Kendelse af 01-12-2023 - indlagt i TaxCons database den 22-12-2023

Journalnr. 23-0017180

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2019 Aktieindkomst
Maskeret udbytte	148.691 kr.	Nedsættelse	148.691 kr.
Indkomståret 2020 Aktieindkomst
Maskeret udbytte	397.810 kr.	Nedsættelse	397.810 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren er hovedanpartshaver og direktør i selskabet [virksomhed1] ApS med cvr-nr. [...1], herefter selskabet. Selskabet blev stiftet den 24. maj 2019 og er registreret med branchekoden 439990 ”Anden bygge- og anlægsvirksomhed” og selskabets formål er at drive entreprenørvirksomhed.

Forud for selskabets stiftelse var aktiviteterne drevet fra klagerens samlever, [person1]s enkeltmandsvirksomhed. [person1] var i 2008 ude for en skiulykke og blev herefter arbejdsinvalid, hvorfor enkeltmandsvirksomheden blev overdraget til selskabet. Da der ikke var likviditet i selskabet til at betale for aktiverne, som blev overdraget, blev der ydet et lån fra [person1] til selskabet på 481.328 kr., som blev optaget som en mellemregning i selskabet bogføring.

Klageren har oplyst, at lejemålet på [adresse1], [by1] blev overdraget ved mundtlig aftale mellem parterne.

Enkeltmandsvirksomheden ophørte den 19. september 2019.

Ifølge de fremlagte omsætningsbilag for den omhandlende periode stammer selskabets omsætning primært fra arbejdet udført som underentreprenør for [virksomhed2] A/S i form af saltning, snerydning, udlejning af maskiner samt vedligeholdelse af grønne områder.

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens aktieindkomst med henholdsvis 148.691 kr. og 397.810 kr. i indkomstårene 2019 og 2020, idet de har anset beløbene som maskeret udlodning fra selskabet.

Udgifterne dækker over udgifter, som Skattestyrelsen har fundet, er selskabet uvedkommende og dermed ikke godkendt selskabet fradrag for.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ved afgørelsen forhøjet klagerens aktieindkomst med henholdsvis 148.691 kr. og 397.810 kr.

Skattestyrelsen har som begrundelse herfor anført følgende:

”1. Maskeret udlodning fra selskabet [virksomhed1] ApS

(...)

1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Du ejer [virksomhed1] ApS 100 % og er derved hovedanpartshaver i selskabet efter aktieavancebeskatningslovens § 4. Du har derved den bestemmende indflydelse i selskabet.

Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller anpartshavere er skattepligtig indkomst hos anpartshaver efter reglerne i ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1.

Ved gennemgang af selskabets bogføring er det konstateret, at der er fratrukket købsmoms og taget fradrag i den skattepligtige indkomst af udgifter, afholdt af selskabet, men hvor det ikke er dokumenteret, at udgifterne vedrører selskabet. Det begrundes nedenfor.

Ad 1

I medsendte bilag 1 er opliste posteringer, hvor der ikke kan godkendes fradrag for købsmoms og fradrag for udgifterne i den skattepligtige indkomst med følgende begrundelser:

?	Posteringer er foretaget efter et kontoudtog fra leverandøren. Af kontoudtog fremgår ikke en beskrivelse af købet. Det er derfor ikke muligt at fastslå, om udgiften er erhvervsmæssig og at selskabet er rette omkostningsbære.

?	Posteringer er foretaget ud fra bankkontoudtog. Et bankkontoudtog viser ikke en beskrivelse af købet. Det er derfor ikke muligt, at fastslå, om udgiften er erhvervsmæssig og at selskabet er rette omkostningsbære.

?	Der er posteringer, hvor fakturaen er stilet til [person1] eller [virksomhed1]. [person1] er ikke ansat i selskabet, og [virksomhed1] er en privat virksomhed frem til d. 19. september 2019. Selskabet er ikke rette omkostningsbærer af udgifter stilet hertil.

?	Udgifter tilknyttet ejendommen [adresse1], [by1]. Ejendommen er din private ejendom og bebos af dig. Der foreligger ikke en lejeaftale på leje af bygninger mellem selskabet og dig. Selskabet er derfor ikke rette omkostningsbærer på udgifter tilknyttet ejendommen.

?	Byggeudgifter, leveret til privatadressen samt indkøb af privat karakter, der ikke kan sammenholdes med en omsætningsfaktura. Selskabet anses ikke for rette omkostningsbærer.

?	Udgifter på biler, der ikke er ejet af selskabet. Selskabet er derfor ikke rette omkostningsbærer.

Ad 2

I medsendte bilag 2 er opliste posteringer for brændstof, hvor der ikke kan godkendes fradrag for købsmoms og fradrag for udgifterne i den skattepligtige indkomst med følgende begrundelser:

?	Udgifter til mad og drikkevare. Disse udgifter er selskabet uvedkommende
?	Udgifter til brændstofkort til [person1]. [person1] er ikke anses i selskabet. Udgiften er derfor selskabet uvedkommende

Ad 3

Der er posteret udgifter til telefonabonnement til [person1]. Da [person1] ikke er ansat i selskabet er udgiften hertil selskabet uvedkommende.

Ad 4

Der er posteret udgifter til vægtafgift og forsikringer på køretøjer overtaget fra din samlever

[person1]s erhvervsmæssige virksomhed. Udgifterne er fra før erhvervelsen.

Som hoveanpartshaver har du den bestemmende indflydelse i selskabet, og er ansvarlig for selskabets regnskab.

Udgifter afholdt i selskabet, men som ikke er dokumenteret at vedrører selskabet, udgifter vedrørende ejendommen [adresse1], [by1], udgifter der vedrører [person1] er alle udgifter som anses at være private udgifter afholdt i selskabet i kraft af din bestemmende indflydelse i selskabet. Du er med henvisning til aktieavancebeskatningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1 skattepligtig af udgifterne som maskeret udlodning. De skattepligtige beløb opgøres således:

(...)

1.5. Skattestyrelsens afgørelse, bemærkninger og begrundelse

Din revisor har sendt bemærkninger til vores forslag til opgørelse af din aktieindkomst for 2019 og 2020. Bemærkningerne, samt de nye indsendte bilag, er behandlet i vores afgørelse til selskabet [virksomhed1] ApS og har givet anledning til at ændre vores opgørelse af maskeret udlodning til dig.

Din revisor anfører i bemærkningerne, at en stor del af de beløb, vi i vores forslag har beskattet

som maskret udlodning til dig, skal reguleres på mellemregningskontoen med [person1]. Det begrundes med, at ejendommen ejes ligeligt mellem dig og [person1], og at der er udgifter, der kan henføres til [person1].

Vi har udarbejdet medsendte bilag 5, bilag 6, bilag 7 og bilag 8, der er vores nye opgørelser over udgifter, som er bogført i selskabet, men hvor det ikke er dokumenteret, at udgifterne er erhvervsmæssige udgifter i selskabet. I opgørelserne er det anført, om udgifterne er betalt fra selskabets bankkonto, eller over mellemregningen med [person1].

De udgifter, der er betalt fra selskabets bankkonto er alle omfattet af beskatning som maskeret udlodning hos dig som anpartshaver efter reglerne i ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1.

Udgifter afholdt over mellemregning med [person1] godkendes reguleret over konto 6860: Gæld til

[person1].

Bilag 5 indeholder de udgifter, som indgår i vores tidligere fremsendte bilag 1, tilføjet revisors bemærkninger samt oplysning om, om udgifterne er afholdt fra selskabets bankkonto eller fremgår af selskabets mellemregningskonto med [person1].

Bilag 6 er vores endelige opgørelse af de udgifter fra bilag 1, hvor der ikke godkendes fradrag for købsmoms og fradrag i den skattepligtige indkomst, samt en fordeling af, om udgifterne betragtes som maskeret udlodning til dig som anpartshaver, eller om udgifterne reguleres over selskabets konto 6860: Gæld til [person1].

Bilag 7 er vores endelige opgørelse over de udgifter fra tidligere fremsendte bilag 2, hvor der ikke godkendes fradrag for købsmoms og fradrag i den skattepligtige indkomst. Bilag 7 indeholder tillige en fordeling af, om udgifterne betragtes som maskeret udlodning til dig som anpartshaver, eller om udgifterne skal reguleres over selskabets konto 6860: Gæld til [person1].

Bilag 8 indeholder de udgifter, som fremgår af vores tidligere fremsendte bilag 4 med en fordeling af, om udgifterne betragtes som maskeret udlodning til dig som anpartshaver, eller om udgifterne skal reguleres over selskabets konto 6860: Gæld til [person1].

Med henvisning til begrundelserne i ovenstående punkt 1.4 og i vores opgørelser i bilag 6, bilag 7 og bilag 8 opgøres maskeret udlodning fra selskabet [virksomhed1] ApS til dig som anpartshaver således:

		2019	2020
Punkt 1:	Udgifter, hvor de indsendte bilag ikke dokumenterer at være selskabets udgifter. Opgjort på bilag 6	133.532 kr.	355.516 kr.
Punkt 2:	Udgifter til mad og drikkevare samt udgifter vedrørende brændstofkort til [person1] Opgjort på bilag 7	4.201 kr.	34.774 kr.
Punkt 3:	Telefonudgifter, der vedrører din anpartshavers samlever [person1] Udgifter er betalt over mellemregning med [person1]	0 kr.	0 kr.
Punkt 4:	Udgifter til vægtafgift og forsikringer på køretøjer overtaget fra din samlevers erhvervsmæssige virksomhed, og hvor udgifterne er fra før erhvervelserne. Opgjort på bilag 8	10.958 kr.	7.520 kr.
	Maskeret udlodning i alt efter ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 1.	148.691 kr.	397.810 kr.

Beløbene beskattes som aktieindkomst efter personskattelovens § 4 a.

(...)”

Skattestyrelsen har i udtalelse af 16. marts 2023 anført følgende:

”(...)

1. Manglende vejledning

I klagen anføres det, at Skattestyrelsen ikke har overholdt oplysningspligten i retsplejelovens § 10, nr. 3 ved ikke at have oplyst selskabet om, at de ikke har pligt til at meddele oplysninger, som kan have betydning for bedømmelse af den formodede lovovertrædelse/selvinkriminering. Der henvises til Skattestyrelsens 3. materialeindkaldelse af 12. november 2021.

Skattestyrelsen har som myndighed ansvaret for, at en sag oplyses tilstrækkeligt, inden der træffes afgørelse – officialprincippet.

Sagen er opstået som en momskontrolsag på baggrund af en kontroloplysning vedrørende omsætning i selskabet.

I materialeindkaldelse af 31. maj 2021 indkaldes selskabets kontospecifikationer, saldobalance og kontoudtog fra selskabets bankkonti.

Det herefter modtagne materiale har medført en usikkerhed i opgørelsen af selskabets momstilsvar og oplyst skattepligtig indkomst, hvorfor alle underbilag og leasingkontrakter indkaldes i brev af 15. oktober 2021. Skattestyrelsen har derfor på dette tidspunkt ikke mulighed for at lave en opgørelse af selskabets momstilsvar, da sagen ikke er belyst, hvorfor Skattestyrelsen heller ikke har en konkret mistanke om strafbare forhold.

Det ønskede materiale modtages, på nær omsætningsbilagene. Omsætningsbilagene indkaldes på ny i materialeindkaldelse af 12. november 2021, hvori der yderligere spørges ind til, hvem der driver selskabet.

Skattestyrelsen har heller ikke på daværende tidspunkt en konkret mistanke om strafbare forhold, da bilagsgennemgangen, herunder afstemning af det kontrolbilag, som sagen er startet ved, ikke kan foretages uden at være i besiddelse af omsætningsbilagene.

Skattestyrelsen har ikke, i den periode hvor sagen er ønsket belyst, haft en konkret mistanke om, at selskabet har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf. Skattestyrelsen har derfor ikke overtrådt retsplejelovens § 10, nr.

2. De faktiske forhold

Det er anført, at [person2] og [person1] er gift. Det fremgår ikke af CPR. De har begge adresse på [adresse1], [by1], som er en ejendom de ejer i fællesskab.

[virksomhed1] ApS er stiftet d. 24. maj 2019. Efterfølgende er aktiviteterne i enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] v/[person1] overgået til selskabet. [virksomhed1] v/[person1] er opløst d. 19. september 2019.

Skattestyrelsen er ikke i besiddelse af en virksomhedsoverdragelsesaftale. Det fremgår af bilagsmaterialet, at der er udstedt fakturaer på overdragelse af aktiver fra enkeltmandsvirksomheden til selskabet med forskellige fakturadatoer i perioden maj til oktober 2019.

3. Bemærkninger til Skattestyrelsens forslag

3.1 Udgifter der ikke opfylder kravene til fradrag

Skattestyrelsen har nægtet fradrag for købsmoms og fradrag i den skattepligtige indkomst for udgifter fordelt på:

?	Udgifter uden bilag, idet posteringerne er foretaget efter bankkontoudtogene (Hertil er der i klagen ingen bemærkninger)
?	Underbilag der ikke er udstedt til selskabet
?	Udgifter, der ifølge underbilag ikke ses at vedrøre selskabets aktivitet
?	Posteringer foretaget ud fra leverandør-kontoudtog

Klagers repræsentant udleder ud fra momsbekendtgørelsens § 57, der omhandler krav til fakturaens indhold, at et kontoudtog fra en underleverandør opfylder kravene til fradrag for moms.

Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for udgifter posteret efter et kontoudtog fra en underleverandør, idet der af kontoudtogene ikke fremgår oplysninger om mængden og arten af de leverede varer og ydelser samt pris og afgiftsgrundlag. Det er således ikke muligt at kontrollere, momsgrundlaget og om udgifterne er erhvervsmæssige udgifter, der tilhører selskabet. Skattestyrelsen finder ikke at henvisningerne til dommene C-516/14, Barlis og C-80/20Wilo Salmson France SAS er relevante.

Som det fremgår af afgørelsens bilag 5 og 6 har Skattestyrelsen foretaget en individuel vurdering af hver bilag der ikke er godkendt.

Udgiftsbilag, der ikke er udskrevet til selskabet, samt øvrige udgiftsbilag er vurderet på:

•	Om udgiften er udstedt til enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] i perioden frem til enkeltmandsvirksomhedens ophør.
•	Om udgifterne vedrører selskabets aktivitet
•	Om udgifterne kan henføres til en omsætnings faktura
•	Om udgifterne vedrører ombygning, renovering eller vedligeholdelse af selskabsejers private ejendom
•	Om udgifterne har karakter af private udgifter

Selskabet har i 2020 haft 5 brændstofkort hos [virksomhed3] og 2-3 brændstofkort hos [virksomhed4]. Brændstofkortene hos [virksomhed3] har navnene [person1], [person2], [person3], [person4] og Værksted. [person2], [person3] og [person4] er alle 3 lønansatte i selskabet. I 2020 er der udbetalt løn til 6 personer, hvoraf 1 person kun har været ansat i 1 måned.

Brændstofkortet med navnet [person1] har Skattestyrelsen anset for at blive benyttet af selskabsejers samlever [person1]. Dette kort er blevet anvendt til køb af benzin, diesel, mad og drikkevare. [person1] er ikke ansat i selskabet. Der er derfor ikke godkendt fradrag for udgifter vedrørende dette kort.

Der er for 2019 og 2020 ingen lejekontrakt på, at selskabet lejer bygninger af selskabsejer og hendes samlever. Der er ligeledes ingen udgifter på leje af bygninger. Af den grund, er der ikke godkendt fradrag for udgifter afholdt på ejendommen, herunder udgifter til [by2] (el-udgift) og [virksomhed5] (alarmer)

Skattestyrelsen har opgjort udgifter til biler ud fra Skattestyrelsens oplysninger om ejerskab på biler if. Motorregistret. Da vi ikke har modtaget en skriftlig virksomhedsoverdragelse, fastholder vi, at vi må anvende registreringerne fra Motorregistret.

I klagen anføres, at Skattestyrelsen ikke har opfyldt officialprincippet ved ikke fuldt ud at have tilvejebragt de faktiske oplysninger.

Ifølge Officialprincippet har Skattestyrelsen som myndighed ansvaret for, at sagen oplyses. Det betyder ikke nødvendigvis i praksis, at vi som myndighed altid selv skal fremskaffe de nødvendige oplysninger. Det kan være overladt til parten i sagen.

Skattestyrelsen har i materialeindkaldelse til selskabet af 15. oktober 2021 indkaldt alle selskabets bilag, og har modtaget selskabets bilag. På baggrund heraf har vi udarbejdet et forslag til ændring af selskabets moms og skattepligtige indkomst. Hertil har selskabet haft mulighed for at gøre indsigelse og komme med nye oplysninger, der kan belyse de misforståelser, som der er opstået. Selskabets revisor har sendt nye oplysninger, som er anvendt i Skattestyrelsens afgørelse.

Skattestyrelsen har derved overholdt officialprincippet/undersøgelsesprincippet

Maskeret udlodning

Udgifter afholdt i et selskab, som ikke vedrører selskabets drift, beskattes som hovedregel som maskeret udlodning til selskabets anpartsejer efter reglerne i Ligningslovens § 16 A.

Da selskabsejer ikke er gift med [person1] har skattestyrelsen godkendt, at de udgifter, der er fundet ikke at vedrører selskabet, og som er betalt af [person1], bliver modregnet på Selskabets mellemregning med [person1].

Skattestyrelsens samlede vurdering af selskabet klage.

Skattestyrelsen finder ikke, at der ved selskabets klage er kommet oplysninger, der giver grundlag for at ændre vores stillingtagen, som anført i vores afgørelse til selskabet af 23. november 2023.

(...)”

Skattestyrelsen har i udtalelse af 13. september 2023 anført følgende:

”...

Skattestyrelsen tiltræder Skatteankestyrelsens forslag til sagens afgørelse.

Indledning

Klager var eneanpartshaver og direktør i selskabet [virksomhed1] ApS. Selskabet har registreret ansatte men Klagers mand var registreret eller ansat i selskabet.

Sagen er startet som en skattemæssig kontrol af, om af der er tale om rette udgiftsafholder for de udgifter, der er bogført i og afholdt af selskabet.

Således er der udført en kontrol af om de udgifter der er fratrukket i selskabet, er omfattet af driftsomkostningsbegrebet i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Med andre ord om selskabet var rette udgiftsafholder.

Derved er der tale om skattepligtig udbytteindkomst for hovedaktionæren, som er omfattet af ligningslovens regelsæt vedrørende udbyttebeskatning. Regelsættet fremgår af § 16 A.

I tilfælde hvor der er tale om, at der er afholdt udgifter for hovedaktionærens nært- stående, er der grundlag for at betragte de af selskabet afholdte udgifter som maske- ret udbytte til hovedaktionæren.

Formelt

I denne sag skal der blandt andet tages stilling til om, hvorvidt de formelle regler er overholdt i sagsbehandlingen hos SKAT.

Vi vurderer og fastholder, at ansættelsen er gyldig og dermed at de formelle regler i skatteforvaltningsloven og i forvaltningsloven har været overholdt. Vi henviser til sagens skriftlige indlæg for fakta og jus.

Grundsætningen er beskyttet i Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 6, der bl.a. er til hinder for, at administrative myndigheder anvender strafsanktionerede oplysningspligter over for en person, der er ”anklaget” i konventionens forstand, med henblik på at få borgeren selv til at oplyse den påståede

”forbrydelse”. Det gælder, hvad enten der er tale om afgivelse af forklaring eller om vedkommendes fremskaffelse af dokumenter m.v.

I lov nr. 442 af 9. juni 2004 (retssikkerhedsloven) om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter, blev grundsætningen generelt lovfæstet i dansk ret. Grundsætningen skal altså hjælpe med at afgøre om hvor- vidt den pågældende person har selvinkrimmineret sig.

Selvinkrimineringsgrundsætningen har i en række tilfælde inden gennemførelsen af retssikkerhedsloven været behandlet af de danske domstole. I retsplejelovens regler om strafferetsplejen er der således fastsat regler om, at en sigtet eller tiltalt ikke har pligt til at udtale sig om det eller de forhold, som sigtelsen eller tiltalen omfatter.

Selvinkrimineringsgrundsætningen har historisk set sine rødder i strafferetsplejen men har fået betydning for og anvendes tillige i forvaltningsretten.

Begrebet selvinkriminering har vi vurderet og vi finder ikke, at der er faktuelle for- hold under hensyntagen til dette regelsæt, der forandrer sagen.

Der var desuden ingen ny begrundelse i sagen og kravet partshøring anses for over- holdt. Vi finder ikke, at Klager ikke har været afskåret fra at gøre indsigelse eller at klage over afgørelsen fra SKAT.

Materielt

Alle indtægter er skattepligtige jævnfør statsskattelovens § 4 og dertil knyttede ud- gifter er fradragsberettigede driftsomkostning jævnfør statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Det er vores opfattelse, at selskabet har afholdt udgifter på hovedaktionærens mands vegne, dette har været muliggjort i kraft af Klagers beslutning og Klagers status som hovedaktionær og ejer af selskabet.

Når der er tale om interessesammenfald eller om interesseforbundne parter er bevis- byrden for at kunne opnå skattemæssigt fradrag skærpet. Der er pr. definition tale om transaktioner mellem interesseforbundne parter her, idet der er tale om økonomiske transaktioner mellem selskab og hovedaktionæren.

Når et selskab afholder hovedaktionærens private udgifter eller afholder udgifter der er selskabets indkomstopgørelse uvedkommende, kan beløbene umiddelbart betragtes som privat afholdt for hovedaktionæren.

Udgifter der således ikke kan dokumenters som afholdt erhvervsmæssigt, men som anses at være afholdt i hovedaktionærens interesse / private udgifter, er skattemæssigt at betragte som maskeret udlodning jf. ligningslovens § 16 A.

Desuden følger det af bestemmelsen, at anpartshavere som udgangspunkt er skatte- pligtige af enhver form for udlodning uanset, hvorledes denne er betegnet.

Konklusion

Udlodninger er ikke fradragsberettiget i den skattepligtige indkomst for selskabet og der gennemføres beskatning hos hovedaktionæren som personlig aktieindkomst.

Således er der skattemæssigt tale om for hovedaktionæren skattepligtigt udbytte, idet beløbene anses at have passeret hovedaktionærens økonomi.

...”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at forhøjelserne frafaldes. Subsidiært at der foretages en lavere skatteansættelse.

Der er som begrundelse herfor anført følgende:

”(...)

1. Manglende vejledning

Skattestyrelsen har, efter modtaget kontrolbilag vedr. [virksomhed6], fremsendt materialeindkaldelse af 31. maj 2021. Det skete en gang mere d. 15. oktober 2022, hvor Skattestyrelsen besluttede sig for at udvide ansættelsen. Endelig, fremsendte Skattestyrelsen en rykker for yderligere materiale 12. november 2022, hvor man skrev: ”Vi ønsker samtidig at få oplyst, hvem der driver selskabet, idet en del af udgiftsbilagene ikke er udstedet til nærværende selskab.” Det forekommer helt usandsynligt, at sagsbehandleren ikke kunne forudse, at de efterspurgte oplysninger pr. definition ville være selvinkriminerende. Endelig har Skattestyrelsen ikke sandsynliggjort i afgørelsen, under hvilke forhold [virksomhed1] ApS/[person2] ville kunne levere de efterspurgte oplysninger uden at inkriminere sig selv.

Det forekommer åbenbart sandsynligt, at Skattestyrelsen ved at efterlyse leasingkontrakter og udgiftsbilag, har været klar over, at [virksomhed1] ApS / [person2], ved at indsende de efterspurgte oplysninger, i konsekvens, ville kunne bebrejdes for at have handlet ansvarspådragende. Den skatteansættende myndighed burde være bevidst om, at de oplysninger de efterspurgte, under påskud af moms-/skatteansættelsen for 2019 og 2020 kunne får strafferetlige konsekvenser under henvisning til Skattekontrolloven § 1 stk. 1 jf. Skatteforvaltningsloven § 27 stk. 1 nr. 5.

Det fremgår af Skatteforvaltningslovens § 83, stk. 1, at:

”En skattepligtig, der modtager en årsopgørelse uden at have afgivet de til skatteansættelsen pligtige oplysninger, jf. § 2, skal inden 4 uger efter udløb af fristen for afgivelse af sådanne oplysninger, jf. § 10, underrette told- og skatteforvaltningen, hvis ansættelsen er for lav.”

Strafsanktionen af manglende overholdelse af Skatteforvaltningslovens § 83, stk. 1, er, jf. Skatteforvaltningslovens § 83, stk. 4 og 5:

”Den, der med forsæt til at unddrage det offentlige skat overtræder stk. 1-3, straffes for skattesvig med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289.”

”Begås overtrædelsen groft uagtsomt, er straffen bøde.”

Skattestyrelsen havde derfor kendskab til, at [virksomhed1] ApS / [person2] ikke havde oplyst leverandørerne omkring virksomhedsoverdragelsen og at dette kunne medføre et straffeansvar, jf. Skattekontrollovens § 83, stk. 4 og 5.

Der gælder et forbud mod selvinkriminering, jf. Retssikkerhedslovens § 10, hvor det i stk. 3 endvidere fremgår, at:

”En myndighed skal vejlede den mistænkte om, at vedkommende ikke har pligt til at meddele oplysninger, som kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse. Hvis den mistænkte meddeler samtykke til at afgive oplysninger, finder reglerne i § 9, stk. 4, 2. og 3. pkt., tilsvarende anvendelse.”

Ved at Skattestyrelsen i materialeindkaldelsen af 12. november 2021 efterlyste ydereligere materiale for perioden indkomstårene 2019 – 2020, var Skattestyrelsen derfor bekendt med, at såfremt [virksomhed1] ApS / [person2] efterkom anmodningen, ville paterne inkriminere sig selv i henhold til Skattekontrollovens § 83, stk. 1. Selvom Skattestyrelsen havde kendskab til dette, vejledte Skattestyrelsen ikke om dette forhold.

Skattestyrelsen har ved materialeindkaldelserne af 31. maj, 15. oktober og 12. november 2021 ikke overholdt deres vejledningspligt og derfor overtrådt Retssikkerhedslovens § 10, stk. 3.

2. De faktiske forhold

Eneanpartshaver [person2] er gift med [person1], som i 2006 stiftede enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] v/[person1], CVR-nummer [...2]. Virksomhedens formål var at udføre anlægsgartneri og maskinudlejning. I 2008 var [person1] imidlertid genstand for en alvorlig skiulykke, som forårsagede permanente skader på hans rygsøjle. Efter adskillige år med læge- og kiropraktorbesøg, måtte han sande, at han ikke kunne opretholde sin arbejdsdygtighed og blev derfor erklæret arbejdsinvalid i [DATO].

Parrets daværende revisor bistod dem herefter med at stifte selskabet [virksomhed1] ApS 24. maj 2019. Herefter blev der lavet en virksomhedsoverdragelse, hvorved hvor ved den funktionelle enhed overførtes fra [virksomhed1] v/[person1] (sælger) til [virksomhed1] ApS, som aktivoverdragelse. Der er tale om et obligationsretligt køb. Der var tale om en flerhed af aktiver og passiver, som tilsammen udgjorde overdragelsens genstand, direkte eller indirekte. Da der på tidspunktet for overdragelsen, endnu ikke var likviditet til at betale for aktiverne, aftaltes betalingen herfor og ydet som lånefinansiering. Lånet fra [person1], stort [481.328], blev herefter optaget som mellemregning i selskabets bogføring. Lejemålet, hvor alle enkeltmandsvirksomhedens maskiner stod opmagasineret, blev samtidig overdraget til selskabet, baseret på en mundtlig aftale mellem parterne. Aftaleforholdet blev senere bekræftet i indgået Erhvervslejeaftale (BILAG X). [virksomhed1] v/[person1], CVR-nummer [...2], ophørte d. 19. september 2019. Det vides ikke, hvor mange leverandører, der fik tilrettet leverandørnavnet, men formålet var tydeligt efter aktivoverdragelsen til [virksomhed1] ApS og qua ophøret af [virksomhed1] v/[person1], CVR-nummer [...2], leverandørens accept af selskabets indtræden.

3. Bemærkninger til Skattestyrelsen forslag

2.1 Udgifter der ikke opfylder kravene til fradrag

Skattestyrelsen har i afgørelsen forklaret, at man ved gennemgang af købsmoms, selskabets bogføringskonto 6903, har fundet, at der for en række posteringer:

•	Ikke foreligger bilag, idet posteringerne er foretaget efter bankkontoudtogene
•	Ikke er udstedt underbilag til selskabet
•	Udgifter ifølge bilag, ikke ses at vedrører selskabets aktivitet
•	Er lavet ud fra leverandør-kontoudtog

Skatteyder kan indledende tage bekræftende til genmæle vedrørende posteringer, som alene er foretaget ud fra bankkontoudskrifter og hvor der ikke findes informationer om den underliggende transaktion. Sådanne er ikke fradragsberettigede efter momslovens § 37 jf. § 81.

Af momsbekendtgørelsens § 57 stk. nr. 5 og 6 og stk. 2 fremgår følgende (min understregning):

”Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 68, indeholde:

[...]

5) Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.

6) Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato.

[...]

Stk. 2.

Ethvert dokument eller enhver meddelelse, der specifikt og utvetydigt ændrer eller henviser til den oprindelige faktura, sidestilles med en faktura.

[...]

Af det understregede ”omfanget og arten af de leverede ydelser” kan udledes, at det kun er nødvendigt at beskrive, typen og omfanget af den momspligtige ydelse, idet omfang, at ydelsestypen kræver det. Her til forstås, at angivelsen af mængden og arten, skal angives, når det fordres. Eksempelvis fremgår det af kontoudtoget fra [virksomhed7], at selskabet d. 31. august 2019 modtog 2 stk. reservedelsfakturaer. Af det understregede ”Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes” kan udledes, at den relevante regnskabsperiode skal kunne identificeres. Af stk. 2 at der ved ændringen af en oprindelig faktura kan udledes at ”Ethvert dokument” kan tjene som bilag til at lade sig ligestille med en faktura. Det følger således af bestemmelsen, at hvis bare Skattestyrelsen selv, ved sammenstilling af den fremlagte dokumentation, kan udelade tilsvarende oplysinger, som opregnet stk. 1., så efterlever den indsendte dokumentation, de er i momsloven, fastlagte hensyn. Det gøres på denne baggrund gældende, at der er tale om den nødvendige dokumentation som skal danne grundlag for en momsberegning. Hertil kommer, at hensynene bag officialmaksimen, tilskriver, at Skattestyrelsen, navnlig i de tilfælde, hvor de indhenter assistance fra daværende revisor, har en pligt til at undersøge, om de informationer, som fremgår af en faktura jf. § 81 stk. 1, tilsvarende, ville kunne tilvejebringes, ved sammenstilling af den fremsendte dokumentation fra den daværende revisor. Dette ses ikke at være tilfældet. Skattestyrelsen har i fortolkningen af § 81 alene tillagt det betydning, at formkravene, ikke er efterlevet, uden samtidig at undersøge, at den tilsvarende information, ville kunne tilvejebringes med en sammenstilling. Jeg vurderer til at være tilfældet.

Af dommen i sag C-516/14, Barlis følger det at Skattemyndighederne kan ikke nægte at indrømme ret til momsfradrag alene af den grund, at en faktura ikke opfylder de betingelser, der kræves i medfør af artikel 226, nr. 6) og 7), i momssystemdirektivet, hvis de er i besiddelse af alle de oplysninger, der kræves for at kunne efterprøve, om de materielle betingelser vedrørende fradragsretten er opfyldt.

Af Den Juridiske Vejledning D.A.11.1.7 fremgår desuden følgende: Det er kun, hvis et dokument er behæftet med mangler af en sådan art, at de nationale skatte- og afgiftsmyndigheder ikke råder over de oplysninger, der er nødvendige for at kunne efterprøve de materielle betingelser for fradragsret eller godtgørelse, at det kan lægges til grund, at et sådant dokument ikke udgør en "faktura" som omhandlet i momssystemdirektivet. Se dommen i sag C-80/20, Wilo Salmson France SAS.

Vedrørende afregningsbilag foreskriver vejledningen at afregningsbilag kan anvendes som dokumentation for den betalte købsmoms, hvis de særlige betingelser for at udstede afregningsbilag i momsbekendtgørelsens § 68 er opfyldt. Vedrørende Erhvervelser, fremgår det, at Som dokumentation for erhvervelsesmoms, skal der fremlægges fakturaer for erhvervelsen, hvorpå sælgerens og køberens registreringsnummer er anført. Vedrørende betalingsoversigter hedder det, at de betalingsoversigter, som udstedes af [virksomhed8] A/S, kan anses for fakturaer, hvis de indeholder alle tilsvarende oplysninger, som til en hver tid kræves for en faktura, herunder fakturadato. Det er desuden en betingelse for at godkende betalingsoversigten som en faktura, at hver fakturering/transaktion i oversigten indeholder en særskilt fakturadato. Se TfS1999, 834TSS.

Det forekommer på den baggrund, som en sagsbehandlingsfejl, når Skattestyrelsen kategorisk afviser, at vurderer dokumentationen ud fra ovenstående metode.

Der forefindes en række bilag, som er udstedt til selskabet, men hvilke bærer navnet ”[virksomhed1]”, ”[person1]” eller som [virksomhed9] skriver ”[person1]”. Dansk rets pragmatiske tilgang til formalistiske formkrav, fordrer imidlertid, at det må være den bagvedliggende intention fra afsender, som er den afgørende i sådan et tilfælde. For det første, kan det ikke udelukkes at der på de mange fakturaer der anfører ”[virksomhed1]” er tale om selve selskabet – [virksomhed1] ApS - og ikke enkeltmandsvirksomheden. Det fremgår dog af selskabsregisteret, at [virksomhed1] v/[person1], CVR-nummer [...2] blev opløst d. 19. september 2019. Dette taler i sig selv for, at fakturaen ikke er udstedt til ovennævnte virksomhed. Endelig, så har [person1] siden [DATO] være førtidspensionist, da han grundet en skiulykke har været arbejdsinvalid siden [DATO]. De udførligt omtalte arbejdsmaterialer, kan således ikke have været til [person1].

Skattestyrelsen har nægtet fradrag for betalte omkostninger vedrørende selskabets strømforbrug ([by2]) relaterende til de elmålere, som registrerer el-forbruget i lagerbygningen, hvor selskabet har maskiner og værksted. Tilsvarende, gør det sig gældende, at de opsatte alarmer på lagerbygningen og som er abonnementsforbundet med [virksomhed5], er blevet betragtet som omkostninger, som relaterer sig til [person1]. For begge forhold, gør det sig gældende, at de blev overdraget i forbindelse med virksomhedsoverdragelsen. [by2] respektive [virksomhed5], har ikke tilrettet navnet på policerne, uagtet at de er blevet overdraget. Det gør sig tilsvarende, at de er 100 % erhvervsmæssigt betonede og at hverken [person2] eller [person1], er blevet beriget, som følge af elforsyning og alarmsikring af erhvervslejemålet. Det er foranstaltninger, som kun vedrører og bruges af virksomheden. En nægtelse af fradrag for omkostninger som er fuldt ud relaterede og nødvendige for selskabet, skal også bæres af selskabet, hvilket er overensstemmende dansk skatterets substansformål.

Skattestyrelsen har begrundet der afgørelse med, at de fremsendte fakturaer ikke efterlever kravene i momsbekendtgørelsens § 82 stk. 1. Skattestyrelsen mener forventeligt daværende § 82 stk. 1 og nuværende § 81 stk. 1. Heraf fremgår det (min understregning):

Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller behørig dokumentation for indførsel med eventuelle ændringer m.v. fra Skatteforvaltningen eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer.

Angivelsen ”behørig dokumentation” må forstås som foreslået i ovenstående fortolkningsbidrag i den juridiske vejledning. Det forekommer derfor som en klar sagsbehandlingsfejl når Skattestyrelsen afviser, at vurderer anden dokumentation end fakturaer. Det forekommer ej heller i overensstemmelse med bekendtgørelsen, når Skattestyrelsen ikke sammenstiller oplysninger vedrørende bankkontoudtog, kontoudtog fra leverandører og underliggende bilag.

Særligt om brændstofregninger foreskriver vejledning desuden, at det ved salg af brændstof til brug i vare- og lastvogne er tilstrækkeligt, at der i stedet for købers navn og adresse er anført det pågældende køretøjs registreringsnummer. Særligt om Storebæltsbroen og Øresundsbroen kvitteringer fra passage af Storebæltsbroen og Øresundsbroen kan anvendes som dokumentation for købsmomsen, selv om købers navn og adresse ikke er påført. Se TfS1999, 431TSS og TfS2000, 548. Endelig fremgår det af dommen i de forenede sager C-374/16 og C-375/16, Geissel m.fl., at det ikke er en betingelse for fradragsretten, at leverandørens erhvervsvirksomhed udøves på den adresse, der er anført på den af ham udstedte faktura.

Skattestyrelsen begrundelse om, at betalingsbilagene ikke kan godkendes fordi, at der står [person1] eller [virksomhed1], hvilke for så vidt begge er ophørte virksomheder, forekommer ikke foreneligt med førnævnte praksis. Den bagvedliggende erhvervsmæssige brug af de leverede produkter hos modtager/køber må og bør være det altovervejende hensyn, når det i dette tilfælde, er utvivlsomt, hvem der er køber og hvem der er sælger. Angivelsen af navnet eller rettelsen heraf, bør være særdeles irrelevant henset til at enkeltmandsvirksomheden var ophørt/overdraget og [person1], som arbejdsinvalid juridisk individ, ikke kan og ikke har nogen gavn af de omfattende produkter.

Skattestyrelsen har desuden lagt til grund, at der ikke foreligger nogen lejeaftale, hvilket dog tilbagevist i vedlagte erhvervslejeaftale, som nævnt ovenfor (BILAG X). Vedrørende byggeudgifter, tager skatteyder bekræftende til genmæle og anerkender, at byggeudgifterne tilhører parret, da erhvervsarealet, ikke udgør mere end 25 % af ejendommens værdi. Ejendommen har derved ikke erhvervsmæssig status. Sådanne omkostninger, er imidlertid sædvanlig vedligeholdelse af erhvervslejemålet, hvilket er fradragsberettiget i parrets huslejeindkomst. For så vidt byggeomkostningerne der tildeles [person1], så skal disse være at betragte som tilbagebetaling af lån og mellemregningen nedbringes tilsvarende.

Endelig nævner Skattestyrelsen, at der er udgifter til:

Der er udgifter til el-arbejde, VVS-arbejde og byggeudgifter, som ikke kan henføres til en omsætning. Udgifterne anses derfor ikke at vedrøre selskabet, herunder: Boligtavle, regnvandsfaskine til Løngangen 5, tvangsblander, LECA blokke, el-artikler, stål-elementer, vandhane og glødepærer, murværk, mørtel, regnvandskassetter og rør m.v.

Skattestyrelsen konkluderer, uden at have undersøgt nærmere, at ovenstående omkostninger, ikke relaterer sig til selskabet. Dette synspunkt, har Skattestyrelsen ikke dokumenteret yderligere, hvilket må anses for værende i strid med officialmaksimen. Derudover skriver Skattestyrelsen at der er udgifter på biler, der i perioden ikke ejes af selskabet. Dette er ganske enkelt ikke rigtigt. Alle biler, på nær, VW Touran, er arbejdskøretøjer og overdraget i virksomhedsoverdragelsen. Skattestyrelsen tillægger det betydning, at registreringen i motorregistret af ejerforholdene af køretøjerne, først blev foretaget senere, men dette har alene betydning i relation til vægtafgift. Overgangen af ejerskabet af køretøjerne, er alene obligationsretligt betinget og således, uafhængigt, at offentligretlige registreringer. Eftersom det er civilretten der styrer skatteretten/momsretten, har det således den tilsvarende betydning ifht. fradragsretten for moms – altså den civilretlige ejer kan fradrage momsen, som relaterer sig til omkostninger til at drifte køretøjerne.

Vedrørende omkostninger til brændstof, så har parret kun en VW Touran og udgør den eneste bil, som bruger benzin. Der tages bekræftende til genmæle for så angår omkostninger til benzin. Alle andre omkostninger til brændstof (diesel) relaterer sig til de arbejdskøretøjer der blev overdraget til selskabet og som bruges arbejdsmæssigt. Skattestyrelsen har desuden tillagt det betydning, at benzinkortene bærer forskellige navne. Navneangivelserne på kortene er alene af kommerciel karakter og har ingen relation til omstændighederne, som kortene bruges under.

Vedrørende udgifter til mad og drikke tages bekræftende til genmæle. Omkostningerne bør således fratrækkes den mellemregning som selskabet har med [person1]. Tilsvarende gør sig gældende vedr. telefonudgifter.

Vedrørende omkostninger til vægtafgift, så er omkostningerne til køretøjerne brugt på at drifte køretøjerne i perioden. Såfremt Skattestyrelsen ikke anerkender den civilretlige overgang af køretøjerne, vil omkostningerne til vægtafgift, være at sidestille med leveomkostninger/driftsomkostninger for køretøjerne.

Vedrørende bevisbyrdens placering, er udgangspunktet i skattesager, at man anvender almindelige bevisbetragtninger, herunder tager afsæt i grundprincipperne om fri bevisbedømmelse og fri bevisførelse, jf. eksempelvis SKM 2014.190.BR. Skattestyrelsen ses ikke at løfte den ligefremme bevisbyrde i de forhold, hvor skatteyder, ikke tager bekræftende til genmæle.

2.2. Maskeret udlodning

Skattestyrelsen har vurderet, at der er foretaget maskeret udlodning med følgende begrundelser:

Posteringer er foretaget efter et kontoudtog fra leverandøren. Af kontoudtog fremgår ikke en beskrivelse af købet. Det er derfor ikke muligt at fastslå, om udgiften er erhvervsmæssig og at selskabet er rette omkostningsbære.

Som det allerede er etableret ovenfor, herunder anerkendt af Skattestyrelsen, så har selskabet afholdt omkostninger til materiale, som åbenbart benyttes erhvervsmæssigt. Skattestyrelsen har i nogle tilfælde hævdet, at sådanne omkostninger tilhører [person1]. Uagtet, at der ikke er enighed omkring modtagelsen af ovenstående varer, så er det med stor undren, at Skattestyrelsen nu foreslår, at [person2] er modtager.

Skattestyrelsen har ikke dokumenteret, at [person2] er modtager af begunstigelsen. Heri ligger, at der tillige skal være tale om at skatteyder, skal være blevet beriget. Materiel, som åbenlyst er egnet til at indgå i selskabets drift, kan næppe siges at udgøre en berigelse for [person2].

Skattestyrelsen lader til at overse den mulighed, at det alene er selskabet fradrag i moms og omkostninger, der reduceres.

Der henvises i den henseende til ”Bevis for faktum i skattesager med fokus på bevisbyrdens placering.”, offentliggjort i Revision & Regnskabsvæsen nr. 5 · 2015.

(...)”

Retsmøde

Klagerens repræsentant fastholdt tidligere fremsatte påstande og gennemgik sin anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg. Repræsentanten anførte, at klageren er omfattet af den korte ligningsfrist, hvorfor afgørelsen er ugyldig.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, hvorvidt Skattestyrelsens afgørelse er ugyldig som følge af manglende vejledning og dernæst hvorvidt der er grundlag for at forhøje klagerens aktieindkomst med henholdsvis 148.691 kr. og 397.810 kr. i indkomstårene 2019 og 2020, idet Skattestyrelsen har anses beløbene som maskeret udlodning fra selskabet.

Ugyldighed

Det følger af art. 6 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, at en person, som er mistænkt for et strafbart forhold, ikke har pligt til at udtale sig om den påståede lovovertrædelse og ikke kan tvinges til at medvirke til opklaringen af det påståede strafbare forhold.

Princippet er videreført i retssikkerhedslovens § 10, stk. 1, hvoraf det fremgår, at hvis der er en konkret mistanke om, at en enkeltperson eller juridisk person har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf, gælder bestemmelser om oplysningspligt til myndigheden ikke, medmindre det kan udelukkes, at oplysningerne kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse.

Det fremgår af retssikkerhedslovens § 10, stk. 3, at en myndighed skal vejlede den mistænkte om, at vedkommende ikke har pligt til at meddele oplysninger, som kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse.

Skattestyrelsen har ikke indhentet oplysninger fra klageren på et tidspunkt, hvor der har været konkret mistanke om et strafbart forhold. Skattestyrelsens henvendelse til klageren er derimod sket for at kunne opgøre klagerens skattepligtige indkomst korrekt. Vejledningspligten i retssikkerhedslovens § 10, stk. 3, fandt derfor ikke anvendelse.

Allerede af denne grund er Skattestyrelsens afgørelse ikke ugyldig.

Repræsentanten har endvidere gjort gældende, at Skattestyrelsen ikke har overholdt officialprincippet ved ikke fuldt ud at have tilvejebragt faktiske oplysninger.

Det følger af officialprincippet, som er en ulovhjemlet retsgrundsætning, at det som udgangspunkt påhviler myndighederne selv at fremskaffe de fornødne oplysninger eller foranledige at eksempelvis parterne medvirker til sagsoplysningen.

Inden for skatteprocessen er der fastsat en række særlige regler, der får indflydelse på sagsoplysningen og dermed bevisbedømmelsen. Eksempelvis vil bevisbyrden for ret til skattemæssigt fradrag som udgangspunkt påhvile den skattepligtige, idet den skattepligtige som oftest er nærmest til at løfte denne bevisbyrde.

Den foreliggende afgørelse er truffet på baggrund af de oplysninger, der har været tilgængelige for Skattestyrelsen på det pågældende tidspunkt. Skattestyrelsen har ved skrivelse af 15. oktober 2021 indkaldt al selskabets materiale/bilag. Skattestyrelsen har udsendt forslag, hvorefter selskabet kunne komme med indsigelser. Herefter ar Skattestyrelsen truffet endelig afgørelse, hvor de bilag, som selskabets revisor har indsendt i forbindelse med forslaget, er indarbejdet.

Der ses på denne baggrund ikke at været grundlag for at tilsidesætte Skattestyrelsens afgørelse som ugyldig på grundlag af tilsidesættelse af officialprincippet.

Maskeret udlodning

Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1, og stk. 2, nr. 1.

Et økonomisk gode kan anses for at have passeret hovedaktionærens økonomi, selv om godet ikke tilfalder aktionæren personligt, men derimod f.eks. en aktionærs nærtstående. Det fremgår af forarbejderne til ligningslovens § 16 A (Folketingstidende 1999/2000, Tillæg A, spalte 6470-6471) og Højesterets dom af 14. februar 2008, offentliggjort som SKM2008.211.HR.

Det er således uden betydning, at beløbet er tilfaldet klagerens samlever, da beløbet må anses for udloddet til klageren som hovedanpartshaver.

Selskabet er ikke rette omkostningsbærer i relation til udgifterne i bilag 6, udgifter til vægtafgift og forsikring samt udgifter til brændstof. Der er ved vurderingen heraf lagt vægt på, at størstedelen af de fremlagte fakturaer/udgiftsbilag er udstedt til [person1] eller hans ophørte enkeltmandsvirksomhed. [person1] er klagerens samlever og er ikke ansat i selskabet i perioden. Der er afholdt udgifter til hækplanter, værktøj m.v. som ikke ses at have den fornødne sammenhæng med selskabets aktiviteter. Selskabet har afholdt udgifter til biler, som selskabet ikke er registreret som ejer af, på det tidspunkt, hvor udgiften afholdes.

Udgifterne anses herefter for afholdt i klagerens interesse og beskattes som maskeret udbytte hos klageren.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.

Frister

I henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, skal Skattestyrelsen afsende varsel om ændring af en ansættelse af indkomstskat senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

Ifølge skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, udløber fristerne efter stk. 1 først i det sjette år efter indkomstårets udløb for så vidt angår kontrollerede transaktioner, hvilket vil sige transaktioner mellem selskab og person, hvor personen har bestemmende indflydelse over selskabet.

Klageren ejer 100 % af selskabet og er derfor hovedanpartshaver med bestemmende indflydelse i selskabet. Transaktioner mellem selskabet og klageren er således omfattet af den forlængede ligningsfrist. Klageren er ikke omfattet af den korte ligningsfrist, idet klageren har status som hovedaktionær i henhold til aktieavancebeskatningsloven og derved ikke har enkle økonomiske forhold, jf. § 2, stk. 1, nr. 3 i BEK nr. 1302 af 14. november 2018.

Landsskatteretten finder, at Skattestyrelsens forslag til afgørelse af 5. august 2022 samt afgørelse af 23. november 2022 overholder fristerne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, for så vidt angår de omhandlede indkomstår 2019 og 2020.