Kendelse af 04-12-2023 - indlagt i TaxCons database den 25-01-2024

Journalnr. 23-0012986

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2021
Skønsmæssig ansættelse af indeholdelsespligtig A-skat og hæftelse herfor	2.092.282 kr.	0 kr.	2.615.352 kr.
Skønsmæssig ansættelse af indeholdelsespligtig AM-bidrag og hæftelse herfor	330.795 kr.	0 kr.	413.494 kr.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1], CVR-nr. [...1], herefter virksomheden, blev startet den 1. oktober 2015.Virksomheden er ejet og drevet af [virksomhed2], der er fuldt ansvarlig deltager. Virksomheden er registreret under branchekoden 331100 ”Reparation af jern- og metalvarer”.

Virksomheden har ikke været registeret med ansatte i kontrolperioden.

Skattestyrelsen har den 3. juni 2022 modtaget kontoudskrifter fra virksomhedens bank.

Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens A-skat og arbejdsmarkedsbidrag med i alt 2.423.077 kr. for indkomståret 2021. Forhøjelsen fremkommer som konsekvens af nægtelse af fradrag for købsmoms af virksomhedens udgifter til underleverandøren, [virksomhed3] ApS, til hvem virksomheden har afholdt udgifter på 5.168.681,25 kr. inkl. moms:

Underleverandør	Beløb ekskl. moms	Moms	Beløb inkl. moms
[virksomhed3] ApS	4.134.945,00 kr.	1.033.736,25 kr.	5.168.681,25 kr.

[virksomhed3] ApS , CVR-nr. [...2], herefter [virksomhed3], blev stiftet den 11. februar 2021. [virksomhed3] var ejet og drevet af [person1], der var direktør. [virksomhed3] er registreret under branchekoden 691000 ”Juridisk bistand”. [virksomhed3]’ formål var at formidle entrepriseopgaver og bistå klienter i forbindelse med forhandling af entreprisekontrakter og rådgivningsaftaler. [virksomhed3] er under konkurs med konkursdekret afsagt den 17. maj 2022.

[virksomhed3] har ikke været registreret med ansatte i kontrolperioden.

[virksomhed3] har ikke været momsregistreret.

Der er fremlagt følgende fakturaer fra [virksomhed3] til virksomheden, som Skattestyrelsen har nægtet fradrag for:

Fakturadato	Fakturanr.	Beløb ekskl. moms	Moms	Beløb inkl. moms
13.06.2021	10190	202.279,00 kr.	50.569,75 kr.	252.848,75 kr.
22.06.2021	10215	207.168,00 kr.	51.792,00 kr.	258.960,00 kr.
29.06.2021	10239	388.689,00 kr.	97.172,25 kr.	485.861,25 kr.
07.07.2021	10270	388.440,00 kr.	97.110,00 kr.	485.550,00 kr.
08.07.2021	10273	263.940,00 kr.	65.985,00 kr.	329.925,00 kr.
13.07.2021	10282	100.098,00 kr.	25.024,50 kr.	125.122,50 kr.
25.07.2021	10303	139.440,00 kr.	34.860,00 kr.	174.300,00 kr.
11.08.2021	10351	215.385,00 kr.	53.846,25 kr.	269.231,25 kr.
17.08.2021	10367	249.498,00 kr.	62.374,50 kr.	311.872,50 kr.
23.08.2021	10386	375.243,00 kr.	93.810,75 kr.	469.053,75 kr.
31.08.2021	10388	376.488,00 kr.	94.122,00 kr.	470.610,00 kr.
02.09.2021	10394	244.269,00 kr.	61.067,25 kr.	305.336,25 kr.
05.09.2021	10398	376.488,00 kr.	94.122,00 kr.	470.610,00 kr.
08.09.2021	10407	117.030,00 kr.	29.257,50 kr.	146.287,50 kr.
20.09.2021	10435	375.990,00 kr.	93.997,50 kr.	469.987,50 kr.
16.11.2021	10545	114.500,00 kr.	28.625,00 kr.	143.125,00 kr.
Total		4.134.945,00 kr.	1.033.736,25 kr.	5.168.681,25 kr.

Fakturaerne vedrører alle mandskabsleje og opgaveformidling. Derudover fremgår antallet af timer og samt enhedsprisen. Timeantallet er varierende, mens enhedsprisen er 249 kr. på alle fakturaerne med undtagelse af faktura 10190, hvor enhedsprisen udgør 259 kr., og faktura 10545, hvor enhedsprisen udgør 114.500 kr., og hvor der på fakturaen er anført ”Rengøring af posefilter”.

Der er yderligere fremlagt faktura 10309. Skattestyrelsen har oplyst, at fakturaen ikke er betalt og er ikke medtaget i Skattestyrelsens opgørelse.

Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed3] ikke har afholdt udgifter, der tyder på reel virksomhedsdrift.

Skattestyrelsen har ligeledes oplyst, at størstedelen af de modtagne betalinger til [virksomhed3] overføres til udlandet.

Det har ikke været muligt for Skattestyrelsen at komme i kontakt med [virksomhed3].

Skattestyrelsen har oplyst, at [person1] til skifteretten har oplyst, at der ikke har været anden drift i [virksomhed3] end udstedelse af fakturaer.

Der er ikke fremlagt samarbejdsaftale, timesedler, korrespondance eller anden direkte specifikation til de fremlagte fakturaer.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at virksomheden er pligtig at indeholde A-skat og AM-bidrag af lønninger. Skattestyrelsen har foretaget en skønsmæssig forhøjelse af den manglende indeholdelse og hæftelse af virksomhedens A-skat til 2.092.282 kr. og AM-bidrag til 330.795 kr. for indkomståret 2021 i relation til fakturaerne fra [virksomhed3].

Som begrundelse for afgørelsen har Skattestyrelsen anført følgende:

”2. A-skat

[...]

2.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

[virksomhed1] har udført opgaver som underleverandør. Virksomheden har ingen ansatte, hvorfor arbejdet kan være udført af underleverandører og ejer af virksomheden [virksomhed2].

Skattestyrelsen har gennemgået virksomhedens anvendelse af underleverandører for perioden 1/1 2021 til 31/12 2021. Skattestyrelsen kan ikke godkende fradrag for udgifter til underleverandøren [virksomhed3] ApS for perioden 1/1 2021 til 31/12 2021 med 4.134.945 kr. ekskl. moms.

Underleverandøren har udstedt fakturaer med moms, men da det ikke antages, at [virksomhed1] i fuldt omfang har fået beløbene inkl. moms retur, finder Skattestyrelsen, at fakturabeløb ekskl. moms passende kan anses for anvendt til yderligere lønudbetalinger i selskabet.

Fakturabeløb ekskl. moms, som danner grundlag for beregning af A-skat og am-bidrag, udgør herefter 4.134.945 kr.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at de anvendte fakturaer fra underleverandøren [virksomhed3] ApS er fiktive og er bogført i virksomheden for at dække over udgifter til ”sorte” lønninger, idet [virksomhed1], efter Skattestyrelsens opfattelse ikke kan have leveret de fakturerede ydelser i perioden 1/1 2021 til 31/12 2021, i alt minimum 7.162.380 kr. ekskl. moms med de underleverandører, der er godkendt fradrag for og det arbejde ejer [virksomhed2] selv kan have udført.

Beregning af virksomhedens fakturerede ydelser ekskl. moms i perioden 1/1 2021 til 31/12 2021 er sket ud fra virksomhedens egne angivne oplysninger om salgsmoms på 1.790.595 kr., svarende til en omsætning ekskl. moms på 7.162.380 kr.

For yderligere beskrivelse og specifikation henvises til sagsfremstillingen afsnit 1.

Skattestyrelsen har derfor opgjort en yderligere lønudgift i virksomheden til en ukendt kreds af lønmodtagere svarende til de ikke godkendte udgifter til underleverandøren ekskl. moms. Yderligere lønudbetaling i virksomheden for perioden 1/1 2021 til 31/12 2021 er opgjort til 4.134.945 kr.

Efter Skattestyrelsens opfattelse, er vi berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af ikke angivet A-skat og am-bidrag, da der i virksomhedens regnskab indgår fiktive bilag.

Am-bidrag er beregnet med 8 % af den opgjorte løn. A-skat er beregnet med 55 % af den opgjorte løn fratrukket beregnet am-bidrag.

Beregningsgrundlag, A-skat og am-bidrag 1/1 2021 til 31/12 2021			4.134.945 kr.
Beregnet forhøjelse am-bidrag	4.134.945	* 8 %	330.795 kr.
	-330.795
Beregnet forhøjelse A-skat 55 %	3.804.150	* 55 %	2.092.282 kr.
Efterbetaling A-skat og am-bidrag 1/1 2021 til 31/12 2021			2.423.077 kr.

Den samlede efterbetaling af A-skat og am-bidrag er opgjort til 2.423.077 kr. jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Virksomheden er pligtig til at indeholde A-skat og am-bidrag i de ansattes løn efter kildeskatteslovens § 46, stk. 1 samt arbejdsmarkedsbidragslovens § 7.

Virksomheden er pligtig til at opgøre bidragsgrundlaget og beregne arbejdsmarkedsbidrag heraf ved enhver udbetaling af arbejdsmarkedspligtig indkomst, jf. kildeskattelovens § 49 B, stk. 1.

Efter kildeskattelovens § 69 og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7 hæfter virksomheden for A-skat og am-bidrag af de ansattes løn.

A-skat er beregnet med 55 % af grundlaget i henhold til kildeskattelovens § 48, stk. 8. Baggrunden herfor er, at vi ikke med tilstrækkelig sikkerhed kan identificere de personer, der har modtaget vederlag for arbejde, hvorfor der ikke foreligger skattekort, bikort eller frikort for disse ansatte.

Der henvises til SKM 2016.9.BR, hvor det fremgår, at da skatteyderen ikke havde løftet bevisbyrden for, at arbejdet var udført af underleverandører, og da arbejdet ikke kunne være udført af hovedanpartshaveren selv, lagde retten endvidere til grund, at skatteyderen havde yderligere ansatte, der ikke var indeholdt A-skat og am-bidrag for.”

Skattestyrelsen er den 2. november 2023 kommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling:

”Skattestyrelsens begrundelse

Skattestyrelsen tiltræder Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, der indstiller til en ændring af Skattestyrelsens afgørelse af den 22. november 2022 - for så vidt angår opgørelsesgrundlaget.

Skattestyrelsen skal bemærke, at nærværende sag er sammenholdt med virksomhedens momssag med sagsnummer [sag1], hvor Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens momstilsvar skønsmæssigt på baggrund af virksomhedens bankkonto for perioden 1. januar 2021 til 31. december 2021 med i alt 1.033.736 kr.

Derudover har Skattestyrelsen ikke godkendt virksomheden fradrag for købsmoms af virksomhedens bogførte udgifter.

Skattestyrelsen er dermed enig med Skatteankestyrelsen om at forhøje klagerens A-skat og AM-bidrag yderligere, grundet medtagningen af moms i opgørelses-grundlaget foretaget på baggrund af fakturaernes bruttobeløb.

Faktiske forhold

Virksomheden er registreret under hovedbranchen 33 11 00 – reparation af jern- og metalvarer fra 2016.

Skattestyrelsen har modtaget fakturaer fra [virksomhed3] ApS, CVR [...2], og som det følger af den påklagede afgørelse, har Skattestyrelsen anset de anvendte fakturaer fra underleverandøren [virksomhed3] som værende fiktive, og er blevet bogført i virksomheden for at dække over udgifter til ”sorte” lønninger.

Derudover følger det af den påklagede afgørelse, at det ligeledes er Skattestyrelsens opfattelse, at virksomheden ikke kan have leveret de fakturerede ydelser i perioden 1. januar 2021- 31. december 2021, i alt minimum 7.162.380 kr. ekskl. moms med de underleverandører, der er godkendt fradrag for og det arbejde, som ejeren [virksomhed2] selv kan have udført.

Virksomheden har udført opgaver som underleverandør, og til at udføre arbejdet anvendtes underleverandører. Virksomheden har ikke haft nogen ansatte. Skattestyrelsen har dermed lagt til grund, at ejeren [virksomhed2] antages at have udført arbejde. Virksomheden har ikke angivet A-indkomst i indkomståret 2021.

Henset til, at der efter Skattestyrelsen opfattelse i virksomhedens regnskab indgår fiktive fakturaer, har Skattestyrelsen foretaget en skønsmæssig ansættelse af ikke angivet A-skat og AM-bidrag.

Formelt

Skattestyrelsen kan efter en gennemgang af sagen konstatere, at klagerens påstand om ugyldighed ikke kan tiltrædes.

Det følger af officialprincippet, som er en ulovbestemt retsgrundsætning, at det som udgangspunkt påhviler myndigheden selv at fremskaffe de fornødne oplysninger om de foreliggende sager, eller dog foranledige, at eksempelvis parterne selv medvirker til sagsoplysningen. Af officialprincippet følger også, at en forvaltningsretlig afgørelse først må træffes, når de nødvendige oplysninger foreligger.

Skattestyrelsen finder, at Skattestyrelsens afgørelse er truffet efter indhentelse og behandling af fornødent materiale til brug for vurderingen af de eventuelle fradrag.

Der er derfor ikke grundlag for at tilsidesætte den af Skattestyrelsens afgørelse som ugyldig på grund af manglende opfyldelse af officialprincippet.

En afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet, jf. forvaltningslovens § 24, stk. 1. Begrundelsen skal desuden om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen, jf. forvaltningslovens § 24, stk. 2.

Skattestyrelsen har ved afgørelsen henvist til de relevante retsregler og til de oplysninger, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen. Skattestyrelsens afgørelse anses herefter for tilstrækkeligt begrundet.

Materielt

Skattestyrelsen kan efter en gennemgang af sagens oplysninger, sammenholdt med at der hverken er fremkommet nye oplysninger i sagen, nye forhold eller ny praksis på området konstatere, at Skattestyrelsen ikke har ændret opfattelse ift., hvorvidt der skal ske forhøjelse af A-skat og AM-bidrag i indkomståret 2021.

Skattestyrelsen finder derimod, at Skattestyrelsens opgørelse af virksomhedens lønudgifter, hvor Skattestyrelsen har lagt fakturaernes nettobeløb til grund for beregningsgrundlaget, er forkert. Dette skyldes bl.a., at Skattestyrelsen kan lægge til grund, at der er tale om fiktive fakturaer, hvor momsbeløbet falder udenfor momslovens anvendelsesområde, idet der ikke er tale om levering mod vederlag efter momslovens § 37. Skattestyrelsen finder dermed, at det er hele fakturabeløbet, der skal udgøre beregningsgrundlaget, svarende til fakturaernes bruttobeløb.

Videre lægger Skattestyrelsen til grund, at der er modtaget fakturaer udstedt til virksomheden fra [virksomhed3], der er fiktive og uden realitet. Dermed fastholder Skattestyrelsen, at virksomheden har haft udgifter til løn, der ikke er oplyst til myndighederne, og at virksomheden ikke har indberettet A-skat og AM-bidrag herfor.

Desuden har klageren ikke løftet bevisbyrden for, at der har været en samhandel imellem virksomheden og underleverandøren [virksomhed3], da fakturabeløbene og de bogførte udgifter ikke dækker over reelle leverancer, samt at [virksomhed3] er ophørt / under konkurs, hvor selskabets direktør [person1] til Skifteretten har oplyst, at der ikke har været anden drift end udstedelse af fakturaer i selskabet.

Skattestyrelsen fastholder dermed, at virksomheden ikke kan have leveret de fakturerede ydelser i perioden 1. januar 2021- 31. december 2021, i alt minimum 7.162.380 kr. ekskl. moms med de underleverandører, der er godkendt fradrag for og det arbejde, som ejeren [virksomhed2] selv kan have udført.

Skattestyrelsen skal henvise til SKM2017.117 ØLR, hvor Landsretten fandt, at skatteyder ikke havde godtgjort at have anvendt underleverandører, hvorefter Landsretten fandt, at skatteyderen måtte have haft lønnet personale udover det selvangivne til at udføre det arbejde, der ifølge Landsretten ”ubestridt” var udført af skatteyderen overfor dennes kunde.

Dommen er på nogle punkter sammenligning med nærværende sag, da det ikke er bestridt, at der er blevet udført arbejde for virksomhedens underleverandør, men Skattestyrelsen er af den opfattelse, at virksomheden har udført arbejdet med uregistreret arbejdskraft.

Det følger af kildeskattelovens § 43, stk. 1, at A-indkomst udgør enhver form for vederlag i penge, samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn mm.

Det følger af arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 1, at grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag for lønmodtagere er ethvert vederlag i penge eller naturalier, som kan henføres til personligt arbejde i ansættelsesforhold.

Bidraget udgør 8 pct. af grundlaget, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 1.

Virksomheden skal som arbejdsgiver indeholde foreløbig skat i enhver udbetaling af A-indkomst til sin arbejdstager, jf. kildeskattelovens § 46, stk. 1.

Da der ikke er oplysninger om, at virksomheden har modtaget skattekort, bikort eller frikort, skal der indeholdes 55 pct. af den udbetalte eller godskrevne A-indkomst, jf. kildeskattelovens § 48, stk. 8.

Skattestyrelsen finder ikke, at der foreligger en sådan uklarhed om virksomhedens indeholdelsespligt, at virksomheden kan fritages for hæftelsesansvar for den manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag.

Skattestyrelsen fastholder derfor, at virksomheden, grundet sin udviste forsømmelighed, hæfter for manglende indeholdt A-skat og AM-bidrag, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1 og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7. Virksomheden hæfter derfor for A-skat og AM-bidrag i henhold til fakturaerne fra [virksomhed3] i 2021.

Skattestyrelsen henviser til en afgørelse fra Landsskatteretten (LSR af 05.06.2023 Journalnr. 21-0073876), hvor der var sket en skønsmæssig ansættelse af indeholdelsespligtig A-skat og AM-bidrag samt hæftelse herfor. Det var ikke anset for bevist, at der var sket levering af ydelser fra underleverandører. Landsskatteretten fandt, at selskabet havde haft ansat lønnet personale udover det af selskabet oplyste.

Yderligere forhøjelse

Under henvisning til afgørelse af 3. marts 2023, jf. sagsnr. 20-0074493, har Landsskatteretten anvendt fakturaernes bruttobeløb som beregningsgrundlag for indeholdelse. Der er bl.a. anført følgende:

”Landsskatteretten finder, at den skønsmæssige opgørelse af beregningsgrundlaget for det indeholdelsespligtige beløb burde have taget udgangspunkt i de faktisk betalte fakturabeløb. Ved skønnet burde der således have været anvendt fakturaernes bruttobeløb, da det er den samlede udgift, som anses for anvendt til sort løn.”

Skattestyrelsen kan herefter tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling om at forhøje klagerens A-skat og AM-bidrag yderligere, grundet medtagningen af moms i opgørelsesgrundlaget.

Fradrag for lønudgifter

Efter en gennemgang af den påklagede afgørelse, sammenholdt med den af Skatteankestyrelsens forlag til afgørelsen, skal Skattestyrelsen bemærke, at virksomheden som følge af sit overskud og indeholdelsen af A-skat og AM-bidrag har lønudgifter, som udgør en almindelig driftsomkostning og dermed en fradragsberettiget udgift efter statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a.

Skattestyrelsen skal derfor indstille til, at virksomheden kan få godkendt et yderligere skønsmæssigt fradrag for indkomståret 2021, hvilket svarer til fakturaernes momsbeløb (indgående moms).”

Klagerens opfattelse

Virksomheden har fremsat påstand om, at forhøjelsen af virksomhedens A-skat og AM-bidrag skal nedsættes med henholdsvis 2.092.282 kr. og 330.795 kr. for indkomståret 2021.

Til støtte for påstanden har virksomheden den 28. december 2022 anført:

”III FAKTISKE OMSTÆNDIGHEDER:

[virksomhed2] har siden 1. oktober 2015 drevet virksomheden [virksomhed1], som er registreret indenfor branchen reparation af jern-og metalvarer og leverer ydelser som underleverandør til andre virksomheder indenfor dette felt. Virksomheden er momsregistreret.

Klager har ingen egne ansatte med udøver sin virksomhed ved indlejning af mandskab som formidles af bureauet [virksomhed3] ApS, CVR-nr. [...2] (under konkursbehandling pr. 17. maj 2022) – herefter ”[virksomhed3]”. [virksomhed3] havde som registreret formål at formidle entrepriseopgaver og bistå klienter i forbindelse med forhandling af entreprisekontrakter og rådgivningsaftaler samt enhver virksomhed i hermed stående forbindelse. [virksomhed3] har således formidlet arbejdskraft til klager og har faktureret klager herfor. Klager har ikke haft indsigelser i forhold til det mandskab som [virksomhed3] har sendt til udførelse af opgaver for klager, hvorfor alle fakturaer fra [virksomhed3] er betalt af klager via bankoverførsel til det på fakturaerne anførte kontonummer. Der er i intet tilfælde sket kontant betaling. Klager har i intet tilfælde ubetalt vederlag til det lejede mandskab eller i øvrigt haft noget med deres ansættelsesforhold m.v. at gøre.

Det fremgår af bilag 1 at Skattestyrelsen har konstateret at den af klager brugte underleverandør [virksomhed3] ikke har været momsregisteret og ikke har angivet/afregnet moms og/eller A-skat/AM-bidrag og at det ikke har været muligt for Skattestyrelsen at komme i kontakt med [virksomhed3]. Skattestyrelsen har derfor i stedet startet nærværende sag op mod klager som er kunde hos [virksomhed3] med henblik på at få klager til at betale for [virksomhed3]s manglende betaling af A-skat/AM-bidrag m.v.

Det er ubestridt fra Skattestyrelsens side at klager ikke kunne have realiseret den omsætning klager har realiseret uden brug af fremmed arbejde.

[...]

ANBRINGENDER:

Klagers virksomhed er afhængig af at indleje mandskab og det er ubestridt, at klager ikke havde ansatte i 2021, der kunne udføre arbejde svarende klagers omsætning.

Derfor er og var det helt naturligt, at virksomheden i 2021 anvendte underleverandører, herunder havde betragtelige udgifter til indleje af mandskab. En af disse underleverandører er selskabet [virksomhed3], som Skattestyrelsen ikke har godkendt momsfradrag for. Klager anvender andre underleverandører af mandskab m.v., som Skattestyrelsen har godkendt fradrag for.

Det fremgår af momslovens § 37, stk. 1 samt § 37, stk. 2, nr. 1, at såfremt en ydelse er leveret til en virksomhed, og ydelsen udelukkende er blevet anvendt til virksomhedens leverancer, så kan momsen på ydelsen trækkes fra.

De fra underleverandørerne fakturerede ydelser i form af mandsskabsleje, er utvivlsomt blevet leveret til klager, da klager umuligt kunne have haft den angivne omsætning, såfremt der ikke var gjort brug af indlejet arbejdskraft.

Derudover er ydelserne betalt via bankoverførsel, hvorfor Skattestyrelsen har dokumentation for betalingen.

Fakturaerne opfylder kravene til fakturering og klager har betalt til det i fakturaerne anførte bankkontonr. Der foreligger ingen tilbageførsler af beløb fra underleverandørerne til klager. Såfremt dette er Skattestyrelsens påstand, opfordresSkattestyrelsen til at dokumentere dette. Der er altså tale om helt sædvanlige fakturaer i erhvervsforhold, som i det hele opfylder kravene til at parterne kan identificere den ydelse der er blevet leveret.

Tilsvarende fakturerer klager sine kunder, hvorfor det indlysende at der faktisk er leveret en ydelse fra [virksomhed3] til klager til brug for klagers virksomhed.

Klager har ikke haft føje til at tro andet end at [virksomhed3] var et lovligt etableret entreprise/vikar formidlingsbureau og har været tilfreds med det tilsendte mandskab. Klager har derfor betalt de udstedte fakturaer, som ikke har fremstået som fiktive for klager. Det er på den baggrund meget vanskeligt at se hvordan klager skulle kunne forudse eller være vidende om at [virksomhed3] tilsyneladende ikke afregnede moms, indeholdt A-skat m.v.

Klager er ikke ansvarlig for og hæfter ikke for, at en underleverandør tilsyneladende ikke har afregnet A-skat for de af underleverandøren hyrede medarbejdere. Der er ikke hjemmel til at videreføre det skattekrav, som Skattestyrelsen tilsyneladende har mod underleverandøren til klager. Klager står ikke inde for en underleverandørs betalingsforpligtelser i forhold til Skattestyrelsen – og Skattestyrelsen har tilsyneladende udvist en betydelig grad af egen skyld ved ikke at kontrollere det pågældende selskab løbende. Således fremgår det af sagsfremstillingen i bilag 1 at selskabet har drevet virksomhed selvom det er blevet nægtet momsregistrering, hvilket Skattestyrelsen burde have opdaget og fulgt op på. Klager har imidlertid ingen mulighed for at finde ud af dette.

Klager kan ej heller holdes ansvarlig for, hvis underleverandørerne ikke har angivet løn m.v. vedrørende ansatte eller for at Skattestyrelsen ikke har haft succes med at indkalde regnskabsmateriale hos disse. Det er ikke klagers skyld, at underleverandørerne tilsyneladende ikke angiver og betaler moms, A-skat m.v.

[virksomhed3] er et dansk selskab som for klager har fremstået som troværdig, som har leveret de ydelser klager har bestilt og betalt for i samarbejdsperioden, hvilket understreger, at klager ikke har haft eller skulle have haft mistanke om deres manglede indberetning og momsangivelse eller i øvrigt rod i deres forhold.

Skattestyrelsen har ikke som EU retten fordrer - på et objektivt grundlag godtgjort - at ydelserne ikke er blevet leveret. Skattestyrelsen har stillet spørgsmålstegn ved underleverandørens evne til at levere ydelsen, men har ikke godtgjort, at ydelsen ikke faktisk er blevet leveret. At underleverandøren ikke har udgifter til personale eller anden underleverandør eller eventuelt har aflønnet deres personale sort uden indeholdelse af A-skat m.v. kan ikke godtgøre, at ydelsen ikke er leveret af denne til klager. Klager har ikke antaget sort arbejdskraft.

I dette tilfælde kan Skattestyrelsen kun nægte fradrag som følge af, at Skattestyrelsen kan dokumentere at klager har været vidende om svig hos underleverandøren, eller såfremt klager burde have vidst det.

Sådan viden eller burde viden har Skattestyrelsen på ingen måde dokumenteret, hvilket heller ikke vil være muligt, allerede fordi dette ikke er tilfældet. Skattestyrelsen kan ikke undlade at foretage denne vurdering, blot fordi underleverandørens forhold er kritiske eller fordi Skatte-styrelsen ikke kan få kontakt til underleverandørerne, når det ikke er godtgjort på et objektivt grundlag, at ydelsen ikke faktisk er blevet leveret.

Klager har på ingen måde har været vidende om eventuel svig hos underleverandøren.

Det fremgår af EU-Domstolens praksis, at klager alene er forpligtet til at udvise almindelig agtpågivenhed i forbindelse med indgåelsen af aftaler med en underleverandør. Det kræves i den forbindelse ikke, at klager undersøger, om underleverandøren faktisk er i stand til at levere ydelsen, har fejl i årsregnskaber m.v., har medarbejdere registreret m.v. Leverer underleverandøren ikke ydelsen korrekt m.v. vil underleverandøren ikke blive anvendt af klager længere. Klager har opfyldt sin undersøgelsesforpligtelse, i og med, at underleverandøren er et selskab med et gyldigt CVR-nummer, som udsteder korrekt udseende fakturaer. Såfremt klager ikke ved denne undersøgelse har fået ”konkrete indicier” for, at underleverandøren har udøvet svig, så er klager ikke forpligtet til at foretage en mere dybdegående undersøgelse. Klager er således ikke kommet i besiddelse af konkrete indicier for, at [virksomhed3] skulle agere svigagtigt. Tværtimod har [virksomhed3] leveret den aftalte ydelse til den forudsatte pris og tid.

Skattestyrelsen kan således ikke nægte klager fradragsretten, allerede fordi klager ikke vidste eller burde have vidst, om underleverandøren har handlet svigagtigt.

[...]

Ændring vedrørende A-skat og AM-bidrag

Til støtte for den nedlagte påstand 2 gøres det, jf. ovenstående gennemgang og argumentation indledningsvis gældende at der er tale om reelle leverancer til klagers virksomhed og at fakturaerne ikke er fiktive. Der henvises i øvrigt til sagsfremstillingen og argumentationen ovenfor.

Klager har ubestridt ikke udbetalt beløb til andre end nævnte underleverandør og dette er sket efter modtagelse af faktura og via bankoverførsel til det kontonummer der var anført på fakturaen. Det er således ubestridt at klager ikke har udbetalt beløb til underleverandørernes medarbejdere.

De forhold som Skattestyrelsen lægger til grund for ændringen er alle forhold, som klager ikke kan eller burde være bekendt med og som Skattestyrelsen da også først får kendskab til efter kontrol af pågældende underleverandørs registreringer og indberetninger m.v.

Klager kan således på ingen måde være bekendt med om [virksomhed3] har haft de medarbejdere ansat eller har angivet lønninger osv. eller om de ikke har afholdt udgifter i deres virksomhed – alt sammen oplysninger som Skattestyrelsen har via [virksomhed3]s registreringer, bankkonti m.v. Oplysninger som i vidt omfang ikke er tilgængelige for klager.

Skattestyrelsen anser uden nogen former for konkrete beviser mod klager, at de af klager via bankoverførsel til underleverandøren betalte fakturaer, er fiktive og i stedet betaling af sort løn til en række ikke identificerede personer. Dette selvom Skattestyrelsen ikke ved hvem medarbejderne er og hvor mange der har udført arbejdet. Skattestyrelsens ændringer er baseret på gætterier og efterrationaliseringer af [virksomhed3]s konkurs uden konkret bevis for påstandene i forhold til klager, hvilket er udtryk for magtfordrejning.

Det bestrides at de medarbejderne som underleverandørerne har sendt til at udføre arbejde for klager, har stået i tjenesteforhold til klager. Dette er helt og aldeles udokumenteret fra Skattestyrelsens side.

Det er endvidere ubestridt at klager har betalt via bankoverførsel til [virksomhed3] efter udstedelse af fakturaer, hvorfor det ligeledes må antages at være ubestridt fra Skattestyrelsen side, at klager ikke har ubetalt beløb til de uidentificerede medarbejdere som Skattestyrelsen uden nogen dokumentation, hævder har modtaget sort aflønning fra klager.

Skattestyrelsen anfører i flere tilfælde at den pågældende underentreprenør har videreført store beløb til udlandet m.v. Der er ikke ført et eneste bevis for de af Skattestyrelsen påståede tilbageførte beløb til klager. Skattestyrelsens påstand forudsætter at klager først skulle have betalt de udstedte fakturaer via bankoverførsel og derefter have betalt en række medarbejdere sort løn. Underleverandøren på deres side skulle ligeledes dels have tilbageført det fra klager modtagne beløb og have videresendt store beløb til udlandet. Det hænger ikke samme bevismæssigt i forhold til klager på nogen måde. Naturligvis – for fakturaerne udstedt til klagers virksomhed er ikke fiktive.

Skattestyrelsens argumentation er cirkulær og selvmodsigende, ikke juridisk funderet og i det hele dermed udokumenteret og usaglig.

Det fremgår af Kildeskattelovens § 43, stk. 1 at der til A-indkomst henregnes enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision, drikkepenge og lignede ydelser.

Det fremgår af Kildeskattelovens § 46, stk. 1 at i forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst skal den for hvis regning udbetalingen foretages indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb og jf. stk. 2 skal dette ske ved udbetalingen af A-indkomsten.

Betaling af de fremlagte fakturaer til [virksomhed3] via bankoverførsel til selskabets bankkonto, kan aldrig udgøre A-indkomst, idet der for det første er tale om betaling af erhvervsmæssige fakturaer for leverede ydelser i form af mandskabsleje til en anden erhvervsvirksomhed med et gyldigt CVR-nr. og dernæst er udbetalingen ikke sket til personer der står i tjenesteforhold til klager.

De pågældende uidentificerede medarbejdere, som Skattestyrelsen påstår har arbejdet sort har i så fald stået i tjenesteforhold til den pågældende underleverandør og ikke til klager, hvorfor Skattestyrelsen må henvises til at søge krav om manglende indeholdelse AM-bidrag og A-skat inddrevet hos underleverandøren – også selvom denne er gået konkurs. Skattestyrelsen opfordres (2)til at oplyse om Skattestyrelsen har anmeldt krav i [virksomhed3]s konkursbo?

Det er klager uvedkommende at [virksomhed3] er nået at gå konkurs eller er forsvundet inden Skatte-styrelsen har fået styr på kontrollen af selskabet.

Da der ikke eksisterer noget tjenesteforhold mellem klager og underleverandørens medarbejdere og da klager ikke har udbetalt beløb til disse medarbejdere, er der ikke grundlag for at pålægge klager hæftelse for ikke indeholdt A-skat m.v. Det er end ikke dokumenteret fra Skattestyrelsens side hvilke beløb der i givet fald skulle være udbetalt til disse uidentificerede medarbejdere uden indeholdelse af A-skat m.v. Skattestyrelsen skønner således en forhøjelse ud fra udokumenterede betragtninger om hvilke underleverandørregninger der kan godkendes fradrag for, klagers personlige arbejdsindsats og de betalte fakturaer fra [virksomhed3].

Det bestrides i det hele at klager har udbetalt A-indkomst uden iagttagelse af indeholdelsespligten for A-skat m.v., idet der ubestridt ikke er sket udbetaling af vederlag fra klager til underleverandørernes medarbejdere for personligt arbejde i tjenesteforhold til klager.

Såfremt Skattestyrelsen skal statuere tjenesteforhold, skal der som bekendt træffes en konkret afgørelse ud fra en samlet vurdering af en række kriterier, som Skattestyrelsen ikke har gennemgået eller henvist til.

Der henvises til kriterierne, jf. cirk. nr. 129 af 4. juli til personskatteloven, pkt.3.1.1. herunder bl.a:

a) Hvervgiveren har en almindelig adgang til at fastsætte generelle eller konkrete instrukser for arbejdets udførelse, herunder tilsyn og kontrol,

b) indkomstmodtageren udelukkende eller i overvejende grad har samme hvervgiver, der mellem hvervgiveren og indkomstmodtageren er indgået aftale om løbende arbejdsydelse,

c) indkomstmodtageren har arbejdstid fastsat af hvervgiveren,

d) indkomstmodtageren har ret til opsigelsesvarsel,

e) vederlaget er beregnet, som det er almindeligt i tjenesteforhold (timeløn, ugeløn, månedsløn, provision, akkord m.v.),

f) vederlaget udbetales periodisk,

g) hvervgiveren afholder udgifterne i forbindelse med udførelsen af arbejdet,

h) vederlaget i overvejende grad er nettoindkomst for indkomstmodtageren,

i) indkomstmodtageren anses for lønmodtager ved praktisering af ferieloven, lov om arbejdsløshedsforsikring, funktionærloven, lov om arbejdsskadeforsikring og lov om arbejdsmiljø.

En samlet vurdering af disse kriterier fører til at klager ikke har etableret et tjenesteforhold i forhold til underleverandørernes medarbejdere, hverken formelt eller reelt. Dette gælder uan-et om underleverandøren i øvrigt er registreret for arbejdsgiver m.v. Er han ikke det – er det ham der har beskæftiget sort arbejdskraft – ikke klager.

Klager har ubestridt ikke afholdt nogen former for udgifter direkte til medarbejderne hos underleverandørerne, klager bærer ikke risikoen for om underleverandørernes medarbejdere er syge, klager skal ikke afregne feriepenge til medarbejderne, klager udbetaler intet til medarbejderne, klager fastsætter ikke deres arbejdstid, klager har ingen aftaler med medarbejderne, herunder ingen aftaler om opsigelser m.v. i forhold til medarbejderne. Klager har alene udbetalt fakturabeløbene til [virksomhed3] ved bankoverførsler – aldrig kontant, hvorfor der ikke kan være tale om A-indkomst.

Uanset dette behandler Skattestyrelsen slet ikke denne problemstilling da man har set sig blind på at klager m.v. uanset hvad skal straffes for Skattestyrelsens egen utilstrækkelighed.

Såfremt Landsskatteretten mod forventning alligevel måtte anse disse uidentificerede medarbejdere for at stå i tjenesteforhold til klager, gøres det subsidiært gældende, at klager ikke har handlet forsømmeligt, jf. Kildeskattelovens § 69, stk. 1, hvorfor klager heller ikke på denne baggrund kan pålægges hæftelse for underentreprenørernes manglende indeholdelse af AM-bidrag og A-skat for personer i tjenesteforhold hos dem.

Klagers påstand 2 skal derfor tages til følge.

Det må derudover bemærkes afslutningsvis, at Skattestyrelsen ved sin argumentation forsøger at vælte sine kontrolforpligtelser over på klager, hvilket ligeledes er i strid med EU-retten.

Når Skattestyrelsen antager, at klager hæfter for bl.a. A-skatter for nogle medarbejdere, som klager ubestridt aldrig har haft ansat, er dette baseret på en helt udokumenteret formodning.

Henset til at Skattestyrelsen ikke kan dokumentere sine synspunkter, kan Skattestyrelsen ikke henvise til de dokumenterede faktiske omstændigheder som Skattestyrelsens afgørelse er baseret på, jf. Forvaltningslovens § 24. Som det fremgår af Ombudsmandens Myndigheds-guide:

”Myndighedernes afgørelser skal begrundes, medmindre borgeren fuldt ud får medhold. Det følger af forvaltningsloven. Kravet om begrundelse giver en øget garanti for, at afgørelsen er rigtig, og at grundlaget for afgørelsen er sagligt og fyldestgørende. En begrundelse kan desuden hjælpe borgeren til bedre at forstå afgørelsen og kan have stor betydning for borgerens accept af afgørelsen og tilliden til myndighederne. Endelig giver en begrundelse borgeren et grundlag for at tage stilling til, om afgørelsen skal påklages eller indbringes for domstolene eller Folketingets Ombudsmand...

En begrundelse skal være dækkende, og den må ikke være misvisende eller være skrevet på en måde, der kan give anledning til misforståelser. Begrundelsen skal være korrekt i den forstand, at den skal være et sandt udtryk for de forhold og overvejelser, der reelt har ført myndigheden frem til den trufne afgørelse. Hvis myndigheden har truffet afgørelsen på grundlag af en forkert opfattelse af faktiske eller retlige forhold, vil det således komme til udtryk i begrundelsen for afgørelsen.

Begrundelsen skal angive alle de hensyn, som myndigheden reelt har lagt vægt på, og myndigheden må ikke i begrundelsen fremhæve omstændigheder, som reelt ikke er tillagt betydning...

...En begrundelse skal i en vis udstrækning tage stilling til partsanbringender. Det gælder ikke kun, når partens anbringender angår kriterier, som myndigheden selv har inddraget i afgørelsen – det gælder også andre partsanbringender, som ikke umiddelbart kan afvises som uvæsentlige eller irrelevante for afgørelsen.

For så vidt angår anbringender, som af myndigheden anses for uvæsentlige eller irrelevante, men som parten selv lægger stor vægt på, vil det efter omstændighederne være rigtigst udtrykkeligt i begrundelsen kortfattet at angive, at de pågældende anbringender ikke er tillagt betydning. Så kan parten konstatere, at myndigheden har været opmærksom på dem.

Myndigheden har dog ikke pligt til at tage stilling til alle partens anbringender eller synspunkter. Ved vurderingen af, om et anbringende skal nævnes i begrundelsen, skal der bl.a. tages hensyn til, hvor indgribende afgørelsen er for parten.”

Der er i Skattestyrelsens afgørelse ingen dækkende faktuel dokumenteret korrekt begrundelse for udfaldet af nærværende sag, hvorfor Skattestyrelsen heller ikke har opfyldt begrundelses-kravene i Forvaltningslovens § 24, herunder ombudsmandens anvisninger herom.”

Klagerens repræsentant er den 16. november 2023 kommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse:

”På vegne klager, [virksomhed1] skal jeg herved fremkomme med følgende fælles bemærkninger til de fremsendte forslag til afgørelser i ovennævnte sager.

Det i klagen anførte fast holdes i det hele.

Forslagene nævner overhovedet ikke det af undertegnede på kontormøde med Skatteanke-styrelsens sagsbehandler anførte i forhold til den uberettigede og udokumenterede anklage mod klager om strafbart forhold i form af sort aflønning af medarbejdere. Skatteankestyrelsen udarbejdede efter mødet et fordrejet mødereferat som undertegnede reagerede således på ved indlæg af 6. oktober 2023, som heller ikke nævnes i forslagene til afgørelse:

”Jeg har nu modtaget mødereferatet fra vores teamsmøde i mandags. Det er foruroligende at I kan formulere mine synspunkter så upræcist og misvisende. Synspunktet er at Skattestyrelsen og i disse sager tillige Skatteankestyrelsen uden dokumentation beskylder borgerne for at have betalt sorte lønninger til andres medarbejdere samt medvirket til hvidvask.

Som nævnt vil det såfremt der gentages sådanne udokumenterede påstande fra Skattestyrelsens samt Skattankestyrelsens side, blive undersøgt om der er baggrund for at foretage politianmeldelse m.v. for falske anklager, bagvaskelse m.v. af den eller de der fremsætter sådanne falske og udokumenterede ytringer før under og efter klagesagerne er behandlet. Dette blev oplyst på mødet men er ikke gentaget i referatet.

Følgende fremgår af referatet:

"han mener samtidig, at det er Skattestyrelsen der burde bevise, at klageren har betalt for sort arbejde, herunder, at han anser det som ulovligt at klageren anses for at have brugt sort arbejde"...

Klageren har jo ikke betalt for sort arbejde som det fremgår af referatet - mener Skattestyrelsen/ Skatteankestyrelsen dette skal det bevises, jf. ovenfor. At det er noteret, at det er ulovligt, at klageren anses for at have udført sort arbejde, er igen en helt åbenbar misvisende og forkert referering af det på mødet passerede. ...”

Det er strafbart at anvende sort arbejdskraft og der er ikke rejst nogen former for sigtelse herfor mod klager. Dermed er enhver anklage mod klager om sådant strafbart forhold uprøvet af domstolene og kan ikke anvendes hverken som begrundelse eller bevis mod klager, som det synes at være tilfældet i forslaget til afgørelse vedrørende A-skat. Alligevel anfører Skatteankestyrelsen i forslaget vedrørende A-skat m.v., som begrundelse for afgørelsen følgende:

”...finder Landsskatteretten, at virksomheden har haft udgifter til løn, der ikke er oplyst til myndighederne, og at virksomheden ikke har indberettet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag herfor.”

Herved anvendes en anklage om et strafbart forhold, som klager hverken er sigtet eller dømt for som bevis og dokumentation for at pålægge klager indeholdelsespligt og hæftelse for tredjemands (underentreprenørens) forsømmelser. Således er det da også eklatant i forslaget at det dokumenterede faktum, som lægges til grund for forslaget alene vedrører underentreprenørens forhold og ikke klagers virksomhed. Således anføres i forslaget vedrørende A-skat følgende:

”Henset til, at [virksomhed3] er under konkurs, at [virksomhed3] ikke har været registreret med ansatte i perioden, hvor ydelserne skulle være udført og leveret til virksomheden, at [virksomhed3] og virksomheden er registreret under forskellige branchekoder, at [virksomhed3] stort set ikke har haft udgifter til underleverandører eller haft driftsudgifter samt at [virksomhed3]’ direktør har forklaret til skifteretten, at [virksomhed3] ikke har leveret andet end fakturaer, finder Landsskatteretten, at virksomheden har haft udgifter til løn, der ikke er oplyst til myndighederne, og at virksomheden ikke har indberettet Askat og arbejdsmarkedsbidrag herfor. Virksomhedens bogførte udgifter til [virksomhed3] dækker ikke over reelle leverancer.

Alt sammen forhold som angiveligt er dokumenteret for så vidt angår underentreprenøren [virksomhed3], men som ikke vedrører klager og som der ikke er rejst sigtelse mod klager for.

I medfør af Kildeskattelovens § 46, stk. 1 skal en virksomhed som arbejdsgiver indeholde foreløbig skat i enhver udbetaling af A-indkomst til sin arbejdstager. Bestemmelsen om indeholdelsespligt forudsætter dermed at der er sket en udbetaling fra klager til en medarbejder. Det er der ikke. Klager har derimod ubestridt betalt via bankoverførsel til [virksomhed3] efter modtagelse af faktura og er ikke sigtet eller dømt for at have anvendt sort arbejdskraft, så kan klager ikke samtidig have udbetalt beløb i form af A-indkomst til påståede unavngivne sort aflønnede ansatte uden indeholdelse af A-skat. Klager har ikke beskæftiget den sorte arbejdskraft – det har [virksomhed3], så krav i den henseende må rettes mod [virksomhed3] – ikke mod klager.

Klager har hverken haft pligt til - eller føje til at tro at han var forpligtet til - at indeholde Askat og AM-bidrag af de til betalte fakturabeløb og han har dermed heller ikke handlet forsømmeligt. Det er ikke fra Skattestyrelsens side bevist, at klager har været vidende om svig fra underentreprenørens side og uprøvede udokumenterede anklager om at klager skulle have medvirket til anvendelse af sort arbejdskraft kan ikke bruges om bevis for pålægges af indeholdelsespligt m.v.

Såfremt forslaget vedrørende forhøjelsen af klagers indeholdelsespligt for A-skat og AM-bidrag fastholdes, nedlægger klager påstand om tilsvarende fradrag som almindelig driftsomkostning og dermed en fradragsberettiget udgift for 2021 efter statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a.

Begæringen om retsmøde fastholdes og det bemærkes i den forbindelse at såfremt I – som altid i disse sager - foreslår at afskære retsmødet og Landsskatteretten tiltræder dette, vil vi involvere Ombudsmanden.”

Landsskatterettens afgørelse

Formalitet

Af forvaltningsloven § 24, stk. 1, fremgår, at en afgørelse skal indeholde henvisning til de retsregler, der er anvendt. I det omfang afgørelsen efter reglerne beror på et skøn, skal begrundelsen angive de hovedhensyn, der har været bestemmende.

Af forvaltningslovens § 24, stk. 2, fremgår, at begrundelsen skal indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er væsentlige for afgørelsen.

Skattestyrelsens afgørelse opfylder kravene i forvaltningslovens § 24, stk. 1 og 2, idet der er henvist til de retsregler, hvorefter afgørelsen er truffet, ligesom de faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning, fremgår af afgørelsen.

Indeholdelse af A-skat og AM-bidrag

Landsskatteretten skal tage stilling til, hvorvidt det er med rette, at Skattestyrelsen har pålagt virksomheden efterbetaling af indeholdelsespligtig A-skat og AM-bidrag af udgifter til [virksomhed3] i indkomståret 2021 på i alt 2.423.077 kr.

Retsgrundlaget

Til A-indkomst henregnes enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision, drikkepenge og lignende ydelser. Dette følger af kildeskattelovens § 43, stk. 1, 1. pkt.

I forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst skal den, for hvis regning udbetalingen foretages, indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb. Indeholdelsen foretages ved, at den indeholdelsespligtige beregner det beløb, der skal indeholdes, og tilbageholder dette beløb i A-indkomsten. Det fremgår af kildeskattelovens § 46, stk. 1.

Har den indeholdelsespligtige hverken modtaget skattekort, bikort eller frikort, skal der indeholdes A-skat med 55 pct. af den udbetalte eller godskrevne A-indkomst. Dette følger af kildeskattelovens § 48, stk. 7.

Endvidere følger det af arbejdsmarkedsbidragslovens § 1 i dagældende lov nr. 471 af 12. juni 2009, at personer, der er skattepligtige her til landet, har pligt til at svare skat i form af arbejdsmarkedsbidrag til staten, samt at bidraget udgør 8 pct. af grundlaget.

Grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag for lønmodtagere m.v. er ethvert vederlag i penge eller naturalier, der kan henføres til personligt arbejde i ansættelsesforhold, herunder løn i opsigelsesperiode, løn under sygdom og barsel m.v., efterbetalinger, fratrædelsesgodtgørelser, efterløns- og pensionslignende ydelser m.v., når sådanne ydelser har sammenhæng med et tidligere ansættelsesforhold eller hverv. Det fremgår af arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 1.

Den, som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, er umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb over for det offentlige, medmindre han godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side. Det fremgår af kildeskattelovens § 69, stk. 1, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7.

Kan størrelsen af det tilsvar, som påhviler virksomheden, ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen ansætte virksomhedens tilsvar skønsmæssigt. Tilsvarende gælder, hvis en virksomhed har modtaget et for stort beløb som godtgørelse og størrelsen af det beløb, som virksomheden derfor skal tilbagebetale, ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber. Det fremgår af opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Landsskatteretten har i sammenholdt momssag med sagsnummer [sag1] truffet afgørelse om at forhøje virksomhedens momstilsvar skønsmæssigt på baggrund af virksomhedens bankkonto for perioden 1. januar 2021 til 31. december 2021 med i alt 1.033.736 kr. Landsskatteretten har anset virksomhedens fakturaer fra [virksomhed3] for at være fiktive og uden realitet og har derfor truffet afgørelse om ikke at godkende virksomhedens fradrag for købsmoms af virksomhedens bogførte udgifter hertil.

Henset til, at [virksomhed3] er under konkurs, at [virksomhed3] ikke har været registreret med ansatte i perioden, hvor ydelserne skulle være udført og leveret til virksomheden, at [virksomhed3] og virksomheden er registreret under forskellige branchekoder, at [virksomhed3] stort set ikke har haft udgifter til underleverandører eller haft driftsudgifter samt at [virksomhed3]’ direktør har forklaret til skifteretten, at [virksomhed3] ikke har leveret andet end fakturaer, finder Landsskatteretten, at virksomheden har haft udgifter til løn, der ikke er oplyst til myndighederne, og at virksomheden ikke har indberettet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag herfor. Virksomhedens bogførte udgifter til [virksomhed3] dækker ikke over reelle leverancer.

Ud fra sagens oplysninger har der ikke foreligget en sådan uklarhed om virksomhedens indeholdelsespligt, at virksomheden kan fritages for hæftelsesansvar for den manglende indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7. Virksomheden hæfter derfor for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i henhold til fakturaerne fra [virksomhed3] i 2021. Der henvises endvidere til Østre Landsrets dom af 7. november 2016, der er offentliggjort i SKM2017.117.ØL.

Da der ikke er oplysninger om, at virksomheden har modtaget skattekort, bikort eller frikort, skulle der være indeholdt 55 % af den udbetalte A-indkomst og 8 % i arbejdsmarkedsbidrag.

Landsskatteretten tiltræder ikke Skattestyrelsens opgørelse af virksomhedens yderligere lønudgifter, hvor Skattestyrelsen har lagt fakturaernes nettobeløb til grund for beregningsgrundlaget. Ved en skønsmæssig ansættelse af det indeholdelsespligtige beløb, skal ansættelsen foretages så virkelighedsnært som muligt. I gennemførelsen af myndighedernes pligtmæssige skøn skal inddrages alle relevante saglige hensyn.

Landsskatteretten har i den sammenholdte momssag anset fakturaerne fra [virksomhed3] for at være fiktive, hvorfor det på fakturaerne anførte momsbeløb, falder uden for momslovens anvendelsesområde, idet der ikke er tale om levering mod vederlag. Retten finder derfor, at fakturabeløbene i sin helhed skal udgøre beregningsgrundlaget, svarende til fakturaernes bruttobeløb.

Retten fastsætter herefter beregningsgrundlaget og forhøjelsen af A-skat og AM-bidrag som følger:

Beregningsgrundlag	5.168.681,25 kr.
AM-bidrag (8 % af 5.168.681,25)	413.494,50 kr.
A-skat (55 % af 5.168.681,25 -413.494,50)	2.615.352,71 kr.
Forhøjelse af A-skat og AM-bidrag i alt	3.028.847,21 kr.

Landsskatteretten forhøjer som følge heraf virksomhedens indeholdelsespligtige A-skat og AM-bidrag til henholdsvis 2.615.352 kr. og 413.494 kr. for indkomståret 2021, jf. herved skatteforvaltningslovens § 45, stk. 1, hvoraf fremgår, at Landsskatteretten uanset klagens formulering, kan foretage afledte ændringer.

Klagerens repræsentant har den 16. november 2023 anført, at der i tilfælde af, at klageren anses som indeholdelsespligtig af A-skat og AM-bidrag, skal gives fradrag for lønudgifter. Landsskatteretten kan, jf. skatteforvaltningslovens § 11, stk. 1, træffe afgørelse om klager over Skattestyrelsens afgørelser. Klagerens skatteansættelse er ikke en del af Skattestyrelsens afgørelse, hvorfor Landsskatteretten ikke kan træffe afgørelse herom.

Landsskatteretten ændrer herefter Skattestyrelsens afgørelse.