Kendelse af 17-01-2024 - indlagt i TaxCons database den 14-02-2024

Journalnr. 23-0010231

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2020
Overskud af uregistreret virksomhed	167.188 kr.	0 kr.	150.469 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren var i indkomståret 2020 ikke registreret med virksomhedsdrift ved et CVR-nr.

Klageren var i indkomståret 2020 i et kommunalt ressourceforløb. Den oplyste indkomst herfra udgjorde for indkomståret 2020 137.508 kr.

Af Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) fremgår det, at klagerens samlever driver selskabet [virksomhed1] ApS, CVR nr. [...1]. Selskabets branchekode er 477110 Tøjforretning og formålet er at drive tøjbutik samt aktiviteter tilknyttet hertil.

Skattestyrelsen har på baggrund af projektet "Nye betalingsformer" modtaget oplysninger fra [virksomhed2] A/S for indkomståret 2020.

Skattestyrelsen har på baggrund af oplysningerne fra [virksomhed2] A/S anmodet klageren henholdsvis den 19. maj 2022 og 22. september 2022 om at fremsende forklaring og dokumentation for indsætningerne via [finans3], som fremgår af et fremsendt bilag samt bankkontoudtog for følgende bankkonti: [finans1] konto med kontonummer [...47] og [finans2] bankkonti med følgende kontonumre: [...43], [...03] og [...37]. Endeligt anmoder Skattestyrelsen klageren om at indsende relevant regnskabsmateriale samt specifikation af klagerens privatforbrug.

Klageren har ikke fremlagt den anmodede dokumentation samt forklaring, hvorfor Skattestyrelsen har anmodet henholdsvis [finans1] og [finans2] bank om de tidligere anførte kontoudtog.

Af Skattestyrelsens sagsnotat fremgår, at Skattestyrelsen henholdsvis den 14. juli 2022 og 18. juli 2022 har modtaget klagerens kontoudtog fra henholdsvis [finans1] og [finans2].

Af oplysningerne fra [virksomhed2] A/S fremgår det, at der i indkomståret 2020 har været 505 indsætninger på klagerens bankkonto med kontonummer [...43]. De konkrete indsætninger udgjorde i alt 213.985 kr.

Af klagerens bankkontoudtog fremgår det, at klageren den 25. februar 2020 har overført 5.000 kr. til sin far via [finans3]. Klagerens far har den 26. marts 2020 tilbageført 5.000 kr. til klageren via [finans3].

Skattestyrelsen udsendte forslag til afgørelse vedrørende moms og skat den 19. oktober 2022.

Skattestyrelsen udsendte den 8. november 2022 afgørelse vedrørende moms og skat. Skattestyrelsen har anset indsætningerne via [finans3] for at udgøre omsætning i klagerens uregistrerede virksomhed, på nær indsætningen den 26. marts 2020 på 5.000 kr. fra klagerens far.

Det fremgår af Skattestyrelsens sagsnotat, at klageren den 15. november 2022 har kontaktet Skattestyrelsen pr. telefon og oplyst, at hun ikke er enig i den fremsendte afgørelse.

Skattestyrelsen har samlet forhøjet klagerens indkomst med overskud af virksomhed efter regulering for moms som følgende:

2019
Indsætninger til beskatning	208.985 kr.
- Salgsmoms (20 %)	-41.797 kr.
Skønnet omsætning ekskl. moms	167.188 kr.
- Driftsudgifter	0 kr.
Overskud af virksomhed	167.797 kr.

I forbindelse med sagens behandling ved Skatteankestyrelsen har klageren fremlagt en række kvitteringer fra diverse butikker, herunder [virksomhed3], [virksomhed4], [virksomhed5], [virksomhed6], [virksomhed7], [virksomhed8], [virksomhed9], [virksomhed10], [virksomhed11], [virksomhed12], [virksomhed13], [virksomhed14], [virksomhed15], [virksomhed16], [virksomhed17], [virksomhed18], [virksomhed19] og [virksomhed20]. Kvitteringerne vedrører indkomstårene 2018, 2019, 2020 og 2021.

Af de fremsendte kvitteringer fra [virksomhed3] fremgår det, at der på 3 kvitteringer er modtaget personalerabat, 1 kvittering benyttet [virksomhed3] Club Kort og de resterende 10 fra [virksomhed3] er uden fordele. Klageren har desuden modtaget personalerabat på én kvittering fra [virksomhed10] den 28. juli 2019.

Af de indsendte kvitteringer fremgår det endvidere, at størstedelen af disse er betalt kontant.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har anset klageren for at have drevet uregistreret virksomhed i indkomståret 2020. Skattestyrelsen har fastsat resultat af virksomhed for indkomståret 2020 til 167.188 kr. ekskl. moms.

Skattestyrelsen har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

"...

1. Skat

...

1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Du skal oplyse din indkomst, hvad enten den er positiv eller negativ i henhold til skattekontrollovens § 2, stk. 1. I oplysningspligten ligger, at du over for myndighederne skal stå inde for oplysningerne.

I oplysningspligten ligger også, at du efter anmodning skal redegøre for grundlaget for de oplyste oplysninger. Efterkommer du ikke sådan en anmodning, kan det efter omstændighederne tillægges bevismæssig skadevirkning for dig.

Selvom du modtager en årsopgørelse i stedet for et oplysningsskema, er du omfattet af reglerne.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde eller det konstateres, at du har modtaget indtægter, som ikke ses at være oplyst, påhviler det dig at godtgøre, hvorvidt disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget for beskatning. Der henvises til SKM2008.905.HR.

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig indkomst i henholdt til statsskattelovens § 4.

Skattekontrollovens § 1, stk. 1 bestemmer at Told- og Skatteforvaltningen kan kontrollere at skattepligtige i Danmark afgiver de nødvendige oplysninger til opgørelse af indkomstskatten.

Vi har bedt dig redegøre for indsættelser, som er modtaget via [finans3]. Du har modtaget 213.985 kr. Liste over indsættelserne, bilag 1, var medsendt sammen med materialeindkaldelsen fra den 19. maj 2022.

Vi har også bedt dig indsende kontoudtog fra dine konti i [finans1] og [finans2].

Da vi ikke har modtaget kontoudtog eller redegørelse fra dig, har vi indhentet dine kontoudtog hos [finans1] og [finans2].

Vi har bedt dig indsende det skattemæssigt regnskab, momsregnskab, kontospecifikationer for samtlige konti, samtlige indtægtsbilag, samtlige udgiftsbilag, kasseafstemning og dokumentation for, at de [finans3] indbetalinger, der vedrører din virksomhed, er medregnet i din virksomhedsomsætning. Da vi har formodning for, at du driver uregistreret erhvervsvirksomhed, har du pligt til at efterkomme vores anmodning. Se skattekontrollovens § 53, stk. 1.

Ved vurderingen af, at du driver uregistreret virksomhed, har vi lagt vægt på, at indsættelserne via [finans3] ligner indsættelserne fra 2019.

Ved behandlingen af indkomståret 2019, oplyste du, at Mobilepay indsætningerne stammede fra salg af privat tøj. For 2019 har vi vurderet, at du drev uregistreret virksomhed, idet du ikke bevidste eller sandsynliggjorde at der var tale om salg af privat tøj. Her henså vi til omfanget/ antallet af salg, beløbenes størrelse, det at beløbene ikke var runde samt bar præg af at være salg af nyt tøj, idet beløbene lignede butikspriser.

Da du ikke har indsendt de udbedte oplysninger for indkomståret 2020, har vi henset til vores gennemgang af året 2019.

Vi har derfor vurderet, at beløbene indsat via MobilePay ikke stammer fra allerede beskattede eller skattefrie midler. De er derfor skattepligtige efter statsskattelovens § 4.

Se bilag 2.

Vi har set bort fra indsættelser, fra din far, [person1] på 5.000 kr.

Vi mener ikke, at du har givet os oplysninger som nævnt i skattekontrollovens § 2, som er tilstrækkelige til at kunne danne grundlag for en korrekt årsopgørelse. Vi vil derfor opgøre grundlaget for din skat efter et skøn. Se skattekontrollovens § 74, stk. 2.

Ved skønnet lægger vi navnlig vægt på oplysningerne om indsættelserne som er indsat via Mobilepay. Se skattekontrollovens § 74, stk. 3, 4. punktum.

Vi har beregnet dit privatforbrug til -7.666 kr. Derfor er du blevet bedt om at indsende dit privatforbrug i hovedposter, forklaring på hvordan dit privatforbrug er dækket samt dokumentation for eventuelle private lån.

Du har ikke indsendt de udbedte oplysninger om dit privatforbrug.

Denne skønsmæssige forhøjelse af den skattepligtige indkomst hæver privatforbruget, det er dog stadig meget lavt.

Der har været 9 andre personer tilmeldt på adressen, vi har ingen oplysninger om, hvor meget de eventuelt har bidraget med.

Du har pligt til at sende dette materiale, når vi beder om det. Se skattekontrollovens § 53, stk. 1.

Du har ikke indsendt det udbedte materiale.

Den skønsmæssige fastsættelse af din skat foretages efter skattekontrollovens § 74, stk. 2, fordi vi ikke har modtaget oplysninger, som kan danne grundlag for skatteansættelsen for 2020.

Da salget af tøj anses for selvstændig økonomisk virksomhed, skal du også betale moms heraf efter momslovens regler (se afsnit 2).

Normalt beskattes indtægten efter faktureringstidspunktet og ikke betalingstidspunktet.

Da vi ikke kender faktureringstidspunktet, beskatter vi, i dette tilfælde, indtægten efter betalingstidspunktet.

Skønnet overskud af uregistreret virksomhed:

Indsættelser via MobilePay anset for omsætning	208.985 kr.
Heraf moms 20 %	41.797 kr.
Skønnet omsætning	167.188 kr.
Omsætning	167.797 kr.
Driftsudgifter	0 kr.
Skønnet overskud af virksomhed	167.797 kr.

Efter ovenstående mener vi, at vi har foretaget et forsigtigt og ikke åbenbart urimeligt skøn. Det påhviler dig at dokumentere eller sandsynliggøre, at skattestyrelsens skøn er udøvet på et fejlagtigt grundlag.

...

3. Ansættelsesfrister

...

3.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Skat

Da du har modtaget en årsopgørelse i stedet for et oplysningsskema for 2020, anses du for at have enkle økonomiske forhold. Det er ikke afgørende om tallene er på årsopgørelsen, men om der kommer en årsopgørelse. Se bekendtgørelse nr. 1302 af 14. november 2018, § 1, sammenholdt med bekendtgørelse nr. 1305 af 14. november 2018, § 1.

På denne baggrund vil din skatteansættelse være omfattet af en kort frist for vores forhøjelser af din indkomstskat. Se bekendtgørelse nr. 1305 af 14. november 2018, § 1, stk. 1.

Men da du har drevet en selvstændig momspligtig virksomhed, skulle du have haft et oplysningsskema. Du har dog ikke modtaget oplysningsskemaet, da du har drevet virksomheden uregistreret.

Du anses derfor ikke for at have enkle økonomiske forhold. Se bekendtgørelse nr. 1305 af 14. november 2018, § 2 og bekendtgørelse nr. 1302 af 14. november 2018, § 2, stk. 1.

Dette medfører, at hele skatteansættelsen (årsopgørelsen) er undtaget fra den korte frist.

Dette betyder, at vi kan ændre din skatteansættelse efter den almindelige frist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. Hvilket vil sige senest den 1. maj 2024.

..."

I forbindelse med klagesagens behandling er Skattestyrelsen kommet med følgende bemærkninger:

" Der er nye oplysninger i klagerens punkt 5.

5. klageren anfører, at hun ikke har været i [Spanien] og [Spanien].

Det fremgår af bankkontoudtog, at klageren har været i Dubai minimum fra den 26. februar 2019 til den 1. marts 2019. Det er hævet penge disse dage i Dubai. Det er uvist om klageren har været der i længere tid.

Klageren har hævet penge i udlandet i perioden 15. juli 2019 til 24. juli 2019. Den 24. juli 2019 har der været hævet penge i Tyrkiet. Det er uvist, om hun har været i Tyrkiet i hele perioden, eller om hun har været i udlandet i længere tid.

Der er den 9. juli 2019 hævet valuta for 14.968,85 kr.

Skatteforvaltningen har fejlopfattet betalinger til hjemmesider fra [Spanien] og [Spanien]. Der skal derfor ses bort fra oplysninger om, at klageren har været i disse lande."

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at Skattestyrelsens forhøjelse af klagerens resultat af virksomhed for indkomståret 2020 skal nedsættes til 0 kr.

Klageren har anført følgende:

"...

Jeg [person2] sender hermed en klage som jeg også har sendt jer tideligere for en anden Afgørelse/sag.

Klagen er skrevet med hjælp fra samlever.

·

En vigtig bemærkning: Jeg lider af skinzofreni, og perioden som begge sager drejer sig om, har jeg været meget syg og var under behandling hos psykiatriet. Jeg har på ingen måder haft hensigt om at drive forretning og heller ikke været i stand til det. Det som jeg har solgt, har været diverse ting fra tøj,sko,møbler og andet fra hjemmet. Jeg har blandt andet i sommer perioden begge år sammen med min søskende haft en stand i lobbemarkedet i [by1] Midtbycenter (parkeringsplads). Jeg fandt ro i at sælge mine ting, og det har været hoved årsagen til min store salgsadfærd.

·	Jeg har tideligere prøvet gentagende gange at komme i kontakt med sagsbehandleren, både før og efter jeg modtog afgørelsen.

·

Sagsbehandlerene afgøre sagen på baggrund af jeg ikke har haft mulighed for at fremskaffe kvitteringer på privat tøj og ting som er solgt i 2019, hvilket jeg gentagende gange har givet udtryk for jeg ikke kan fremskaffe da jeg ikke gemmer kvitteringer for alt hvad jeg køber, og største delen af det jeg har solgt er mere end 3-5 år gammelt fra den dato jeg har solgt det. Derfor mener jeg det er urimeligt at skulle bede mig om at fremskaffe kvitteringer på ting der realt set er købt for længere end 5 år siden nu.

·

Sagsbehandleren skiver også ``Desuden bærer beløbene præg af at være salg af nyt tøj, idet beløbene ligner butikspriser.`` årsgagen til jeg har solgt ting med disse priser, er fordi det lyder og ser mindre ud i køberens øjne når jeg sælger noget til 299 i stedet for 300, derfor har jeg efterlignet hvordan butikker prissætter, netop fordi dette har samme virkning på mig når jeg køber noget, at det lyder billigere når der står 299 i stedet for 300.

·

"Henset til omfanget/antallet af salg, beløbenes størrelse, det at beløbene ikke er runde samt størrelsen af dit køb af tøj for 3.772,43 kr., er det vores samlede konklusion, at du driveruregistreret erhvervsmæssig virksomhed" - Jeg kan på ingen måder se forstå hvorfor sagsbehandleren kommer frem til denne konklusion på baggrund af hendes forklaring. Mit svar for dette er allerede beskrevet i punkt 2.

·

"Din samlever, [person3], driver en virksomhed med salg af tøj. Ifølge offentlig tilgængelige oplysninger, fremgår det at virksomheden har en negativ bruttofortjeneste i 2019.Det kan derfor ikke udelukkes at tøjet oprindeligt er købt af denne virksomhed" - [person3] har som jeg gentagende gange intet med mit salg af mine brugte ting at gøre, bortset fra de møbler og hvidevare som vi har eget sammen. [person3] har læst dette punkt, og han forklare at dette er et meget svagt argument for afgørelsen, da sagsbehandleren ikke har noget indsigt i [person3]s virksomhed, hvilket hun nemt kunne få enten ved at kontakte Ham og/eller få kontakt til hans revisor, som selvfølgelig har dokumentation på hvorfor der er en negativ bruttofortjeneste i virksomheden. Forklaringen kort til dette er, at virksomheden [virksomhed1] ApS skylder [person3] penge, derfor fremgår det at virksomheden har en negativ årsopgørelse. Dette kan dokumenteres bedre hvis sagsbehandleren kontakter [person3] eller hans revisor.

·

"Vi kan se, at du har hævet penge eller afholdt udgifter i Dubai, [Spanien], [Tyrkiet], [UK] lufthavn og [Spanien]. Denne skønsmæssige forhøjelse af skattepligtig indkomst hæver privatforbruget, det er dog stadig meget lavt. Det lave privatforbrug levner ikke plads til, at du har købt så meget tøj, som du har solgt" Jeg har aldrig været i [Spanien] eller [Spanien] i mit liv, og kan ikke se hvad disse steder har med mit private salg at gøre. Sagsbehandleren har heller ikke forhørt mig til denne tideliger, så jeg har ikke haft mulighed for at fortælle at jeg ikke har været disse lande eller fortaget køb der.

·

Afsluttende vil jeg sige at jeg overall er uenig med hele afgørelsen og de resterende argumentationer som sagsbehandleren har skrevet. Der er flere steder i dokumentet hvor hun fejlagtigt antager ting som i virkeligheden ikke har sin sandhed, og kan ikke se hvorfor hun er kommet frem til disse påstande på baggrund af de svage argumenter.

..."

Klageren har den 13. marts 2023 indsendt følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse:

"Svar på kommentar 1: Jeg heldigvis fundet frem til diverse kvitteringer som jeg har fundet i en mappe, de er derfor vedlagt.

Svar på kommentar 2: I svare ikke på min kommentar vedr. dette punkt, Som nævnt igen, er det tøj og diverse ting som er mere end 5 år gammelt, og dette er også blevet nævnt i telefonsamtalen. Jeg fastholder stadig at det er urimeligt at skulle fremskaffe alle kvitteringer. Desuden forsvinder teksten på de fleste kvitteringer allerede efter 2 år. Der bliver stadig ikke kommenteret på hvorvidt det er rimeligt at jeg har skal finde kvitteringer frem der er mere end 5 år gammelt.

Svar på kommentar 4: Der bliver ikke svaret på min klage vedr. dette punkt. Jeg prøver igen. Jeg har nævnt det samme i telefonsamtalen, at grunden til at jeg har ting til beløb der ligner butikspriser, er fordi det lyder og ser mindre ud i købernes øjne. det er også rigtigt at jeg har også har sendt ting hvor prisen for fragten også har haft en betydning for priserne. Jeg har først nu opdaget at jeg muligvis kan fremskaffe kvitteringer på fragten som er købt i sin tid på dba.dk. hvis det stadig ønskes kan jeg kontakte dba.dk og bede dem om at fremskaffe det de har gemt.

svar på kommentar 5: i nævner selv, at Skattestyrelsen ikke har gennemgået selskabets regnskab, men blot konstateret at bruttoavancen er negativ. Det er derfor ikke et argument for jeres påstand, men blot et gæt. det er derfor ikke er holdbaret at bruge dette som et argument for jeres afgørelse. I beviser ikke at tøjets oprindelse er fra virksomheden, men blot gætter.

Min kommentar til jeres brev, er at i ikke har svaret på alle punkter og bemærkninger som jeg har nævnt i klagen. jeg kræver derfor en grundigere fordybning i mine forklaringer og svar."

Landsskatterettens afgørelse

Sagen angår, om klagerens salg af tøj i indkomståret 2020 er salg af private ejendele, der i medfør af statsskattelovens § 5, litra a ikke skal henregnes til indkomsten.

Såfremt der er tale om salg af ejendele, som skal henregnes til indkomsten, skal Landsskatteretten tage stilling til, om Skattestyrelsen har været berettiget til at ansætte skønsmæssigt overskud ved tøjsalget og i givet fald, om der er grundlag for at tilsidesætte Skattestyrelsens skønsmæssige ansættelse.

Retsgrundlag

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Til indkomsten henregnes ikke salg af den skattepligtiges ejendele for så vidt disse salg ikke henhører til vedkommendes næringsvej eller er foretaget i spekulationsøjemed, jf. statsskattelovens § 5, litra a).

Ved næring forstås den professionelle, omfattende og systematiske omsætning af den pågældende type aktiv, som sker med videresalg for øje og med det formål at opnå et samlet økonomisk overskud, jf. f.eks. Den juridiske vejledning 2023-1, afsnit C.C.2.1.3.3.2.

Spekulationsbegrebet indebærer, at det pågældende aktiv skal være erhvervet med det formål at opnå fortjeneste ved videresalg. Både kravet om videresalgshensigt og kravet om, at videresalget sker med henblik på at opnå fortjeneste, skal være opfyldt allerede ved erhvervelsen. Spekulation adskiller sig fra næring ved ikke at have den varige, systematiske karakter, idet spekulation er forbeholdt nogle få enkeltstående overdragelser, jf. f.eks. Den juridiske vejledning 2023-1, afsnit C.C.2.1.3.3.3.

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver, dels at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Bevisbyrden for skattemæssige fradrag, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3, for indkomstårene 2016 og 2017 (lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013) og skattekontrollovens § 74, stk. 2 (lovbekendtgørelse nr. 1535 af 19. december 2017), for indkomstårene 2018 til 2020.

Landsskatterettens bemærkninger

I indkomståret 2020 har der været 504 [finans3] indsætninger på klagerens bankkonto, som Skattestyrelsen har fundet, hidrører fra salg af tøj, og som indebærer samlede indtægter på i alt 208.985 kr. Klageren har oplyst, at indsætningerne vedrører salg af privat tøj og møbler. Klageren har ikke sandsynliggjort, at der er tale om salg af private møbler. Landsskatteretten lægger ud fra posteringsteksterne på bankkontoindsætningerne til grund, at der er tale om salg af tøj.

Klageren har for tidligere indkomstår forklaret, at hun har haft en profil på Facebook, som har været anvendt til live-begivenheder med det formål at sælge tøj. Klageren har desuden været på loppemarkeder samt haft en profil på [virksomhed21]. Klageren har endvidere oplyst, at årsagen til at priserne ligner butikspriser, er fordi det ser mindre ud i købernes øjne.

Under ovenstående omstændigheder finder retten, at klagerens salg af tøj i den omhandlende periode har haft et sådan professionelt, omfattende og systematisk omfang, at det er sket med det formål at opnå økonomisk overskud og dermed hidrører til klagerens næringsvej.

Det kan ikke føre til et andet resultat, at klageren måtte have erhvervet det solgte tøj fra sine søskende eller købt for mere end 5 år siden.

Da klageren i indkomståret 2020 således har drevet næringsvirksomhed med salg af tøj, påhviler det klageren at godtgøre, at dele af salget angår klagerens eget tøj, som hun ikke længere kunne passe m.v., og denne bevisbyrde har hun ikke løftet.

Landsskatteretten er enig med Skattestyrelsen i, at indsætningen den 26. marts 2020 på 5.000 kr. fra klagerens far ikke er omfattet. Retten finder, at alle resterende indsætninger på i alt 167.188 kr. ekskl. moms hidrører fra klagerens næringsvirksomhed med salg af tøj.

Udgifter

Skattestyrelsen har ikke anerkendt fradrag for udgifter til køb af tøj.

Klageren har i forbindelse med klagesagen ved Skatteankestyrelsen fremsendt en begrænset mængde kvitteringer fra diverse butikker for indkomstårene 2018, 2019, 2020 og 2021.

Under hensyntagen til den samlede mængde af tøj, der er solgt, anses det for sandsynliggjort, at der har været udgifter forbundet med erhvervelsen af noget af det solgte tøj. Der er herved henset til mængden af tøj, der er solgt.

Efter en konkret vurdering finder retten, at der kan indrømmes et skønsmæssigt fradrag for udgifter til køb af tøj, svarende til 10 % af omsætningen i indkomståret 2020. Der er herved henset til, at klageren ikke har fremlagt bogføring eller anden dokumentation for indkøb af tøj udover de indsendte fakturaer. Herudover er der henset til at klagerens samlever driver en tøjforretning samt at klageren på flere af de fremsendte kvitteringer har fået rabatter, i form af personalerabat og medlemskort, hvilket betyder, at klageren har opnået en ikke uvæsentlig rabat på indkøb af tøj. Endeligt har klageren ikke udgifter forbundet med salg af tøj, i form af leje af lokaler, personale m.v.

Klagerens skønsmæssige fradrag for køb af tøj i indkomståret 2020 kan opgøres til 16.719 kr. Der indrømmes ikke yderligere fradrag for de indsendte kvitteringer, da disse kan indrømmes i det skønsmæssige fradrag.

På baggrund af ovenstående ændres den påklagede afgørelse vedrørende indkomståret 2020, idet der godkendes skønsmæssigt fradrag for udgifter på 10 % af omsætningen svarende til 16.719 kr., hvorfor overskud af virksomheden for indkomståret 2020 nedsættes til 150.469 kr.

Formalitet

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, at der kan ske genoptagelse af skatteansættelsen, hvis varsel er udsendt senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal være sket senest den 1. august samme år.

Fristerne for fysiske personers skatteansættelser suppleredes af en særlig kort ligningsfrist, hvorefter der alene kan ske genoptagelse af skatteansættelsen, hvis varsel er udsendt senest den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.

Denne korte ligningsfrist er reguleret i bekendtgørelse 1305. af 14. november 2018 og gælder kun for personer, der har enkle økonomiske forhold. Man anses som udgangspunkt for at have enkelte økonomiske forhold, hvis man modtager en årsopgørelse og ikke et oplysningsskema.

Klageren har ikke i de pågældende indkomstår modtaget et oplysningsskema, da klageren ikke har været registreret som indehaver af en virksomhed, men har modtaget en årsopgørelse, som er tilfældet for personer, der er omfattet af den korte ligningsfrist. Det er imidlertid de reelle omstændigheder omkring en persons økonomiske forhold, der er afgørende for, hvilke regelsæt man er omfattet af. Klageren burde have modtaget et oplysningsskema, fordi hun drev næringsvirksomhed, hvorfor klageren ikke er omfattet af den korte ligningsfrist.

Det følger af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, at fristen for at varsle ændring af skatteansættelsen for indkomståret 2020 var den 1. maj 2024.

Skattestyrelsen udsendte varsel om ændring af ansættelsen af den skattepligtige indkomst den 19. oktober 2021, hvormed varslingen for indkomståret 2020 er sket indenfor den ordinære frist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.