Kendelse af 27-04-2023 - indlagt i TaxCons database den 16-05-2023

Journalnr. 23-0008554

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2018
Forhøjelse af overskud af virksomhed - bankindsætning på bankkonti i Danmark	676.777 kr.	0	676.777 kr.
Løn fra [virksomhed1] beskattes som udenlandsk indkomst	67.921 kr.	0 kr.	67.921 kr.
Skønnet overskud ved udlejning af fast ejendom i Litauen	278.800 kr.	0 kr.	278.800 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren har siden den 1. juni 2015 drevet tømrer- og bygningssnedkervirksomhed under branchekode 433200. Virksomheden har været registreret under CVR-nr. [...1]. I perioden 1. juni 2015 til 1. maj 2018 har virksomheden været drevet under navnet [virksomhed2] og herefter under navnet [virksomhed3].

Klageren har selvangivet resultat af virksomhed med -327.804 kr. for indkomståret 2018.

Klageren har på opfordring fra Skattestyrelsen efterfølgende indsendt opgørelse over virksomhedens skattepligtige resultat., hvor resultatet af resultat af virksomhed er opgjort til -232.089 kr.

Det fremgår af folkeregisteroplysninger, at klageren har haft folkeregisteradresse i Danmark siden den 24. februar 2010. Klagerens samlever har haft samme folkeregisteradresse som klageren fra den 4. februar 2013 og frem til den 7. august 2019.

Skattestyrelsen har på anmodning modtaget bankkontoudtog for perioden 1. januar 2017 til 31. december 2018 vedrørende klagerens konto i [finans1], konto nr. [...21] og konto nr. [...88] samt kontoudtog for perioden 1. januar 2017 til 2. oktober 2019 vedrørende klagerens konto i [finans2] AB, Litauen, konto nr. [...94].

Af bankkontoudtoget fra [finans2] AB fremgår, at klageren har modtaget løn, huslejeindtægt og godtgørelse samt øvrige indsætninger. Klageren har ikke overfor Skattestyrelsen redegjort for disse indsætninger.

Klageren har ikke oplyst Skattestyrelsen om, hvilke ejendomme han ejer i Litauen, herunder adresse, købstidspunkt/overdragelsestidspunkt, købspris, forbedringsudgifter, hvilke typer af ejendomme der er tale om, og hvad de har været anvendt til i 2017 og 2018.

Skattestyrelsen har i forbindelse med en gennemgang af klagerens regnskabsmateriale sammenholdt indsætninger på klagerens bankkonti i [finans1] og konstateret indsætninger på klagerens bankkonti, som efter Skattestyrelsens opfattelse ikke har kunnet afstemmes med klagerens bilagsmateriale. De konkrete indsætninger udgjorde 529.702 kr. fordelt med 149.412 kr. i 1. kvartal 2018, 120.499 kr. i 2. kvartal 2018, 102.936 kr. i 3. kvartal 2018 og 156.855 kr. i fjerde kvartal 2018.

Skattestyrelsen har ligeledes i forbindelse med en gennemgang af klagerens regnskabsmateriale sammenholdt indsætninger på bankkonto i [finans2] AB, Litauen, og konstateret indsætninger på klagerens bankkonto, som efter Skattestyrelsens opfattelse ikke har kunnet afstemmes med klagerens bilagsmateriale. De konkrete indsætninger er opgjort til 662.270 kr. Beløbet indeholder udbetalt løn med 67.921 kr., modtaget husleje med 278.080 kr. og øvrige indsætninger med 316.269 kr., hvilket beløb er anset for yderligere omsætning i virksomhed.

Skattestyrelsen har forgæves anmodet klageren om at indsende kalender for 2018 med redegørelse for, i hvilket land klageren har opholdt sig for hver enkelt dag, ligesom Skattestyrelsen forgæves har anmodet om dokumentation i form af flybilletter, færgebilletter, brændstofudgifter og broafgifter som dokumentation for, i hvilket omfang han klageren opholdt sig uden for Danmark.

Skattestyrelsen har ligeledes forgæves anmodet klageren om at dokumentere, i hvilket omfang han har haft bolig til rådighed i Litauen og om, hvilken tilknytning han har haft til Litauen, både privat som erhvervsmæssigt i 2017 og 2018.

Klageren har været registreret som direktør i selskabet [virksomhed1]. Skattestyrelsen har forgæves anmodet klageren om at oplyse, hvilke arbejdsopgaver han har haft i selskabet, om han har været ejer af selskabet og i givet fald fra hvilket tidspunkt, om han har været aflønnet af selskabet og i givet fald oplysninger om indtægt fra selskabet i indkomstårene 2016, 2017 og 2018. Endvidere har Skattestyrelsen forgæves anmodet klageren om at oplyse, hvilke aktiviteter der har været i selskabet.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens indkomst med 676.777 kr. som yderligere overskud af virksomhed. Beløbet er opgjort på grundlag af indsætninger på klagerens bankkonti i [finans1] og [finans2] AB i Litauen.

Klagerens indkomst er yderligere forhøjet med 173.210 kr. også som overskud af virksomhed. Beløbet er opgjort på grundlag af indsætninger på klagerens bankkonti i [finans2] AB i Litauen.

Klagerens indkomst er endvidere forhøjet med skønnet overskud ved udlejning af fast ejendom i Litauen opgjort til 165.928 kr.

Klageren er også forhøjet med løn på 66.174 kr. modtaget fra [virksomhed1], UAB.

Skattestyrelsen har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

"(...)

3. Indsætninger på bankkonto i Litauen og på bankkonti i Danmark i 2018

(...)

3.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Da vi ikke har modtaget bemærkninger til vort forslag af 11/2 2020, ansættes din indkomst, moms og betalt skat i udlandet i overensstemmelse med vort forslag fsv. angår dette punkt.

På grundlag af hævningerne på din bankkonto i [finans1] anses du for at være skattepligtig til Danmark jf. kildeskattelovens § 1. Du skal derfor oplyse om alle dine indkomster til Danmark jf. statsskattelovens § 4.

Herefter skal Danmark reducere skatten til Danmark i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og den/de lande, hvori indkomsten også er beskattet.

Vi har gennemgået de fremsendte regnskabsmaterialer og fundet indsætninger på kontiene, som ikke ses medregnet i din indkomst for 2018.

Indsætningerne fremgår af vedlagte bilag. Summerne er som følger i Dkr.:

2018

[finans2] AB Litauen 662.270

Konto [...88] i [finans1] A/S 328.502

Konto [...21] i [finans1] A/S 201.200

1.020.722

Kontoen i [finans2] AB i Litauen føres i Euro. Ved omregningen til Dkr. har vi anvendt en forsigtig kurs på 7,40.

Indtægterne er i vedlagte bilag fordelt på 3 indkomsttyper sådan: 2018

Løn for arbejde udført for [virksomhed1] 67.921

Udlejning af fast ejendom 278.080

Udført arbejde/øvrige indtægter 845.971

I alt 1.191.972

Da vi ikke har modtaget oplysninger om hvad indsætningerne dækker (f.eks. løn, udlejning af fast ejendom, udført arbejde), eller hvor arbejdet er udført, skønner vi, at arbejdet er udført i Danmark. Indsætninger vedrørende husleje anses at være indtægter fra udlejning af fast ejendom i udlandet.

Indtægterne fra løn for udført arbejde for [virksomhed1] er anset for udført i Danmark, og skal derfor medregnes som dansk lønindkomst, og du skal betale arbejdsmarkedsbidrag jf. arbejdsmarkedsbidragslovens §§ 1-3. Indkomsten henføres derfor til rubrik 15 (felt 207).

Indtægter fra udlejning af ejendom i Litauen skal oplyses som indkomst fra udlandet sådan:

Rubrik 401 Litauen

Rubrik 460 (felt 296) 278.080

Øvrige indtægter anses at vedrører drift af virksomhed i Danmark. Indtægterne skal derfor medregnes som resultat af virksomhed, og du skal betale moms af indtægterne jf. momslovens § 3 og § 4, og du skal betale arbejdsmarkedsbidrag af overskud af virksomhed jf. arbejdsmarkedsbidragslovens §§ 1, 4 og 5.

Momsen udgør 25 % af beregningsgrundlaget jf. momslovens § 33.

Momsen skal beregnes og angives korrekt jf. momslovens § 56 og § 57.

Vi opkræver den for lidt indbetalte moms jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Indsætningerne på bankkontiene anses at være inkl. moms.

Indsætningerne fordeles sådan mellem beregningsgrundlag (den del, der henføres til indkomst), og moms:

Indsat for udført arbejde/øvrige indtægter jf. ovenfor 845.971

Heraf udgør momsen, som opkræves i følgende kvartaler

1. kvt. -42.474
2. kvt. -32.021
3. kvt. -51.969
4. kvt. -42.730 -169.194

Beregningsgrundlaget, og dermed den del hvormed din

indkomst forhøjes, udgør 676.777

Da vi ikke har modtaget oplysninger om udgifter, der vedrører erhvervelsen af indtægterne, skønner vi, at du ikke har haft udgifter vedrørende indtægterne.

I den forbindelse gør vi opmærksom på, at dækningsbidraget i din virksomhed er negativt if. de oplysninger vi har modtaget for 2018. Dette kunne være en indikator på, at der i regnskabet for din danske indkomst i 2018 er fratrukket udgifter, der vedrører de indsætninger på dine bankkonti, som vi ikke har fundet indtægtsført i dit regnskab.

Da vi ikke har modtaget oplysninger om at du har betalt skat af indtægterne til et andet land, skønner vi, at du ikke har betalt skat af indtægterne til et andet land. Rubrik 498 (felt 589) indberettes derfor med 0 kr.

(...)"

Skattestyrelsen har fremsendt følgende udtalelse til klagen:

"(...)

I klagen til Skatteankestyrelsen er der fremsendt dokumenter på udenlandsk, Skattestyrelsen har i mail af 15/6 2020 anmodet om en oversættelse af disse dokumenter, men vi har ikke modtaget en sådan. I mail af 10/7 2020 har Skatteankestyrelsen bedt os om at udarbejde vores udtalelse på det foreliggende grundlag.

(...)

Der er på nuværende tidspunkt ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen. Vi gør opmærksom på, at vi ikke kan og derfor ikke har forholdt os til dokumenterne på udenlandsk.

(...)"

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt principal påstand om, at han ikke er skattepligtig til Danmark, da han ikke har arbejdet mere end seks måneder i Danmark.

Klagerens subsidiære påstand er, at overskud af virksomhed, herunder udlejningsvirksomhed, skal nedsættes.

Klageren har anført følgende:

"(...)

Jeg har komentarer til disse punkter:

-	Kan i bevise at jeg som person har arbejdet i Danmark mere som 6 måned per år ?

(Alle bilag fra min litauisk firma UAB [virksomhed1] resursai, bevise ikke at jeg har fysisk været og arbejdet i Danmark, ansvarlig medarbejde fra nævnte firma fik firma´s bankkort samt kontanter til betalinger i Danmark) Det viser ikke at jeg har selv været og fysisk arbejdet i Danmark, så sprøgsmål er hvorfor bede Skat mig at betale skat i Danmark, hvis jeg har fået kun litauisk løn fra Litauisk selskabet ? Jeg har ikke arbejdet i Danmark længe end 6 måned om år.

-	Huset som jeg købte I Danmark er ikke til at bor i, det er til at salg. Hus som jeg har købt i Litauen er til at bor i.
-	Skat siger jeg i alle min boliger som jeg har lejet var registreret min familie - ja, men det er fordi jeg har valgt at leje hus hele tid imens jeg søgte for arbejdes opgaver. Jeg har brugt bolig som et sted til at overnatte da jeg kom til Denamark for at kontrollere medarbejderes arbejde. Hvorfor kan ikke min familie leje samen sted som jeg ? eller skull det være anden steder ?
-	Jeg vil meget gerne se konkrete beviser, at jeg har arbejdet mere end 182 dage i Danmark? Jeg kan se at Skat regner penge som var brugt til dækning UAB [virksomhed1] resursai udgifter som min indkomst. Det er forkært, da de penge var brugt for at købe materialer, brandstof, værktøj. Hvorfor skal det beløb beskattes?
-	Nogen af min medarbejdere har ikke en bank konto (der er ikke et krav i Litauen), derfor for at kunne udbetale løn til dem var jeg nødt til at for penge til min konto og have penge fra ATM for at betale til folk. Hvorfor skal de penge beskattes?
-	Husleje betalt fra virksomheds konto - det er kost og logi og ikke privat indkomst. Hvorfor skal i beskatte dem også?
-	Kost og logi er skattefri, de skal ikke beskattes.
-	Min litauisk løn er 750 eur, om måned, så hvordan kan det være at jeg skal betale så meget i skat i Danmark? Og hvorfor skal jeg betale skat her i Danmark da jeg ikke har arbejdet længe end 6 mndr i Danmark.
-	Jeg har lånt min private penger til min firma, og efter da firma har tjent noget har jeg taget penge retur fra firma. Det gjørt jeg noget gange, hvorfor er beskattet også de penge?
-	Penger som jeg har overført fra firma til min privat konto og brugt til firma til at købe materialer og der er alle bilag, hvorfor er jeg beskattet af det også?

Jeg bede jer til undersøger alt igen, til små detaljer da lige nu ser ud som det ikke gjørt ansvarlig

nok.

(...)"

Klagerens repræsentant har indsendt følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse:

"(...)

Bemærk, at [person1] eller vores virksomhed [virksomhed4] fik ikke nogen skriftlig spørgsel til at oversæte dokumenterne. Seneste afgørelse er lavet ud af dokumenterne som var sendt til jer den 16-10-2019, er ikke korrekt. Afgørelsen sige at [person1] har ikke betalt skat i andre lande. Dog, skatten er betalt i udlandet, og der er sendt en bevis for det der hedder GPM 308 blanket for 2017 og 2018.(officielt blanket som er udført af lituaisk skattestyrelsen- VMI) [person1] er alm. ansat i Litauen og det er hans arbejdgiver som betaler skat for ham til staten.

(...)"

Landsskatterettens afgørelse

Det skal indledningsvist bemærkes, at klagerens anmodning om oversættelse af sagsfremstillingen ikke er imødekommet. Der er henset til, at klageren har været bosiddende i Danmark siden 2010, ligesom klagen er formuleret på dansk.

Subjektiv skattepligt

Personer, der har bopæl her i landet, er fuldt skattepligtige til Danmark. Det fremgår af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Ved afgørelsen af, om betingelsen for bopæl er opfyldt, lægges der vægt på, om den pågældende ved at grunde husstand, leje sig bolig eller ved andre foranstaltninger har tilkendegivet, at vedkommende har til hensigt at have hjemsted her i landet. Det fremgår af kapitel 1 i cirkulære nr. 135 af 4. november 1988 om opkrævning af indkomst- og formueskat efter kildeskatteloven.

Der er således tale om et bredt tilknytningskriterium, hvor der lægges vægt på både objektive og subjektive kriterier.

Det følger af Højesterets dom, TfS 1990, 465, at det forhold, at en person har helårsbolig til rådighed her i landet, er en nødvendig, men samtidig tilstrækkelig betingelse for, at personen under ophold her i landet, som ikke kan betegnes som ferie eller lignende, får bopæl her.

Klageren har siden den 24. februar 2010 har haft folkeregisteradresse i Danmark. Klagerens samleverske har ligeledes været tilmeldt samme folkeregisteradresse i Danmark som klageren i perioden 4. februar 2013 til den 7. august 2019.

Klageren har desuden været registreret som ejer af en enkeltmandsvirksomhed i Danmark siden den 1. juni 2015, og har ifølge egne oplysninger udført arbejde under ophold her

Landsskatteretten finder under disse omstændigheder, at klageren er fuldt skattepligtig til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, for indkomstår 2017.

Som fuldt skattepligtig til Danmark er klageren skattepligtig her i landet af sine samlede årsindtægter, uanset om indtægterne stammer her fra landet eller fra udlandet, og uanset antal opholdsdage. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Klageren har ikke fremlagt dokumentation for at han i 2017 var fuldt eller begrænset skattepligtig til Litauen eller noget andet land uden for Danmark af løn, virksomhedsoverskud e.l. Der foreligger således ikke nogen dobbeltbeskatning. Det ses således ikke dokumenteret, at Litauen også har beskatningsretten til løn m.v.

Lempelse efter ligningslovens § 33 A

Har en person, der er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, og som under ophold uden for riget i mindst 6 måneder uden andre afbrydelser af opholdet end nødvendigt arbejde her i riget i direkte forbindelse med udlandsopholdet, ferie eller lignende af en sammenlagt varighed på højst 42 dage, erhvervet lønindkomst ved personligt arbejde i tjenesteforhold, nedsættes den samlede indkomstskat med det beløb, der forholdsmæssigt falder på den udenlandske lønindkomst, jf. ligningslovens § 33 A, stk. 1.

I overensstemmelse med Højesterets dom af 1. maj 2003, offentliggjort som SKM2003.209.HR, anses et udlandsophold for afbrudt, såfremt klageren på en given dato har opholdt sig her i landet i mere end 42 dage inden for enhver afsluttet 6-måneders periode.

Der kan kun gives lempelse, såfremt den, der anser sig berettiget til lempelse i henhold til ligningslovens § 33 A, i fornødent omfang kan dokumentere, at vedkommende ikke har opholdt sig i Danmark i mere end 42 dage inden for enhver afsluttet 6-måneders periode, jf. SKM2018.207.BR og SKM2019.512.ØLR.

Klageren har ikke dokumenteret antal opholdsdage i det danske rige, og klageren er derfor ikke berettiget til lempelse efter ligningslovens § 33 A, stk. 1, ved skatteberegningen for indkomståret 2017.

Landsskatteretten finder derfor, at der ikke er grundlag for at indrømme lempelse i henhold til reglerne i ligningslovens § 33 A, stk. 1.

Konkrete ændringer

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Skatteforvaltningen kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomståret udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det, efter omstændighederne, skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM 2008.905 H. Der lægges i denne forbindelse vægt på, om klagerens forklaringer kan underbygges af objektive kendsgerninger. Dette fremgår af Højesterets dom af 7. marts 2011, offentliggjort i SKM2011.208 H.

Skatteydere kan fradrage driftsomkostninger, det vil sige udgifter, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Det følger af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Udgiften skal være direkte knyttet til indkomsten, og den skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer. Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Personer, der er skattepligtige her til landet, svarer skat i form af arbejdsmarkedsbidrag til staten. Det fremgår af arbejdsmarkedsbidragslovens § 1.

Der skal betales arbejdsmarkedsbidrag af ethvert vederlag i penge eller naturalier, der kan henføres til personligt arbejde i ansættelsesforhold. Det fremgår af lovens § 2.

Overskud ved selvstændig virksomhed, indsætninger på bankkonti i [finans1] og [finans2] AB i Litauen

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens indkomst med 676.777 kr. med udgangspunkt i indsætninger på bankkonti, hvor klageren er registreret som ejer.

Landsskatteretten lægger til grund, at der i 2018 er indsat 845.971 kr. på klagerens konti i Danske bank og [finans2], som vedrører omsætning i virksomheden.

Klageren har ikke dokumenteret, at der er tale om skattefrie eller allerede beskattede midler.

Landsskatteretten finder derfor, at det er med rette, at Skattestyrelsen har fundet, at beløbet er yderligere omsætning i virksomheden. Efter fradrag for salgsmoms udgør beløbet 676.777 kr.

Landsskatteretten finder, at det er med rette, at Skattestyrelsen ikke har godkendt fradrag for yderligere driftsudgifter, da udgifterne som allerede er fratrukket i den selvangivne indkomst, anses for at indeholde samtlige driftsudgifter.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse vedrørende dette punkt, og beløbet anses for fuldt skattepligtigt til Danmark.

Indkomst ved udlejning af fast ejendom

Skattestyrelsen har konstateret indsætninger på klagerens konto i [finans2] AB i Litauen, hvor det af kontoudtoget fremgår, at der er tale om husleje. Beløbet udgør 261.930 kr. Derudover fremgår det af kontoudtog fra [finans1], at der er indsat 16.950 kr. den 19. juni 2018 på konto nr. [...88], hvor det ligeledes fremgår, at der er tale om husleje.

Klageren har ikke fremlagt dokumentation for udgifter i forbindelse med udlejningen.

Landsskatteretten finder, at indsætningerne vedrører udlejning af fast ejendom.

Landsskatteretten finder, at beløbet skal beskattes som indtægt ved udleje af udenlandsk ejendom, og beløbet beskattes efter reglerne i statsskattelovens § 4, stk. 1, litra b.

Ifølge dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Litauen, artikel 6 er det Litauen, der har beskatningsretten vedrørende fast ejendom beliggende i Litauen.

Der foreligger ikke dokumentation for betalt skat til Litauen af overskud fra udlejning af fast ejendom, hvorfor der ikke foretages eventuel lempelse, jf. artikel 24 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Litauen.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse vedrørende dette punkt, og beløbet anses for fuldt skattepligtigt til Danmark.

Lønindtægt for arbejde udført for [virksomhed1]

Skattestyrelsen har konstateret indsætninger på klagerens konto i [finans2] AB i Litauen, hvor det af kontoudtoget fremgår, at klageren har modtaget løn fra selskabet med 67.921 kr.

Klageren har ikke dokumenteret, i hvilket omfang arbejdet er udført i Litauen.

Landsskatteretten finder derfor, at det er med rette, at Skattestyrelsen har anset arbejdet for at være udført i Danmark. Beløbet beskattes efter reglerne i statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c., ligesom der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens §§ 1 og 2.

Klageren har ikke fremlagt dokumentation for, at han har betalt skat af indtægterne i Litauen, hvorfor det er med rette, at Skattestyrelsen ikke har godskrevet klageren betalt skat af indtægten i Litauen.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse i sin helhed.