|
|
Kendelse af 06-12-2023 - indlagt i TaxCons database den 19-01-2024
Journalnr. 23-0001860
Klagepunkt | Skattestyrelsens afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Indkomståret 2018 | |||
Skattemæssigt fradrag for skønnede lønudgifter | 179.378 kr. | 224.222 kr. | Forhøjes til 224.222 kr. |
Indkomståret 2019 | |||
Skattemæssigt fradrag for skønnede lønudgifter | 181.150 kr. | 226.438 kr. | Forhøjes til 226.438 kr. |
Indkomståret 2020 | |||
Skattemæssigt fradrag for skønnede lønudgifter | 148.240 kr. | 185.300 kr. | Forhøjes til 185.300 kr. |
Faktiske oplysninger
Klageren har drevet virksomheden [virksomhed1] med CVR-nr. [...1] (herefter virksomheden) siden den 1. april 2011. Virksomheden har ifølge Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) været registreret med branchekoden 494100 ”Vejgodstransport”.
Virksomheden blev registreret for moms den 1. april 2011 og som arbejdsgiver den 1. november 2015.
Ifølge virksomhedens resultatopgørelse for 2018, 2019 og 2020 omsatte virksomheden for henholdsvis 924.113 kr. ekskl. moms, 924.044 kr. ekskl. moms og 572.697 kr. ekskl. moms. Virksomheden har bogført salgsmoms i afgiftsperioderne i 2018, 2019 og 2020 med henholdsvis 231.015 kr., 231.001 kr. og 143.170 kr.
Virksomheden har i perioden fra den 1. januar 2018 til den 31. december 2020 haft mellem 2-4 ansatte. Virksomhedens lønudgift har udgjort henholdsvis 77.828 kr. i 2018, 106.927 kr. i 2019 og 92.205 kr. i 2020.
Skattestyrelsen har foretaget en kontrol af virksomhedens samhandel med underleverandørerne [virksomhed2] ApS, [virksomhed3] IVS, [virksomhed4] ApS, [virksomhed5] ApS, [virksomhed6] ApS, [virksomhed7] ApS, [virksomhed8] ApS, [virksomhed9] ApS, [virksomhed10] og [virksomhed11] ApS. I forbindelse med kontrollen har Skattestyrelsen gennemgået virksomhedens bogføring og har lagt den til grund ved kontrollen.
Skattestyrelsen har i den påklagede afgørelse forhøjet virksomhedens momstilsvar med 127.192 kr. som følge af, at Skattestyrelsen ikke har godkendt fradrag for virksomhedens brug af ovennævnte underleverandører, da 15 fakturaer fra de 10 ovennævnte underleverandører ikke er anset som reelle.
Skattestyrelsen har anset virksomhedens brug af underleverandørerne for at være afholdt for at dække over løn til uregistrerede ansatte. Virksomhedens lønudgifter blev som følge heraf forhøjet med 508.768 kr. (179.378 kr. + 181.150 kr. + 148.240 kr.), svarende til fakturabeløbene ekskl. moms, og virksomhedens fradrag for udgifter til underleverandører blev nedsat tilsvarende, hvilket resulterede i, at Skattestyrelsen ikke foretog en ændring af virksomhedens skatteansættelse. Skattestyrelsen har i den påklagede afgørelse således anset, at det var fakturabeløbene ekskl. moms, som var anvendt til udbetaling af løn til uregistrerede ansatte.
Som følge af ovenstående har Skattestyrelsen forhøjet virksomhedens indeholdelsespligtige AM-bidrag og A-skat med henholdsvis 40.701 kr. og 257.436 kr.
Skattestyrelsens forhøjelse vedrører ikke godkendt fradrag for købsmoms for følgende 15 fakturaer:
Fakturadato | Faktura nr. | Underleverandør | Beskrivelse | Beløb kr. ekskl. Moms | Moms kr. | Beløb kr. inkl. moms |
29.01.2018 | 440 | [virksomhed2] ApS | aviskorsel januar 2018 efter aftal | 37.322,50 | 9.330,63 | 46.653,13 |
01.04.2018 | 100901 * | [virksomhed3] IVS | Avis kørsel i Marts måned | 31.980,00 | 7.995,00* | 39.975,00 |
03.04.2018 | 1107 | [virksomhed4] ApS | Aviskørsel (periode februar)** | 22.875,00 | 5.718,75 | 28.593,75 |
03.09.2018 | 32 | [virksomhed5] ApS | kørsel aug | 42.400,00 | 10.600,00 | 53.000,00 |
23.11.2018 | 249 | [virksomhed6] ApS | mandskabsudlejning iht aftale | 44.800,00 | 11.200,00 | 56.000,00 |
2018 | 179.377,50 | 44.844,38 | 224.221,88 | |||
14.06.2019 | 140 | [virksomhed7] ApS | Kørsel (Periode: 01.05.19 – 28.05.19)** | 42.075,00 | 10.518,75 | 52.593,75 |
30.06.2019 | 188 | [virksomhed7] ApS | Kørsel (Periode: 01.06.19 – 28.06.19)** | 43.175,00 | 10.793,75 | 53.968,75 |
30.10.2019 | 256 | [virksomhed8] ApS | Kørsel i september | 24.800,00 | 6.200,00 | 31.000,00 |
26.11.2019 | 338 | [virksomhed7] ApS | Kørsel (Periode: 01.10.19 – 28.10.19)** | 33.300,00 | 8.325,00 | 41.625,00 |
09.12.2021 | 365 | [virksomhed7] ApS | Kørsel (Periode: 01.11.19 – 28.11.19)** | 37.800,00 | 9.450,00 | 47.250,00 |
2019 | 181.150,00 | 45.287,50 | 226.437,50 | |||
31.12.2019 | 287 *** | [virksomhed9] og bemanding ApS | Kørsel i December (Periode: 01.12.19 – 28.12.19)** | 44.600,00 | 11.150,00 | 55.750,00 |
13.04.2020 | 014 | [virksomhed10] | Kørsel i marts måned 182 timer * 200 i timen | 36.400,00 | 9.100,00 | 45.500,00 |
24.05.2020 | 166 | [virksomhed10] | Kørsel april, 168 timer af 180 kr. | 29.700,00 | 7.425,00 | 37.125,00 |
29.06.2020 | 233 | [virksomhed10] | Kørsel i Maj måned 93 timer x 180 kr.pr time | 16.740,00 | 4.185,00 | 20.925,00 |
17.09.2020 | 137 | [virksomhed11] ApS | Mandskabs udlejning Fast pris aftale | 20.800,00 | 5.200,00 | 26.000,00 |
2020 | 148.240,00 | 37.060,00 | 185.300,00 | |||
I alt | 508.767,50 | 127.191,88 | 635.959,40 |
* Momsbeløbet er beregnet af Skatteankestyrelsen, da udelukkende ”25 %” er anført på fakturaen.
** Det i parentes angivne fremgår under datoen på fakturaen.
*** Fakturaen er betalt 10. januar 2020 og indgår i beregningerne for 2020.
Fakturaerne er ifølge kontoudtog fra [finans1] betalt ved bankoverførsel.
Virksomheden har til hver faktura fremlagt et underbilag i form af en timeseddel. Underbilagene er alle lavet ud fra samme skabelon uanset hvilken underleverandør, der har udført arbejdet. Af underbilagene fremgår dato og tidspunkt for, hvornår arbejdet er udført. Det er ikke anført, hvor eller af hvem arbejdet er udført, og der er heller ikke anført en reference til et fakturanummer.
Alle de fakturerede beløb er runde tal, mens timetallene på underbilagene er angivet med decimaler. Det ses f.eks. på fakturaen fra [virksomhed9] ApS, hvor der er angivet 159,25 timer til en enhedspris på 280 kr. i timen, svarende til 44.590 kr., mens fakturaen er angivet med 44.600 kr.
Foruden fakturaerne har klageren fremlagt samarbejdsaftaler indgået med alle underleverandørerne. Aftalerne er enslydende og ens af udseende, og de indeholder ikke konkrete oplysninger omkring opgaverne eller omfanget af opgaverne. Betalingsoplysningerne er anført som ”betlingsbetingelse: efter aftale netto kontant”. På fakturaerne er angivet 8 eller 14 dages kredittid og betaling via bankoverførsel. Samarbejdsaftalerne er alle gældende fra den 1. i en måned og er alle underskrevet den 1. i den måned, hvorfra de er gældende. Ifølge timesedlerne er arbejdet tillige altid, bortset fra et enkelt tilfælde, påbegyndt om natten den 1. i den måned, hvor samarbejdsaftalen er underskrevet og gældende fra. [virksomhed2] ApS’ underleverandøraftale er eksempelvis gældende fra den 1. januar 2018 og underskrevet den 1. januar 2018. Ifølge timesedlerne går arbejdet i gang kl. 02.00 den 1. januar 2018.
Klagerens repræsentant har fremlagt en del af virksomhedens salgsfakturaer i forbindelse med klagesagens behandling. Virksomheden har udstedt fakturaerne, som angår rengøring eller aviskørsel i 2018, 2019 og 2020, til diverse kunder. På fakturaerne over rengøring fremgår, hvilke uger rengøringen vedrører. På fakturaerne over aviskørsel beskrives antal hverdage, antal søndage, beredskab og ekstra kørsel. Repræsentanten har også fremlagt et eksempel på en omdelingsrute fra den 13. juni 2022.
Klagerens repræsentant har fremlagt en e-mail af 8. november 2021 fra den administrerende direktør hos virksomhedens kunde [virksomhed12]. E-mailen er modtaget efter samarbejdets ophør, men den bekræfter et samarbejde i perioden 2017-2019. Direktøren oplyser, at mailen fremsendes på opfordring og uddyber, at [virksomhed12] udførte egenkontrol med deres samarbejdspartnere uden at konstatere mangler eller andre former for misligholdelse.
Repræsentanten har endvidere fremlagt mails mellem virksomheden og 6 af underleverandørerne, hvori underleverandøren har fremsendt en faktura til betaling.
Følgende oplysninger foreligger vedrørende de angivne underleverandører:
[virksomhed2] ApS, CVR-nr. [...2], herefter [virksomhed2], blev stiftet den 18. september 2012 og opløst efter konkurs den 24. august 2022. [virksomhed2] var registreret med branchekode 461900 ”Agenturhandel med blandet sortiment”. Formålet var ”at drive handel”.
[virksomhed2] har været momsregistreret, men har ikke angivet moms for afgiftsperioderne i 2018 og har ikke været registreret som arbejdsgiver.
Klagerens repræsentant har fremlagt en faktura med underbilag som dokumentation for samhandlen med [virksomhed2]. Fakturaen vedrører aviskørsel for januar 2018 efter aftale og er ikke specificeret på antal timer, hvem der har udført arbejdet eller lignende, idet der er anført et samlet beløb. På det fremlagte underbilag er timerne opgjort til 133,30 timer.
Skattestyrelsen har gennemført en kontrol af [virksomhed2], men [virksomhed2] har ikke reageret på Skattestyrelsens henvendelser. Skattestyrelsen har konstateret at 94,2 % af de samlede indsætninger på [virksomhed2]’s bankkonto er videreført til konti i udlandet.
[virksomhed3] IVS, CVR-nr. [...3], herefter [virksomhed3], blev stiftet 15. marts 2018 og opløst efter konkurs den 11. november 2020. [virksomhed3] var registreret med branchekode 631200 ”Webportaler” og med bibranchekode 812100 ”Almindelig rengøring i bygninger”, 464420 ”Engroshandel med rengøringsmidler” og 464990 ”Engroshandel med andre husholdningsartikler”. Formålet var ”at sælge rengøringsprodukter og ydelser via webportal samt levere disse miljøvenlige produkter til nye kunder med egen biler”.
Klagerens repræsentant har fremlagt en faktura med underbilag som dokumentation for samhandlen med [virksomhed3]. Fakturaen vedrører aviskørsel for marts måned. På fakturaen er der angivet 246 timer, mens der på det fremlagte underbilag fremgår 114,17 timer i marts 2018. Enhedsprisen står til 280 kr. med et totalbeløb på 31.980 kr. Det fremgår ikke hvem der har udført arbejdet
[virksomhed3] har været registreret som arbejdsgiver, men har ifølge CVR ikke haft ansatte i marts 2018.
Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed3]’s midler er overført til en ukendt kreds af modtagere i Danmark og i udlandet.
Skattestyrelsen har endvidere oplyst, at [virksomhed3] ikke har afholdt udgifter til køretøjer. Skattestyrelsen har anset, at [virksomhed3] IVS ikke har haft de økonomiske eller menneskelige ressourcer til at udføre, det fakturerede arbejde.
[virksomhed4] ApS, CVR.nr. [...4], herefter [virksomhed4], blev stiftet den 17. september 2010 og opløst efter konkurs den 3. november 2020. [virksomhed4] var registreret med branchekode 811000 ”Kombinerede serviceydelser” og med bibranchekode 620200 ”Konsulentbistand vedrørende informationsteknologi” og 433900 ”Anden bygningsfærdiggørelse”. Formålet var ”at tilbyde service-, bygge- og IT-ydelser samt drive international handel og hermed forbundet virksomhed”.
Klagerens repræsentant har fremlagt en faktura som dokumentation for samhandlen med [virksomhed4]. Fakturaen vedrører aviskørsel og er ikke specificeret på antal timer, hvem der har udført arbejdet eller lignende, idet der er anført 1,00 under antal. På det fremlagte underbilag er timerne opgjort til 81,70 timer.
[virksomhed4] var momsregistreret, men var ikke registreret som arbejdsgiver. Skattestyrelsen har oplyst, at Skattestyrelsen i forbindelse med en kontrol af [virksomhed4] har konstateret, at [virksomhed4] har udsendt et større antal fakturaer med påført salgsmoms uden at oplyse momsen til Skattestyrelsen. Samtidig har Skattestyrelsen konstateret, at størstedelen af de indbetalte beløb efterfølgende blev overført til udlandet, ligesom fakturaerne i en periode blev afregnet til en bankkonto uden tilknytning til [virksomhed4].
[virksomhed5] ApS, CVR-nr. [...5], herefter [virksomhed5], blev stiftet den 17. marts 2016, og opløst efter konkurs den 10. marts 2021. [virksomhed5] var registreret med branchekode 439990 ”Anden bygge- og anlægsvirksomhed, som kræver specialisering”. Formålet var ”at drive entreprenørvirksomhed, rådgivning indenfor byggebranchen og dermed forbundet virksomhed”.
Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed5] var momsregistreret, men at [virksomhed5] ikke har angivet moms. [virksomhed5] var ikke registreret som arbejdsgiver, og har ifølge hævninger på [virksomhed5]’s bankkonto ikke købt sig til arbejdskraft.
Klagerens repræsentant har fremlagt en faktura som dokumentation for samhandlen med [virksomhed5]. Fakturaen vedrører kørsel, og er ikke specificeret på antal timer, hvem der har udført arbejdet eller lignende, idet der er anført 1,00 under antal. På det fremlagte underbilag er timerne opgjort til 151,42 timer. Såvel fakturadato, leveringsdato og betalingsdato er den 3. september 2018 og af beskrivelsen fremgår ”kørsel aug”. Virksomheden har betalt fakturaen den 4. september 2018.
Skattestyrelsen har oplyst, at Skattestyrelsen har vurderet, at [virksomhed5] ikke har været i stand til at levere den pågældende ydelse, og at den bankkonto, som [virksomhed5] har benyttet til afregning af fakturaer, ikke har tilknytning til [virksomhed5]. Skattestyrelsen har konstateret, at kontoen har været benyttet af flere selskaber, som har indgået i kædesvig. Skattestyrelsen har oplyst, at ud af de indgående beløb på kontoen er størstedelen overført til konti i udlandet.
[virksomhed6] ApS, CVR-nr. [...6], herefter [virksomhed6], blev stiftet den 13. marts 2018, og opløst efter konkurs den 29. oktober 2019. [virksomhed6] var registreret med branchekode 822000 ”Call center virksomhed” og med bibranchekode 433900 ”Anden bygningsfærdiggørelse”. Formålet var ”at drive forretning med digital markedsføring samt aktiviteter tilknyttet hertil. Endvidere vil der være aktiviteter i form af konsulentbistand vedrørende informationsteknologi og strategi”.
Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed6] ikke har angivet A-skat eller AM-bidrag i 2018.
Klagerens repræsentant har fremlagt en faktura af 23. november 2018 som dokumentation for samhandlen med [virksomhed6]. Fakturaen vedrører mandskabsudlejning, og er ikke specificeret på antal timer, hvem der har udført arbejdet eller lignende, idet der er anført 1,00 under antal. På det fremlagte underbilag er timerne opgjort til 160 timer. Fakturaen er ifølge bankkontoudtoget betalt på fakturadatoen, og ifølge underbilaget har [virksomhed6] udført den sidste del af arbejdet den 23. november 2018.
Skattestyrelsen har endvidere oplyst, at Skattestyrelsen i forbindelse med en kontrol af [virksomhed6] har konstateret, at [virksomhed6] har angivet salgsmoms med 11.941 kr. for afgiftsperioderne i 2018, samtidig med at der er indgået over 20 mio. kr. på [virksomhed6]´s bankkonto. Herudover har Skattestyrelsen konstateret, at af de indbetalte beløb på bankkontoen er størstedelen videreført til virksomheder i udlandet, og en del af indbetalingerne er tilbageført til indbetaleren.
[virksomhed7] ApS, CVR-nr. [...7] (under konkurs), herefter [virksomhed7], blev stiftet den 18. januar 2019. Der blev afsagt konkursdekret den 28. juni 2021. [virksomhed7] er registreret med branchekode 522920 ”Speditører” og med bibranchekode 461400 ”Agenturhandel med maskiner, teknisk udstyr, skibe og flyvemaskiner”. Formålet har været ”at udøve virksomhed som speditør og hermed efter ledelsens skøn beslægtet virksomhed.
Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed7] ikke har været registreret som arbejdsgiver.
Klagerens repræsentant har fremlagt fire fakturaer som dokumentation for samhandlen med [virksomhed7]. Fakturaerne vedrører kørsel og er udspecificeret på antal timer, men ikke på hvem der har udført arbejdet. Af fakturaerne fremgår en bankkonto i [finans2]. Skattestyrelsen har oplyst, at fakturabeløbene er videreført til enten [finans3] i Litauen eller [finans4] Ltd i Ireland.
[virksomhed8] ApS, CVR-nr. [...8], herefter [virksomhed8], blev stiftet 1. januar 2013, og opløst efter konkurs den 16. august 2021. [virksomhed8] var registreret med branchekode 469000 ”Ikke-specialiseret engroshandel” og med bibranchekode 812100 ”Almindelig rengøring i bygninger”. Formålet var ”at drive engros handel med forskellige produkter”.
Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed8] ikke har angivet moms, og at [virksomhed8] blev tvangsafmeldt for moms, A-skat og AM-bidrag den 6. maj 2019.
Klagerens repræsentant har fremlagt en faktura som dokumentation for samhandlen med [virksomhed8]. Fakturaen vedrører kørsel, og er ikke specificeret på antal timer, hvem der har udført arbejdet eller lignende, idet der er anført 1,00 under antal. Af det fremlagte underbilag fremgår total timer til 88,50 kr.
Af den fremlagte faktura af 30. oktober 2019 fremgår samme konto som [virksomhed7] har benyttet. Skattestyrelsen har oplyst, at kontoen har tilknytning til Litauen. Der fremgår ikke et CVR.nr. af fakturaen, og fakturaen er betalt via virksomhedens bankkonto den 30. oktober 2019.
[virksomhed9] ApS, CVR-nr. [...9] (under konkurs), herefter [virksomhed9], blev stiftet den 1. december 2014. [virksomhed9] er registreret med branchekode 782000 ”Vikarbureauer” og med bibranchekode 494100 ”Vejgodstransport”. Formålet har været ”at drive virksomhed med handel med byggeri i bredest muligt omfang, mandskabsudlejning samt dermed efter direktionens skøn beslægtet virksomhed”. Der blev afsagt konkursdekret den 26. oktober 2020.
[virksomhed9] har været registreret som arbejdsgiver i december 2019, hvor ydelserne er leveret. Ifølge CVR havde [virksomhed9] 4 årsværk i december 2019.
Klagerens repræsentant har fremlagt en faktura som dokumentation for samhandlen med [virksomhed9]. Fakturaen vedrører kørsel, og er specificeret på antal timer, men ikke på hvem der har udført arbejdet.
Skattestyrelsen har oplyst, at det er konstateret, at betalinger fra [virksomhed9]’s fakturaer er indgået på konti tilhørende [virksomhed13] ApS, [virksomhed8] ApS, [virksomhed14] ApS og [virksomhed15] IVS. Skattestyrelsen har på den baggrund konkluderet, at [virksomhed9] ikke har haft midler til at afholde omkostninger.
[virksomhed10], CVR-nr. [...10], herefter [virksomhed10], har skiftet navn seks gange siden 2019 og hedder i dag [virksomhed16]. Endvidere har [virksomhed10] skiftet tilstand flere gange og har senest været aktiv i perioden 18. maj 2022 til 30. juni 2022. Både i dag og i perioden under navnet [virksomhed10] er branchekoden registreret til 811000 ”Kombinerede serviceydelser”.
Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed10] er momsregistreret, men at [virksomhed10] har nulangivet moms i afgiftsperioderne i 2019 og 2020. [virksomhed10] har ikke været registreret som arbejdsgiver i hverken 2019 og 2020.
Klagerens repræsentant har som dokumentation med samhandlen med [virksomhed10] fremlagt seks fakturaer, hvoraf der til tre fakturaer er fremlagt underbilag. Virksomheden har bogført tre fakturaer. Tre fakturaer af 13. april 2020 har samme fakturabeløb. Heraf har én fakturanummer 11, mens to har fakturanummer 14. Endvidere har to fakturaer af 24. maj 2020 samme fakturabeløb og begge fakturanummeret 166. Slutteligt har to fakturaer af 29. juni 2020 samme fakturabeløb og begge fakturanummeret 233. Fakturaerne har forskelligt layout og indeholder stort set de samme oplysninger, ligesom beskrivelsen af det udførte arbejde er stort set ens, men der er forskel i antal timer og timepris. Det fremgår ikke, hvem der har udført arbejdet. Af bankkontoudtoget fremgår tre fakturaer som betalt. Klageren har ikke fremlagt en forklaring på ovenstående.
Skattestyrelsens forhøjelse vedrører ifølge skemaet ovenfor, udelukkende tre af fakturabeløbene.
Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed10] ikke har svaret på Skattestyrelsens henvendelser. Skattestyrelsen har anset, at [virksomhed10] ikke har haft de tekniske eller menneskelige ressourcer til at kunne levere de ydelser, som fremgår af fakturaerne.
[virksomhed11] ApS, CVR-nr. [...11], herefter [virksomhed11], blev stiftet den 19. marts 2019 og opløst efter konkurs den 3. august 2021. [virksomhed11] var registreret med branchekode 411000 ”Gennemførelse af byggeprojekter”. Formålet var ”at drive entreprenørvirksomhed og virksomhed med mandskabsudlejning samt enhver i forbindelse hermed stående virksomhed”.
Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed11] ikke har været registreret som arbejdsgiver, men at [virksomhed11] har været momsregistreret. [virksomhed11] har ikke angivet moms.
Klagerens repræsentant har fremlagt en faktura som dokumentation for samhandlen med [virksomhed11]. Fakturaen vedrører mandsskabsudlejning og er ikke specificeret på antal timer, hvem der har udført arbejdet eller lignende, idet der er anført 1,00 under antal. Fakturaen er dateret den 17. september 2020 og er betalt af virksomheden ved kontooverførsel samme dag.
Skattestyrelsen har foretaget undersøgelser af [virksomhed11], men [virksomhed11] har ikke besvaret Skattestyrelsens henvendelser.
Skattestyrelsen har fremsendt forslag til afgørelse den 29. september 2021, hvorefter klagerens repræsentant ved brev af 14. november 2021 har gjort indsigelse. Skattestyrelsen traf efterfølgende den påklagede afgørelse i overensstemmelse med forslaget.
Klagerens repræsentant har i forbindelse med klagesagens behandling fremlagt en del af klagerens sundhedsjournal som dokumentation for nødvendigheden af brug af underleverandørerne.
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har ved opgørelsen af virksomhedens indkomst for indkomstårene 2018, 2019 og 2020 indrømmet et skønsmæssigt fradrag for yderligere lønudgifter svarende til fakturabeløbene fra virksomhedens underleverandører ekskl. moms. Skattestyrelsen har samtidig ikke godkendt fradrag for fakturabeløbene som underleverandørudgifter.
Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:
” Evt. skattemæssigt fradrag for den ikke godkendte moms:
Skattestyrelsen har foretaget en vurdering af, hvorvidt der eventuelt skal godkendes skattemæssigt fradrag for den ikke godkendte købsmoms (indgående moms).
Udgangspunktet er, at fradraget for købsmoms er nægtet hos [virksomhed1], idet der er rejst tvivl om fakturaernes realitet, herunder at fakturaerne fra underleverandørerne på baggrund af Skattestyrelsens kontrol anses for fiktive. Spørgsmålet er så, hvorvidt denne moms skattemæssigt kan fratrækkes som en driftsudgift hos [virksomhed1].
Af Juridisk Vejledning afsnit C.C.2.2.2.14 fremgår: ”Moms er som udgangspunkt en afgift, der ikke vedrører indkomstopgørelsen, fordi den er en neutral meromsætningsafgift.”
,
Den relevante lovhjemmel for ekstraordinært skattemæssigt fradrag findes i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, som har følgende ordlyd:
” Ved Beregningen af den skattepligtige Indkomst bliver at fradrage:
a. Driftsomkostninger, dvs. de Udgifter, som i Aarets Løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde Indkomsten, derunder ordinære Afskrivninger; ”
Det afgørende heri er, hvorvidt udgiften er ”anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkom- sten”.
Skattestyrelsen har i styresignal af 16. marts 2009 (SKM2009.181.SKAT) udtalt følgende: ”Der er tale om et tab, der er lidt som følge af en adfærd, der ikke er udslag af almindelig driftsrisiko, hvorfor tabet ikke anses for en fradragsberettiget udgift efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Da der ikke i øvrigt ses at være hjemmel til fradrag i en situation som den foreliggende, finder Skattestyrelsen konkluderende, at der er tale om en udgift (tab), som ikke berettiger til fradrag.” Skattestyrelsen lægger her vægt på, at den adfærd en virksomhed udviser i forbindelse med afholdelse af udgiften, sammen med andre forhold, er afgørende for vurderingen af, hvorvidt der er tale om almindelig driftsrisiko.
Det er på grundlag af en samlet vurdering Skattestyrelsens opfattelse, at den købsmoms der nægtes på grund af de pågældende fakturaer er anset for fiktive, ikke kan anses for afholdt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Der kan derfor ikke godkendes skattemæssigt fradrag for købsmomsen.
Der er ved vurderingen lagt vægt på følgende:
| ? | Moms er en meromsætningsafgift og som udgangspunkt indkomstopgørelsen uvedkommende. |
| ? | Der foreligger ikke en separat hjemmel til fradragsret. |
| ? | Udgiften til indgående moms er ikke afholdt til, at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. |
| ? | Det er virksomhedens ansvar, at de fakturaer der ligger til grund for en driftsudgift opfylder bestemmelsen i momsbekendtgørelsen § 58, og at der ikke kan rejses tvivl om fakturaernes realitet. Det er således virksomhedens egen adfærd der er skyld i, at formalia ikke er opfyldt. Ligesom i SKM2009.181.SKAT kunne ”tabet” være undgået såfremt virksomhedens adfærd havde været anderledes. |
Det er samtidig Skattestyrelsens opfattelse, at fradragsnægtelse for købsmoms har en pønal effekt, som svækkes, hvis der tildeles skattemæssigt fradrag for den samme moms. Der skal i den forbindelse henvises til, at fartbøder og lignende opstået under udøvelse af erhverv af samme grund ikke er fradragsberettiget.”
Skattestyrelsen har i sin udtalelse af 19. januar 2022 endvidere anført følgende:
”Skattestyrelsens svar på advokatfirma [virksomhed17]'s klage:
[virksomhed17]'s klage tilfører ikke sagen nye oplysninger, hvorfor der henvises til Skattestyrelsens afgørelse af 8. december 2021, hvor alt er beskrevet og begrundet.
(...)
I afgørelsen er der skrevet et afsnit sidst i punkt 1.4 omkring nægtelse af fradrag skattemæssigt for den ikke godkendte købsmoms. Dette er fortsat gældende og fastholdes.”
Skattestyrelsen har i sin udtalelse af 9. december 2022 endvidere anført følgende:
” Henvisning til de af advokatfirmaet [virksomhed17] anførte domme:
Skattestyrelsen har gennemgået alle dommene som der henvises til, og gennemgået bemærkningerne og konklusionerne. Dommene kan ikke anvendes som sammenligning til denne sag, idet der er andre forhold der gør sig gældende. Der er ingen af de oplistede domme der vedrører spørgsmålet om fiktive underleverandører, hvor en myndighed har efterkontrollet underleverandørerne og konkluderet de er fiktive samt manglende bekræftelse og dokumentation for levering af momspligtige varer eller ydelser.
Det skal i denne forbindelse fremhæves, at der ikke er tale om formodede fiktive underleverandører, men ved kontrol af Skattestyrelsen konstaterede fiktive underleverandører og at disse intet har leveret. Samhandlen har heller ikke kunnet bekræftes af underleverandørerne da disse ikke har svaret på vore henvendelser.
Enkelte af de domme som advokatfirmaet [virksomhed17] henviser til, var der ”selvangivet forkert”. Som eksempel kan nævnes henvisningen til landsskatterettens afgørelse af den 30. juni 2015 (sagsnr. 13-0115046) der ikke sammenlignes med denne sag, idet der i sagen alene var tale om manglende selvangivelse af ikke ubetydelige beløb.
Der er i denne sag ikke blot tale om at der er selvangivet forkert, man har helt bevist anvendt 10 underleverandører, der er efterkontrolleret af Skattestyrelsen, og som er konstateret er fiktive.
Disse underleverandører har ikke leveret ydelser som berettiger til fradrag som fremgår af de vedlagte fakturaer. Disse underleverandører har alle indgået i kædesvig. I denne sag er der ikke alene tale om betydelige beløb, men også at der er fratrukket udgifter til fiktive underleverandører.”
Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at virksomhedens skattemæssige fradrag for indkomstårene 2018, 2019 og 2020 skal forhøjes med i alt 127.192 kr., svarende til fakturaernes købsmomsbeløb.
Repræsentanten har som begrundelse for påstanden anført følgende:
”ANBRINGENDER
(...)
Såfremt [virksomhed1] v/[person1] ikke er berettiget til momsfradrag for de i sagen omhandlede fakturaer udstedt af de i sagen omhandlede underleverandører i perioden fra den 1. januar 2018 til den 31. december 2020 gøres det helt overordnet gældende, at [virksomhed1] v/[person1] har skattemæssigt fradrag for den ikke godkendte købsmoms i omtalte periode, idet der ikke er grundlag for Skattestyrelsens betragtning om, at de i sagen omhandlede fakturaer fra de i sagen omhandlede underleverandører er fiktive.”
Repræsentanten har den 28. november 2022 endvidere anført følgende:
”2 Skattemæssigt fradrag for driftsomkostninger
Såfremt [virksomhed1] v/[person1] mod forventning nægtes momsfradrag for de i sagen omhandlede 15 fakturaer, gøres det gældende, at [virksomhed1] v/[person1] i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a har skattemæssigt fradrag for de i sagen omhandlede fakturaer.
2.1 Lovgrundlaget
Det følger helt overordnet af bestemmelsen i statsskattelovens § 4, at som skattepligtig indkomst skal henregnes – med undtagelse af særlige fastsatte begrænsninger – alt hvad den skattepligtige har af samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi.
Det følger herudover helt overordnet af bestemmelsen i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, at der ved beregning af den skattepligtige indkomst kan fradrages driftsomkostninger, dvs. udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger.
Fradragsretten er således betinget af, at der er en direkte forbindelse mellem afholdelsen af omkostningen og erhvervelsen af indkomsten. Denne betingelse er nærmere omtalt i Skattestyrelsens egen vejledning, idet der henvises til Den juri- diske vejledning 2022-2, afsnit C.C.2.2.1.2 Driftsomkostningsbegrebet, SL § 6, stk. 1, litra a, hvoraf der fremgår følgende:
”Krav om driftsmæssig begrundelse
Driftsomkostningsbegrebet indebærer, at der skal være en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelse af indkomsten. Der skal altså være en aktuel driftsmæssig begrundelse for at afholde udgiften.
Højesteret har slået fast, at der ved ordet "indkomsten" i SL § 6 a forstås den skattepligtige indkomst. Udgifter kan derfor trækkes fra i den skattepligtige indkomst som driftsomkostninger, hvis de er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde den skattepligtige indkomst. Se SKM2012.13.HR og SKM2015.341.ØLR.”
Der fremgår videre af Den juridiske vejledning 2022-2, afsnit C.C.2.2.1.1 Introduktion vedrørende fradrag for udgifter om adgangen til fradrag i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a følgende:
”Fradrag for udgifter, SL § 6 og andre fradragsregler
Hvis en udgift skal kunne trækkes fra i bruttoindkomsten, kræves der en hjemmel i lovgivningen til at fratrække netop denne type udgift. Den oprindelige og grundlæggende hjemmel til fradrag for udgifter er SL § 6.
[...]
SL § 6, stk. 1, litra a, om driftsomkostninger og afskrivninger
Efter SL § 6, stk. 1, litra a , kan der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fratrækkes driftsomkostninger, dvs. de ud- gifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger.
[...]
Pligtpådragelsesprincippet
Fradrag efter SL § 6, stk. 1, litra a, forudsætter efter praksis,
| • | at der er opstået en endelig retlig forpligtelse til at betale det pågældende beløb, |
| • | at beløbet kan gøres endeligt op. |
Der stilles normalt ikke krav om, at beløbet er betalt eller er forfaldent til betaling.
Fradragstidspunkt
Skatteyderens adgang til fradrag hænger nøje sammen med principperne om pligtpådragelse og realisation, som også har betydning for, hvornår udgiften kan trækkes fra.
Om princippernes betydning for fradragstidspunktet, se afsnit C.C.2.5.3.3 om periodisering og tidspunktet for fradrag for udgifter, hvor det bl.a. omtales, at SL § 6, stk. 1, litra a, ikke indeholder hjemmel til at foretage fradrag for hensættelser til fremtidige udgifter.
[...]
Efter SL § 6, stk. 1, litra a, er det som udgangspunkt kun udgifter, der er anvendt i årets løb, der kan fratrækkes som drifts- omkostninger i det pågældende år. Derfor er der normalt ikke fradragsret for forudbetalte omkostninger før i det år, hvor omkostningerne "anvendes".
Det er de afholdte udgifter, der kan fradrages, dvs. udgifter, som skatteyderen i det pågældende indkomstår er blevet endeligt forpligtet til at betale. Hvis en arbejdsgiver f.eks. har bestridt et lønkrav, der er indbragt til afgørelse ved domstolene, kan fradrag først foretages, når forpligtelsen er endeligt fastslået.” (vores understregning)
Om adgangen til at fradrage driftsomkostninger har Jan Pedersen m.fl. – side 298 i Skatteretten 1, 9. udgave 2021, Karnov Group – anført følgende:
”Da skatteretten ikke indeholder særlige formkrav, kan der i princippet ikke stilles krav om, at en udgift er dokumenteret ved et egentligt bevis for udgiftens afholdelse og størrelse i form af faktura eller lignende. Det er tilstrækkeligt, at den skattepligtige uden rimelig tvivl sandsynliggør udgiftens afholdelse .” (vores understregning)
Som det fremgår ovenfor, er afgørende for fradragsretten i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a helt overordnet, at der er en driftsmæssig begrundelse for omkostningens afholdelse, dvs. at den er medgået til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, samt at omkostningens eksistens og berettigelse kan sandsynliggøres.
2.2 Praksis
Da skatteretten som anført ovenfor ikke indeholder særlige formkrav, følger det af den foreliggende praksis omhandlende adgang til fradrag for driftsomkostninger i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, at det er tilstrækkeligt for skatteyder, at denne sandsynliggør udgiftens afholdelse.
Til støtte herfor skal der for det første henvises til Landsskatterettens afgørelse af den 4. april 2013 (sagsnr. 12-0189675). Sagen omhandlede helt overordnet spørgsmålet om, hvorvidt klager var berettiget til fradrag for driftsudgifter.
Klageren havde i indkomstårene 2007 og 2008 bogført udgifter på henholdsvis kr. 1.554.309 og kr. 1.203.549 relaterende til en virksomhed registreret i Hongkong.
Mellem klageren og den registrerede virksomhed i Hongkong forelå der en rammeaftale, som ikke var underskrevet. Herom forklarede klageren, at samarbejdet blev fastlagt ved mundtlige aftaler.
Efter det oplyste fra klageren, forestod virksomheden i Hongkong etableringen af en billeddatabase i 2007 og 2008 samt udførelsen af et varesammenligningsprojekt i 2007. Det er begrundet i dette arbejde, at klageren i indkomstårene 2007 og 2008 bogførte udgifter på henholdsvis kr. 1.554.309 og kr. 1.203.549.
Landsskatteretten udtalte om fradragsretten for udgifterne følgende:
”Skatteydere kan fradrage driftsomkostninger, dvs. de udgifter, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Udgiften skal være direkte knyttet til indkomsten, og den skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer. Private udgifter kan ikke fradrages. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 2.
Det er en betingelse for godkendelse af fradrag, at der foreligger behørig dokumentation for udgiftens afholdelse og dens sammenhæng til virksomhedens drift. Landsskatteretten anser det for dokumenteret, at klagerens virksomhed har afholdt udgifterne til billeddatabasen og varesammenligningsprojektet til [virksomhed1] Ltd, idet der er dokumentation for pengestrømmene, og idet modydelsen er tilstrækkeligt sandsynliggjort.
Udgifternes sammenhæng til driften af virksomheden anses derfor for at være til stede.
Der godkendes herefter fradrag for de faktiske udgifter til [virksomhed1] Ltd med henholdsvis 1.553.822 kr. (1.203.635 kr. og 350.187 kr.) i indkomståret 2007 og med 1.203.549 kr. i indkomståret 2008.” (vores understregning)
For det andet skal der henvises til en afsluttet klagesag afsagt den 26. juni 2013 ( [virksomhed2]NSTs sagsnr. 12-0272982).
Sagen drejede sig om, hvorvidt der efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a kunne gives fradrag for en række fakturaer udstedt af danske virksomheder med polske indehavere. Det centrale i sagen var, hvorvidt der var sket betaling af en række fakturaer fra omtalte virksomheder, således at udgifterne hertil kunne fradrages som driftsomkostninger, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
SKAT var i sagen af den opfattelse, at der var tale om fiktive fakturaer, og at der ikke var nogen reel dokumentation for, at der var sket betaling for de fradragne beløb i henhold til fakturaerne.
I sagen gjorde klageren gældende, at samtlige af de i sagen omhandlede fakturaer var betalt kontant, og at de alle modsvaredes af en ydelse leveret til den i sagen omhandlede virksomhed.
Endvidere gjorde klageren under mødet med afgørelsesmyndigheden gældende, at bestemmelsen i ligningslovens § 8 Y kunne tages til indtægt for, at der forinden bestemmelsens ikrafttræden ikke forelå hjemmel til at begrænse et fradrag med henvisning til, at betalingen var sket kontant.
Afgørelsesmyndigheden nåede i afgørelsen af den 26. juni 2013 således også frem til, at der ikke var grundlag for de af SKAT gennemførte forhøjelser med henvisning til, at der var tale om fiktive fakturaer, samt at betalingen var sket kontant.
Herom anførte afgørelsesmyndigheden følgende:
”Skatteankenævnet giver klager medhold i den indsendte klage.
Klager mødte til skatteankenævnets møde den 25. juni 2013 sammen med sin revisor og advokat. Efter hvad der blev fortalt og gennemgået på mødet føler skatteankenævnet sig overbevist om, at klager skal have medhold.
[...]
Nævnet finder det dog stadig betænkeligt, at udbetalingen til de polske virksomheder er sket kontant. Det er derved ikke mulighed for at følge pengestrømmen over til de polske virksomheder.
Efter regelsættet i dag kan der ikke gives medhold, men reglen om elektronisk overførsel af betalinger gjaldt ikke i de påklagede indkomstår.
Nævnet valgte derfor i den konkrete sag at give medhold, da gennemgangen i sagen viste, at der ellers ses at være styr på det regnskabsmæssige.”
Af ovenstående praksis kan det således udledes, at kontant betaling ikke udgør en begrænsning i fradragsretten for driftsomkostninger samt adgangen til at fradrage driftsomkostninger i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, da det er tilstrækkeligt, at skatteyder sandsynliggør udgifternes afholdelse.
2.3 Den konkrete sag
Som det fremgår under sagsfremstillingen, har [virksomhed1] v/[person1] i den i sagen omhandlede peiode som led i driften af [virksomhed1] v/[person1] modtaget 15 fakturaer i indkomstårene 2018-2020 på i alt kr. 635.959,38 ekskl. moms, hvortil der henvises til tabellen gengivet under sagsfremstillingens afsnit 3.7.
Til støtte for, at [virksomhed1] v/[person1] – såfremt virksomheden nægtes momsfradrag – har skattemæssigt fradrag for beløbet på kr. 635.959,38 ekskl. moms skal der henvises til følgende forhold med betydning herfor:
For det første at alle fakturaer er reelle, samt af [person1] på vegne af virksomheden har bevist, at udgifterne til de i sagen omhandlede fakturaer er afholdt med henblik på at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten i [person1]s virksomhed.
For det andet at fradragsretten erhverves på pligtpådragelsestidspunktet, og at [virksomhed1] v/[person1] således på tidspunktet for udstedelsen af de i sagen omhandlede 15 fakturaer har opnået fradragsret i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
For det tredje at [virksomhed1] v/[person1] har betalt alle fakturaerne, jf. Bilag 18.
Hertil bemærkes for god ordens skyld, at betaling ikke er en forudsætning for fradrag i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra.
På baggrund af ovenstående gøres det således gældende, at [virksomhed1] v/[person1] har fradrag for de i sagen omhandlede 15 fakturaer i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.”
Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling
Skattestyrelsen er fremkommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling:
”Skattestyrelsen tiltræder Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, der indstiller til en ændring af Skattestyrelsens afgørelse af den 8. december 2021.
Skattestyrelsen skal bemærke, at nærværende sag er sammenholdt med henholdsvis sagsnr. 22-0000693 og 23-0001860, hvor sagerne omhandler, 1) hvorvidt klageren er berettiget til momsfradrag og 2) hvorvidt den skattemæssigt kan fratrækkes som en driftsudgift hos klageren.
Besvarelsen i nærværende udtalelse foretages dermed samlet med 23-0001860 og gælder for begge sager.
Skattestyrelsens begrundelse
...
Videre er Skattestyrelsen enig med Skatteankestyrelsen om, at virksomhedens fra- drag for lønudgifter bør ændres i overensstemmelse med Skatteankestyrelsens indstilling, så der godkendes et yderligere skønsmæssige fradrag for lønudgifter på 127.192 kr., som en almindelig driftsomkostning, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Faktiske forhold
...
Formalitet
...
Materielt
Skattestyrelsen kan efter en gennemgang af sagens oplysninger, sammenholdt med at der hverken er fremkommet nye oplysninger i sagen, nye forhold eller ny praksis på området konstatere, at Skattestyrelsen ikke har ændret opfattelse ift. hvorvidt der skal forhøjelse af A-skat og AM-bidrag for perioden 1. januar 2018 til 31. december 2020, eller hvorvidt momsen skattemæssigt kan fratrækkes som en driftsudgift hos [virksomhed1].
...
Yderligere forhøjelse
...
Afslutningsvist bemærker Skattestyrelsen, at virksomhedens fradrag for lønudgifter bør ændres i overensstemmelse med Skatteankestyrelsens indstilling.”
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten skal tage stilling til, hvorvidt det er med rette, at Skattestyrelsen har indrømmet virksomheden skattemæssigt fradrag for nettobeløbet for lønudgifter på 508.768 kr. for indkomstårene 2018, 2019 og 2020, som kan henføres til 15 fakturaer fra 10 underleverandører.
Retsgrundlaget
Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten, herunder skal udgiftsafholdelsen ligge inden for de naturlige rammer af virksomheden.
Bevisbyrden for, at der foreligger fradragsberettigede udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1. litra a, påhviler – i overensstemmelse med hvad der generelt gælder for skattemæssige fradrag – som udgangspunkt skatteyderen, jf. Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort som SKM2004.162.HR.
Den, der anser sig berettiget til fradrag for udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, må således i fornødent omfang kunne dokumentere eller i hvert fald sandsynliggøre, at betingelserne for fradrag er opfyldt.
Landsskatterettens begrundelse og resultat
Landsskatteretten har i afgørelsen i den sammenholdte sag med sagsnr. [sag1] forhøjet Skattestyrelsens afgørelse vedrørende virksomhedens indeholdelsespligtige A-skat og AM-bidrag, hvor Skattestyrelsen har anset lønudgifter svarende til de nettobeløb på samlet set 508.768 kr., som fremgår af fakturaerne fra 10 underleverandører, for at være yderligere løn. I den sammenholdte sag har retten anset de bruttobeløb, som fremgår af fakturaerne fra de 10 underleverandører, svarende til 635.960 kr., for at udgøre lønudgifter til aflønning af uregistrerede ansatte. Som konsekvens har Landsskatteretten opgjort yderligere lønudgifter for virksomheden med i alt 127.192 kr., hvilket svarer til fakturaernes momsbeløb.
Efter indeholdelsen af A-skat og AM-bidrag udgør lønudgiften på 127.192 kr. en almindelig driftsomkostning, der er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde virksomhedens indkomst. Udgiften til løn, for hvilken der er indeholdt A-skat og AM-bidrag, er en fradragsberettiget udgift efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Landsskatteretten ændrer herefter Skattestyrelsens afgørelse og godkender et yderligere skønsmæssigt fradrag for lønudgifter på 127.192 kr., fordelt med 44.844 kr. i indkomståret 2019, 45.288 kr. i indkomstår 2020 og 37.060 kr. i indkomstår 2021, som skal fratrækkes i virksomhedens ansatte resultat af virksomhed for indkomstårene 2019, 2020 og 2021.
Landsskatteretten ændrer dermed Skattestyrelsens afgørelse.