Kendelse af 06-11-2023 - indlagt i TaxCons database den 08-12-2023

Journalnr. 22-0112191

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2014
Afskrivning på indretning af lejede lokaler	0 kr.	43.266 kr.	0 kr.
Indkomståret 2015
Afskrivning på indretning af lejede lokaler	0 kr.	52.944 kr.	0 kr.
Indkomståret 2016
Afskrivning på indretning af lejede lokaler	0 kr.	52.944 kr.	0 kr.
Indkomståret 2017
Afskrivning på indretning af lejede lokaler	0 kr.	65.689 kr.	0 kr.
Indkomståret 2018
Fradrag for udgifter til vin	0 kr.	7.215 kr.	0 kr.
Fradrag for udgifter til kontor i hjemmet	0 kr.	8.000 kr.	0 kr.
Fradrag for udgifter til telefon	0 kr.	4.185 kr.	0 kr.
Fradrag for udgifter til internet	0 kr.	13.614 kr.	0 kr.

Indkomståret 2019
Fradrag for udgifter til vin	0 kr.	8.553 kr.	0 kr.
Fradrag for udgifter til hotelophold	0 kr.	1.907 kr.	0 kr.
Fradrag for udgifter til kontor i hjemmet	0 kr.	8.000 kr.	0 kr.
Fradrag for udgifter til internet	0 kr.	3.917 kr.	0 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren, [person1], driver virksomheden [virksomhed1] v/[person1] med CVR-nr. [...1]. Virksomheden blev startet den 1. april 2002 og beskæftiger sig med bogføring. Virksomheden har siden 2005 haft adresse på [adresse1], [by1] Ejendommen er ejet af klagerens ægtefælle.

Udgifter til vin

Klageren har i regnskaberne for indkomstårene 2018 og 2019 fratrukket udgifter til materialer på henholdsvis 28.861 kr. og 34.211 kr.

Udgifterne dækker over indkøb af vin, spil m.v. Der er fremlagt kvitteringer for indkøb af i alt 370 flasker vin i 2018 og 294 flasker vin i 2019.

Klagerens repræsentant anfører i klagen, at det er repræsentationsudgifter, som skal godkendes med 25 %.

Klageren har under møde med Skatteankestyrelsen forklaret, at indkøbene af vin er foretaget til brug for markedsføring i forbindelse med konkrete tilbud, hvor kunden modtog 3 flasker vin sammen med udarbejdelse af budget eller lignende. Klageren anførte, at de ikke kom ordentlig i gang med konceptet, og at han ikke har ført regnskab løbende over udleverede flasker og varelageret er ikke talt op.

Klageren har efter mødet fremsendt en opgørelse i Excel over vinen.

Udgifter til kontor i hjemmet

Klageren har i regnskaberne for indkomstårene 2018 og 2019 fratrukket udgifter til kontor i hjemmet med 8.000 kr. årligt.

Det er oplyst, at udgifterne knytter sig til klagerens hjemmekontor, og at dette er indrettet som et almindeligt kontor med bordplade og stol.

Klageren har fremlagt billede, der viser skrivebord og kontorstol samt pc og to skærme. Klageren har under møde med Skatteankestyrelsen oplyst, at der er installeret serverer med backup (VPN-tunnel).

Der er fremlagt et billede af en hoveddør til klagerens bolig. Det ses ikke af billedet, hvor indgangen fører hen.

Udgifter til hotelophold

Klageren har i regnskabet for indkomståret 2019 fratrukket udgift til hotelophold på [kro] på 1.907 kr.

Udgiften er fordelt med 975 kr. på kontoen for ”rejseomkostning og fortæring” og 932 kr. på konto for ”hotelophold”. Klageren har fremlagt regning fra hotellet for overnatning og bespisning. Bestilling er foretaget af klagerens ægtefælle [person2].

Klageren har oplyst, at han har overnattet med sin ægtefælle i forbindelse med et kursus dagen efter, idet de ikke kunne nå frem til kursusstart. Klageren har på møde med Skatteankestyrelsen anført, at kurset var et skattekursus ved lektor [person3].

Kurset startede efter det oplyste kl. 09.30 nær [kro], som ligger ved [by2] knap 150 km. fra klagerens bopæl. Ifølge [...dk] tager turen 1 time og 42 minutter.

Udgifter til telefon og internet

Klageren har for indkomstårene 2018 og 2019 fratrukket udgifter til telefon. Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag på 4.185 kr. for indkomståret 2018, men har godkendt de resterende udgifter til telefon for indkomstårene 2018 og 2019.

Der er som bilag 203 fremlagt betalingsservice-oversigt, hvoraf ses, at der er afholdt en udgift på 5.231 kr. til [virksomhed2] svarende til beløbet på 4.185 kr. tillagt moms. Der fremgår ingen specifikationer af, hvad beløbet dækker over af den fremlagte betalingsservice-oversigt.

Klageren har for indkomstårene 2018 og 2019 fratrukket udgifter til internet med henholdsvis 13.614 kr. og 3.917 kr.

Der er fremlagt betalingsservice-oversigter, der viser betalinger til [virksomhed2] vedrørende ”abonnement” samt betalinger til [virksomhed3] P/S vedrørende ”abonnement” og ”[virksomhed4] fiber-net”.

Udgiften til internet knytter sig ifølge det oplyste til adresserne [adresse2] og [adresse3]. [adresse2] er klagerens private adresse. [adresse3] er ifølge Skattestyrelsens oplysninger klagerens svigerfars adresse.

Ekstraordinær genoptagelse

Klageren har for indkomstårene 2014-2017 og 2019 foretaget afskrivninger på indretning af lejede lokaler med følgende beløb:

Indkomstår	Beløb
2014	43.266 kr.
2015	52.944 kr.
2016	52.944 kr.
2017	65.689 kr.
2019	66.461 kr.

Klagerens revisionsvirksomhed har kontor på adressen [adresse1], som ejes af klagerens ægtefælle. Klagerens virksomhed benytter og betaler leje for stueetagen, mens parrets datter bor i en lejlighed på 1. salen.

Klageren har oplyst, at beløbene til indretning af lejede lokaler dækker over maling, tapet, nedslibning af gulve og omkostninger til udbedring af skader efter vand i kælderen.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ikke godkendt afskrivning på indretning af lejede lokaler på henholdsvis 43.266 kr., 52.944 kr., 52.944 kr. og 65.689 kr. i indkomstårene 2014, 2015, 2016 og 2017.

Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for udgifter til vin for indkomstårene 2018 og 2019 på henholdsvis 28.861 kr. og 34.211 kr.

Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for kontor i hjemmet på 8.000 kr. for indkomstårene 2018 og 2019.

Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for hotelophold på 1.907 kr. for indkomståret 2019.

Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for udgifter til telefon på 4.185 kr. for indkomståret 2018 og udgifter til internet på henholdsvis 13.614 kr. og 3.917 kr. for indkomstårene 2018 og 2019.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”...

1.4.	Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Skattestyrelsen er af den opfattelse, at de udgifter, der er nævnt i bilag 1 ikke kan fratrækkes skattemæssigt efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a og stk. 2 eller momsmæssigt efter momslovens § 37, stk. 1.

Skattestyrelsen godkender ikke, der fratrækkes udgifter, der ikke er dokumenteret ved bilag, hvoraf det fremgår, hvad der er købt, f.eks. bilag der alene er en kassebon eller DK-kvittering, fordi det ikke kan afgøres, om udgiften er anvendt til at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a eller er anvendt til brug for virksomhedens leverancer, jf. momslovens § 37, stk. 1.

Desuden er de udgifter, der fremgår af vedlagte bilag, efter Skattestyrelsens opfattelse af privat karakter og kan af den grund ikke fratrækkes efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a og stk. 2, momslovens § 37, stk. 1 og § 42, stk. 1, nr. 1 og 2, og i enkelte tilfælde er bilaget ikke stilet til dig men et af dine børn.

Det fremgår af teksten ud for hvert bilag, hvad der er købt.

Det fremgår også, hvilke bilag der efterfølgende er godkendt, og beløb vedrørende disse bilag indgår ikke i sammentællingen.

Udover disse private udgifter, har Skattestyrelsen følgende bemærkninger til enkelte konti:

Konto 1300 – køb af materialer:

Der er overvejende tale om udgifter til køb af vin, og i mangel af forklaring på eventuelle modtagere kan det ikke afgøres, om udgifterne har en sådan tilknytning til indkomsterhvervelsen, at de kan fratrækkes efter ligningslovens § 8, stk. 4, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Udgifterne betragtes derfor som private, jf. statsskattelovens § 6, stk. 2.

(...)

Konto 2770 – rejseomkostninger, fortæring m.v. og konto 2772 – hotelophold:

Skattestyrelsen godkender for 2018, at bilag 402 (rejseudgifter til Tyskland) fratrækkes.

Skattestyrelsen godkender ikke for 2019, at udgift til restaurationsydelser og hotelovernatning godkendes, fordi det vurderes at være et privat valg at overnatte m.m. dagen før et kursus, der starter kl. 9.30, og ikke begrundet i, at I ikke kunne nå frem til kursusstart fra [by1] til [kro].

Der henvises til statsskattelovens § 6, stk. 2.

(...)

Konto 3409 – kontor hjemme:

Skattestyrelsen godkender ikke fradrag for udgifter til kontor i hjemmet uden nærmere specifikation af udgifterne for 2018 og 2019.

Vi vurderer, at når samme beløb på 8.000 kr. er fratrukket for 2018 og 2019 som for 2020, og når du har forklaret vedrørende 2020, at der er afholdt udgifter til el (se ovenfor) til server, hjemmearbejde og vand til bilvask, er det samme tilfældet for 2018 og 2019.

Disse udgifter anses at være af så begrænset omfang, at der ikke kan gives fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, men udgifterne betragtes som private efter stk. 2.

(...)

Konto 3617 – mindre anskaffelser:

Skattestyrelsen godkender efter din forklaring om, at din ægtefælle også arbejder i revisionskontoret, at udgifter til høretelefoner fratrækkes.

Der er ifølge bilag 128 for 2018 købt en Iphone og Samsung telefon.

Skattestyrelsen har godkendt fradrag for en telefon, og i mangel af nærmere oplysninger om, hvilken af telefonerne, der anvendes erhvervsmæssigt, har vi godkendt 50 % af beløbene fratrukket skatte- og momsmæssigt, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a og momslovens § 37, stk. 1, mens den anden telefon betragtes som privat.

Skattestyrelsen godkender efter din forklaring for 2018, at bilag 187 (blæser til kontoret) fratrækkes.

Skattestyrelsen godkender ikke for 2018, at bilag 551 (Apple Watch) godkendes fratrukket fuldt ud, fordi vi vurderer, at uret også kan anvendes privat. Vi vurderer, at der kan gives fradrag for 50 % af udgiften, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, mens de øvrige 50 % betragtes som en privat udgift, der ikke kan fratrækkes.

Skattestyrelsen godkender for 2019, at bilag 81, 102, 387, 446, 504, 599 og 749 kan fratrækkes.

(...)

Konto 3623 – internet:

Skattestyrelsen godkender ikke, at udgifter til internet for 2018 vedrørende adressen [adresse3], der ifølge vores oplysninger var beboet af din svigerfar.

Udgiften betragtes som privat, jf. statsskattelovens § 6, stk. 2 og momslovens § 37, stk. 1.

Med samme begrundelse som ovenfor vedrørende el godkendes ikke fradrag for udgifter til internet på din privatadresse på [adresse2].

(...)

Når Skattestyrelsen har valgt at ændre indkomsten for 2018 efter udløbet af den ordinære ansættelsesfrist efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, sker det med henvisning til lovens § 27, stk. 1, nr. 5, fordi vi er af den opfattelse, at det må betragtes som mindst groft uagtsomt at fratrække private udgifter og udgifter, der ikke er dokumenteret ved bilag.

Det samme gælder for momstilsvaret, der ændres mere end 3 år efter angivelsesfristen for 2018. Der henvises til skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1 og § 32, stk. 1, nr. 3.

Skattestyrelsen ændrer herefter overskud af virksomhed og momstilsvaret sådan for 2018:

	SKAT	MOMS 1. HALVÅR	MOMS 2. HALVÅR

Konto 1300 – Køb af materialer	28.861 kr.	5.341 kr.	1.874 kr.
Konto 2241 – Personaleomkostninger	35.507 kr.
Konto 2242 – Kursusomkostninger u/moms	2.748 kr.
Konto 2243 – Kursusomkostninger, bøger m.v.	12.863 kr.	2.916 kr.	300 kr.
Konto 2244 – Arbejdstøj	3.957 kr.	530 kr.	460 kr.
Konto 2245 – Overarbejde	1.142 kr.	175 kr.	111 kr.
Konto 2754 – Gaver og blomster	4.191 kr.
Heraf ikke fratrukket 75 %	-3.143 kr.
Konto 2770 – Rejseomkostninger	3.704 kr.
Konto 2800 – Annoncer	2.571 kr.	223 kr.	420 kr.
Konto 2802 – Sponsorater	2.815 kr.		704 kr.
Konto 3404 – El	19.095 kr.	2.713 kr.	2.061 kr.
Konto 3573 – Privat andel el	-15.276 kr.		-3.819 kr.
Konto 3407 – Vedligeholdelse (lokaler)	65.162 kr.	12.270 kr.	4.021 kr.
Konto 3408 – Rengøring	10.194 kr.	1.612 kr.	936 kr.
Konto 3409 – Kontor hjemme	8.000 kr.
Konto 3411 – Dekoration	3.718 kr.	322 kr.	608 kr.
Godkendt skønsmæssigt	-1.000 kr.		-250 kr.
Konto 3570 – Inventar	7.598 kr.		1.900 kr.
Konto 3600 – Kontorartikler/tryksager	1.638 kr.	12 kr.	398 kr.
Konto 3611 – Gebyrer	184 kr.		46 kr.
Konto 3617 – Mindre anskaffelser	31.480 kr.	4.786 kr.	3.084 kr.
Konto 3620 – Telefon	4.185 kr.	1.046 kr.
Konto 3623 – Internet	13.614 kr.	2.418 kr.	985 kr.
Konto 3635 – Sundhedsbehandling	4.806 kr.
Konto 3646 – Mødeomkostninger	24.888 kr.	3.493 kr.	2.729 kr.
Konto 3660 – Faglitteratur	103 kr.	26 kr.
Konto 3663 – Kontingenter u/moms	185 kr.
Godkendt fradrag for repræsentation	- 379 kr.

I alt	273.411 kr.	37.883 kr.	16.568 kr.

Skattestyrelsen ændrer overskud af virksomhed og momstilsvaret sådan for 2019:

	SKAT	MOMS 1. HALVÅR	MOMS 2. HALVÅR
Konto 1300 – Køb af materialer	34.211 kr.	4.648 kr.	3.904 kr.
Konto 2241 – Personaleomkostninger	14.333 kr.
Konto 2244 – Arbejdstøj	360 kr.		90 kr.
Konto 2245 – Overarbejde	712 kr.	88 kr.	90 kr.
Konto 2750 - Repræsentation	1.510 kr.
Konto 2754 – Gaver og blomster	5.699 kr.
Heraf ikke fratrukket 75 %	-4.275 kr.
Konto 2770 – Rejseomkostninger	2.518 kr.
Konto 2772 – Hotelophold	932 kr.	233 kr.
Konto 2803 – Sponsorater	7.450 kr.
Konto 3404 – El	18.458 kr.	2.546 kr.	2.069 kr.
Konto 3573 – Privat andel el	-14.767 kr.		-3.692 kr.
Konto 3407 – Vedligeholdelse (lokaler)	17.045 kr.	173 kr.	4.088 kr.
Konto 3408 – Rengøring	7.736 kr.	1.045 kr.	889 kr.
Konto 3409 – Kontor hjemme	8.000 kr.
Konto 3411 – Dekoration	2.992 kr.	227 kr.	521 kr.
Godkendt skønsmæssigt	-1.000 kr.		-250 kr.
Konto 3600 – Kontorartikler/tryksager	337 kr.		84 kr.
Konto 3602 – Bladhold	1.140 kr.	50 kr.	235 kr.
Konto 3617 – Mindre anskaffelser	22.859 kr.	1.062 kr.	4.653 kr.
Konto 3623 – Internet	3.917 kr.	490 kr.	490 kr.
Konto 3635 – Sundhedsbehandling	7.855 kr.
Konto 3646 – Mødeomkostninger	24.149 kr.	2.806 kr.	3.231 kr.
Konto 3660 – Faglitteratur	355 kr.		89 kr.
Godkendt fradrag for repræsentation	- 243 kr.

I alt	162.283 kr.	13.368 kr.	16.491 kr.

(...)

2.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Når du som i dette tilfælde lejer ejendommen af en nærtstående (ægtefælle), kan der kun foretages afskrivning efter afskrivningslovens § 17, dvs. med 4 % årligt, hvis lokalerne efter deres anvendelse er omfattet af § 14.

Det fremgår af afskrivningslovens § 39, stk. 2.

Du anvender det lejede til kontor, hvorpå der ikke kan afskrives, jf. afskrivningslovens § 14, stk. 2, nr. 1, jf. stk. 1.

Når der ikke kan afskrives på ejendommen efter § 14, kan der heller ikke afskrives efter reglen om indretning af lejede lokaler.

Det fremgår af afskrivningslovens § 39, stk. 2, sidste punkt.

Det fremgår ikke af anlægskartoteket, hvilke udgifter, der er afholdt i 2014 og 2015, men Skattestyrelsen bemærker, at de udgifter, der er afholdt i 2017, 2018 og 2019 til parkering, murværk, utæt tag og brønd ikke kan betragtes som udgifter til indretning af lejede lokaler, fordi det er udgifter på selve ejendommen, der typisk afholdes af ejeren og ikke lejeren af ejendommen.

Skattestyrelsen godkender derfor ikke afskrivning på indretning af lejede lokaler, sådan:

2014 43.266 kr.

2015 52.944 kr.

2016 52.944 kr.

2017 65.689 kr.

2019 66.461 kr.

Når Skattestyrelsen har valgt at ændre indkomsten for 2014-2018 efter udløbet af den ordinære ansættelsesfrist efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, sker det med henvisning til lovens § 27, stk. 1, nr. 5, fordi vi er af den opfattelse, at det må betragtes som mindst groft uagtsomt at afskrive på indretning af lejede lokaler i en ejendom, der ikke anvendes til et afskrivningsberettiget formål.

Skattestyrelsen er af den opfattelse, at de afholdte udgifter i 2018 til murværk og tag er udgifter, der ikke kan betragtes som udgifter til indretning af lejede lokaler, men er udgifter, der vedrører selve ejendommen og dermed udgifter, der påhviler udlejer (din ægtefælle).

Udgifterne er derfor ikke anvendt udelukkende til brug for virksomhedens leverancer, og købsmoms kan ikke fratrækkes efter momslovens § 37, stk. 1.

Købsmoms for 2. halvår 2018 ændres med i alt (46.231 kr. + 4.392 kr.) 50.623 kr.

Skattestyrelsen ændrer den fratrukne købsmoms efter udløbet af den ordinære frist i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1 med henvisning til lovens § 32, stk. 1, nr. 3, fordi vi er af den opfattelse, at det må betragtes som groft uagtsomt at fratrække købsmoms af udgifter, der ikke vedrører virksomheden, men vedrører en ejendom, der ikke er momsregistreret.

Skattestyrelsen er ikke bekendt med, om de udgifter, der er afholdt til indretning af lejede lokaler i 2014 og 2015 i lighed med udgifter afholdt i 2018 vedrører selve ejendommen, men bemærker, at udgifterne i så fald må betragtes som forbedringsudgifter, der vil kunne tillægges ejendommens anskaffelsessum ved beregning af ejendomsavance / tab ved salg af ejendommen.

(...)”

Skattestyrelsen har i udtalelse til klagen anført følgende:

”(...)

Repræsentanten gør gældende, at fradragsretten for udgifterne vedrører en hårfin definition af det skatteretlige driftsomkostningsbegreb og således er undergivet en skønsmæssig vurdering.

Der henvises til SKM2022.404.LSR, hvor det ikke fandtes groft uagtsomt eller forsætligt fejlagtigt at selvangive lønmodtagerindkomst som indkomst som selvstændigt erhvervsdrivende, fordi det var en ikke ukompliceret retlig kvalifikation, som foretages på baggrund af en række kriterier i cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 om personskatteloven.

Skattestyrelsen er ikke enig med repræsentanten i, at nogen af de udgifter, der er nægtet fradrag for, vedrører en hårfin definition af driftsomkostningsbegrebet, eller har været undergivet en skønsmæssig vurdering, fordi Skattestyrelsen udelukkende har nægtet fradrag for udgifter, der ikke er dokumenteret ved bilag eller uden tvivl er private.

SKM2022.404.LSR kan efter Skattestyrelsens opfattelse ikke anvendes, fordi vurderingen af om man er lønmodtager eller selvstændigt erhvervsdrivende som anført af Landsskatteretten anses for en noget mere kompliceret retlig kvalifikation, mens det ikke anses som kompliceret for en revisor at vide, at udgifter skal dokumenteres ved bilag, og at private udgifter ikke kan fratrækkes.

Skattestyrelsen fastholder, at der er handlet mindst groft uagtsomt, og at indkomsten derfor kan ændres for de påklagede indkomstår.

Der kan f.eks. henvises til Landsskatterettens afgørelse af 14.11.2022 – journalnr. 21-0090241 – hvor det blev betragtet som groft uagtsomt at fratrække indgående moms af private udgifter.

Repræsentantens bemærkninger om, at Skattestyrelsen på side 15 i afgørelsen har lagt til grund, at udgifter til indretning af lejede lokaler afholdt i 2014 og 2015 kan betragtes som forbedringsudgifter, må bero på en misforståelse.

Skattestyrelsen skriver netop, at det er uvist, hvilken type udgifter der er afholdt i 2014 og 2015, men hvis udgifterne vedrører selve ejendommen, vil de kunne tillægges som forbedringsudgifter. Bemærkningen er tænkt som en vejledende oplysning til klager, fordi han som revisor udarbejder regnskabet for ægtefællens ejendom.

I øvrigt bemærkes, at klager på intet tidspunkt har oplyst, hvilke udgifter der er afholdt, og det oplyses heller ikke i klagen.

Skattestyrelsen er derfor fortsat af den opfattelse, at der er handlet groft uagtsomt ved at afskrive på indretning af lejede lokaler (også i 2014 og 2015), når man som klager er revisor, og udgifterne ikke kan betragtes som indretningsudgifter, men reelt vedrører selve ejendommen.

Det samme gælder fradrag for moms af indretning på lejede lokaler, når der reelt er tale om udgifter vedrørende selve ejendommen, der ejes af ægtefællen, og ejendommen ikke er frivilligt moms- registreret. Her betragtes klagers erhverv som revisor som en skærpende omstændighed i forhold til bedømmelsen af, om der er handlet groft uagtsomt.

Der henvises til Den juridiske vejlednings afsnit A.C.3.2.4., hvor det fremgår, at der for erhvervs- drivende gælder et professionsansvar. Det forudsættes således, at den erhvervsdrivende har sat sig ind i de regler, der er relevante for driften af dennes virksomhed.

Den grove uagtsomhed er en særlig bebrejdelsesværdig afvigelse fra normal handlemåde. Det kan i bestemte sammenhænge være mere bebrejdelsesværdigt, at gerningsmanden slet ikke ulejliger sig med at tænke over risikoen ved sin handling, end at gerningsmanden når frem til en fejlslutning.

Skattestyrelsen fastholder på den baggrund, at klager har handlet groft uagtsomt, og at indkomsten for 2014-2018 og momstilsvaret for 1. januar – 31. december 2018 kan ændres.

Repræsentanten bemærker, at der for hvert forhold i sagen skal foretages en konkret vurdering af, om klager har handlet groft uagtsomt, og at der efter klagers opfattelse ikke er hjemmel til at ændre indkomsten med henvisning til skatteforvaltningslovens §§ 27, stk. 1, nr. 5 og 32, stk. 1, nr. 3 (vedr. moms), vedrørende de forhold, hvor klager ikke kan anses for at have handlet groft uagtsomt.

Skattestyrelsen er enig i dette, og bemærker, at klager vedrørende alle indkomstændringer og ændringer vedrørende moms (manglende bilag, private udgifter og indretning af lejede lokaler) efter vores opfattelse har handlet groft uagtsomt.

Vedrørende den subsidiære påstand:

Konto 1300 – køb af materialer.

Repræsentanten er af den opfattelse, at udgifter til vin kan fratrækkes som repræsentationsudgift efter ligningslovens § 8, stk. 4 med 25 % af udgifterne.

Vinen er givet til eksisterende og potentielle kunder.

Skattestyrelsen bemærker, at der i 2018 er indkøbt 328 fl. vin + vin for 4.146 kr. (jf. manglende bilag 105, 228 og 446), og at der i 2019 er købt 294 fl. vin + vin for 8.496 kr. (jf. manglende bilag 496).

Det er på intet tidspunkt oplyst, hvilke kunder eller potentielle kunder vinen er givet til.

Til orientering er der i tilsvarende sag vedrørende klager for indkomståret 2020 også indkøbt 369 flasker vin, hvor der efter Skattestyrelsens forespørgsel er oplyst modtagere og anledning vedrø- rende ca. 70 flasker af den indkøbte vin, mens der ikke er redegjort for de resterende flasker.

Da der ikke på samme måde er oplyst modtagere og anledning for årene 2018 og 2019, og da ind- køb af ca. 300-400 flasker vin pr. år samtidig forekommer som en stor mængde i forhold til virk- somhedens størrelse, fastholder Skattestyrelsen, at der ikke gives fradrag.

Konto 2770 – rejseomkostninger

Ingen nye oplysninger / bemærkninger.

Konto 3409 – kontor hjemme

Det oplyses nu, at hjemmekontoret i væsentligt omfang anvendes som klagers hovedarbejdssted inden for normal arbejdstid, og at kontoret er uegnet til privat anvendelse, hvorfor udgifter på 8.000 kr. skal kunne fratrækkes.

Skattestyrelsen bemærker hertil, at klager betaler 132.000 kr. i husleje for leje af stueetagen af ægtefællens ejendom [adresse1] i [by1], hvorfra han driver revisionskontor.

Der er ikke fastansatte i revisionskontoret, men alene ansatte i november-december 2018 og 2019, ligesom det er oplyst, at ægtefællen deltager i driften.

Når klager lejer kontor for 11.000 kr. pr. måned til revisionskontor, forekommer det derfor helt usandsynligt, at klager også anvender hjemmekontoret som hovedarbejdssted inden for normal arbejdstid i væsentligt omfang, og at kontoret er uegnet til privat anvendelse.

I øvrigt bemærkes, at Skattestyrelsen på intet tidspunkt har modtaget en specifikation af, hvordan de 8.000 kr. er beregnet.

Skattestyrelsen fastholder, at der ikke kan fratrækkes udgift til kontor.

Endelig bemærkes i klagen, at klager skal have fradrag for virksomhedens udgifter til telefoni og internet, fordi han er blevet beskattet af værdi af fri telefon.

Skattestyrelsen bemærker hertil, at udgifter til telefon er godkendt fratrukket fuldt ud for 2019, og for 2018 er udgifter til telefon også godkendt, bortset fra et enkelt beløb, der ikke er dokumenteret ved bilag.

Udgift til internet er godkendt fratrukket vedrørende [adresse1] (revisionskontoret), mens udgifter til internet på privatadressen ikke er godkendt, jf. begrundelse i afgørelsen.

Skattestyrelsen fastholder ændringen vedrørende telefon og internet for 2018 og 2019.”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at afgørelsen er ugyldig i relation til indkomstårene 2014-2018, idet der ikke er grundlag for ekstraordinær genoptagelse.

Klageren har fremsat påstand om, at der skal godkendes fradrag på 25 % af udgifter til vin på henholdsvis 28.861 kr. og 34.211 kr. for indkomstårene 2018 og 2019.

Klageren har fremsat påstand om, at der skal godkendes fradrag for kontor i hjemmet på 8.000 kr. for indkomstårene 2018 og 2019.

Klageren har fremsat påstand om, at der skal godkendes fradrag for hotelophold på 1.907 kr. for indkomståret 2019.

Klageren har fremsat påstand om, at der skal godkendes fradrag for udgifter til telefon og internet som selvangivet for indkomstårene 2018 og 2019.

Klageren har som begrundelse for påstandene anført følgende:

”...

3. Anbringender

3.1 Vedrørende den principale påstand:

Til støtte for klagers principale påstand gøres det gældende, at klager ikke har handlet groft uagtsomt i den foreliggende sag. Der er derfor ikke grundlag for ekstraordinær genoptagelse af indkomstårene 2014-2018 og klagers momstilsvar i perioden 1. januar 2018 til den 31. december 2018 efter reglerne i skatteforvaltningslovens §§ 27, stk. 1, nr. 5 og 32, stk. 1, nr. 3.

Der kan ske ekstraordinær genoptagelse efter reglerne i skatteforvaltningslovens §§ 27, stk. 1, nr. 5 og 32, stk. 1, nr. 3, hvis den skattepligtige forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Skattestyrelsens har fundet, at klager har handlet groft uagtsomt og at der er grundlag for ekstraordinær genoptagelse efter ovenstående bestemmelser. Det bestrides, at klager har handlet groft uagtsomt.

Særligt vedrørende foretagne fradrag for udgifter

Hvad angår de af Skattestyrelsen foretagne ændringer af klagers skatteansættelse i relation til private udgifter, gøres det gældende, at fradragsretten for de enkelte udgifter vedrører den hårfine definition af det skatteretlige driftsomkostningsbegreb og således er undergivet en skønsmæssig vurdering. Det forhold, at det skatteretlige skøn i det konkrete tilfælde har resulteret i, at Skattestyrelsen ikke har anerkendt fradragsret for udgifterne, gør ikke i sig selv, at det har været groft uagtsomt at foretage skattemæssigt fradrag for udgifterne.

Det er desuden anerkendt i litteraturen, at der generelt er problemer med grænsedragningen over for privatområdet. Til støtte herfor bør det bemærkes, at Landsskatteretten i en nyere afgørelse offentliggjort som SKM2022.404.LSR har afvist genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, da fejl i forbindelse med ikke ukomplicerede retlige kvalifikationer ikke kan føre til grov uagtsomhed. Der henvises til:

I SKM2022.404.LSR fandt Landsskatteretten – modsat Skattestyrelsen –, at der ikke var grundlag for ekstraordinær genoptagelse, da klager ikke kunne anses for at have handlet groft uagtsomt eller forsætligt i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5’ forstand, ved fejlagtigt at have selvangivet indkomsten, som var han selvstændig erhvervsdrivende. Landsskatteretten lagde vægt på, at vurderingen af, om klageren var selvstændig erhvervsdrivende eller lønmodtager, var en ikke ukompliceret retlig kvalifikation.

Særligt vedrørende afskrivning på lejede lokaler

Skattestyrelsen anfører i afgørelsen (bilag 1), at klager har foretaget afskrivning på lejede lokaler, og det er Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke er adgang til sådanne afskrivninger.

Om ovenstående anfører Skattestyrelsen (bilag 1, s. 15), at ”Skattestyrelsen er ikke bekendt med, om de udgifter, der er afholdt til indretning af lejede lokaler i 2014 og 2015 i lighed med udgifter afholdt i 2018 vedrører selve ejendommen, men bemærker, at udgifterne i så i fald må betragtes som forbedringsudgifter, der vil kunne tillægges ejendommen ved beregning af ejendomsavance / tab ved salg af ejendommen”.

Det kan således lægges til grund, at Skattestyrelsen har lagt til grund, at de udgifter der er afholdt til indretning af lejede lokaler i indkomstårene 2014 og 2015 kan betragtes som forbedringsudgifter, der vil kunne tillægges ejendommen ved beregning af ejendomsavance / tab ved salg af ejendommen. Udgifterne berettiger således til fradrag (blot ikke som et løbende fradrag) og klager har således uomtvisteligt ikke foretaget et uberettiget fradrag. Han har derfor heller ikke handlet groft uagtsomt og der er af denne grund heller ikke grundlag for ekstraordinær genoptagelse af indkomstårene 2014 og 2015.

Det gøres gældende, at forholdet vedrørende afskrivning på lejede lokaler de øvrige år, heller ikke hverken i sin karakter eller beløbsmæssigt, kan anses for at være grov uagtsomhed.

*******

Med henvisning til ovenstående gøres det gældende, at klager ikke har handlet groft uagtsomt i den foreliggende sag, hvorfor der ikke er hjemmel til at foretage ekstraordinær genoptagelse af klagers skatteansættelse for indkomstårene 2014-2018 eller klagers momstilsvar for perioden 1. januar 2018 til den 31. december 2018.

*******

For det tilfælde at Landsskatteretten måtte finde, at klager har handlet groft uagtsomt ved et eller flere forhold, gøres det gældende, at der for hvert forhold i sagen skal foretages en konkret vurdering af, om klager har handlet groft uagtsomt, idet skattemyndighedernes adgang til genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, alene gælder forhold, hvor skatteyder har handlet groft uagtsomt.

Til støtte for ovenstående, henvises til Juridiske Vejledning, 2022-2, afsnit A.A.8.2.2.1.2.5, hvor det fremgår, at ”Vedrørende samtlige fristgennembrudsgrunde i SFL § 27, stk. 1, gælder endvidere, at hvis der er grundlag for ekstraordinær genoptagelse, kan ansættelsen kun ændres angående det spørgsmål, der har været årsag til genoptagelse. Den ekstraordinære genoptagelse åbner ikke mulighed for andre ændringer i ansættelse” (vores fremhævning).

Derfor er det klagers opfattelse, at der ikke er hjemmel til at ændre i klagers skattepligtige indkomst med henvisning til skatteforvaltningslovens §§ 27, stk. 1, nr. 5 og 32, stk. 1, nr. 3, vedrørende de forhold, hvor klager ikke kan anses for at have handlet groft uagtsomt.

I relation til klagers skatteansættelse for indkomståret 2019 samt momstilsvar for perioden den 1. januar 2019 til den 31. december 2019, skal vi henvise til de nedenfor anførte anbringender.

3.2 Vedrørende den subsidiære påstand

Nærværende sag omhandler spørgsmålet om fradrag for en lang rækker udgifter for indkomstårene 2018 og 2019 og de momsmæssige konsekvenser i perioden 1. januar 2018 til 31. december 2019.

I det følgende vil klager gennemgå de enkelte poster, som klager mener sig berettiget til at foretage skattemæssigt. I relation til de momsmæssige forhold i sagen, anmodes der om, at der foretages en tilsvarende regulering af virksomhedens momsansættelse.

*******

Det gøres overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at nægte fradrag for en række udgifter, hvilket gennemgås nedenfor.

Bemærkningerne nedenfor tager udgangspunkt i rækkefølgen i Skattestyrelsens opgørelse, der er benævnt i bilag 1 i Skattestyrelsens afgørelse.

Konto 1300 – Køb af materialer

Virksomheden har i 2018 og 2019 indkøbt vin til brug for gaver til eksisterende og potentielle kunder.

Det gøres gældende at sagsøgers udgifter til vin er fradragsberettiget som repræsentationsudgifter efter ligningslovens § 8, stk. 4. Udgifterne er fradragsberettigede med et beløb svarende til 25 % af de afholdte udgifter.

Udgifterne udgjorde 28.861 kr. ekskl. moms i 2018 og 34.211 kr. ekskl. moms i 2019.

Konto 2770 - Rejseomkostninger, fortæring m.v. og Konto 2772 - Hotelophold

Det gøres gældende, at klager og klagers hustrus udgifter til overnatning og bespisning på [kro] har været afholdt med særlig faglig betydning for at indhente viden.

Klager og hans hustru skulle deltage i et fagligt, erhvervsmæssigt kursus kl. 9:30, hvorfor det gøres gældende, at der intet ekstraordinært er ved at tage ophold på et hotel i nærheden af stedet for kursets afholdelse. Derudover har det faglige ikke spillet en underordnet rolle i forhold til det private, da der ikke har været et turistmæssigt islæt.

Det gøres således gældende, at rejseudgifter og bespisning er afholdt med henblik på at hente faglig viden, relevant for klagers revisionsvirksomhed, hvorfor disse er fuldt fradragsberettigede i opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Udgifterne udgør i alt 1.907 kr. (975 kr. + 932 kr.).

Konto 3409 Kontor hjemme

Det gøres gældende at de af klager afholdte udgifter til kontor i hjemmet udgør fradragsberettigede udgifter omfattet af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Til støtte herfor, gøres det gældende, at revisionsvirksomheden er klagers eneste indtægtskilde og hjemmekontoret i væsentligt omfang anvendes som klagers hovedarbejdssted inden for normal arbejdstid. Arten og omfanget af klagers arbejde bevirker at klager anvender kontoret i et ikke ubetydeligt omfang i forbindelse med den selvstændige virksomhed.

Det gøres således gældende, at kontoret må anses for uegnet til privat anvendelse, hvorfor udgifter hertil skal kunne fratrækkes som driftsomkostninger. Til støtte herfor henvises til Juridisk Vejledning, afsnit C.A.4.3.1.6.

Udgifterne udgør 8.000 kr. pr. år i 2018 og 2019.

*******

Det skal bemærkes, at klager i de omhandlede år er blevet beskattet af fri telefon m.v. efter reglerne i ligningsloven som følge af sit virke i virksomheden. Det gøres gældende, at virksomhedens udgifter til telefoni og internet derfor er erhvervsmæssige og alene af den grund, skal klager have fradrag for udgifterne, således at der opstår en skattemæssig symmetri mellem beskatningen af klager og fradrag i virksomheden.

...”

Retsmøde

Klagerens repræsentant fastholdt påstandene og gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, hvorvidt det er med rette, at Skattestyrelsen har ændret klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2014-2018, som ligger uden for den ordinære genoptagelsesfrist. Derudover skal retten tage stilling til, hvorvidt der kan godkendes fradrag for udgifter til vin, hjemmekontor, hotelophold, telefon og internet for indkomstårene 2018 og 2019.

Fradrag for udgifter

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver, dels at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Bevisbyrden for skattemæssige fradrag påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Udgifter til vin

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan der fradrages udgifter til repræsentation i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, med et beløb svarende til 25 % af de afholdte udgifter, jf. ligningslovens § 8, stk. 4.

Repræsentationsudgifter er typisk udgifter, som afholdes for at få afsluttet forretninger eller for at tilknytte eller bevare forretningsforbindelser, og de afholdes over for personer, som ikke er knyttet til virksomheden som medarbejdere. Repræsentation har karakter af opmærksomhed eller kommerciel gæstfrihed over for forretningsforbindelser.

Det er ikke afgørende, hvordan den skattepligtige har benævnt den pågældende udgift, men derimod hvordan udgiften retligt skal kvalificeres.

Der stilles betydelige krav til dokumentationen for afholdte repræsentationsudgifter. Det er således sædvanligvis et krav, at sådanne udgifter er dokumenteret ved bilag, og at bilaget er dateret, angiver udstederen og modtageren og specificerer ydelserne.

I SKM2021.606.ØLR fandt landsretten det ikke godtgjort, ved hvilke lejligheder vinen blev anvendt, eller til hvem vinen blev givet til. Retten fandt det således ikke bevist, at vinen blev anvendt i virksomhedens interesse, og udgiften kunne ikke fratrækkes.

Klageren har i indkomstårene 2018 og 2019 afholdt udgifter til vin på henholdsvis 28.861 kr. og 34.211 kr. Klageren har fratrukket udgifterne fuldt ud, men har under klagesagen fremsat påstand om, at der kan godkendes fradrag med 25 % af udgiften, idet der er tale om fradragsberettigede repræsentationsudgifter, jf. ligningslovens § 8, stk. 4.

Der er fremlagt kvitteringer for indkøb af i alt 370 flasker vin i 2018 og 294 flasker vin i 2019.

Klageren har under møde med Skatteankestyrelsen forklaret, at vinen er udleveret til kunder i forbindelse med konkrete tilbud, hvor kunden eksempelvis modtog 3 flasker vin sammen med udarbejdelse af budget eller lignende. Klageren anførte, at de ikke kom ordentlig i gang med konceptet.

Det fremgår ikke af de fremlagte bilag, hvem vinen er givet til og i hvilken sammenhæng. Klageren har ikke ført løbende regnskab med beholdningen. Den efterfølgende udarbejdede opgørelse over vinen ændrer ikke herpå.

Der er tale om en udgift, der som udgangspunkt er af privat karakter, og da det ikke kan fastslås, at der er tale om afholdelse af en erhvervsmæssig udgift, anses udgiften for afholdt i klagerens private interesse.

Under disse omstændigheder kan der ikke godkendes fradrag på 25 % af udgifter til indkøb af vin på henholdsvis 28.861 kr. for 2018 og 34.211 kr. for 2019.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.

Udgifter til kontor i hjemmet

I henhold til retspraksis kan der kun i særlige tilfælde godkendes fradrag for udgifter til arbejdsværelse i hjemmet som en driftsudgift efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foretages en samlet konkret vurdering, hvor der bl.a. lægges vægt på arbejdsværelsets indretning samt omfanget af den erhvervsmæssige benyttelse.

Et værelse, der gennem møblering, udstyr og adgangsforhold m.v. er indrettet til f.eks. værksted, laboratorium eller tegnestue, vil normalt blive anset for at have skiftet karakter og derfor ikke høre til boligens almindelige opholdsrum. Et værelse har derimod ikke skiftet karakter og er blevet uegnet til private formål, alene fordi det er indrettet til kontor. Der henvises til Højesterets dom af 4. november 2003, offentliggjort i SKM2003.488.HR, og Østre Landsrets dom af 25. september 1998 offentliggjort i TfS 1998, 692.

Klageren har for indkomstårene 2018 og 2019 fratrukket 8.000 kr. vedrørende kontor i hjemmet. Der er ikke fremlagt lejekontrakt eller anden dokumentation til specifikation af, hvad udgiften dækker over. Klageren har forklaret, at han har et rum indrettet med bord og stol som et almindeligt kontor.

De fremlagte billeder viser en hoveddør til en bolig og et skrivebord samt kontorstol og computerudstyr. Lokalet ikke er så specielt indrettet, at privat benyttelse er udelukket, idet lokalet er indrettet som et almindeligt kontor.

Et kontor i en privat bolig kan normalt også benyttes til private formål, og fradragsret for udgifter til et sådant kontor må derfor i almindelighed forudsætte, at kontoret i væsentligt omfang anvendes som skatteyderens hovedarbejdssted inden for normal arbejdstid. Det fremgår af SKM2003.488.HR.

Klagerens virksomhed er registreret med adresse på [adresse1], hvor virksomheden anvender stueetagen til revisionskontor, og hvor der betales en månedlig leje på 11.000 kr. til klagerens ægtefælle.

Klageren har oplyst, at han udelukkende benytter hjemmekontoret aften og weekend - særligt i spidsbelastningsperioder (op til frist for selvangivelser). Kontoret i klagerens private hjem blev ikke anvendt som klagerens hovedarbejdssted inden for normal arbejdstid.

Under disse omstændigheder finder Landsskatteretten, at der ikke kan godkendes fradrag på 8.000 kr. til kontor i hjemmet for indkomstårene 2018 og 2019.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.

Udgifter til hotelophold

Klageren har for indkomståret 2019 fratrukket udgifter til hotelophold på [kro] på 1.907 kr.

Det er oplyst, at klageren og hans ægtefælle har overnattet og spist på [kro] dagen før deres deltagelse i et kursus i skatteret ved lektor [person3]. Det er ubestridt, at kurset er inden for rammerne af klagerens virksomhed.

Kurset begyndte efter det oplyste kl. 09.30 dagen efter og ifølge [...dk] tager turen fra klagerens bopæl til [kro] 1 time og 42 minutter.

Virksomheden har ikke udbetalt løn til klagerens ægtefælle i 2019.

Under disse omstændigheder og henset til den skærpede bevisbyrde, der foreligger, når klageren deltager sammen med sin ægtefælle, anses det ikke for sandsynliggjort, at udgiften til overnatning og restaurantbesøg er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten i virksomheden. Der kan således ikke godkendes fradrag herfor i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.

Udgifter til telefon

Klageren har i indkomstårene 2018 og 2019 bogført udgifter til telefoni, og Skattestyrelsen har godkendt udgifterne med undtagelse af et beløb på 4.185 kr. ekskl. moms.

Der er fremlagt bilag 203, som er en betalingsservice-oversigt, der viser, at der er betalt et beløb på 5.231 kr. til [virksomhed2] den 1. maj 2018. Der er ingen specifikationer af, hvad betalingen dækker over.

Under disse omstændigheder kan der ikke godkendes fradrag for udgiften efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Det oplyste om, at klageren har ladet sig beskatte af værdi af fri telefon efter ligningslovens § 16, stk. 12, kan ikke føre til et andet resultat, idet det ikke er dokumenteret, at der er afholdt en udgift til telefon, samt hvad udgiften dækker over.

Udgifter til internet

Klageren har indkomstårene 2018 og 2019 fratrukket udgifter til internet med henholdsvis 13.614 kr. og 3.917 kr.

Udgifterne knytter sig ifølge det oplyste til internet på henholdsvis [adresse2] og [adresse3]. [adresse2] er klagerens private adresse og [adresse3] er ifølge Skattestyrelsens oplysninger klagerens svigerfars adresse. Det er ikke på baggrund af de fremlagte betalingsserviceoversigter muligt at identificere, hvilke af udgifterne, der knytter sig til internet på klagerens bopæl.

Under disse omstændigheder kan der ikke godkendes fradrag for udgifter til internet.

Det oplyste om, at klageren har ladet sig beskatte af værdi af fri internet efter ligningslovens § 16, stk. 12, kan ikke føre til et andet resultat, idet det ikke er dokumenteret, at udgifterne knytter til internet på klagerens privat adresse.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.

Ekstraordinær genoptagelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, hvorvidt Skattestyrelsen med rette ekstraordinært har genoptaget klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2014-2018 efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, at uanset fristerne i § 26 om ordinær skatteansættelse kan en ansættelse af indkomstskat foretages eller ændres efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Om der er handlet groft uagtsomt eller forsætligt afhænger af en samlet vurdering af den skattepligtiges subjektive omstændigheder.

Indkomstårene 2014-2017

Klageren har for indkomstårene 2014, 2015, 2016 og 2017 foretaget afskrivning på indretning af lejede lokaler med henholdsvis 43.266 kr., 52.944 kr., 52.944 kr. og 65.689 kr. De lejede lokaler, der er foretaget afskrivning på, anvendes til kontor, som der i medfør af afskrivningslovens § 14, stk. 2, nr. 1., ikke kan foretages afskrivning på. Det følger endvidere af afskrivningslovens § 39, stk. 2, at der ikke kan afskrives på lejede lokaler, når lejemålet er indgået mellem nærtstående, hvor der ikke er en reel risiko for opsigelse.

Klageren lejer lokalerne af sin ægtefælle, som ejer bygningen, der foruden revisionskontoret indeholder en lejlighed på 1. salen, som bebos af deres datter.

Klageren driver virksomhed med bogføring for mindre virksomheder, hvormed det må forventes, at han har kendskab til reglerne om afskrivning på lejede lokaler i lejemål mellem nærtstående.

Under disse omstændigheder finder Landsskatteretten, at klageren har handlet groft uagtsomt ved at fradrage afskrivninger på lejede lokaler, som anvendes til kontor.

I medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, kan en ansættelse kun foretages i de tilfælde, som er nævnt i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, hvis den varsles af Skattestyrelsen senest 6 måneder efter, at Skattestyrelsen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26.

Skattestyrelsen har den 26. og 28. april 2022 modtaget materiale vedrørende afskrivning på lejede lokaler i indkomstårene 2014-2017. Skattestyrelsen har på dette grundlag fremsendt agterskrivelse den 4. august 2022, hvoraf fremgår, at Skattestyrelsen mente, der kunne ske ekstraordinær genoptagelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, idet der forelå grov uagtsomhed. Skattestyrelsen har således iagttaget 6 måneders-fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Der kan således ske ekstraordinær genoptagelse af indkomstårene 2014-2017.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.

Indkomståret 2018

Klageren har for indkomståret 2018 fratrukket en række private udgifter.

Det anses for groft uagtsomt, når klageren har fratrukket private udgifter samt udgifter, der ikke er dokumenteret ved bilag.

Skattestyrelsen har den 26. og 28. april 2022 modtaget oplysninger vedrørende afholdte udgifter for indkomståret 2018. Skattestyrelsen har på dette grundlag fremsendt agterskrivelse den 4. august 2022, hvoraf fremgår, at Skattestyrelsen mente, der kunne ske ekstraordinær genoptagelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, idet der forelå grov uagtsomhed. Skattestyrelsen har således iagttaget 6 måneders-fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Landsskatteretten finder således, at der kan ske ekstraordinær genoptagelse af indkomståret 2018.

Repræsentantens henvisning til SKM2022.404.LSR kan ikke føre til et andet resultat, idet afgørelsen vedrører den ikke ukomplicerede juridiske vurdering af, hvornår en konsulent/rådgiver var lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.