|
|
Kendelse af 13-12-2023 - indlagt i TaxCons database den 20-02-2024
Journalnr. 22-0110995
Klagepunkt | Skattestyrelsens afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Indkomståret 2019 | |||
Ikke godkendt fradrag for udgifter til underleverandører | 94.140 kr. | 0 kr. | 94.140 kr. |
Indkomståret 2020 | |||
Ikke godkendt fradrag for udgifter til underleverandører | 347.020 kr. | 0 kr. | 372.400 kr. |
Faktiske oplysninger
[virksomhed1] ApS, herefter selskabet, CVR-nr. [...1], blev stiftet den 13. marts 2017. Selskabet er registreret under branchekoden 433200 ”Tømrer- og bygningssnedkervirksomhed” og har til formål at drive bygge- og anlægsvirksomhed. Selskabet er stiftet og ejes af [person1].
For den påklagede periode har selskabet haft mellem 0 til 3 ansatte fordelt på 0 til 3 årsværk.
Ifølge selskabets saldobalance har selskabet for indkomståret 2020 haft følgende resultater:
Omsætning | 7.067.726,80 |
Direkte omkostninger | |
Direkte omkostninger m/moms | 3.268.976,94 |
Fremmed arbejde | 3.078.800,69 |
Affald – Genbrugsplads - Container | 69.299,41 |
Direkte omkostninger i alt | 6.417.077,04 |
Dækningsbidrag | 650.649,76 |
Lønninger i alt | 299.175,44 |
Salgs- og rejseomkostninger | 1.710,00 |
Autodrift – personbiler i alt | 128.011,82 |
Lokaleomkostninger i alt | 100.300,00 |
Administrationsomkostninger i alt | 399.434,60 |
Resultat før afskrivninger og renter | -277.982,10 |
Renteudgifter i alt | 4.098,66 |
Periodens resultat | -282.080,76 |
Der er ikke fremlagt resultater for indkomståret 2019. Skattestyrelsen har oplyst, at selskabet har haft en nettoomsætning på 2.195.876 kr. for indkomståret 2019.
Ifølge Skattestyrelsens oplysninger har selskabet angivet et resultat på 61.705 kr. for indkomståret 2019 og -182.081 kr. for indkomståret 2020. Der er videre oplyst, at selskabet har angivet løn på én ansat for 2019 og på tre ansatte for 2020.
Skattestyrelsen har bedt om selskabets regnskabsmateriale og gennemgået den indkomst, som selskabet har angivet for indkomstårene 2019 og 2020. I forbindelse hermed har Skattestyrelsen ikke godkendt selskabets fradrag for udgifter til underleverandører for 94.140 kr. for indkomståret 2019 og 347.020 kr. for indkomståret 2020.
Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for udgifter, som er afholdt til følgende underleverandører:
[virksomhed2] ApS , CVR-nr. [...2], herefter [virksomhed2], blev stiftet den 3. februar 2016 under branchekoden 411000 ”Gennemførelse af byggeprojekter”. [virksomhed2] har til formål at drive virksomhed med entreprenørvirksomhed inden for byggebranchen samt handel og dermed beslægtede aktiviteter efter ledelsens skøn.
[virksomhed2] blev stiftet af [person2], som også er direktør i [virksomhed2]. På stiftelsestidspunktet havde [person2] adresse i [by1], Litauen.
[virksomhed2] har ikke været registeret med ansatte i den påklagede periode.
Selskabet har fremlagt følgende fakturaer udstedt af [virksomhed2]:
Dato | Fakturanummer | Beløb eks. moms | Moms i kr. | Beløb inkl. moms | Bogført som bilag |
12.09.2019 | 1612 | 21.600,00 | 5.400,00 | 27.000,00 | 387 |
22.10.2019 | 1618 | 43.560,00 | 10.890,00 | 54.450,00 | 440 |
16.12.2019 | 1623 | 15.480,00 | 3.870,00 | 19.350,00 | 483 |
16.12.2019 | 1624 | 13.500,00 | 3.375,00 | 16.875,00 | 477 |
I alt | 94.140,00 | 23.535,00 | 117.675,00 |
Fakturateksten på alle fakturaerne består af forskellige bogstaver, som er uforståelige.
Fakturabeløbene eksklusive moms er bogført på konto 1311 ”Fremmed arbejde”. Momsen er bogført på konto 6903 ”Indgående (køb) moms”. Fakturabeløbene inklusive moms er betalt via selskabets erhvervskonto i [finans1], kontonummer [...28].
I forbindelse med klagesagen har selskabet fremlagt fem timesedler, som ikke tidligere har været fremlagt.
Af timesedlerne fremgår dato for det udførte arbejde, der er angivet en adresse, arbejdstiden, antallet af mænd, som har udført arbejdet og et samlet timeantal.
Som eksempel er fremlagt en timeseddel, hvoraf det fremgår, at [virksomhed2] er firmaet og adressen er Langedysen 3, [by2]. Skemaet er udfyldt med kuglepen:
Dag | Dato | Normal arbejdstid | Antal medarbejder | 1 | 2 | I alt |
Mandag | 02-09-19 | 8 timer | 3 | 24 timer | ||
Tirsdag | 03-09-19 | 8 timer | 3 | 24 timer | ||
Onsdag | 04-09-19 | 8 timer | 3 | 24 timer | ||
Torsdag | 05-09-19 | 8 timer | 3 | 24 timer | ||
Fredag | 06-09-19 | 8 timer | 3 | 24 timer | ||
Samlet antal timer | 120 timer | |||||
Det fremgår ikke hvilke personer, der har udført arbejdet.
Der er ikke fremlagt samarbejdskontrakter eller anden øvrig korrespondance med [virksomhed2].
Ifølge Skattestyrelsens oplysninger har [virksomhed2] ikke selvangivet resultat og indberettet moms for 2019, ligesom [virksomhed2] ikke har været arbejdsgiverregistreret i 2019.
Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed2] ikke er registreret med egen bankkonto, og at kontonummeret [...59], som fremgår af de udstedte fakturaer, tilhører [virksomhed2]’s direktør, [person2].
[virksomhed3] ApS, CVR-nr. [...3], herefter [virksomhed3], blev stiftet den 9. april 2019 og opløst efter fusion den 14. januar 2021. [virksomhed3] var registreret under branchekoden 681000 ”Køb og salg af fast ejendom”, og havde til formål at købe og sælge fast ejendom, herunder udlejning og dermed beslægtet virksomhed.
[virksomhed3] blev stiftet af [person3] og [person4]. [person3] fratrådte som direktør den 13. november 2019, hvor Erhvervsstyrelsen anmodede skifteretten om, at [virksomhed3] blev opløst. Anmodningen blev senere tilbagetrukket og [person3] tiltrådte igen som direktør den 27. november 2019.
Den 17. oktober 2019 registrerede Erhvervsstyrelsen [virksomhed3] med den midlertidige adresse: c/o Erhvervsstyrelsen, [...], [adresse1], [by3]. Dette skyldtes, at det ikke var muligt for Erhvervsstyrelsen at komme i kontakt med selskabet på den daværende registrerede adresse. Erhvervsstyrelsen overtog ikke ledelsens opgaver eller beføjelser i selskabet. Den 19. december 2019 ændrede selskabet adresse til [adresse2], [by4].
I perioden oktober 2019 til oktober 2020 har [virksomhed3] været registreret med 1 medarbejder.
[virksomhed3] har udstedt følgende fakturaer til selskabet:
Dato | Fakturanummer | Beløb eks. moms | Moms i kr. | Beløb inkl. moms | Bogført som bilag |
29.01.2020 | 96 | 25.380,00 | 6.345,00 | 31.725,00 | 1230 |
29.01.2020 | 97 | 15.300,00 | 3.825,00 | 19.125,00 | 1231 |
19.02.2020 | 104 | 9.630,00 | 2.407,50 | 12.037,50 | 1240 |
19.02.2020 | 105 | 19.800,00 | 4.950,00 | 24.750,00 | 1277 |
19.02.2020 | 106 | 8.640,00 | 2.160,00 | 10.800,00 | 1278 |
19.02.2020 | 107 | 25.650,00 | 6.412,50 | 32.062,50 | 1279 |
I alt | 104.400,00 | 26.100,00 | 130.500,00 |
Af fakturabeskrivelserne fremgår adresse, hvilken form for opgave der er udført, antal timer og en aftalt timepris.
Det fremgår af fakturaerne, at [virksomhed3] har adresse på [adresse3], [by5].
Fakturabeløbene eksklusive moms er bogført på konto 1311 ”Fremmed arbejde”. Momsen er bogført på konto 6903 ”Indgående (køb) moms”. Fakturabeløbene inklusive moms er betalt via selskabets erhvervskonto, kontonummer [...28].
I forbindelse med klagesagen har selskabet fremlagt timesedler. Timesedlerne har ikke tidligere været fremlagt.
Af timesedlerne fremgår adresse, dato for det udførte arbejde, start- og sluttidspunkt, samlet antal timer og hvor mange, som har udført arbejdet. Det fremgår ikke af timesedlerne hvem, der har udført arbejdet. Ifølge timesedlerne er der registreret fra 1 til 3 personer, som har udført arbejdet.
Ifølge Skattestyrelsens oplysninger har [virksomhed3] ikke selvangivet resultater for 2019 og 2020. [virksomhed3] blev foreløbig fastsat i 1. kvartal 2020 med 8.000 kr., og indberettede efterfølgende moms.
[virksomhed4] ApS , CVR-nr. [...4], herefter [virksomhed4], blev stiftet den 5. juni 2013 og er nu taget under konkursbehandling. Konkursdekretet blev afsagt den 21. september 2021. [virksomhed4] er registreret under branchekoden 431200 ”Forberedende byggepladsarbejder” samt bibrancherne 782000 ”Vikarbureauer” og 494100 ”Vejgodstransport”, og har til formål at drive virksomhed ved at yde forretningsservice og administration af søster- og datterselskaber.
[virksomhed4] blev stiftet af HOLDINGSELSKABET [virksomhed5] ApS, CVR-nr. [...5] og direktionen bestod af [person5].
Den 1. december 2019 fratrådte [person5] som direktør, og [person6] indtrådte som ny direktør. [person6] var direktør indtil den 2. marts 2020, hvor [person7] indtrådte som direktør.
I perioden 1. maj 2020 til 13. juli 2020 var [virksomhed4] registreret på adressen [adresse4], [by6]. Den 14. juli 2020 ændrede [virksomhed4] adresse til [adresse5], [by7].
[virksomhed4] har ikke været registreret med ansatte.
Der er fremlagt følgende faktura fra [virksomhed4]:
Dato | Fakturanummer | Beløb eks. moms | Moms i kr. | Beløb inkl. moms | Bogført som bilag |
22.07.2020 | 10129 | 268.000,00 | 67.000,00 | 335.000,00 | |
I alt | 268.000,00 | 67.000,00 | 335.000,00 |
Fakturaen har varebeskrivelsen:
”PROJEKT [adresse6] [by8] DATO 14-07-2020 UDFØRELSE AF OPHUGNING AF BETONGULV PÅ 570 M2 AF ISOLERING (KINGSPAN) SAMT LÆGNING AF ARMERINGSNET PÅ 570 M2 STØVNING AF BETON PÅ 570 M2”
Der er angivet 1,00 i antal og en pris på 268.000 kr. Det fremgår af fakturaen, at [virksomhed4] har adresse på [adresse4], [by6], og som reference fremgår ”[person7]”.
Ifølge fakturaen skal betaling ske til kontonummer [...48] i [finans1].
Fakturabeløbet eksklusive moms er bogført på konto 1311 ”Fremmed arbejde”. Momsen er bogført på konto 6903 ”Indgående (køb) moms”. Fakturabeløbet inklusive moms er betalt via selskabets kontonummer [...28] den 24. juli 2020.
I forbindelse med klagesagsbehandlingen er fremlagt mailkorrespondancer mellem [person7] og selskabets direktør.
Der er fremsendt følgende mailkorrespondance dateret den 20. juli 2020:
[Fra [virksomhed4] til selskabet]:
”...
Tak for samarbejdet, sender hermed faktura på det udførte arbejde
...”
[Fra selskabet til [virksomhed4]]:
”...
Fakturaen er ikke vedhæftet
...”
[Fra [virksomhed4] til selskabet]:
”Beklager jeg kom til at skrive forkert tak for samarbejde og vi afventer jeres faktura på 160.000 plus moms..”
[Fra [virksomhed4] til selskabet]:
”Beklager forkert information min ven”
Den 21. juli 2020 har selskabet og [virksomhed4] haft følgende mailkorrespondance:
[Fra [virksomhed4] til selskabet]:
”...
Tak for en behagelig afsluttende møde i dag – og endnu engang tak fordi holdte over de små fejl og mangler ved betonen overfor bygherre
...
[person7]
...”
[Fra selskabet til [virksomhed4]]:
”...
Jeg mangler dog stadig noget Ks matateriale. Kan du ikke vedhæfte billederne som vi aftale?
...”
Der er endvidere fremlagt i alt 5 billeder af et gulv. Af billederne fremgår, at der er udført arbejde på gulvet. Der er blandt andet fremlagt et billede, hvor man kan se, at der er pålagt et gitter på gulvet. Der er også fremlagt et billede af det færdiglavede gulv. Billederne er vedhæftninger til de fremlagte e-mails.
Der er ikke fremlagt timesedler, samarbejdsaftaler eller anden øvrig korrespondance mellem [virksomhed4] og selskabet.
Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed4] ikke er indehaver af kontonummeret [...48], som fremgår af fakturaen. Ifølge Skattestyrelsens oplysninger tilhører kontonummeret selskabet [virksomhed6] A/S, CVR-nr. [...6]. Skattestyrelsen har tidligere foretaget kontrol af [virksomhed6] A/S, og det er Skattestyrelsens opfattelse, at [virksomhed6] A/S har været anvendt som fiktiv fakturafabrik, der har udstedt fiktive fakturaer til brug for uberettiget momsfradrag samt at dække over uregistreret arbejdskraft hos modtagerne af fakturaerne.
Ifølge Skattestyrelsens oplysninger har [virksomhed4] ikke været arbejdsgiverregistreret og har ikke indberettet moms for 3. kvartal 2020.
Samlet kan fakturaudgifterne fra ovenstående underleverandører samlet opgøres til:
Underleverandør | Beløb ekskl. moms | Moms i kr. | Beløb inkl. moms |
2019 | |||
[virksomhed2] | 94.140 kr. | 23.535 kr. | 117.675 kr. |
I alt 2019 | 94.140 kr. | 23.535 kr. | 117.675 kr. |
2020 | |||
[virksomhed3] | 104.400 kr. | 26.100 kr. | 130.500 kr. |
[virksomhed4] | 268.000 kr. | 67.000 kr. | 335.000 kr. |
I alt 2020 | 372.400 kr. | 93.100 kr. | 465.500 kr. |
For indkomståret 2020 foreligger der en difference på 25.380 kr. mellem det af Skattestyrelsen opgjorte og det af Skatteankestyrelsen opgjorte beløb. Differencen skyldes, at Skattestyrelsen har opgjort udgifterne fra [virksomhed3] til 79.020 kr., mens Skatteankestyrelsen har opgjort udgifterne fra [virksomhed3] til 104.400 kr. Differencen på 25.380 kr. svarer til beløbet ekskl. moms, som fremgår af fakturanummer 96, udstedt den 29. januar 2020.
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har ikke godkendt selskabets fradrag for udgifter til underleverandører for i alt 94.140 kr. for indkomståret 2019 og 347.020 kr. for indkomståret 2020.
Som begrundelse har Skattestyrelsen anført:
”...
1.1.De faktiske forhold
...
[virksomhed2] ApS, cvr-nr. [...2]
Selskabet har fratrukket følgende fakturaer fra [virksomhed2] ApS:
Fakturadato | Bilag | Tekst på faktura | Nettobeløb | Momsbeløb | Bruttobeløb |
12-09-2019 | 387 | Ulæselig tekst | 21.600,00 kr. | 5.400,00 kr. | 27.000,00 kr. |
22-10-2019 | 440 | Ulæselig tekst | 43.560,00 kr. | 10.890,00 kr. | 54.450,00 kr. |
16-12-2019 | 477 | Ulæselig tekst | 13.500,00 kr. | 3.375,00 kr. | 16.875,00 kr. |
16-12-2019 | 483 | Ulæselig tekst | 15.480,00 kr. | 3.870,00 kr. | 19.350,00 kr. |
I alt | 94.140,00 kr. | 23.535,00 kr. | 117.675,00 kr. |
Der er ikke fremlagt supplerende oplysninger om samhandlen med [virksomhed2] ApS, så som kontrakt/samarbejdsaftale, timesedler/arbejdssedler, kontaktoplysninger eller korrespondance.
Arten og mængden af det udførte arbejde er ikke nærmere specificeret på fakturaerne. Man kan ikke se, hvem der har foretaget arbejdet, samt hvad der er leveret, hvor det er leveret og hvornår det er leveret.
Ifølge vores oplysninger har [virksomhed2] ApS ikke selvangivet et resultat for 2019 og har ikke indberettet moms for 2019.
Selskabet har været registreret for arbejdsgiverforpligtelser i perioden 1. juli 2016 – 31. december 2018; i 2019 var selskabet således ikke registreret for arbejdsgiverforpligtelser.
Selskabet er ikke registreret med egen bankkonto. På fakturaerne fremgår bankkontonummer [...59]. Ifølge vores oplysninger tilhører overnævnte bankkonto en privat person ved navn [person2], som er hovedanpartshaver i selskabet [virksomhed2] ApS.
...
[virksomhed3] ApS, cvr-nr. [...3]
Der er fratrukket følgende fakturaer fra [virksomhed3] ApS:
Fakturadato | Bilag | Tekst på faktura | Netto beløb | Moms beløb | Brutto beløb |
29-01-2020 | 1230 | Tømrerarbejde 141 timer a 180 kr. | 25.380,00 kr. | 6.345,00 kr. | 31.725,00 kr. |
29-01-2020 | 1231 | Mandskab 85 timer a 180 kr. | 15.300,00 kr. | 3.825,00 kr. | 19.125,00 kr. |
19-02-2020 | 1240 | Mandskab 53,5 timer a 180 | 9.630,00 kr. | 2.407,50 kr. | 12.037,50 kr. |
19-02-2020 | 1277 | Mandskab 110 timer a 180 kr. | 19.800,00 kr. | 4.950,00 kr. | 24.750,00 kr. |
19-02-2020 | 1278 | Mandskab 48 timer a 180 kr. | 8.640,00 kr. | 2.160,00 kr. | 10.800,00 kr. |
19-02-2020 | 1279 | Mandskab 114 timer a 180 kr. | 25.650,00 kr. | 6.412,50 kr. | 32.062,50 kr. |
I alt | 104.400,00 kr. | 26.100,00 kr. | 130.500,00 kr. |
Der er ikke fremlagt supplerende oplysninger om samhandlen med [virksomhed3] ApS, så som kontrakt/samarbejdsaftale, timesedler/arbejdssedler, kontaktoplysninger eller korrespondance.
Arten og mængden af det udførte arbejde er ikke nærmere specificeret på fakturaerne. Man kan således ikke se, hvem der har foretaget arbejdet, samt hvad der er leveret, og hvornår det er leveret.
Selskabet er stiftet den 9. april 2019 af [person4]. [person4] har været registeret som reel ejer af 50 % af selskabet til og med den 14. januar 2021. Selskabet har ikke selvangivet et resultat for 2019 og 2020.
Ifølge vores oplysninger har [person4] været den eneste ansatte i selskabet i 2020. [person4] har været ansat i selskabet frem til den 31. oktober 2020. Selskabet er blevet foreløbigt fastsat i 1. kvartal 2020 med 8.000 kr., og har efterfølgende indberettet moms for perioden.
[virksomhed3] ApS har i perioden den 29. januar 2020 til 19. februar 2020 faktureret for i alt 551,5 timer til [virksomhed1] ApS uden nærmere beskrivelse af, hvem der har udført arbejdet.
Samtidig er det konstateret at selskabet i forbindelse med udfærdigelse af faktura 107 har påført momsen 2 gange. (114 x 180) + 25 % = 26.650 kr., hvilket skulle have været totalbeløbet.
Af Erhvervsstyrelsens oplysninger fremgår det, at selskabet i perioden 17. oktober 2019 til 19. maj 2020 er registeret på adressen c/o Erhvervsstyrelsen, [...], [adresse1], [by3], da det ifølge Erhvervsstyrelsen ikke er muligt at komme i kontakt med selskabet på den registrerede adresse: [adresse3], [by5].
Derudover er det konstateret:
| • | At selskabet den 14. januar 2021 er opløst ved fusion med selskabet [virksomhed7] ApS. |
| • | At [person4] frem til den 17. marts 2022 ligeledes var reel ejede med 50 % af [virksomhed7] ApS |
| • | At [person4] i perioden 20. maj 2016 til 1. oktober 2019 ligeledes er reel ejer og direktør i selskabet [virksomhed8] ApS |
| • | At [person4] i perioden 16. august til 1. oktober 2019 er registeret som direktør i selskabet [virksomhed9] ApS samt reel ejer frem til den 27. juni 2021. |
...
[virksomhed4] ApS cvr-nr. [...4]
Selskabet har fratrukket følgende faktura fra [virksomhed4] ApS:
Fakturadato | Bilag | Tekst på faktura | Nettobeløb | Momsbeløb | Bruttobeløb |
05-08-2020 | 10046 | Udførelse af opbygning af betongulv på 570 m2. Udførelse af isolering (KINGSPAN) samt lægning af armeringsnet på 570 m2 støbning af beton på 570 m2. | 268.000,00 kr. | 67.000,00 kr. | 335.000,00 kr. |
I alt | 268.000,00 kr. | 67.000,00 kr. | 335.000,00 kr. |
Der er ikke fremlagt supplerende oplysninger om samhandlen med[virksomhed4] ApS, så som kontrakt/samarbejdsaftale, timesedler/arbejdssedler, kontaktoplysninger eller korrespondance.
Arten og mængden af det udførte arbejde er ikke nærmere specificeret på fakturaerne. Man kan således ikke se, hvem der har foretaget arbejdet, samt hvad der er leveret, og hvornår det er leveret.
Af ovennævnte faktura fremgår betalingsoplysninger med konto nr. [...48].
Ifølge vores oplysninger er selskabet ikke indehaver af ovenstående konto. Det er derimod et andet selskab ved navn [virksomhed6] A/S, cvr-nr. [...6]. Vi har tidligere foretaget kontrol af selskabet [virksomhed6] A/S. Det er vores opfattelse, at selskabet udelukkende har været en fakturafabrik, der har udstedt fiktive fakturaer til brug for uberettiget momsfradrag samt at dække over sort løn hos modtagerne af fakturaerne.
Vi har tidligere foretaget kontrol af selskabet [virksomhed4] ApS. I denne forbindelse har vi konstateret, at der er tvivl om selskabets realitet. Selskabet har på intet tidspunkt været registreret for arbejdsgiverforpligtelser og har ikke indberettet moms for 3. kvartal af 2020.
...
1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Selskabet har selvangivet et resultat på 61.705 kr. for 2019 og et resultat på -182.081 kr. for 2020.
Af selskabsskattelovens § 8 fremgår det, at den skattepligtige indkomst opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler.
Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig med henvisning til statsskattelovens § 4.
Med henvisning til statsskattelovens § 6 kan der godkendes fradrag for driftsudgifter, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.
Ved gennemgang af selskabets regnskaber ses det, at der er fratrukket udgifter bl.a. til fremmed arbejde for 94.140 kr. i 2019 og 347.020 kr. i 2020.
Med henvisning til sagsfremstillingens punkt 1. Købsmoms er det vores opfattelse, at der er en række faktorer, som rejser tvivl om realiteten af fakturaerne fra selskabets underleverandører [virksomhed2] ApS, [virksomhed3] ApS og [virksomhed4] ApS.
Det er vores opfattelse, at der her er tale om fiktive fakturaer, og udgifterne til disse underleverandører er selskabets uvedkommende.
Der er en række momenter i sagen, der rejser væsentlig tvivl om fakturaerne, som medfører en skærpet bevisbyrde for, at selskabet har købt og betalt for arbejdet som anført i fakturaerne.
Vi mener ikke, at selskabet [virksomhed1] ApS har løftet bevisbyrden for, at de pågældende fakturaer kan danne grundlag for fradrag efter statsskattelovens § 6.
Vi mener ikke, at der er udført arbejde af underleverandørerne [virksomhed2] ApS, [virksomhed3] ApS og [virksomhed4] ApS, som er nævnt under punkt. 1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse. Vi mener, at udgifterne dækker over uregistreret arbejdskraft, som er aflønnet af selskabet [virksomhed1] ApS.
Fakturaerne fra underleverandørerne anses for at være anvendt til at sløre det reelle betalingsspor til betaling af den uregistrerede arbejdskraft hos selskabet [virksomhed1] ApS.
Vi mener ikke, at der kan godkendes fradrag for den uregistrerede arbejdskraft som lønudgift med fradrag efter statsskattelovens § 6. Vores begrundelse herfor er, at vi ikke kan anerkende udgifter til sort løn, når de pågældende medarbejdere ikke er identificeret.
Da vi ikke kan godkende selskabets fradrag for disse fakturaer vedrørende fremmed arbejde, forhøjer vi selskabets skattepligtige indkomst med 94.140 kr. for 2019 og 347.020 kr. for 2020.
De skattemæssige konsekvensændringer medfører følgende ændringer af den skattepligtige indkomst for 2019 og 2020:
Indkomstår 2019 | Indkomstår 2020 | |
Selvangivet | 61.705 kr. | -182.081 kr. |
Skattemæssig konsekvensændring | 94.140 kr. | 347.020 kr. |
Ny skattepligtig indkomst | 155.845 kr. | 164.939 kr. |
--o0o--
Da vi fastholder vores ændringer af momsen jævnfør punkt 1.4., forhøjer vi selskabets skattepligtige indkomst for 2019 med 94.140 kr. og for 2020 med 347.020 kr.
...”
Skattestyrelsen er i udtalelse af 14. september 2023 fremkommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling:
”...
Skattestyrelsen er enige i Skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse, der indstiller en stadfæstelse af nægtet fradrag for udgifter til underleverandører for indkomståret 2019 og en skærpelse heraf for indkomståret 2020.
Selskabet er stiftet den 13. marts 2017, og selskabets formål er at drive bygge- og anlægsvirksomhed. Selskabet har haft en ansat i 2019 og tre ansatte i 2020.
Skattestyrelsen har i afgørelse af 28. september 2022 nægtet fradrag på 94.140 kr. for udgifter til underleverandøren [virksomhed2] i indkomståret 2019. I indkomståret 2020 har Skattestyrelsen nægtet fradrag for udgifter til underleverandørerne [virksomhed3] og [virksomhed4] på 347.020 kr.
Det er selskabet, som ønsker et skattemæssigt fradrag, der har bevisbyrden for, at der foreligger fradragsberettigede udgifter. Der kan henvises til SKM2004.162.HR. Som dokumentation for selskabets fradragsret har selskabet fremlagt udstedte fakturaer, timesedler, mailkorrespondancer, bogføring og kontoudskrifter.
Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at det fremlagte materiale ikke er tilstrækkelig dokumentation for, at der er tale om fradragsberettigede udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Der er bl.a. henset til, at underleverandøren [virksomhed2] ikke har været registreret med ansatte, og at der er uoverensstemmelser mellem [virksomhed3]’s adresse på fakturaen, og den adresse, som [virksomhed3] var registreret under på fakturadatoen. Der er endvidere henset til, at kontonummeret på [virksomhed4]’s faktura tilhører et andet selskab.
Skattestyrelsen kan tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling om, at der skal nægtes fradrag for udgifter til underleverandører på 372.400 kr. i indkomståret 2020. Skærpelsen skyldes fakturaen fra underleverandøren [virksomhed3] med fakturanummer 96 og bilagsnummer 1230 på 25.380 kr. ekskl. moms, der er udstedt den 29. januar 2020.
For indkomståret 2019 finder Skattestyrelsen fortsat, at selskabet skal nægtes fradrag for udgifter til underleverandører på 94.140 kr.
...”
Klagerens opfattelse
Selskabets repræsentant har fremsat påstand om, at der ikke skal ske forhøjelse af selskabets skattepligtige indkomst for indkomstårene 2019 og 2020.
Som begrundelse for påstanden, har repræsentanten anført følgende:
”...
1.Påstand
1.1 | Selskabet nedlægger påstand om, at Selskabets momsafregning for 2019 og 2020 forbliver uændret, og at der ikke sker forhøjelse af Selskabets skattepligtige indkomst. |
2.Supplerende sagsfremstiling
2.1 | Klageren skal i det hele fastholde de anførte bemærkninger, som blev fremsendt til Skattestyrelsen af den 23. juni 2022. Dog skal bemærkningerne suppleres med følgende. |
2.2 | Skattestyrelsen har forhøjet moms for 2019 med yderligere 48.937 kr., samt moms for 2020 med 361.917 kr. Den skattepligtige indkomst er for 2019 forhøjet med 94.140 kr. og 347.020 kr. for 2020. |
2.3 | Skattestyrelsens begrundelse er, at selskabet har handlet med leverandører, som har virket som fakturafabrikker. I det følgende vil de enkelte underleverandører blive behandlet. |
[virksomhed2] ApS | |
2.4 | Skattestyrelsen har i sagen lagt følgende til grund: ”Der er ikke fremlagt supplerende oplysninger om samhandlen med [virksomhed2] ApS, så som kontrakt/samarbejdsaftale, timesedler/arbejdssedler, kontaktoplysninger eller korrespondance.” ”Arten og mængden af det udførte arbejde er ikke nærmere specificeret på fakturaerne. Man kan ikke se, hvem der har foretaget arbejdet, samt hvad der er leveret, hvor det er leveret og hvornår det er leveret.” |
2.5 | Klageren har i forbindelse med sagen rekvireret timesedler, som viser arten og omfang, samt tidspunktet for hvornår ydelsen er leveret. Vedlagt som bilag 4 |
2.6 | Skattestyrelsens bemærkninger om, at [virksomhed2] ApS ikke har selvangivet resultat for 2019 eller indberettet moms for 2019 er uden relevante for, hvorvidt Klageren skal have fradrag for købsmoms. [virksomhed2] ApS har været momsregistreret i 2019. |
2.7 | Det samme forhold gør sig gældende vedr. arbejdsgiverregistrering. |
2.8 | Skattestyrelsen oplyser, at [virksomhed2] ApS anvendte [person2] private konto til indbetalinger. Det forhold er også uden relevans for Klageren. |
2.9 | Skattestyrelsen opfordres (C) til at redegøre nærmere for, hvorvidt [person2] er blevet beskattet af de omtalte indbetalinger fra Klageren. Skattestyrelsen bedes ligeledes forholde sig til, hvorvidt [person2] er blevet pålagt at betale salgsmoms af de indbetalinger, som er modtaget fra Klageren. |
[virksomhed8] ApS | |
2.10 | Skattestyrelsen har lagt det samme forhold til grund, som vedr. [virksomhed2] ApS. Som dokumentation vedlægges underliggende bilag til de udstedte fakturaer. Vedlagt som bilag 5. |
[virksomhed3] ApS | |
2.11 | Dokumentation for det udførte arbejde, samt underliggende bilag i form af timesedler er vedlagt i sagen som bilag 6. |
2.12 | Skattestyrelsens yderligere bemærkninger om [virksomhed3] ApS og [person4] er uden relevans for sagen. |
[virksomhed9] ApS | |
2.13 | Faktura, timesedler og samarbejdsaftale er vedlagt i sagen som bilag 7. |
2.14 | Skattestyrelsen oplyser, at [virksomhed9] ApS på sine fakturaer har oplyst et kontonummer tilhørende [virksomhed6] A/S. |
[virksomhed4] ApS | |
2.15 | Klageren har tidligere fremlagt mailkorrespondance, som dokumentation for, at der reelt var bestilt arbejde. |
2.16 | Skattestyrelsen har dog ikke taget stilling til den korrespondance, hvorfor den fulde mailkorrespondance vedlægges nærværende klage. Vedlagt som bilag 8. |
Anbringender | |
2.17 | Selskabet har ud fra ovenstående løftet bevisbyrden for hvorfor der ikke med rette kan ske den i afgørelsen angivne ændring af moms samt forhøjelse af Selskabets indtægt. |
2.18 | Det faktum, at Leverandørselskaberne er under mistanke for, i nogle tilfælde at have udstedt proforma fakturaer og begået momssvindel, berettiger ikke til Skattestyrelsen generelle nægtelse af momsfradrag for Selskabet. Skattestyrelsen har ikke løftet sin bevisbyrde ift. hvilke indicier, objektive forhold, eller omstændigheder i øvrigt, som ifølge Skattestyrelsen burde have hjemlet en udvidet undersøgelsespligt hos Selskabet. |
2.19 | Skattestyrelsen har ej heller løftet bevisbyrden for, hvorfor Selskabet efter Skattestyrelsens opfattelse skulle have været vidende om svindel hos visse af dets leverandører, ligesom det for Selskabet fortsat er uvist, om der overhovedet er faldet dom eller afgørelse vedr. pågældende momssvindel hos Leverandørselskaberne. |
2.20 | Bilag 4-8 dokumenterer, at Klageren reelt har fået udført arbejde. Dét, at selskaberne benævnt ovenfor ikke har haft orden i deres egne registreringer og indberetninger kan ikke belaste Klageren. |
2.21 | Sidstnævnte er ikke så relevant, eftersom transaktionerne mellem Selskabet og Leverandørselskaberne har været både reelle og korrekte. Hvorvidt Leverandørselskaberne efterfølgende har afregnet moms korrekt, er ikke Selskabets ansvar. |
...”
Af bemærkninger af 23. juni 2022 til Skattestyrelsen forslag til afgørelse af 2. maj 2022, har repræsentanten anført:
”...
1.Påstand
1.1 | Selskabet nedlægger påstand om, at Selskabets momsafregning for 2019 og 2020 forbliver uændret, og at der ikke sker forhøjelse af Selskabets skattepligtige indkomst. |
2.Bemærkninger
2.1 | Selskabet tager indledningsvist skarpt afstand fra Skattestyrelsens antagelse om, at Selskabet skulle have været vidende om svindel, herunder bl.a. momssvindel, fra visse af dets leverandører. Dette er ikke tilfældet. |
2.2 | Ved gennemgang af sagen bemærkes det, at Forslaget overordnet set omhandler selskaberne [virksomhed2] ApS med CVR-nr. [...2], [virksomhed8] ApS med CVR-nr. [...7], [virksomhed3] ApS med CVR-nr. [...3], [virksomhed9] ApS med CVR-nr. [...8] og [virksomhed4] ApS med CVR-nr. [...4] (Herefter ”Leverandørselskaberne”) |
2.3 | Det bemærkes endvidere, at der i Skattestyrelsens Forslag ikke forelægger én eneste form for dokumentation for Skattestyrelsens nedlagte synspunkt om, at Selskabet vidste, at der angiveligt blev bedrevet svindel fra pågældende Leverandørselskaber. |
2.4 | Skattestyrelsen ses ikke at have hverken dokumenteret eller sandsynliggjort, at Selskabet har været vidende om potentiel svindel, så sagen beror af samme årsag på en vurdering af hvad Selskabet med rette burde have vidst, eller undersøgt nærmere grundet mistænkelige objektive forhold eller indicier. |
2.5 | Skattestyrelsen opfordres (a) til at redegøre for hvilke mistænkelige objektive forhold eller indicier der efter Skattestyrelsens vurdering lægger til grund for påstand om, at Selskabet burde have vidst, at Leverandørselskaberne angiveligt foretog bl.a. momssvindel. Det skal bemærkes, at der ikke forelægger oplysninger om, hvorvidt pågældende selskaber er dømt for disse forhold. Allerede på den baggrund ses Skattestyrelsens Forslag ikke at være korrekt, idet Skattestyrelsen Forslag blot er en forlængelse af mistanken mod Leverandørselskaberne. |
2.6 | Det gøres gældende, at Selskabet har modtaget reelle ydelser for samtlige fakturaer udstedt til Selskabet af pågældende Leverandørselskaber. |
2.7 | Skattestyrelsen opfordres (b) derfor til at oplyse i hvor høj grad Leverandørselskabernes fakturerede ydelser anses at have været uden reelt indhold og ikke udtryk for faktisk leverede ydelser som det formuleres på side 21 i Forslaget. Skattestyrelsen kan passende komme med et %-vis estimat. Hvad angår Skattestyrelsens bemærkninger vedrørende Selskabets undersøgelsespligt, så påhviler der naturligvis ikke Selskabet, eller selskaber i øvrigt, at foretage jævnlige tjek af leverandørers til- eller afmelding for moms |
2.8 | Det er alene pågældende virksomheds pligt at sørge for korrekt registrering jf. momslovens § 47, stk. 1. Kontrol af korrekt momsregistrering er Skattestyrelsens opgave, hvilket vi vender tilbage til senere i denne skrivelse. |
2.9 | Det skal desuden bemærkes, at det er normalt inden for byggebranchen, at man benytter mange forskellige underleverandører på sine byggeprojekter. I nogle tilfælde forelægger der skriftudveksling forud for aftalerne med underleverandørerne, men i de fleste tilfælde ringer hovedentreprenøren blot til underleverandøren, som derefter sender mandskab ud til pladsen. Derefter afleverer mandskabet timesedler for det udførte arbejde, og på den baggrund sker der fakturering. Selskabet er naturligvis i besiddelse af disse timesedler, og disse kan blive eftersendt. I de sager hvor der forelægger forudgående dialog med underleverandøren, vil denne også blive eftersendt. Kontrolsporet anses derfor at være intakt. |
3. Praksis
3.1 | I det efterfølgende vil retspraksis i lignende sager bliver gennemgået. Nogle af disse har Skattestyrelsen selv refereret til i sit Forslag, andre er medtaget grundet deres relevans set ift. pågældende sag. Det er undertegnedes opfattelse, at Skattestyrelsen har anvendt retspraksis forkert, og at retstilstanden ses at være ganske anderledes end det i Forslaget fremlagte. |
3.2 | Skattestyrelsen har lagt EU-dommenC-439/04 og C-440/04 (fra 2006) og C-80/11 (fra 2012) til grund for Forslagets ift. undersøgelsespligt. Anvendelsen af dommenes præmisser ses at være forkerte i Skattestyrelsens Forslag, idet samme domme faktisk taler til Selskabets fordel. |
C-439/04 og C-440/04 Axel Kittel og Recolta (2006) | |
... | |
C-80/11 Mahagében (2012) | |
... | |
C-368/09 Pannon | |
... | |
Sammenfatning | |
3.33 | Selskabet har ud fra ovenstående løftet bevisbyrden for hvorfor der ikke med rette kan ske den i Forslaget angivne ændring af moms samt forhøjelse af Selskabets indtægt. |
3.34 | Det faktum, at Leverandørselskaberne er under mistanke for, i nogle tilfælde at have udstedt proforma fakturaer og begået momssvindel, berettiger ikke til Skattestyrelsen generelle nægtelse af momsfradrag for Selskabet. Skattestyrelsen har ikke løftet sin bevisbyrde ift. hvilke indicier, objektive forhold, eller omstændigheder i øvrigt, som ifølge Skattestyrelsen burde have hjemlet en udvidet undersøgelsespligt hos Selskabet. |
3.35 | Skattestyrelsen har ej heller løftet bevisbyrden for, hvorfor Selskabet efter Skattestyrelsens opfattelse skulle have været vidende om svindel hos visse af dets leverandører, ligesom det for Selskabet fortsat er uvist, om der overhovedet er faldet dom eller afgørelse vedr. pågældende momssvindel hos Leverandørselskaberne. |
3.36 | Sidstnævnte er ikke så relevant, eftersom transaktionerne mellem Selskabet og Leverandørselskaberne har været både reelle og korrekte. Hvorvidt Leverandørselskaberne efterfølgende har afregnet moms korrekt, er ikke Selskabets ansvar. |
...”
Retsmøde i Landsskatteretten
Repræsentanten mødte ikke op til retsmødet.
Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere indlæg, at det ikke godkendte fradrag blev forhøjet med yderligere 25.380 kr. Skattestyrelsen gjorde gældende, at selskabet var pålagt en skærpet bevisbyrde på grund af usædvanlige omstændigheder ved selskabets underleverandører. Det var Skattestyrelsens opfattelse, at selskabet ikke havde løftet den skærpede bevisbyrde, hvorfor der ikke kunne godkendes fradrag for udgifter til underleverandørerne.
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten skal tage stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelen ikke har godkendt selskabets fradrag for udgifter til underleverandører med 94.140 for indkomståret 2019 og 347.020 kr. for indkomståret 2020, da Skattestyrelsen har anset de udstedte fakturaer for fiktive.
Retsgrundlag
Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettiget i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten, herunder skal udgiftsafholdelsen ligge inden for de naturlige rammer af virksomheden.
Bevisbyrden for, at der foreligger fradragsberettigede udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, påhviler - i overensstemmelse med, hvad der generelt gælder for skattemæssige fradrag – som udgangspunkt skatteyderen, jf. Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort som SKM2004.162.HR.
Den, der anser sig berettiget til fradrag for udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, må således i fornødent omfang kunne dokumentere eller i hvert fald sandsynliggøre, at betingelserne for fradrag er opfyldt.
Den konkrete sag
Selskabet har fremlagt dokumentation i form af de udstedte fakturaer, timesedler, mailkorrespondancer, bogføring og kontoudskrifter.
Af materialet fremgår, at der er faktureret for ydelser til selskabet fra underleverandørerne [virksomhed2], [virksomhed3] og [virksomhed4] og der er sket betaling herfor.
I denne sag, hvor [virksomhed2] ikke har været moms- og arbejdsgiverregistreret, hvor [virksomhed2] ikke har været registreret med ansatte, hvor [virksomhed2] ikke har været registreret med egen bankkonto, hvor[virksomhed3] har været registreret med en branchekode, som ikke stemmer overens med selskabets eller det udførte arbejde, hvor der er uoverensstemmelser mellem [virksomhed3]’s adresse på fakturaen og den adresse, som [virksomhed3] var registreret under på fakturadatoen, hvor[virksomhed4]’s formål og branchekode ikke er i overensstemmelse med det udførte arbejde, hvor[virksomhed4] ikke har fremlagt timesedler eller en samarbejdsaftale, hvor kontonummeret på [virksomhed4]’s faktura tilhører et andet selskab, hvor[virksomhed4] ikke har været arbejdsgiverregistreret, hvor der på fakturaen fra [virksomhed4] fremgår [virksomhed4]’s tidligere adresse, og hvor[virksomhed4] ikke har indberettet moms for perioden fakturaen er udstedt finder Landsskatteretten, at den fremlagte dokumentation i form af de udstedte fakturaer og betaling af disse, ikke er tilstrækkelig dokumentation for, at der er tale om fradragsberettigede udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
De fremlagte timesedler fra [virksomhed2] og [virksomhed3] og de fremlagte mailkorrespondancer fra [virksomhed4] kan ikke føre til et andet resultat.
Der er lagt vægt på, at det fremgår af timesedlerne fra [virksomhed2] og [virksomhed3], at op til tre personer har udført arbejdet. Dette stemmer ikke overens med, at [virksomhed2] ikke har været registreret med ansatte, og at [virksomhed3] kun har været registreret med én ansat på faktureringstidspunktet.
Vedrørende de fremlagte mailkorrespondancer mellem [virksomhed4] og selskabet finder retten, at mailkorrespondancerne er dateret 1 til 2 dage før fakturadatoen, hvorfor korrespondancerne ikke kan anses for at vedrøre den udstedte faktura. Der er lagt vægt på, at det af korrespondancen den 20. juli 2020 fremgår, at der er vedhæftet en faktura, mens den fremlagte faktura er dateret 2 dage efter korrespondancen har fundet sted. Der er endvidere ikke fremlagt timesedler eller en samarbejdsaftale, som kan understøtte den udstedte faktura fra [virksomhed4].
Der henvises i øvrigt til Retten i [by9] dom af 10. februar 2017 offentliggjort i SKM 2017.210.BR, samt Landsskatterettens afgørelser af henholdsvis 27. september 2018, offentliggjort som SKM2018.539.LSR, og 15. november 2018, offentliggjort som SKM2018.613.LSR.
Skattestyrelsen har opgjort fakturaerne fra [virksomhed3] til 79.020 kr., mens Skatteankestyrelsens har opgjort de fremlagte fakturaer til i alt 104.400 kr. Differencen på 25.380 kr. svarer til fakturabeløbet ekskl. moms, som er faktureret på fakturanummer 96 udstedt den 29. januar 2020.
Idet alle de fremlagte fakturaer fra [virksomhed3] er bogført og betalt via kontoudtog finder retten, at fakturaudgifterne afholdt til [virksomhed3] udgør 104.400 kr. Landsskatteretten forhøjer herefter Skattestyrelsens afgørelse med 25.380 kr. for indkomståret 2020.
Landsskatten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse for indkomståret 2019.
For indkomståret 2020 forhøjer Landsskatteretten det ikke godkendte fradrag for udgifter til underleverandører fra 347.020 kr. til 372.400 kr.