Kendelse af 14-04-2023 - indlagt i TaxCons database den 29-04-2023

Journalnr. 22-0106409

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2021
Fradrag for udgifter til hjemmekontor	0 kr.	18.092 kr.	0 kr.
Udlejning af fritidsbolig	Ikke-erhvervsmæssig	Erhvervsmæssig	Ikke-erhvervsmæssig
Overskud ved udlejning af fritidsbolig	21.779 kr.	Fradrag jf. virksomhedsregnskab	21.627 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren driver virksomheden [virksomhed1] I/S med CVR-nr. [...1] (herefter virksomheden). Virksomheden, der blev startet den 31. december 2001, består af en udlejnings- og en produktionsdel, og den er registreret med branchekode 205900 ”Fremstilling af andre kemiske produkter i.a.n.” og bibranchen 683120 ”Boliganvisning, ferieboligudlejning m.v.”.

Udgifter til hjemmekontor

Klageren har i regnskabet for indkomståret 2021 fratrukket udgifter til hjemmekontor på sin private bopæl på 16.028 kr. inkl. moms og udgifter til el- og varmeforbrug vedrørende hjemmekontoret på 2.064 kr. I alt 18.092 kr.

Kontoret er ifølge det af oplyste på 13-15 m2 ud af i alt 114 m2 på bopælen. Klageren har oplyst, at arbejdsværelset ud over som kontor også bruges til mindre laboratorieforsøg, til godkendelse af nye og gamle råvarer og udvikling af nye og eksisterende produkter. Videre har han oplyst, at han bruger 3-6 timer om dagen i arbejdsværelset 5-7 dage om ugen. Endvidere har klageren oplyst, at der aldrig før er blevet fratrukket udgifter til hjemmekontor i virksomheden.

Overskud ved udlejning af fritidsbolig

Ejendommen [adresse1], [...], [by1], er opført i 2002 og har et boligareal på 100 m2. Ejendommen blev i 2002 købt af klageren og hans ægtefælle som et hotelhus med receptionsdrift på [adresse1]. I 2006 overtog klageren og hans ægtefælle selv driften, og udlejningen er herefter foretaget gennem virksomheden.

I tingbogen er fritidsboligen registreret som en ejerlejlighed. I vurderingsfortegnelsen på SKAT.dk er den registreret som ejerlejlighed i øvrigt. I BBR er den registreret som ejerlejlighed med anvendelse som sommer- eller fritidsbolig. I januar 2005 var ejendommen i BBR registreret til erhvervsmæssig anvendelse (hotel/vaskeri/frisør).

Af de tinglyste vedtægter for [ejerforeningen] fremgår det i § 3, at bl.a. ejeren af den pågældende ejendom har pligt til at være medlem af foreningen, og i § 2, at de enkelte medlemmer af foreningen har eksklusiv brugsret til det hus, medlemmet er tinglyst ejer af.

Klageren har i virksomhedens regnskab for indkomståret 2021 opgivet en lejeindtægt på 28.900 kr. inkl. moms. Fritidsboligen har ifølge det oplyste været udlejet i 2 uger i 2021.

Klageren har i virksomhedens regnskab for 2021 fratrukket årets udgifter til kontingent til ejerforening, forbrug og vedligehold, herunder vinduespolering, elektriker, VVS, havearbejde og udvendig maling af hus vedrørende ejendommen [adresse1].

Klageren har ligeledes i tidligere indkomstår taget fradrag efter ligningslovens § 15 O, stk. 2.

Klageren har i Tast-Selv for 2021 indberettet fradrag for service- og håndværkerydelser på 25.000 kr. vedrørende vinduespolering, elektriker, VVS, havearbejde og udvendig maling af hus. Skattestyrelsen har godkendt fradrag for serviceydelser på 3.725 kr. og fradrag for håndværkerydelser vedrørende maling af hus på 25.000 kr.

Skattestyrelsen har i den påklagede afgørelse ikke anset udlejning af ejendommen [adresse1], [...], for at være erhvervsmæssig i det påklagede indkomstår og har i medfør af ligningslovens § 15 O, stk. 2, opgjort resultatet af udlejningen som følger:

Lejeindtægter udgør 28.900 kr.

Moms udgør -5.780 kr.

Lejeindtægter ekskl. moms udgør 23.120 kr.

Kontingent til ejerforening udgør 8.892 kr. x 2/52 uger -342 kr.

Forbrug udgør 18.696 kr. x 2/52 uger -719 kr.

Vedligehold udgør -280 kr.

Resultat udgør i alt 21.779 kr.

Skattestyrelsen har i den påklagede afgørelse givet et nedslag på klagerens ejendomsværdiskat på 2/52.

Den samlede ejendomsskat for ejendommen i 2021 udgør 3.940 kr. 2/52 heraf udgør 152 kr.

Klageren har over for Skattestyrelsen anført, at fritidsboligen kun er til udlejning, og at den kun bruges privat ved sæsonåbning og -lukning samt ved rengøring, kontrol og vedligeholdelsesopgaver som f.eks. maling i 2021.

I klagen er det anført, at hotellejligheden ikke anvendes til privat brug, og at den står tom, når den ikke udlejes. Videre er det anført, at de faste udgifter er løbende over hele året, og at standby forbrug ikke kan reduceres til udlejningsugerne.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for udgifter til hjemmekontor på i alt 18.092 kr. i indkomståret 2021.

Skattestyrelsen har ikke anset udlejningen af ejendommen [adresse1], [...], [by1], for erhvervsmæssig og har opgjort overskuddet af virksomheden til 21.779 kr. i indkomståret 2021.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”(...)

2.Overskud/underskud af selvstændig virksomhed :

(...)

2.3.Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Opgørelse af resultat af selvstændig virksomhed foretages særskilt for hver enkelt virksomhed.

Resultat vedrørende din produktionsvirksomhed godkendes således:

Omsætning udgør inkl. moms 250.062 kr.

Moms udgør heraf -50.012 kr.

Omsætning udgør ekskl. moms 200.050 kr.

Hjemmekontor – se nedenstående begrundelse 0 kr.

Småanskaffelser udgør ekskl. moms -10.047 kr.

Køb af råvarer udgør ekskl. moms -158.590 kr.

Telefon, hostmaster m.v. udgør ekskl. moms -7.083 kr.

Kørsel, færge, porto, gebyr – se nedenstående -16.396 kr.

Lade abonnement udgør -237 kr.

Resultat udgør i alt 7.697 kr.

Ad hjemmekontor:

Den 15. juni 2022 har du indsendt et korrigeret regnskab for 2021. Du har medtaget udgifter til hjemmekontor med 16.028 kr. og udgifter til el og varme for [adresse2] med 2.064 kr.

Du har oplyst, at du har et kontor på din bopæl [adresse2] i [by2] på 13 kvm ud af lejlighedens areal på 114 kvm. Kontoret benyttes i forbindelse med din virksomhed [virksomhed1]

Det fremgår af Den juridiske vejledning afsnit C.A.4.3.1.6 om fradrag for udgifter til arbejdsværelse, at vurderingen af om en udgift til arbejdsværelse er fradragsberettiget, bliver afgjort på baggrund af en samlet konkret vurdering, hvor der bliver lagt stor vægt på arbejdsværelsets indretning og omfanget af den arbejdsmæssige anvendelse.

I afgørelse fra Højesteret SKM2003.488.HR fremgår, at et kontor indrettet i en privat bolig normalt også er anvendeligt til private formål. En betingelse for fradrag for arbejdsværelse er, at kontoret i væsentligt omfang anvendes som skatteyderens hovedarbejdssted inden for normal arbejdstid.

Der bliver derfor lagt vægt på følgende forhold:

-om værelset på grund af møblering, udstyr, adgangsforhold m.v. har skiftet karakter og derfor ikke hører med til boligens almindelige opholdsrum

- om værelset i væsentlig grad bliver benyttet til arbejde inden for normal arbejdstid.

Værelsets indretning:

Et værelse bliver anset for et særskilt arbejdsværelse, hvis det på grund af møblering, udstyr, adgangsforhold m.v. har skiftet karakter og derfor ikke hører med til boligens almindelige opholdsrum.

Et værelse der gennem møblering, udstyr og adgangsforhold m.v. er indrettet til f.eks. værksted, laboratorium eller tegnestue vil normalt blive anset for at have skiftet karakter og derfor ikke høre med til boligens almindelige opholdsrum.

Et værelse har derimod ikke skiftet karakter og er blevet uanvendeligt som opholdsrum, alene fordi det er møbleret med kontormøbler eller udstyret med omfattende bogreoler. Se UfR 1961.107 HRD, hvor værelset var udstyret med bogreoler langs væggene fra gulv til loft og møbleret med kontormøbler. I en anden sag blev der tilsvarende lagt vægt på, at værelset, der var indrettet som videnskabeligt bibliotek og møbleret med kontormøbler, ikke havde skiftet karakter til uanvendeligt opholdsrum. Værelset hørte derfor med til boligens almindelige opholdsrum, og der var ikke fradrag for udgifter til arbejdsværelse. Se SKM2001.169.ØLR.

Udover selve indretningen bliver der også lagt vægt på adgangsforholdene, nærmere bestemt om der er tale om en selvstændig adgang til arbejdsværelset, eller om værelset er et gennemgangsværelse for at komme til et af boligens øvrige opholdsrum. Se TfS 1997, 890 ØLD, hvor en privatpraktiserende psykolog ikke fik fradrag blandt andet begrundet i værelsets beliggenhed. Lejligheden bestod af 3 værelser, og den ene stue var indrettet som arbejdsværelse.

Ifølge de billeder, som du har sendt til os fremgår, at dit kontor er beliggende på lejlighedens første sal. Kontoret er indrettet med sædvanligt udstyr, som skrivebord, reoler, skabe og særskilt computerbord.

Vi mener efter ovenstående, at kontoret ikke har skiftet karakter og finder, at dit kontor hører med til boligens almindelige opholdsrum. Dit kontor er ikke specielt indrettet, således at det som følge af indretningen ikke vil kunne anvendes til andet formål. Der er adgang til kontoret via lejlighedens indgang og opgang til første sal.

Vi kan derfor ikke godkende fradrag for kontor i hjemmet, jævnfør statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

(...)

3.Overskud ved sommerhusudlejning:

(...)

3.3. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Du har i din henvendelse af 15. juni 2022 oplyst, at ferieboligen på [adresse1] oprindeligt er opført som en hotellejlighed med receptionsdrift. I 2006 overtager i selv udlejningen af boligen.

Boligen er vurderet med benyttelse som ejerlejlighed i øvrigt.

Vi vurderer, at der ikke er tale om erhvervsmæssig udlejning af boligen. Ifølge Den juridiske vejledning afsnit C.H.3.4.2.2. fremgår, at der for at være tale om erhvervsmæssig udlejning kræves tilladelse efter sommerhusloven og at du og din ægtefælle som ejere effektivt skal have fraskrevet jer rådigheden over boligen. Der henvises til afgørelse i SKM2019.330.LSR.

I forbindelse med tidligere års udlejning af boligen er overskud fra udlejning opgjort med fradrag af de faktiske udgifter.

Reglerne om opgørelse af overskud ved udlejning af feriebolig fremgår af ligningslovens § 15 O, stk. 2.

I lejeindtægten kan du fratrække udgifter for den periode, du udlejer boligen. Det gælder udgifter der er direkte forbundet med udlejningen f.eks. el, vand, varme og ejendomsskat. Udgifter til vedligeholdelse af selve ejendommen kan ikke fratrækkes. Den afholdte udgift til udvendig maling af huset kan herefter ikke fratrækkes ved opgørelse af overskud ved feriehusudlejning. I stedet er udgiften fratrukket som håndværkerfradrag efter reglerne i ligningslovens § 8 V.

Udgifter ifølge dit regnskab vedrørende kontingent til ejerforening, forbrug og vedligehold kan fratrækkes for en periode svarende til de 2 uger, hvor huset har været udlejet i 2021.

Resultat vedrørende udlejning af feriebolig udgør herefter:

Lejeindtægter udgør 28.900 kr.

Moms udgør -5.780 kr.

Lejeindtægter ekskl. moms udgør 23.120 kr.

Kontingent til ejerforening udgør 8.892 kr. x 2/52 uger -342 kr.

Forbrug udgør 18.696 kr. x 2/52 uger -719 kr.

Vedligehold udgør -280 kr.

Resultat udgør i alt 21.779 kr.

Som det fremgår overfor er salgsmomsen fratrukket lejeindtægten, idet salgsmomsen skal afregnes efter momslovens regler. De afholdte udgifter inkl. moms kan fratrækkes skattemæssigt efter reglerne i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Der henvises til punkt 5 i sagsfremstillingen vedrørende de momsmæssige forhold.

Overskud ved udlejning af feriebolig medregnes til din kapitalindkomst efter personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 6.

(...)

9.Skattestyrelsens bemærkninger til dine indsigelser af 29 juni 2022.

Udlejningsejendom:

Af ligningslovens § 15O fremgår det at omkostningerne skal fordeles i forhold til det antal uger hvor lejligheden er udlejet. Dette betyder at du for fradrag for 2 uger i forhold til årets 52 uger. Resten af året har du haft rådighed over lejligheden. Der er således ikke fradrag for den andel hvor du ikke har udlejet ejendommen, da du i denne periode har haft rådighed over ejendommen. Jf. afsnit 3.3.

(...)

Kontor i privat bolig.

Vurderingen af om en udgift til arbejdsværelse er fradragsberettiget, bliver afgjort på baggrund af en samlet konkret vurdering. hvor der bliver lagt stor vægt på arbejdsværelsets indretning og omfanget af den arbejdsmæssige anvendelse.

Et værelse bliver anset for et særskilt arbejdsværelse, hvis det har skiftet karakter på grund af særlige møbler, udstyr samt særlige adgangsforhold, f.eks. egen indgang direkte udefra, så det ikke hører til boligens almindelige opholdsrum.

Et værelse har derimod ikke skiftet karakter, så det er blevet uanvendeligt som opholdsrum, alene fordi det er møbleret med kontormøbler eller udstyret med omfattende bogreoler.

Det fremgår af de fremsendte fotografier, at værelset ikke er indrettet så det uanvendeligt til andre formål. Værelset anses derfor fortsat for at være en del af boligens almindelige opholdsrum.

Hvis en selvstændigt erhvervsdrivende m.v. skal kunne fratrække udgifter til arbejdsværelse i sit eget hjem, skal værelset som udgangspunkt bruges som hovedarbejdssted inden for normal arbejdstid.

I SKM2003.488.HR bemærkede Højesteret, at et kontor, der er indrettet i en privat bolig, normalt også kan bruges til private formål, og at fradrag for udgiften i almindelighed kræver, at kontoret i væsentligt omfang bliver brugt som den erhvervsdrivendes hovedarbejdssted inden for normal arbejdstid. Da den erhvervsdrivende stort set kun arbejdede på sit kontor 1-3 timer om aftenen, fandt Højesteret, at han ikke opfyldte kravet om, at han skulle bruge kontoret i sin bolig i væsentligt omfang som hovedarbejdssted inden for normal arbejdstid.

Du har ikke sandsynliggjort at du bruger arbejdsværelse som hovedarbejdssted inden for normal arbejdstid i væsentlig omfang.

Ud fra en samlede vurdering kan Skattestyrelsen ikke godkende fradrag for kontor i hjemmet. Skattestyrelsen har lagt vægt på lokalets indretning, virksomhedens størrelse samt at du har rådighed over lokaler uden for hjemmet.

Af disse grunde fastholder Skattestyrelsen de ændringer der er fremgår af det fremsendte forslag af 28 juni 2022.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at der godkendes fradrag for udgifter til hjemmekontor på i alt 18.092 kr. inkl. forholdsmæssige udgifter til el- og varmeforbrug i indkomståret 2021.

Klageren har desuden fremsat påstand om, at udlejningen af ejendommen [adresse1], [...], er erhvervsmæssig, og at der derfor skal gives fradrag for underskud i henhold til virksomhedsregnskabet for 2021. Subsidiært har han fremsat påstand om, at han er berettiget til et bundfradrag på 11.700 kr., såfremt udlejningen ikke måtte blive anset for erhvervsmæssig.

Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”(...)

Jeg ønsker at klage over den sidst tilsendte opgørelse af mine skatteforhold for 2021.

Efter hvad jeg kan se er det en tro kopi af hvad [sagsbehandler i Skattestyrelsen] tidligere har fremsendt, og jeg kan stadig ikke acceptere at vurderingen med hensyn til mit hjemmekontor og min hotellejlighed beror på en skattemedarbejders personlige vurdering, fremfor klare fakta.

Hjemmekontoret:

Det er ikke taget i betragtning at hjemmekontoret ligger på 1. sal i lejligheden, hvorfor tilgang udefra ikke vil være mulig i denne lejlighed, som åbenbart er et af de krav skat stiller for at godkende det som hjemmekontor. Jeg har ikke set dokumentation på at der ikke kan etableres hjemmekontor på 1. sal.

Der er én indgang til kontoret og der er ikke en gennemgangsmulighed i kontoret!

Som tidligere har jeg igen vedhæftet et billede fra kontoret, der viser at dette også bruges til mindre laboratorieforsøg, for godkendelse af nye og gamle råvare, og udvikling af nye og eksisterende produkter - så om det er et hjemmekontor eller hjemmelaboratorie er et definitionsspørgsmål, og nok begge dele. Jeg bruger fra 3 - 6 timer om dagen i dette kontor/laboratorie, 5 - 7 dage om ugen. Samtidig tvivler jeg på at man ville vælge et computerbord, et skrivebord eller en kontorstol for at anvende dette kontor til privat brug, når der skal holdes pause, læses en bog, eller for den sags skyld hvile/sove.

Jeg mener hermed at have forklaret/dokumenteret at dette arbejdsværelse/laboratorium/kontor er et hjemmekontor der kan godkendes som et fradragsberettiget hjemmekontor.

Udlejningsejendom :

Den tidligere medsendte BBR-registrering fra [kommunen] er helt udeladt i vurderingen. Her fremgår det klart at [adresse3] er et hotelhus (erhvervsejendom) med tilhørende reception i [adresse1]!

En møbelbutik der kun sælger 2 sofaer på et år bliver pludselig ikke en privat bolig på grund af svigtende omsætning.

Det der har betydning her er at lejligheden ikke anvendes til privat brug, og står tom når den ikke udlejes. De faste udgifter ved denne hotellejlighed er løbende over hele året, og det standby forbrug kan ikke reduceres til udlejningsugerne.

Det er ligeledes dette hotelhus der i tidernes morgen 2002, var basis for CVR-registreringen, der senere blev udvidet med en produktionsvirksomhed af samme navn.

Det er ikke korrekt at udarbejde to forskellige regnskaber under samme CVR-nummer, det ville svare til at en virksomhed med flere forskellige aktiviteter skulle udarbejde regnskaber under og udenfor CVR-nummeret.

Der er to aktiviteter i [virksomhed1], en udlejningsdel og en produktionsdel, og disse har altid været opgjort i det samme virksomhedsregnskab, da flere af posteringerne indeholde begge aktiviteter.

Jeg skal samtidig gøre opmærksom på at man i den fremsendte afgørelse, helt har glemt at HVIS det var en privat udlejning af et sommerhus, er der et fradrag på DKK 11.700, - af indkomsten og 60 % af resten skal tages til indkomst. (Dokumentation vedhæftet)!

Jeg vil derfor nedlægge påstand om at min dokumentation skal godkendes, og at lejligheden på [adresse3], ikke er et privat sommerhus der bruges til udlejning, men en aktiv del af virksomheden [virksomhed1], som en lejlighed der udlejes igennem [virksomhed1] som den blev CVR- registreret i 2002.

(...)”

Klageren har i sine bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse anført følgende:

”(...)

Hjemmekontor

Da [virksomhed1] blev etableret i 2002 var privatadressen [adresse4], [by3], hvor der blev etableret et kontor i stuen.

Dette kontor var ikke berettiget til at kunne registreres som en hjemmearbejdsplads, da stuen af gode grunde var familiens med hjemmeboende børns opholdsstue/TV – stue.

I februar 2015 flytter vi (2 voksne uden børn) til en lejlighed på [adresse2], [by2], med 4 værelser, hvor der nu er mulighed for at etablere et separat kontor/laboratorie for mine aktiviteter i [virksomhed1].

Efter 13 år på [adresse4] skænker jeg det ikke en tanke, at der nu er etableret et særskilt lokale, der er indrettet til og som kontor og laboratorium, der kun er egnet til dette formål.

Det er en medarbejder hos skat der i 2022 spørger ind til hvor [virksomhed1] har kontor.

Det var grunden til at jeg kan se at jeg har glemt dette punkt i virksomhedsregnskaberne, da det er en reel udgift i firmaets drift og derfor bør tages med i regnskaberne.

Der er en separat indgang fra en repos og der er ingen gennemgang. Værelset kan ikke tilgås udefra, da det er etableret på 1. sal.

Kontoret/laboratoriet benyttes på mange tidspunkter af dagen/aften/nætter og på alle ugens 7 dage

- tid og dage er uden betydning når der arbejdes hjemmefra. Jeg vil anslå at det nok benyttes i min. 30 timer om ugen i gennemsnit.

Arbejdet består i rådgivning og salg til kunder indenfor rengøringsindustrien af egenudviklede specialkemikalier, samt forbedring og udvikling at nye produkter.

Indkøb af råvarer til produktionen, udfærdigelse af recepter, produktionsplanlægning og levering af færdigvarerne.

Produkterne produceres hos en lønproducent ([virksomhed2] A/S) der også har mit lagerhold. Kontoret/laboratoriet på [adresse2] anvendes til udførelse af test af bestående råvarer samt nye råvarer, for omkostningsoptimering og udvikling af nye produkter. Møder med kunder og leverandører.

Derudover er der en rådgivning til mejeriers anvendelse af ostevoks, efter mit job som adm. direktør for [virksomhed3] i 11 år, der producerede bl.a. ostevoks.

Jeg forstår ikke at skat afviser dette lokale som et reelt kontor/laboratorie, når man som det mindste burde være kommet på et kontrolbesøg for bedre at kunne vurdere de faktiske forhold.

Det er lidt op af bakke, når lokalet afvises ud fra tidligere sager om hjemmekontor, uden at have brugt muligheden for at kontrollere dette kontor/laboratorie ved et besøg i denne sag.

Jeg har ikke mere energi til at arbejde for mine rettigheder og et fradrag på 18.000 kr., så jeg har derfor valgt at lukke virksomheden den 31.12.2022.

Udlejning af hotellejlighed

[adresse3] i [by1], [ø1] har fra 2002 været en investering med tanke på en ekstra indkomst når vi blev pensionister. Var huset købt med tanke på en fritidsbolig, er [ø1] nok ikke det optimale sted at placere denne.

Der har været en ualmindelig lav aktivitet i 2020, 2021 indtil ultimo jan. 2022, hvor de sidste restriktioner blev ophævet i forbindelse med Covid-19.

Udlejningen i 2021 kan ikke være repræsentativ for vurderingen af, om lejligheden er til udlejning eller fritid.

Jeg frasiger mig retten til et bundfradrag, men holder fast i at lejligheden på [adresse3] er udlejningsejendom, vi ikke selv har planer om at benytte som fritidsbolig. Ejendommen vil blive solgt den dag vi stopper med udlejning.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, om klageren i det omhandlede indkomstår er berettiget til fradrag for hjemmekontor. Der skal endvidere tages stilling til, om udlejningen af ferieboligen [adresse1], [...], [by1] er erhvervsmæssig, samt til resultatet af udlejningsvirksomheden.

Hjemmekontor

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver, dels at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det fremgår af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

I henhold til retspraksis kan der kun i særlige tilfælde godkendes fradrag for udgifter til arbejdsværelse i hjemmet som en driftsudgift efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foretages en samlet konkret vurdering, hvor der bl.a. lægges vægt på arbejdsværelsets indretning samt omfanget af den erhvervsmæssige benyttelse.

Et værelse, der gennem møblering, udstyr og adgangsforhold m.v. er indrettet til f.eks. værksted, laboratorium eller tegnestue, vil normalt blive anset for at have skiftet karakter og derfor ikke høre til boligens almindelige opholdsrum. Et værelse har derimod ikke skiftet karakter og er blevet uegnet til private formål, alene fordi det er indrettet til kontor. Der henvises til Højesterets dom af 4. november 2003, offentliggjort i SKM2003.488.HR, og Østre Landsrets dom af 25. september 1998, offentliggjort i TfS 1998, 692.ØLD.

Landsskatteretten vurderer, at lokalet ikke var så specielt indrettet, at privat benyttelse var udelukket. Der er lagt vægt på de fremlagte billeder, der viser, at lokalet er indrettet som et almindeligt kontor. Det forhold, at lokalet ifølge det oplyste også anvendes som hjemmelaboratorium, kan ikke føre til en anden vurdering.

Et kontor i en privat bolig kan normalt også benyttes til private formål, og fradragsret for udgifter til et sådant kontor må derfor i almindelighed forudsætte, at kontoret i væsentligt omfang anvendes som skatteyderens hovedarbejdssted inden for normal arbejdstid. Det fremgår af SKM2003.488.HR.

Retten vurderer, at kontoret i klagerens private hjem ikke blev anvendt som klagerens hovedarbejdssted inden for normal arbejdstid. Der lægges vægt på virksomhedens begrænsede aktiviteter, der i sig selv indebærer, at det har formodningen imod sig, at kontoret har været anvendt som klagerens hovedarbejdssted inden for normal arbejdstid. Det af klageren oplyste om, at han ugentligt har anvendt kontoret mellem 15 og 30 timer på hverdage, kan ikke føre til en anden vurdering.

Det af klageren i øvrigt anførte kan ikke føre til en anden vurdering.

Retten godkender således ikke fradrag for udgifter til arbejdsværelse.

Den påklagede afgørelse stadfæstes på dette punkt.

Udlejning af feriebolig

Udlejning af fast ejendom anses som udgangspunkt for selvstændig erhvervsvirksomhed i skattemæssige henseende. Hvis en fritidsbolig udlejes erhvervsmæssigt, beskattes udlejningsresultatet efter de regler, der gælder for udlejningsejendomme.

Det er en nødvendig forudsætning for at anse udlejning af ferieboliger for erhvervsmæssig, at ejeren effektivt har fraskrevet sig rådigheden over ferieboligen. Det er selve muligheden for at råde over ejendommen, der er afgørende for vurderingen - ikke hvorvidt ejeren rent faktisk har benyttet ejendommen privat. Der henvises til Højesterets dom af 20. marts 2002, offentliggjort som SKM2002.229.HR, Højesterets dom af 21. januar 2005, offentliggjort som SKM2005.78.HR, og Retten i [by4] dom af 25. februar 2011, offentliggjort som SKM2011.312.BR.

Det påhviler klageren at dokumentere, at den fulde og ubegrænsede ret til at disponere over fritidsboligen i indkomståret 2021 var overdraget til tredjemand.

Fritidsboliger, der ikke udlejes erhvervsmæssigt, beskattes efter reglerne i ligningsloven § 15 O.

Af denne bestemmelses stk. 1 følger, at ejere af en fritidsbolig, der ikke anvendes som helårsbolig, og som udlejes en del af året, kan tage et bundfradrag i bruttolejeindtægten pr. fritidsbolig, der for indkomståret 2021 udgør 11.700 kr. I den del af bruttolejeindtægten, der overstiger bundfradraget, gives et yderligere fradrag på 40 %, der dækker alle udgifter i forbindelse med udlejningen. Vælger ejeren at tage bundfradrag efter stk. 1, medregnes ejendomsværdiskat efter ejendomsværdiskatteloven for hele indkomståret.

Af samme bestemmelses stk. 2 fremgår, at ejere, der ikke anvender ovennævnte bundfradragsmetode, kan fradrage faktiske udgifter afholdt til blandt andet vedligeholdelse af indbo og inventar samt ejendomsskatter med så stor en del af udgifterne, som svarer til den del af året, hvor udlejning har fundet sted. Hvis der foretages fradrag som angivet i ligningslovens § 15 O, stk. 2, kan ejeren ikke senere overgå til fradrag efter ligningslovens § 15 O, stk. 1.

Ud fra ordlyden af ligningslovens § 15 O, stk. 2, er det alene udgifter, der vedrører den periode, hvor ejendommen reelt har været udlejet, der kan fradrages. Det kan således ikke godkendes fradrag for udgifter afholdt i de perioder, hvor ejendommen alene har stået til rådighed for udlejning.

Landsskatteretten finder, at klageren ikke effektivt har fraskrevet sig rådigheden over ferieboligen i 2021, og at der allerede af den grund ikke er tale om erhvervsmæssig udlejning. Udlejningen skal derfor beskattes efter ligningslovens § 15 O. Der lægges vægt på, at det af ejerforeningens vedtægter fremgår, at de enkelte medlemmer har eksklusiv brugsret til det hus, medlemmet er tinglyst ejer af, og at klageren og hans ægtefælle gennem virksomheden selv har forestået udlejningen af ferieboligen. Der er desuden henset til, at klageren efter det oplyste har anvendt ferieboligen i forbindelse med vedligehold, sæsonåbning og -lukning m.v.

Da klageren også i tidligere indkomstår har taget fradrag efter ligningslovens § 15 O, stk. 2, finder retten, at han ikke kan vælge at overgå til beskatning efter bundfradragsmetoden i ligningslovens § 15 O, stk. 1.

Retten finder videre, at der i henhold til ligningslovens § 15 O, stk. 2, for indkomståret 2021 alene kan godkendes fradrag for 2/52 af de afholdte udgifter på ferieboligen svarende til det antal uger, hvor ferieboligen har været udlejet.

Skattestyrelsens har for indkomståret 2021 opgjort et overskud ved udlejningsvirksomheden i henhold til ligningslovens § 15 O, stk. 2, på 21.779 kr., og retten finder som udgangspunkt ikke grundlag for at tilsidesætte Skattestyrelsens opgørelse.

Retten finder dog, at klageren i medfør af ligningslovens § 15 O, stk. 2, også er berettiget til et fradrag på 2/52 af den samlede ejendomsskat for ejendommen i 2021 svarende til et yderligere fradrag på 152 kr.

Det af klageren anførte kan ikke føre til en anden vurdering.

Landsskatteretten nedsætter således klagerens overskud af fritidsbolig i indkomståret 2021 fra 21.779 kr. til 21.627 kr.

Den påklagede afgørelse ændres på dette punkt.