|
|
Kendelse af 25-10-2023 - indlagt i TaxCons database den 23-11-2023
Journalnr. 22-0104303
Klagepunkt | Skattestyrelsens afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Indkomståret 2018 | |||
Værdi af fri bolig | 96.000 kr. | 56.000 kr. | Nedsættes til 72.000 kr. |
Indkomståret 2019 | |||
Værdi af fri bolig | 96.000 kr. | 56.000 kr. | Nedsættes til 72.563 kr. |
Indkomståret 2020 | |||
Værdi af fri bolig | 96.000 kr. | 56.000 kr. | Nedsættes til 73.056 kr. |
Indkomståret 2021 | |||
Værdi af fri bolig | 96.000 kr. | 56.000 kr. | Nedsættes til 73.196 kr. |
Faktiske oplysninger
Ved opslag i Det Centrale Virksomhedsregister fremgår det, at klageren i de omhandlende indkomstår var og fortsat er hovedanpartshaver i selskabet [virksomhed1] ApS (efterfølgende selskabet) gennem sit ejerskab af selskabet [virksomhed2] ApS. Det fremgår endvidere, at begge selskaber blev stiftet af klageren den 26. juni 2018, og at klageren fra stiftelsestidspunktet var og fortsat er registreret som direktør i begge selskaber.
Ifølge Skattestyrelsens oplysninger blev selskabet stiftet med tilbagevirkende kraft, hvorved stiftelsesdatoen reelt var den 1. januar 2018. Selskabets årsrapport for indkomståret 2018 er på tilsvarende vis for perioden 1. januar 2018 til den 31. december 2018, og det fremgår af årsrapporten, at selskabet blev stiftet den 1. januar 2018.
Ifølge klagerens skatteoplysninger (R75) har klageren ejet ejendommen på adressen [adresse1], [by1], fra den 14. januar 2016 og frem til den 26. juni 2018, hvorefter selskabet, ifølge selskabets skatteoplysninger (R75S), overtog ejendommen. Overdragelsestidspunktet er dog på tilsvarende vis som stiftelsesdatoen tilbageført til den 1. januar 2018.
Der er tale om en landbrugsejendom, hvor stuehuset, der er opført i 1907, har et boligareal på 186 kvm fordelt på 8 værelser, 1 køkken og 1 badeværelse. Stuehusets værdi udgjorde pr. 1. oktober 2018 861.800 kr.
Ifølge opslag i CPR-registret har klageren haft registreret bopælsadresse på [adresse1], [by1], fra den 18. december 2015. Ved en adressesøgning fremgår det, at klagerens ægtefælle og fire børn har haft registreret bopælsadresse på [adresse1], [by1], fra henholdsvis den 18. december 2015 og den 22. januar 2016.
Det fremgår af den fremlagte direktørkontrakt mellem selskabet og klageren, at klageren tiltrådte som direktør den 26. juni 2018, at lønnen udgør 0,00 kr., men at klageren som direktør får stillet fri bolig til rådighed fra selskabets side, og at klageren som direktør har pligt til at opfylde bopælspligten. Kontrakten er underskrevet af klageren som henholdsvis direktør og på vegne af selskabet den 28. juli 2018.
Ifølge Skattestyrelsens oplysninger har selskabet siden 2018 foretaget indberetning til eIndkomst vedrørende værdi af fri bolig for klageren med 56.000 kr. årligt, svarende til 4.667 kr. pr. måned.
Skattestyrelsen har i forbindelse med sagens behandling anmodet Vurderingsstyrelsen om hjælp til at fastsætte markedslejen for stuehuset. Vurderingsstyrelsen har den 3. august 2022 fastsat markedslejen til 96.000 kr. årligt, svarende til 8.000 kr. pr. måned fra 2018 og frem til den 3. august 2022. Det fremgår af fastsættelsen, at Vurderingsstyrelsen har lagt vægt på stuehuset størrelse, alder, til- og ombygning, beliggenhed og hvad tilsvarende boliger udlejes til i nærområdet.
Skattestyrelsen sendte den 16. august 2022 forslag til afgørelse af klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2018 til 2021, hvorefter værdien af fri bolig blev ansat til 96.000 kr. årligt. Skattestyrelsen traf den påklagede afgørelse den 11. oktober 2022 i overensstemmelse med forslaget til afgørelse.
Klagerens repræsentant har den 16. januar 2023 fremlagt en vurdering af markedslejen for stuehuset foretaget af en ejendomsmægler fra [virksomhed3]. Ifølge ejendomsmæglerens vurdering vil markedslejen uden forbrug være 48.000 kr. årligt, svarende til 4.000 kr. pr. måned. Ejendomsmægleren har ved vurderingen lagt vægt på, at stuehuset ligger tæt på gårdens mælkeproduktion, hvorved der er støj- og lugtgener, stuehusets alder og ejendommens generelle beliggenhed.
Under Skatteankestyrelsens behandling af sagen har klagerens repræsentant den 20. januar 2023 anmodet om, at der afholdes syn og skøn vedrørende fastsættelse af markedslejen for stuehuset. Følgende fremgår af syn- og skønsrapporten af 7. juli 2023:
”[...]
Spørgsmål 1:
Skønsmanden bedes foretage besigtigelse af ejendommen beliggende på adressen [adresse1], [by1], og herefter oplyse, hvad rette markedsleje for stuehuset beliggende på ejendommen er?
Skønsmanden bedes foretage vurderingen af markedslejen for stuehuset for årene: 2018, 2019, 2020, 2021, 2022 og 2023.
Svar på spørgsmål 1:
Beskrivelse:
Ejendommen er et større produktionslandbrug med malkekvæg og planteavl.
Stuehuset er beliggende meget centralt, lige øst for malkestalden (ca. 19 m) og også tæt på de øvrige avlsbygninger.
Mod syd og vest med have og opvokset område med ældre træer.
Beliggenheden er således tæt på produktionsapparatet, og ikke særlig afskærmet, hvilket indebærer der hovedparten af døgnet er aktivitet og støj på to sider af huset.
Iflg. BBR opført 1907, tilbygget i 1980 og nu med bebygget areal på 186 m².
Der er 2014-2015 foretaget modernisering og ombygning med bl.a. gulvvarme i hovedparten af boligen, nyt køkken, bad, bryggers, nye vinduer, og så vidt det kan skønnes også nyt eternittag, således boligen fremtræder tidssvarende.
Indrettet med stue/køkken, bryggers, bad, tre soveværelser, kontor og fordelingsrum. Det er oplyst stuehuset opvarmes med vand til vand anlæg baseret på jordvarme.
Vandforsyning fra gårdens egen vandforsyning.
Jeg skønner den årlige markedsleje for stuehuset er følgende:
År | årlig leje kr. |
2018 | 72.000 |
2019 | 72.563 |
2020 | 73.056 |
2021 | 73.196 |
2022 | 75.097 |
2023 | 78.101 |
Det forudsættes her lejekontrakten indgås på sædvanlige boliglejevilkår, hvor lejer har indvendig vedligeholdelse, udlejer udvendig vedligeholdelse, hvor lejemålet er afleveret nyistandsat, og hvor lejer ud over lejen afholder udgifter til forbrug af el, vand og varme. Lejen pristalsreguleres i f.t. nettoprisindexet efter gældende regler.
[...]”
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har for indkomstårene 2018, 2019, 2020, og 2021 ændret grundlaget for klagerens skatteansættelse vedrørende værdi af fri bolig.
Som begrundelse herfor har Skattestyrelsen anført følgende:
”[...]
2. Yderligere værdi af fri bolig med bopælspligt
[...]
2.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Du er som direktør og den reelle hovedanpartshaver i selskabet [virksomhed1] ApS omfattet af ligningslovens § 2, og du har som direktør og den reelle hovedanpartshaver væsentlig indflydelse på egen aflønningsform.
Du har faet stillet helårsbolig til rådighed fra dit selskab. Ejendommen du har til rådighed, er en landbrugsejendom med bopælspligt.
I henhold til statsskattelovens § 4 er rådigheden over ejendommen skattepligtig indkomst for dig.
Beskatning af fri bolig - ansat hovedaktionærer:
En hovedaktionær som er ansat eller vil kunne anses som ansat, beskattes jf. ligningsloven§ 16,
stk. 1 af fri bolig til rådighed og værdiansættelsen fastsættes jf. ligningsloven § 16, stk. 9 som er hovedreglen for beskatning af værdi af fri helårsbolig for hovedaktionærer.
Undtagelse til denne hovedregel fremgår af sidste punktum i § 16, stk. 9, som siger at reglen ikke finder anvendelse, såfremt en ansat direktør eller en anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform ifølge anden lovgivning opfylder eller har opfyldt en bopælspligt i relation til helårsboligen og er lovgivningsmæssigt forhindret i at overtage helårsboligen til sin personlige ejendom.
Følgende to betingelser skal være opfyldte for at blive omfattet af undtagelsen:
| • | Bopælspligten skal være fastsat af lovgivning, som f.eks. i landbrugsloven. En bopælspligt, der er baseret på aftale, kontrakt eller lignende, er ikke nok til, at undtagelsesbestemmelsen finder anvendelse. |
| • | Hovedaktionæren skal aktuelt opfylde bopælsforpligtelsen, altså at han faktisk bebor helårsboligen. Se pkt. 3.4.7 i Cirkulære nr. 1 af 2. januar 2001. |
Dette betyder at ansatte hovedaktionærer, der får stillet en helårsbolig med bopælspligt til rådighed omfattes af reglerne vedr. beskatning af værdi af markedsleje, jf. ligningsloven § 16, stk. 3.
Har hovedaktionæren bolig i en ejendom, der tilhører selskabet, vil der foreligge yderligere beskatning, såfremt lejen er fastsat til et beløb, der er mindre end hvad der kunne opnås ved udleje til tredjemand.
Der gives nedslag i beskatningen af den fri bolig, med eventuel egenbetaling af husleje.
Skattestyrelsen har ved deres kontrol af fri bolig i denne sag konstateret og vurderet følgende:
På baggrund af:
| • | at fri bolig vedr. [adresse1], [by1] er selvangivet / indberettet med uændret kr. 56.000 pr. år for perioden 2018 - 2021 |
| • | at der ifølge selskabets lønindberetninger vedrørende hovedanpartshaver ikke igennem årene er sket egenbetaling vedr. husleje for [adresse1], [by1] |
og i forhold til:
| • | at ejendommen er ejet af hovedanpartshaverens selskab |
| • | at den samlede købesum for ejendommen pr. 17/12-2015 var kr. 50.671.400 |
| • | at ejendomsvurderingen, stuehusværdi for 2018 – 2021 udgør kr. 861.800 |
| • | at ejendommen er på 186 boligkvadratmeter |
| • | at ejendommen indeholder 8 værelser, 1 bad, 1 toilet |
| • | at hovedanpartshaver og hans ægtefælle har beboet ejendommen fra december 2015 til dags dato og sammen med ægteparrets 4 børn fra januar 2016 |
| • | at der ikke er tilmeldt øvrige beboere på adressen ud over hovedanpartshaver og dennes familie, hvorfor hele ejendommen står til hovedanpartshavers rådighed |
er det Skattestyrelsens vurdering, at det selvangivne beløb vedr. fri bolig på kr. 56.000 ikke er korrekt i forhold til en skønnet markedsleje.
Umiddelbart skønnes markedslejen for en ejendom med den:
- beliggenhed, købspris, ejendomsvurdering, størrelse, vedligeholdelsesgrad, de udenoms faciliteter der findes, det prisniveau der er på udlejningsvillaer i området m.v., at skulle skønnes til et højere beløb end selvangivet.
Markedslejen er markedsværdien, svarende til den værdi, som boligen kan indbringe ved udleje til en uafhængig 3 part, jf. Ligningslovens § 2 og Ligningslovens §16 stk. 3.
Da ejendommen er vurderet som landbrugsejendom er udgangspunktet, at der er bopælspligt på ejendommen.
Ud fra ovenstående har Skattestyrelsen i juli 2022 rettet henvendelse til Vurderingsstyrelsen for at få et skøn over markedslejen på ejendommen [adresse1], [by1].
Vurderingsstyrelsen har vurderet markedslejen til 8.000 kr. pr. måned, svarende til 96.000 kr. pr. år, fra og med 2018.
Vurderingsstyrelsens vurdering vedlægges som Bilag 1.
Rådgiver har i bemærkninger til forslag af 16. august 2022 anført, at du har oplyst, at huset ikke indeholder 8 værelser. Der er 3 værelser og et kontor.
Der er ikke medsendt noget som dokumenterer denne oplysning.
Ifølge CPR bor der 7 voksne personer på adressen, de 4 sidste ankomne er flyttet ind i januar 2016. De 7 personer er mellem 18 og 55 år gamle.
Skattestyrelsens opfattelse er, at det er usandsynligt, at 7 voksne personer bor i et hus med kun 3 værelser.
Rådgiver oplyser desuden at de er uenige i Vurderingsstyrelsens fastsatte markedsleje, med følgende anbringender: "Vurderingsstyrelsen kommer ikke nærmere ind på, hvorvidt de udlejningsboliger i nærområdet, som de ar inddraget i deres vurdering, er stuehuse til landbrugsejendomme med husdyrproduktion."
Vurderingsstyrelsens skriver, at de i vurderingen har lagt til grund, "hvad tilsvarende boliger udlejes til i nærområdet. "
Skattestyrelsens opfattelse er, at Vurderingsstyrelsen med termen "tilsvarende boliger" mener stuehuse til landbrugsejendomme.
Det luftfoto som rådgiver har vedlagt, er tilgængelig på internettet, og må efter Skattestyrelsens opfattelse antages, at være anvendt af Vurderingsstyrelsen i forbindelse med fastsættelse af markedslejen.
Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at den markedsleje som Vurderingsstyrelsen har fastsat bør anvendes til brug for beskatning af fri bolig.
Rådgiver gør opmærksom på, at den skattepligtige værdi alene skal tillægges udgifter til el, varme og vand i det omfang selskabet betaler herfor.
Skattestyrelsen er enig med rådgiver i, at selskabets afholdte udgifter til ejendomsskat og forsikring på ejendommen ikke skal tillægges.
Skattestyrelsens afgørelse
Markedslejen fastsættes efter det skøn som Vurderingsstyrelsen har foretaget til 8.000 kr. pr. måned, svarende til 96.000 kr. pr. år, fra og med 2018.
Indkomståret 2018:
Dette betyder, at personlig indkomst skal forhøjes med kr. 40.000 vedrørende beskatning af fri bolig.
Specielt for 2018: der er selvangivet fri bolig med 56.000 kr. som bidragspligtig B-indkomst, dette beløb nedsættes til 0 kr.
Og i stedet beskattes 96.000 kr. som bidragsfri B-indkomst. Se skemaet øverst i dette brev:
”Skattestyrelsen foreslår at ændre grundlaget for din skat for 2018-2021 sådan:”
Indkomstårene 2019-2021:
Dette betyder, at personlig indkomst skal forhøjes med kr. 40.000 for hvert af indkomstårene 2019-2021 vedrørende beskatning af fri bolig med bopælspligt, jf. personskattelovens § 3.
[...]”
Skattestyrelsen har den 12. december 2022 udtalt følgende til klagen:
”[...]
Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:
I klagens afsnit Begrundelse for vores påstand skriver klagerens repræsentant:
Vi har bemærket, at hverken Skattestyrelsen eller Vurderingsstyrelsen har besigtiget den om- handlede landbrugsejendom og det tilknyttede stuehus.
Vi har ved henvendelse til en sagkyndig ejendomsmægler, som er bekendt med den omhandlede ejendom og som kender lokalområdet, fået oplyst, at huslejen næppe overstiger 4-5.000 kr. månedligt.
Skattestyrelsens udtalelse:
Skattestyrelsen gør opmærksom på, at det er muligt at finde oplysninger og foto af ejendommen på internettet. Disse oplysninger er en del af de oplysninger vi har til rådighed om ejendommen og dermed en del af det foreliggende grundlag.
.
Der er ikke ved indsigelser til Skattestyrelsens forslag til afgørelse, sendt materiale ind som kunne dokumentere, at ejendommens markedsværdi skulle være forskellig fra den vurdering som Vurderingsstyrelsen har givet. I forbindelse med indsigelserne blev der blot oplyst at ejendommen kun havde 2 værelser, hvilket virker usandsynligt, når der dels har boet mange personer i ejendommen på samme tid og at ejendommen er 186 kvm.
Der er ved indsigelserne til Skattestyrelsens forslag til afgørelse ikke givet oplysninger om at der har været kontakt til sagkyndig ejendomsmægler.
Skattestyrelsen vil gerne have mulighed for at se dokumentation for de oplysninger der er modtaget fra den sagkyndige ejendomsmægler, så vi har mulighed for at give udtalelse i tilfælde af at der i denne dokumentation er nye oplysninger.
[...]”
Skattestyrelsen har udtalt følgende i supplerende udtalelse af 19. januar 2023:
”[...]
Vedrørende de oplysninger, som I har modtaget under behandlingen af klagen over Skattestyrelsens afgørelse af 11. oktober 2022 og 10. oktober 2022, sendes hermed følgende supplerende udtalelse.
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at den fremsendte udtalelse om vurdering af markedslejen på stuehuset [adresse1], [by1] fra ejendomsmægler [person1], bærer præg af en meget generel vurdering, uden nye detaljer omkring ejendommen og dennes beliggenhed.
Der nævnes at husets alder og størrelse er taget med i ejendomsmæglerens vurdering, uden nærmere oplysninger om disse. I vurderingen fra Vurderingsstyrelsen nævnes husets størrelse og alder: 186 m², opført i 1907 samt til- og ombygning i 1980, hvilket viser at disse ligeledes er med i Vurderingsstyrelsens vurdering.
I vurderingen fra Vurderingsstyrelsen fremgår det, at der i vurderingen er medtaget det faktum, at der er tale om et stuehus tilknyttet en landbrugsejendom. Vurderingsstyrelsen skriver: ”Stuehuset er beliggende i tilknytning til landbrugets driftsbygninger. Ejendommen er beliggende i landzone mellem [by2] og [by3] ca. 5 km nord for [by1].”
Ejendomsmægleren nævner, at der er ca. 5 km til nærmeste offentlige transport. Dette kan suppleres med, at der er 5,7 km til den lokale skole og 5,5 km til nærmeste købmand.
Vurderingsstyrelsen antages at være bevidst om, at der i forbindelse med landbrugsdrift vil være støj, larm og lugtgener, når de foretager vurdering af et stuehus beliggende i tilknytning til landbrugets driftsbygninger. Ejendomsmæglerens oplysninger om disse gener kan derfor ikke betragtes som nye oplysninger.
Skattestyrelsen bemærker ligeledes, at ejendomsmægleren skriver, at han ”vil mene at markedslejen uden forbrug er kr. 4.000 pr. måned.”
Efter Skattestyrelsens opfattelse viser dette ligeledes, at der ikke er tale om en konkret vurdering af markedslejen på stuehuset [adresse1], [by1].
[...]”
Skattestyrelsen har den 8. september 2023 udtalt følgende til syn- og skønserklæringen af 7. juli 2023:
”[...]
Jeg har nu gennemlæst Syn- og skønsmandens vurdering.
Jeg finder ikke anledning til at anfægte Syn- og skønsmandens vurdering af markedslejen for
stuehuset.
[...]”
Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har den 5. december 2022 nedlagt påstand om, at boligværdien for indkomstårene 2018, 2019, 2020 og 2021 nedsættes til 56.000 kr. årligt, som svarer til det selvangivne.
Til støtte herfor har repræsentanten anført følgende:
”[...]
Den påklagede afgørelse
Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at værdien af den omhandlede fribolig bør fastsættes til 8.000 kr. pr. måned eller 96.000 kr. årligt for indkomstårene 2018, 2019, 2020 og 2021.
Der er for de omhandlede indkomstår selvangivet 56.000 kr. årligt, hvorved der fremkommer en årlig forhøjelse af værdien på 40.000 kr.
Skattestyrelsens begrundelse
Skattestyrelsen har lagt følgende oplysninger til grund for værdiansættelsen:
| • | at den samlede købesum for ejendommen pr. 17/12 2015 udgjorde 50.671.400 kr. |
| • | at stuehuset andel af ejendomsværdien har udgjort 861.800 kr. |
| • | at stuehuset er på 186 kvadratmeter |
| • | at ejendommen indeholder 8 værelser, 1 bad og 1 toilet |
| • | at hovedanpartshaveren og hans ægtefælle har beboet stuehuset sammen med parrets 4 børn |
| • | og at hele stuehuset står til hovedanpartshaverens rådighed. |
Skattestyrelsen anfører, at værdiansættelsen skal ske til markedsværdien, svarende til den værdi, som boligen kan indbringe ved udleje til en uafhængig 3 part. Samtidig anføres, at der som udgangspunkt er bopælspligt på ejendommen, da ejendommen er en landbrugsejendom.
Under sagsforløbet har Vurderingsstyrelsen vurderet markedslejen til 8.000 kr. pr. måned. Denne vurdering har Vurderingsstyrelsen begrundet med, at stuehuset er på 186 kvm., er opført i 1907 som et traditionelt stuehus til landbrugsejendom i rød mursten med eternittag med til- og ombygning i 1980.
Stuehuset er beliggende i tilknytning til landbrugets driftsbygninger. Ejendommen er beliggende i landzone mellem [by2] og [by3] ca. 5 km nord for [by1].
I vurderingen har Vurderingsstyrelsen lagt til grund, hvad tilsvarende boliger udlejes til i nærområdet, boligens alder, synlige stand og størrelse. Boligen er ikke besigtiget.
[...]
Begrundelse for vores påstand
Vi har bemærket, at hverken Skattestyrelsen eller Vurderingsstyrelsen har besigtiget den omhandlede landbrugsejendom og det tilknyttede stuehus.
Vi har ved henvendelse til en sagkyndig ejendomsmægler, som er bekendt med den omhandlede ejendom og som kender lokalområdet, fået oplyst, at huslejen næppe overstiger 4-5.000 kr. månedligt.
Vi er af den opfattelse, at et syn og skøn i denne sag vil kunne tilføre sagen nye væsentlige oplysninger, og vi vil derfor anbefale, at der gennemføres en syns- og skønsforretning.
[...]”
Der har været afholdt et telefonmøde mellem klagerens repræsentant og Skatteankestyrelsens sagsbehandler den 11. september 2023. Klagerens repræsentant oplyste på mødet, at han og klageren, lig Skattestyrelsen, er tilfredse med syn- og skønsmandens vurdering og kan derfor tilslutte sig denne. Repræsentanten bekræftede, at de således ønsker, at der bliver truffet afgørelse i tråd med syn- og skønsmandens vurdering.
Klagerens repræsentant har den 2. oktober 2023 sendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse:
[...]
Vi har modtaget Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse for så vidt angår indkomstårene 2018, 2019, 2020 og 2021. Sagen vedrører værdiansættelse af bolig og har været genstand for syn og skøn.
Vi kan oplyse, at vi ingen bemærkninger har til sagsfremstillingen og forslaget til afgørelse.
[...]”
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten skal tage stilling til værdien af fri bolig for klageren for indkomstårene 2018, 2019, 2020 og 2021, herunder om et afholdt syn og skøn over værdien af boligen skal lægges til grund ved sagens afgørelse.
Retsgrundlaget
Værdien af hel eller delvis fri bolig er skattepligtig efter statsskattelovens § 4.
Ifølge ligningslovens § 2, stk. 1, skal skattepligtige ved den skatte- eller udlodningspligtige indkomst anvende priser og vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transaktioner i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionen var afsluttet mellem uafhængige parter.
Udgangspunktet for beregningen af værdien af den fri bolig følger af ligningslovens § 16, stk. 3, hvorefter eksempelvis fri bolig skal ansættes til den værdi, som det må antages at koste den skattepligtige i fri handel, det vil sige markedslejen for boligen.
Når en person er ansat som direktør, eller hvis der er tale om en anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, skal den skattepligtige værdi af en fri bolig fastsættes skematisk efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 9. Ifølge bestemmelsens sidste punktum anvendes den skematiske opgørelse ikke i de tilfælde, hvor skatteyderen er direktør eller er medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, og ifølge anden lovgivning opfylder en bopælspligt og lovgivningsmæssigt er forhindret i at overtage ejendommen til sin personlige ejendom. I de tilfælde skal værdien af fri bolig opgøres ud fra markedslejen af boligen. Der kan henvises til Skatterådets bindende svar af 21. juni 2011, offentliggjort som SKM2011.436.SR.
Landsskatterettens bemærkninger
Det er ubestridt for Landsskatteretten, at selskabet har stillet fri bolig til rådighed for klageren i indkomstårene 2018 til 2021. Sagen vedrører således ansættelsen af markedslejen for stuehuset på [adresse1], [by1].
Landsskatteretten lægger ved sagens afgørelse til grund, at klageren har bopælspligt på ejendommen, hvorved ligningslovens § 16, stk. 9, 2-11. pkt., ikke finder anvendelse, jf. § 16, stk. 9, sidste pkt.
Ifølge syn- og skønsrapporten, som er udarbejdet i forbindelse med klagesagen, udgør markedslejen for stuehuset 72.000 kr. i indkomståret 2018, 72.563 kr. i indkomståret 2019, 73.056 kr. i indkomståret 2020, og 73.196 kr. i indkomståret 2021.
I overensstemmelse med syn- og skønsrapporten finder Landsskatteretten, at markedslejen for stuehuset udgør henholdsvis 72.000 kr. i indkomståret 2018, 72.563 kr. i indkomståret 2019, 73.056 kr. i indkomståret 2020, og 73.196 kr. i indkomståret 2021.
Klageren er hovedanpartshaver i selskabet, og der er tale om kontrollerede transaktioner mellem klageren og selskabet, hvorfor klageren er omfattet af fristerne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens kapitel 4. Da forslag til afgørelse er sendt den 16. august 2022, og den påklagede afgørelse er truffet den 11. oktober 2022, er skatteansættelserne således foretaget rettidigt for alle indkomstår.
Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse i overensstemmelse hermed.