Kendelse af 04-01-2024 - indlagt i TaxCons database den 05-02-2024

Journalnr. 22-0103133

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2018
Ikke godkendt fradrag for udgifter til underleverandører	175.170 kr.	0 kr.	175.170 kr.
Indkomståret 2019
Ikke godkendt fradrag for udgifter til underleverandører	85.250 kr.	0 kr.	85.250 kr.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] ApS, herefter selskabet, blev stiftet den 15. november 2015 af [person1], der også driver selskabet. Selskabet er registreret under branchekoden 532000 ”Andre post- og kurertjenester” og bibranchen 522990 ”Andre tjenesteydelser i forbindelse med transport”. Selskabet har til formål at drive virksomhed med vejgodstransport ydelser og tjenesteydelser i forbindelse af transport.

Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister, CVR, har selskabet for de påklagede indkomstår været registreret med følgende antal ansatte:

Periode	Antal ansatte	Årsværk
1. kvartal 2018	10-19	5-9
2. kvartal 2018	5-9	5-9
3. kvartal 2018	10-19	5-9
4. kvartal 2018	5-9	2-4
1. kvartal 2019	5-9	5-9
2. kvartal 2019	5-9	2-4

Selskaber har haft en omsætning på i alt 4.045.735,93 kr. i 2018 og 3.026.626,77 kr. i 2019.

Selskabet har oplyst, at de har haft en skattepligtige indkomst på -289.183 kr. for indkomståret 2018 og -12.301 kr. for indkomståret 2019.

Skattestyrelsen har den 6. august 2021 anmodet om selskabets regnskabsmateriale og kontoudskrifter, som selskabet har fremsendt til Skattestyrelsen den 27. og 28 september 2021. Den 11. marts 2022 har Skattestyrelsen efter gennemgang af selskabets regnskabsmateriale anmodet selskabet om yderligere bilag til bogføringskonto 1310 ”Direkte omkostninger”. Selskabet indsendte den 9. maj 2022 bilag til bogføringskonto 1310 ”Direkte omkostninger”.

Skattestyrelsen har som følge af selskabet materiale fremsendt forslag til afgørelse af 14. juli 2022 og afgørelse af 2. september 2022 hvor af selskabets momstilsvar er forhøjet med i alt 181.704 kr. for perioden 1. oktober 2017 til 30. juni 2019.

Skattestyrelsens forhøjelse skyldes ikke godkendt fradrag for nedenstående underleverandør samt bogføringer af ukendte underleverandører:

Underleverandører	Beløb ekskl. moms	2018	2019
[virksomhed2]	126.170 kr.	X	X
Ukendte underleverandører	134.250 kr.	X
I alt	260.420 kr.

[virksomhed2], CVR-nr. [...1], blev stiftet den 1. september 2012. Indehaveren af [virksomhed2] var [person2]. [virksomhed2] var registreret under branchekoden 960900 ”Andre personlige serviceydelser i.a.n.” samt bibranchen 471110 ”Købmænd og døgnkiosker” og 561020 ”Pizzeriaer, grillbarer, isbarer m.v.” [virksomhed2] ophørte den 30. august 2019.

[virksomhed2] har i den angivne periode ikke været registreret med ansatte.

Selskabet har fremlagt fakturanr. 2018-01 for 2018 fra [virksomhed2], som Skattestyrelsen har nægtet fradrag for. Fakturaen fremgår uden fakturadato. På fakturaen er der påført, at der i perioden 01-11-2018-30-11-2018 er udført arbejde i form af ”Express kørsel” af pris 30.396 kr., ”udførelse af div. Kørselsopgaver” af pris 5.501 kr. og ”Sorteringsarbejde” af pris 5.023 kr., herunder 40.920 kr. eksklusive moms, moms udgør 10.230 kr., i alt 50.150 kr. inklusive moms. Fakturaen har forfaldsdato den 20. december 2018. Af fakturaen fremgår endvidere, at der i alt skal betales 51.150 kr.

Selskabet har endvidere fremlagt fakturanr. 2019-02 udstedt den 24. januar 2019 og 2019-04 udstedt den 30. april 2019 for 2019 fra [virksomhed2], som Skattestyrelsen også har nægtet fradrag for. På fakturaerne er der påført tekst i form af ”Kurer kørsel” og ”Udførelse af div. Ad hoq opgaver”. Det er anført på fakturaerne, at arbejdet er udført i perioden 01-01-2019 - 20-01-2019 på fakturanr. 2019-02 og perioden 21-03-2019 – 15-04-2019 på fakturanr. 2019-04. Af beskrivelse på fakturanr. 2019-02 fremgår pris, herunder 36.500 kr. og 4.700 kr. eksklusive moms, moms udgør 10.300 kr., i alt 51.500 kr. og af fakturanr. 2019-04 fremgår pris, herunder 39.250 kr. og 4.800 kr. eksklusive moms, moms udgør 11.012,50 kr., i alt 55.062,50 kr. Samlet udgør fakturaerne eksklusive moms i alt 85.250 kr., moms udgør 21.312 kr., i alt 106.562 kr. inklusive moms.

Samlet udgør fakturaudgifterne eksklusive moms 40.920 kr. for indkomståret 2018 og 85.250 kr. for indkomståret 2019.

Fakturaer fra [virksomhed2] fremstår uden oplyst antal timer, enhed og timepris.

Overstående fakturaer er bogført på konto 1310 ”Direkte omkostning m/moms”.

Fakturanr. 2018-01, 2019-02 og 2019-04 fremgår betalt via selskabets bankkonto i [finans1].

Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed2] ikke har tilkendegivet at have momspligtig omsætning i perioden, hvor fakturaerne er udstedt, at der ikke er aflagt regnskab og, at der ikke har været registreret A-skat og arbejdsmarkedsbidrag siden 28. juni 2017.

Skattestyrelsen har endvidere oplyst, at indehaveren af [virksomhed2] til Skattestyrelsen har udtalt, at virksomheden er lukket, at indehaveren ikke husker noget om selskabet, og at der ikke er gemt regnskabsmateriale.

Der er ikke fremlagt en samarbejdsaftale mellem selskabet og [virksomhed2], timesedler eller anden specifikation i tillæg til den fremlagte faktura.

Ukendte underleverandører

Selskabet har ikke fremsendt bilag for bogføringerne med bilagsnr. ”684”, ”932” og ”933” hvoraf bogføringerne fremgår med tekst i form af ”Kørsel faktura tasp” med bogføringsdato den 30. juli 2018, ”[virksomhed3] ApS” med bogføringsdato den 25. september 2018 og ”Aconto retur [virksomhed3]” med bogføringsdato den 28. december 2018.

Af bilagsnr. 684 er der bogført 82.250 kr. eksklusive moms, bilagsnr. 932 er bogført med 40.000 kr. eksklusive moms og bilagsnr. 933 er bogført 12.000 kr. eksklusive moms. I alt udgør de bogførte udgifter eksklusive moms 134.250 kr.

Af selskabets kontoudskrift fremgår bilagsnr. 684 med tekst ”Faktura 130 [virksomhed4]”, bilagsnr. 932 fremgår med tekst ”[virksomhed3] ApS” og bilagsnr. 933 fremgår med tekst ”Aconto retur [virksomhed3]”.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for udgifter til underleverandører på henholdsvis 175.170 kr. og 85.250 kr. for indkomstårene 2018 og 2019.

Som begrundelse for sin afgørelse har Skattestyrelsen anført følgende (uddrag):

”...

1.4.	Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

...

[virksomhed2] og ukendt underleverandør

Fakturaerne fra [virksomhed2] ses ikke at overholde momslovens fakturakrav jævnfør momsbekendtgørelse §57, idet arten og mængden af det udførte arbejde ikke er nærmere specificeret.

Der er vedrørende fakturaerne fra [virksomhed2] endvidere lagt vægt på, at virksomheden ikke har angivet eller betalt moms, A-skat og am-bidrag. Virksomhedsindehaveren [person2] nægter at kende [virksomhed1] ApS. [virksomhed5] ApS og [virksomhed1] ApS har benyttet samme fakturaer numre med samme periode og lignende tekst fra [virksomhed2]. Disse forhold indikerer samlet, at der ikke er leveret en momspligtig ydelse.

Der er vedrørende de resterne bilag (bilag nr. 684, 932 og 933 i indkomståret 2018) lagt vægt på, at selskabet ikke har fremlagt fakturaer, der kan bevise, hvad og hvornår den pågældende ydelse skulle være udført, eller er et udtryk for et fradragsberettiget køb jævnfør momsloven § 37.

Der er herved lagt vægt på, at der ikke vedrørende nogen af underleverandørerne er fremlagt arbejdssedler eller ført anden bevis for, at ydelserne er udført, eller hvor arbejdet konkret er udført henne.

Det er Skattestyrelsens samlede opfattelse, at fakturaerne udstedt af underleverandøren [virksomhed2] i indkomstårene 2018 og 2019, og fakturaerne med bilag nr. 684, 932 og 933 i indkomståret 2018 udstedt af de ukendte underleverandører er fiktive og proforma oprettet, eller i øvrigt er et udtryk for en fradragsberettiget køb. Det er efter vores opfattelse kun oprettet med henblik på at kunne give [virksomhed1] ApS et momsmæssige fradrag, og er ikke oprettet fordi der er leveret en momspligtig ydelse til [virksomhed1] ApS.

...

2.4.	Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

For indkomstårene 2018 og 2019 forhøjer vi selskabets skattepligtige indkomst med henholdsvis 175.170 kr. og 85.250 kr. i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Vi har ved vores gennemgang under punkt 1 konstateret, at der er bogført omkostninger på baggrund af fakturaer, hvor det er vores opfattelse, at den bagvedliggende faktura fra [virksomhed2] er uden reelt indhold og at der ikke har været leveret en ydelse til [virksomhed1] ApS.

Vedrørende de andre bilag (bilag nr. 684, 932 og 933) er det også vores opfattelse, at selskabet ikke har afleveret fakturaerne eller på anden måde sandsynliggjort, at der taler om skattemæssig fradragsberettigede udgifter fra [virksomhed3] ApS og anden. Der er herved lagt vægt på, at [virksomhed3] ApS efter deres registrering ikke sælger ydelser, der er momspligtige, og de ikke er momsregistreret, og deres årsrapport ikke indeholder en omsætning.

Det er vores samlede opfattelse, at der ikke er tale om en fradragsberettiget udgift jævnfør statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Vores opgørelse kan ses i bilag 2.

2.5.	Endelig konklusion

Vi har ikke modtaget bemærkninger fra jer, hvorfor vores afgørelse er i overensstemmelse med vores fremsendte forslag af 14. juli 2022. Begrundelse henvises til punkt 2.4.

...”

Skattestyrelsen har i høringssvar til Skatteankestyrelsen den 16. november 2023 anført følgende (uddrag):

”...

Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse af 19. oktober 2023 som indstiller til stadfæstelse af Skattestyrelsens afgørelse.

Formelt

Skattestyrelsens forslag til afgørelse og afgørelse er fremsendt inden for de fastsatte frister i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, og stk. 2.

Ad retsregler

Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende et varsel i medfør af skatteforvaltningslovens § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. Ændring af indkomståret 2018 skal således varsles senest den 1. maj 2022 og ændring af indkomståret 2019 skal varsles senest den 1. maj 2023.

Uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomstskat foretages eller ændres, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Ad konkret sag

Idet fakturaerne udstedt til selskabet er uden realitet, er ansættelsen for indkomståret 2018 foretaget på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Ved vurderingen er er lagt vægt på at de afviste fakturaer fremgår med sparsomme informationer, og at fakturaerne udstedt af [virksomhed2] ikke indeholder en tilstrækkelig angivelse af omfanget og arten af de leverede ydelser, idet der mangler oplysninger om beskrivelser af arbejdsopgaver, og at der ikke er fremlagt dokumentation i tillæg til fakturaerne der kan sandsynliggøre at den fakturerede ydelse er blevet leveret. Som følge heraf har selskabet derfor forsætligt eller groft uagtsomt angivet urigtige oplysninger, hvorfor betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er opfyldt.

Efter lovens § 27, stk. 2, er der en frist på 6 måneder for varsling af en ekstraordinær genoptagelse. Det er i retspraksis fastslået, at 6-måneders fristen påbegynder, når Skattestyrelsen er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær genoptagelse, jf. Højesteret i SKM2018.4841.HR.

Skattestyrelsen modtog den 9. maj 2022 bilag fra selskabet, efter at Skattestyrelsen anmodede om yderligere oplysninger, herunder om dokumentation i form af samarbejdsaftaler, timesedler, underbilag m.v., som kunne dokumentere at fakturaerne dækkede over afgiftspligtige leverancer. Selskabet den 19. juni 2022 oplyst Skattestyrelsen, at der ikke findes samarbejdskontrakter og underbilag, idet indehaveren ejer begge virksomheder.

Skattestyrelsen kom derfor tidligst den 9. maj 2022 i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær genoptagelse, hvorfor fristen på seks måneder tidligst kan løbe fra denne dag.

Forslaget til afgørelse er sendt af Skattestyrelsen den 14. juli 2022, og er dermed afsendt inden der er gået seks måneder fra at Skattestyrelsen kom i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger. Afgørelsen er dateret den 2. september, og er således også fremsendt inden for udløbet af fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt.

Materielt

Klager har ikke løftet bevisbyrden for at fakturaerne fra [virksomhed2] samt fra de ukendte underleverandører er reelle og dermed at de bogførte udgifter er fradragsberettigede.

Ad retsgrundlag

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten, herunder skal udgiftsafholdelsen ligge inden for de naturlige rammer af virksomheden.

Bevisbyrden for, at der foreligger fradragsberettigede udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, påhviler som udgangspunkt skatteyderen, jf. SKM2004.162.HR.

Den der anser sig berettiget til fradrag for udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, må således i fornødent omfang kunne dokumentere eller i hvert fald sandsynliggøre, at betingelserne for fradrag er opfyldt.

Beviskravet vil efter retspraksis typisk blive skærpet i tilfælde, hvor der foreligger usædvanlige omstændigheder, der kan tale imod, at der er tale om fradragsberettigede udgifter, jf. SKM2009.325.ØLR.

Ifølge bogføringslovens § 9 skal enhver registrering dokumenteres med bilag, og såfremt der er udstedt eksternt bilag, skal dette så vidt muligt benyttes. Bilag skal oplyse, hvad der er nødvendigt for at identificere kontrolsporet, herunder tydeligt angive transaktionsdato og beløb. Det følger endvidere af bogføringslovens § 5, at der ved bilag forstås enhver nødvendig dokumentation for transaktioner, der registreres i bogføringen, uanset dokumentationen er på elektronisk medie, mikrofilm, papir eller andet medie.

Ad konkret sag

Selskabet har som dokumentation for samarbejdet med underleverandøren [virksomhed2] fremlagt 3 fakturaer samt kontoudskrifter og bogføring. Dette vurderes dog ikke at være tilstrækkeligt, da der foreligger usædvanlige omstændigheder ved samarbejdet. Ved vurderingen er der lagt vægt på at fakturaerne fra [virksomhed2] ikke indeholder en tilstrækkelig angivelse af omfanget og arten af de leverede ydelser, idet der mangler oplysninger om beskrivelse af arbejdsopgaver, hvor og hvornår arbejdet er udført, og hvem der har udført arbejdet. Derudover var [virksomhed2] ikke registreret med ansatte for den angivne periode, og er i dag ophørt. Endeligt har [virksomhed2] været registreret under en anden branchekode end selskabet, og har ikke aflagt regnskab.

Selskabet har ikke fremlagt underbyggende dokumentation i tilknytning til fakturaerne, såsom samarbejdskontrakter, korrespondance med underleverandørerne, timesedler for det fakturerede arbejde, erklæringer fra underleverandører om omfanget af samarbejdet, identifikation af kontaktpersoner eller andet materiale der forekommer ved sædvanligt samarbejde.

Det forhold, at fakturaerne fra [virksomhed2] er betalt ved elektroniske pengeoverførsler, udgør ikke i sig selv dokumentation for, at leveringer af de fakturerede ydelser har fundet sted, og kan således ikke føre til et andet resultat.

For så vidt angår fradrag for bogføringerne med bilagsnr. 684, 932 og 933 findes det ligeledes at selskabet ikke har løftet bevisbyrden for, at udgifterne er afholdt for at erhverve, sikre eller vedligeholde selskabets indkomst efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der er ikke fremlagt fakturaer, der kan bevise, hvad den pågældende ydelse skulle have været, eller hvornår den pågældende ydelse skulle være udført, eller om ydelsen skulle være fradragsberettiget.

Selskabet har heller ikke under sagens forløb fremsendt ekstern dokumentation for udgifterne, der sandsynliggør at betingelserne for fradrag er opfyldt.

...”

Selskabets opfattelse

Selskabets repræsentant har fremsat påstand om, at der godkendes fradrag for udgifter til underleverandører med 175.170 kr. og 85.250 kr. for indkomstårene 2018 og 2019.

Til støtte for sin påstand har selskabets repræsentant anført følgende (uddrag):

”...

3. ANBRINGENDER

3.1. SELSKABSSKAT

3.1.1. BEVISBYRDEREGLERNE ER IKKE LOVFÆSTEDE OG ER ALENE PRAKSIS OG I ANDEN RÆKKE ALMINDELIGE RETSGRUNDSÆTNINGER UNDER ENTEN GRUNDLOVENS § 3 ELLER GRUNDLOVENS § 43, 1. LED

De relevante bevisbyrdereglerne, hvorunder [virksomhed1] ApS har bevisbyrden, er ikke lovfæstede og hviler på alene praksis og i anden række almindelige retsgrundsætninger.

Bevisbyrdereglerne kan enten kvalificeres under Grundlovens § 3 som formel skatteret eller under Grundlovens § 43, 1. led, som materiel skatteret. Sådanne bevisbyrderegler vil i alle tilfælde som alene praksis være klart ulovlige for Skatteministeren m.fl.

Hvis bebyrdereglerne kvalificeres under Grundlovens § 43, 1. led, som materiel skatteret, så vil de i skærpende retning for [virksomhed1] ApS udgøre en hjemmelsmangel. I alle tilfælde vil de i givet fald være klart ulovlige for Skatteministeren.

Den principale påstand skal allerede derfor tages til følge.

3.1.2. FRADRAG FOR UDGIFTER

[virksomhed1] ApS har tilstrækkeligt godtgjort fradrag for udgifter på 175.170 kr. i indkomståret 2018 og på 85.250 kr. i indkomståret 2019 i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Den principale påstand skal også derfor og i sig selv tages til følge.

...”

Selskabets repræsentant har i et møde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler oplyst, at der påklages over moms og skat.

Selskabets repræsentant har den 20. november 2023 fremsendt yderligere bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og anført følgende (uddrag):

”...

Jeg skal hermed fremkomme med bemærkninger til alle 4 sammenholdte sager for henholdsvis [virksomhed5] ApS og [virksomhed1] ApS med Skatteankestyrelsens sagsnr.: [sag1], [sag2], [sag3] og 22-0103133.

Samtlige påstande og anbringender fastholdes sammen med begæringen om retsmøde i samtlige omhandlede sager.

I den forbindelse er begge de omhandlede selskabets ejer klar over, at han meget gerne snarest skal fremkomme med dokumentation m.v. til i første række sin advokat, således at - der som tidligere oplyst over for Skatteankestyrelsen - kan fremkommes med supplerende anbringender og supplerende dokumentation.

...”

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, hvorvidt det er med rette, at Skattestyrelsen har forhøjet selskabets skattepligtige indkomst med i alt 260.420 kr. for indkomstårene 2018 og 2019, idet Skattestyrelsen har nægtet at godkende fradrag for selskabets udgifter til underleverandører, samt at der ikke er fremlagt fakturaer for nogle af selskabets bogførte udgifter.

Retsgrundlaget

Bevisbyrden for, at der foreligger fradragsberettigede udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, påhviler - i overensstemmelse med, hvad der generelt gælder for skattemæssige fradrag – som udgangspunkt skatteyderen, jf. højesteretsdom af 19. marts 2004, offentliggjort som SKM2004.162.HR.

Den, der anser sig berettiget til fradrag for udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, må således i fornødent omfang kunne dokumentere eller i hvert fald sandsynliggøre, at betingelserne for fradrag er opfyldt.

Ifølge bogføringslovens § 9 skal enhver registrering dokumenteres ved bilag, og såfremt der er udstedt eksternt bilag, skal dette så vidt muligt benyttes. Bilag skal oplyse, hvad der er nødvendigt for at identificere kontrolsporet, herunder tydeligt angive transaktionsdato og beløb. Det følger af bog-føringslovens § 5, at der ved bilag forstås enhver nødvendig dokumentation for transaktioner, der registreres i bogføringen, uanset dokumentationen er på elektronisk medie, mikrofilm, papir eller andet medie.

Landsskatterettens begrundelse

Underleverandøren [virksomhed2]

Selskabet har som dokumentation fremlagt 3 fakturaer fra [virksomhed2], kontoudskrifter og bogføring.

Under normale omstændigheder ville denne dokumentation som udgangspunkt være tilstrækkelig til at dokumentere, at der er tale om fradragsberettigede udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Landsskatteretten finder efter en samlet konkret vurdering, at den fremlagte dokumentation i form af fakturaer fra [virksomhed2] ikke er tilstrækkelig dokumentation for, at der er tale om fradragsberettigede udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Retten har lagt vægt på, at fakturaerne fra [virksomhed2] ikke indeholder en tilstrækkelig angivelse af omfanget og arten af de leverede ydelser, idet der mangler oplysninger om beskrivelse af arbejdsopgaver, hvor og hvornår arbejdet er udført, og hvem der har udført arbejdet. Der er videre lagt vægt på, at [virksomhed2] ikke har været registreret med ansatte for den angivne periode, at de er ophørt og har været registreret under anden branchekode end selskabet, samt at de ikke har aflagt regnskab.

Selskabet har i tilknytning til fakturaerne ikke fremlagt anden dokumentation i form af samarbejdskontrakter, korrespondance med underleverandørerne, timesedler for det fakturerede arbejde, erklæringer fra underleverandørerne om omfanget af samarbejdet, identifikation af kontaktpersoner eller andet materiale der forekommer ved sædvanligt samarbejde og som understøtter fakturaerne.

Det forhold, at fakturaerne er betalt ved elektroniske pengeoverførsler, udgør ikke i sig selv dokumentation for, at leveringer har fundet sted, hvorfor dette ikke kan føre til et andet resultat.

Ukendte underleverandører

Landsskatteretten skal derudover tage stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen har afslået at godkende fradrag for bogføringerne med bilagsnr. 684, 932 og 933 for i alt 134.250 kr. ekskl. moms.

Retten finder, at selskabet ikke har løftet bevisbyrden for, at udgifterne er afholdt til at erhverve, sikre eller vedligeholde selskabets indkomst efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Selskabet har ikke under sagens behandling fremlagt ekstern dokumentation for udgifterne, der tilstrækkeligt sandsynliggør at betingelserne for fradrag er opfyldt, hvorfor der ikke kan godkendes fradrag herfor.

Frist efter skatteforvaltningsloven

Skattestyrelsen har ændret selskabets skattepligtige indkomst for indkomstårene 2018 efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Told- og Skatteforvaltningen kan ikke afsende et varsel i medfør af skatteforvaltningslovens § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Dette følger af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. Ændring af indkomståret 2018 skal således varsles senest den 1. maj 2022 og ændring af indkomståret 2019 skal varsles senest den 1. maj 2023.

Uanset fristerne i § 26, kan en ansættelse af indkomstskat foretages eller ændres, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Dette følger af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Skattestyrelsen har ved afgørelsen fundet, at ansættelsen for indkomståret 2018 er foretaget på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Dette skyldes, at Skattestyrelsen anser fakturaerne udstedt til selskabet som værende uden realitet.

Henset til at de afviste fakturaer fremgår med sparsomme informationer, at fakturaerne udstedt af [virksomhed2] ikke indeholder en tilstrækkelig angivelse af omfanget og arten af de leverede ydelser, idet der mangler oplysninger om beskrivelser af arbejdsopgaver, at der ikke er fremlagt dokumentation i tillæg til fakturaerne, tiltræder Landsskatteretten Skattestyrelsens afgørelse om, at selskabet forsætligt eller groft uagtsomt har angivet urigtige oplysninger. Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er dermed opfyldt.

Ifølge skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er der en frist på 6 måneder for varsling af en ekstraordinær genoptagelse. Det er i retspraksis fastslået, at 6-måneders fristen påbegynder, når Skattestyrelsen er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær genoptagelse.

Der henvises til Højesterets dom af 30. august 2018, offentliggjort i SKM2018.481.HR.

Skattestyrelsen modtog den 9. maj 2022 bilag fra selskabet, efter Skattestyrelsens anmodning om yderligere oplysninger, herunder om dokumentation i form af samarbejdsaftaler, timesedler, underbilag m.v., som kunne dokumentere at fakturaerne dækkede over afgiftspligtige leverancer. Selskabet har den 19. juni 2022 oplyst Skattestyrelsen, at der ikke findes samarbejdskontrakt og underbilag, da indehaveren ejer begge virksomheder.

Det er rettens opfattelse, at Skattestyrelsen tidligst den 9. maj 2022 kom i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær genoptagelse. Derfor er det tidsligst fra dette tidspunkt, at fristen på seks måneder løber.

Skattestyrelsen udsendte forslag til afgørelse den 14. juli 2022 og dermed inden der er gået seks måneder fra de er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger. Ansættelsen er dateret den 2. september 2022.

Landsskatteretten finder herefter, at Skattestyrelsen ved varsel af 14. juli 2022 og efterfølgende afgørelse den 2. september 2022 har handlet inden for fristerne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.