Kendelse af 04-01-2024 - indlagt i TaxCons database den 02-02-2024

Journalnr. 22-0103124

Klagepunkt

Skattestyrelsens

afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens

afgørelse

Indkomståret 2018

Ikke godkendt fradrag for udgifter til underleverandører

404.784 kr.

0 kr.

404.784 kr.

Indkomståret 2019

Ikke godkendt fradrag for udgifter til underleverandører

402.349 kr.

0 kr.

402.349 kr.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] ApS, herefter selskabet, blev stiftet den 7. september 2017 af [person1], der også driver selskabet. Selskabet er registreret under branchekoden 494100 ”Vejgodstransport” og har til formål at drive transportvirksomhed samt hermed beslægtet virksomhed.

Selskabet er ejet med 50 % af [person1], og 50 % af [person2] i perioden 7. september 2017 til 31. december 2019.

Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister, CVR, har selskabet for de påklagede indkomstår været registreret med følgende antal ansatte:

Periode

Antal ansatte

Årsværk

2. kvartal 2018

10-19

5-9

3. kvartal 2018

10-19

5-9

4. kvartal 2018

10-19

10-19

1. kvartal 2019

10-19

5-9

2. kvartal 2019

10-19

5-9

3. kvartal 2019

10-19

5-9

Oktober 2019

17

11

Selskabet har haft en omsætning på i alt 6.392.519,83 kr. for indkomståret 2018 og 7.956.839,51 kr. for indkomståret 2019.

Skattestyrelsen har den 6. august 2021 anmodet om selskabets regnskabsmateriale og kontoudskrifter, som selskabet har fremsendt til Skattestyrelsen den 29. september 2021. Den 11. marts 2022 har Skattestyrelsen efter gennemgang af selskabets regnskabsmateriale bedt selskabet om yderligere bilag til bogføringskonto 1310 ”Direkte omkostninger” og bogføringskonto 3617 ”mindre anskaffelse”. Selskabet fremsendte den 20. april 2022 de anmodede bilag.

Skattestyrelsen har som følge af selskabet materiale fremsendt forslag til afgørelse af 14. juli 2022 og afgørelse af 2. september 2022 hvor af selskabets momstilsvar er forhøjet med i alt 201.784 kr. for perioden 1. juni 2018 til den 30. oktober 2019.

Forhøjelsen skyldes ikke godkendt fradrag for underleverandører og ukendte underleverandører som kan specificeres således:

Underleverandører

Beløb ekskl. moms

Moms

Beløb inkl. moms

2018

2019

[virksomhed2] ApS

85.100,00 kr.

21.275,00 kr.

106.375,00 kr.

X

[virksomhed3] ApS

40.750,00 kr.

10.187,50 kr.

50.937,50 kr.

X

[virksomhed4]

395.118,00 kr.

98.780,00 kr.

493.898,00 kr.

X

X

[virksomhed5]

101.000,00 kr.

25.250,00 kr.

125.250,00 kr.

X

Ukendte underleverandører og udokumenterede udgifter

185.166,38 kr.

46.292,10 kr.

231.458,48 kr.

X

X

I alt

807.134 kr.

201.785 kr.

1.007.919 kr.

[virksomhed2] ApS, CVR-nr. [...1], herefter [virksomhed2], blev stiftet den 17. marts 2016. [virksomhed2] var registreret under branchekoden 439990 ”Anden bygge- og anlægsvirksomhed, som kræver specialisering” og havde til formål at drive entreprenørvirksomhed, rådgivning indenfor byggebranchen og dermed forbundet virksomhed. [virksomhed2] blev den 10. marts 2021 opløst efter konkurs. Konkursdekretet blev afsagt den 25. september 2019.

[virksomhed2] har ikke været registreret med ansatte.

Selskabet har fremlagt fakturanr. 184 udstedt den 16. september 2018 fra [virksomhed2], som Skattestyrelsen har nægtet fradrag for. Fakturaen fremgår med beskrivelsen ”kørsel juli”. Endvidere fremgår pris for faktura 184 herunder 85.100 kr. eksklusive moms, moms udgør 21.275 kr., i alt 106.375 kr.

Af fakturanr. 184 fremgår endvidere teksterne ”593” og ”17/9-18”, skrevet med kuglepen.

Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed2] ikke har tilkendegivet at have momspligtig omsætning i den periode, hvor fakturaen er udstedt.

Skattestyrelsen har endvidere oplyst, at den henviste betalingsinformation fra fakturanr. 184 henviser til en konto som ejes af [virksomhed6] ApS.

Fakturanr. 184 fra [virksomhed2] fremgår uden oplyst antal timer, enhed og timepris.

Der er ikke fremlagt en samarbejdsaftale mellem selskabet og [virksomhed2], timesedler eller anden specifikation i tillæg til den fremlagte faktura.

[virksomhed3] ApS, CVR-nr. [...2], herefter [virksomhed3], blev stiftet den 5. februar 2018. [virksomhed3] var registreret under branchekoden 522920 ”Speditører” og bibrancher 811000 ”Kombinerede serviceydelser”. [virksomhed3] havde til formål drive speditørvirksomhed, hvor der fragtes varer, samt aktiviteter tilknyttet hertil. [virksomhed3] blev tvangsopløst den 15. april 2020.

[virksomhed3] har ikke været registreret med ansatte.

Selskabet har fremlagt fakturanr. 129 udstedt den 30. juli 2018 fra [virksomhed3], som Skattestyrelsen har nægtet fradrag for. Fakturaen fremgår med beskrivelsen ”Kørsel for perioden 01.07.2018 – 30.07.2018 jf. aftale”, ”Kørsel” og ”Diverse Kørsel” og fremgår med 163 antal timer med stk. pris på 250 kr. Endvidere fremgår pris for faktura 129 herunder 40.750 kr. eksklusive moms, moms udgør 10.187,50 kr., i alt 50.937,50 kr.

Af fakturanr. 129 fremgår endvidere teksterne ”491” og ”30/7-18”, skrevet med kuglepen.

Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed3] har angivet moms i 2018, men ikke har aflagt regnskab.

Skattestyrelsen har endvidere oplyst, at det ikke har været muligt at få kontakt med [virksomhed3]’ sidste ejer, som er udrejst fra Danmark.

Der er ikke fremlagt en samarbejdsaftale mellem selskabet og [virksomhed3], timesedler eller anden specifikation i tillæg til den fremlagte faktura.

[virksomhed4], CVR-nr. [...3], herefter [virksomhed4], blev stiftet den 1. september 2012. Indehaveren af [virksomhed4] var [person3]. [virksomhed4] var registreret under branchekoden 960900 ”Andre personlige serviceydelser i.a.n.” samt bibranche 471110 ”Købmænd og døgnkiosker” og 561020 ”Pizzeriaer, grillbarer, isbarer m.v.” [virksomhed4] ophørte den 30. august 2019.

[virksomhed4] har i den angivne periode ikke været registreret med ansatte.

Selskabet har fremlagt følgende 6 fakturanr. 2019-01, 2019-02, 2019-03, 2019-04, 2019-05 og 2019-06 fra [virksomhed4] i 2019:

Fakturadato

Fakturanummer

Beløb ekskl. moms

Moms

Beløb inkl. moms

-

2019-01

157.768,00 kr.

39.442,00 kr.

197.210,00 kr.

-

2019-02

45.200,00 kr.

11.300,00 kr.

56.500,00 kr.

-

2019-03

31.500,00 kr.

7.875,00 kr.

39.375,00 kr.

-

2019-04

52.400,00 kr.

13.100,00 kr.

65.500,00 kr.

-

2019-05

32.100,00 kr.

8.025,00 kr.

40.125,00 kr.

04.06.2019

2019-06

76.150,00 kr.

19.037,50 kr.

95.187,50 kr.

I alt

395.118,00 kr.

98.779,50 kr.

493.897,50 kr.

Fakturanr. 2019-01, 2019-02, 2019-03, 2019-04 og 2019-05 fra [virksomhed4] fremgår uden fakturadato.

Fakturanr. 2019-01, 2019-02, 2019-03 og 2019-4 fremgår med tekst i form af ”Kurer kørsel”, af fakturanr. 2019-01 og 2019-02 er der endvidere anført tekst i form af ”Udførsel af div. ad. hoq opgaver”. På fakturanr. 2019-05 og 2019-06 er der anført teksten ”express kørsel”.

Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed4] ikke har tilkendegivet at have momspligtig omsætning i den periode, hvor fakturaerne er udstedt, at der ikke er aflagt regnskab og, at der ikke har været registreret A-skat og arbejdsmarkedsbidrag siden 28. juni 2017.

Skattestyrelsen har endvidere oplyst, at indehaveren af [virksomhed4] til Skattestyrelsen har udtalt, at virksomheden er lukket, at indehaveren ikke husker noget om selskabet, og at der ikke er gemt regnskabsmateriale.

[virksomhed5], CVR-nr. [...4], herefter [virksomhed5], blev stiftet den 15. juli 2019. Stifteren af [virksomhed5] var [person4] og [person3] har været direktør i [virksomhed5]. [virksomhed5] var registreret under branchekoden 532000 ”Andre post- og kurertjenester” samt bibranche 960900 ”Andre personlige serviceydelser i.a.n.”. [virksomhed5] havde til formål at drive kurer- og budkørsel samt enhver i forbindelse hermed stående virksomhed. [virksomhed5] blev den 26. juli 2022 opløst efter konkurs. Konkursdekretet blev afsagt den 27. oktober 2021.

[virksomhed5] har i den angivne periode ikke været registreret med ansatte.

Selskabet har fremlagt fakturanr. 2019-04 med forfaldsdato den 15. september 2019 fra [virksomhed5], som Skattestyrelsen har nægtet fradrag for. Fakturaen fremgår med beskrivelsen ”Kørsel Periode 01-08-2019 – 31-08-2019” og ”Kurer kørsel”. Endvidere fremgår pris for faktura 2019-04 herunder 101.000 kr. eksklusive moms, moms udgør 25.250 kr., i alt 125.250 kr.

Af fakturanr. 2019-04 fremgår endvidere teksterne ”1799” og ”12/9-19”, skrevet med kuglepen.

Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed5] ikke har aflagt regnskab og at betalingsinformation på fakturanr. 2019-04 henviser til en bankkonto som ejes af [person3].

Fakturanr. 2019-04 fra [virksomhed5] fremgår uden oplyst antal timer, enhed og timepris.

Der er ikke fremlagt en samarbejdsaftale mellem selskabet og [virksomhed5], timesedler eller anden specifikation i tillæg til den fremlagte faktura.

Ukendte underleverandører og mindre anskaffelser

Selskabet har til Skattestyrelsen fremlagt dokumentation for de af selskabets bogføringer på bogføringskonto 3617 ”Mindre anskaffelser” der fremgår med bilagsnr. ”671”,”1066”, ”1399”, ”866” og ”1071” samt bogføringer fra bogføringskonto 1310 med bilagsnr. ”403” og bogføring på bogføringskonto 1310 ”Direkte omkostninger m/moms” med bilagsnr. ”1772”.

Skattestyrelsen har nægtet fradrag for bogføringerne, på den baggrund, at der ikke af de fremlagte bilag kan vises, hvad der er leveret og hvornår den pågældende ydelse skulle være udført eller et udtryk for et fradragsberettiget køb.

Selskabet har på konto 3617 bogført bilagsnr. 671 den 28. september 2018 med 6.570,40 kr. (˜ 6.570 kr.) ekskl. moms.

Selskabet har til bilagsnr. 671 fremlagt dokumentation i form af 2 [virksomhed7]-kvitteringer af 6. september 2018 og 8. september 2018, med køb for henholdsvis 410 kr. og 7.698 kr., heraf i alt 8.108 kr. Ifølge kvitteringerne er der købt ”TERJE klsrol hvid”, ”HALTG N låg”, ”ISTAD N plastpos grå”, ”SKUBB kas”, ”dyb tall” og ”skydø 2 skin”. Selskabet har ikke oplyst, hvad købene er anvendt til.

Bilagsnr. 403 fremgår med tekst i form af ”[virksomhed8] ApS”, bogført den 8. juni 2018 på konto 1310 med beløb 79.000 kr. ekskl. moms.

Bilagsnr. 1066 og 1071 er bogført den 5. november 2018 og 17. december 2018 på konto 3617 med beløbene 5.359,20 kr. (˜ 5.359 kr.) og 4.879,20 kr. (˜ 4.879 kr.) ekskl. moms. Bilagene er bogført med teksten ”[virksomhed9] – mangler bilag”.

Bilagsnr. 1399 er bogført den 8. november 2018 på konto 3617 med teksten ”Udland - [virksomhed10]. Z O.O. – mangler bilag”. Der er bogført 9.448,38 kr. (˜ 9.448 kr.) ekskl. moms.

Bilagsnr. 866 af 3. december 2018 er anført med teksten ”[virksomhed11] – Sony TV” og er bogført med 15.910,40 kr. (˜ 15.910 kr.) ekskl. moms på konto 3617.

Bilagsnr. 1772 af 1. oktober 2019 er bogført med 63.999,20 kr. (˜ 63.999 kr.) ekskl. moms på konto 1310 ”Direkte omkostninger m/moms”. Bilaget er bogført med teksten ”fak [virksomhed12]”.

Selskabet har ikke fremlagt fakturaer for bilagsnr. 403, 1066, 1399, 866, 1071 og 1772.

Samlet udgør de bogførte, afrundede bilag 185.165 kr. ekskl. moms. Moms udgør 46.292 kr.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for udgifter til underleverandører på henholdsvis 404.784 kr. og 402.349 kr. for indkomstårene 2018 og 2019.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende (uddrag):

”...

2.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

For indkomstårene 2018 og 2019 forhøjer selskabets skattepligtige indkomst med henholdsvis 404.784 kr. og 402.349 kr.

Vi har ved vores gennemgang under punkt 1 konstateret, at der er bogført omkostninger på baggrund af fakturaer, hvor det er vores opfattelse, at den bagvedliggende faktura fra følgende virksomheder [virksomhed4], [virksomhed2] ApS, [virksomhed3] ApS, og [virksomhed5] er uden reelt indhold og at der ikke har været leveret en ydelse til [virksomhed1] ApS.

Vedrørende de andre bilag (bilag nr. 403, 671, 866, 1066, 1071, 1399 i indkomståret 2018 og 1772 i indkomståret 2019) er det også vores opfattelse, at selskabet ikke har afleveret fakturaerne eller på anden måde sandsynliggjort, at der taler om skattemæssig fradragsberettigede udgifter vedrørende de bagvedliggende fakturaer fra [virksomhed8] ApS og andre. Der er herved lagt vægt på, at Skattestyrelsen tidligere har foretaget kontrol af [virksomhed8] ApS. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at [virksomhed8] ApS ikke har leveret momspligtige ydelser.

Det er vores samlede opfattelse, at der ikke er tale om en fradragsberettiget udgift jævnfør statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Vores opgørelse kan ses i bilag 1.

2.5. Endelig konklusion

Vi har ikke modtaget bemærkninger fra jer, hvorfor vores afgørelse er i overensstemmelse med vores fremsendte forslag af 14. juli 2022. Begrundelse henvises til punkt 2.4.

...”

Skattestyrelsen har i høringssvar til Skatteankestyrelsen den 15. november 2023 anført følgende (uddrag):

”...

Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse af 19. oktober 2023 som indstiller til stadfæstelse af Skattestyrelsens afgørelse.

Formelt

Skattestyrelsens forslag til afgørelse og afgørelse er fremsendt inden for de fastsatte frister i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, og stk. 2.

Ad retsregler

Skattestyrelsen har ændret selskabets skattepligtige indkomst for indkomståret 2018 efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Told- og Skatteforvaltningen kan ikke afsende et varsel i medfør af skatteforvaltningslovens § 20,

stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Dette følger af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. Ændringen af indkomståret 2018 skal således varsles senest den 1. maj 2022 og ændring af indkomståret 2019 skal varsles senest den 1. maj 2023.

Uanset fristerne i § 26, kan en ansættelse af indkomstskat foretages eller ændres, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Ad konkret sag

Skattestyrelsen har i sin afgørelse fundet, at ansættelsen for indkomståret 2018 er foretaget på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, idet Skattestyrelsen anser fakturaerne udstedt til selskabet som værende uden realitet.

Henset til at de afviste fakturaer fremgår med sparsomme informationer, uden yderligere

specifikationer af hvor, hvornår og af hvem, samt at samtlige fakturaer ikke indeholder arten af de leverede ydelser, idet der mangler oplysninger om beskrivelse af arbejdsopgaver, og at fakturanr. 2019-04 fra [virksomhed5] fremgår uden betalingsinformationer, findes det, at selskabet forsætligt eller groft uagtsomt har angivet urigtige oplysninger, hvorfor betingelserne for de forlængede ansættelsesfrister i skatteforvaltningslovens § 27 finder anvendelse.

Det følger af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, at der er en frist på 6 måneder for varsling af en ekstraordinær ansættelse. Det er i retspraksis fastslået, at 6-måneders fristen påbegynder, når Skattestyrelsen er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær genoptagelse.

Skattestyrelsen modtog den 20. april 2022 bilag fra selskabet, efter at Skattestyrelsen anmodede om yderligere oplysninger, herunder om dokumentation i form af samarbejdsaftaler, timesedler, underbilag m.v., som kunne dokumentere, at fakturaerne dækkede over afgiftspligtige leverancer.

Selskabet har den 19. juni 2022 oplyst Skattestyrelsen, at der ikke findes samarbejdskontrakt og underbilag, idet indehaveren ejer begge virksomheder.

Skattestyrelsen er således tidligst den 20. april 2022 kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse, hvorfor det tidligst er fra dette tidspunkt, at fristen på seks måneder løber.

Forslaget til afgørelse er sendt af Skattestyrelsen den 14. juli 2022, og er dermed afsendt inden der er gået seks måneder fra at Skattestyrelsen kom i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger.

Afgørelsen er dateret den 2. september, og er således også fremsendt inden for udløbet af fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt.

Materielt

Klager har ikke løftet bevisbyrden for at fakturaerne fra [virksomhed4], [virksomhed2] ApS,

[virksomhed3] ApS og [virksomhed5] er reelle og dermed at de bogførte udgifter er fradragsberettigede.

Ad retsgrundlag

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettiget i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten, herunder skal udgiftsafholdelsen ligge inden for de naturlige rammer af selskabet.

Bevisbyrden for, at der foreligger fradragsberettigede udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, påhviler – i overensstemmelse med, hvad der generelt gælder for skattemæssige fradrag – som udgangspunkt skatteyderen, jf. SKM.2004.162.HR.

Den, der anser sig berettiget til fradrag for udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, må således i fornødent omfang kunne dokumentere eller i hvert fald sandsynliggøre, at betingelserne for fradrag er opfyldt.

Beviskravet vil efter retspraksis typisk blive skærpet i tilfælde, hvor der foreligger usædvanlige omstændigheder, der kan tale imod, at der er tale om fradragsberettigede udgifter, jf. SKM2009.325.ØLR.

Ifølge bogføringslovens § 9 skal enhver registrering dokumenteres ved bilag, og såfremt der udstedt eksternt bilag, skal dette så vidt muligt benyttes. Bilag skal oplyse, hvad dr er nødvendigt for at identificere kontrolsporet, herunder tydeligt angive transaktionsdato og beløb. Det følger af bogføringslovens § 5, at der ved bilag forstås enhver nødvendig dokumentation for transaktioner, der registreres i bogføringen, uanset dokumentation er på elektronisk medie, mikrofilm, papir eller andet medie.

Ad konkret sag

Selskabet har som dokumentation fremlagt 9 fakturaer fra underleverandørerne [virksomhed2], [virksomhed3], [virksomhed4] og [virksomhed5], kontoudskrifter og bogføring. Typisk vil en faktura fra en underleverandør være tilstrækkeligt til at dokumentere, at der er tale om fradragsberettigede udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

I denne sag, hvor de fremlagte fakturaer fra samtlige underleverandører fremgår med sparsomme informationer i form af ”kørsel”, ”Diverse kørsel”, ”kurer kørsel” og ”udførsel af div. ad hoq opgaver” uden yderligere specifikationer af hvor, hvornår, og af hvem, hvor underleverandørerne ikke har været registreret med ansatte eller få ansatte i perioden hvor fakturaerne er udstedt, og at alle underleverandørerne er efter opløst efter konkurs eller på anden måde er opløst, hvor underleverandørerne er registreret under anden branchekode end selskabet og at underleverandørerne har været udtaget til kontrol hos Skattestyrelsen. På baggrund af ovenstående, findes det at den fremlagte dokumentation i form af fakturaer og betaling af disse, ikke udgør tilstrækkelig dokumentation for, at der er tale om fradragsberettigede udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Selskabet har i tilknytning til fakturaerne ikke fremlagt anden dokumentation i form af samarbejdskontrakter, korrespondance med underleverandørerne, timesedler for det fakturerede arbejde, erklæringer fra underleverandørerne om omfanget af samarbejdet, identifikation af kontaktpersoner eller andet materiale der forekommer ved sædvanligt samarbejde.

Det forhold, at fakturaerne er betalt ved elektroniske pengeoverførsler, udgør ikke i sig selv dokumentation for, at leveringer har fundet sted, hvorfor dette ikke kan føre til et andet resultat.

Ad ukendte underleverandører og mindre anskaffelser

Skattestyrelsen har derudover nægtet klageren fradrag for bogføringerne med bilagsnumrene 671, 403, 1066, 1399, 866, 1071 og 1772 ekskl. moms.

Klageren har ikke løftet bevisbyrden for, at udgifterne vedrørende bilag 403, 1066, 1399, 866, 1071 og 1772 er afholdt for at erhverve, sikre eller vedligeholde selskabets indkomst efter statsskattelovens § 6. stk. 1, litra a. Selskabet har ikke under sagens behandling fremlagt ekstern dokumentation i form af fakturaer for udgifterne, der sandsynliggør at betingelserne for fradrag er opfyldt, hvorfor der ikke kan godkendes fradrag herfor.

Selskabet har stil bilag nr. 671 fremlagt dokumentation i form af 2 kvitteringer fra [virksomhed7], dateret henholdsvis 6. og 8. september 2018. Disse kvitteringer dokumenterer dog ikke alene, at selskabet er rette omkostningsbærer, da det ikke er oplyst, hvordan varerne er anvendt i selskabet. Endvidere er det uoverensstemmelse mellem det bogførte beløb og de fremlagte kvitteringer. Selskabet har derfor ikke kunne sandsynliggøre, at udgiften vedrører selskabet, hvorfor der ikke godkendes fradrag for udgiften.

Skattestyrelsen har opgjort det nægtede fradrag til 807.133 kr. for de påklagede indkomstår.

Skatteankestyrelsen har under sin behandling af klagesagen opgjort beløbet til 807.134 kr.

Differencen på 1 kr. skyldes afrunding. Henset til beløbets størrelse og at differencen er til klagerens fordel, indstilles der til at beløbet ikke reguleres.

...”

Selskabets opfattelse

Selskabet har fremsat påstand om, at der godkendes fradrag for udgifter til underleverandører på henholdsvis 404.784 kr. for indkomst året 2018 og 402.349 kr. for indkomståret 2019.

Selskabet har som begrundelse for påstanden anført følgende (uddrag):

”...

3. ANBRINGENDER

3.1. SELSKABSSKAT

3.1.1. BEVISBYRDEREGLERNE ER IKKE LOVFÆSTEDE OG ER ALENE PRAKSIS OG I ANDEN RÆKKE ALMINDELIGE RETSGRUNDSÆTNINGER UNDER ENTEN GRUNDLOVENS § 3 ELLER GRUNDLOVENS § 43, 1. LED

De relevante bevisbyrdereglerne, hvorunder [virksomhed1] ApS har bevisbyrden, er ikke lovfæstede og hviler på alene praksis og i anden række almindelige retsgrundsætninger.

Bevisbyrdereglerne kan enten kvalificeres under Grundlovens § 3 som formel skatteret eller under Grundlovens § 43, 1. led, som materiel skatteret. Sådanne bevisbyrderegler vil i alle tilfælde som alene praksis være klart ulovlige for Skatteministeren m.fl.

Hvis bebyrdereglerne kvalificeres under Grundlovens § 43, 1. led, som materiel skatteret, så vil de i skærpende retning for [virksomhed1] ApS udgøre en hjemmelsmangel. I alle tilfælde vil de i givet fald være klart ulovlige for Skatteministeren.

Den principale påstand skal allerede derfor tages til følge.

3.1.2. FRADRAG FOR UDGIFTER

[virksomhed1] ApS har tilstrækkeligt godtgjort fradrag for udgifter på 404.784 kr. i indkomståret 2018 og på 402.349 kr. i indkomståret 2019 i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Den principale påstand skal også derfor og i sig selv tages til følge.

...”

Selskabets repræsentant har på et møde med Skatteankestyrelsen oplyst, at der klages over Skattestyrelsens forhøjelser af momstilsvaret og selskabets skattepligtige indkomst.

Selskabets repræsentant har den 20. november 2023 fremsendt yderligere bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og anført følgende (uddrag):

”...

Jeg skal hermed fremkomme med bemærkninger til alle 4 sammenholdte sager for henholdsvis [virksomhed1] ApS og [virksomhed13] ApS med Skatteankestyrelsens sagsnr.: [sag1], 22-0103124, [sag2] og [sag3].

Samtlige påstande og anbringender fastholdes sammen med begæringen om retsmøde i samtlige omhandlede sager.

I den forbindelse er begge de omhandlede selskabets ejer klar over, at han meget gerne snarest skal fremkomme med dokumentation m.v. til i første række sin advokat, således at - der som tidligere oplyst over for Skatteankestyrelsen - kan fremkommes med supplerende anbringender og supplerende dokumentation.

...”

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen har forhøjet selskabets skattepligtige indkomst med i alt 807.133 kr. for indkomstårene 2018 og 2019, idet Skattestyrelsen har nægtet at godkende fradrag for selskabets udgifter til fremmed arbejde fra underleverandører.

Retsgrundlaget

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettiget i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten, herunder skal udgiftsafholdelsen ligge inden for de naturlige rammer af selskabet.

Bevisbyrden for, at der foreligger fradragsberettigede udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, påhviler - i overensstemmelse med, hvad der generelt gælder for skattemæssige fradrag – som udgangspunkt skatteyderen, jf. højesteretsdom af 19. marts 2004, offentliggjort som SKM2004.162.HR.

Den, der anser sig berettiget til fradrag for udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, må således i fornødent omfang kunne dokumentere eller i hvert fald sandsynliggøre, at betingelserne for fradrag er opfyldt.

Beviskravet vil efter retspraksis typisk blive skærpet i tilfælde, hvor der foreligger usædvanlige omstændigheder, der kan tale imod, at der er tale om fradragsberettigede udgifter. Der henvises til Østre Landsrets dom af 28. april 2009, offentliggjort i SKM2009.325.ØLR.

Ifølge bogføringslovens § 9 skal enhver registrering dokumenteres ved bilag, og såfremt der er udstedt eksternt bilag, skal dette så vidt muligt benyttes. Bilag skal oplyse, hvad der er nødvendigt for at identificere kontrolsporet, herunder tydeligt angive transaktionsdato og beløb. Det følger af bogføringslovens § 5, at der ved bilag forstås enhver nødvendig dokumentation for transaktioner, der registreres i bogføringen, uanset dokumentationen er på elektronisk medie, mikrofilm, papir eller andet medie.

Landsskatterettens begrundelse

Selskabet har som dokumentation fremlagt 9 fakturaer fra underleverandørerne [virksomhed2], [virksomhed3], [virksomhed4] og [virksomhed5], kontoudskrifter og bogføring.

Under normale omstændigheder ville denne dokumentation som udgangspunkt være tilstrækkelig til at dokumentere, at der er tale om fradragsberettigede udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

I denne sag, hvor de fremlagte fakturaer fra samtlige underleverandører fremgår med sparsomme informationer i form af ”kørsel”, ”Diverse kørsel”, ”Kurer kørsel” og ”Udførsel af div. ad. hoq opgaver” uden yderligere specifikationer af hvor, hvornår og af hvem, hvor underleverandørerne ikke har været registreret med ansatte eller få ansatte i perioden for fakturaerne og at alle underleverandørerne er blevet opløst efter konkurs eller er opløs, hvor underleverandørerne er registreret under anden branchekode end selskabet og at underleverandørerne har været udtaget til kontrol hos Skattestyrelsen, finder Landsskatteretten at den fremlagte dokumentation i form af de udstedte fakturaer og betaling af disse, under disse omstændigheder ikke er tilstrækkelig dokumentation for, at der er tale om fradragsberettigede udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Selskabet har i tilknytning til fakturaerne ikke fremlagt anden dokumentation i form af samarbejdskontrakter, korrespondance med underleverandørerne, timesedler for det fakturerede arbejde, erklæringer fra underleverandørerne om omfanget af samarbejdet, identifikation af kontaktpersoner eller andet materiale der forekommer ved sædvanligt samarbejde.

Det forhold, at fakturaerne er betalt ved elektroniske pengeoverførsler, udgør ikke i sig selv dokumentation for, at leveringer har fundet sted, hvorfor dette ikke kan føre til et andet resultat.

Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.

Ukendte underleverandører og mindre anskaffelser

Landsskatteretten skal derudover tage stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen har afslået at godkende fradrag for bogføringerne med bilagsnr. 671, 403, 1066, 1399, 866, 1071 og 1772 ekskl. moms.

Retten finder, at selskabet ikke har løftet bevisbyrden for, at udgifterne vedrørende bilag 403, 1066, 1399, 866, 1071 og 1772 er afholdt til at erhverve, sikre eller vedligeholde selskabets indkomst efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Selskabet har ikke under sagens behandling fremlagt ekstern dokumentation i form af fakturaer for udgifterne, der tilstrækkeligt sandsynliggør, at betingelserne for fradrag er opfyldt, hvorfor der ikke kan godkendes fradrag herfor.

Selskabet har til bilagsnr. 671 fremlagt dokumentation i form af 2 [virksomhed7]-kvitteringer af 6. og 8. september 2018. Fremlæggelsen af kvitteringerne dokumenterer ikke, at selskabet er rette omkostningsbærer. Udgiften vedrører varer købt i [virksomhed7], og det ikke nærmere er oplyst hvordan varerne er anvendt i selskabet. Der er videre uoverensstemmelse mellem det bogførte beløb og de fremlagte kvitteringer. Selskabet har derfor ikke tilstrækkeligt sandsynliggjort eller dokumenteret, at udgiften vedrører selskabet, hvorfor der ikke kan godkendes fradrag for udgiften.

Skattestyrelsen har opgjort det nægtede fradrag til i 807.133 kr. for de påklagede indkomstår, mens Skatteankestyrelsen har opgjort beløbet til 807.134 kr. Differencen på 1 kr. skyldes afrunding. Henset til beløbets størrelse samt at differencen er til klagerens fordel, reguleres beløbet ikke.

Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.

Frist efter skatteforvaltningsloven

Skattestyrelsen har ændret selskabets skattepligtige indkomst for indkomstårene 2018 efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Told- og Skatteforvaltningen kan ikke afsende et varsel i medfør af skatteforvaltningslovens § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Dette følger af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. Ændring af indkomståret 2018 skal således varsles senest den 1. maj 2022 og ændring af indkomståret 2019 skal varsles senest den 1. maj 2023.

Uanset fristerne i § 26, kan en ansættelse af indkomstskat foretages eller ændres, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Dette følger af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Skattestyrelsen har ved afgørelsen fundet, at ansættelsen for indkomståret 2018 er foretaget på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Dette skyldes, at Skattestyrelsen anser fakturaerne udstedt til selskabet som værende uden realitet.

Henset til at de afviste fakturaer fremgår med sparsomme informationer, uden yderligere specifikationer af hvor, hvornår og af hvem samt at samtlige fakturaer ikke indeholder arten af de leverede yderligere, idet der mangler oplysninger om beskrivelse af arbejdsopgaver, og at fakturanr. 2019-04 fra [virksomhed5] fremgår uden betalingsinformationer, tiltræder Landsskatteretten Skattestyrelsens afgørelse om, at selskabet forsætligt eller groft uagtsomt har angivet urigtige oplysninger. Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er dermed opfyldt.

Ifølge skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er der en frist på 6 måneder for varsling af en ekstraordinær genoptagelse. Det er i retspraksis fastslået, at 6-måneders fristen påbegynder, når Skattestyrelsen er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær genoptagelse.

Der henvises til Højesterets dom af 30. august 2018, offentliggjort i SKM2018.481.HR.

Skattestyrelsen modtog den 20. april 2022 bilag fra selskabet, efter Skattestyrelsens anmodning om yderligere oplysninger, herunder om dokumentation i form af samarbejdsaftaler, timesedler, underbilag m.v., som kunne dokumentere at fakturaerne dækkede over afgiftspligtige leverancer. Selskabet har den 19. juni 2022 oplyst Skattestyrelsen, at der ikke findes samarbejdskontrakt og underbilag, da indehaveren ejer begge virksomheder.

Det er rettens opfattelse, at Skattestyrelsen tidligst den 20. april 2022 kom i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær genoptagelse. Derfor er det tidsligst fra dette tidspunkt, at fristen på seks måneder løber.

Skattestyrelsen udsendte forslag til afgørelse den 14. juli 2022 og dermed inden der er gået seks måneder fra de er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger. Ansættelsen er dateret den 2. september 2022.

Landsskatteretten finder herefter, at Skattestyrelsen ved varsel af 14. juli 2022 og efterfølgende afgørelse den 2. september 2022 har handlet inden for fristerne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.