|
|
Kendelse af 19-04-2023 - indlagt i TaxCons database den 05-05-2023
Journalnr. 22-0097471
Kortfattet resume af sagens afgørelse:
Klagepunkt | Skattestyrelsens afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Indkomståret 2018 | |||
Genoptagelse | Nægtet genoptagelse | Genoptagelse | Nægtet genoptagelse |
Indkomståret 2019 | |||
Fradrag for udgift til kontor i hjemmet | 0 kr. | 8.899,00 kr. | 0 kr. |
Tab på debitor | 0 kr. | 21.750,00 kr. | 0 kr. |
Faktiske oplysninger
Klageren driver virksomheden ”[virksomhed1]” under CVR-nr. [...1] i personligt regi. Virksomheden blev startet den 29. april 1996 og er registreret med branchekode 620200 Konsulentbistand vedrørende informationsteknologi. Virksomheden havde i årene 2018 og 2019 adresse på klagerens private bopæl i [by1].
Den 30. november 2021 traf [Skatteankenævnet] afgørelse om, at klageren kunne få fradrag for korrigeret underskud af virksomhed på hhv. 31.727 kr. og 58.396 kr. i indkomstårene 2018 og 2019. Ved samme afgørelse blev spørgsmål om difference mellem klagerens regnskab og det selvangivne hjemvist til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.
Skattestyrelsen genoptog herefter klagerens indkomstansættelse for indkomstårene 2018 og 2019. Skattestyrelsen indkaldte materiale hos klageren ved brev af 2. februar 2022. Klageren indsendte den 20. februar 2022 informationer om udgifter til arbejdsværelse for indkomstårene 2018 og 2019.
Skattestyrelsen traf den 19. juli 2022 afgørelse om ikke at godkende fradrag for udgifter til arbejdsværelse for indkomstårene 2018 og 2019. Klageren indsendte herefter nye oplysninger, hvilket Skattestyrelsen antog som en anmodning om genoptagelse af afgørelsen.
Ved afgørelse af 13. september 2022 fandt Skattestyrelsen, at der ikke var grundlag for genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2018, da klageren ikke havde anmodet om genoptagelse indenfor den ordinære frist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, og ikke opfyldte betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27. Skattestyrelsen genoptog derimod klagerens skatteansættelse for indkomståret 2019 efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, men fandt at der ikke var grundlag for at ændre klagerens skatteansættelse. Klageren blev således nægtet fradrag for udgifter til arbejdsværelse og tab i indkomståret.
Af Skattestyrelsens afgørelse af 19. juli 2022 fremgår, at klageren i årene 2018 og 2019 har modtaget henholdsvis 168.772 kr. og 172.455 kr. i folkepension og ATP Livslang Pension.
Det fremgår endvidere, at resultatet af klagerens virksomhed i årene 2018 og 2019 kan opgøres som følger:
IT-konsulentarbejde | 3.150 | 0 |
Syn- og skønsopgaver | 30.600 | 275.750 |
Indtægter i alt | 33.750 | 275.750 |
Udgifter | -65.476 | - 93.246 |
Tab på debitor | -240.900 | |
Resultat af virksomhed | -31.726 | - 58.396 |
Klageren har i regnskaberne for indkomstårene 2018 og 2019 fratrukket udgifter til arbejdsværelse på henholdsvis 8.883,97 kr. og 8.898,79 kr. Derudover ønsker klageren for indkomståret 2019 et fradrag for tab på debitor på 21.750 kr. Dette skyldes, at klageren har arbejdet som syns- og skønsmand for Retten i [by1]. Retten godkendte ikke et honorar på 41.750 kr., men alene 20.000 kr. Klageren udstedte herefter kreditnota på 41.750 kr. og ny faktura på 20.000 kr.
Klageren har fremsendt en plantegning over lejligheden beliggende [adresse1], 89 st., [by1]. Af plantegningen fremgår, at lejligheden består af soveværelse, køkken, badeværelse, gang, entre og stue med arbejdsværelse i åben forbindelse hermed. For at komme til arbejdsværelset skal man igennem entre, gang og stue. Om arbejdsværelsets indretning har klageren oplyst, at det er 20 m2, indrettet med IT-teknisk udstyr, såsom pc, printer, kopieringsmaskine, fax, modem, telefoner og diverse tilhørende teknisk udstyr samt bord, stole, reoler osv. Endvidere har klageren oplyst, at dennes arbejde er ”REMOTE, hvilket omfatter alt indenfor databehandlingsopgaver, skrivning af rapporter, dokumentation, systemanalyse, osv., teknisk og elektronisk kontakt med min mangeartede kontaktflade både i Danmark og i udlandet.”
Som dokumentation for udgifterne til arbejdsværelse har klageren fremlagt excel-ark med angivelse af udgifter til fællesudgifter, vand, el og varme. I indkomståret 2018 udgør disse udgifter samlet 44.419,85 kr., hvoraf klageren har fratrukket 20 % = 8.883,97 kr. For indkomståret 2019 har klageren udgifter på 44.493,94 kr., hvoraf klageren også har fratrukket 20 % = 8.898,79 kr.
Ifølge Skattestyrelsens afgørelse har klageren ikke fremsendt dokumentation for betaling af udgifter til fællesudgifter, vand, el og varme.
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at der ikke kan ske ordinær- eller ekstraordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, og § 27, af indkomståret 2018, og at der kan der ske ordinær genoptagelse af indkomståret 2019, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2. Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for udgifter til arbejdsværelse på 8.899 kr. og tab på 21.750 kr. i indkomståret 2019.
Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:
”Indkomståret 2018
Vi kan ikke ændre grundlaget for din skat for indkomståret 2018, da du ikke har anmodet om genoptagelse inden for den ordinære frist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, og du opfylder ikke betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27.”
[...]
”1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
En tilkendegivelse/afgørelse fra [by2] Kommune fra 1999 om skønsmæssigt godkendt fradrag på 20 % af ejendomsudgifter, vand, el og varme kan ikke give dig en retsbeskyttet forventning om, at samme fordeling ville blive lagt til grund for indkomstårene 2018 og 2019 og de følgende år. Det skyldes, at der er sket væsentlig ændringer i de forudsætningerne, som lå til grund for tilkendegivelsen fra [by2] Kommune. Der er sket ændring af både bopælsmæssig og arbejdsmæssige forhold, hvorfor Skattestyrelsen kan foretage en fornyet konkret vurdering. Der henvises til den juridiske vejledning afsnit A.A.4.3 Betingelser for at støtte ret på en forhåndstilkendegivelse og retspraksis i blandet andet Højesterets dom af 20. marts 2002, j.nr. 85/2000 (SKM2002.229.HR).
De modtagne regneark samt oplysningen om at udgifterne til blandet andet El, er en nødvendighed, for dine elektroniske enheder, vurderes ikke at indeholde nye oplysninger, som ændre skattestyrelsens tidligere stillingtagen til fradrag for kontor i hjemmet.
For at du kan få fradrag for lokaler, der indgår som en del af din private bolig, må du ikke kunne bruge lokalerne privat. Det er ikke nok, at lokalerne rent faktisk ikke bliver brugt privat. Et rum, der er indrettet til kontor, vil f.eks. næsten altid kunne bruges privat, og kan derfor ikke trækkes fra.
Udgifter, der sædvanligt forekommer for de fleste skatteydere uafhængigt af, om der udfoldes bestræbelser på at erhverve indkomst, har som hovedregel karakter af privatforbrug. Dette gælder f.eks. udgifter til beklædning og fortæring og privat bolig og husførelse.
Selvom sådanne udgifter indirekte kan siges at være af betydning for muligheden for at erhverve indkomst, er fradrag udelukket, fordi de ikke er afholdt på grund af ønsket om at erhverve indkomst, men derimod er et udslag af rent private interesser.
For yderligere begrundelser henvises til Skattestyrelsens afgørelse af 19. juli 2022 afsnit 2.4.
Reglerne om fradrag for kontor i hjemmet er lovhjemlet i statsskattelovens § 6, stk. 1, a. Se også Den juridiske vejledning afsnit C.C.2.2.13 Fradrag for arbejdsværelse i selvstændig erhvervsvirksomhed m.v. samt retspraksis jf. ovenstående afsnit 1.3.”
[...]
”2.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Skattestyrelsen kan ikke godkende det anmodede fradrag for tab på 21.750 kr., da du allerede har fået fradraget. Det følger af de almindelige principper for opgørelse af den skattepligtige indkomst, at den samme udgift ikke kan fratrækkes to gange i indkomstopgørelsen.
Du har reduceret virksomhedens omsætning med kreditnota 20365 på 41.750 kr., som udlignede faktura 20365 på 41.750, og tillagt kr. 20.000 i form af faktura 20367 til omsætningen.
Der er således ikke skattemæssig konstateret et yderligere tab på 21.750 kr., da den tilsvarende beløb ikke tillagt indkomsten i virksomheden.”
Klagerens opfattelse
Klageren har fremsat påstand om, at der godkendes fradrag for udgifter til arbejdsværelse på henholdsvis 8.884 kr. og 8.899 kr. for indkomstårene 2018 og 2019, samt fradrag for indtægtstab på 21.750 kr. for indkomståret 2019.
Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende:
”Jeg anker hermed Skattestyrelsens afgørelse
med Sags-id. [sag1], dateret 13. september 2022,
Skattestyrelsen meddeler mig:
”Vi ændre ikke din skat”
Denne Afgørelse ønsker jeg ændret.
Nedenfor beskriver jeg min begrundelse.
Indledning,
En afgørelse truffet af Skattestyrelsen 19. maj 2021, ankede jeg til Skatteankestyrelsen, som behandlede min anke.
Via Skatteankestyrelsen fik jeg oversendt
| • | Afgørelse fra [Skatteankenævnet] |
Dateret 17. december 2021
Sagsnr. 21-0074149
For indkomståret 2018 og 2019 blev
| • | Differencen mellem regnskab og det selvangivne |
”Hjemvist til fornyet behandling”
Hjemviste difference for
2018:
I alt 13.416 kr.
2019:
I alt 30.349 kr.
Disse beløb er, af undertegnede, korrigeret, så beløbene er i samsvar med min videre beskrivelse.
Beløbene omfatter følgende for:
2018 (Se vedlæg Selvangivelse 2018)
Omkostninger 8.884 kr. (20 % a 44.419,85 kr.)
I alt 8.884 kr.
2019 (Se vedlæg Selvangivelse 2019)
Omkostninger 8.899 kr. (20 % a 44.493,95 kr.)
Tab 21.750 kr.
I alt 30.649 kr.
Omkostninger
Omkring året 1999 havde jeg bopæl i [by3], hvor jeg boede i en villa på ca. 200 m2.
Her fik jeg besøg af 2 personer fra skatteafdelingen i [by2] Kommune.
De gennemgik i den forbindelse mit regnskabsmateriale, hvilket jeg fik godkendt.
I forbindelse med dette møde, blev jeg oplyst om, at jeg kunne fratrække 20 % af mine omkostninger til
| • | Ejendomsudgifter |
| • | Vand |
| • | El |
| • | Varme |
på min selvangivelse, hvilket jeg har gjort lige siden uden problemer.
Nu bor jeg i en lejlighed på ca. 60 m2, hvor jeg har indrettet ca. 12 m2 til mit arbejdsområde, hvor jeg har installeret
| • | et lille skrivebord |
| • | PC |
| • | 2 printere, hvor den ene har inkludert Fax og kopiering |
| • | Modem |
| • | Opladere til pc og telefoner |
| • | Et utal af ledninger |
| • | Alt hvad jeg skal bruge i normalt kontor |
Skatteankenævnet har, i brev dateret 17. december 2021, godkendt mit regnskab for 2018 og 2019, men Skattestyrelsen vil ikke godkende mine omkostninger.
Ikke engang mine strømomkostninger til mine elektroniske enheder, som alle bruger elektricitet.
Disse omkostninger er ikke bogført, da afregningerne først er tilgængelige efter regnskabsårets afslutning. Men summen af de indkomne afregninger danner grundlag for beregningen af de 20 %, som føres til udgift på min selvangivelse for året det vedrører.
Tab
Som Syn og Skønsmand fremsendte jeg til Retten i [by1]
| • | Faktura 20365 med pålydende 41.750,00 kr. |
Selv om jeg havde udført en arbejdsindsats bad Retten i [by1] mig sende en
| • | Kreditnota 20365 med pålydende -41.750,00 kr. |
samtidig blev jeg bedt om at sende en
| • | Faktura 20367 med pålydende 20.000,00 kr. |
På de grundlag fik jeg et tab på
| • | 21.750,00 kr. |
dette beløb blev ført til udgift på min selvangivelse for året det vedrører.
Se vedlagte Inv.20365, Crn.20365 og Inv.20367
NB! De vedlagte bilag består af flere faner.
Afslutning,
Man bliver af en Ret udmeldt som Syn og Skønsmand.
Uanset hvilken sag jeg har haft, bliver man af den ”tabende part” altid betragtet, som en fjende (modpart) og dermed jaget vildt.
Når man som ekspert, i mit tilfælde indenfor IT/EDB, bliver udmeldt som Syn og Skønsmand finder jeg det urimeligt, at man ikke får juridisk vejledning og bistand.
Man udfører
| • | Et arbejde |
| • | Én dommer kan med et pennestrøg/uden problem sætte |
Syn og Skønsmandens arbejde til 0,00 kr.
| • | Hvis indtægten sættes til 0,00 kr., |
underkender Skattestyrelsen det indsendte regnskab”.
Landsskatterettens afgørelse
Genoptagelse af indkomståret 2018
Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, at en skattepligtig, der ønsker at få ændret sin skatteansættelse, senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb, skal fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.
Skattestyrelsen traf afgørelse den 19. juli 2022.
Klageren har den 28. juli 2022 sendt oplysninger om ændringer i differencen mellem regnskab og det selvangivne for indkomstårene 2018. Skattestyrelsen har med rette anset fremsendelsen af de nye oplysninger som en anmodning om genoptagelse. For indkomståret 2018 skulle de nye oplysninger senest være indgivet den 1. maj 2022 for at være omfattet af den ordinære genoptagelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.
Uanset fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, kan der ske ekstraordinær genoptagelse, såfremt betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt.
Det forhold, klageren ønsker genoptaget, er fradrag for udgifter til arbejdsværelse i klagerens bolig.
Der er ikke grundlag for at genoptage skatteansættelsen for 2018 efter de objektive grunde i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1. nr. 1-7, hvorfor anmodningen skal behandles efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.
Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, fremgår, at told- og skatteforvaltningen efter anmodning fra den skattepligtige kan give tilladelse til ændring af skatteansættelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder. Af bestemmelsens stk. 2 fremgår, at anmodning om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen skal fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om de forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26.
Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 410 af 2. juni 2003 vedrørende den tidligere gældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 1, nr. 8, nuværende skatteforvaltningslovs § 27, stk. 1, nr. 8, at anvendelsesområdet for bestemmelsen er tilfælde, hvor der foreligger særlige omstændigheder uden for de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske efter de objektive betingelser i bestemmelsens øvrige punkter (nr. 1 til nr. 7), og hvor det må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen, f.eks. hvor en urigtig ansættelse skyldes svig fra tredjemand eller andre særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige. Det fremgår endvidere af forarbejderne, at genoptagelse vil kunne ske efter bestemmelsen, hvis der er begået fejl af skattemyndighederne, og at et glemt fradrag ikke giver grundlag for genoptagelse. Bestemmelsen må efter sin ordlyd, placering og forarbejder antages at have et snævert anvendelsesområde. Der henvises i den forbindelse til Højesterets dom af 21. februar 2017, offentliggjort som U.2017.1570.
Den omstændighed, at Skattestyrelsens afgørelse er truffet senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb kan ikke kategoriseres som en myndighedsfejl. Glemte fradrag kan ikke begrunde ekstraordinær genoptagelse efter bestemmelsen.
Landsskatteretten er allerede derfor enig med Skattestyrelsen i, at der ikke er grundlag for at indrømme ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.
Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.
Indkomståret 2019
Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver, dels at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.
Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.
I henhold til retspraksis kan der kun i særlige tilfælde godkendes fradrag for udgifter til arbejdsværelse i hjemmet som en driftsudgift efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foretages en samlet konkret vurdering, hvor der bl.a. lægges vægt på arbejdsværelsets indretning samt omfanget af den erhvervsmæssige benyttelse.
Et værelse, der gennem møblering, udstyr og adgangsforhold m.v. er indrettet til f.eks. værksted, laboratorium eller tegnestue, vil normalt blive anset for at have skiftet karakter og derfor ikke høre til boligens almindelige opholdsrum. Et værelse har derimod ikke skiftet karakter og er blevet uegnet til private formål, alene fordi det er indrettet til kontor. Der henvises til Højesterets dom af 4. november 2003, offentliggjort i SKM2003.488.HR, og Østre Landsrets dom af 25. september 1998 offentliggjort i TfS 1998, 692.ØLR.
Landsskatteretten finder, at kontoret i klagerens private hjem ikke er så specielt indrettet, at privat benyttelse er udelukket. Der er lagt vægt på det oplyste om, at lokalet er indrettet med skrivebord og computerudstyr således som et almindeligt kontor. Hertil kommer, at værelset er indrettet i en vinkel til stuen og ikke adskilt af dør, ligesom der ikke er separat adgang til værelset.
Et kontor i en privat bolig kan normalt også benyttes til private formål, og fradragsret for udgifter til et sådant kontor må derfor i almindelighed forudsætte, at kontoret i væsentligt omfang anvendes som skatteyderens hovedarbejdssted inden for normal arbejdstid. Det fremgår af SKM2003.488.HR.
Det forhold, at klageren i indkomståret 2019, jf. Skattestyrelsens afgørelse af 19. juli 2022, har udført opgaver vedrørende syn og skøn for 275.750 kr., som i alt bliver til 330 timer ved en gennemsnitlig timeløn på 835 kr. kan ikke føre til, at klageren er berettiget til fradrag for arbejdsværelse i hjemmet.
Efter en samlet vurdering finder Landsskatteretten således, at klageren ikke er berettiget til fradrag for udgifter til arbejdsværelse i hjemmet.
Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse på det pågældende punkt.
Fradrag for tab i indkomståret 2019
Klageren ønsker fradrag for tab på debitor med 21.750 kr. i indkomståret 2019 som følge af, at klageren har arbejdet som syns- og skønsmand for Retten i [by1]. Retten godkendte ikke et honorar på 41.750 kr., men alene 20.000 kr.
Af klagerens regnskab fremgår, at klageren efter udstedelse af fakturaen på 41.750 kr. udstedte en kreditnota på 41.750 kr. for derefter at udstede en ny faktura på 20.000 kr.
Klageren har dermed alene indtægtsført 20.000 kr., og klageren har derfor ikke haft et tab.
Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.