|
|
Kendelse af 22-06-2023 - indlagt i TaxCons database den 07-07-2023
Journalnr. 22-0092135
Klagepunkt | Skattestyrelsens afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Indkomståret 2018 | |||
Løn fra selskabet [virksomhed1] ApS | 0 kr. | 26. 087 kr. | Stadfæstelse |
Indkomståret 2019 | |||
Løn fra selskabet [virksomhed1] ApS | 0 kr. | 24.000 kr. | Stadfæstelse |
Indkomståret 2020 | |||
Løn fra selskabet [virksomhed1] ApS | 0 kr. | 24.000 kr. | Stadfæstelse |
Faktiske oplysninger
Klagerens far ([person1]) er igennem sit ejerskab af selskabet [virksomhed2] ApS (CVR-nr. [...1]) den reelle ejer af selskabet [virksomhed1] ApS (CVR-nr. [...2]).
Klageren har i indkomstårene 2016 - 2020 modtaget løn fra [virksomhed1] ApS med i alt 153.717 kr. I de nævnte indkomstår er klageren mellem 8-12 år gammel. Selskabet har oplyst, at han i hele perioden har været aflønnet med 125 kr. i timen.
Selskabet har oplyst, at der har været en mundtlig ansættelsesaftale imellem selskabet og klageren. Selskabet har desuden oplyst, at klageren har været ansat til rengøring af selskabets kontorlokale på ca. 46 m2. Ifølge det oplyste bestod rengøringen i aftørring af flader, støvsugning og vask af gulv, 1-2 gange ugentligt.
Skattestyrelsen har i forbindelse med kontrol af selskabet [virksomhed1] ApS’ udbetaling af løn til klageren konstateret følgende:
”...
Skattestyrelsen har undersøgt dit ansættelsesforhold i selskabet [virksomhed1] ApS. Selskabet har indberettet lønindkomst på dig for årene 2016 – 2020.
Der er oplyst følgende:
| • | Du har fået løn for 2016 med 40.500 kr. Ud fra selskabets oplysninger svarer dette til en timeløn på 125 kr. Lønnen er optjent i 2015. Lønnen er udbetalt og indberettet i indkomståret 2016. Du fyldte 8 år i december 2015. |
| • | Lønnen udgjorde 39.130 kr. for 2017, hvilket svarer til en timeløn på 125 kr. Lønnen er optjent i 2017, hvor du er fyldt 10 år i december 2017. |
| • | Lønnen for 2018 er indberettet med 26. 087 kr., og er optjent i 2017, jf. selskabets lønsedler. Den oplyste timeløn svarer til 125 kr. |
| • | Lønnen for 2019 og 2020 er indberettet med 24.000 kr. pr. år, og er optjent i henholdsvis 2018 og 2019, jf. selskabets lønsedler. Den oplyste timeløn svarer til 125 kr. |
Din far, [person1] er hovedaktionær og ejer af selskabet.
...
Din far har på dine vegne gjort indsigelse til Skattestyrelsens forslag om ændring i beskatningen af lønudbetalingen til dig.
Vi har indarbejdet indsigelsen i vores afgørelsen som fremgår under punkt 1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse.
...
Du har ifølge lønindberetningerne været ansat fra 2016 – 2020, altså fra du var 8 år gammel.
Ifølge selskabets forklaring har du været ansat frem til og med 2019. Lønnen er fastsat til 2.000 kr. pr. måned for ca. 16 timers arbejde fordelt på ca. 4 timer ugentligt svarende til 125 kr. i timen.
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at udbetalingen mellem selskabet og dig adskiller sig fra, hvad der er normalt imellem parter uden interessesammenfald. Der er ved vurderingen lagt vægt på:
- Du har i perioden 2016 - 2019 været i alderen 8-12 år. Hvilket ses er være væsentligt under den almindelige alder for ungarbejdere.
- Der foreligger der ingen arbejdssedler eller anden dokumentation for at arbejdet rent faktisk er blevet udført.
- Timelønnen er beregnet til 125 kr., og ses at ligge væsentlig over almindelig aflønning for ungarbejder i lignende stilling.
- Udbetalingen af lønnen er i alle årene foretaget i efterfølgende indkomstår. Selskabet har, i årene 2018, 2019 og 2020, haft yderligere 2 ansatte ud- over din far (hovedanpartshaver) og dig. Den ene er din mor. Disse 2 ansatte har fået udbetalt løn, hver måned.
- Det er påfaldende at arbejdslønnen er præcis den samme 3 år i træk.
... den oplyste arbejdstid for dig for rengøring af kontorlokalet på 42,62 m2 med henholdsvis 6 og 4 timer om ugen ... I den forbindelse har vi fundet oplysninger på internettet om, at professionelle rengøringsfirmaer har en vejledende arbejdstid på 2,5 timer for ca. 100 m2.
...
... beløbet er udbetalt til din konto ... til nedenstående udbetalinger:
År 2016 40.500 kr.
År 2017 39.130 kr.
År 2018 26.987 kr.
År 2019 24.000 kr.
År 2020 24.000 kr.
...”
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har tilbageført indberettet løn (nedsat lønindkomsten) med henholdsvis 26.087 kr., 24.000 kr. og 24.000 kr. for indkomstårene 2018-2020.
Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:
”...
| • | Beløb, som et selskab udbetaler som løn til hovedaktionærers børn, skal stå i rimeligt forhold til den præstation, børnene kan forventes at yde for selskabet, jf. Den juridiske vejledning afsnit C.B.3.5.2.2. |
Når der er interessesammenfald mellem selskab og den der modtager vederlaget, kan udbetalingen blive anset som udbytte for selskabets hovedaktionær. Det sker hvis det vurderes at interessefællesskabet har medført et vederlag, der er større end det ville have været mellem parter uden interessesammenfald, f.eks. når et selskab udbetaler løn til hovedaktionærs nærtstående som f.eks. børn. Der kan henvises til SKM2008.219.BR samt juridisk vejledning afsnit C.A.9.4.
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at udbetalingen mellem selskabet og dig adskiller sig fra, hvad der er normalt imellem parter uden interessesammenfald. Der er ved vurderingen lagt vægt på:
| ? | Du har i perioden 2016 - 2019 været i alderen 8-12 år. Hvilket ses er være væsentligt under den almindelige alder for ungarbejdere. |
| ? | Der foreligger der ingen arbejdssedler eller anden dokumentation for at arbejdet rent faktisk er blevet udført. |
| ? | Timelønnen er beregnet til 125 kr., og ses at ligge væsentlig over almindelig aflønning for ungarbejder i lignende stilling. |
| ? | Udbetalingen af lønnen er i alle årene foretaget i efterfølgende indkomstår, hvilket betragtes som atypisk. Selskabet har, i årene 2018, 2019 og 2020, haft yderligere 2 ansatte udover din far (hovedanpartshaver) og dig. Den ene er din mor. Disse 2 ansatte har fået udbetalt løn, hver måned. |
| ? | Det er påfaldende at arbejdslønnen er præcis den samme 3 år i træk. |
Efter indsigelse modtaget på møder med din far som hovedanpartshaver og selskabets revisor [[person2]], har vi yderligere lagt vægt på, at vi vurderer at den oplyste arbejdstid for dig for rengøring af kontorlokalet på 42,62 m2 med henholdsvis 6 og 4 timer om ugen er for højt sat. I den forbindelse har vi fundet oplysninger på internettet om, at professionelle rengøringsfirmaer har en vejledende arbejdstid på 2,5 timer for ca. 100 m2.
Disse samlede forhold gør, at det er Skattestyrelsen opfattelse at udbetalingen til dig er sket som udslag af din fars bestemmende indflydelse i selskabet, og som udlodning til ham.
Idet beløbet er udbetalt til din konto, er det Skattestyrelsens opfattelse at din far har givet dig en gave, svarende til nedenstående udbetalinger:
År 2016 40.500 kr.
År 2017 39.130 kr.
År 2018 26.987 kr.
År 2019 24.000 kr.
År 2020 24.000 kr.
Da beløbene er under en afgiftspligtige grænse i boafgiftsloven, skal der ikke betales gaveafgift af gaven.
Beløbene anses herefter ikke som skattepligtige lønindkomst efter statsskattelovens § 4.
Skattestyrelsen kan som følge af ligningsfristerne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, alene genoptage skatteansættelserne for 2018-2020.
Din skattepligtige indkomst nedsættes som følge heraf med nedenstående beløb:
År 2018 -26.987 kr.
År 2019 -24.000 kr.
År 2020 -24.000 kr.
...”
Skattestyrelsen har sendt følgende retsmødeerklæring:
”...
Følgende er indstillet:
Klagepunkt | Skattestyrelsens afgørelse | Klagers opfattelse | Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse | Skattestyrelsens udtalelse |
Indkomståret 2018 | ||||
Løn fra selskabet [virksomhed1] ApS | 0 kr. | 26.087 kr. | Stadfæstelse | Stadfæstelse |
Indkomståret 2019 | ||||
Løn fra selskabet [virksomhed1] ApS | 0 kr. | 24.000 kr. | Stadfæstelse | Stadfæstelse |
Indkomståret 2020 | ||||
Løn fra selskabet [virksomhed1] ApS | 0 kr. | 24.000 kr. | Stadfæstelse | Stadfæstelse |
Skattestyrelsens begrundelse
...
Vi kan tiltræde forslaget med følgende bemærkninger:
Skattestyrelsen har nedsat den skattepligtige indkomst hos [person3] med i alt 74.087 kr. for indkomstårene 2018 – 20, idet vi har anset udbetalinger fra selskabet [virksomhed1] ApS for ikke at være lønindtægter, men for at være en skattefri gave fra hans far, [person1], der er hovedanpartshaver i selskabet.
Vi har herved henvist til bestemmelserne i statsskattelovens § 4 og boafgiftsloven om gaver under den afgiftspligtige beløbsgrænse, idet det er vores vurdering, at interessefællesskabet mellem selskabet og dets ejer har medført et vederlag, der er større, end det ville have været mellem uafhængige parter, og at udbetalingen må anses for at være sket som udslag af hovedanpartshaverens bestemmende indflydelse snarere end af hensyn til selskabets indkomsterhvervelse. Der er endvidere henvist til Skattestyrelsens Juridiske Vejledning afs. C.A.9.4 og C.B.3.5.2.2 og dommen offentliggjort som SKM 2008.219.BR.
Ved afgørelsen har vi lagt vægt på, at [person3] i de omhandlede indkomstår var 8-12 år gammel, hvilket findes at være væsentligt under den almindelige alder for ungarbejdere, og at han ifølge selskabet blev aflønnet med 125 kr. i timen for rengøringsopgaver i selskabets kontorlokale, hvilket findes at være væsentligt over den almindelige aflønning for ungarbejdere i lignende stillinger.
Der er videre lagt vægt på, at den oplyste arbejdstid på 4-6 timer om ugen findes at være sat for højt til lokalet, der er på 46,62 kvadratmeter.
Endelig er der lagt vægt på, at der ikke foreligger arbejdssedler eller anden dokumentation for, at arbejdet er blevet udført, og at der ikke er sket løbende afregning af lønnen, men at udbetalingen hvert år er foretaget samlet i efterfølgende indkomstår i modsætning til lønnen til selskabets to andre ansatte, der fik deres løn udbetalt hver måned.
Afgørelsen er påklaget med påstand om bortfald, subsidiært nedsættelse af den selvangivne lønindtægt med henvisning til, at Skattestyrelsen har anerkendt, at [person3] har udført rengøring i selskabet.
Vi skal hertil bemærke, at vi er enige med Skatteankestyrelsen, som i sit forslag til afgørelse af klagesagen anfører, at det i henhold til praksis påhviler skatteyderen at godtgøre, at betingelserne for fradragsret er opfyldt ved afholdelsen af en udgift, og at bevisbyrden er skærpet, når der er tale om interesseforbundne parter. Vi er også enige i, at selskabet ikke har løftet bevisbyrden i denne sag, da vi ikke mener, det er dokumenteret, at [person3] har udført arbejde som oplyst af parterne.
Det er på denne baggrund vores opfattelse, at der ikke er tale om en driftsomkostning i selskabet og dermed ikke en lønindtægt for [person3], men at selskabets udbetaling må anses for en udlodning til hovedanpartshaveren, som er videregivet til hans søn.
...”
Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at de af Skattestyrelsen foretagne ændringer skal bortfalde i sin helhed for indkomstårene 2018-2020.
Repræsentanten har som begrundelse for påstanden anført følgende:
”...
Det er vores primære påstand, at den foretagne forhøjelse og afledte ændring af selskabets indberetning til eIndkomst skal bortfalde i sin helhed for indkomstårene 2018 – 2020, og skønsmæssigt fastsættes til DKK 20.000 for årene 2016 – 2017 (gennemsnit på DKK 22.800).
Det er vores sekundære påstand, at den foretagne forhøjelse skal nedsættes til en skønnet markedspris for det udførte rengøringsarbejde, og indberetning til eIndkomst skal ændres tilsvarende. Vi har opgjort en samlet udgift for 2016 – 2020 på DKK 90.700 (gennemsnit DKK 18.140).
Subsidiært er det vores påstand, at sagen henvises til fornyet behandling med henblik på fastsættelse af en fair markedsværdi for det udførte rengøringsarbejde, og indberetning til eIndkomst skal ændres tilsvarende.
Faktiske forhold
...
Selskabet har foretaget fradrag for lønudgifterne. Lønnen til [person3] er af praktiske årsager udbetalt i foråret, dvs. i indkomståret efter optjeningsåret.
...
Der har ikke været løbende behov for arbejdssedler. [person3]s arbejde har været udført samtidig med hovedaktionærens tilstedeværelse (og instruktion). Det har derfor ikke været nødvendigt med en skriftlig notering af det udførte arbejde.
Ved brug af rengøringsfirma ville der tilsvarende ikke være løbende notering af faktisk anvendt tid til rengøring, idet der normalt vil være aftalt et konkret antal timer til udførelse af arbejdet. Kunden kan vurdere kvaliteten, og naturligvis påtale sjusk m.v.
Dette kunne jo i sagens natur ske direkte, da [person3] var til stede samtidig med hovedaktionæren.
Vores redegørelse
Det er vores opfattelse, at [person3] har arbejdet på lige vilkår med selskabets øvrige ansatte. I starten arbejdede sønnen med direkte instruktion fra sin far, så han lærte at udføre opgaverne korrekt. Gradvist lærte han tingene og kunne arbejde selvstændig.
Det kan oplyses, at kontoret ligger i et kontorhotel, som er naboejendommen til ejerens private bolig, og [person3]s skole ligger lige ved siden af. Så når [person3] kom hjem fra SFO, tog [person1] [person3] med på kontoret for at gøre rent.
Selskabet har af flere omgange forsøgt at få rengøringshjælp. Det var imidlertid vanskeligt at få stabil arbejdskraft, som ville udføre arbejdet ordentligt.
Netop stabilitet var vigtigt, idet der på kontoret var meget følsomme kundeoplysninger i fysiske mapper. Det var derfor ikke muligt at have løbende udskiftning af eksterne folk, da dette ville være en sikkerhedsrisiko - derfor valgte selskabet løsningen, med at hovedaktionærens søn arbejdede i selskabet.
Det er grundlæggende vores opfattelse, at aflønningen til [person3] har været på markedsvilkår, da der har været sædvanlige krav til udførsel af arbejdet.
Lønnen blev udbetalt årligt - ligesom hovedaktionærens egen løn. Det har således være en sædvanlig procedure, som [person3] har accepteret.
Når der er interessesammenfald mellem selskab, og den der modtager vederlaget, kan udbetalingen blive anset som udbytte for selskabets hovedaktionær – forudsat at interessefællesskabet har medført et vederlag, der er større, end det ville have været mellem parter uden interessesammenfald, f.eks. når et selskab udbetaler løn til hovedaktionærs nærtstående.
Det fremgår af afgørelsen, at Skattestyrelsen anerkender, at [person3] har udført rengøring i selskabet.
Det er derfor aleneet spørgsmål, om aflønningen efter en samlet vurdering er foretaget på markedsvilkår eller ej.
Skattestyrelsen har imidlertid konkluderet, at det er den samlede lønudbetaling - for alle årene - der skal anses for at være en ikke-fradragsberettiget udgift. Skattestyrelsen har alene fremført følgende som begrundelse:
Det har ikke været muligt at finde afgørelser, der er direkte sammenlignelige med sønnens arbejde og alder. Vi har dog fundet en afgørelse, hvor landsskatteretten har anerkendt en lønudgift på 1.000 kr. om måneden og hvor timelønnen var 77 kr. til et barn under 18 år, som har arbejdet med forefaldende kontorarbejde og rengøring. Det fremgår ikke, hvor gammelt dette barn var, men antages at barnet var over 13 år, som er den lovmæssige grænse for børns arbejde. Vi mener derfor ikke, at denne afgørelse direkte kan henføres på selskabets sag, da timelønnen i sagen er langt under aflønningen i denne her sag.
Det er derfor fortsat Skattestyrelsen opfattelse, at udbetalingen til hovedaktionærens søn er sket som udslag af hovedaktionærs bestemmende indflydelse i selskabet og anses herefter som udlodning, der har passeret hovedaktionærs økonomi. Udbetalingerne ses herefter som skattepligtig maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16A for hovedanpartshaver.
Som det fremgår af afgørelsen:
| • | Skattestyrelsen anerkender, at der er udført arbejde. |
| • | Skattestyrelsen anerkender imidlertid ikke, at der kan udbetales noget vederlag for det udførte arbejde. |
| • | Skattestyrelsen har ikke kunnet finde praksis, der understøtter deres holdning. |
I og med at Skattestyrelsen anerkender, at der er udført rengøringsarbejde i erhvervslejemålet på 46 m2, og der ikke er afholdt udgifter til andre parter for rengøring, da er det vores opfattelse, at sagen alene skal omhandle størrelsen af den faktiske lønudgift for udført erhvervsrengøring.
Der er til dette brug tidligere fremlagt tilbud fra professionelt rengøringsfirma. De har anført en timesats på DKK 279 ekskl. moms. De regner med 2 timer pr. rengøring, og med afsæt i 2 ugentlige dage (eksempelvis onsdag og lørdag) vil dette på årsbasis udgøre ca. DKK 50.000.
Det er naturligt at vurdere betalingen til [person3] på basis af den udgift, der ville skulle afholdes til et professionelt firma. Den faktiske betaling til [person3] har udgjort ca. 50 % af denne pris.
Som anført har [person3] gjort rent ca. 2 gange ugentligt, ca. 2 timer pr. gang (i de sidste år).
[person3] har således været noget længere tid om arbejdet end en professionel voksen. Skattestyrelsen anfører, at [person3] skulle have gjort rent lige så hurtigt som en voksen, men modtage en løn svarende til en ungarbejder i [fagforbund1]. Det er ikke logisk at argumentere på denne måde – man må nødvendigvis se på den samlede udgift for det udførte arbejde, dvs. timer x sats.
Skattestyrelsen har også hæftet sig ved regler for børnearbejde. Det kan oplyses, at det er fuldt lovligt at lade eget barn arbejde i hjemmet eller i egen virksomhed.
Når [virksomhed3] averterer med hovedrengøring – eller grundig rengøring af kontor – skyldes det jo også en erkendelse af, at der er forskel på kvaliteten af rengøring til standard kvalitet og grundigt. Grundig rengøring sættes til hele DKK 395/time for kontorer.
Det var afgørende, at der var rent på kontoret. Som arbejdsvejledning til instruktion af [person3] er bl.a. benyttet ’Gør rent og fjern pletter’ fra Politikkens Forlag 2005 af Dorthe Kjerulf-Thomasen, Lonnie Eckworth og Klara Marie Mikkelsen.
Yderligere er der indhentet en analyse fra Danmarks Statistik til vurdering af markedspriser for ungarbejdere. Det fremgår heraf:
Alle tallene i vedlagte dokument er beregnet på baggrund af faktiske observationer - og er derfor ikke ”beregnede tal”. Der ligger mellem 1.329-1.512 observationer på hvert af årene i den afgrænsede population vi betragter - og der indgår således 13-15 observationer i hvert enkelt percentil.
År | |||||||
Mænd, Rengøring, Private virksomheder | 2015 | 2016 | 2017 | 2018 | 2019 | 2020 | |
p-25 | Fortjeneste pr. præsteret time | 77,17 | 79,59 | 81,05 | 82,02 | 85,01 | 87,03 |
p-50 | Fortjeneste pr. præsteret time | 85,93 | 88,77 | 91,77 | 95,63 | 96,64 | 100,09 |
p-75 | Fortjeneste pr. præsteret time | 98,73 | 104,00 | 102,36 | 103,94 | 106,31 | 110,62 |
p-90 | Fortjeneste pr. præsteret time | 124,40 | 133,18 | 123,66 | 129,29 | 135,00 | 137,66 |
p-99 | Fortjeneste pr. præsteret time | 177,28 | 185,27 | 168,75 | 168,75 | 173,89 | 174,00 |
Observationerne fylder lige meget i skalaen (dog er de vægtet jf. dokumentationen). Jeg har her til sidst lagt en opgørelse ind af hele populationen af ungarbejdere – dvs. både drenge / piger for alle sektorer og i alle arbejdsfunktioner.
Her er der 50-80.000 observationer i hvert år – så tallene er mere pålidelige.
År | ||||||||
Begge køn, Alle arbejdsfunktioner, Alle sektorer | 2015 | 2016 | 2017 | 2018 | 2019 | 2020 | ||
p-25 | Fortjeneste pr. præsteret time | 80,46 | 82,26 | 84,12 | 85,88 | 88,18 | 89,99 | |
p-50 | Fortjeneste pr. præsteret time | 85,75 | 86,60 | 88,39 | 90,98 | 93,81 | 95,43 | |
p-75 | Fortjeneste pr. præsteret time | 93,32 | 92,10 | 94,08 | 98,16 | 101,47 | 102,35 | |
p-90 | Fortjeneste pr. præsteret time | 109,77 | 105,54 | 106,79 | 110,48 | 113,54 | 115,77 | |
p-99 | Fortjeneste pr. præsteret time | 167,12 | 159,84 | 154,74 | 152,00 | 154,98 | 157,82 | |
Antal Observationer | 52.980 | 73.276 | 84.338 | 82.533 | 81.347 | 79.347 | ||
Antal personer | 47.655 | 65.318 | 73.825 | 74.449 | 73.507 | 71.816 | ||
Det fremgår således af ovenstående statistik, at en timeløn på DKK 125 ligger inden for de faktiske statistiske lønninger for ungarbejdere.
Vi skal dog bemærke, at ovenstående oplysninger er baseret på 13-17-årige, og da [person3] først var i denne aldersgruppe i det sidste år, da kan det vurderes, om der skal korrigeres herfor ved opgørelse af den markedsbaserede lønudgift i de enkelte år.
Det er vores opfattelse, at den faktiske udgift i indkomstårene 2018 – 2020 kan anerkendes, dels at timeløn ligger inden for normalområdet for denne aldersgruppe, og dels at der er anvendt et normalt antal timer til udførelse af arbejdet sammenholdt med eksternt rengøringsfirma, sammenholdt med at udgiften til eksternt rådgivningsfirma er ca. 2 x de faktisk afholdte lønudgifter. For årene 2016 – 2017 anerkendes, at vederlaget kan anses for at være højt ift. alder og oplæring, hvorfor den årlige udgift kan ansættes til DKK 20.000 årligt.
Hvis dette ikke kan lægges til grund, da er det vores opfattelse (subsidiære påstand), at der kan tages udgangspunkt i 50 %-fraktilen for de omhandlede år, dvs. en timeløn fra DKK 89 – DKK 100 for de respektive år, dvs. at en lønudgift kan godkendes med:
Indkomstår | Forhøjelse | Faktor | Markedsløn | Ændring | |
2016 | 40.500 | 71 (89/125) | 17.000 | 23.500 | |
2017 | 39.130 | 74 (92/125) | 17.700 | 21.430 | |
2018 | 26.087 | 77 (96/125) | 18.400 | 7.687 | |
2019 | 24.000 | 77 (96/125) | 18.400 | 5.600 | |
2020 | 24.000 | 80 (100/125) | 19.200 | 4.800 |
Subsidiært er det vores påstand, at sagen henvises til fornyet behandling med henblik på fastsættelse af en fair markedsværdi for det udførte rengøringsarbejde, og indberetning til eIndkomst skal ændres tilsvarende. Der skal herved tages hensyn til den faktiske statistik over lønudgifter til ungarbejdere.
Afslutning
Som det fremgår af ovenstående, er der enighed om, at der faktisk er udført det rengøringsarbejde i erhvervslokalerne på 46 m2. Det er derfor alene et spørgsmål, om betalingen har været på markedsvilkår, jf. regler for nærtstående (LL § 2).
Ved denne vurdering må tages afsæt i den udgift, som en ekstern part ville have krævet for et tilsvarende arbejde. Vi har dokumenteret, at denne udgift ville være i niveauet DKK 50.000.
Vi har derfor fundet principielt – sammenholdt med oplysninger fra Danmarks Statistik – at en årlig udgift til [person3] i intervallet DKK 17.000 – DKK 24.000 årligt (for de respektive år) kan anses for at være inden for en markedspris, når henses til alder og erfaring m.v.
Vi har på den baggrund fundet, at ændringer for 2018 – 2020 principielt bør bortfalde i sin helhed, da Skattestyrelsen uden yderligere argumentation eller forklaring helt har bortset fra selskabets udgifter til rengøring. Det er ikke i overensstemmelse med de forvaltningsretlige principper og bør føre til en anerkendelse af det selvangivne.
Vi kan dog efter omstændighederne anerkende, at der for årene 2016 – 2017 kan ske en regulering, idet der henses til [person3]s alder på dette tidspunkt og det aftalte vederlag for de efterfølgende år for det samme arbejde.
Der henvises i øvrigt til vores påstande, jf. indledningen.
...”
Retsmøde
Klagerens repræsentant fastholdt den nedlagte påstand og uddybede sine anbringender til støtte herfor i overensstemmelse med de tidligere indlæg. Således fastholdt repræsentanten, at de af Skattestyrelsen foretagne ændringer skal bortfalde i sin helhed.
Skattestyrelsen indstillede, at afgørelsen skal stadfæstes. Skattestyrelsen henviste til begrundelserne i afgørelsen og de skriftlige indlæg.
Landsskatterettens afgørelse
Retsgrundlaget
Som skattepligtig indkomst betragtes med undtagelse af særligt fastsatte begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi. Det fremgår af statsskattelovens § 4.
Det følger af ligningslovens § 16 A, at et selskabs anpartshavere som udgangspunkt er skattepligtige af enhver udlodning fra selskabet, uanset hvordan den er betegnet.
Har en anpartshaver en bestemmende indflydelse på et selskabs dispositioner, og skønnes dette at have medført, at vilkårene ifølge en aftale afviger fra, hvad uafhængige parter ville have aftalt, kan skattemyndighederne korrigere selskabets og anpartshaverens indkomstansættelse i det omfang, ydelsen til anpartshaveren må antages reelt at være en udlodning.
Landsskatterettens bemærkninger
[person1] (klagerens far) er igennem sit ejerskab af selskabet [virksomhed2] ApS den reelle ejer af selskabet [virksomhed1] ApS.
Klageren har i indkomstårene 2016 – 2020 modtaget løn fra selskabet [virksomhed1] ApS med i alt 153.717 kr. I de nævnte indkomstår var klageren mellem 8-12 år gammel. Selskabet har oplyst, at han i hele perioden har været aflønnet med 125 kr. i timen.
Selskabet har oplyst, at der har været en mundtlig ansættelsesaftale imellem selskabet og klageren. Selskabet har desuden oplyst, at klageren har været ansat til rengøring af selskabets kontorlokale på ca. 46 m2. Ifølge det oplyste bestod rengøringen i aftørring af flader, støvsugning og vask af gulv, 1-2 gange ugentligt.
Da der er tale om interesseforbundne parter, finder Landsskatteretten, at der ifølge retspraksis må stilles særlige krav til dokumentationen for at anse de udbetalte beløb for at være løn for selskabet.
Det fremgår bl.a. af landsrettens dom gengivet i TfS 1994,211, der drejede sig om et selskabs fradragsret for lønudbetalinger foretaget til hovedanpartshaverens børn. Landsretten lagde til grund, at der for det yngste barn ikke var ført regnskab eller kontrol med det udførte arbejde. Vedrørende de 2 ældste børn lagde retten til grund, at såvel dagsedlerne som opgørelserne over de månedlige udbetalinger var behæftet med en række fejl og afrundinger. Da landsretten henså til, at der var en nær tilknytning mellem arbejdsgiveren og lønmodtagerne, måtte der stilles særlige dokumentationskrav. Retten fandt derfor, at skattemyndighederne med rette havde udøvet et skøn over, i hvilken udstrækning de til børnene udbetalte beløb kunne anses for fradragsberettigede som løn til børnene.
Efter en samlet vurdering finder retten, at selskabet ikke har løftet bevisbyrden for, at klageren har udført arbejde for selskabet, der berettiger til udbetaling af løn til klageren. Retten finder, at udbetalingerne må anses for, afholdt i [person1]s interesse. Udgifterne anses derfor for at være udlodninger til ham, jf. ligningslovens § 16 A.
Ved denne vurdering lægger retten vægt på følgende forhold:
Der foreligger ikke arbejdssedler, timesedler eller lignede, der dokumenterer omfanget af klagerens arbejde for selskabet.
Der foreligger ikke oplysninger om, at selskabet har tegnet lovpligtig arbejdsskadeforsikring vedrørende klageren.
Det er desuden rettens opfattelse, at de nævnte udbetalinger fra selskabet til klageren adskiller sig fra, hvad der er normalt i et ansættelsesforhold på følgende punkter:
Selskabet har ikke indgået en skriftlig ansættelsesaftale med klageren.
Klageren har i indkomstårene 2016-2020 været i alderen 8-12 år, hvilket retten anser for at være væsentligt under den almindelige alder for ungarbejdere.
Klageren har ikke løbende modtaget løn i indkomstårene. Derimod er der sket en samlet udbetaling til ham året efter indtjeningsåret.
Som følge heraf finder retten, at udbetalingerne ikke kan anses for løn til klageren. Samlet set finder retten, at klageren ikke er skattepligtig af udbetalingerne, jf. statsskattelovens § 4.
Retten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse for indkomstårene 2018-2020.