Kendelse af 30-06-2023 - indlagt i TaxCons database den 03-08-2023

Journalnr. 22-0090339

Skattestyrelsen har genoptaget skatteansættelsen for indkomståret 2018 efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 og forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 31.866 kr. for indkomståret 2018.

Landsskatteretten annullerer Skattestyrelsens afgørelse for indkomstår 2018, da ansættelsen ikke er foretaget rettidig.

Faktiske oplysninger

Skattestyrelsen har truffet afgørelse om at forhøjet klagerens skatteansættelse for indkomstår 2018 med værdien af klagerens deltagelse i en rejse til [by1] i Østrig, som blev betalt af arbejdsgiveren [virksomhed1].

Skattestyrelsen har den 29. april 2022 sendt forslag til afgørelse.

Skattestyrelsen har den 22. juli 2022 i overensstemmelse med forslaget truffet afgørelse om at forhøje klagerens skattepligtige indkomst med 31.866 kr. i indkomståret 2018.

Klageren har i indkomståret 2018 været ansat hos [virksomhed1] og har haft 1.924 arbejdstimer og en lønindkomst på 571.986 kr.

Ifølge Skattestyrelsens slutligningssystem har klageren i indkomstårene 2014-2019 været registreret som hovedaktionær.

Klagerens repræsentant har oplyst, at klageren tidligere har været ca. 5 % minoritetsanpartshaver i [virksomhed2] ApS, CVR-nr. [...1], som blev opløst efter konkurs i indkomståret 2020.

Det fremgår af CVR-registeret, at [virksomhed2] ApS, CVR-nr. [...1] tidligere hed [virksomhed3] ApS, som startede den 6. februar 2003 og ophørte ved konkurs den 24. november 2020. I perioden fra den 30. december 2011 til den 3. januar 2018 har [virksomhed4] ApS haft 100 % ejerskab, hvorefter [virksomhed5] A/S har haft 100 % ejerskab af selskabet i perioden fra den 3. januar 2018 til den 24. november 2020.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har truffet afgørelse om at forhøje klagerens skattepligtige indkomst med 31.866 kr. for indkomståret 2018.

Som begrundelse har Skattestyrelsen anført følgende:

”1.1. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

I opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal medregnes vederlag, formuegoder af pengeværdi eller sparet privatforbrug, som modtages som led i et ansættelsesforhold, jf. statsskattelovens § 4 og ligningslovens § 16, stk. 1 og 3.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at du skal beskattes af den værdi af rejsen i 2018, der er anset som yderligere løn til dig, i overensstemmelse med Skattestyrelsens forslag til din arbejdsgiver [virksomhed1], som beskrevet under pkt. 1.1.

Det er, som nævnt under pkt. 1.1, Skattestyrelsens opfattelse, at

•	Rejsen til [by1] må anses for at være en netværksrejse af generel karakter med et meget begrænset fagligt indhold, samt et ikke ubetydeligt turistmæssigt islæt

Du har ved din deltagelse sparet privatforbrug til rejserne. Udgifterne hertil blev betalt af din arbejdsgiver [virksomhed1], som ligeledes også har kunnet bestemme, hvem der skulle deltage i rejserne. Rejserne er derfor modtaget som et led i din ansættelse, hvorfor ligningslovens § 16, stk. 1 og 3 finder anvendelse.

Den skattepligtige værdi af rejser af turistmæssig karakter, som du modtager som led i et ansættelsesforhold, fastsættes til den værdi, som det må antages at koste dig at erhverve rejsen i almindelig fri handel, jf. ligningslovens § 16, stk. 3.

De 31.866 kr., der vedrører din deltagelse i rejsen til [by1], anses for at være yderligere løn til dig, og beløbet er skattepligtigt for dig, jf. statsskattelovens § 4 og ligningslovens § 16, stk. 1 og 3.

Beløb på 31.866 kr. beskattes som personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 1.

Skattestyrelsen har modtaget skriftlige bemærkninger fra dig den 9. maj 2022.

Skattestyrelsen har endvidere modtaget skriftlige bemærkninger fra din kollega [person1] på vegne af ham, dig og to andre kollegaer den 9. juni 2022.

Du skriver den 9. maj 2022, at du stiller dig fuldstændigt uforstående over for Skattestyrelsens brev.

Du oplyser, at du har to kollegaer, som har været i skatteankenævnet og fået medhold i at de er på arbejde og det ikke er privat.

Du har vedhæftet en mail fra advokat [person2], hvor han har fremsendt [Skatteankenævnet]s afgørelser af den 2. februar 2020 til [person3], [person1] og [person4]. Afgørelserne vedrører [person3] og [person1]´ skatteansættelser for indkomstårene 2014 og 2015, hvor Skatteankenævnet har fundet at netværksturene m.v., som følge af at de har været en del af jeres arbejde med hensyn til at sikre nuværende og fremtidigt samarbejde med potentielle kunder, ikke har været skattepligtige.

Du skriver endvidere, at du er heller ikke enig i Skattestyrelsens ansættelser vedr. din andel af udgifter, som Skattestyrelsen deler op i de af jeres medarbejdere, der har deltaget. Du oplyser, at udgifterne fordeler sig på mange flere personer.

Du skriver, at der i netværkstur til [by1] har deltaget 7 personer, hvoraf hver enkelt person har lavet en egenbetaling på 600,- euro, og du skriver, at du har meget svært ved at genkende den tur, som du deltog i og Skattestyrelsens værdiansættelse af turen.

Du skriver, at du ikke ved hvad jeres firma/revisor har vedlagt som dokumentation for de netværksture, som du har deltaget i.

[person1] skriver den 9. juni 2022, at de netværksture, som I deltager i, er noget som I er blevet bedt om af jeres ledelse i [virksomhed1], da det er en del af jeres salgsstrategi.

[person1] skriver, at I helt klart mener, at det må være et forhold og en sag mellem Skattestyrelsen og [virksomhed1], og at I aldrig er blevet oplyst om, at I vil blive beskattet af disse netværksture.

[person1] skriver, at I ikke kan forstå, hvorfor Skattestyrelsen ikke mener, at programmerne på disse netværksture ikke er fyldestgørende, og at I ikke er bekendt med, at der findes regler for hvad de skal indeholde.

[person1] skriver, at I har talt med jeres fagforening, [fagforening1], som har fortalt, at man ikke kan blive beskattet af en firmatur medmindre det er oplyst inden, og [person1] oplyser, at det er I ikke og derfor har haft fuld tiltro, at I var på arbejde.

[person1] oplyser at I har en afgørelse på skrift, hvor det bliver afgjort, at I er på arbejde på disse ture og derfor ikke bliver beskattet, og [person1] oplyser at I er ikke oplyst om, hvad jeres firma/revisor har vedlagt som dokumentation for de netværksture I har deltaget på.

[person1] har vedhæftet en mail fra advokat [person2], hvor han har fremsendt [Skatteankenævnet]s afgørelser af den 2. februar 2020 til [person3], [person1] og [person4]. Afgørelserne vedrører [person3] og [person1]´ skatteansættelser for indkomstårene 2014 og 2015, hvor Skatteankenævnet har fundet at netværksturene m.v., som følge af at de har været en del af jeres arbejde med hensyn til at sikre nuværende og fremtidigt samarbejde med potentielle kunder, ikke har været skattepligtige.

Skattestyrelsen skal bemærke, at hvis en forretnings- eller studierejse har karakter af hel eller delvis ferie, fordi arrangementet har et turistmæssigt islæt, skal den ansatte deltager beskattes. Det er rejsens reelle indhold – og ikke det erklærede formål – der er afgørende for om deltagerne bliver beskattet. Bevisbyrden for, at rejsen ikke er skattepligtig, påhviler arbejdsgiveren og/eller deltagerne.

Har rejsen et overvejende turistmæssigt islæt, mens det faglige /forretningsmæssige indhold er af underordnet eller beskedent omfang, bliver den ansatte deltager som udgangspunkt beskattet af rejsens fulde værdi. Se nærmere i Den juridiske vejledning afsnit C.A.5.16.5.

Ud fra de oplysninger, som Skattestyrelsen har modtaget fra din arbejdsgiver [virksomhed1] er det fortsat Skattestyrelsens opfattelse at de samlede udgifter på 63.733 kr. skal anses for at være betaling for to personers deltagelse i rejsen til [by1].

Skattestyrelsen har ikke modtaget dokumentation for at det skulle være betaling for andre personer, eller at der skulle have været en egenbetaling på 600 euro pr. person på denne rejse.

Det er dig som lønmodtager, der umiddelbart hæfter for ikke-indeholdte A-skatter, og ikke indholdte beløb skal derfor som hovedregel opkræves hos dig som lønmodtager, dvs. at skatten reguleres over årsopgørelsen og opkræves som restskat. Se nærmere i Kildeskattelovens § 68 og Den juridiske vejledning afsnit A.D.5.2.2.

Din skatteansættelse for indkomståret 2018 er omfattet af den almindelige ligningsfrist, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, hvorefter Skattestyrelsen kan sende et varsel om ændring af skatteansættelsen senest den 1. maj i fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i fjerde år efter indkomstårets udløb.

Skattestyrelsen har for hver enkelt rejse foretaget en individuel vurdering af de konkrete rejseprogrammer. Skattestyrelsen kan alene ud fra de rejseprogrammer og oplysninger, der er fremlagt vurdere, hvad der er foregået på rejserne.

Skattestyrelsen er bekendt med [Skatteankenævnet] to afgørelser af den 2. februar 2020, som vedrører to af [virksomhed1] ansattes indkomstår 2014 og 2015.

Skattestyrelsen anser fortsat rejsen til [by1] for at være en netværksrejse af generel karakter, og Skattestyrelsen fastholder at rejsen efter en konkret vurdering af rejseprogrammet (beskrevet under pkt. 1.1), har et meget begrænset fagligt indhold, samt et ikke ubetydeligt turistmæssigt islæt.

Henvisningen til de nævnte afgørelser fra [Skatteankenævnet] kan ikke føre til andet resultat.

Skattestyrelsen fastholder at de 31.866 kr., der vedrører din deltagelse i rejsen til [by1], anses for at være yderligere løn til dig, og beløbet er skattepligtigt for dig, jf. statsskattelovens § 4 og ligningslovens § 16, stk. 1 og 3.

Frister:

Ifølge vores oplysninger er du hovedaktionær efter aktieavancebeskatningsloven, og kan ikke anses for at have enkle økonomiske forhold. Din skatteansættelse er derfor ikke omfattet af den korte ligningsfrist, jf. bekendtgørelse nr. 1305 af 14. november 2018, § 2 stk. 1 og 2.

Din skatteansættelse for indkomståret 2018 er derfor omfattet af den almindelige ligningsfrist, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, hvorefter Skattestyrelsen kan sende et varsel om ændring af skatteansættelsen senest den 1. maj i fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i fjerde år efter indkomstårets udløb.”

Skattestyrelsen har den 26. november 2022 udtalt følgende:

”De faktiske forhold i sagsfremstillingen er dog ikke specificeret i samme omfang, som i Skattestyrelsens afgørelse til arbejdsgiver, og vi har derfor vedlagt relevante udsnit af faktiske forhold fra afgørelsen til arbejdsgiver og det underliggende materiale modtaget fra arbejdsgiver.”

Skattestyrelsen har den 3. januar 2023 sendt supplerende udtalelse, hvoraf følgende fremgår:

”Klagers repræsentant anfører som principal påstand, at afgørelsen vedrørende klagers skattepligtige indkomst For indkomståret 2018 skal afvises, idet det overordnet gøres gældende, at Skattestyrelsens varsel om foretagelse eller ændring af klagers ansættelse af indkomstskat for 2018 blev sendt for sent.

Klagers repræsentant oplyser, at det fremgår af bekendtgørelse nr. 1305 af 14. november 2018, § 1, stk. 1, at Skatteforvaltningen skal afsende varsel om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat for fysiske personer senest den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.

Dog gælder den normale frist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., hvis bl.a. den pågældende person anses for ikke at have enkle økonomiske forhold, jf. § 2, stk. 1 og 2.

Klagers repræsentant anfører, at Skattestyrelsen i afgørelsen har påberåbt den almindelige ligningsfrist, jf. bekendtgørelse nr. 1305 af 14. november 2018, § 2, stk. 1 og 2, idet klager efter Skattestyrelsens oplysninger er hovedaktionær efter aktieavancebeskatningslovens regler, og derfor ikke kan anses for at enkle økonomiske forhold.

Klagers repræsentant skriver, at dette dog ikke er korrekt, idet klager ikke er eller har været hovedaktionær i noget selskab og pt. intet ejerskab har i nogen selskaber. Klagers repræsentant oplyser, at klager tidligere har været minoritetsanpartshaver (ca. 5 %) i [virksomhed2] ApS, der blev opløst efter konkurs i 2020.

Klager repræsentant anfører, at Skattestyrelsens forudsætning således er forkert, og at Skattestyrelsen heller ikke har efterspurgt oplysninger om dette fra klager i processen.

Klagers repræsentant anfører, at betingelserne for at have ”ikke enkle økonomiske forhold” ikke er opfyldt, og at det som konsekvens heraf er den korte ligningsfrist i Bekendtgørelse nr. 1305 af 14 § 1, stk. 1, der skal anvendes og at sagen skal afvises af Landsskatteretten.

Skattestyrelsen har på baggrund af klagers repræsentants oplysninger om, at klager ikke er hovedaktionær efter aktieavancebeskatningsloven gennemgået klagers registrering som hovedaktionær.

Skattestyrelsen kan oplyse, at klager har været registreret i Skattestyrelsens slutligningssystem (CSRL) i indkomstårene fra 2004 og frem til 2019 med en ligningsartskode som hovedaktionær.

Ifølge klagers skatteoplysninger (R75) for indkomståret 2018 er han registreret som hovedaktionær i [virksomhed2] ApS, CVR-nr. [...1].

Ifølge CVR-registeret hed dette selskab tidligere [virksomhed3] ApS, og det startede den 6. februar 2003 og ophørte ved konkurs den 24. november 2020.

Ifølge CVR-registeret har [virksomhed4] ApS ejet 100 % af selskabet i perioden fra den 30. december 2011 til den 3. januar 2018, og [virksomhed5] A/S har ejet 100 % af selskabet i perioden fra den 3. januar 2018 til den 24. november 2020.

Skattestyrelsen kan efter gennemgang af disse oplysninger konstatere, at registreringen af klager i Skattestyrelsens slutligningssystem som hovedaktionær ikke er korrekt i indkomståret 2018.

Skattestyrelsen er derfor enig i klagers repræsentants principale påstand om, at klagers skatteansættelse for indkomståret 2018 er omfattet af den korte ligningsfrist i bekendtgørelse nr. 1305 af 14. november 2018, § 1, stk. 1. Skattestyrelsen skulle derfor have afsendt varsel om ændring af klagers skatteansættelse for indkomståret 2018 senest den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb, dvs. den 30. juni 2020.

Skattestyrelsen er derfor enig i, at den påklagede afgørelse af den 22. juli 2022 vedr. klagers skatteansættelse for indkomståret 2018 er ugyldig på grund af forældelse.

Skattestyrelsen har på baggrund af ovenstående konklusion om ugyldighed ikke fundet grund til at tilføje bemærkninger til klagers repræsentants subsidiære påstande.

Hvis der kommer yderligere oplysninger fra klager, ønsker Skattestyrelsen at blive hørt i sagen igen, inden der træffes afgørelse i sagen.

Skattestyrelsen anmoder om at få fremsendt Skatteankestyrelsens motiverede indstilling til klagens afgørelse til udtalelse, jf. § 13, stk. 2, nr. 2 i bekendtgørelse 2013-12-13 nr. 1516 om Skatteankestyrelsen.”

Skattestyrelsen har den 9. februar 2023 sendt en supplerende udtalelse, hvoraf følgende fremgår:

”Klagers repræsentant har indsendt diverse bilag vedr. følgende fem rejsearrangementer, som er oplistet i et Excel-ark:

•	[Østrig] 2018
•	[Østrig] 2018
•	[by1] 2018
•	[USA] 2018
•	Mexico 2018

Alle fem rejsearrangementer har haft deltagelse af ansatte hos klagers arbejdsgiver [virksomhed1], og klager har ifølge oplysninger fra arbejdsgiver deltaget i følgende rejsearrangement:

•

[by1]

Skattestyrelsen har dog ikke fundet grund til at komme med bemærkninger til de bilag, som klagers repræsentant har indsendt.

Dette skyldes, at Skattestyrelsen i supplerende udtalelse af den 3. januar 2023 har udtalt, at vi er enig i klagers repræsentants principale påstand om, at klagers skatteansættelse for indkomståret 2018 er omfattet af den korte ligningsfrist i bekendtgørelse nr. 1305 af 14. november 2018, § 1, stk. 1. Skattestyrelsen skulle derfor have afsendt varsel om ændring af klagers skatteansættelse for indkomståret 2018 senest den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb, dvs. den 30. juni 2020.

Skattestyrelsen er derfor enig i, at den påklagede afgørelse af den 22. juli 2022 vedr. klagers skatteansættelse for indkomståret 2018 er ugyldig på grund af forældelse.

Skattestyrelsen har på baggrund af ovenstående konklusion om ugyldighed ikke fundet grund til at tilføje bemærkninger til klagers repræsentants subsidiære påstande eller senere indsendte bilag.”

Skattestyrelsen har den 12. maj 2023 udtalt følgende:

” Vi er overordnet set enige i Skatteankestyrelsens motiverede indstilling til klagens afgørelse, som vi har fået tilsendt, jf. reglerne i § 15, stk. 2, nr. 2 i bekendtgørelse nr. 2372 af 10/12-2021 om Skatteankestyrelsen.

Skatteankestyrelsen foreslår, at Landsskatteretten annullerer Skattestyrelsens afgørelse for indkomståret 2018, da ansættelsen ikke er foretaget rettidig.

Vi er enige i Skatteankestyrelsens indstilling til, at klager er omfattet af den korte ligningsfrist, jf.

§ 1, i bekendtgørelse nr. 1305 af 14. november 2018, og at Skattestyrelsens forslag af den 29. april 2022 og afgørelse af den 22. juli 2022 for indkomståret 2018 er sket efter udløbet af den korte ligningsfrist.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt principal påstand om, at Skattestyrelsens afgørelse for indkomstår 2018 skal afvises, subsidiært at klagers skattepligtige indkomst for 2018 ikke skal forhøjes, og mere subsidiært at klagers skattepligtige indkomst for 2018 skal forhøjes med et mindre beløb.

Til støtte for påstanden er følgende anført:

”(...)

Skattestyrelsen har på baggrund af, at Klager i 2018 deltog i netværkstur, forhøjet Klagers skattepligtige indkomst for indkomståret 2018. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at de udgifter, som Klagers arbejdsgiver, [virksomhed1] (”[virksomhed1]”), har afholdt i forbindelse med netværksturen, udgør yderligere løn til Klager, der skal beskattes i henhold til statsskattelovens § 4, og ligningslovens § 16, stk. 1 og 3.

På netværksturen deltog både [virksomhed1]s ansatte og [virksomhed1]s kunder samt potentielle kunder. De af [virksomhed1] afholdte udgifter i forbindelse med netværksturen dækker derfor både de ansatte og kunder samt potentielle kunder. Deltagerne har i øvrigt afholdt egenbetaling for deres deltagelse på turen.

På vegne af Klager nedlægges følgende påstande:

Principalt: At Klagers skattepligtige indkomst for indkomståret 2018 ikke forhøjes.

Subsidiært: At Klagers skattepligtige indkomst for indkomståret 2018 forhøjes med et mindre beløb.

Til støtte for vores principale påstand gøres det gældende, at Klagers deltagelse i netværksturen ikke udgør yderligere løn for Klager, da turen havde en konkret og direkte sammenhæng med arbejdsgiverens indkomstskabende aktiviteter. Klager skal således ikke beskattes for rejsens markedsværdi.

Til støtte for vores subsidiære påstand gøres det gældende, at de udgifter, som Klagers arbejdsgiver har afholdt, skal fordeles på samtlige deltagere på netværksturen og ikke udelukkende på [virksomhed1]s ansatte, der er den fordeling, som Skattestyrelsen har lagt til grund i Afgørelsen.

Den skattepligtige værdi af ovennævnte netværkstur skal således nedsættes med i alt DKK 22.761.

Dette medfører, at Klagers skattepligtige indkomst i 2018 alene forhøjes med et beløb på DKK 9.105.

Udarbejdelse af supplerende indlæg, herunder en uddybning af de nedlagte påstande og anbringender i sagen, vil blive eftersendt til Skatteankestyrelsen i løbet af de næste 14 dage.

(...)”

Klagerens repræsentant har den 25. november 2022 sendt et supplerende indlæg, hvoraf følgende fremgår:

”(...)

1 PÅSTAND

På vegne af Klager nedlægges følgende påstande:

Principalt: At Afgørelsen vedrørende Klagers skattepligtige indkomst i 2018 afvises.

Subsidiært: At Klagers skattepligtige indkomst for indkomståret 2018 ikke forhøjes.

Mere Subsidiært: At Klagers skattepligtige indkomst for indkomståret 2018 forhøjes med et mindre beløb.

2 SAGSFREMSTILLING

(...)

I Afgørelsen har Skattestyrelsen truffet afgørelse om, at Klagers skattepligtige indkomst for indkomståret 2018 skal forhøjes med samlet 31.866 kr. som følge af Klagers deltagelse i netværksturen beskrevet ovenfor.

I Afgørelsen har Skattestyrelsen påberåbt sig den almindelige ligningsfrist, jf. bekendtgørelse nr. 1305 af 14. november 2018, jf. § 2 stk. 1 og 2, idet Klager efter Skattestyrelsens oplysninger er hovedaktionær efter aktieavancebeskatningslovens regler og derfor ikke anses for at have enkle økonomiske forhold.

Dette er dog ikke korrekt. Klager er ikke, og har aldrig været, hovedaktionær i noget selskab og har pt. intet ejerskab i nogen selskaber. Klager har tidligere været minoritetsanpartshaver (ca. 5 %) i [virksomhed2] ApS, der blev opløst efter konkurs i 2020.

Skattestyrelsens forudsætning er således forkert, og styrelsen har heller ikke efterspurgt oplysninger om dette fra Klager i processen.

Beløbet, som Skattestyrelsen har forhøjet Klagers skattepligtige indkomst med, er fundet ved at dividere den omkostning, som [virksomhed1] har afholdt på de netværksturen, med antallet af medarbejdere fra [virksomhed1], der deltog i netværksturen.

Skattestyrelsen har således fordelt omkostningen på de medarbejdere fra [virksomhed1], der har deltaget, helt uden at forholde sig til, (i) hvad beløbet er anvendt til, og (ii) hvor mange der reelt har deltaget i arrangementet.

******

Som Klager også har gjort Skattestyrelsen opmærksom på, så har to af hans kolleger hos [virksomhed1] tidligere modtaget en afgørelse fra Skatteankestyrelsen, hvor Skatteankestyrelsen fastslog, at lignende omkostninger til lignende netværksarrangementer ikke var skattepligtige for medarbejderne, se begge afgørelser vedlagt som bilag 3.

Som det fremgår af vedlagte bilag 3, så begrundede Skatteankestyrelsen dengang deres afgørelse med, at deltagelse i de afholdte studie- og netværksture var en integreret del af disse medarbejderes arbejde med at sikre nuværende og fremtidige samarbejder med potentielle kunder.

Den konkrete sag for Klager er fuldstændig identisk med afgørelserne i bilag 3 vedrørende hans kolleger, og Klager har derfor haft alt mulig grund til at tro, at der ikke ville ske beskatning ved Klagers deltagelse i pågældende netværkstur.

Det skal i øvrigt nævnes, at Klagers kollega har været i kontakt med sin fagforening i august 2022,

[fagforening1] Fagforening, der har oplyst Klager, at deltagelsen i sådanne netværksarrangementer ligger inden for Klagers forventelige ansvarsområde, og at Klager derfor ikke kan undsige sig at deltage i sådanne arrangementer.

3 ANBRINGENDER

Principal påstand

Til støtte for vores principale påstand gøres det overordnet gældende, at Skattestyrelsens varsel om foretagelse eller ændring af Klagers ansættelse af indkomstskat for 2018 blev sendt for sent, og sagen således skal afvises.

Det fremgår af bekendtgørelse nr. 1305 af 14 § 1, stk. 1, at Skatteforvaltningen skal afsende varsel om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat for fysiske personer senest den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb – altså 30. juni 2021.

Dog gælder den normale frist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., hvis bl.a. den pågældende person anses for ikke at have enkle økonomiske forhold, jf. § 2, stk. 1 og 2.

Skattestyrelsen skriver i Afgørelsen, at Klager ikke kan anses for at have enkle økonomiske forhold, da han efter Skattestyrelsens oplysninger er hovedaktionær. Dette er – som anført ovenfor – ikke korrekt. Klager var anpartshaver i [virksomhed2] ApS, men dette selskab blev opløst efter konkurs i 2012. Klager har ikke været hovedaktionær – eller anpartshaver – i andre selskaber siden og opfylder i øvrigt ikke de øvrige betingelser for at have ”ikke enkle økonomiske forhold”. Dette ville Skattestyrelsen også været klar over, såfremt de have spurgt Klager om dette i processen.

Det er som konsekvens den korte ligningsfrist i Bekendtgørelse nr. 1305 af 14 § 1, stk. 1, der skal anvendes. Skattestyrelsen skulle således have varslet Klager om ændringen i hans skat for 2018 senest d. 30. juni 2021.

Skattestyrelsens forslag til afgørelse er dateret d. 29. april 2022, og Afgørelsen er som tidligere nævnt dateret d. 22. juli 2022.

Som konsekvens af ovenstående skal sagen afvises af Landsskatteretten.

Subsidiær påstand

Såfremt Landsskatteretten ikke er enig i den principale påstand, så gøres det for vores subsidiære påstand overordnet gældende, at Klagers deltagelse i netværksarrangementet ikke udgør løn for Klager, da deltagelsen i arrangementet ligger inden for Klagers normale arbejdsområde, og da Klager i øvrigt har været pålagt at deltage i arrangementet, der også er behandlet som arbejdstid for Klager, og som Klager ligeledes er blevet aflønnet for at deltage i.

Det fremgår af afsnit C.A.5.16.5 i Den Juridiske Vejledning, at ansatte, der deltager i rejser med en konkret og direkte sammenhæng med virksomhedens indkomstskabende aktiviteter, ikke beskattes af rejsens værdi. Det fremgår endvidere, at selvom sådanne rejser indeholder turistmæssige islæt, behøver dette ikke nødvendigvis at have skattemæssig betydning for deltagerne.

Deltagelsen i forskellige netværk, hvor der afholdes forskellige studie- og netværksarrangementer, har være en hel fast og bevidst del af [virksomhed1]s strategi i deres markedsføring og repræsentation over for selskabets nuværende og potentielle kunder.

Dette har helt naturligt indebåret, at medarbejderne fra selskabet har deltaget, guidet og underholdt de forretningsforbindelser, kunder og potentielle kunder, der har deltaget i de forskellige arrangementer. Dette er som anført ovenfor en væsentlig del af Klagers jobbeskrivelse og ansvarsområder hos [virksomhed1].

Klager har således, som følge af sit ansvar som projektchef, i realiteten været pålagt at deltage i netværksarrangementet, der også har fundet sted uden for Klagers normale arbejdstider, herunder både weekender og aftener. At såvel Klager som [virksomhed1] har anset Klagers deltagelse i arrangementet for at være arbejde afspejles af, at Klager har modtaget løn, mens han har deltaget i netværksarrangementet.

Det har igennem en årrække været på sådanne netværksture, at igangværende og fremtidige byggesager reelt er blevet aftalt og drøftet.

Manglende deltagelse fra Klager ville medføre et tab i kontakten til de væsentligste kunder, og han ville ikke have fordelen af at kunne drøfte sine igangværende byggesager med kunderne uformelt og uden for referat og styring. Videre ville Klager ikke have samme mulighed for at skaffe nye byggesager til [virksomhed1], hvilket naturligvis er helt afgørende i forhold til [virksomhed1]s forretning.

Netværksarrangementet blev bl.a. arrangeret hen over weekender, hvilket har betydet, at Klagers deltagelse på netværksarrangementet i stor grad har ligget ud for Klagers normale arbejdstid.

Klagers deltagelse har ikke været et ”gode”, men en pålagt arbejdsforpligtelse for Klager, der er blevet godtgjort lønmæssigt.

Det er således vigtigt at pointere, at der ikke har været tale om firmature med hygge og samvær mellem kollegaer, som den enkelte medarbejder selv har kunne vælge, om man ville deltage i.

Allerede fordi der er tale om en egentlig forretningsrejse, skal det lægges til grund, at klager har deltaget i arrangementet, der har en konkret og direkte sammenhæng med arbejdsgivers indkomstskabende aktiviteter.

Videre fremgår det, at der på netværksarrangementet har været et begrænset turistmæssigt islæt i form af blandt andet mulighed for at stå på ski i Østrig. Det faglige indhold har klart haft overvægt både i form af det fastlagte program for netværksarrangementet, men også i form af de drøftelser, der løbende foregik mellem Klager og kunderne vedrørende byggesagerne.

Klager var således, i medfør af sin stilling som projektchef, pålagt af [virksomhed1] at deltage i netværksarrangementet for at kunne fuldføre sit arbejde, og Klagers deltagelse tilgodeså således også alene [virksomhed1]s interesser, da det skabte mulighed for at drøfte igangværende byggesager og potentielt skabe mere forretning for [virksomhed1] i form af nye byggesager. Klager stod under hele netværksarrangementet til rådighed for kunderne, og arrangementet var således ikke et gode eller en sparet udgift for Klager, men derimod en arbejdsforpligtigelse til gavn alene for [virksomhed1].

Afgørelsen er derudover ikke forenelig med Skatterådets praksis. I en lignende sag, SKM 2012.565.SR, havde spørger indhentet rådets bindende svar på, om deltagere på en kommende generalforsamling skulle beskattes for deres rejse til [Letland], hvor generalforsamlingen skulle afholdes.

Spørger havde fremlagt et rejseprogram hovedsageligt bestående af virksomhedsbesøg og workshops, og Skatterådet vurderede på den baggrund, at en sådan rejse var overvejende erhvervsmæssig. Deltagerne skulle derfor ikke beskattes i henhold til ligningslovens § 16, stk. 1 og 3.

Det fremgår af de fremlagte programmer, at der på rejserne indgik eksterne oplægsholdere, virksomhedsbesøg, besigtigelse af bygninger, byggerier samt gravemaskiner, workshops og diverse virksomhedsoplæg. Sammenfattende var den turistmæssige del af rejserne af et så underordnet omfang, på samme vis som i SKM 2012.565.SR, at der i nærværende tilfælde ikke skal ske beskatning for rejserne.

Som det også fremgår af sagens bilag 3, så har to af Klagers kolleger hos [virksomhed1] tidligere modtaget afgørelser fra Skatteankestyrelsen i stort set identiske sager. I disse sager var medarbejderne ligeledes blevet pålagt at deltage i en række netværksture, hvor de skulle skabe relationer til [virksomhed1]s nye og eksisterende kunder.

De omhandlede ture var bl.a. til en skisportsdestination i Østrig (præcis som i denne sag), Brasilien, [Skotland], Italien m.m. Fælles for alle turene var, at der var fastlagt et program med forskellige faglige indslag i form af relevante virksomhedsbesøg, men at programmet også indeholdte dage til deltagernes frie afbenyttelse, hvor man bl.a. på turen til Brasilien havde mulighed for at se Formel 1.

I disse sager fastslog Skatteankestyrelsen, at omkostninger til sådanne netværksarrangementer ikke var skattepligtige for [virksomhed1]s medarbejderne. Skatteankestyrelsen lagde i afgørelserne afgørende vægt på, at de afholdte studie- og netværksture var en del af klagernes arbejde med at sikre nuværende og fremtidige samarbejder med potentielle kunder. Skatteankestyrelsen synes således at fastslå, at alene det faktum, at hele turens formål var at netværke med nuværende og potentielle kunder, var nok til at fastslå, at dette var en naturlig del af medarbejdernes arbejdsopgaver, hvorfor der ikke skulle ske beskatning.

Som det fremgår af rejseprogrammet ovenfor, så er der i nærværende sag – udover den daglige omgang med kunder hele dagen – planlagt erhvervsrelevante indlæg, besøg eller møder tilnærmelsesvis dagligt på turen, ligesom Klager hele tiden var til rådighed for kunderne.

Selvom forretningsrejsen foregik på et skisportssted i udlandet, kan det ikke alene på baggrund af lokationen konkluderes, at forretningsrejserne havde et betydeligt turistmæssigt islæt. Det følger af praksis, at afgørelsen af, hvornår der sker beskatning, træffes ud fra en konkret vurdering af omstændighederne i forbindelse med den pågældende rejse, herunder de planlagte og udførte aktiviteter.

Med henvisning til ovenstående, herunder tidligere praksis, ikke mindst de afgørelser der foreligger for Klagers kollegaer, skal Klager ikke beskattes af arrangementets markedsværdi, da turen var erhvervsmæssig og en del af Klagers arbejdsopgaver med at sikre nuværende og fremtidige samarbejder med potentielle kunder for [virksomhed1].

Mere subsidiær påstand

Skulle Landsskatteretten finde, at netværksarrangementet i 2018 er skattepligtigt for Klager, så skal den skattepligtige værdi af netværksarrangementet nedsættes med i alt DKK 22.761, således at Klagers skattepligtige indkomst i 2018 alene forhøjes med et beløb på DKK DKK 9.105.

Den skattepligtige værdi fastsættes til den værdi, som det måtte antages at koste den skattepligtige at erhverve godet i almindelig fri handel. Goder beskattes kun, hvis den samlede værdi overstiger et grundbeløb på 1.000 kr. (2010-niveau). Dette fremgår af ligningslovens § 16, stk. 3:

”Den skattepligtige værdi af de i stk. 1 omhandlede goder skal ved skatteansættelsen, medmindre andet følger af stk. 4-16, fastsættes til den værdi, som det måtte antages at koste den skattepligtige at erhverve goderne i almindelig fri handel.”

Skattestyrelsen har i Afgørelsen konkluderet, at turen er skattepligtig for Klager og har i den forbindelse allokeret dele af omkostningerne ved turen som værende skattepligtige for Klager.

Allokeringen er som følger:

•	Klager skal betale halvdelen af de samlede omkostninger på DKK 63.733, dvs. DKK 31.866 ved turen til [by1].

Beløbet, som Skattestyrelsen har forhøjet Klagers skattepligtige indkomst med, er fundet ved at dividere den omkostning, som [virksomhed1] har haft ved turen, med antallet af medarbejdere fra [virksomhed1], der deltog i netværksturen.

Skattestyrelsen har således ukritisk fordelt omkostningen på de medarbejdere fra [virksomhed1], der har deltaget, helt uden at forholde sig til, (i) hvad beløbet er anvendt til, og (ii) hvor mange der har deltaget i arrangementet.

Som det fremgår ovenfor, så er det samlede antal deltagere på turen langt flere, end den fordeling Skattestyrelsen har anvendt. Samtidig gælder det, at det beløb, som [virksomhed1] har afholdt for arrangementet, og som Klager nu er sat i skat af, ikke er omkostningen for selve turen, men er omkostninger til forskellige middagsarrangementer, som [virksomhed1] – i nogle tilfælde uden Klagers viden – har afholdt for samtlige deltagere på turen.

Det kan således ikke – med henvisning til ligningslovens § 16, stk. 3 – retfærdiggøres, at markedsværdien for Klager for den pågældende tur er halvdelen af de samlede omkostninger ved turen. En sådan fordeling overstiger markant den reelle markedsværdi af turen for Klager.

Klager har ikke haft nogen indflydelse på, hvilke udgifter der blev afholdt i forbindelse med arrangementet eller hvem, der reelt skulle afholde dem. Klager har tillige haft meget begrænset fri rådighed over pågældendes tid (herunder fritid) på turen.

Såfremt det skal ske beskatning af turen, skal den turistmæssige del af rejsen således fastsættes til et beløb, som ligger væsentligt under beløbet ansat af Skattestyrelsen. Omkostningerne bør således som et minimum skulle deles i lige forhold med det samlede antal deltagere på turen.

På turen til [by1] var det samlede antal deltagere: 7 personer.

Idet der har været flere deltagere på netværksturen, er det således ikke udtryk for rejsens markedsværdi, når Skattestyrelsen påstår, at Klagers skattepligtige indkomst af rejsen, skal udgøre halvdelen af [virksomhed1]s samlede omkostning ved den pågældende tur.

Der henvises endvidere til SKM 2007.712, hvor Østre Landsret fandt, at en rejse til [Tjekkiet], som var betalt af arbejdsgiveren, var skattepligtig for deltagerne. Rejsen foregik hen over en weekend med deltagende ægtefæller, ligesom deltagerne modtog løn under turen. Østre Landsret lagde til grund, at rejsen havde været af overvejende turistmæssig karakter, og at da de to faglige arrangementer var af kortere varighed, og var afviklet som en integreret del af et turistprogram, var der ikke grundlag for at fastsætte rejsens værdi anderledes end som gennemsnittet af de samlede rejseomkostninger fordelt på hver rejsedeltager.

Den maksimale omkostning, der kan fordeles til Klager, og som Klager dermed kan blive sat i skat af, udgør således DKK 9.105.

Med henvisning til alt ovenstående skal beskatningsgrundlaget således samlet nedsættes til maksimalt DKK 9.105.

(...)”

Klagerens repræsentant har den 23. januar 2023 sendt supplerende oplysninger, hvoraf følgende fremgår:

”Som aftalt vender vi hermed tilbage med en oversigt over diverse bilag vedr. vores klients ture, der behandles i nærværende sag.

Vedlagt som bilag 1 finder du et Excel ark, der fordeler bilagene på de forskellige ture og hvad disse vedrører. Som bilag 2 finder du de forskellige bilag, der behandles i vedhæftede Excel ark.

Som drøftet på mødet d. 9. januar 2023 – og som det fremgår af oversigten – vedrører langt størstedelen af udgifterne udlæg / repræsentation i forbindelse med disse ture, der ikke er skattepligtige for vores klienter.”

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, hvorvidt skatteansættelsen for indkomstår 2018 er foretaget rettidig.

Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel som nævnt i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Ifølge § 1, i bekendtgørelse nr. 1305 af 14. november 2018 om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold, skal Skattestyrelsen, uanset fristen i § 26, stk. 1, sende varsel om ændring af skatteansættelsen senest den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb og ansættelse skal foretages senest den 1. oktober i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.

Det fremgår af klagerens personlige skatteoplysninger for indkomståret 2018, at klageren er hovedaktionær i [virksomhed2] ApS, CVR-nr. [...1]. Skattestyrelsen har ved udtalelse af 3. januar 2023 udtalt, at registreringen af klagerens status som hovedaktionær i indkomstår 2018 ikke har været korrekt.

Det er herefter i klagesagen ubestridt, at klageren alene er ansat i [virksomhed1], ligesom det er ubestridt, at klageren ikke er hovedaktionær i [virksomhed2] ApS eller et andet selskab i indkomståret 2018. Der lægges derfor til grund, at klageren har enkle økonomiske forhold.

Landsskatteretten finder på den baggrund, at klageren er omfattet af den korte ligningsfrist, jf. § 1, i bekendtgørelse nr. 1305 af 14. november 2018. Skattestyrelsens agterskrivelse af den 29. april 2022 og Skattestyrelsens afgørelse af den 22. juli 2022 for indkomståret 2018 er således sket efter udløbet af den korte ligningsfrist, jf. bekendtgørelse nr. 1305 af 14. november 2018.

Landsskatteretten annullerer derfor Skattestyrelsens afgørelse for indkomstår 2018, da ansættelsen ikke er foretaget rettidig.