Kendelse af 03-11-2023 - indlagt i TaxCons database den 01-12-2023

Journalnr. 22-0086787

Skattestyrelsen har ekstraordinært genoptaget klagerens skatteansættelse for indkomståret 2019, idet Skattestyrelsen har anset klageren for at være skattepligtig af en ejendomsavance på 1.199.096 kr. ved salget af lejligheden [adresse1], [by1].

Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klagerens far erhvervede den 12. marts 2004 lejligheden beliggende [adresse1], [by1], for 945.000 kr. Lejligheden er en 2-værelses lejlighed på 54 m².

Lejligheden blev efter farens erhvervelse anvendt til udlejning og klagerens far har forklaret, at hensigten med erhvervelsen af lejligheden var på sigt, at en af hans børn kunne bo i den, når de var gamle nok. Klageren flyttede ind den 20. december 2017, og klagerens ægtefælle blev tilmeldt adressen den 8. august 2018.

Der er fremlagt en købsaftale dateret den 4. november 2018. Det fremgår af aftalen, at klageren erhvervede lejligheden for 654.000 kr. med overtagelse den 1. januar 2019. Aftalen indeholder desuden en række standardvilkår for overdragelse af fast ejendom og er underskrevet af klageren og hendes far.

Klageren har i forlængelse heraf underskrevet et gældsbrev til sin far på 654.000 kr., hvoraf fremgår, at klageren skylder sin far det angivne beløb. Gældsbrevet er dateret og underskrevet den 3. januar 2019 og er udarbejdet af et advokatfirma.

Det fremgår af tingbogen, at klageren blev tinglyst som ejer den 1. maj 2019.

Klagerens ejendomsmægler har i en erklæring af 27. januar 2022 oplyst følgende:

”Jeg kan bekræfte at jeg i 2018 udarbejdede en købsaftale i forbindelse med [person1] køb af ovennævnte ejerlejlighed med overtagelse den 1.1.2019 (datter af sælger [person2]).

Købesummen blev fastsat jf. gældende regler for salg til børn, hvoraf det fremgår at forældre kan sælge til en købesum, der udgør seneste offentlige ejendomsvurdering minus 15 %.

Som det fremgår af sagen, var [person1] lejer på tidspunktet hvor aftalen blev indgået, og købsaftalen underskrevet.

Ifølge købsaftalens bestemmelser skulle [person1] tage skøde på ejendommen senest den 01.01.2019. Det skete desværre ikke, og ansvaret herfor påtager jeg mig fuldt ud for jeg havde påtaget mig opgaven.

Desværre var heller ingen andre opmærksom på at der ikke blev tinglyst skøde.

Nok fordi den solgte ejerlejlighed allerede var beboet af køber, ejerlejligheden ubehæftet og købesummen blev berigtiget ved at købers advokat [person3] udarbejdede et sædvanligt gældsbrev mellem far og datter, der ikke skulle tinglyses.

Derfor var hverken køber eller sælgers bank involveret.

Først da det for [person1] blev aktuelt, at sælge lejligheden, blev jeg opmærksom på at skødet ikke var blevet tinglyst. Jeg fik derfor straks sørget for at skødet blev udarbejdet og tinglyst, således at [person1] kunne sætte lejligheden til salg via ejendomsmægler [person4]”

Klagerens far har forklaret, at årsagen til at lejligheden blev sat til salg var, at klageren mødte en kæreste, hvorefter de planlagde bryllup og at flytte sammen. Klageren flyttede den 1. oktober 2019 hjem til sine forældre, da pigen, ifølge traditionen, skal være hjemmeboende, når manden frier til hende.

Ifølge [...dk] blev lejligheden sat til salg i maj 2019 for 1.935.000 kr. Lejligheden blev solgt til tredjemand ved købsaftale den 9. august 2019 med overtagelse den 1. oktober 2019 for 1.898.000 kr.

Den 1. oktober 2019 blev købesummen 1.873.000 kr. indbetalt på klagerens konto.

Klageren har overført følgende beløb til sin far i 2019-2020:

Tekst	Dato	Beløb
Til [...13]	1. oktober 2019	500.000 kr.
Til [...13]	4. oktober 2019	366.000 kr.
Til [...13]	11. november 2019	220.000 kr.
Til [...13]	7. december 2020	495.000 kr.
Til [...13]	17. december 2020	280.000 kr.
I alt		1.861.000 kr.

Klagerens far har forklaret, at klagerens økonomi altid har været administreret af hendes forældre. Årsagen til at pengene blev overført til farens konto var, at klageren skulle betale negative renter ved at have dem stående på sin egen konto, hvorimod faren ikke betalte negative renter. Det blev videre oplyst, at pengene blev tilbageført til klagerens konto, da klageren senere erhvervede en ejendom, hvor pengene blev anvendt til udbetaling.

Klageren og hendes ægtefælle har ved købsaftale af 11. juli 2021 erhvervet ejendommen [adresse2], [by2], for 3.495.000 kr. med overtagelse den 17. januar 2022.

Der er fremlagt en udskrift fra klagerens fars konto, hvor det fremgår, at der er overført 1.700.000 kr. den 26. juli 2021 til klagerens konto.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har begrundet afgørelsen med følgende:

”1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Fortjeneste ved salg af fast ejendom medregnes til den skattepligtige indkomst efter reglerne i ejendomsavancebeskatningslovens § 1.

Hvis ejendommen har været beboet af ejeren, kan fortjenesten være skattefri efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1. Det er dog et krav, at ejeren ved køb af lejligheden har haft til hensigt at tage varigt ophold i lejligheden, hvilket fremgår af Den juridiske vejlednings afsnit C.H.2.1.15.7. om beboelseskravet og afgørelse fra Østre Landsret SKM2017.623.ØLR, jf. ovenstående.

Skattestyrelsen er af den opfattelse, at det ikke har været din hensigt at købe lejligheden for at tage varigt ophold.

Vi vurderer på baggrund af oplysninger om, at hele din salgssum på ca. 1.861.000 kr. er overført til din fars konto, at din hensigt med at købe og sælge lejligheden ikke har været reel permanent beboelse i ejertiden, men mere begrundet i spekulation med henblik på at opnå en skattefri fortjeneste. Der henvises til ovennævnte landsretsdom SKM2017.623.ØLR, hvor der blandt andet blev lagt vægt på, at størstedelen af provenuet blev overført til sælgers (fars) konto.

Du anses derfor ikke at opfylde betingelserne i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1 om at kunne sælge lejligheden skattefrit.

Skattestyrelsen har på baggrund af det indsendte materiale vurderet, at salgsomkostningerne på 34.404 kr. jf. formidlingsaftalen kan godkendes og fratrækkes ved beregning af fortjeneste ved salg af lejligheden jf. personskattelovens § 4, stk. 2 og Den juridiske vejlednings afsnit C.H.2.1.8.3.

Fortjenesten beregnes herefter sådan:

Salgssum

1.898.000 kr.

Salgsomkostninger

•	34.404 kr.

Købesum

654.500 kr.

10.000 kr.s tillæg

10.000 kr.

-664.500 kr.

Fortjeneste

1.199.096 kr.

Din skattepligtige indkomst forhøjes med 1.199.096 kr. i fortjeneste ved salg af lejligheden.

Fortjenesten er beregnet efter ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 1 og § 5, stk. 1, personskattelovens § 4, stk. 2 og bliver beskattet som kapitalindkomst efter personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 14.

Din advokats brev af den 19. maj 2022 indeholder efter Skattestyrelsens opfattelse ikke nye oplysninger, der har givet Skattestyrelsen anledning til at ændre vores forslag om, at din hensigt med at købe og sælge lejligheden ikke har været reel permanent beboelse i ejertiden, men mere begrundet i spekulation med henblik på at opnå en skattefri fortjeneste, hvorfor du ikke anses for at opfylde betingelserne i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.

Vi lægger stadig vægt på, at hele provenuet ved salg af lejligheden på 1.861.000 kr. er overført til din far, og at det ikke er dokumenteret eller sandsynliggjort, at der er oprettet et gældsbrev som grundlag for dit tilgodehavende i lighed med det gældsbrev, der er oprettet i forbindelse med dit køb af lejligheden.

Kort ligningsfrist

Da du som udgangspunkt er omfattet af den korte frist for Skattestyrelsens ændring af din skat, skal vi sende et forslag senest den 30. juni i det andet år efter indkomståret, dvs. i dette tilfælde senest den 30. juni 2021.

Fristen gælder dog ikke, hvis betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen i skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt.

Vi mener ud fra en samlet bedømmelse af forholdet, at det er minimum groft uagtsomt, at du har undladt at oplyse ejendomsavancen. Det har bevirket, at din skatteansættelse har været opgjort på et forkert grundlag. Vi kan derfor ændre indkomståret 2019, uanset om du er omfattet af kort frist.

Se om skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 i Den juridiske vejledning A.A.8.2.2.1.2.5 Forsæt eller grov uagtsomhed, bekendtgørelse nr. 1305 af 14. november 2018 § 1, stk. 1 og § 3, samt Den juridiske vejledning A.A.8.2.1.1.4 Kort frist.”

Skattestyrelsen er kommet med følgende udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse:

”...

Ad konkret sag

Klageren har fremlagt en underskrevet købsaftale, indgået mellem klageren og hendes far, dateret den 4., november 2018 med en købspris på 654.000 kr. med overtagelse af ejendommen den 1. januar 2019.

Klageren har endvidere fremlagt et gældsbrev dateret den 3. januar 2019 mellem klageren og hendes far på i alt 654.000 kr.

Der er sket tinglysning af klageren som ejer af ejendommen den 1. maj 2019. I en erklæring fra 27. januar 2022 har klagerens ejendomsmægler forklaret, at den sene tinglysning skyldes en fejl fra hans side, og at han først blev gjort opmærksom på fejlen i forbindelse med at klageren ønskede at sælge lejligheden.

Selvom der først sker tinglysning af klageren som ejer af lejligheden den 1. maj 2019, finder Skattestyrelsen det godtgjort, at der blev indgået en endelig og bindende aftale den 4. november 2018, hvorfor ejertiden af ejendommen anses for at begynde på dette tidspunkt.

Lejligheden blev sat til salg i maj 2019 til 1.935.000 kr. og solgt til tredjemand den 9. august 2019 for 1.898.000 kr. Der blev således påbegyndt salgsbestræbelser cirka 6 måneder efter overtagelsen af lejligheden. Det er af klageren gjort gældende, at salget skyldes klagerens forestående ægteskab.

Klageren har den 1. oktober 2019 modtaget købssummen på 1.873.000 kr. på isn konto. I perioden fra 1. oktober 2019 til 7. december 2020 har klageren overført i alt 1.861.000 kr. til farens konto. Dette er af klageren forklaret som begrundet i klagerens ønske om at undgå negative renter, samt at klagerens forældre tidligere har administreret hendes økonomi. Derudover skulle pengene tilbageføres, når klageren ville erhverve ny fast ejendom.

Skattestyrelsen har i sin afgørelse af 2. august 2022 vurderet, at klagerens hensigt ikke har været reel permanent beboelse i lejligheden, henset til at klageren efterfølgende overfører provenuet til farens konto, hvormed klagerens køb anses for at være begrundet i spekulation.

Der er under klagesagens behandling fremlagt en kontoudskrift fra klagerens fars konto, hvor det fremgår, at der den 26. juli 2021 er overført 1.700.000 kr. fra farens konto.

Klageren og hendes ægtefælle har ved købsaftale den 11. juli 2021 erhvervet ejendommen [adresse2], [by2].

Henset til klagerens forklaring samt fremsendte dokumentation, og den nære sammenhæng mellem overførslen fra klagerens far til klageren i forbindelse med erhvervelsen af [adresse2], [by2], hvilket, med undtagelse af 161.000 kr. udgør det af klageren tidligere overførte provenu fra salget af lejligheden til faren, samt at klageren har været ejer af lejligheden i ca. 6. måneder, inden der indledes salgsbestræbelser, finder Skattestyrelsen, at klageren har godtgjort, at lejligheden har tjent til reel permanent beboelse i ejerperioden.

Betingelserne i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, er i øvrigt opfyldte, og fortjenesten ved afståelsen af lejligheden skal derfor ikke medregnes i klagerens skattepligtige indkomst.

Da ejendomsavancen er skattefri efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk.1, har klageren som følge heraf ikke handlet groft uagtsomt ved ikke at selvangive avancen, hvorfor Skattestyrelsen ikke har været berettiget til at genoptage klagerens skatteansættelse for indkomståret 2019.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at fortjenesten ved salget af lejligheden [adresse1], [by1], er skattefri efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, hvormed fortjenesten ved salget af lejligheden skal nedsættes til 0 kr.

Repræsentanten har anført følgende begrundelse:

”

Baggrund

Skattestyrelsen har i deres afgørelse for indkomståret 2019 beskattet [person1] af en opgjort fortjeneste ved salg af [adresse1], [by1] på i alt 1.199.096 kr.

[person1] har beboet ejerlejligheden beliggende [adresse1], [by1] siden 20. december 2017, hvor hun lejede lejligheden af sin far.

Efter afslutning af sin uddannelse købte [person1] ved købsaftale af 4. november 2018 ejerlejligheden for kontant 654.500 kr. af sin far med overtagelse pr. 1. januar 2019. Efter overtagelsen af ejerlejligheden beboede [person1] fortsat ejerlejligheden.

I august 2019 solgte [person1] ejerlejligheden for kontant 1.898.000 kr. med overtagelsesdato pr. 30. september 2019.

Skattestyrelsen har i deres afgørelse anført, at det er deres opfattelse, at det ikke har været [person1]s hensigt at købe lejligheden for at tage varigt ophold. Dette vurderer de udelukkende på baggrund af oplysninger af, at afståelsessummen er overført til hendes fars konto, og at det ikke er dokumenteret eller sandsynliggjort, at der er oprettet et gældsbrev som grundlag for hendes tilgodehavende i lighed med det gældsbrev, der er oprettet i forbindelse med hendes køb af lejligheden.

Skattestyrelsen konkluderer alene på den baggrund, at hendes hensigt med at købe og sælge lejligheden ikke har været reel permanent beboelse i ejertiden, men mere begrundet i spekulation med henblik på at opnå en skattefri fortjeneste og at betingelserne i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1 om at kunne sælge lejligheden skattefrit derfor ikke er opfyldt.

Skattestyrelsen har på den baggrund opgjort en ejendomsavance ved salget efter ejendomsavancebeskatningslovens regler og opgjort den samlede ejendomsavance til 1.199.096 kr.

Påstand

Det er vores påstand, at [person1]s salg af ejendommen [adresse1], [by1] ikke er skattepligtigt efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8, og beskatning af fortjeneste ved salg af lejligheden for indkomståret 2019 skal nedsættes til 0 kr.

Begrundelse

Ejendomsavancebeskatningslovens (EBL) § 8, som definerer parcelhusreglen, og dermed hvornår en ejendom kan sælges skattefrit, har følgende ordlyd:

”Fortjeneste ved afståelse af en- og tofamilieshuse og ejerlejligheder skal ikke medregnes, hvis huset eller lejligheden har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele den periode, hvori denne har ejet ejendommen, og hvor ejendommen har opfyldt betingelserne for at kunne afstås skattefrit efter nærværende stykke.”

Modsat tidligere stilles der ikke krav til ejer- eller beboelsestidens længde, jf. hertil L 1989 888. Der stilles således ikke krav om, at skatteyderen skal have beboet ejendommen i ejerperioden i et bestemt antal dage. Den pågældende skal derimod kunne bevise, at denne har beboet ejendommen i en periode, hvor betingelserne i stk. 1 har været opfyldt.

Af Skattestyrelsens juridiske vejledning afsnit C.H.2.1.15.7 fremgår bl.a. følgende omkring varighed:

”Varigheden

Der stilles krav om, at hensigten med indflytningen skal være at tage varigt ophold. Se SKM2009.762.ØLR, SKM2010.725.BR og SKM2017.623.ØLR.

Der stilles dog ikke krav om længden af den periode, hvor ejendommen skal have tjent som bolig. En kortere periode i ejendommen kan være tilstrækkelig.

En landsskatteretssag vedrørte en ejer, der havde udlejet en ejerlejlighed til sin kæreste og efterfølgende flyttede ind hos denne. Efter 1 måneds fælles ophold i ejerlejligheden flyttede de begge til en anden fælles bolig. Da ejeren ikke havde haft anden bolig til rådighed under det fælles ophold, blev ejerlejligheden anset for at have tjent som bolig, og fortjenesten var derfor skattefri. Se SKM2003.285.LSR.”

Kravet om varig beboelse har ikke hjemmel i lovens ordlyd, lovens bemærkninger eller skatteministerens svar (se nedenstående). De i juridisk vejledning nævnte afgørelser SKM.2009.762 og SKM.2010.725.BR er begge kendetegnet ved, at der er mere end en bolig til rådighed på samme tid, hvilket ikke gør sig gældende i den konkrete situation eller situationen i SKM2003.285, som også er nævnt yderligere nedenfor.

I begrebet ’varig beboelse’ ligger ikke, at man skal have til hensigt at bebo boligen i en vis årrække. Det er derimod en forudsætning, at man har til hensigt at bo i lejligheden på anskaffelsestidspunktet. Denne hensigt bortfalder, hvis man eksempelvis har andre boliger til rådighed. Det er det, praksis viser. Indfortolkningen af begrebet ”varig beboelse” ses da også kun i de situationer, hvor der er flere boliger til rådighed, herunder særligt i sagerne vedrørende forældrekøbslejligheder.

Efter EBL § 8, stk. 1, skal fortjeneste ved afståelse af parcelhusejendomme ikke medregnes til den skattepligtige indkomst, hvis huset eller lejligheden har ”tjent til bolig” for ejeren eller dennes husstand. Det er således ikke umiddelbart et krav, at ejendommen tjener til bolig for ejeren på afhændelsestidspunktet.

Ved afgørelsen af, hvorvidt en ejendom har ”tjent til bolig”, kan vejledning søges i et svar afgivet af skatteministeren i folketingsåret 1989/90 i tilknytning til behandlingen af lov nr. 888 af 28/12 1989. Skatteministeren udtalte i denne forbindelse:

”Det vil være overordentlig sjældent, at der vil kunne rejses tvivl om, hvorvidt en skatteyder har beboet en ejendom. Selv meget kortvarige beboelsesperioder vil blive godkendt. Den altovervejende hovedregel vil således være, at skatteyderens oplysninger lægges til grund for den skattemæssige behandling af en eventuel ejendomsavance.”

Praksis viser, at anerkendelse af en ejendoms anvendelse som bolig i EBL § 8's forstand ikke blot baseres på skatteyderens oplysninger og formel anmeldelse til folkeregistret. Det kræves tillige, at det er muligt at dokumentere, at ejendommen rent faktisk har været beboet. I den konkrete situation er det et faktum, at [person1] har beboet den pågældende ejendom. Som bilag vedlægges kopi af [person1]s betaling af licens, forsikring og telefonabonnement.

En eller flere ejere/lejere i ejerforeningen kan bekræfte, at [person1] rent faktisk har beboet lejligheden i perioden 2017 – 2019, og ikke mindst bestyrelsen i ejerforeningen kan også bekræfte dette.

Ejendomsmægler [person4] samt køber af lejligheden [person5] kan også bekræfte dette, da de har besigtiget lejligheden op til flere gange.

Det kan i øvrigt oplyses, at årsagen til [person1]s salg af lejligheden skyldes, at hun efter at have købt lejligheden møder en kæreste, og de planlægger bryllup samt ønsker at flytte sammen.

Det er derfor vores helt klare opfattelse, at avancen ved salget af ejendommen er skattefri, da betingelserne i ejendomsavancebeskatningslovens § 8 er opfyldt.

Fortjeneste ved afståelse af en- eller tofamilieshuse og ejerlejligheder er i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, fritaget for beskatning, hvis huset eller lejligheden har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller i hele den periode, hvori denne har ejet ejendommen. Betingelserne skal være opfyldt inden det tidspunkt, hvor der indgås endelig og bindende aftale om salg af ejendommen, uanset om ejendommen først er overdraget senere, jf. cirkulære nr. 166 af 12. september 1994, afsnit 3, samt Østre Landsrets dom af 11. marts 1999 refereret i Tidsskrift for Skatter og Afgifter 1999, nr. 318.

Det er et faktum i denne sag, at [person1] har beboet ejendommen i hele ejertiden. Det er ligeledes et faktum, at hun ikke havde andre boliger til rådighed for beboelse i den periode, hvor hun beboede ejerlejligheden. Det er altså et konkret faktum, at i hele ejerperioden har [person1] ikke haft andre boliger til sin rådighed, og at hun i denne periode rent faktisk har beboet ejendommen. Deres situation matcher derfor faktum fra SKM2003.285.LSR fuldt ud. Hun har beboet ejendommen i 9 måneder. I sagen ved Landsskatteretten var der alene tale om beboelse i 1 måned. Endvidere må der lægges vægt på skatteministerens svar, jf. ovenstående om, at selv kortere ejerperioder kan føre til skattefrihed, når blot ejeren kan dokumentere, at ejendommen reelt har været anvendt som beboelse for husstanden.

Vi skal yderligere henvise til SKM.2008.40.SR, hvor der er anmodet om bindende svar på, hvorvidt en lejlighed (tidligere udlejet til datter) kan afstås skattefrit. Forældrene flytter ind i lejligheden på et tidspunkt, hvor de samtidig i en anden by har en helårsbolig med fritidsstatus. De ville sælge lejligheden og flytte i huset, idet man ønskede at søge arbejde i den anden by. Lejligheden bebos derfor kun i en kort periode. I de bindende svar indstiller SKAT skattefrihed, hvilket Skatterådet tiltræder. I afgørelsen kan man bl.a. læse følgende:

”Ved en vurdering af om en ejendom har tjent som bolig for ejeren eller dennes husstand undersøger SKAT den faktiske beboelse af ejendommen. Det følger af praksis, at faktisk beboelse af en ejendom, kan sandsynliggøres (dokumenteres) eksempelvis ved folkeregistertilmelding, avisabonnement, el-, gas- og varmeforbrug m.v. Der ses endvidere på, om ejeren har anden bolig til rådighed.

Det er således en samlet vurdering af ejerens faktiske beboelse, der er afgørende for, hvorvidt en ejendom kan anses for at have tjent som bolig for ejerne eller dennes husstand.

I den konkrete sag finder SKAT, at det ved det fremsendte materiale er dokumenteret, at spørger reelt er flyttet ind i lejligheden i [adresse3] med vilje til at bo der frem til fraflytning til ..., samt at han ikke samtidig har haft anden bolig til rådighed. SKAT finder således, at ejendommen reelt kan anses for at have tjent som bolig for spørger i den omhandlede periode.

SKAT indstiller derfor, at spørgsmålet besvares bekræftende.”

Lægges ovenstående kriterier fra det bindende svar til grund i den her verserende sag, ja så kan man alene nå frem til, at der skal være skattefrihed ved salget af ejendommen [adresse1], [by1].

Med henvisning til ovenstående bestemmelser er det derfor vores vurdering, at [person1]s salg af ejendommen [adresse1], [by1] ikke er skattepligtig efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8.

Det er derfor vores påstand, at [person1]s salg af ejendommen [adresse1], [by1] ikke er skattepligtigt efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8, og beskatning af fortjeneste ved salg af lejligheden for indkomståret 2019 skal nedsættes til 0 kr.”

Klagerens far har fremsendt følgende udtalelse i forlængelse af kontormødet:

”...

12.03.2004, køber jeg lejligheden kr. 945.000, af [person6], med henblik på at en af børnene senere kan bo i den når de var gamle nok.

Lejligheden været udlejet til studerende og der har været betalt skat af overskuddet.

Den 20.12.2017, flytter min datter [person1] flytter ind i lejligheden. Har beboet lejligheden fra 20.12.2017 indtil 30.09.2019, jf. folkeregistret. Det kan ligeledes dokumenteres via betalte TV licens, forsikring, internet, ejd. skat og ejd. værdiskat og ikke mindst har beboerne i ejerforening

kendt [person1] al den tid hun har boet i lejligheden.

Ejendomsmægler [person7] har erklæret / bekræftet (se mailen fra [person7]) at i 2018

er der udarbejdet en købsaftale og underskrevet den (04.11.2018) mellem [person1] og [person2].

Ifølge aftalen skulle [person1] tage skøde på ejendommen senest 01.01.2019, til kr. 654.500, princippet skulle lejligheden været solgt for kr. 957.692, jf. saldobalance pr. 31.12.2017, i mit regnskab. Endeligt skøde blev forsinket.

Jf. folkeregister har [person1] beboet lejligheden siden 20/12-2017 - 30/9-2019. Solgt d. 01.10.2019, til [person5].

01.10.2019, flytter [person1] hjem hos forældre, da hun allerede har mødt sin kommende mand, og skal giftes med henblik på at købe en større bolig.

Men tradition tro skal pigen være hjemmeboende således at manden kan komme hjem til forældrene og bede om hendes hånd/ fri til hende.

[person1] modtager provenuet /salgssummen på sin konto jf. udskrift fra bank d. 01.10.2019 kr. 1.841.000, og ovf. til min konto d. 01.10. kr. 500.000, d. 04.10. kr. 366.000, d. 11.11. kr. 220.000, d. 07.12.2020, kr. 495.000 og d. 17.12.2020 kr. 280.000, for undgår den negative rente og beder mig om at administrere hendes økonomi (hvilket jeg altid har gjort som far) med henblik på / indtil hendes næste køb af bolig 2021, i [by3], [adresse2],

Jeg tilbagefør beløb kr. 1.800.000, til [person1]s [finans1] konto [...33], således: den 16.07. 2021, kr. 50.000, d. 26.07.2021, kr. 50.000, og d. 26.07.2020, kr. 1.700.000, i forbindelse med hendes køb/ projektkøb, [adresse2], [by3], kr. 3.495.000, i fællesskab med sin mand d. 12.07.2021 v/ [virksomhed1] [person8]. Adv. [person9] var [person1]s køberrådgiver til projektet.

...”

Landsskatterettens afgørelse

Klagen angår, om klagerens fortjeneste i indkomståret 2019 på 1.199.096 kr. ved salget af [adresse1], [by1], ikke skal medregnes i klagerens skattepligtige indkomst i medfør af den såkaldte parcelhusregel i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.

Såfremt klageren er skattepligtig af ejendomsavancen efter ejendomsavancebeskatningslovens § 1, angår sagen tillige, om Skattestyrelsen har været berettiget til ekstraordinært at genoptage klagerens skatteansættelse for 2019 efter skatteforvaltningslovens § 27.

Retsgrundlaget

Det følger af ejendomsavancebeskatningslovens § 1, stk. 1, at fortjeneste ved afståelse af fast ejendom medregnes til den skattepligtiges indkomst efter reglerne i denne lov.

Ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, indeholder en undtagelse hertil, idet fortjeneste ved afståelse af en- og tofamiliehuse og ejerlejligheder ikke skal medregnes, hvis huset eller lejligheden har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele den periode, hvori denne har ejet ejendommen, og såfremt betingelserne i stk. 1, nr. 1-3, i øvrigt er opfyldte.

Ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, stiller ikke krav om beboelsens længde, men ejendommen skal reelt have tjent som bolig for skatteyderen, jf. U.2006.178.H og SKM2007.74.HR.

Det er, jf. de to nævnte højesteretsdomme, klageren, der skal godtgøre, at lejligheden reelt har tjent som bolig for hende.

Fortjenesten er alene omfattet af skattefritagelsen i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, når den beboelse, som skatteyderen påberåber sig, har fundet sted i ejerperioden.

Beboelse, der finder sted uden for ejerperioden, er således uden betydning for vurderingen af, hvorvidt avance ved salg af ejendommen er omfattet af bestemmelsen i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.

Landsskatterettens bemærkninger

Klageren købte lejligheden af sin far ved købsaftalen af 4. november 2018.

Lejligheden blev sat til salg i maj 2019 til 1.935.000 kr. og solgt til tredjemand den 9. august 2019 for 1.898.000 kr. Der blev således indledt salgsbestræbelser ca. 6 måneder efter overtagelsen af lejligheden. Det er oplyst, at lejligheden blev sat til salg som følge af klagerens forestående ægteskab.

Klageren har den 1. oktober 2019 modtaget købssummen på 1.873.000 kr. på sin konto. I perioden fra 1. oktober 2019 til 7. december 2020 har klageren overført i alt 1.861.000 kr. til farens konto. Det er forklaret, at pengene blev overført for at undgå negative renter, og fordi klagerens forældre administrerede hendes økonomi. Pengene skulle tilbageføres til klageren, når klageren købte ny fast ejendom.

Skattestyrelsen har vurderet, at klagerens hensigt ikke har været reel permanent beboelse i lejligheden, da klageren efterfølgende overførte provenuet til farens konto, hvormed klagerens køb anses for at være begrundet i spekulation.

Der er under klagesagens behandling fremlagt en kontoudskrift fra klagerens fars konto, hvor det fremgår, at der den 26. juli 2021 blev overført 1.700.000 kr. fra farens konto til klagerens konto.

Klageren og hendes ægtefælle erhvervede ved købsaftale den 11. juli 2021 [adresse2], [by2].

Under disse omstændigheder, og da klageren ejede og beboede lejligheden i ca. 6 måneder, inden der blev indledt salgsbestræbelser, finder Landsskatteretten, at klageren har godtgjort, at lejligheden har tjent til reel beboelse i ejerperioden.

Betingelserne i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, er i øvrigt opfyldt, og fortjenesten ved afståelsen af lejligheden skal derfor ikke medregnes i klagerens skattepligtige indkomst.

Allerede derfor har der ikke været grundlag for ekstraordinær ansættelse af klageren indkomst for indkomståret 2019.

Landsskatteretten ændrer således Skattestyrelsens afgørelse.