|
|
Kendelse af 07-09-2023 - indlagt i TaxCons database den 19-10-2023
Journalnr. 22-0086558
Klagepunkt | Skattestyrelsens afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Indkomståret 2019 | |||
Klageren anses for selvstændig erhvervsdrivende i relation til [virksomhed1] ApS | Nej | Ja | Nej |
Indkomståret 2020 | |||
Klageren anses for selvstændig erhvervsdrivende i relation til [virksomhed1] ApS | Nej | Ja | Nej |
Faktiske oplysninger
Klageren driver virksomheden, [virksomhed2], med CVR-nr. [...1]. Virksomheden blev startet den 16. april 2019 og er registreret under branchekoden 711210 ”Rådgivende ingeniørvirksomhed”.
Klageren har efter det oplyste været ansat som seniorprojektleder ved [virksomhed3] A/S i 18 år indtil han blev opsagt grundet omstruktureringer i 2019. Klageren har oplyst, at den kunde, som han arbejdede for hos [virksomhed4] A/S ønskede, at han fortsatte på deres projekt, hvorfor han efter klagerens opfattelse startede som selvstændig konsulent via [virksomhed1] ApS.
Der er fremlagt flere aftaler benævnt ”intern konsulent” indgået mellem [virksomhed1] ApS og [virksomhed4] A/S samt samarbejdsaftale indgået mellem klageren og [virksomhed1] ApS.
Klageren har for indkomstårene 2019 og 2020 oplyst overskud af virksomhed med henholdsvis 807.955 kr. og 1.319.894 kr., som fremkommer således:
2019 | 2020 | |
Omsætning ekskl. moms | 944.654 kr. | 1.620.497 kr. |
Variable omkostninger | -6.301 kr. | 0 kr. |
Faste omkostninger | -98.543 kr. | -252.169 kr. |
Resultat før afskrivn. Og rente | 839.810 kr. | 1.368.328 kr. |
Renter og gebyrer | -90 kr. | -1.945 kr. |
Afskrivninger | -31.745 kr. | -46.489 kr. |
807.975 kr. | 1.319.894 kr. |
Virksomhedens omsætning i de påklagede indkomstår 2019 og 2020 vedrører arbejde udført for [virksomhed1] ApS, [adresse1], [by1]. Ifølge det af Skattestyrelsen oplyste, vedrører alle de modtagne salgsfakturaer projekter ved [virksomhed4]. Fakturering er sket efter medgået tid til en timesats på 850 kr. Fra den faste timeløn fratrækkes en ”fee” på 7,5 % Der er i relation til 3 fakturaer fra 2019 tillagt yderligere mindre beløb (Expenses) før tillæg af moms. Beløbene er samtidigt fratrukket som variable omkostninger.
Klageren har fremlagt en samarbejdsaftale indgået mellem klageren og [virksomhed1] ApS. Af samarbejdsaftalen fremgår blandt andet følgende:
” III. Honorarer og fakturering
PARTNEREN fakturerer [virksomhed1] senest 1. hverdag efter afsluttet faktureringsperiode iht. kontrakten med SLUTKUNDEN. Faktura fremsendes per e-mail som pdf-fil. Fakturaen skal indeholde en detaljeret specifikation, der som minimum inkluder en nedbrydning på enkelte dage samt separat line om hver omkostning.
Ved fakturering fra PARTNEREN til [virksomhed1] skal der fratrækkes 7,5 % fra de timepriser, der er aftalt mellem [virksomhed1] og SLUTKUNDEN. Eventuelle omkostninger faktureres 1: 1 fra PARTNEREN til [virksomhed1].
(...)
IV. Indgåelse af kontrakter
(...)
PARTNEREN er således forpligtet til ikke at udføre andre opgaver for SLUTKUNDEN end beskrevet i kontrakten med mindre andet er skriftligt aftalt med [virksomhed1] og SLUTKUNDEN.
(...)
VI. Øvrige forpligtelser
PARTNEREN forpligtiger sig til ikke udføre arbejde for SLUTKUNDEN på vegne af andre samarbejdspartnere end [virksomhed1].
(...)
PARTNEREN forpligtiger sig til at levere de i kontrakten aftalte ydelser i det aftalte tidsrum. Hvis PARTNEREN ikke har mulighed for at overholde de kontraktuelle forpligtigelser, skal PARTNEREN straks informere [virksomhed1] herom. En sådan situation betragtes som misligholdelse af nærværende samarbejdsaftale.
PARTNEREN er forpligtiget til at deltage og tage aktiv del i SLUTKUNDENS evalueringer, spørgeskemaer, rapporteringer, møder med videre hvis der er behov for dette.
(...)”
Klageren har fremlagt konsulentaftaler indgået mellem [virksomhed4] og [virksomhed1] ApS. Aftalerne vedrører forskellige projekter. Klageren har fremlagt oversigt over hvordan arbejdstimer er fordelt på de forskellige projekter.
Der fremgår blandt andet følgende af aftalen med ikrafttrædelse den 15. november 2019 vedrørende ”Engineering Management”:
“(...)
1.4 CONSULTANT’s Allocated Employee(s) will perform the Services under this
Agreement under the instructions and managerial responsibility of, and according
to the Quality Management System (QMS) of [virksomhed4].
(...)”
Det fremgår af Appendix A (bilag til konsulentaftalen, jf. oven for), at [virksomhed4] stiller kontorfaciliteter og frokostordning til rådighed for klageren. Det fremgår ligeledes, at [virksomhed4] vil stille materiale og pc til rådighed, hvis det er relevant. Det fremgår endvidere, at aftalen om ”intern konsulent” løber fra den 15. november 2019 til den 1. februar 2021. Klageren har anført, at han selv har afholdt udgifter til telefon, internet og bil.
Skattestyrelsen har oplyst, at klageren ifølge indberetninger til E-indkomst har været lønansat ved [virksomhed3] A/S indtil den 31. oktober 2019. Klageren har oplyst, at hans opsigelsesvarsel ved [virksomhed3] A/S gik frem til 30. september 2019 og han modtog sin sidste løn den 30. april 2019.
Klageren har anført, at han igen startede som lønansat hos [virksomhed3] A/S ([virksomhed3]) den 1. maj 2021. [virksomhed3] A/S er ejes 100 % af [virksomhed4] A/S.
Klageren har ifølge krak.dk 35 km. hver vej mellem hjem og arbejde. Klageren har oplyst, at han i 2019 har kørt turen 270 gange og i 2020 392 gange. Derudover har klageren oplyst, at han i 2019 har kørt 269 kilometer til andre adresser i blandt andet [by2] og [by3].
Ifølge Skattestyrelsen har klageren og klagerens pensionsselskaber indberettet følgende pensionsfradrag:
2019 | 2020 | |
Bidrag og præmie til privattegnet ratepension og ophørende | ||
alderspension indberettet af pensionsselskab. | 20.286 kr. | 57.200 kr. |
Rubrik 21, oplyst fradrag. | 20.286 kr. | 57.200 kr. |
Bidrag og præmier til privattegnede livsvarige pensions- | ||
ordninger indberettet af pensionsselskab. | 5.610 kr. | 98.800 kr. |
Rubrik 24, oplyst fradrag. | 5.610 kr. | 0 kr. |
Arbejdsgiveradministrerede rateforsikring/opsparing. | 35.614 kr. | 0 kr. |
Fratrukket pensionsfradrag i overskud af virksomhed. | 26.000 kr. | 156.000 kr. |
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har forhøjet klagerens indkomst med i alt 348.167 kr., idet klageren anses for at være lønmodtager i relation til [virksomhed1] ApS i indkomstårene 2019 og 2020.
Skattestyrelsen har som begrundelse herfor anført følgende.
”(...)
1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Efter pensionsbeskatningsloven § 18 er der fradrag for pensionsordninger omfattet af § 2 og 11A. Fradragsretten er maksimeret efter forskellige beløbsmæssige grænser.
Efter personskatteloven § 3, stk. 2, nr. 3 er der fradragsret i den personlige indkomst for pensionsordninger efter pensionsbeskatningsloven § 18.
Efter arbejdsmarkedsbidragsloven § 4, stk. 2 fragår bidrag og præmier til pensionsordninger m.v. efter pensionsbeskatningsloven § 18 ikke ved opgørelsen af grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag.
Dine personlige pensionsordninger anser vi ikke for at være en driftsomkostning efter statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a, hvorfor fradraget i den personlige indkomst sker uden for virksomheden.
Herved reducerer dine pensionsfradrag ikke grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag efter arbejdsmarkedsbidragslovens § 5.
Til dine bemærkninger af 19. juni 2022 kan vi tilføje følgende:
Den skattemæssige behandling af indbetalinger til pensionsordninger afhænger blandt andet af om indbetalingerne sker som en arbejdsgiverordning eller en privat ordning og indkomstforholdene.
Efter dit ansættelsesforhold ved [virksomhed3] ophørte i 2019 overgik indbetalingerne til at ske som en privat ordning. Derfor gives skattefradraget i felterne for pensionsfradrag i stedet for direkte modregning i indtægterne. Som det fremgår af efterfølgende, er der en særregel for selvstændige om, at pensionsfradraget i det enkelte år kan overstige de normale fradragsgrænser såfremt pensionsindbetalingerne ikke overstiger 30 % af virksomhedens overskud. Denne særregel gælder ikke for lønmodtagere. Når indbetalingerne til private pensionsordninger i det enkelte år overstiger grænsebeløbene skal fradraget fordeles over 10 år men med mulighed for opfyldning for år hvor indbetalingerne ikke overstiger grænsebeløbene. Det skattemæssige fradrag for pensionsindbetalingerne vil således blive i senere indkomstår end indbetalingerne er foretaget.
Dine bemærkninger giver ikke anledning til ændringer i forhold til det fremsendte forslag af 13. juni 2022.
Indkomstår 2019
Der er beregnet pensionsfradrag i rubrik 21 og 24 med 20.286+5.610 = 25.896 kr. Beløbet stemmer overens med indberetninger foretaget af pensionsselskab.
Herudover er der fratrukket 26.000 kr. i overskud af virksomhed. Vi anser beløbet der er fratrukket i overskud for at være de samme indbetalinger til pensionsfradrag som der er givet fradrag for i felterne for pensionsfradrag. Der er alene en mindre forskel i beløb på 104 kr. Da pensionsindbetalingerne ifølge foranstående ikke kan fratrækkes i overskud af virksomhed forhøjes overskud af virksomhed med. 26.000 kr.
Indkomstår 2020.
Pensionsordning med livsvarige udbetalinger er af pensionsselskab indberettet med 98.800. Efter pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 3 og 4 skal fradraget fordeles over en 10-årige periode. Der kan dog efter pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 5 foretages fradrag i det omfang fradraget er mindre end et grundbeløb på 46.000 kr. (2010-niveau). Fradragsgrænsen efter pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 5 udgør 52.600 kr. for indkomståret 2020. Da vi ifølge punkt 2 ikke anser dig for at have indtægter ved selvstændig virksomhed kan du ikke anvende 30 % reglen efter pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 5. Der henvises til Juridisk vejledning afsnit C.A.2.1.3.3, der nærmere beskriver opfyldningsreglerne. Din indkomst nedsættes med pensionsfradrag for pensionsordning med livsvarige udbetalinger (rubrik 24) med. -52.600 kr.
Der er fratrukket 156.000 kr. i overskud af virksomhed vedrørende pensionsordninger. Vi anser beløbet der er fratrukket i overskud for at være de samme indbetalinger til pensionsfradrag som der er givet fradrag for i felterne for pensionsfradrag. Da pensionsindbetalingerne ifølge foranstående ikke kan fratrækkes i overskud af virksomhed forhøjes overskud af virksomhed med.
156.000 kr.
(...)
2.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Vi anser dig ikke for at være erhvervsdrivende. I stedet for anser vi dine indtægter fra [virksomhed1] ApS for at have karakter af lønindkomst. Beskatningen af indtægterne fra [virksomhed1] ApS beskattes som lønindkomst ifølge statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c og dermed personlig indkomst efter personskatteloven § 3, stk. stk. 1. Samtidig beregnes arbejdsmarkedsbidrag efter arbejdsmarkedsbidragslovens § 2 og § 3.
Efter en samlet konkret vurdering er det Skattestyrelsens opfattelse, at du skattemæssigt skal betragtes som værende ansat i [virksomhed1] ApS, ifølge personskatteloven, cirkulære 129 af 4.7.1994 punkt 3.1.1. og kildeskatteloven § 43, stk. 1.
Der er herved henset til følgende:
| 1) | Du har kun haft en hvervgiver i perioden. |
| 2) | Du må ikke udføre arbejde for slutkunden gennem andre hvervgiver end [virksomhed1] ApS. |
| 3) | Indtægterne består af fast aftalt timeprisbetaling og betaling for varer sker til din indkøbspris. |
| 4) | Ved betaling for varer skal du medsende kopi af bilag, som dermed får karakter af udlæg uden mulighed for indtjening herpå. |
| 5) | Du skal ikke selv afholde udgifter til kontorlokale og kontormateriale. |
| 6) | Du arbejder under [virksomhed4] tilsyn og ansvar. |
| 7) | Du har ikke afholdt væsentlige udgifter udover hvad der er normalt for lønmodtagere. |
De variable omkostninger for 2019 på 6.301 kr. anser vi for at have karakter af udlæg der reducerer A-indkomsten. Derfor flytter vi dine indtægter fra overskud af virksomhed til lønindkomst for indkomståret 2019 med (944.654-6.301) 938.353 kr. og for indkomståret 2020 med 1.620.497 kr.
Når du ikke har indtægter ved selvstændig virksomhed vil dine udgifter ikke kunne fratrækkes som driftsomkostninger efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a og vedligeholdelsesudgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e. Endvidere kan der ikke godkendes fradrag for småanskaffelser efter afskrivningslovens § 6, stk. 1. Den del af udgifter i virksomhed som kan henføres til pensionsudgifter godkendes der ikke fradrag for ifølge foranstående punkt 1. Som lønmodtager kan der ikke godkendes fradrag for befordring efter ligningslovens § 9B. I efterfølgende punkt 3 opgøres befordringsfradrag efter ligningslovens § 9C.
Til de ”faste omkostninger” skal i øvrigt følgende bemærkes omkring fradragsret:
Forsikringer: Da nøglepersonforsikring vedrører dig personligt vil det ikke være en virksomhedsudgift, der kan fratrækkes efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. De fratrukne sundhedsforsikringer vil ikke være en virksomhedsudgift ifølge statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a og ligningslovens § 30. Bilforsikringer skal behandles på samme måde som de øvrige biludgifter.
Frokostordning ved NN vil uanset om dine indtægter blev anset for indtægter ved selvstændig virksomhed være en privat udgift, der ikke er fradrag for efter statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a.
For repræsentationsudgifter er der ikke fradrag for 75 % af udgiften (ligningsloven § 8, stk. 4).
Sundhedsydelser for erhvervsdrivende anses som udgangspunkt for en privat udgift uden fradragsret efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Samtidig er der efter ligningslovens § 30 A alene fradrag for sundhedsudgifter vedrørende ryge- og misbrugsafvænning.
Vedligeholdelsesudgifter og drift på bil skal for erhvervsdrivende fordeles mellem privat og erhverv.
Når der er kørt mere end 60 dage til samme arbejdssted inden for et år anses kørslen efterfølgende for privat kørsel. I efterfølgende indkomstår vil alle dage anses for privat kørte (ligningslovens § 9B).
Medier, avis vil i mindre virksomheder uden ansatte normalt anses for en privat udgift.
Småanskaffelser anskaffet af helbredsmæssige eller andre personlige årsager for virksomhedsindehaveren vil der normalt ikke være fradrag for. Kontormøbler placeret i privat hjem anses for anskaffelse af privat indbo uden fradragsret efter afskrivningsloven § 6, stk. 1.
Da eventuelle driftsudgifter som vil kunne fradrages som lønmodtager ikke skønnes, at overstige bundfradraget som for 2019 og 2020 udgør henholdsvis 6.200 kr. og 6.300 kr. ifølge ligningslovens § 9, stk. 1, kan der ikke godkendes fradrag for driftsudgifter som lønmodtager.
Til de modtagne bemærkninger efter fremsendelse af forslag den 13. juni 2022 kan vi tilføje følgende:
Der er ikke afholdt udgifter der er atypiske for lønmodtagerforhold ud over erhvervsforsikring. At du afholdt udgift til erhvervsforsikring gør ikke ubetinget at du kan anses for at være selvstændig erhvervsdrivende.
At du selv tilrettelægger arbejdet selvstændigt anser vi ikke for at betyde, at der ikke foreligger tjenesteforhold. Du har i stedet for været bundet af budgetter, tidsplaner og delmål for opgaverne.
I de senere år er det blevet meget normalt at lønmodtager arbejder delvist hjemmefra. Derfor anser vi ikke det at du har indrettet kontor i dit private hjem for at pege i retning af at du driver selvstændig virksomhed. Der har således ikke været afholdt yderligere udgifter til husleje m.v.
Selvstændige erhvervsdrivende kan kun anvende reglerne om beskatning af den private andel af bilkørsel som fri bil hvis de samtidig anvender virksomhedsordningen. Derfor kan du uanset om dine indtægter bliver beskattet efter reglerne for selvstændig virksomhed ikke kunne fradrage alle biludgifter mod at lade dig beskatte af værdi af fri bil, når der ikke godkendes beskatning efter virksomhedsordningen.
Cykeludgifter vedrørende transport hjem/arbejde vil være en privat udgift uden fradragsret efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a uanset om man er lønmodtagere eller selvstændig erhvervsdrivende. En eventuel beskatning efter virksomhedsordningen ændrer ikke på dette. Derfor vil der alene være mulighed for fradrag efter ligningslovens § 9 C.
De modtagne bemærkninger giver ikke anledning til ændringer i forhold til det fremsendte forslag af 13. juni 2022.
Herefter foretages følgende talmæssige ændringer:
Indkomstår. 20192020
A-indkomst overført fra overskud af virksomhed. 938.353 1.620.497
Oplyst overskud af virksomhed tilbageføres. 807.955 1.319.894
+ ændret ifølge punkt 1. 26.000 156.000
Nedsættelse overskud af virksomhed. 833.955 -1.475.894
(...)
4.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Ifølge foranstående punkt 2 anser vi dig ikke for at være erhvervsdrivende, hvorfor du ikke er berettiget til kørselsfradrag efter ligningslovens § 9B. I stedet for er du berettiget til kørselsfradrag efter ligningslovens § 9C som et ligningsmæssigt fradrag. Efter ligningslovens § 9C, stk. 1 kan der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst foretages fradrag for befordring frem og tilbage mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads med et beløb, som beregnes på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel efter en kilometertakst, der fastsættes af Skatterådet. Fradraget kan efter ligningslovens § 9C, stk. 2 dog alene foretages for den del af befordringen pr. arbejdsdag, der overstiger 24 kilometer.
Som udgangspunkt beregnes fradraget uanset hvordan befordringen sker. Dog er der nogle begrænsninger når befordringen betales af arbejdsgiver eller i fri bil, hvilket fremgår af ligningslovens § 9C, stk. 6-8.
Til de modtagne bemærkninger efter fremsendelse af forslag den 13. juni 2022 kan vi tilføje følgende:
Befordringen til den samme arbejdsplads vil være at betragte kørsel hjem/arbejde hvor der ikke gives befordringsfradrag i overskud af virksomhed uanset befordringen sker i forbindelse med drift af selvstændig virksomhed. Der opnås dog indirekte fradrag for udgifterne når befordringen sker i bil der indgår i virksomhedsordningen. Ifølge punkt 5 godkendes der ikke beskatning efter virksomhedsordningen, hvorfor fradrag for alle befordringsudgifter ikke kan anvendes mod at lade sig beskatte af fri bil.
Ud fra de modtagne oplysninger om kørslens omfang kan befordringsfradrag efter ligningslovens § 9C, herefter beregnes således:
Indkomstår 2019
Fradrag for kørsel hjem/arbejde: 135 dage x (70-24 km) a 1,98 kr. = -12.563 kr.
Indkomstår 2020
Fradrag for kørsel hjem/arbejde: 196 dage x 70-24 km) a 1,96 kr. = -17.671 kr.
(...)”
Klagerens opfattelse
Klageren har fremsat påstand om, at han er selvstændig erhvervsdrivende i relation til [virksomhed1] ApS.
Som begrundelse herfor har klageren anført følgende.
”(...)
Punkt 1: Pensionsfradrag
I 30 år har jeg indbetalt til min pensionsopsparing og i perioder til flere ordninger samtidigt. Nogle har været arbejdsgiveradministreret og nogle har jeg selv indbetalt til. I alle tilfælde har eget og evt. arbejdsgivers pensionsbidrag altid været fuldt fradragsberettiget, mod at der sker en beskatning ved udbetalingen.
Jeg har midtvejs i 2019 ændret min eksisterende arbejdsgiverbetalte pensionsordning til at være egenbetaling, men i øvrigt med samme betingelser. Jeg må så konstatere her 3 år efter, at SKAT nægter fuldt fradrag for alle indbetalingerne. Det tilsvarende gør sig gældende i 2020 og 2021.
Jeg har er lodret uenig i denne afgørelse.
På bagkant får jeg reelt at vide at mine indbetalinger ikke er fuldt fradragsberettigede. Jeg er frataget enhver mulighed at korrigere noget som helst så som at etablere privatopsparing i stedet for den ”overskydende” del af indbetalingen.
Som jeg oplever det nu bliver jeg dobbeltbeskattet af en del af mine pensionsindbetaling.
Det mener jeg er en helt forkert afgørelse fra SKATs side.
Punkt 2: Overskud af egen virksomhed
I 2019 opstarter jeg egen konsulentvirksomhed som rådgivende ingeniør.
Til min første opgave bliver jeg bedt om stille med egen erhvervsansvarsforsikring, egen telefon, internet samt bil i nødvendigt omfang. Dertil kommer et nødvendigt behov for etablering af egen firmakontorplads (i hjemmet) til fakturering, regnskaber og øvrig erhvervskorrespondance. Dvs. pc, printer m.v..
Corona skabte sidenhen et yderligere behov for en decideret hjemmearbejdsplads med skærm, bord og stol.
Jeg fik øjeblikkeligt oprettet CVR-nummer, Nem-ID og bestilt 3 specifikke bankkonti i CVR-nummeret, herunder kreditkort, således at firma økonomi var totalt adskilt fra privat økonomi.
Min første kunde, [virksomhed5] forlanger, at jeg skal fakturere månedligt igennem en eksisterende samarbejdspartner, [virksomhed1], som de har godkendt til fakturering af konsulentydelser. Dvs., [virksomhed4] har outsourcet fakturering af konsulentydelser til et meget begrænset antal leverandører, som så sikrer, at al fakturering foregår elektronisk og fejlfrit. Det er reelt deres eneste opgave. Det får de så en lille andel af min omsætning i honorar for dette.
Min første opgave for [virksomhed5] var afgrænset i tid og budget uden noget løfte om flere opgaver. Parallelt hermed afsøgte jeg muligheder for samarbejde med andre kunder for at sikre opgaver i fremtiden.
Min tilstedeværelse hos [virksomhed5] generer forespørgsler på andre lignende opgaver hos dem i deres division men i forskellige projekter. Nogle af dem takkede jeg ja til. Logistisk er det en del lettere, hvis kunder er placeret i umiddelbar nærhed af hinanden. Konsekvensen bliver, at jeg ender med at takke nej til andre kunder udenfor [virksomhed4] i en periode.
SKAT anerkender ikke, at jeg har drevet egen virksomhed, og at jeg i øvrigt ikke er berettiget til nogen form for fradrag mine udgifter. Det er udgifter jeg bliver pålagt inden jeg overhovedet kan fakturere den første krone. Disse er en forudsætning for, at jeg i det hele taget har en indtægt. Havde jeg været lønmodtager havde arbejdsgiveren dækket disse udgifter. Som selvstændig modregnes den slags udgifter i regnskabet.
Jeg er lodret uenig i SKATs afgørelse af ovenstående.
Jeg er fuldt på det rene med, at der er nogle udgifter, som er direkte nødvendige for driften af virksomheden, mens andre mere har karakter af personalegoder.
Min tilgang har været at fratrække udgifter til personalegoder i samme omfang, som jeg var vant til at min tidligere arbejdsgiver gjorde. Det er vel samme lovgivning der ligger bag.
SKAT er besiddelse af alle udgift bilag, der dokumenter ovennævnte udgifter.
Punkt 3: Befordring
Jeg anskaffede mig en nyere brugt bil af samme mærke og model, som den jeg havde i forvejen og definerede denne som firmabil. Jeg valgte firmabil ordningen, da den giver den mindste administration f.eks. intet kørselsregnskab.
SKAT anerkender ikke, at der skulle være tale om en firmabil. Jeg forstår ikke logikken bagved denne afgørelse og vil bede skatteankestyrelsen genoverveje denne afgørelse.
(...)”
Klageren har i forlængelse af kontormøde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler anført følgende:
”
| • | Jeg har tegnet erhvervsansvarsforsikring som rådgivende ingeniør på 5 mio. kr.efter krav fra kunden, [virksomhed5]. |
| • | Jeg har erhvervet mig pc, printer, software, internet, telefon m.v. for rent faktisk at kunne drive et konsulentfirma. |
| • | Skrivebord og stol er anskaffet for at skabe en rimelig arbejdsplads hjemme dels til løsning af kundeopgaver og dels til firma administration, fakturering og regnskab. |
| • | Jeg startede i 1. maj 2021 som lønmodtager hos [virksomhed3] A/S. Det er et selvstændigt firma – ikke [virksomhed4]. |
| • | Jeg har kontakt til flere potentielle kunder i 2019. Opgaverne var der, men jeg havde ikke kapaciteten til at tage mere ind på det aktuelle tiodspunkt. Dertil kommer en strategi om at vise loyalitet over [virksomhed5] – og ikke hoppe fra tue til tue. Det giver den bedste kundeoplevelse. |
| • | Som det kan læses i aftalen med [virksomhed1] er der tale om en aftale imellem 2 selvstændige virksomheder. Der er således ikke tale om et ansættelsesforhold. [virksomhed1] har forhandlet sig frem til nogle favorable betingelser med [virksomhed5], f.eks. 14 dages betalingsfrist, hvor normen er 60 dage. Det forsøger de at tage sig betalt for med at påberåbe sig en eksklusivitetsaftale med slutkunden – her er det [virksomhed5]. Sandheden er jo, at en sådan aftale er jo kun noget værd hvis alle parter respekterer den. Den gælder i øvrigt ikke for andre kunder jeg måtte have.” |
Klageren har anført følgende i forbindelse med Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:
”Jeg noterer at skatteankestyrelsens forslag til afgørelse går mig imod.
Jeg mener stadig, at jeg har fuldt berettiget har erhvervet mig som selvstændig i 2019-2021. Det giver anledning til nedenstående korrektioner til den fremlagte sagsfremstilling:
| • | Side 2; Jeg var ansat i [virksomhed3] A/S i 18 år - ikke [virksomhed4] |
| • | Side 2; Det står i aftalen med [virksomhed1], at der er tale om en aftale imellem 2 selvstændige firmaer, og at der ikke er tale om et ansættelsesforhold. |
Jeg finder og løser selv mine opgaver uden involvering fra [virksomhed1].
| • | Side 3; Der refereres til 1 bestemt aftale. Jeg havde 5 forskellige aftaler om opgaver i løbet af 2019. |
| • | Side 3; Mit 6 måneders opsigelsesvarsel i [virksomhed3] A/S gik frem til 30. september 2019, men jeg modtog min sidste løn 30. april 2019. Jeg har faktureret min første time den 1. maj 2019. |
| • | Side 5; vedr. pension |
I 2020 har jeg selv indbetalt 13.000 kr. i 12 måneder = 156.000 kr. på samme ordning, som i 2019 og årene før da. Jeg har kun modtaget fradrag for 109.800 kr.
Jeg har i 30 år som lønmodtager altid modtaget fuldt fradrag for mine pensionsindbetalinger. De er opdelt i ratepension, livsvarig pension m.v. efter gældende beløbsgrænser. Jeg er uforstående overfor, at jeg ikke kan fradrage disse indbetalinger fuldt ud.
Hvis der er tale om et andet regelsæt for den del af mine indbetalinger, som jeg selv har indbetalt, og jeg derfor ikke kan få fuldt fradrag for dette, vil jeg bede om anvisning på, hvordan disse ikke- fradragsberettigede indbetalinger kan isoleres, således at de ikke underlægges en dobbeltbeskatning, dvs. ikke beskatning ved indbetaling og derefter beskatning ved efterfølgende udbetaling af de samme penge.
| • | Side 5; 7 punkter som ligger til grund for den foreslående afgørelse: |
1) Jeg har i perioden haft 8 forskellige adskilte opgaver for forskellige kunder indenfor [virksomhed5]. Opgaverne har haft en værdi på imellem 100.000 kr. og op til 1.500.00 kr. I sidstnævntes tilfælde voksede opgaven med 50 % undervejs i tid og penge.
SKAT angiver, at jeg kun har haft kun haft 1 hvervgiver i perioden. Jeg mener, at hver opgave er et hverv i sig selv.
Jeg underskriver, modtager og gennemfører aftalerne om opgaverne som selvstændig erhvervsdrivende, efterhånden som jeg får solgt dem ind.
Hvis vi følger SKATs optik ved jeg reelt ikke, når jeg siger ja til en opgave, om jeg er selvstændig eller ej. Det giver ingen mening. Man kan ikke drive virksomhed, hvis man på ikke forhånd kender de skattemæssige vilkår, men i stedet for risikeret en stor restskat 3 år efter. Jeg kan ikke i praksis på forhånd vurdere hvor mange forskellige kunder jeg vil få indenfor et kalenderår. I nogen tilfælde vidste jeg ikke, hvad jeg skulle lave om 3 måneder.
Hvis jeg havde valgt at tage 1 af de 3 andre opgaver, som jeg fik tilbud af andre kunder udenfor [virksomhed5] og [virksomhed1], så havde der ikke være tvivl om, at jeg var selvstændig og nærværende tvist havde ikke eksisteret.
I det lys fortryder jeg, at jeg prioriterede kundepleje til eksisterende kunder over nye kunder. Det er ellers god praksis i min branche.
2) Jeg kan arbejde for de kunder jeg vil. Overfor 1 specifik kundegruppe, [virksomhed5] har jeg en faktureringsaftale med [virksomhed1].
3) og 4) Jeg har anvendt afregning efter medgået tid og ingen fortjeneste på udlæg og varekøb. Dette er den normale praksis som rådgivende ingeniør. Denne praksis er fastsat af Foreningen af Rådgivende Ingeniører i Danmark.
5) På opgaverne til [virksomhed4] har jeg selv afholdt udgifter til telefon, internet, bil samt udgifterne til den kundepåkrævede erhvervsansvarsforsikring,
6) Jeg har arbejdet under [virksomhed4]s ansvar, men de har samtidigt stillet krav om en erhvervsansvarsforsikring som rådgivende ingeniør på 5.000.000 kr., således at de var sikret en mulighed for at få erstatning for fejl begået af mig.
Dette er samtidigt en risikoafdækning for mig og min økonomi, da de 5.000.000 kr.også er et erstatningsmaksimum.
7) Lønmodtagere tegner ikke erhvervsansvarsforsikringer.
Arbejdsgivere stiller telefon og transportmuligheder til rådighed for sine medarbejdere i arbejdstiden. Dette var ikke tilfældet her.
Side 6; er dækket af ovenstående kommentering
Jeg vedlægger en oversigt over min opgaver og timer i 2019-2021. Det viser, at jeg typisk varetog 3-4 opgaver samtidigt. Samme billede vil kunne dannes ved at se på mine fakturaer, som SKAT allerede har modtaget.
(...)”
Retsmøde
Klageren fastholdt påstanden om, at han er selvstændig erhvervsdrivende og han gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg.
Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes.
Landsskatterettens afgørelse
Der skal tages stilling til, hvorvidt det er med rette, at Skattestyrelsen har anset klageren som lønmodtager i relation til [virksomhed1] ApS i de påklagede indkomstår 2019 og 2020, og som følge heraf har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med i alt 348.167 kr.
Kvalifikation af arbejde udført for [virksomhed1] ApS
Det fremgår af statsskattelovens § 4, litra a, at lønindtægt er skattepligtig indkomst.
Af kildeskattelovens § 43 stk. 1 fremgår det, at til A-indkomst henregnes enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision, drikkepenge og lignende ydelser.
Afgrænsningen mellem lønmodtagere og selvstændig erhvervsdrivende skal i skattemæssig henseende foretages på baggrund af de kriterier, der er angivet i cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 til personskatteloven pkt. B.3.1.1. og er fastlagt i praksis ved Højesterets dom af 9. maj 1996, gengivet i UfR 1996.1027 H. (Lovene og cirkulæret kan findes på www.retsinformation.dk).
Selvstændig erhvervsvirksomhed er kendetegnet ved, at der for egen regning og risiko udøves en virksomhed af økonomisk karakter med det formål at opnå et overskud.
Ved vurderingen af om der er tale om selvstændig erhvervsvirksomhed, kan der bl.a. lægges vægt på, om indkomstmodtageren tilrettelægger, leder, fordeler og fører tilsyn med arbejdet uden anden instruktion fra hvervgiver end den, der eventuelt følger af den afgivne ordre. Der kan derudover bl.a. lægges vægt på, om hvervgiverens forpligtelse over for indkomstmodtageren er begrænset til det enkelte ordreforhold, om indkomstmodtageren er begrænset i sin adgang til at udføre arbejde for andre, om indkomstmodtageren påtager sig en selvstændig økonomisk risiko, om indkomsten oppebæres fra en ubestemt kreds af hvervgivere, og om indkomsten afhænger af et eventuelt overskud.
Som udgangspunkt anses en person for lønmodtager, hvis vedkommende modtager vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold efter hvervgiverens anvisninger og for dennes regning og risiko.
Ved vurderingen af om der er tale om et tjenesteforhold, kan der bl.a. lægges vægt på, hvorvidt hvervgiveren har en almindelig adgang til at fastsætte generelle eller konkrete instrukser for arbejdets udførelse, om indkomstmodtageren udelukkende eller i overvejende grad har samme hvervgiver, om der mellem hvervgiveren og indkomstmodtageren er indgået aftale om løbende arbejdsydelse, om arbejdstiden er fastsat af hvervgiveren, om indkomstmodtageren har ret til opsigelsesvarsel, om hvervgiveren afholder udgifterne i forbindelse med udførelsen af arbejdet, samt om indkomstmodtageren anses for lønmodtager ved praktiseringen af ferieloven, funktionærloven m.v.
I tvivlstilfælde må afgrænsningen ske på grundlag af en samlet bedømmelse af det enkelte forhold mellem hvervgiver og hvervtager.
Klageren har ikke arbejdet for andre end [virksomhed1] ApS i perioden, og klageren har modtaget fast timeløn med fradrag af et fast ”fee” på 7,5 % til [virksomhed1] ApS. Derudover fremgår det af den fremlagte samarbejdsaftale, at klageren skal fremsende dokumentation for eventuelle udgifter, der faktureres 1:1 af [virksomhed1] ApS, hvilket har karakter af udlæg.
Klageren må, jf. den fremlagte samarbejdsaftale mellem klageren og [virksomhed1] ApS ikke udføre arbejde for slutkunden gennem andre end [virksomhed1] ApS. Klageren har ikke haft væsentlige udgifter forbundet med indtægtserhvervelsen. Klageren udøver således ikke virksomheden for egen regning og risiko.
Klageren ses på baggrund af den fremlagte samarbejdsaftale at være underlagt slutkundens tilsyn og det fremgår endvidere af aftalen indgået mellem [virksomhed1] ApS og [virksomhed4], at konsulenten (klageren) er underlagt [virksomhed4]’ instruktionsbeføjelser. Det fremgår af aftalen, at [virksomhed4] stiller kontorfaciliteter og materialer til rådighed for klageren.
På dette grundlag finder Landsskatteretten, at klageren er lønmodtager i relation til arbejdet udført for [virksomhed1] ApS.
Klageren skal således i overensstemmelse med Skattestyrelsens ændringer beskattes af lønindkomst fra [virksomhed1] ApS og nedsættes med overskud af virksomhed.
Idet klageren er lønmodtager i relation til [virksomhed1] ApS kan der ikke opnås fradrag for erhvervsmæssig kørsel efter ligningslovens § 9B. Klageren har ret til befordringsfradrag efter ligningslovens § 9C for kørsel mellem hjem og arbejde. Landsskatteretten tilslutter sig Skattestyrelsens opgørelse af befordringsfradrag, der er foretaget på baggrund af klagerens oplysninger om antal dage, han har kørt mellem hjem og arbejde.
Idet klageren ikke anses for at være selvstændig erhvervsdrivende, kan fradrag for pensionsindbetalingerne ikke foretages i overskud af virksomhed og klageren kan ikke anvende 30 %-reglen i pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 5. Skattestyrelsen har allerede godkendt fradrag på 52.600 kr. svarende til grundbeløbet i 2020 i overensstemmelse med pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 5, 1. pkt.
Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse i relation til de påklagede punkter.