Kendelse af 11-09-2023 - indlagt i TaxCons database den 13-10-2023

Journalnr. 22-0085771

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomstår 2016 Fikseret lejeindtægt [adresse1]	134.100 kr.	0 kr.	Stadfæstelse
Indkomstår 2017 Fikseret lejeindtægt [adresse1]	134.100 kr.	0 kr.	Stadfæstelse
Indkomstår 2018 Fikseret lejeindtægt [adresse1]	134.100 kr.	0 kr.	Stadfæstelse
Indkomstår 2019 Fikseret lejeindtægt [adresse1]	22.350 kr.	0 kr.	Stadfæstelse

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] ApS (herefter selskabet) blev stiftet den 1. oktober 1993 af [person1], som siden stiftelsen har været direktør i selskabet.

Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister, CVR, er selskabet registreret med branchekoden ”812100 Almindelig rengøring i bygninger” og har til formål at drive handel, service og produktion. Selskabet belv frem til den 27. maj 2019 drevet fra adressen [adresse1], [by1] (herefter [adresse1]).

Selskabet har siden den 25. januar 2007 været ejet af [virksomhed2] ApS, CVR-nr. [...1] (herefter holdingselskabet), som [person1] har stiftet og ejer 100 pct. [person1]s ægtefælle, [person2], er direktør i holdingselskabet, som frem til den 4. november 2019 også havde adresse på [adresse1].

Ejendommen på [adresse1] var i perioden fra den 31. juli 1994 til den 1. marts 2019 ejet af selskabet og [person1], som hver havde en ejerandel på 50 pct. Selskabet og [person1] har i de påklagede indkomstår betalt hver deres andel af ejendomsværdiskat m.v.

Ifølge BBR-oplysninger er ejendommen på [adresse1] et fritliggende enfamiliehus med et grundareal på 680 m² og et boligareal på 149 m², heraf 48 m² udnyttet tagetage. Derudover har ejendommen 96 m² uudnyttet kælderareal og 35 m² carport. Ejendomsværdien var 2.150.000 kr. pr. 1. januar 2001, mens den pr. 1. oktober 2019 var 3.900.000 kr. Ejendommen har ikke i klageren og selskabets ejertid været registreret med en bolig- og erhvervsenhed i BBR.

I de påklagede indkomstår indtil den 1. marts 2019 havde [person1] og hendes ægtefælle bopælsadresse på [adresse1].

Ægtefællens enkeltmandsvirksomhed [virksomhed3] v/ [person2], CVR-nr. [...2], blev ligeledes drevet fra [adresse1] frem til den 30. april 2019. Enkeltmandsvirksomheden er i CVR registreret med branchekoden ”433200 Tømrer- og bygningssnedkervirksomhed”.

Selskabet har ikke modtaget lejeindtægter i de påklagede indkomstår, ligesom [person1] ikke har selvangivet fri bolig for selskabets andel af [adresse1].

[person1] har i indkomstårene 2016-2019 ikke modtaget løn fra selskabet.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet selskabets skattepligtige indkomst for indkomstårene 2016-2019 med en fikseret lejeindtægt på i alt 424.650 kr.

Som begrundelse for afgørelsen har Skattestyrelsen anført følgende:

”[...]

Skattestyrelsen mener, at selskabets hovedanpartshaver skal beskattes af fri bolig efter ligningslovens § 16 A, stk. 5. Vi har beregnet værdien af fri bolig til 121.688 kr. årligt for 2016-2018. For 2019 har boligen kun været til rådighed frem til 1. marts 2019, hvorfor vi har beregnet værdien til 20.281 kr.

Selskabets anpartshaver er ikke ansat i selskabet, og derfor skal der til selskabets skattepligtige indkomst medregnes en beregnet markedsleje til den skattepligtige indkomst efter statsskattelovens § 4. Markedslejen er skønsmæssigt vurderet til 11.175 kr. pr. måned for anpartshaverens andel. Det giver en årlig leje på 134.100 kr.

Hovedanpartshavere, der, uden at være ansat, får stillet bolig til rådighed af deres selskab, skal beskattes af udbytte i form af fri bolig efter LL § 16 A, stk. 5. Værdien opgøres efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 9.

Skattestyrelsen mener, at [person1] har fri bolig stillet til rådighed efter reglerne i ligningslovens § 16 A, stk. 5. Hun bor sammen med sin ægtefælle i selskabets bolig, og da hun ikke er ansat i selskabet, vil værdien af fri bolig blive anset for udbytte. Selskabet ejer ejendommen sammen med [person1] (50/50), og derfor skal der kun ske beskatning i forhold til den andel selskabet har stillet til rådighed. Vi kan henvise til SKM2018.425.BR.

Skattestyrelsen har modtaget selskabets saldobalancer, og vi kan ikke se, at [person1] skulle have foretaget egenbetaling/leje. Værdien af fri bolig skal derfor ikke reduceres med en egenbetaling. Selskabet afholder udgifter som f.eks. ejendomsskat og energiforbrug. Vi har antaget, at selskabet kun har afholdt udgifterne i forhold til ejerandel, og har derfor ikke yderligere forøget den skattepligtige værdi med afholdte udgifter.

Beskatning af fri bolig er opgjort til:

Ejendomsvurdering 1. januar 2016: 3.900.000 kr.

5 % heraf 195.000 kr.

1 % af 2.257.500 kr. (1. januar 2001 + 5 %) 22.575 kr.

3 % af (3.900.000 kr. – 3.040.000 kr.) = 860.000 kr. 25.800 kr. 243.375 kr.

Halvdelen heraf (selskabets ejerandel) 121.688 kr.

Ejendomsvurdering 1. januar 2017: 3.900.000 kr.

5 % heraf 195.000 kr.

1 % af 2.257.500 kr. (1. januar 2001 + 5 %) 22.575 kr.

3 % af (3.900.000 kr. – 3.040.000 kr.) = 860.000 kr. 25.800 kr. 243.375 kr.

Halvdelen heraf (selskabets ejerandel) 121.688 kr.

Ejendomsvurdering 1. januar 2018: 3.900.000 kr.

5 % heraf 195.000 kr.

1 % af 2.257.500 kr. (1. januar 2001 + 5 %) 22.575 kr.

3 % af (3.900.000 kr. – 3.040.000 kr.) = 860.000 kr. 25.800 kr. 243.375 kr.

Halvdelen heraf (selskabets ejerandel) 121.688 kr.

I alt for de tre indkomstår 365.064 kr.

[person1] flytter fra ejendommen den 1. marts 2019, og derfor skal der kun medregnes fri bolig i 2019 for to måneder = 20.281 kr.

Selskabet skal medregne en fikseret lejeværdi i den skattepligtige indkomst svarende til markedsleje. Det fremgår af Den Juridiske Vejledning afsnit C.B.3.5.3.2 Rådighed over helårsbolig, sommerbolig, bil og lystbåd.

Skattestyrelsen har skønnet en markedsleje på 11.175 kr. pr. måned for selskabets andel. Vi har taget udgangspunkt i prisniveauet på aktuel lejeboliger på markedet i samme område. Vi har sammenlignet forskellige lejeboliger fra [...dk], hvor lejen ligger mellem 120-200 kr. pr. kvm pr. måned. Vi mener, at den pågældende bolig har en markedsleje på 150 kr. pr. kvm. pr. måned, hvor vi især har lagt vægt på, at boligen ligger i et attraktivt område, har 5 værelser, egen garage og stor have. Årlig leje for 149 kvm. kan derfor fastsættes til 22.350 kr. x 12 = 268.200 kr. Selskabets andel udgør halvdelen = 134.100 kr. årligt.

Selskabets skattepligtige indkomst forhøjes med 134.100 kr. i fikseret lejeindtægt efter statsskattelovens § 4 for 2016-2019. I 2019 har ejendommen kun været til rådighed indtil 1. marts 2019.

Vi har ændret dette forhold efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5. Fristerne udløber først i det sjette år efter indkomstårets udløb for skattepligtige omfattet af skattekontrollovens kapitel 4, for så vidt angår de kontrollerede transaktioner.

2.5. Bemærkninger til selskabets indsigelser

Selskabets repræsentant har fremsendt indsigelser til Skattestyrelsens forslag om, at der skal ske beskatning af fri bolig hos hovedanpartshaveren, og at det medfører lejefiksering i selskabet.

Selskabet gør gældende, at ejendommen var indrettet til både erhvervsmæssig og privat benyttelse, og at der er sket en praktisk og rimelig fordeling. Det oplyses, at kælderetagen anvendes erhvervsmæssigt, og ikke er egnet til privat benyttelse. Repræsentanten oplyser også, at hovedanpartshaveren har svaret skat af hendes ejerandel, og at hun også løbende har afholdt halvdelen af ejendommens udgifter.

Repræsentanten henviser til den juridiske vejlednings afsnit ”C.A.5.13.1.2.1 Hovedaktionærer og andre med væsentlig indflydelse på egen aflønning” hvoraf fremgår, at der er 3 grundlæggende betingelser for at boligen er omfattet af reglen:

1. Arbejdsgiveren skal eje boligen

2. Boligen skal være til rådighed for privat anvendelse og ikke kun erhvervsmæssig benyttelse

3. Boligen skal være stillet til rådighed af arbejdsgiveren.

Modsætningsvis kan det efter repræsentantens opfattelse udledes, at hvis alle 3 betingelser ikke er opfyldt skal der ikke ske fri boligbeskatning.

Der henvises ligeledes til de uddybende kommentarer i den juridiske vejledning: ”Anvendelse afboligen har betydning for, om der skal beskattes eller ikke. Selvom en person er omfattet af ovennævnte personkreds, og dermed en formodning om privat benyttelse, har det ikke været meningen med reglen at beskatte en bolig, hvis den udelukkende blev brugt erhvervsmæssig.” Der henvises i den juridiske vejledning til følgende kendelser SKM2003.355.LR og SKM2015.629.SR.

Skattestyrelsen har afholdt to møder med [person3], [virksomhed4], og har bedt selskabet om at fremlægge klare beviser for, at ejendommen har været opdelt erhvervsmæssigt og privat. Det har ikke været muligt for selskabet, at fremvise dokumentation eller på anden måde sandsynliggøre, at en del af ejendommen har været uegnet til privat benyttelse.

I SKM200.355.LR blev Ligningsrådet spurgt, om et advokatkontors anskaffelse af en ejerlejlighed som udelukkende blev brugt erhvervsmæssigt, ville medføre beskatning af fri bolig. Ligningsrådet kom frem til, at der ikke skulle ske beskatning af fri bolig, men at det var under forudsætning af at lejligheden ikke blev benyttet til private formål.

I SKM2015.629.SR blev Skatterådet spurgt om et selskabs erhvervelse af flere ejendomme ville medføre rådighedsbeskatning af fri bolig hos aktionæren. Skatterådet kom frem til, at der ikke skulle ske rådighedsbeskatning. Der blev lagt vægt på, at aktionærerne til daglig boede i udlandet, at de selv havde erhvervet en bolig i Danmark til ferieophold, og at selskabet erhvervede ejendommene med henblik på senere fortjeneste.

Skattestyrelsen finder ikke, at ovenstående afgørelser kan anvendes i nærværende sag. Det helt af gørende for både Ligningsrådets og Skatterådets afgørelse var, at de pågældende ejendomme ikke stod til rådighed for privat benyttelse. Der var ikke, som her tale om en ”blandet benyttet” ejendom, hvor aktionærerne til daglig havde privat bopæl.

Skattestyrelsen fastholder, at der skal ske beskatning af rådigheden over fri bolig efter ligningslovens § 16 A, stk. 5. Det er vores opfattelse, at såfremt beskatningsgrundlaget skal reduceres for en erhvervsmæssig anvendelse, er det en betingelse, at de pågældende lokaler ikke er egnet til privat benyttelse Vi mener ikke, at selskabet har fremlagt klare beviser for, at ejendommen i sin helhed ikke har været til rådighed for privat benyttelse.

Skattestyrelsen kan ikke tiltræde jeres subsidiære påstand om, at der ikke skal ske beskatning af en fikseret husleje i selskabet. I har fremført, at [person1] har været ene-direktør i selskabet, og hun har haft tegningsretten alene. Det er derfor jeres opfattelse, at hun har været ansat i selskabet, idet hun faktisk er den eneste, der kan indgå juridisk bindende aftaler på vegne af selskabet.

Som ovenfor beskrevet under vores begrundelse skal der efter vores opfattelse ske en beskatning hos selskabet af en fikseret husleje, når selskabet stiller en bolig til rådighed for en hovedanpartshaver. Er der tale om en ansat hovedaktionær vil den fikserede husleje blive udlignet af et lønfradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Er rådighedsbeskatningen derimod omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 5 – udlodning, vil der ikke være en lønudgift til modregning i den fikserede husleje.

Skattestyrelsen fastholder, at selskabet skal beskattes af en fikseret husleje med den begrundelse, at selskabet ikke på forhånd har indgået en aftale om, at fri bolig stilles til rådighed som et lønvederlag. Selskabet argumenterer netop for i jeres primære påstand, at der ikke er stillet en bolig til rådighed, hvilket må medføre, at rådighedsbeskatningen i nærværende sag skal ske efter ligningslovens § 16 A, stk. 5.

Øvrige punkter

Det er aftalt med selskabets repræsentant, at der alene er truffet afgørelse vedrørende forhold omkring ejendomsavance på [adresse2], [by2] og fri bolig. Det skyldes, at Skattestyrelsen skal fremsende en afgørelse for indkomståret 2016 senest 1. august 2022 efter skatteforvaltningslovens § 26.

I vil senere modtage meddelelse ejendomsavance på [adresse1], Vangede, forbedringsudgifter og mellemregningskonto.

[...]”

Skattestyrelsen er kommet med følgende udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling:

”[...]

Skattestyrelsen tiltræder Skatteankestyrelsens indstilling som helhed.

[...]

Materielt

Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at selskabets skattepligtige indkomster for indkomstårene 2016-2019 nedsættes til 0, idet der ikke er grundlag for beskatning af yderligere fikseret lejeindtægt af helårsbolig.

Skattestyrelsen fastholder, at der skal ske beskatning af yderligere fikseret lejeindtægt af helårsbolig. Skattestyrelsen finder efter en konkret vurdering, at hovedanpartshaveren benyttede hele ejendommen til privat bolig og selskabet for så vidt angår sin egen ejerandel skal beskattes af den objektive udlejningsværdi svarende til markedslejen.

Det henvises til Skattestyrelsens afgivet udtalelse i Skatteankestyrelsens sagsnr. [sag1].

Det bemærkes, at rådighedsvurderingen indebærer, at der foretages en konkret vurdering af, om hovedaktionæren har haft rådighed over ejendommen og ikke af den faktiske anvendelse, jf. Den Juridiske Vejledning, C.B.3.5.3.2 jf. SKM2013.397.ØLR.

Det fremgår af ligningslovens § 2, stk. 1, at de af bestemmelsen omfattede interesseforbundne parter ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal anvende priser og vilkår for handelsmæssig eller økonomiske transaktioner i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter.

Ifølge statsskattelovens § 4, litra b, jf. tillige ligningslovens § 2, stk. 1 er et selskab, der stiller en ejendom til rådighed for dets hovedanpartshaver, enten vederlagsfrit eller mod et vederlag under markedslejen skattepligtig af den objektive udlejningsværdi.

På grund af interessefælleskabet mellem hovedanpartshaveren og selskabet gælder der en skærpet bevisbyrde, jf. ligningslovens § 2.

Hovedanpartshaveren har ikke dokumenteret, at der er sket en klar opdeling af privat anvendelse og erhvervsmæssige benyttelse af ejendommen.

Det oplyses desuden, at hovedanpartshaverens ægtefælle drev sin enkeltmandsvirksomhed fra ejendommen. Skattestyrelsen finder ikke at det ville have været til selskabets interesse at udleje sin andel af ejendommen vederlagsfrit.

Skattestyrelsen vurderer, at hovedanpartshaveren har udnyttet sin rådighed over hele ejendommen, idet ægtefællen har drevet enkeltmandsvirksomhed fra ejendommen vederlagsfrit. Dette må skyldes interessesammenfaldet mellem hovedanpartshaveren og selskabet.

Skattestyrelsen anser ikke, at den skærpede bevisbyrde er blevet løftet jf. ligningslovens § 2.

Skattestyrelsen har for indkomstårene 2016-2018 skønsmæssigt ansat markedslejen til 11.175 kr. pr. måned for hovedanpartshaverens andel. Det giver en årlig leje på 134.100 kr.

For så vidt angår indkomståret 2019 ansættes markedslejen til 22.350 kr. idet ejendommen kun har været til rådighed indtil 1. marts 2019.”

Klagerens opfattelse

Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at der for indkomstårene 2016-2019 ikke er grundlag for at forhøje selskabets skattepligtig indkomst med en fikseret lejeindtægt.

Til støtte herfor har selskabets repræsentant anført følgende:

”[...]

Vi fastholder vores synspunkter, som vi har fremført over for Skattestyrelsen, og henviser til vedlagte afgørelse samt tidligere korrespondance i sagen.

For en nærmere uddybning af sagens faktiske omstændigheder henvises i første omgang til sagsfremstillingen indeholdt i Skattestyrelsens afgørelse af 11. juli 2022.

[...]”

Af den påklagede afgørelse fremgår følgende bemærkninger fra selskabets repræsentant:

”[...]

Selskabets repræsentant [person3], [virksomhed4] har oplyst, at de ikke er enig i at der skal ske beskatning af fri bolig.

Repræsentanten har redegjort for selskabets anvendelse herunder, at en del af ejendommens lokaler anvendes erhvervsmæssigt og er uegnet for privat benyttelse.

Det oplyses om ejendommen, at:

”Da ejendommen på [adresse1] blev købt i 1994 var der behov for en gennemgribende renovering (såkaldt håndværkertilbud), og kælderen i ejendommen blev herefter indrettet efter virksomhedens behov, og der var følgende rum i kælderen:

•	Lager/materialerum
•	Værkstedsrum, hvor man kunne fræse m.m.
•	Badeværelse og tekøkken
•	Entre og møderum

Efterfølgende blev der bygget en dobbelt carport på grunden, hvor dels familiens private biler kunne stå, men ligeledes virksomhedens driftsmidler, eksempelvis betonblandemaskiner (2 stk.) og andet større værktøj.

Dertil kommer, at der har været et indrettet kontor på ejendommens 1. sal, som ligeledes har været anvendt af selskabet. I starten havde virksomheden faktisk kontor i stueetagen, men kontorfaciliteterne blev rykket op på 1. sal, efter lokalet var blevet indrettet hertil.”

Repræsentanten henviser til den juridiske vejlednings afsnit ”C.A.5.13.1.2.1 Hovedaktionærer og andre med væsentlig indflydelse på egen aflønning” hvoraf fremgår, at der er 3 grundlæggende betingelser for at boligen er omfattet af reglen:

1. Arbejdsgiveren skal eje boligen

2. Boligen skal være til rådighed for privat anvendelse og ikke kun erhvervsmæssig benyttelse

3. Boligen skal være stillet til rådighed af arbejdsgiveren.

Modsætningsvis kan det udledes, at hvis alle 3 betingelser ikke er opfyldt skal der ikke ske fri bolig-beskatning.

Der henvises ligeledes til de uddybende kommentarer i den juridiske vejledning: ” Anvendelse af boligen har betydning for, om der skal beskattes eller ikke. Selvom en person er omfattet af ovennævnte personkreds, og dermed en formodning om privat benyttelse, har det ikke været meningen med reglen at beskatte en bolig, hvis den udelukkende blev brugt erhvervsmæssig.” Der gøres opmærksom på, at der i den juridiske vejledning er henvist til følgende kendelser SKM2003.355.LR og SKM2015.629.SR om praksis.

Repræsentanten slutter af med, at oplyse, at udover at ejendommens kælderetage alene har været anvendt erhvervsmæssig, har kælderetagen også været indrettet som værksted, lager m.m. og den har efter hans opfattelse således de facto ikke været egnet til at blive anvendt som privatbolig, hvilket efter hans opfattelse blot understreger, at der ikke er hjemmel til at foretage fri bolig-beskatning. Han henviser til, at der i begge ovennævnte kendelser var tale om ejendomme, der faktisk var egnet til privat benyttelse.

Det er selskabets opfattelse, at der derfor ikke skal ske beskatning af fri bolig og heller ikke fikseres en lejeindtægt i selskabet.

Skattestyrelsen har den 5. juli 2022 afholdt møde med [person3], [virksomhed4] og [person4], og har den 7. juli 2022 modtaget et skriftligt tillæg til indsigelsen. Der redegøres indledningsvis for selskabets aktivitet over en årrække (1999-2018), hvor det konkluderes at aktivitetsniveauet har været svingende, men at dette er normalt inden for branchen.

[person3] skriver:

”Som hovedregel har selskabet ikke haft ansatte til at udføre opgaverne, men har i stedet hyret underentreprenører ind til de enkelte opgaver, når der var behov herfor. [person5] har haft det overordnede ansvar for at lede og styre de enkelte entrepriseopgaver, ligesom han har udført store dele af de håndværksmæssige arbejdsopgaver. [person5] har heller ikke været ansat i selskabet, idet han har faktureret fra sin personlig drevne virksomhed [virksomhed3] (CVR.nr. [...2]). Virksomheden er ophørt 31.12.2020.”

”Det er således vores opfattelse, at parterne har foretaget en praktisk og rimelig opdeling af ejendommen, hvor de hver især har anvendt erhvervsdelen hhv. privatdelen, og der er svaret de relevante skatter (jf. ovenfor). Der er således ikke basis for en fri bolig beskatning, da kælderen ikke var egnet til boligformål, og der er ligeledes ikke basis for en fikseret husleje, da der er svaret relevant ejendomsværdibeskatning (tidligere lejeværdi af egen bolig) i overensstemmelse med reglerne herom.

Med andre ord ville en fri bolig beskatning og fikseret lejeindtægt de facto medføre en økonomisk dobbeltbeskatning af skatteborgerne, hvilket ikke er rimelig.

Subsidiært er det vores påstand, at der ikke skal ske beskatning af en fikseret husleje i selskabet, idet [person1] har været ene-direktør i selskabet, og hun har haft tegningsretten alene. Det er således ikke korrekt, at hun som ikke er ansat i selskabet, idet hun faktisk er den eneste, der kan indgå juridisk bindende aftaler på vegne af selskabet.”

[...]”

På et møde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler har repræsentanten redegjort for ejendommen og dens ejerfordeling, herunder at ejendommen blev købt af selskabet og [person1], idet den både kunne rumme private behov og selskabets brug. Hertil har repræsentanten oplyst, at ejendommen blev indrettet hensigtsmæssigt, således at tingene kunne holdes adskilt. I og med at ejendommen nu er solgt, og at kælderen forud for salget blev reetableret som beboelse, er det derfor svært at bevise, at den har været opdelt. Repræsentanten har tillige oplyst, at ejendommen ikke var registreret til blandet benyttelse i BBR, men at det forud for købet af ejendommen blev undersøgt, om der var forbud mod at drive erhverv derfra. Det er ligeledes påpeget af repræsentanten, at både selskabet og [person1] i alle årene betalte hver sin andel af ejedomsværdi skat m.m. Der er på mødet også redegjort for selskabets behov for værksted og lager i ejendommens kælder. Skatteankestyrelsens sagsbehandler har i den sammenhæng spurgt indtil [person1]s ægtefælle, som ifølge oplysninger fra CVR også har drevet virksomhed fra ejendommen. Repræsentanten har hertil fortalt om setuppet, og at ægtefællen fakturerede selskabet for sit arbejde.

Retsmøde

Selskabets repræsentant fastholdt, at der ikke er grundlag for at beskatte [person1] af værdien af fri bolig. Repræsentanten anførte yderligere, at det var tilstrækkeligt veldokumenteret, at kælderen ikke havde været benyttet privat, idet et snedkerværksted ikke kan anvendes til privat brug. Repræsentanten forklarede, at [person1]s ægtefælle drev tømrervirksomhed med sit eget CVR-nummer, at virksomheden havde aktiver stående på ejendommen, at virksomheden i det hele benyttede selskabets andel af ejendommen til erhvervsmæssig brug, og at virksomheden ikke betalte husleje herfor.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, om selskabet skal beskattes af en fikseret lejeindtægt, herunder i hvilket omfang [person1] har haft rådighed over [adresse1].

Retsgrundlaget

En person anses bl.a. for hovedanpartshaver, hvis denne ejer eller inden for de sidste fem år har ejet 25 pct. eller mere af anpartskapitalen, eller hvis denne råder eller har rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4.

Det følger desuden af ligningslovens § 2, stk. 1, at de af bestemmelsen omfattede interesseforbundne parter ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal anvende priser og vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transaktioner i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter.

Bestemmende indflydelse forstås som ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder, således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct. af anpartskapitalen, eller at der rådes over mere end 50 pct. af stemmerne. Ved bedømmelsen heraf medregnes anparter og stemmerettigheder, som indehaves af personlige anpartshavere og deres nærtstående, herunder ægtefæller samt børn og børnebørn, jf. ligningslovens § 16 H, stk. 6. Det fremgår af ligningslovens § 2, stk. 2.

[person1] er eneanpartshaver i holdingselskabet og ejer herigennem også alle anparter i selskabet. Som eneanpartshaver har [person1] dermed bestemmende indflydelse over begge selskaber, og er for så vidt angår transaktioner med selskaberne omfattet af ligningslovens § 2.

Indtægter ved udlejning af fast ejendom er skattepligtige og skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det fremgår af statsskattelovens § 4, litra b.

Et selskab, der stiller en ejendom til rådighed for dets hovedanpartshaver, enten vederlagsfrit eller mod et vederlag under markedslejen, er i medfør af statsskattelovens § 4, litra b, tillige skattepligtig af den objektive udlejningsværdi svarende til markedslejen.

Afgørelsen af, om selskabets ejendom er stillet til rådighed for dets hovedanpartshaver, beror på en samlet konkret vurdering, idet det er selve rådigheden over ejendommen, der begrunder skattepligten, og ikke den faktiske anvendelse heraf. Det følger bl.a. af Højesterets dom af 1. september 2009, offentliggjort i SKM2009.558HR, og Østre Landsrets dom af 9. januar 2009, offentliggjort i SKM2009.93.ØLR.

Det er ikke et krav, at det er hovedanpartshaveren selv, der bebor eller anvender ejendommen, som selskabet stiller til rådighed, jf. f.eks. Vestre Landsrets dom af 12. marts 2019, offentliggjort i SKM2009.247.VLR, og Østre Landsrets dom af 16. april 2013, offentliggjort i SKM2013.397.ØLR.

Ved skønnet over den objektive udlejningsværdi tages der udgangspunkt i den leje, som ejendommen skønsmæssigt kan indbringe ved udlejning til tredjemand, jf. statsskattelovens § 4, litra b, sidste punktum, og som lovligt kan opkræves efter lejelovgivningens regler. Der henvises til Vestre Landsrets dom af 1. februar 2005, offentliggjort i SKM2005.112.VLR.

Landsskatterettens bemærkninger

Selskabet og [person1] har indtil den 1. marts 2019 ejet hver 50 pct. af ejendommen på [adresse1], hvor [person1] og hendes ægtefælle har haft bopæl og drevet deres virksomheder fra. Ejendommen består af et enfamiliehus med kælder, stueetage og førstesal samt en carport.

Det er oplyst, at ejendommens stueetage har været anvendt til beboelse, og at kælderen, førstesalen og carporten har været anvendt erhvervsmæssigt, herunder at der har været kontor på førstesalen, mens carporten har været anvendt til driftsmidler og kælderen til lager og værksted.

Efter en konkret vurdering finder Landsskatteretten, at [person1] som eneanpartshaver har haft rådighed over hele ejendommen, og at selskabet for så vidt angår sin egen ejerandel skal beskattes af den objektive udlejningsværdi svarende til markedslejen.

Landsskatteretten har ved afgørelsen lagt vægt på, at det ikke er dokumenteret, at ejendommen har været opdelt i en bolig- og erhvervsenhed, ligesom det ikke er godtgjort, at førstesalen og kælderen har været adskilt fra stueetagen og ikke samtidig har været til rådighed for [person1]s private benyttelse. Dette gælder ligeledes for carporten, som ifølge sagens oplysninger også har været anvendt til private biler. Henset til disse omstændigheder anses [person1] således ikke at have været afskåret fra at råde over ejendommens førstesal, kælder og carport til private formål.

Hertil kommer, at førstesalen, kælderen og carporten ikke udelukkende har været anvendt erhvervsmæssigt af selskabet, idet [person1]s ægtefælle tillige har drevet virksomhed fra ejendommen. Landsskatteretten finder i den sammenhæng, at [person1] har udnyttet sin rådighed over hele ejendommen til vederlagsfrit at lade ægtefællen benytte den erhvervsmæssigt.

Det forhold, at selskabet har samarbejdet med ægtefællens virksomhed, ændrer ikke herved. Selskabet ses i den forbindelse ikke at have en selvstændig interesse i at udleje sin andel af ejendommen vederlagsfrit. Dette må alt andet lige skyldes interessesammenfaldet mellem selskabet og [person1], der som eneanpartshaver og direktør har bestemmende indflydelse i selskabet.

Ved vederlagsfrit at have stillet ejendommen til rådighed for [person1] og ægtefællens virksomhed har selskabet ikke oppebåret den lejeindtægt, som selskabet kunne have opnået ved at udleje sin andel af ejendommen til tredjemand. Selskabet skal som følge heraf beskattes af en fikseret lejeindtægt svarende til markedslejen, jf. statsskattelovens § 4, litra b, og ligningslovens § 2.

Skattestyrelsen har skønsmæssigt fastsat markedslejen ud fra ejendommens beliggenhed, antal værelser, garage og have samt prisniveauet på aktuelle lejeboliger på markedet i samme område, ligesom Skattestyrelsen har sammenlignet forskellige lejeboliger. Da der ikke er fremlagt oplysninger, der viser, at Skattestyrelsens skøn ikke er udtryk for markedslejen, finder Landsskatteretten ikke grundlag for at tilsidesætte dette skøn.

Der er tale om kontrollerede transaktioner mellem selskabet og [person1] som eneanpartshaver, hvorfor Skattestyrelsen efter den udvidede ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, har været berettiget til at ændre selskabets skatteansættelse for indkomstårene 2016-2019.

Landsskatteretten stadfæster herved Skattestyrelsens afgørelse.