Kendelse af 12-04-2023 - indlagt i TaxCons database den 04-05-2023

Journalnr. 22-0084817

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Skattepligtige indsætninger på bankkonti	518.869 kr.	0 kr.	518.869 kr.
Befordringsfradrag	0 kr.	87.352 kr.	0 kr.
Fradrag for rejseudgifter	0 kr.	20.500 kr.	0 kr.
Ejendomsværdiskat	1.166 kr.	0 kr.	1.166 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren har været dansk statsborger siden den 28. december 2010. Den 27. oktober 2016 skiftede klageren adresse fra Danmark til klagerens brors adresse på [adresse1], [by1] i Sverige.

Klageren har andelsboligbevis til og ejerpantebrev i andelsboligen [adresse2], [by2]. Klageren har ejet andelsboligen siden den 1. august 2016.

Klageren har indtil den 30. november 2018 modtaget A-indkomst på 511.818 kr. fra [virksomhed1] A/S, [adresse3], [by3]. Ifølge Skattestyrelsen har klageren arbejdet 1.764 timer hos [virksomhed1] i 2018.

Den 21. juni 2017 har klageren stiftet anpartsselskabet [virksomhed2] ApS i Danmark med CVR-nr. [...1], som han ejer 100 %. Selskabet har siden stiftelsen haft adresse på [adresse2], [by2], og selskabets formål er at eje kapitalandele og dermed beslægtet virksomhed. [virksomhed2] ApS ejede i 2018 50 % af selskabet [virksomhed3] ApS og 100 % af [virksomhed4] IVS indtil den 29. november 2018. Begge selskaber havde ligeledes adresse på [adresse2], [by2], i indkomståret 2018.

Skattestyrelsen har modtaget oplysning om, at klageren pr. 1. september 2018 har købt ejendommen [adresse4], [by1], Sverige.

Indsætninger på klagerens konto

Skattestyrelsen har modtaget klagerens kontoudtog for konto [...66], [...14] og [...49] i [finans1].

Ved gennemgang af klagerens bankkonti har Skattestyrelsen konstateret, at klageren har haft følgende betalinger til f.eks. [virksomhed5], [virksomhed6] og [by4]:

Dato	Tekst	Beløb
02-01-2018	[virksomhed6]	-302,03
05-01-2018	[virksomhed7]	-700,00
08-01-2018	[by4]	-839,28
30-01-2018	[virksomhed5] Regning	-234,00
01-02-2018	[virksomhed6]	-242,03
27-02-2018	[virksomhed5] Regning	-234,00
01-03-2018	[virksomhed6]	-242,03
27-03-2018	[virksomhed5] Regning	-234,00
28-03-2018	[virksomhed5] Regning	-786,75
03-04-2018	[virksomhed6]	-242,03
26-04-2018	[virksomhed5] Regning	-242,85
01-05-2018	[virksomhed6]	-242,03
30-05-2018	[virksomhed5] Regning	-573,00
01-06-2018	[virksomhed6]	-249,11
28-06-2018	[virksomhed5] Regning	-296,55
29-06-2018	[virksomhed5] Regning	-786,75
02-07-2018	[virksomhed6]	-249,11
05-07-2018	[virksomhed7]	-700,00
09-07-2018	[by4]	-624,97
30-07-2018	[virksomhed5] Regning	-234,00
01-08-2018	[virksomhed6]	-249,11
30-08-2018	[virksomhed5] Regning	-234,00
03-09-2018	[virksomhed6]	-249,11
27-09-2018	[virksomhed5] Regning	-293,00
28-09-2018	[virksomhed5]	-786,75
01-10-2018	[virksomhed6]	-249,11
08-10-2018	[by4]	-647,16
30-10-2018	[virksomhed5]	-234,00
01-11-2018	[virksomhed6]	-249,11
29-11-2018	[virksomhed5]	-621,63
03-12-2018	[virksomhed6]	-249,11
28-12-2018	[virksomhed5]	-816,75

En gennemgang af de modtagne kontoudtog viste, at klageren i 2018 har modtaget følgende indsætninger på konto [...14]:

Dato	Tekst	Beløb
30-01-2018	[person1]	1.000,00
19-02-2018	Pengeautomat den 18.02. kl. 13.23 [...]-72 eksnr. 2443	16.000,00
07-03-2018	Pengeautomat den 06.03. kl. 21.51 [...]-72 eksnr. 5012	17.500,00
20-03-2018	[...]	6.085,43
08-05-2018	[person2] tak	25.000,00
14-05-2018	[person3]	27.000,00
14-05-2018	Pengeautomat den 11.05. kl. 10.28 [...]-72 eksnr. 5913	35.000,00
16-05-2018	[person3]	12.000,00
06-06-2018	[person3]	25.000,00
06-06-2018	[person4]	2.000,00
06-06-2018	Pengeautomat den 05.06. kl. 13.54 [...]-72 eksnr. 0251	35.500,00
07-06-2018	Overførsel	23.620,00
13-06-2018	Tak for lån	5.000,00
26-06-2018	[...]	30.000,00
10-07-2018	[person5]	30.000,00
16-07-2018	Billeje - [virksomhed8]	4.215,00
16-07-2018	Mobilepay: [person6]	600,00
16-07-2018	[person7]	30.000,00
23-07-2018	MobilePay: [person4]	2.300,00
06-08-2018	[person8]	13.000,00
28-08-2018	[person3]	90.000,00
18-09-2018	[virksomhed8]	13.228,75
26-09-2018	[person7]	10.000,00
05-10-2018	[person4]	1.200,00
11-10-2018	[person9]	10.000,00
15-10-2018	[person10]	1.000,00
22-10-2018	[person11] November 2018	5.800,00
24-10-2018	[person12]	9.200,00
01-11-2018	Udenl. Overf. [...85] [...]	7.447,30
09-11-2018	[virksomhed8]	12.070,00
30-11-2018	[person11] December 2018	5.800,00
03-12-2018	[person13] Hus	4.000,00
12-12-2018	[person7]	6.000,00
20-12-2018	Virksomhedskonto	8.750,00
27-12-2018	[person7]	1.000,00
I alt		526.316,48

Klageren har ikke reageret på Skattestyrelsens anmodning om en redegørelse for de modtagne beløb.

Skattestyrelsen har ikke beskattet beløbet på 7.447,30 kr., idet klageren den 23. marts 2018 har overført 5.000 EUR til den samme person, som har overført de 7.447,30 kr. til klageren.

Befordringsfradrag

Klageren har for indkomståret 2018 selvangivet et befordringsfradrag på 87.352 kr. Indberetningen er sket via TastSelv den 13. marts 2019 kl. 18:48.

Klageren har ikke specificeret befordringsfradraget nærmere, herunder antal kørte kilometer pr. dag samt antal kørselsdage.

I mail af 2. marts 2021 har klagerens repræsentant oplyst:

”Vi har desværre ikke kunne gå så langt tilbage på [...]broen for at trække oversigt over vores passager over broen for 2017. Vi henviser venligst til bilag 6, hvor alle broafgifter for 2018 er dokumenteret.”

Der var hertil vedlagt en opgørelse over ture via [...]broen i 2018. De i opgørelsen anførte beløb kan ikke følges til betaling på klagerens bankkonti.

Af mailkorrespondance mellem klageren og klagerens repræsentant, modtaget i Skattestyrelsen den 9. juli 2021, fremgår blandt andet:

”Brobizz har vi jo allerede sendt, og de er trukket fra [virksomhed3] ApS konto, skal jeg sende et udskrift fra bankkontoen eller skal jeg sende et udskrift fra selve BroBizz? Det sidstenævnte har de allerede.”

Klageren har den 2. marts 2018 underskrevet en låneaftale, hvor klagerens adresse er anført til at være ”[adresse2], [by2]”.

Skattestyrelsen har i brev af 14. september 2020, i en rykkerskrivelse af 8. december 2020 og yderligere i brev af 17. december 2021 samt en rykkerskrivelse den 20. januar 2022 bedt klageren om at redegøre for befordringsfradraget, herunder dokumentere udgifter til benzin, broafgift m.v.

Rejseudgifter

Klageren har for indkomståret 2018 indberettet fradrag for rejseudgifter på 20.500 kr. Indberetningen er sket via TastSelv den 13. marts 2019 kl. 18:48.

Skattestyrelsen har den 14. september 2020 sendt et brev til klageren, hvori han blev bedt om at redegøre for og dokumentere fradraget. Den 8. december 2020 sendte Skattestyrelsen en rykkerskrivelse.

I mail af 2. marts 2021 har repræsentanten oplyst:

”I forbindelse med arbejdet hos [virksomhed1] A/S, var rejse aktivitet en naturlig del af jobbet, da virksomhedens produktion lå i Polen. Derudover var der en del erhvervsmæssig rejseaktivitet til blandt andet Sverige, Tyskland, Schweiz, Østrig m.v.”

Den 17. december 2021 har Skattestyrelsen sendt en yderligere materialeindkaldelse til klageren, hvori han igen blev bedt om redegørelse og dokumentation. Den 20. januar 2022 sendte Skattestyrelsen en rykkerskrivelse.

Ejendomsværdiskat

Skattestyrelsen har modtaget oplysninger om, at klageren den 1. september 2018 har købt en ejendom på adressen [adresse4], [by1], Sverige.

Den 17. december 2021 sendte Skattestyrelsen et brev til klageren, hvori der blev efterspurgt oplysninger om ejendommen, herunder købspris, den seneste svenske ejendomsvurdering samt betalt ejendomsværdiskat i Sverige (Fastighetsavgift) i 2018. Den 20. januar 2022 sendte Skattestyrelsen en rykkerskrivelse til klageren.

Skattestyrelsen har ikke modtaget oplysningerne fra klageren og har indhentet oplysninger om, at klageren har betalt 1.300.000 SEK for ejendommen, og at handlen blev indgået den 15. maj 2018. Klageren overtog ejendommen den 1. september 2018.

Skattestyrelsen har beregnet ejendomsværdiskatten således:

”Det svenske indeks for fritidshuse anvendes på alle typer ejendomme i Sverige, der benyttes som fritidsbolig. Prisindeksene for årene 2001, 2002 og 2018 for svenske ejendomme fremgår bl.a. af SKM2021.320.SKTST og er følgende i de relevante år efterfulgt af beregningerne af handelsværdierne:

År	Prisindeks på svenske fritidshuse	Handelsværdien efter EVSL § 4 B, stk. 4, nr. 1
2001	335	1.300.000*335892 = 488.229 SEK
2002	358	1.300.000*358892 = 521.749 SEK
2018	892	1.300.000 SEK

Når handelsværdien i det pågældende indkomstår er beregnet, skal den for alle tre år reguleres med samme forhold, som på daværende tidspunkt eksisterede mellem danske ejendomsvurderinger og faktiske handelspriser for ejendomme af den pågældende type. Dette kaldes for afstandsprocenten. Prisen omregnes herefter til danske kroner ud fra valutakursen i det pågældende år.

Afstandsprocenten fremgår ligeledes af SKM2021.320.SKTST, og valutakurserne findes på nationalbanken.dk. De er således i de relevante år:

År	Afstandsprocent	Valutakurs SEK/DKK
2001	15 %	0,8451
2002	18 %	0,7989
2018	17 %	0,7218

Værdierne for de tre år beregnes herefter således:

År	Reguleret handelsværdi efter EVSL § 4 B, stk. 2, nr. 1-3
2001+5 %	488.229 1,15 = 424.547 SEK 424.5470,8451 = 358.784 DKK 358.7841,05 = 376.724 DKK
2002	521.749 1,18= 442.160 SEK 442.160*0,7989 = 353.242 DKK
2018	1.300.001,17 = 1.111.112 SEK 1.111.112*0,7218 = 802.000 DKK

Værdier nedrundes herefter til nærmeste 10.000 efter reglerne i den juridiske vejledning - H.A.2.1.3 Af- og nedrundingsregler og bliver dermed følgende:

•	2001: 370.000 kr.
•	2002: 350.000 kr.
•	2018. 800.000 kr.

Den laveste af de tre værdier er værdien i år 2002 på 350.000 kr. Beregningsgrundlaget for ejendomsværdiskatten på din svenske bolig er således 350.000 kr.

Beregningerne af de tre værdier efter ejendomsværdiskattelovens § 4 B, stk. 2, nr. 1-3 fremgår ligeledes af bilag 4.

Beregningsgrundlaget på 350.000 kr. bruges herefter til at beregne ejendomsværdiskatten. Ejendomsværdiskattesatsen var for år 2018 efter ejendomsværdiskatteloven § 5, 10 promille af grundlaget for beløb under 3.040.000 kr. (svarende til 1 %).

Ejendomsværdiskatten for den svenske ejendom beregnes således:

350.000 * 1 % = 3.500 kr.

Du overtog ejendommen den 1. september 2018 og beskattes derfor kun for 1/3 af indkomståret.

3.500 kr. / 3 = 1.166 kr.”

Skattestyrelsen sendte forslag til afgørelse den 27. april 2022, og den påklagede afgørelse er dateret den 5. juli 2022.

Skatteankestyrelsen har anmodet klagerens repræsentant om indsendelse af et supplerende indlæg samt dokumentation, men har intet modtaget.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har anset klageren for skattepligtig til Danmark og har forhøjet indkomsten med 518.869 kr. vedrørende indsætninger på klagerens bankkonti.

Skattestyrelsen har endvidere nægtet klageren fradrag for befordring på 87.352 kr. og øvrige lønmodtagerudgifter på 20.500 kr.

Skattestyrelsen har desuden beskattet klageren af ejendomsværdiskat på 1.166 kr. vedrørende ejendom i Sverige.

Som begrundelse herfor har Skattestyrelsen anført:

”...

1.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Du er ikke kommet med bemærkninger til forslag af 27. april 2022. Vi træffer derfor afgørelse i overensstemmelse med forslaget.

Den 27. oktober 2016 meldte du flytning til Sverige. Den 1. august 2016 købte du en andelsbolig i Danmark på adressen [adresse2], [by2]. Du ejer fortsat andelsboligen og gjorde det også i hele år 2018.

Af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 fremgår det, at en person er fuld skattepligtig til Danmark, hvis personen har bopæl i landet.

Ved afgørelse af om betingelsen for bopæl er opfyldt, lægges der vægt på, om du har rådighed over en helårsbolig her i landet. Du har haft en helårsbolig til rådighed i form af ejerskabet over og adgang til andelsboligen i [by2] i hele år 2018.

Af den juridiske vejledning C.F.1.2.3 fremgår det ligeledes, at det afgørende, når man kigger på om skattepligten er ophørt ved fraflytning fra Danmark, er, om den skattepligtige har bevaret bopæl her i landet.

Når du som skatteyder fortsat har rådighed over en helsårsbolig i landet, er dette objektive kriterium normalt en tilstrækkelig grund til at anse bopælen for opretholdt. Du bevarer således den fulde skattepligt til Danmark medmindre, at du har opgivet bopælen.

Opgivelse af bopæl i landet sker ved at afhænde sin ejer- eller lejebolig, herunder andelsbolig. I stedet for afhændelse af bolig kan en anden måde at opgive bopælen på være ved at udleje sin bolig uopsigeligt i minimum 3 år. Det følger af den juridiske vejledning C.F.1.2.3. Du har overfor os tilkendegivet, at på trods af, at der har været personer tilmeldt adressen [adresse2], [by2] i år 2018, så har boligen ikke været udlejet. Du har ligeledes ikke indsendt lejekontrakter eller selvangivet et udlejningsresultat, hvortil en eventuel lejer har betalt markedslejen for leje af boligen. Der er derfor ikke indikationer på, at din bolig har været udlejet i 2018.

Kravet om helårsbolig anses derfor for at være opfyldt, da du i 2018 har haft rådighed over din andelsbolig i [by2].

Når man har en helårsbolig til rådighed, er det, som tidligere nævnt, en tilstrækkelig betingelse for at statuere bopæl. Andre formelle kriterier som framelding af folkeregister har ingen selvstændig rolle. Dette kan udledes af den juridiske vejledning C.F.1.2.1.

Det er dermed Skattestyrelsens opfattelse, at du aldrig skattemæssigt er fraflyttet Danmark, da du har opretholdt rådighed over bopæl i landet. Du bevarer således den fulde skattepligt til landet efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Du har fra den 27. oktober 2016 haft adresse i Sverige. Du har ligeledes gennem mail den 2. marts 2021 oplyst, at du i år 2018 boede i [by1] i Sverige. Vi har desuden oplysninger om, at du den 1. september 2018 købte en ejendom på adressen [adresse4], [by1], Sverige.

Du har ikke indsendt lejekontrakter eller andet der indikerer, at du har haft bolig til rådighed i Sverige før den 1. september 2018. Du har ikke indsendt anden dokumentation, der indikerer, at du var fuld skattepligtig til Sverige før den 1. september 2018.

Skattestyrelsen antager dog, uagtet at du ikke har dokumenteret dette, at du var fuld skattepligtig til Sverige i hele indkomståret 2018.

I det tilfælde hvor en person er fuld skattepligtig i to lande, er personen dobbeltdomicileret. Dette udledes af den juridiske vejledning C.F.1.2.1.

Når der opstår tvivl om hvilket land en dobbeltdomicileret person er skattemæssigt hjemmehørende i, så man undgår dobbeltbeskatning, løses det ved hjælp af dobbeltbeskatningsaftaler, som Danmark har indgået med en række lande.

Bekendtgørelse 1997-06-25 nr. 92 af Overenskomst af 23. september 1996 (herefter benævnt ”DBO”) bestemmer dobbeltbeskatningsreglerne mellem de nordiske lande. Artikel 1 og artikel 4, stk. 1 bestemmer, at DBO’en gælder for dem, der er hjemmehørende i en eller flere af de nordiske lande, herunder Danmark og Sverige.

Efter DBO’en kan en person kun være hjemmehørende i ét land. Artikel 4, stk. 2. pkt. a i DBO’en bestemmer, at man kun anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor man har en fast bolig til sin rådighed. Hvis man har en fast bolig til sin rådighed i begge stater, skal man anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor man har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (centrum for sine livsinteresser) efter artikel 4, stk. 2. pkt. b.

Da Skattestyrelsen går ud fra, at du har fast bolig til rådighed i Sverige og dermed begge stater i hele indkomståret 2018, anses du derfor for at være hjemmehørende i den af staterne, hvor du har de stærkeste personlige og økonomiske tilknytningsforhold.

Du anses for at have de stærkeste økonomiske forbindelser til Danmark i 2018 ud fra følgende kriterier:
• Fuldtidsarbejde hos [virksomhed1] A/S i [by3] indtil den 30. november 2018.
• 100 % ejerskab over det danske selskab [virksomhed2] ApS og dennes datterselskab med adresse på [adresse2], [by2], hvor du ejer en andelsbolig.
• Følgende bankkonti hos [finans1]
• [...66]
• [...14]
• [...49]
• Engagementer ved [virksomhed5], [by4] og [virksomhed6] som det fremgår af bilag 1.

Du anses ligeledes for at have de stærkeste personlige forbindelser til Danmark, idet dine forældre i år 2018 boede i [by5], Danmark. Du har ikke dokumenteret eller tilkendegivet, at du har en stærk personlig tilknytning til Sverige.

Centrum for dine livsinteresser er derfor efter Skattestyrelsens opfattelse i Danmark.

Du har ligeledes gennem indsendte gældsbrev af 1. marts 2018 indikeret, at du bor på adressen [adresse2], [by2], ligesom dit holdingselskab [virksomhed2] ApS har adresse ved andelsboligen i [by2].

Du anses dermed skattemæssigt for at være hjemmehørende i Danmark efter DBO’en artikel 4, stk. 2 samt højesteretsdommen SKM2004.257.HR hvor skatteyder var dobbeltdomicileret med bopæl i både Danmark og Tyskland med centrum for livsinteresser i Danmark.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at du ikke er fraflyttet landet den 27. oktober 2016 efter skattelovgivningens betegnelser, da du har opretholdt en bopæl.

Vi anser dig herefter for fuldt skattepligtig i Danmark efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og som skattemæssigt hjemmehørende i Danmark efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Sverige (DBO’en).

Så længe man er fuld skattepligtig til Danmark og skattemæssigt hjemmehørende i Danmark skal alt indkomst, efter statsskattelovens § 4, medregnes ved indkomstopgørelsen, uanset om det er optjent i Danmark eller udlandet.

2. Indsætninger på din bankkonto i 2018

...

2.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Du er ikke kommet med bemærkninger til forslag af 27. april 2022. Vi træffer derfor afgørelse i overensstemmelse med forslaget.

Når man er fuld skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og skattemæssigt hjemmehørende til Danmark efter DBO’en er al indkomst som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Du skal selvangive din indkomst, og du skal kunne fremlægge dokumentation for, at de afgivne oplysninger er korrekte. Det følger af skattekontrollovens § 2.

Det betyder, at når du har modtaget indbetalinger på din bankkonto, er disse som udgangspunkt skattepligtige, hvis du ikke kan dokumentere eller sandsynliggøre, at indsætningerne er skattefrie eller stammer fra allerede beskattede midler.

Efter praksis er det den skattepligtige, der skal kunne dokumentere sine formueforhold, herunder modtagne indbetalinger på bankkonti, hvilket kan udledes af SKM2007.214.ØLR, SKM2020.249.ØLR, SKM2021.21.ØLR, SKM2013.274.BR ogSKM2019.444.BR.

Vi har ved gennemgang af dine kontoudtog for perioden 1. januar 2018 – 31. december 2018 konstateret en række indsætninger. Indsætningerne fremgår af afsnit 2.1 og udgør i alt 526.316,48 kr.

Vi har i breve af 17. december 2021 og 20. januar 2022 bedt dig om at redegøre samt indsende dokumentation for, hvad indsætningerne vedrører, herunder at der er tale om beskattede beløb, der ikke skal medregnes ved opgørelsen af din skattepligtige indkomst. Du er ikke vendt tilbage på Skattestyrelsens henvendelser. Du har således ikke dokumenteret eller tilstrækkelig sandsynliggjort, at beløbene består af skattefrie eller allerede beskattede midler.

Skattestyrelsen har modtaget såkaldte Money Tranfer oplysninger om, at du den 23. marts 2018 har overført 5.000,00 EUR til [person14]. Vi har ligeledes oplysninger om, at du den 1. november 2018 har fået overført 1.000 EUR fra [person14]. Skattestyrelsen finder det derfor tilstrækkelig sandsynliggjort, at indsætningen på 7.447,30 kr. den 1. november 2018 består af skattefrie midler.

For de resterende indsætninger finder Skattestyrelsen ikke, at du har dokumenteret eller tilstrækkelig sandsynliggjort, at beløbene består af skattefrie eller allerede beskattede midler. De beskattede beløb fremgår af bilag 3 og udgør i alt 518.869,18 kr.

Skattestyrelsen forhøjer derfor din indkomst i år 2018 med 518.869 kr., da du er fuld skattepligtig til Danmark efter afsnit 1.4.

Beløbet er skattepligtigt efter statsskattelovens § 4 og beskattes som personlig indkomst efter personskattelovens § 3, stk. 1. Der skal betales arbejdsmarkedsbidrag efter arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 2.

3. Befordringsfradrag i 2018

...

3.2 Dine bemærkninger

I mail af den 2. marts 2021 er dig og din revisor kommet med følgende kommentar vedrørende befordringsfradraget: ”... Vi henviser venligst til bilag 6, hvor alle broafgifter for 2018 er dokumenteret.”

Den 9. juli 2021 indsendte din revisor igen bilag med oversigten over passage over [...]broen i 2018 med BroBizz.

Du er ikke kommet med bemærkninger til forslag af 27. april 2022.

...

3.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Du er ikke kommet med bemærkninger til forslag af 27. april 2022. Vi træffer derfor afgørelse i overensstemmelse med forslaget.

Ved opgørelse af den skattepligtige indkomst kan der, efter ligningsloven § 9C, stk. 1., tages fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads.

Der er kun én bopæl, der kan kvalificeres som ”sædvanlig bopæl”. Hvis der er tvivl, fastsættes sædvanlig bopæl ud fra en vurdering af, hvor personen har centrum for sin livsinteresser. I vurderingen af hvor centrum for livsinteresser er, indgår forhold som personlig, social, familiemæssig og boligmæssig tilknytning.

Det er den skattepligtige og ikke ligningsmyndighederne, der skal kunne dokumentere eller som minimum sandsynliggøre de fradrag, der ønskes godkendt ved indkomstopgørelsen.

Skattestyrelsen har lavet vurderingen om centrum for livsinteresser under punkt 1.4, hvor Skattestyrelsen finder, at centrum for dine livsinteresser er i Danmark. Det kommer sig af, at du har bolig til rådighed i Danmark, da du ejer en andelsbolig på [adresse2], [by2], som du ikke har lejet uopsigeligt ud i de 3 år, som det kræves for, at du har opgivet bopæl i Danmark. Det følger af den juridiske vejledning C.F.1.2.3.

Derudover dine økonomiske interesser:

•	Fuldtidsarbejde hos [virksomhed1] A/S i [by3] indtil den 30. november 2018.
•	100 % ejerskab over det danske selskab [virksomhed2] ApS og dennes datterselskab med adresse på din andelsbolig [adresse2], [by2].
•	Følgende bankkonti hos [finans1]
•	[...66]
•	[...14]
•	[...49]
•	Engagementer ved [virksomhed5], [by4] og [virksomhed6] som det fremgår af bilag 1.

Du har ikke dokumenteret eller tilkendegivet, at du har en stærk personlig tilknytning til Sverige. Din forældre boede i 2018 i [by5] og det anses af Skattestyrelsen derfor, at dine familiemæssige relationer er stærkest i Danmark. Centrum for dine livsinteresser er derfor efter Skattestyrelsens opfattelse i Danmark.

Det samme følger ligeledes af højesteretsdommen SKM2004.257.HR, hvor skatteyder fortsat var lønmodtager og havde rådighed over bopæl i Danmark og dermed ikke havde opgivet sin bopæl i landet. Han havde yderligere ved beslaglæggelse af en bil erkendt, at hans bopæl var i Danmark. Tilsvarende har du gennem lånedokumentation af 1. marts 2018 (med [person15]) tilkendegivet, at din bopæl i 2018 var på [adresse2], [by2].

Din sædvanlige bopæl var i år 2018 således efter Skattestyrelsens opfattelse [adresse2], [by2]. Afstanden herfra og til din arbejdsplads [virksomhed1] A/S, [adresse3], [by3] er cirka 7,9 km. Du kan først få fradrag, når befordringen overstiger 24 km pr. arbejdsdag. Det følger af ligningslovens § 9 C, stk. 2. Du kan derfor ikke få befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads. Du har således ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at du har ret til fradraget.

Vi nedsætter derfor dit befordringsfradrag med 87.352 kr. i henhold til ligningsloven § 9 C.

Skattestyrelsen har i øvrigt gennemgået dine kontoudtog og fundet, at du alle dage i perioden 2. maj 2018 – 4. maj 2018 handler ind i [dagligvarebutik], [by5] samt bruger penge på [virksomhed9] i [by5]. I samme periode har du, ifølge din indsendte Brobizz opgørelse med kørsel over [...]broen, kørt følgende ture mellem Sverige og Danmark:

2018-05-02 07:54:05 [...]bro Konsortiet/Danmark

2018-05-02 17:21:55 [...]bro Konsortiet/Sverige

2018-05-03 08:04:53 [...]bro Konsortiet/Danmark

2018-05-03 17:32:30 [...]bro Konsortiet/Sverige

2018-05-04 08:06:56 [...]bro Konsortiet/Danmark

2018-05-04 18:42:04 [...]bro Konsortiet/Sverige

Skattestyrelsen finder således heller ikke, at der er sammenhæng mellem de modtagne oplysninger, der består af dokumentation af kørsel over [...]broen og det indtastede befordringsfradrag sammenholdt med de oplysninger, der fremgår af dit bankkontoudtog, hvor der handles i [by5] i samme periode.

4. Rejseudgifter i 2018

...

4.2. Dine bemærkninger

I mail af den 2. marts 2021 har din rådgiver [person16] fra [virksomhed10] skrevet følgende ind på dine vegne: ”I forbindelse med arbejdet hos [virksomhed1] A/S, var rejse aktivitet en naturlig del af jobbet, da virksomhedens produktion lå i Polen. Derudover var der en del erhvervsmæssig rejseaktivitet til blandt andet Sverige, Tyskland, Schweiz, Østrig m.v.”

Du er ikke kommet med bemærkninger til forslag af 27. april 2022.

...

4.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Du er ikke kommet med bemærkninger til forslag af 27. april 2022. Vi træffer derfor afgørelse i overensstemmelse med forslaget.

Ligningslovens § 9 A giver lønmodtagere adgang til at tage fradrag for rejseudgifter eller modtage skattefri godtgørelse fra arbejdsgiver.

Forudsætning for rejseudgifter er, at der er tale om et midlertidigt arbejdssted og at man på grund af afstand mellem bopæl og det midlertidige arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på sædvanlig bopæl, det følger af ligningsloven § 9 A, stk. 1.

Af retspraksis fremgår det, at vurderingen af om arbejdsstedet kan anses for midlertidigt beror på en konkret, individuel vurdering af den pågældende lønmodtagers ansættelses- og arbejdsforhold. SKM2008.853.SKAT præciserer, hvornår et arbejdssted kan anses for midlertidigt.

Et midlertidigt arbejdssted kan enten foreligge som følge af en tidsbegrænsning i ansættelsesforholdet eller som følge af arbejdets karakter. Betingelsen om ”midlertidigt arbejdssted” er beskrevet i Den Juridiske Vejledning afsnit C.A.7.1.4 og i SKM2008.853.SKAT.

Rejsen skal herudover have varet i mindst 24 timer og overnatning skal have fundet sted, jf. ligningslovens § 9 A, stk. 5.

Udgifterne kan - forudsat de ikke er blevet dækket af arbejdsgiver - fradrages enten med standardsatserne eller med de faktiske udgifter, det følger af ligningslovens § 9 A, stk. 7. Satserne udbetales pr. døgn og derefter med 1/24 del af satserne pr. påbegyndt time, hvilket følger af ligningslovens § 9 A, stk. 3.

Det er den skattepligtige og ikke ligningsmyndighederne, der skal kunne dokumentere eller som minimum sandsynliggøre de fradrag, der ønskes godkendt ved indkomstopgørelsen.

Du har taget fradrag for rejseudgifter for i alt 20.500 kr. Du har bl.a. forklaret, at du har været i Schweiz, Østrig, Polen, Tyskland og Sverige i år 2018. Skattestyrelsen har ved gennemgang af dine bankkonti ikke fundet udgifter i Schweiz, Østrig og Polen, og kun enkelte gange i Tyskland. Du har ifølge afsnit 1.4 et tilknytningsforhold til Sverige, hvorfor dine udgifter i Sverige ikke anses som værende rejseudgifter.

Du er ikke indkommet med dokumentation/redegørelse for dine faktiske udgifter og kan således ikke få fradrag herfor. Du har ligeledes ikke redegjort for og dokumenteret, hvor dine midlertidige arbejdssteder har været samt rejsernes varighed. Skattestyrelsen kan således heller ikke give dig fradrag ud fra standardsatserne.

Du har således ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at du har ret til rejsefradrag efter ligningslovens § 9 A. Vi nedsætter dit rejsefradrag med 20.500 kr.

5.Ejendomsværdiskat - bolig i Sverige

...

5.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Du er ikke kommet med bemærkninger til forslag af 27. april 2022. Vi træffer derfor afgørelse i overensstemmelse med forslaget.

Af en ejendoms boligværdi, hvori ejer selv bor, skal der betales ejendomsværdiskat. Reglerne gælder for de ejendomme, der er omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, herunder ejendomme med en selvstændig lejlighed efter § 4, stk. 1, nr. 1.

For personer der er fuldt skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1, omfatter skattepligten også ejendomme beliggende i udlandet. Det følger af ejendomsværdiskattelovens § 2 og § 4, stk. 1, nr. 11. Det betyder, at når du ejer en ejendom i udlandet, skal du betale dansk ejendomsværdiskat.

Du købte i år 2018 en ejendom på adressen [adresse4] i [by1], Sverige.

Vi anser dig for fuldt skattepligtig efter kildeskattelovens § 1 og skattemæssigt hjemmehørende i Danmark efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Sverige (DBO) – se hertil afsnit 1.4. Du skal derfor betale ejendomsværdiskat i Danmark af din svenske bolig.

Du kan få nedslag i den danske ejendomsværdiskat svarende til den skat, du har betalt i udlandet. Det følger af ejendomsværdiskattelovens § 12. For Sverige gælder det, at du kan få nedslag for den skat, som du har betalt i Fastighetsavgift (af den del du som ejer selv bruger til bolig).

I Sverige bliver der betalt ejendomsværdiskat (”fastigheten”) én gang om året (1. januar). Da du har overtaget ejendommen den 1. september 2018, er det den tidligere ejer af boligen, der har betalt fastighetsavgift for indkomståret 2018. Du har ikke indsendt dokumentation for, at du har betalt en andel af beløbet for år 2018. Skattestyrelsen finder derfor ikke grundlag for, at du kan få nedslag i den danske ejendomsværdiskat for din svenske bolig i år 2018.

Grundlaget for beregningen af ejendomsværdiskatten og beregningen af ejendomsværdiskatten af din udenlandske bolig sker efter de danske regler i ejendomsværdiskatteloven.

Grundlaget for beregningen af ejendomsværdiskatten skal ske på basis af den offentlige ejendomsvurdering efter ejendomsværdiskatteloven § 4 A, stk. 1. De samme regler gælder for udenlandske ejendomme efter §4 B, stk. 1. For udenlandske ejendomme kan beliggenhedslandets offentlige vurdering dog kun bruges, hvis Skattestyrelsen har godkendt den udenlandske vurdering. Denne godkendelse gælder ikke for nuværende i Sverige.

Når der ikke findes en godkendt offentlig ejendomsvurdering, gælder reglerne i ejendomsværdiskattelovens § 4 B, stk. 2, hvoraf beregningsgrundlaget udgør den laveste af følgende værdier:

1) Handelsværdien pr. 1. oktober i indkomståret reguleret med samme forhold, som på dette tidspunkt eksisterer mellem danske ejendomsvurderinger og faktiske handelspriser for ejendomme af den pågældende type.

2) Handelsværdien pr. 1. januar 2001 reguleret med samme forhold, som på daværende tidspunkt eksisterede mellem danske ejendomsvurderinger og faktiske handelspriser for ejendomme af den pågældende type, med tillæg af 5 pct.

3) Handelsværdien pr. 1. januar 2002 reguleret med samme forhold, som på daværende tidspunkt eksisterede mellem danske ejendomsvurderinger og faktiske handelspriser for ejendomme af den pågældende type

Du er ikke kommet med bemærkninger til vores breve af en 17. december 2021 og 20. januar 2022 og har derfor ikke oplyst købspris på ejendommen [adresse4]C Lgh 1101, 21226 [by1], Sverige.

Vi har herefter indhentet oplysninger på boligen. Du har betalt 1.300.000 SEK for ejendommen og handlen blev indgået den 15. maj 2018. Du overtog ejendommen den 1. september 2018.

Handelsværdien, der bruges til beregningerne af værdierne i § 4 B, stk. 2, beregnes efter § 4 B, stk. 4, nr. 1. For at nå frem til handelsværdien indekseres den faktiske anskaffelsespris med hjælp fra et prisindeks, i de tilfælde, hvor der findes et udenlandsk prisindeks for ejendomme af den pågældende type, og dette er godkendt af told- og skatteforvaltningen.

... ”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at Skattestyrelsens afgørelse ikke er retvisende.

Til støtte herfor har repræsentanten anført:

”1. Sagens problemstilling

Sagen vedrører overordnet spørgsmålet om, hvorvidt Skatteyders skattepligtige indkomst for indkomståret 2018. Skatteyder har ikke indsendt dokumentation, hvilket betyder, at Skattestyrelsens afgørelse er ikke retvisende. Denne dokumentation er Skatteyder ved at indhente fra sin revisor. Dokumentationen vil blive fremlagt for Skatteankestyrelsen.

2. Faktum

Der henvises i første omgang til sagsfremstilling i Skattestyrelsens afgørelse, jf. bilag 1.

Faktum vil blive suppleret i det næste indlæg i sagen – herunder vil der blive fremlagt den nødvendige dokumentation.

3. Sagens videre forløb

Jeg skal forbeholde mig ret til at uddybe nærværende klage.”

Repræsentanten har ikke til Skatteankestyrelsen uddybet klagen, ligesom der ikke er fremlagt dokumentation.

Landsskatterettens afgørelse

Sagen angår, om det er med rette, at klageren er blevet beskattet af indsætninger på bankkonti og nægtet fradrag for befordring og rejseudgifter samt beregning af ejendomsværdiskat. Landsskatteretten har tidligere i afgørelsen med sagsnr. 21-0097470 truffet afgørelse for indkomståret 2017

Ændring af personlig indkomst

Idet det ikke af klagen fremgår, at Skattestyrelsens afgørelse om klagerens skattepligt til Danmark er påklaget, lægger Landsskatteretten til grund, ligesom i den tidligere sag for indkomståret 2017, at klageren er fuldt skattepligtig til Danmark.

Til den skattepligtige indkomst skal medregnes den skattepligtiges samlede årsindtægter efter bestemmelsen i statsskattelovens § 4. Enhver skatteyder skal oplyse om sin indkomst, uanset om den er positiv eller negativ, jf. skattekontrollovens § 2, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 1535 af 19. december 2017 med efterfølgende ændringer). I oplysningspligten ligger, at den skattepligtige over for skatteforvaltningen skal stå inde for de afgivne oplysninger. Den skattepligtige skal således efter anmodning fra skatteforvaltningen kunne gøre rede for grundlaget for de afgivne oplysninger. Manglende efterkommelse af en sådan anmodning vil kunne tillægges bevismæssig skadevirkning for den skattepligtige, hvilket fremgår af bemærkningerne til § 2 i forarbejderne til skattekontrolloven (LFF 2017-10-04 nr. 13).

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, kan indkomsten forhøjes. Det følger af fast praksis og kan udledes af Højesterets dom af 7. marts 2011, offentliggjort i SKM2011.208.HR.

Det påhviler i disse tilfælde skatteyderen at godtgøre, at indtægterne stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Dette kan udledes af Højesterets dom af 10. oktober 2008, offentliggjort i SKM2008.905.HR. Der lægges i denne forbindelse vægt på, om klagerens forklaringer kan underbygges af objektive kendsgerninger. Dette kan udledes af Østre Landsrets dom af 29. april 2013, offentliggjort i SKM2013.389.ØLR, og byrettens dom af 28. februar 2017, offentliggjort i SKM2017.233.BR.

Skattestyrelsen har for indkomståret 2018 beskattet klageren af indsætninger og overførsler på i alt 518.869 kr.

Idet der ikke foreligger nærmere redegørelse og dokumentation for de modtagne beløb, finder Landsskatteretten det ikke for godtgjort, at de til klageren overførte beløb stammer fra allerede beskattede midler, eller at der er tale om midler, der ikke skal beskattes.

Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.

Befordringsfradrag

Fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads beregnes med udgangspunkt i den normale transportvej ved bilkørsel efter en kilometertakst, der fastsættes af Skatterådet. Fradrag sker kun for den del af befordringen pr. arbejdsdag, der overstiger 24 km. Det fremgår af ligningslovens § 9 C.

En skatteyder kan kun have én sædvanlig bopæl i relation til ligningslovens § 9 C. Efter praksis afgøres tvivlsspørgsmål om, hvad der må anses for den sædvanlige bopæl, ud fra en samlet vurdering af, hvor den pågældende har centrum for sine livsinteresser. I vurderingen indgår forhold som personlig, social, familie- og boligmæssig tilknytning til stedet, opholdenes hyppighed og tilmelding til folkeregistret. Spørgsmålet kan således ikke afgøres ud fra et enkelt kriterium.

Det er imidlertid en forudsætning for at opnå befordringsfradrag, at befordringen rent faktisk har fundet sted, og bevisbyrden herfor påhviler – i overensstemmelse med hvad der generelt gælder for skattemæssige fradrag – som udgangspunkt klageren. Klageren må således i fornødent omfang kunne dokumentere eller i hvert fald sandsynliggøre, at befordring rent faktisk har fundet sted i det selvangivne omfang. Beviskravet vil typisk blive skærpet i tilfælde, hvor der foreligger omstændigheder, der kan tale imod, at befordringen har fundet sted i det selvangivne omfang.

Klageren har i indkomståret 2018 haft adresse i [by1], Sverige, og været ansat hos [virksomhed1] i [by3], Danmark.

Klageren har et andelsboligbevis og et ejerpantebrev i andelsboligen beliggende [adresse2], [by2], ligesom han har betalt for [virksomhed5], [virksomhed6] og [virksomhed11] på [adresse2], [by2]. I 2018 var klageren ejer af det danske selskab [virksomhed2] ApS, som ejede [virksomhed4] IVS. Begge selskaber var registreret på [adresse2], [by2]. Klageren har endvidere i 2018 underskrevet et lånedokument, hvoraf adressen i [by2] fremgik.

Klageren har ikke fremlagt dokumentation for brændstofudgifter m.v., men har fremlagt en opgørelse over betalinger til [...]broen.

De anførte betalinger til [...]broen fremgår ikke af klagerens kontoudtog, og det er til Skattestyrelsen oplyst, at klagerens selskab [virksomhed3] ApS har betalt udgifterne. Der er ikke fremlagt oplysninger om, hvorvidt udgiften er afholdt i selskabets interesse, eller om selskabet har afholdt private udgifter i klagerens interesse, og om klageren er blevet beskattet af eventuelle private udgifter afholdt af selskabet.

Landsskatteretten finder det herefter ikke dokumenteret, at klageren har haft sædvanlig bopæl i Sverige, at udgiften til befordring ikke er afholdt af klagerens selskab, ligesom det ikke er godtgjort eller i hvert fald sandsynliggjort, at befordring rent faktisk har fundet sted i indkomståret 2018.

Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.

Øvrige lønmodtagerudgifter

Udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger, kan fradrages, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Dette kræver, dels at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for lønmodtagere fradrages udgifter i forbindelse med udførelsen af det indtægtsgivende arbejde i det omfang, de samlede fradragsberettigede udgifter overstiger et grundbeløb på 5.500 kr. (2010-niveau), jf. ligningslovens § 9, stk. 1, 1. pkt.

Idet klageren ikke har fremlagt dokumentation for de afholdte udgifter, kan der ikke godkendes fradrag for øvrige lønmodtagerudgifter.

Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.

Ejendomsværdiskat

I henhold til ejendomsværdiskattelovens § 1 (lovbekendtgørelse nr. 486 af 14. maj 2013 med senere ændringer) skal ejeren af ejendomme som nævnt i § 4 herunder ejendomme, som kun indeholder én selvstændig lejlighed, betale ejendomsværdiskat af boligværdien af egen ejendom

Ejendomsværdiskatten påhviler personer, som ejer fast ejendom som nævnt i § 4, beliggende i Danmark. For personer omfattet af kildeskattelovens § 1 omfatter skattepligten også ejendomme beliggende i udlandet. Det fremgår af ejendomsværdiskattelovens § 2.

Ejendomsværdiskattelovens § 4 vedrører blandt andet ejendomme med én selvstændig lejlighed til beboelse beliggende i udlandet, jf. bestemmelsens nr. 1 og 11

Af § 3 fremgår, at ejendomsværdiskatten for en fast ejendom opgøres som beregningsgrundlaget efter §§ 4 a og 4 b ganget med ejendomsværdiskattesatsen efter § 5 med fradrag for nedslagsbeløb efter §§ 6-8 begrænset efter §§ 9, 9 a og 9 b og med tillæg efter § 10 samt med nedslag efter §§ 11 og 12.

Af ejendomsværdiskattelovens § 4 a fremgår:

”Som beregningsgrundlag for ejendomsværdiskatten for ejendomme omfattet af § 4, nr. 1-10, anvendes den laveste af følgende værdier:

1) Den ejendomsværdi, der er ansat for den pågældende ejendom pr. 1. oktober i indkomståret.

2) Den ejendomsværdi, der er ansat for den pågældende ejendom pr. 1. januar 2001 med tillæg af 5 pct.

3) Den ejendomsværdi, der er ansat for den pågældende ejendom pr. 1. januar 2002.”

Af lovens § 4 b fremgår:

”Hvis der for ejendomme omfattet af § 4, nr. 11, findes en udenlandsk, færøsk eller grønlandsk offentlig ejendomsvurdering, som kan sidestilles med en dansk vurdering, beregnes ejendomsværdiskatten efter samme regler som i § 4 a, stk. 1

Stk. 2. Hvis der for ejendomme omfattet af § 4, nr. 11, ikke findes en vurdering som nævnt i stk. 1, udgør beregningsgrundlaget den laveste af følgende værdier:

Stk. 3. § 4 a, stk. 4, 1.-3. pkt., finder tilsvarende anvendelse på stk. 1 og 2.

Stk. 4. Handelsværdi efter stk. 2 fastsættes på følgende måde:

1) Hvis der findes et udenlandsk, færøsk eller grønlandsk prisindeks for ejendomme af den pågældende type og dette indeks kan godkendes af told- og skatteforvaltningen, fastsættes handelsværdien på grundlag af den faktiske anskaffelsespris frem- eller tilbageindekseret efter et sådant prisindeks. Told- og skatteforvaltningen kan bestemme, at et udenlandsk, færøsk eller grønlandsk prisindeks skal anvendes med fremadrettet virkning.

2) Hvis prisindeks som nævnt i nr. 1 ikke findes, anvendes dansk prisindeks for ejendomme af den pågældende type.

3) Hvis der foreligger anden dokumentation, der giver en mere retvisende fastsættelse af handelsværdien end den dokumentation, der er nævnt i nr. 1 og 2, lægges sådan anden dokumentation til grund for værdifastsættelsen.

4) Hvis der ikke findes prisindeks som nævnt i nr. 1 og 2 og nr. 3 ikke finder anvendelse, ansættes handelsværdien skønsmæssigt. Tilsvarende gælder, hvis indeksering af en faktisk anskaffelsespris medfører et resultat, som står i åbenbart misforhold til ejendommens reelle handelsværdi.”

Ejendomsværdiskattesatsen er 10 promille af den del af det efter §§ 4 a og 4 b opgjorte beregningsgrundlag, der ikke overstiger 3.040.000 kr., og 30 promille af resten. Ejendomsværdiskatten opgøres for ejendommen. Det fremgår af lovens § 5.

Ejendomsværdiskatten for en ejendom opgøres på helårsbasis efter §§ 5-10, jf. ejendomsværdiskattelovens § 11.

Af lovens § 12 fremgår, at skat, som er betalt til udlandet, Færøerne eller Grønland, og som er beregnet med henvisning til værdien af en dér beliggende fast ejendom, kan fradrages i ejendomsværdiskatten. Grundskatter samt tinglysningsafgifter og andre skatter og afgifter i forbindelse med overdragelse, belåning eller anden disposition over fast ejendom er ikke omfattet af 1. pkt. Fradragsbeløbet kan ikke overstige den opgjorte ejendomsværdiskat.

Klageren købte ejendommen [adresse4] i [by1], Sverige med overtagelse den 1. september 2018. Klageren har ikke fremlagt dokumentation for betalt ejendomsværdiskat i Sverige i indkomståret 2018, ligesom han ikke har fremlagt oplysninger om købspris m.v. for ejendommen.

Skattestyrelsen har ifølge det oplyste indhentet oplysninger om, at klageren har betalt 1.300.000 SEK for ejendommen. Klageren er ikke kommet med bemærkninger til dette og har ikke fremlagt andre oplysninger til hverken Skattestyrelsen eller Skatteankestyrelsen.

Skattestyrelsen har opgjort ejendomsværdiskatten i henhold til ejendomsværdiskatteloven, og da klageren ikke har yderligere oplysninger til dette, ligesom der ikke er dokumenteret betaling af ejendomsværdiskat i Sverige, finder Landsskatteretten, at det er med rette, at ejendomsværdiskatten for 2018 er opgjort til 1.166 kr.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.