Kendelse af 01-11-2023 - indlagt i TaxCons database den 01-12-2023

Journalnr. 22-0078403

Skattestyrelsen har for indkomståret 2018 ansat overskud af udenlandsk udlejningsejendom til 51.044 kr.

Landsskatteretten nedsætter overskud af udenlandsk udlejningsvirksomhed til -30.312 kr.

Faktiske oplysninger

Af Skattestyrelsens afgørelse fremgår bl.a. følgende:

”Beskrivelse af virksomheden

Du beskriver din ejendom i Polen, hvorfra der drives plejehjem således:

“[virksomhed1] has been from about 2005 and remains until today a nursing home operated by my family, on a break-even basis (the nursing homes makes typically losses), with the main aim to provide help to the disabled/elderly/weak.”

Sagsfremstilling og begrundelse

1.Overskud ved udlejning af ejendom hvori der drives plejehjem i Polen.

1.1. De faktiske forhold

Du har den 18. september 2017 fået ejendommen beliggende [adresse1], [...], [by1], i gave fra din fader. Af indsendt Notarialakt indeholdende gaveaftalen fremgår, at gaven består af grundstykke nr. [...1] på 1.300 m², der er ubebygget, og grundstykke nr. [...2] på 6.114 m², der er bebygget med en treetages bygning uden kælder, bebyggelsesareal 655 m², nytteareal på 1.700,94 m²og et udhus med bebyggelsesareal på 50,50 m². I samme aftale erklæres værdien af ovenstående at udgøre i alt 2.749.760 PLN fordelt med 5.200 PLN vedrørende ubebygget grund og 2.744.560 PLN vedrørende bebygget grund.

På Notarialakt er noteret, at fremmødte erklærer, at den anførte værdi svarer til markedsværdien af de erhvervede rettigheder.

I har indsendt en erklæring fra [virksomhed1] dateret 27. april 2021, benævnt bilag 2 hvoraf det fremgår

•	at der er givet tilladelse til at drive plejehjem for ældre og handicappede på adressen [adresse1], hvor der pt. bor 61 klienter,
•	at der er ansat 35 personer som plejehjemmet har underskrevet ansættelsesaftale med,
•	at der gives tilladelse til en udvidelse fra 50 til 90 klienter.

Af indsendt lejekontrakt indgået den 30. november 2017 mellem [person1] (udlejer) og [virksomhed1] tegnet af din fader [person2] (lejer) fremgår, at den udlejede ejendom består af en bygning beregnet til kollektiv indkvartering og tilhørende faciliteter opført på tilstødende grunde - martrikelnummer [...2] og matrikelnummer [...1]. I kontrakten erklærer Lejeren, at han vil drive erhvervsvirksomhed i den lejede ejendom i henhold til indførsel i registeret nummer [...] og afgørelse udstedt af voivod i [by2] amt af d.10.08.2005 nr. [...].

Kontrakten kan opsiges med seks måneders varsel. Lejen udgør 7.500,00 PLN pr. måned.

Det fremgår af lejekontrakten, at lejeren skal betale afgifter for gas, elektricitet, spildevand og vand på grundlag af fakturaer udstedt til ham vedrørende erhvervsvirksomhed drevet i ovennævnte bygning og skal betale ejendomsskat pålignet af [by1] Kommune.

Efter lejemålets ophør påhviler det lejeren at aflevere lejemålet straks til udlejeren inklusive møblering, i uforværret tilstand. Lejeren bærer ikke ansvar for en forringelse, der måtte følge af korrekt brug af lejemålet.

Din repræsentant svarede på Skattestyrelsens forespørgsel til lejefastsættelsen af plejehjemmet [adresse1], [...] [by1], Polen, i mail den 14. november 2021:

”Skatteyderen har modtaget ejendommen vederlagsfrit som gave ultimo 2017 fra sin fader. Værdien er her sat til ca. 4,8 mio. kr. Huslejen er ca. 156 tkr./år, hvilket svarer alene til en forrentning på 3,25 %, og et positivt cash flow af stort set samme størrelse, da lejer afholder de fleste omkostninger, herunder omkostninger, der oftest betales af ejer, til skatter på oplyst ca. 10.000 kr./år samt diverse viceværtsopgaver uden særskilt betaling herfor, hvilket øger afkastet.

Tages der hensyn til at Skatteyderen har fået ejendommen foræret, så de 4,8 mio. kr. de facto ikke er betalt, så opnås der et betydeligt højere procentuelt afkast.

Skatteyderen har oplyst, at ejendommen er beliggende langt ude på landet og ingen reel alternativ anvendelse har. Huslejen er fastsat jf. den lejeaftale, som Skattestyrelsen har oversat og det er oplyst, at selve driften af plejehjemmet ikke kan bære en højere husleje. Da ejendommen ikke har andre anvendelsesmuligheder, har ejer/udlejer ikke andre muligheder.

Skatteyderen oplyser, at Seniorenheim [virksomhed1] har udvist følgende tab i de seneste 3 år: 15252 PLN in 2018, 107686 PLN i 2019, og 282810 PLN i 2020.

Skytteyderen gør opmærksom på, at [person2] (skatteyderens far) er ejer af det limited liability company, [virksomhed1], i [by1]. [person2] får ikke løn eller andre betalinger.

På baggrund af ovenstående, så er det vores opfattelse, at den modtagne leje under hensyntagen til den begrænsede anvendelse repræsenterer en markedsleje, som skatteyderen ikke tab af lejeren kan øge.”

Du har i det personlige regnskab opgjort indkomst af udlejning af plejehjem i Polen i 2018 til lejeindtægten på 90.000 PLN.

Ejendom	Lejeindtægt PLN	Resultat PLN før renter
[adresse1]. Seniorheim	90.000	-17.466

Du har, som det fremgår nedenfor, foretaget afskrivning på 105.990 PLN i det opgjorte resultat på

-17.466 PLN vedrørende ejendommen Seniorheim, [adresse1], [...], [by1].

[Grafik udeladt, Schultz redak.]

Som begrundelse for den foretagne afskrivning har I oplyst, at I er af den opfattelse, at seniorheim bygningen er omfattet af samme bestemmelser, som svarer til afgørelsen vedrørende et plejehjem i Tyskland SKM2007.224 SR.”

Skattestyrelsen s afgørelse

Skattestyrelsen har for indkomståret 2018 ansat overskud af udenlandsk udlejningsejendom til 51.044 kr.

Af Skattestyrelsens afgørelse fremgår bl.a. følgende:

”Afgørelse: Vi har ændret din skat

Skattestyrelsen har bedt om at se dit regnskabsmateriale, og vi har gennemgået den indkomst, du har oplyst for 2018.

Vi har den 9. december 2021 sendt en delafgørelse for 2018, hvor vi har undtaget behandlingen af overskud ved udlejning af ejendom i Polen, hvorfra der drives plejehjem. Denne afgørelse behandler dette forhold.

Resultatet er, at vi ændrer din indkomst med i alt 51.044 kr.

Selvom vi har gennemgået oplysningerne, udelukker det ikke, at vi på et senere tidspunkt vil se på samme periode igen.

Skattestyrelsens ændringer

Overskud af udenlandsk udlejningsvirksomhed i Polen

Overskud af udlejningsvirksomhed beliggende i Polen er

nedenfor under afsnit 1 opgjort til

51.044 kr.

(...)

Sagsfremstilling og begrundelse

(...)

1.2 Dine bemærkninger

Din repræsentant indsender den 14. februar 2022 indsigelse til Skattestyrelsens forslag dateret 21. januar 2022. I er uenige i Skattestyrelsens skønsmæssigt ansatte overskud ved udlejning af ejendommen på 238.858 DKK før afskrivning.

Du har fået foretaget en vurdering af ejendommens mulige lejeniveau af en ekstern uafhængig ejendomsmægler, der vurderer overskuddet til at kunne ligge mellem 7.000 – 9.000 PLN om måneden. Vurderingen er inddelt i nedenstående 7 punkter (oversat til dansk), og er kort sammenfattet nedenfor:

1. Fastlæggelse af ejendommens og undersøgelsens omfang. Bygnings areal udgør 1.701 m².

2. Fastlæggelse af formålet med undersøgelsen. Bestemme den anslåede lejesats.

3. Kilder til oplysning om fast ejendom og det lokale marked. Vurdering af den tekniske tilstand sker på baggrund af besøg på ejendommen og oplysninger fra ejendommens ejer. Analyse af lejepriser er baseret på lejeaftaler indgået med deltagelse af forfatteren af ??denne undersøgelse og ejendomsmæglerfirmaer, der samarbejder med ham i tidsrummet fra 07.01.2020 til 31.01.2022.

4. Udviklingstilstand. I øjeblikket er ejendommen fuldt udlejet til én lejer - som anvender den til at drive et plejehjem for seniorer, hvilket ikke udelukker en anden måde at bruge den på, f.eks. kontorer, privatskole m.v.

5. Analyse og karakteristika for det lokale marked. Ejendommen ligger i en by med 1150 indbyggere (data fra 2019) ca. 25 km fra hovedbyen [by3]. Ejendomsmarkedet er hårdt ramt af covid-19 pandemien. Efterspørgslen på ældre ejendomme er faldende, både i små som større byer i Polen. Virksomhederne har besluttet sig for en fjernarbejde eller hybrid arbejdsmodel, og at skaffe en ny lejer til ledige pladser i øjeblikket er tidskrævende.

6. Fastsættelse af det formodede, reelle beløb, der skal opnås for leje af den analyserede ejendom i forhold til den aktuelle situation på ejendomsmarkedet.

Der er taget udgangspunkt i viden om det lokale marked og efter konsultation med andre ejendomsmæglerfirmaer, i tidsintervallet fra 07.01.2020 til 31.01.2022. Det kan antages, at ventetiden på en eventuel ny potentiel lejer, der er interesseret i at leje hele ejendommen, vil være lang. Det vil være forbundet med store omkostninger at splitte ejendommen op til udlejning i mindre bidder, og omkostningerne hertil vil være uhensigtsmæssige i forhold til overskuddet.

Udgifter vedrørende et stort areal som den analyserede ejendom og de tilhørende vedligeholdelsesomkostninger - vil være

-anslåede gennemsnitlige månedlige omkostninger til opvarmning af denne type anlæg ligger i intervallet fra 4.000 til 5.100 PLN om måneden.

-vedligeholdelse og løbende reparation ligger gennemsnitlig på ca. 2,5 PLN pr. m².

Der observeres en løbende stigning i priserne og manglende stabilitet på markedet, hvilket betyder, at kunder, der søger leje af lokaler, fokuserer deres opmærksomhed på faciliteter med nyere teknologiske løsninger, som er mere energieffektive, samt er beliggende i større byområder.

Lejepriser på det regionale marked (lokationer fra byen [by3] blev også analyseret på grund af den lille mængde data fra [by1]) under hensyntagen til vedligeholdelsesomkostninger og opvarmning, varierede fra 7 PLN pr. m² for større arealer over 400 m² til 20PLN pr. m² for mindre arealer mellem 100-400 m².

Den analyserede ejendom lever stort set ikke op til potentielle kunders forventninger - under hensyntagen til det store areal, der skal vedligeholdes og omkostningerne ved dens vedligeholdelse, kan den foreslåede lejetakst for leje af ejendommen svinge i intervallet fra 7.000 PLN til 9.000 PLN pr. måned + relaterede udgifter til løbende udgifter til reparationer, vedligeholdelse, opvarmning, forsyningsvirksomhed; vand, el, gas, som ville være på lejerens side.

7. Klausul og underordnede ordninger.

Erklæring fra [person3] der har foretaget undersøgelsen om, at hun ikke er relateret til ejeren af bygningen hverken familiemæssigt eller økonomisk. Prisen for undersøgelsen var 400 PLN.

(...)

1.4.Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Du er tilflyttet Danmark den 7. august 2012 og er anset for hjemmehørende og fuldt skattepligtig til Danmark fra denne dato. Som fuldt skattepligtig til Danmark er du skattepligtig af alle dine indkomster, uanset hvor i verden de stammer fra i henhold til statsskattelovens § 4.

Indtægter af fast ejendom, der anvendes helt eller delvist erhvervsmæssigt, omfatter indtægter ved udlejning af fast ejendom samt indtægter ved anden erhvervsmæssig anvendelse af ejendommen.

Resultatet af udlejningen skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, se statsskattelovens § 4, litra b, og § 6.

Sådanne indtægter skal for fysiske personer medregnes som personlig indkomst ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Se personskatteloven § 3, stk. 1.

Ifølge den indsendte lejekontrakt udlejes hele ejendommen, som ejes af dig, til [virksomhed1] ejet af din fader [person2]. Lejen er sat til 7.500 PLN om måneden.

Da det er din far, der lejer ejendommen af dig, er lejen ikke fastsat mellem uafhængige parter. Når der ikke er tale om uafhængige parter, skal det vurderes om størrelsen af lejen svarer til, hvad der kunne være opnået, hvis lejen var fastsat mellem uafhængige parter, se ligningslovens § 2.

Uagtet at ejendommen er givet i gave til dig, og selvom ejendommen ligger langt ude på landet, og din far står for vedligeholdelsen, er det vores vurdering, at lejen synes lav, når det tages i betragtning, at de polske myndigheder har givet tilladelse til, at der må bo 50-60 beboere på plejehjemmet, som hver især betaler husleje.

Da vi ikke har modtaget tilstrækkelige oplysninger til at fastsætte den objektive udlejningsværdi (markedsleje), skønner vi et investeringsafkast eller overskud ved udlejningen svarende til 5 pct. af bygningens værdi, som du har angivet ved gavens modtagelse. Ved fastsættelsen af dette skøn for markedsleje er der henset til denne artikel http://investinpoland.dk/investering-i-ejendomme-real-estate-investment/, hvor det fremgår, at udlejningsindtægten i Polen er en af de højeste i Europa med et investeringsafkast på over 5 %.

Med henvisning til ovenstående opgøres overskuddet af det polske plejehjem på grundlag af et investeringsafkast på 5 %.

Vurderingen af ejendommen, herunder fordeling mellem værdien af grundene og værdien af bygningerne er alene oplyst i gavebrevet.

Købspris ifølge gavebrev 2.749.760 PLN omregnet til DKK med kursen der fremgår af Danmarks Nationalbanks hjemmeside den dag du overtager ejendommen den 18. september 2017 på 1,7353 = 4.777.165 DKK.

Ansat overskud ved udlejning af ejendommen, ved en markedsleje på 5 % af 4.777.165 DKK eller 238.858 DKK, som skønnes at ville kunne opnås i overskud ved udlejning til uafhængig part, der driver plejehjemmet med overskud for øje.

I har indsendt en erklæring fra [virksomhed1] dateret 27. april 2021, benævnt bilag 2 hvoraf det fremgår

•	at der er givet tilladelse til at drive plejehjem for ældre og handicappede på adressen [adresse1], hvor der pt. bor 61 klienter,
•	at der er ansat 35 personer som plejehjemmet har underskrevet ansættelsesaftale med,
•	at der gives tilladelse til en udvidelse fra 50 til 90 klienter.

Der er indsendt dokumentation på, at der drives plejehjem med tilladelse givet fra de sociale myndigheder i Polen.

De grundlæggende betingelser for afskrivning står i afskrivningslovens § 1:

Aktivet skal anvendes erhvervsmæssigt og kun ejer af aktivet kan afskrive.

Efter afskrivningslovens § 14, stk. 1 kan der foretages skattemæssige afskrivninger på alle erhvervsmæssigt benyttede bygninger.

Det omfatter også plejehjem i udlandet, når plejehjemmet efter det pågældende lands lovgivning anvendes til plejekrævende ældre eller handicappede personer og udsættes for et slid, der er sammenligneligt med det slid som danske plejehjem, der er omfattet af lov om social service, er udsat for. Det må dog ikke være opdelt i ejerlejligheder.

Af indsendt plantegning samt fotos kan det ses, at det ikke er lejligheder (består typisk af bad, køkken og opholdsrum), men at bygningen er fordelt som et ”dansk” plejehjem med små selvstændige enheder med/uden eget bad samt en stor køkkenafdeling.

Afskrivning på bygninger kan foretages fra og med anskaffelsesåret med indtil 4 % af anskaffelsessummen med henvisning til afskrivningslovens § 17.

I har indsendt jeres vurdering af fordelingen mellem bygninger og jord. I har anslået, at jorden kan vurderes til 100.000 PLN af den samlede købssum (gave) på 2.749.760 PLN. Afskrivningsgrundlaget er af jer oplyst til 2.649.760 PLN, omregnet til DKK med kursen der fremgår af Danmarks National-banks hjemmeside den dag du overtager ejendommen den 18. september 2017 på 1,7353 = 4.598.129 DKK.

Da I har indsendt dokumentation på at ejendommen benyttes til plejehjem omfattet af lov om social service i Polen, godkendes ejendommen afskrevet med 4 % af 4.598.129 DKK = 183.925 DKK.

Skønnet overskud af plejehjemmet i Polen kan herefter opgøres til 238.858 DKK – afskrivning 183.925 DKK = 54.933 DKK

Med henvisning til statsskattelovens § 6 litra a, godkendes der fradrag for udgift til opgørelse af dansk ejendomsregnskab og indkomstopgørelse for udenlandske udlejningsejendomme, jf. indsendt foreløbig faktura dateret den 18. maj 2021 for aconto honorar inkl. moms 35.000 DKK for 2018.

Udgiften anses skønsmæssigt at kunne fordeles på antal udlejningsejendomme, som i alt er oplyst til 9 ejendomme i 2018. Der henvises til tidligere delafgørelse for 2018.

Revisorudgift vedrørende denne ejendom godkendes fratrukket med 1/9 af 35.000 kr. = 3.889 DKK

Overskud af det polske plejehjem kan herefter opgøres til 54.933 DKK – 3.889 DKK i alt 51.044 DKK.

Skattestyrelsens stillingtagen til de indkomne bemærkninger:

Som ejer af bygningen udlejer du hele bygningen til en lejer, nemlig selskabet [virksomhed1], som er ejet af din fader [person2]. Da udlejningen sker mellem ikke uvildige parter, skal det vurderes, om størrelsen af lejen svarer til, hvad der kunne være opnået, hvis lejen var fastsat mellem uafhængige parter.

Ved denne vurdering ville det ideelle være at tage i betragtning, hvilken type ejendom der er tale om. Jeres indsendte vurdering fra [person3] opdeler lejepriserne på ejendomme over 400 m² og ejendomme mellem 100-400 m², men nævner ikke hvilken type ejendom der er tænkt på i denne vurdering.

I Skattestyrelsens vurdering er der taget udgangspunkt i, at investeringsafkastet vedrørende udlejning af ejendom i Polen er på over 5 % ifølge oplysninger fundet på artikel http://investinpoland.dk/investering-i-ejendomme-real-estate-investment/. Denne vurdering tager, ligesom jeres vurdering, ikke hensyn til, at det er et plejehjem der skal vurderes.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at det ud fra det indsendte ikke er muligt at konstatere, at der er tale om sammenlignelige bygninger i jeres ovennævnte indsendte analyse. Der er heller ikke i forbindelse med bygningens anvendelse som plejehjem argumenter, der understøtter jeres opdeling i bygninger med areal på under og over 400 m². Der er her tale om en ejendom på 1.701 m², der drives som et plejehjem, der til dels er opdelt i mindre enheder / værelser, hvor der er ca. 60 beboere, der antages hver især at betale for opholdet på plejehjemmet, og hvor det må antages, at der i denne betaling også sker betaling for forbrug. På plejehjemmets hjemmeside [virksomhed1].COM.PL er oplyst at lejeprisen for enkeltværelse udgør 4.900 PLN pr. måned og for dobbeltværelse 4.200 PLN pr. måned.

Selvom ejendommen som helhed er stor, indeholder den mange små enheder, der hver især udlejes som værelser til beboere. Derfor kunne en uvildig vurdering af lejeprisen ligge nærmere på de 20PLN pr. m², som følge af de mange værelsesenheder, uagtet den samlede bygnings størrelse. Det svarer til din rådgivers værdiansættelse af mindre enheder.

Dine indsendte bemærkninger til Skattestyrelsens forslag til afgørelse ændrer derfor ikke på vores skøn. Der kan ikke ud fra den indsendte rapport ses, at der er tale om sammenlignelige bygninger hvor lejen kan sammenlignes. Hertil kommer, at I under punkt 5 i jeres bemærkninger skriver, at det lokale ejendomsmarked i Polen er hårdt ramt af covid-19. Skattestyrelsen skal bemærke, at pandemien ingen indflydelse har kunnet have på ejendomsmarkedet i 2017 og 2018, hvor udlejningen påbegyndes.

Skattestyrelsens skønsmæssigt ansatte husleje fastholdes derfor, og overskud heraf medregnes med 51.044 kr. Da beløbet ikke er selvangivet, forhøjes indkomsten med 51.044 kr.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at resultatet af udlejningsejendom i Polen i indkomståret 2018 ansættes til -30.312 kr.

Til støtte for påstanden har repræsentanten i klagen af 12. september 2022 bl.a. anført følgende:

”På vegne af [person1] (i det følgende benævnt ”[person1]”), CPR-nr. (...), skal vi hermed klage over Skattestyrelsens afgørelse af 29. juni 2022 med Skattestyrelsens sags-id. (...) for indkomståret 2018. Skattestyrelsens afgørelse er vedlagt som bilag 1. Skattestyrelsen har benævnt denne afgørelse ”Delafgørelse 2”.

Vi skal indledningsvist gøre opmærksom på, at der allerede foreligger følgende klager hos Skatteankestyrelsen for [person1], der har sammenhæng med nærværende sag:

•	Indkomståret 2016 med sagsnr. [sag1]
•	Indkomståret 2012-2016 med sagsnr. [sag2]
•	Indkomståret 2017 med sagsnr. [sag3]
•	Indkomståret 2018 med sagsnr. [sag4] (af Skattestyrelsen benævnt ”Delafgørelse 1”)

Alle sager omhandler blandt andet [person1]’s subjektive skattepligtsforhold i Danmark. Nærværende sag udspringer også af, at Skattestyrelsen har anset [person1] som fuldt skattepligtig til Danmark for 2018.

Vi skal derfor anmode om, at denne sag behandles sammen med de øvrige sager.

For Skatteankestyrelsens forståelse af sagerne skal vi oplyse, at Skattestyrelsen har valgt den fremgangsmåde først at behandle indkomståret 2016. Dernæst har Skattestyrelsen behandlet indkomstårene 2012 – 2015 (samt 2016 igen). Efterfølgende har Skattestyrelsen behandlet indkomståret 2017. Dernæst indkomståret 2018 (af Skattestyrelsen benævnt ”Delafgørelse 1”). Endelig har Skattestyrelsen behandlet andre forhold af indkomståret 2018 og benævnt denne ”Delafgørelse 2”. Skattestyrelsens fremgangsmåde medfører et meget uoverskueligt sagskompleks, men samlet set om-handler sagerne materielt mange af de samme forhold, og da bedømmelsen af [person1]’s subjektive skatteforhold har stor betydning i alle sager, skal vi som nævnt anmode om, at alle sager behandles samlet.

sagens genstand

Der klages over Skattestyrelsens afgørelse vedrørende:

1.Overskud af udlejningsejendom i Polen DKK 51.044.

Påstand

Skattestyrelsen skal tilpligtes at anerkende, at resultat af udlejningsejendom i Polen skal ansættes til DKK -30.312, idet lejeindtægter ved udlejningsejendommen ikke kan sættes højere end DKK 156.195 - svarende til markedslejen.

faktiske Forhold

[person1] har i 2017 fået overdraget ejendommen, benævnt ”[virksomhed1]” beliggende [adresse1], [...] [by1], i gave fra sin far.

Værdien af ejendommen blev af parterne opgjort til PLN 2.749.760, hvoraf værdien fordelt på bygninger og ubebygget grund udgør henholdsvis PLN 2.744.560 og 5.200. Denne værdi har parterne erklæret sig om over for den polske notarial myndighed.

Efter overdragelsen blev der indgået lejekontrakt mellem [person1] og hans far, idet faderen driver virksomhed på ejendommen med plejehjemsdrift. I henhold til lejekontrakten er lejen fastsat til PLN 7.500 pr. måned svarende til PLN 90.000 årligt, igen svarende til DKK 156.195 omregnet ved årsgennemsnitskurs på 1,7355.

Der er udarbejdet en personlig indkomstopgørelse for [person1], hvor resultatet af udlejningsejendommen, efter afskrivninger og før renter, er opgjort til PLN -17.466 svarende til DKK -30.312 omregnet ved en årsgennemsnitskurs på 1,7355. Personligt regnskab for [person1] for 2018 vedlægges som bilag 2.

Skattestyrelsen har ikke godkendt den aftalte leje på DKK 156.195, men har anset, at markedslejen skal være DKK 238.858, hvilket har afstedkommet forhøjelsen.

ANBRINGENDER

Vi er ikke enige i Skattestyrelsens forhøjelse, idet det er vores opfattelse, at den indgåede lejeaftale med en fastsat markedsleje på ca. DKK 156.000 afspejler markedsværdien.

Indledningsvist skal vi bemærke, at [person1]’s far, [person2], har overdraget store værdier til sin søn, herunder den omtalte udlejningsejendom. Værdierne er overdraget som gave, og er behørigt behandlet af myndighederne i Polen, Danmark m.v. Der er som følge heraf ikke grund til at antage, at faderen har skullet imødekommes med en særlig billig husleje vedrørende plejehjemmet. I så fald ville det have været mere naturligt for parterne, at faderen havde overdraget knap så store værdier til [person1]. Parterne har ikke noget ønske om, at de driftsmæssige transaktioner ikke skal være på markedsvilkår.

Skattestyrelsen påstår i deres argumentation, at de ikke har modtaget tilstrækkelige oplysninger til at fastsætte en objektiv udlejningsværdi. Dette stiller vi os uforstående over for. Vi har forsynet Skattestyrelsen med alle tænkelige oplysninger om ejendommen samt en valuarvurdering af ejendommen foretaget af en uafhængig valuar. Vi har svært ved at se, hvilke yderligere oplysninger Skattestyrelsen mener at mangle. Skattestyrelsen har ikke konkret efterspurgt relevant dokumentation, som ikke er efterkommet.

Dernæst har Skattestyrelsen fastsat skønnet på baggrund af en artikel ud fra en internetportal, http://investinp oland.dk/investering.dk/investering-i-ejendomme--real-estate-investment/, hvoraf det fremgår, at investeringer i Polen ofte giver et afkast på over 5 %. Skattemyndigheden har anvendt denne internetportal direkte til at fastsætte afkastprocenten til 5 %.

Det forekommer os at være en temmelig uvidenskabelig og ufuldstændig måde at fastlægge afkastprocenten på, og kan efter vores vurdering ikke bruges som skønsgrundlag.

Hjemmesiden tilhører øjensynligt en virksomhed ejet af en person ved navn [person4]. Vi kan ikke udtale os om personens kvalifikationer, men virksomheden synes umiddelbart at være en enkeltmandsvirksomhed. Vi kan dog intet finde om virksomhedens navn, adresse, CVR-nr. eller lignende. Det er heller ikke lykkedes os at slå virksomheden eller personen op i CVR-registret, selvom virksomheden henvender sig til danske kunder. Der er således intet, der kan verificere personens eller virksomhedens tilknytning til ejendomsmarkedet. Ligesom intet kan verificere personens eller virksomhedens kvalifikationer for at kunne udtale sig om en sådan afkastprocent samt hvilket baggrundsinformation, der ligger til grund for at kunne fremsætte en sådan påstand.

Der er således intet fagligt eller objektivt, der kan verificere, at den pågældende procentsats er korrekt. Skattestyrelsen lægger således vægt på, hvad én tilfældig person på internettet udtaler sig om på en tilfældig hjemmeside. Det må i øvrigt formodes, at procentsatsen nok ikke er sat i den lave ende, da hele formålet med hjemmesiden er at skaffe kunder til denne ene persons virksomhed.

Hvis Skattestyrelsen vil skønne en værdi, der er markant anderledes end den af parterne anvendte, må Skattestyrelsen komme med mere konkrete beviser og sammenligningsgrundlag for dette skøn. Det forekommer os at være en useriøs måde at fastsætte et skøn på.

Vi kan i øvrigt informere om, at [person1] har været i kontakt med [person4], der over for [person1] har tilkendegivet, at de anførte 5 % ikke kan tages som udtryk for en generel afkastforrentning i Polen, og at der er tale om ”bruttoprocent”, idet den anførte procent ikke tager højde for eksempelvis administrationsomkostninger, vedligehold og istandsættelse, skatter m.v. Vi kan om fornødent fremsende mailkorrespondance mellem [person1] og [person4].

Selv hvis man antog, at en gennemsnitlig afkastprocent i Polen vitterligt er på 5 %, så er det vores opfattelse, at en sådan afkastprocent reelt set også opnås for denne ejendom. Vi har beregnet en afkastprocent på 3,25 %, men sammenholdt med, at lejer betaler alle udgifter og ejendomsskatter m.v. på ejendommen, og at [person1] ikke har finansieringsudgifter på ejendommen, så er afkastprocenten reelt væsentligt højere end de 3,25 %. Dette har Skattestyrelsen dog ikke taget hensyn til i vurderingen.

I henhold til lejeaftalen bærer lejer alle udgifter på ejendommen inkl. forbrugsafgifter, istandsættelsesomkostninger, ejendomsskatter, forsikringer m.v. Lejer bærer således væsentlige udgifter, som ikke er det normale i lejeforhold.

Vi har også i sagen redegjort for, at ejendommen er beliggende ude på landet nærmere bestemt i en lille by [by1] i Polen ca. 150 km. fra grænsen til Slovakiet og til Ukraine, og at ejendommen ikke uden vil kunne anvendes til andre formål. Vi vedlægger en udtalelse fra advokat [person5], der driver advokatpraksis i området. Udtalelsen bidrager med viden om områdets karakter og udlejningsforhold og understøtter, at den aftalte leje mellem parterne må betragtes som markedsleje. Udtalelsen vedlægges som bilag 3.

Der er i sagen indhentet en valuarvurdering fra en lokal ejendomsmægler [person3], der kender området. Valuarvurderingen har også været forelagt skattemyndighederne. Valuaren har vurderet, at ejendommen i henhold til størrelse, stand, tekniske faciliteter, omkostninger til reparation m.v. ikke vil være særlig attraktiv for en eventuel anden lejer, og at lejeniveauet derfor vil ligge på det af parterne indgik. Vi vedlægger valuarvurderingen herunder oversat til engelsk som bilag 4. Valuarens vurdering er, at markedslejen vil være mellem PLN 7.000 – 9.000 årligt, hvilket er inden for den almindelige skønsusikkerhed.

[person1] har i øvrigt været i kontakt med [person3] efterfølgende, og hun har tilkendegivet, at lejeniveauet skal ses ud fra en samlet udlejning af ejendommen, da ejendommen ikke er egnet til udlejning ud over til dens formål som plejehjem. Ejendommen er således ikke egnet til udlejning på værelsesniveau. Hun bemærker i øvrigt i besvarelsen, at der ikke er tilsvarende ejendomme til udlejning i byen, og at det vil være svært at skaffe lejere til den pågældende ejendom. Derudover henviser hun til en anden ejendom i en by sammenlignelig med [by1], hvor denne ejendom ikke kunne udlejes til PLN 8.000 pr. måned i en periode fra 2015-2020, og hvor udlejer kun fik ét tilbud fra en potentiel lejer, der lød på PLN 5.000 pr. måned. Vi vedlægger [person3]s nye udtalelse herunder oversat til engelsk som bilag 5.

Derudover har [person1] fået foretaget endnu en uvildig vurdering af markedslejen i forbindelse med forelæggelse af sagen for Skatteankestyrelsen. Vurderingen er foretaget af en offentlig godkendt valuar, [person6]. Han har udarbejdet en markedsrapport, hvor han har vurderet den opnåelige markedsleje af ejendommen. [person6] har vurderet markedslejen til at være PLN 7.400 årligt. Vi vedlægger valuarrapport fra [person6] indeholdende en oversættelse til dansk som bilag 6.Vi skal bemærke, at oversættelsen slutter ved pkt. 2. ”Scope of Valuation”, men at yderligere oversættelse af efterfølgende sider naturligvis også kan foretages, hvis Skattestyrelsen ønsker dette.

Hvis Skatteankestyrelsen ønsker en tredje valuarvurdering af ejendommen, er vi villige til at efterkomme et sådant ønske.

vores konklusion

Vi skal fastholde, at den af parterne indgåede lejeindtægt på PLN 90.000 årligt svarende til ca. DKK 156.000 er et udtryk for markedslejen, og at markedslejen ikke kan fastsættes til DKK 238.858 som antaget af Skattestyrelsen. Der skal henses til følgende:

•	At parterne ikke i driftsmæssige transaktioner har noget ønske om at begunstige hinanden, og at det har formodningen imod sig, at [person1] skulle ønske at begunstige sin far ved en lav husleje, da faderen i forvejen har overdraget store værdier til [person1] som gave
•	At Skattestyrelsens sammenligningsgrundlag for skøn er fastsat på et uvidenskabeligt og ufuldstændigt grundlag, idet Skattestyrelsen henviser til en konkret internatportal, der ikke er egnet som sammenligningsgrundlag
•	At ejendommen er beliggende i en lille by på landet, og at udlejningspotentialet for den konkrete ejendom er lavt
•	At ejendommen reelt bærer en afkastforrentning på væsentligt over 3,25 %, da der ikke er taget hensyn til, at lejer bærer alle udgifter i forbindelse med ejendommen
•	At en udtalelse fra advokat [person5] med kendskab til lokalområdet belyser områdets karakter, at markedslejen efter hans mening også kan fastsættes til det niveau, som er indgået mellem parterne
•	At to af hinanden og af skatteyder uafhængige valuarer henholdsvis [person3] og [person6] har vurderet den objektive markedsleje til det niveau, som er indgået mellem parterne.

(...)”

Skattestyrelsens høringssvar i klagesagen

Af Skattestyrelsens høringssvar af 29. september 2022 fremgår bl.a. følgende:

”Vi sender R75 og materialet for indkomståret 2018 – se vedlagt oversigt over breve og notater.

Det er fortsat vores opfattelse, at der mellem interesseforbundne parter er indgået en underskudsgivende erhvervsmæssig lejeaftale på usædvanlige vilkår. Vi forstår den indsendte klage således at der er enighed om at aftalen ikke er indgået på almindelige markedsvilkår.

Det er derfor fortsat vores opfattelse at Skattestyrelsen har hjemmel til at gennemføre skatte-mæssige korrektioner set i forhold til aftaler indgået på almindelige markedsvilkår, mellem uafhængige parter.

Det er ikke Skattestyrelsens opfattelse at ensidigt indhentede skønserklæringer kan tillægges skattemæssig betydning. Disse har karakter af partsindlæg.

Det er vores vurdering at Skattestyrelsen i tilstrækkeligt omfang har begrundet den gennemførte regulering af klagers skatteansættelse. Klagen til Skatteankestyrelsen indeholder ikke nye eller yderligere oplysninger, og vi skal derfor indstille at afgørelsen fastholdes i sin helhed.

(...)”

Klagerens supplerende indlæg i klagesagen

Af repræsentantens supplerende indlæg af 5. oktober 2022 fremgår bl.a. følgende:

”På baggrund af kontormøde afholdt den 2. september hos Skatteankestyrelsen, skal vi hermed sende vores bemærkninger samt efterspurgt dokumentation for [person1] (i det følgende benævnt ”[person1]”).

(...)

6. AFGØRELSE FOR 2018 VEDRØRENDE AFSKRIVNINGER PLEJEHJEM

Der vedlægges som bilag 8 Skattestyrelsens afgørelse af 29. juni 2022, der omhandler indkomståret 2018 benævnt af Skattestyrelsen som ”Delafgørelse 2”. I denne afgørelse har Skattestyrelsen godkendt afskrivninger foretaget på plejehjem i Polen.

Det bemærkes – som drøftet på mødet - at Skattestyrelsen ikke har godkendt fradrag for afskrivninger i 2017, jf. Skattestyrelsens afgørelse af 15. juli 2021 for indkomståret 2017.

(...)”

Skattestyrelsens supplerende udtalelse i klagesagen

Af Skattestyrelsens supplerende udtalelse af 21. oktober 2022 fremgår bl.a. følgende:

”I har bedt om en supplerende udtalelse fra Skattestyrelsen, da Skatteankestyrelsen har modtaget et supplerende indlæg med bilag. Det drejer sig om nedenstående sager (Jeres sagsnumre), der formentlig behandles samlet.

Sagsnr:	[sag1], [sag2], [sag3], [sag4], 22-0078403
(...)

Vi har følgende kommentarer til de indsendte oplysninger:

(...)

Bilag 8 – Skattestyrelsens afgørelse for 2018 (Delafgørelse 2) Vedrørende afskrivning på tysk plejehjem.

Det er korrekt, at Skattestyrelsen på tidspunktet, hvor vi afgjorde skatteansættelsen for 2017, manglede dokumentation for bygningens indretning, herunder oplysning om, hvorvidt der var tale om særskilte ejerlejligheder (lejligheder), om det var indrettet med fælles køkkenfaciliteter og opholdsrum med spiseplads til beboerne mm. Dette er bl.a. betingelser for at foretage afskrivning.

Vi har efterfølgende fået disse oplysninger, og for indkomståret 2018 godkendt afskrivning på plejehjemmet. Skatteyder har også påklaget 2017, hvorfor 2017 kan behandles efter samme principper som 2018.

(...)”

Klagerens supplerende indlæg i klagesagen.

Af repræsentantens supplerende indlæg af 20. november 2022fremgår bl.a. følgende:

”På vegne af [person1] skal vi hermed fremkomme med følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse af 25. oktober 2022.

Vi skal henvise til sagsnumrene [sag1], [sag2], [sag3], [sag4] og 22- 0078403.

For så vidt angår afskrivning på plejehjem skal vi fortsat bemærke, at det ikke er korrekt, når Skattestyrelsen hævder, at der ikke var indleveret dokumentation for bygningens indretning m.v. Vi havde i sagen indleveret en række dokumentation herpå, der gav Skattestyrelsen rig mulighed for at indrømme fradrag for afskrivninger.

Skattestyrelsen fremsatte dog krav om at dokumentere forhold, som ikke var muligt at dokumentere, herunder at der ikke var tale om særskilt matrikulerede lejligheder. Det er i sagens natur ikke muligt at dokumentere, når der ikke findes sådanne særskilte matrikulære forhold.

Registreringer i det offentlige system i Polen sker ikke på samme måde som i Danmark, og vi finder det bekymrende, såfremt Skattestyrelsen arbejder på den måde, at Skattestyrelsen udelukkende tillader fradrag i sagsbehandlingen, hvis skatteyder kan dokumentere udenlandske forhold på samme måde, som det er muligt i Danmark, for det er i mange sager ingenlunde tilfældet.

Som vi læser Skattestyrelsens udtalelse, er Skattestyrelsen nu enige i, at der kan godkendes afskrivninger på plejehjemmet også i 2017, og at 2017 skal behandles efter samme principper som i 2018.

Det står os dog noget uklart ”hvilke principper” Skattestyrelsen henviser til, idet Skattestyrelsen har behandlet ejendommen helt forskelligt i 2017 og 2018. Vores opfattelse er som nedenstående:

Da der kan foretages afskrivninger for erhvervsmæssigt benyttede bygninger, jf. afskrivningslovens § 14, skal der derfor godkendes fradrag for afskrivninger på plejehjemmet i såvel 2017 som 2018.

Vi skal dog henlede opmærksomheden på, at Skattestyrelsen ikke har behandlet ejendommen ens i 2017 og 2018 for så vidt angår lejeindtægter. Skattestyrelsen har godkendt lejeindtægterne for 2017, men har i 2018 forhøjet lejeindtægten til et fiktivt beløb. Vi skal i den forbindelse bemærke, at vi tidligere – herunder i vores udtalelse af 5. oktober 2022 – har redegjort indgående for markedslejeniveauet for en tilsvarende bygning i et tilsvarende område i Polen. Vi har også indgående redegjort for, at den aftalte leje er et udtryk for markedslejen, idet der for nuværende ikke kan tages en væsentligt højere husleje. Vi finder fortsat Skattestyrelsens fremgangsmåde både uacceptabel og useriøs i Skattestyrelsens jagt på at finde en højere fiktiv husleje og en forhøjelse af skatteansættelsen.

Da bygningen benyttes til erhvervsmæssige formål, skal der derfor godkendes fradrag for et eventuelt underskud, som dette måtte medføre i den skattepligtige indkomst, indtil det bliver muligt at forbedre indtægterne herved. Vi skal i det hele henvise til vores bemærkninger i vores udtalelse af 5. oktober 2022.

Vedrørende øvrige punkter i Skattestyrelsens udtalelse af 25. oktober 2022 skal vi til disse fastholde vores bemærkninger i vores udtalelse af 5. oktober 2022.”

Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse

Af repræsentantens bemærkninger af 24. marts 2023 fremgår bl.a. følgende:

”(...)

4. Fastsættelse af lejeindtægter vedrørende plejehjem i Polen

Vi er særdeles uforstående over for, at Skatteankestyrelsen foreslår at stadfæste dette punkt.

Vi har i vores klage indgående beskrevet, at fremgangsmåden, hvorved Skattestyrelsen har ”skønnet” den objektive udlejningsværdi til 5 % af ejendommens værdi er useriøs for skattemyndighederne, da den på ingen måder er udtryk for en markedsleje for ejendommen.

Vi er i klagen fremkommet med dokumentation fra autoriseret valuar [person6], fra ejendomsmægler og valuar [person3] fra en lokal advokat [person5]. Alle har lokalkendskab til området og har en professionel tilgang og kendskab til ejendommens udlejningsværdi. Skatteankestyrelsen kan ikke blot affærdige denne dokumentation og henvise til skattemyndighedernes skøn, når dette ”skøn” hviler på helt urigtige og usaglige forudsætninger.

Vi har redegjort ret indgående for de nærmere omstændigheder vedrørende ejendommen, og at ejendommen er beliggende i et område ude på landet, hvor der ikke kan tages en særlig høj leje. Vi har redegjort for tilsvarende ejendomme i området. Vi har svært ved at se, hvad vi skal gøre mere for at bevise, at den indgåede leje vitterligt er et udtryk for lejefastsættelsen i lokalområdet.

Vi kan supplere med, at ejendommen er beliggende i [by2], hvilket er et af de fattigste områder i Polen. Området er ikke nærheden af at kunne betragtes som økonomisk gennemsnitligt i landet. Arbejdsløsheden i området er ifølge det oplyste den dobbelte af gennemsnittet i Polen. Det er på ingen måder et sted, hvor man kan forvente et afkast på 5 %.

Vi kan henvise til rapporten udarbejdet af Emmerson Evaluation – Evaluer Index, vedlagt som bilag 13, hvoraf det fremgår, at afkastforretningen på lejligheder i Polen i 2018 generelt ligger på mellem 3 – 5 %, hvor 5 % er i gode områder.

Da dette område er et af de ringeste områder, og der er tale om en udlejning af en type ejendom, der er væsentligt sværere at udleje end en lejlighed, så vil afkastforretningen ligge på maksimalt 3 %. Det stemmer godt med den indgåede lejeaftale.

Vi har også tidligere redegjort for, at lejeren oven i lejen bærer en del af de omkostninger, som udlejer normalt ville bære, når dette indregnes ville lejen kunne opgøres til PLN 14.650.

Vi skal endvidere fortsat hævde, at det er useriøst at se skattemyndighederne udøve et ”skøn” på baggrund af en utroværdig polsk hjemmeside, hvor virksomheden, der er ophavsmand til hjemmesiden, ikke længere eksisterer. Hjemmesiden eksisterer heller ikke længere.

Det er efter vores opfattelse beskæmmende at se Skatteankestyrelsen hoppe med på denne vogn.

Vi har forsøgt at fremlægge alt hvad vi kan for, at den indgåede leje vitterligt er markedslejen.

Hvis Skatteankestyrelsen ønsker yderligere dokumentation, må Skatteankestyrelsen præcisere, hvilken form for dokumentation Skatteankestyrelsen så ønsker. Så skal vi gøre vores bedste for at fremskaffe det.

Men at Skatteankestyrelsen agter at fastholde afgørelsen på baggrund af at en så useriøs fremgangsmåde, det kan vi ikke acceptere. Hvis Skatteankestyrelsen mod vores forventning ikke afgør sagen på et sagligt og oplyst grundlag, så vil vi overveje muligheden for at gå til Folketingets Ombudsmand vedrørende dette punkt, for ovenstående fremgangsmåde klæder på ingen måde Skatteankestyrelsen.

(...)”

Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse

Af Skattestyrelsens udtalelse af 2. maj 2023 fremgår bl.a. følgende:

” Skattestyrelsens begrundelse/vurdering

Skattestyrelsen har i afgørelse af 29. juni 2022 har for indkomståret 2018 ansat overskud af udenlandsk udlejningsejendom i Polen til 51.044 kr.

Skattestyrelsen har på ny vurderet sagen, herunder gennemgået klagers bemærkninger, og er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse.

Som fuldt skattepligtig til Danmark er klager skattepligtig af resultatet af udlejningen af ejendommen i Polen, jf. statsskattelovens § 4, litra b, jf. § 6.

Klager er skattepligtig af alle sine indkomster, uanset om de stammer her fra landet eller fra udlandet. Det fremgår af globalindkomstprincippet i statsskattelovens § 4.

Det fremgår af sagen, at klager den 18. september 2017 har fået ejendommen beliggende [adresse1], [...], [by1] i gave af sin far.

Det fremgår af den fremlagte lejekontrakt af 30. september 2017, at klager udlejer ejendommen til det polske selskab [virksomhed1], som ejes af klagers far, for en månedlig leje på 7.500 PLN, svarende til en årlig leje på 90.000 PLN, eller ca. 156.000 kr. pr. år.

Da lejeaftalen er indgået mellem klager og et selskab, som ejes af klagers far, er lejen ikke fastsat mellem uafhængige parter.

Skattestyrelsen har derfor været berettiget til skønsmæssigt at fastsætte en objektiv udlejningsværdi (markedsleje) for den udlejede ejendom, jf. statsskattelovens § 4, litra b, 1., 2. og 3. pkt.

På grundlag af sagens oplysninger finder Skattestyrelsen ikke tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte det af Styrelsen udøvede skøn over ejendommens objektive udlejningsværdi.

Ved den vurdering har Skattestyrelsen lagt vægt på følgende:

•	At den årlige markedsleje for ejendommen er ansat til 5 % af ejendommens værdi på 2.749.760 PLN, eller 4.777.165 kr., på tidspunktet for gavens modtagelse den 18. september 2017, svarende til 238.858 kr.
•	At der ved skønsudøvelsen er henvist til, at udlejningsindtægten i Polen ifølge Skattestyrelsens oplysninger er en af de højeste i Europa med et investeringsafkast på over 5 %.
•	Samt at den skønnede objektive udlejningsværdi må antages at kunne opnås i leje ved udlejning af ejendommen til en uafhængig part, der driver plejehjemmet med overskud for øje.

Ved opgørelsen af resultatet af ejendomsudlejningen for indkomståret 2018 har Skattestyrelsen givet fradrag for dels afskrivninger på ejendommens bygninger med 4 % af bygningernes værdi på tidspunktet for gavens modtagelse den 18. september 2017, svarende til 4 % af 2.649.760 PLN, eller 4.598.129 kr., svarende til 183.925 kr., jf. afskrivningslovens § 14, stk. 1, jf. § 17, stk. 1, dels fradrag for revisorudgift med 1/9 af 35.000 kr., eller 3.889 kr., jf. statsskattelovens § 6, litra a.

(...)”

Klagerens yderligere bemærkninger i klagesagen

Af repræsentantens bemærkninger af 26. maj 2023 fremgår følgende:

”Jeg har fra vores kunde [person1] modtaget yderligere dokumentation vedrørende fastsættelse af markedsleje for seniorhus i Polen i sagen [sag2] m.fl. Skatteankestyrelsen bedes venligst tage dette med i overvejelserne i bedømmelsen af sagen.”

Af klagerens mail af 24. maj 2023 til repræsentanten fremgår bl.a. følgende:

”I am sorry to bother again, but I have a new and strong argument on why the rent received from the tenant of the senior residence in [by1] (my father's company) is a fair market rent.

We can compare it with other properties of mine (apartments in [Polen]), which I have sold to third parties and previously rented out to third parties.

For the last 3 years of ownership, the returns for the apartments are just 2.36 % and 3.83 % (nothing near the fictive estimate of 5 % return !). Moreover, this is very much in line with the ca. 3.28 % I obtain from renting out the senior residence.

(...)”

Retsmøde i Landsskatteretten

Klagerens repræsentant nedlagde påstand og gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg og det materiale, der blev udleveret på retsmødet. Repræsentanten anførte, at resultatet ved udlejningen af ejendommen i Polen skal nedsættes til -30.312 kr., svarende til det af klageren selvangivne. I forhold til Skattestyrelsens skøn over overskuddet ved klagerens udlejningsvirksomhed stillede repræsentanten sig uforstående over for Skattestyrelsens tilgang. Skattestyrelsen har anvendt en artikel, der ikke længere er adgang til, og Skattestyrelsens grundlag for skønnet kan således ikke efterprøves. Der burde have været lagt vægt på de erklæringer fra mæglere, som klageren har fremlagt i sagen.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser og Skatteankestyrelsens indstilling, at Skattestyrelsens afgørelse for indkomståret 2018 stadfæstes.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten lægger ved sagens afgørelse til grund, at klageren er fuldt skattepligtig til og skattemæssigt hjemmehørende i Danmark i indkomståret 2018.

Som fuldt skattepligtig til Danmark er klageren skattepligtig af alle sine indkomster, uanset om de stammer her fra landet eller fra udlandet. Det fremgår af globalindkomstprincippet i statsskattelovens § 4.

Klageren er derfor i indkomståret 2018 skattepligtig af resultatet af udlejningen af ejendommen i Polen, jf. statsskattelovens § 4, litra b, jf. § 6. Beløbet beskattes som personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 1.

Ifølge den fremlagte lejekontrakt udlejer klageren hele ejendommen til det polske selskab [virksomhed1], som ejes af klagerens far, for en månedlig leje på 7.500 PLN, svarende til en årlig leje på 90.000 PLN, eller ca. 156.000 kr. pr. år.

Da lejeaftalen er indgået mellem klageren og et selskab, som ejes af klagerens far, er lejen ikke fastsat mellem uafhængige parter.

Skattestyrelsens grundlag for den skønsmæssige ansættelse af overskuddet af udlejningsejendommen i Polen er imidlertid alene baseret på en artikel på internettet af ukendt oprindelse, hvilket ikke kan danne grundlag for fastsættelse af markedslejen. Det af klageren indberettede overskud kan ikke tilsidesættes på dette grundlag.

Landsskatteretten nedsætter derfor Skattestyrelsens forhøjelse til det af klageren indberettede overskud af virksomhed på -30.312 kr.