Kendelse af 22-11-2023 - indlagt i TaxCons database den 15-12-2023

Journalnr. 22-0073480

Klagen vedrører et bindende svar.

Spørgsmål	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens Opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Er jeg fortsat kun begrænset skattepligtig til Danmark?	Nej	Ja	Ja

Faktiske oplysninger

Klageren anmodede den 25. januar 2022 Skattestyrelsen om et bindende svar.

Af Skattestyrelsens bindende svar fremgår følgende:

”Du oplyser følgende:

Du er udrejst fra Danmark den 26. juni 2002, og bor nu i Frankrig og er skattepligtig dertil.

Du er begrænset skattepligtig til Danmark, idet du har sommerhus i Danmark.

Du er under coronapandemien begyndt at arbejde som lægevagt i [region1] og [region2].

I [region1] er det på [by1], [by2] og [by3] sygehuse og i [region2] er det i [by4].

Du er ansat som lægevagt i begge regioner med selvstændigt ydernummer.

Du arbejder mest på Sjælland, men begyndte, i forbindelse med pandemien, at arbejde i [region2] ultimo 2020, hvor du havde to overnatninger i jeres sommerhus på [by5] i forbindelse med job på lægevagt i [by4].

På lægevagterne i [region1] benyttede/benytter du lejligheden til at bo hos jeres 2 sønner i henholdsvis [by6] og [by7] og være hos børnebørn, så meget som muligt.

Du har aldrig overnattet i jeres sommerhus i forbindelse med vagter på Sjælland.

Hvad angår vagter i [region2], så har du i alt 4 gange overnattet i jeres sommerhus på [by5] i 2021.

Du får, i begge regioner, dine vagter “pakket”, således at du f.eks. har 5-7 vagter i træk, når du tager vejen fra Frankrig til Danmark for at arbejde.

I [region2] har du således overnattet enten på vagtværelse eller hos din bror i [by8] i forbindelse med øvrige vagter.

Du arbejder maksimalt 120 dage om året i Danmark.

Herudover arbejder du overvejende i Norge som almen læge.”

Overfor Skatteankestyrelsen har klageren telefonisk bl.a. oplyst, at sommerhuset er beliggende på [adresse1], [by9], på [by5], at han har ejet sommerhuset siden 2008, og at han almindeligvis har anvendt sommerhuset i maksimalt 3 uger om året i løbet af sommeren.

Ifølge BBR-meddelelsen er sommerhuset opført i 2008 og har et samlet bygningsareal på 122 m². Sommerhuset ses at være placeret på [virksomhed1] & Spa resorts område, i dettes ”[...]”.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har svaret ”Nej” til spørgsmålet om, hvorvidt klageren fortsat kun er begrænset skattepligtig til Danmark.

Af Skattestyrelsens begrundelse for det bindende svar fremgår bl.a. følgende:

”Du spørger, om du fortsat kun er begrænset skattepligtig til Danmark.

Skattestyrelsens svar

I denne konkrete situation er det Skattestyrelsens vurdering, at du anvender din sommerbolig på samme måde som en helårsbolig, idet du har overnattet 2 gange i 2020 og 4 gange i sommerboligen i 2021 i forbindelse med dine vagter for [region2], hvorfor din sommerbolig i skatteretlig sammenhæng skifter status til en helårsbolig, hvilket medfører, at du har bopæl i Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Herudover har du op til 120 arbejdsdage i Danmark om året, hvorfor det er vores opfattelse, at du bliver fuldt skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 jf. kildeskattelovens § 7, stk. 1.

Du er derfor ikke begrænset skattepligtig til Danmark, men fuldt skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Nærmere begrundelse

Der foreligger fuld skattepligt for personer der har bopæl her i landet, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Ved afgørelsen af, om betingelsen for bopæl er opfyldt, lægges der vægt på, om den pågældende ved at etablere husstand, leje sig bolig eller ved andre foranstaltninger har tilkendegivet, at vedkommende har til hensigt at have hjemsted her i landet.

I praksis vil statuering af bopæl efter kildeskattelovens bestemmelser være afhængig af, om den pågældende person har rådighed over en helårsbolig her i landet. Udgangspunktet er, at en sådan rådighed vil være en nødvendig og samtidig en tilstrækkelig betingelse til at statuere bopæl.

Fuld skattepligt indtræder ikke ubetinget ved enhver erhvervelse af bopæl her, idet kildeskattelovens § 7, stk. 1, fastslår, at personer, der erhverver bopæl her i landet uden samtidig at tage ophold her, først bliver fuldt skattepligtige, når de tager ophold her i landet. Som sådant ophold anses ikke kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende.

Sommerhus statuerer som udgangspunkt ikke bopæl.

Hvis man ikke har helårsbolig i Danmark, indtræder der som udgangspunkt ikke skattepligt, hvis man i begrænset omfang arbejder i sit sommerhus i ferie eller weekender. Skattepligten indtræder dog, hvis benyttelsen af sommerhuset ikke længere har karakter af kortvarig ferie eller lignende, f.eks. pga. udøvelse af erhvervsmæssige aktiviteter. Dette forudsætter, at man rent faktisk anvender sommerhuset i forbindelse med arbejde her i landet.

Der skal foretages en konkret vurdering af, om opholdet har det fornødne præg af ferie eller lignende.

Hvis personen varetager et indtægtsgivende erhverv under opholdet her i landet indtræder skattepligten som udgangspunkt, fordi et sådant ophold ikke er et “kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende”.

Det gælder uanset om den pågældende udøver sit erhverv som f.eks. lønmodtager, selvstændig erhvervsdrivende eller bestyrelsesmedlem.

I praksis er skattepligten indtrådt ved:

•	4 ugers arbejde i sommerferieperioden hos en dansk arbejdsgiver. Se SKM2002.252.LR.
•	Første tjenesterejse i Danmark i forbindelse med en række planlagte/forventede tjenesterejser. Se SKM2006.41.SR.
•	Deltagelse i 4 årlige bestyrelsesmøder i et selskab. Se SKM2009.813.LSR.
•	Galleri fra sommerbolig. Se SKM2006.212.SR.
•	80 årlige erhvervsbetingede overnatninger. Se TfS 1992, 198 LR.

Skattepligten indtræder på det tidspunkt, hvor den pågældende påbegynder sit arbejde. Se SKM2007.353.SR og SKM2006.41.SR.

Skattepligten indtræder dog, hvis aktiviteterne over en længere periode er udtryk for et fast mønster. Det gælder f.eks., når arbejdet sker som led i en jævnligt tilbagevendende varetagelse af arbejdsopgaver for en dansk arbejdsgiver eller en udenlandsk arbejdsgiver med løbende arbejdsmæssige aktiviteter i Danmark.

Egentligt arbejde under opholdet accepteres kun i ganske begrænset omfang. Som følge af Østre Landsrets dom SKM2012.732.ØLR accepteres det, at en person, der har bopæl her i landet, udfører egentligt arbejde her i landet i maksimalt 10 dage inden for en 12 måneders periode. Overstiger arbejdets omfang denne grænse, indtræder skattepligten som hovedregel.

I henhold til de foreliggende oplysninger fremgår det, at du under coronapandemien begyndte at arbejde som lægevagt i [region1] og [region2], hvor du i 2020 havde 2 overnatninger i jeres sommerbolig på [by5] i forbindelse med job som lægevagt i [by4], og i 2021 har du overnattet i sommerboligen 4 gange i forbindelse med vagter i [region2].

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at en sådan erhvervsaktivitet medfører, at din sommerbolig i skatteretlig sammenhæng skifter status til en helårsbolig. Du har dermed fået bopæl i Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Herudover er det oplyst, at du samlet set har op til 120 arbejdsdage om året i Danmark, hvorfor du udfører egentligt arbejde her i landet i langt flere dage end de 10 dage inden for en 12 måneders periode, som accepteres. Da arbejdets omfang overstiger denne grænse, finder vi, at skattepligten indtræder i 2020 jf. kildeskattelovens § 7, stk. 1, hvor du overnatter i sommerhuset i forbindelse med din vagt i [by4], idet opholdet i sommerhuset dermed ikke kan betegnes som ferie eller lignende.

Du er derfor ikke begrænset skattepligtig til Danmark, men fuldt skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.”

Af Skattestyrelsens høringssvar af 22. september 2022 i klagesagen fremgår bl.a. følgende:

”Klagen giver ikke anledning til genoptagelse af det bindende svar.

Det bemærkes, at vi i afgørelsen særligt har lagt vægt på følgende:

•	At skatteyder har overnattet i sin sommerbolig i forbindelse med sit arbejde som lægevagt 6 gange, henholdsvis 2 gange i 2020 og 4 gange i 2021.
•	At skatteyder samlet set har op til 120 arbejdsdage om året i Danmark.”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at Skattestyrelsens bindende svar ændres til ”Ja”.

Til støtte for påstanden har klageren gjort gældende, at han fortsat ikke er fuldt skattepligtig, men begrænset skattepligtig til Danmark.

Af klagen af 27. august 2022 fremgår bl.a. følgende:

”Formålet med denne klage er en revurdering af SKATs afgørelse i bindende svar af 10/6 2022. Resulterende i en afgørelse om ændring af min skattestatus til fuld skattepligt til DK.

Denne status, mener jeg, er helt forkert og ude af de faktiske proportioner.

Og jeg beder derfor SKAT om at ændre status til ‘begrænset skattepligtig’.

Kort resume af forløbet:

Undertegnede har boet i Frankrig og været resident i Frankrig med fuld skattepligt siden 26/6 2002. Har arbejdet som praktiserende læge i [Frankrig] og som free-lance læge i Norge, Sverige. Qua sommerhus i DK har jeg været begrænset skattepligtig i DK. I forbindelse med ønske om og fra sundhedsvæsenets behov for min assistance i DK (COVID epidemien) kontaktes Skat forud, telefonisk, hvor en medarbejder oplyser, at jeg kan bo i sommerhuset under udførelse af lægejob, om jeg ønsker dette, men kan IKKE fratrække hotelregning, men derimod kørsel, dobbelt husførelse etc.. Ifølge samme medarbejder var der ingen begrænsninger i antal arbejdsdag, så længe de almindelige regler for ophold i DK overholdes, dvs. maks. 3 mdr ad gangen og maks. 180 dage om året. Dette har jeg senere fået at vide, er lodret forkert. Desværre var kontakten telefonisk og qua den klare tilkendegivelse fra medarbejderen i Skat, så hæftede jeg mig ikke videre ved en dokumentation, MEN en sådan må foreligge qua Skats journalføringspligt af borgeres henvendelse, også ved telefonisk sådanne.

I forbindelse med min selvangivelse for 2020, og ligningen af denne, som først sker primo december 2021, opfordres jeg til, at søge bindende svar angående min skattepligt til DK qua de, efter skattekonsulentens udsagn, komplicerede forhold, men selvangivelsen godkendes og jeg søger derfor, med ro i sindet, et bindende svar angående min skattepligt til DK.

Først 6 mdr efter, dvs. 10/6 2022 ! modtager jeg konklusionen, at jeg nu betragtes som fuld skattepligtig til DK.

Konklusionen hviler på, at jeg, i alt 6 gange (2 i december 20, 4 i 2021) har overnattet i sommerhuset i forbindelse med min lægegerning/hjælp med lægevagter.

Disse få overnatninger skal ses i lyset af mine lægevagtsjob i hhv. [region1], og senere i [region2].

Vort sommerhus ligger på [by5] og afstand fra vagtsted ([by4] og [region1]) er hindrende for daglige rejser mellem sommerhus og job. Jeg har derfor altid overnattet hos enten min bror ([by8]), på vagtværelser eller hos vore børn i [by6] og [by7], alt afhængig af, hvad der har været muligt og forsvarligt.

COVID-Pandemiens store restriktioner betød selvsagt, at jeg skulle være meget agtsom ikke at påføre/udsætte mine nærmeste, patienterne, jeg havde kontakt til, eller mig selv, for unødige smitterisici.

Dvs jeg måtte bevæge mig i isolerede “bobler”. Situationen var jo at betragte som samfundskritisk.

Jeg følte samtidig et ansvar for at hjælpe DK i denne situation, da der var stor mangel på lægehjælp.

Rejsen til og fra Frankrig var selvsagt ganske vanskelig og med store restriktioner indebærende at bil måtte benyttes til den lange transport i flere tilfælde; ellers tog eller fly.

Der var tale om særdeles lange og økonomisk meget tunge rejser.

Som det vel er de fleste bekendt, er situationen i DK, hvad angår lægemangel, ikke bedret, og jeg havde regnet med fortsat at hjælpe med lægevagten i DK, frem til min pensionering om 4-5 år.

Denne plan er midlertidigt lagt på is til denne klage er behandlet.

Min konklusion er derfor som følger:

1/ min hustru og jeg har siden 2002 været fraflyttet Danmark. Har haft vores hjem, job og helårsbolig i Frankrig ([by10])

Jeg har på intet tidspunkt, siden 2002, taget ophold i DK. Jeg har ingen intentioner om at gøre dette.

Vi har derfor heller ikke på noget tidspunkt (siden 2002) haft bolig i Danmark, blot en mindre sommerbolig siden 2008.

Derfor, mener jeg helt klart, kan KSL § 1 ikke bruges i mit tilfælde.

2/ Jeg har, helt undtagelsesvist, overnattet 2+4 gange (i 2020 samt i 2021) i vores sommerbolig. (Se ovenfor for forklaring på hvorfor jeg valgte/var nødt til at gøre dette).

I relation til situationen med disse ganske få overnatninger i vores sommerbolig henvises også til Kinnock Sagen. (O?cialprincippet)

2/ Hele situationen er opstået qua:

a)	en skattemedarbejders fejlagtige information vedrørende benyttelse af sommerhus til overnatning i forbindelse med lægevagt. Denne kontakt må SKAT kunne finde frem, quajournalføringspligten på alle kontakter til SKAT gældende skriftlige såvel som telefoniske.
b)	Jeg har igennem hele forløbet handlet i god tro og med ren samvittighed.

Jeg kan derfor ikke acceptere det bindende svar resulterende i fuld skattepligt i DK. Jeg har været i kontakt med 2 skatteeksperter, som begge mener, at afgørelsen er tru?et på helt fejlagtige grundlag. Begge har tilbudt at føre sagen, men en sådan er, for mig, en alt for stor økonomisk belastning, qua de store honorarer, der kræves fra disse.

Derfor forsøger jeg på egen hånd, men således uden eksperters bistand og kundskab, at argumentere for en retfærdig behandling og afgørelse.”

Af klagerens bemærkninger af 26. september 2022 til Skattestyrelsens høringssvar i klagesagen fremgår følgende:

”Som replik til Skattestyrelsens svar på Skatteankestyrelsens anmodning om materiale i ovennævnte sag, ønsker jeg hermed at supplere med egne argumenter for ønsket om ændring Skattestyrelsens indstilling fra begrænset til fuld skattepligt i DK:

1.jeg er og har været, siden 2002, resident og dermed fuld skattepligtig til Frankrig. Har og har aldrig haft intention om at tage ophold i DK. Arbejdet i Frankrig frem til 2013, og herefter i Norge i perioder med deraf flg. skattepligt til begge nationer.

Forud for ønsket om at arbejde i DK som lægevagt, qua den dundrende pandemi og ønsket om at se mere til mine børnebørn i opvækst, tages kontakt Skat i DK mhp. skattemæssige retningslinjer for udførelse af lægevagtsgerning i DK. (Det skal nævnes, at sundhedsvæsenet er/var endog særdeles presset, og jeg så det som min pligt at hjælpe DK i en sådan situation.) Informationen fra skattemedarbejderen, telefonisk, var klar, hurtig og entydig:

a)	overnatning kan ske i sommerhus, som dog ligger meget langt borte fra arbejdssteder >220 km), men bruge kørselsfradrag, dobbelthusførelse, etc., med IKKE trække fra udgifter til overnatning på hotel.
b)	arbejde i DK maksimalt 3 mdr samlet og maksimalt 180 dg årligt.

Jeg handler derfor i bedste tro, da jeg de i alt 6 gange under epidemiens restriktioner overnatter i mit sommerhus. Ved disse 6 tilfælde har der været specielle bevæggrunde for at køre den lange transport; enten af smittehensyn til mig selv, familien eller besvær med at få vagtværelse, hotel, e.l.

2.jeg opfordres så, for mig ret så overraskende, til at søge bindende svar hos Skattestyrelsen angående skitserede og bekræftede strategi, af anden skattekonsulent, som i nov/dec 2021 godkender min selvangivelse for 2020. Dette bindende svar munder, som anført, ud i fuld skattepligt til DK, hvor de 6 overnatninger er hjørnestenen i Skattestyrelsen argumentation, og dette endog til trods for nævnte forløb. Skattestyrelsen nævner desuden som argument, at jeg arbejder op til 120 dg om året, hvilket viser i 2021 at blive 99 dg i flere fraktioner, og jvf tidligere nævnte skattemedarbejders information, så er dette langt under grænsen.

Konklusivt må anføres, at dette forløb og denne klage, IKKE havde eksisteret, om ikke skattemedarbejderen havde giver fejl information. Det var telefonisk, ja, men jeg havde, på daværende tidspunkt, ingen anelse om vigtigheden af skriftlige svar fra Skat. Det har jeg så nu. Men jeg har fået information om, at enhver skattemedarbejder har journalføringspligt for enhver henvendelse, det være sig pr. brev, telefonisk eller fysisk, hvorfor det må være muligt at genfinde notatet. Dette argument har Skattestyrelsen end ikke besvaret, men blot refereret til, at al kontakt fra Skat skal være skriftligt for at være sikker! En sådan strategi er tydeligvis uacceptabel.

Indstillingen fra Skattestyrelsen fra begrænset til fuld skattepligt i DK bedes således revurderet under hensyntagen til det nævnte forløb, skitseret i tidligere fremsendte klage og aktuelle supplement. En sammenligning med Kinnock-sagen er ligeledes ønskelig.”

Skattestyrelsens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling i klagesagen

Af Skattestyrelsens udtalelse af 18. oktober 2023 fremgår bl.a. følgende:

”I klagesagen har Skatteankestyrelsen i brev af 2. oktober 2023 bedt Skattestyrelsen om en udtalelse til sagen, der skal afgøres af Landsskatteretten.

Skattestyrelsen har i et bindende svar af 10. juni 2022 besvaret klagers spørgsmål om hvorvidt han fortsat vil være begrænset skattepligtig til Danmark med et ”nej”.

Skattestyrelsen har fundet, at klagers sommerhus på [by5] må anses for at udgøre en bopæl her i landet efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og at klager derfor er fuldt skattepligtig til Danmark.

Skattestyrelsen har vurderet sagen, herunder gennemgået klagers bemærkninger, og er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse.

Et sommerhus statuerer som udgangspunkt ikke fuld skattepligt. Det afgørende er den ”faktiske anvendelse”, hvor en omfattende brug tages til indtægt for, at der ikke er tale om en feriebolig, men derimod bolig, der kan sidestilles med en helårsbolig. Udøvelsen af erhvervsmæssige aktiviteter under opholdene i sommerhuset kan sammen med andre forhold - herunder navnlig omfanget af den faktisk benyttelse - indikere, at sommerhuset bør sidestilles med en helårsbolig.

For at kildeskattelovens § 7 kan gøres aktuel, herunder om opholdet anses for kortvarigt på grund af ferie eller lignende, forudsættes det imidlertid, at klager overhovedet har erhvervet bopæl i Danmark efter kildeskattelovens § 1. Dette afhænger af, om sommerhuset er anvendt i et omfang, der gør det berettiget at sidestille det med en helårsbolig, hvor sommerhusets egnethed som helårsbolig tillige kunne inddrages.

I den konkrete sag har klager overnattet i sommerhuset 6 gange over 2 år. På baggrund af det oplyste i sagen, må det lægges til grund, at disse overnatninger var nødvendige, da der ikke var overnatningsmuligheder på sygehusene og da den konkrete smitterisiko var for stor til at klager ville overnatte hos familie. Det underbygges af afstanden mellem sygehusene og sommerhuset på over 200 km fra [by4] sygehus og længere fra sygehusene i [region1] samt, at der på daværende tidspunkt bestod en udbredt smitterisiko i befolkningen.

I Højesterets dom SKM2016.10.HR blev det tillagt afgørende betydning, at sommerhuset blev benyttet til varetagelse af arbejde her i landet i et ikke ubetydeligt omfang. Derimod må klagers anvendelse af sommerhuset anses for sporadisk og i et ubetydeligt omfang.

Skattestyrelsen er derfor enig med Skatteankestyrelsen i, at klager ikke har anvendt sommerhuset til helårsbolig, hvorfor han ikke har etableret bopæl her i landet efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Klagers spørgsmål om hvorvidt han fortsat vil være begrænset skattepligtig til Danmark skal derfor besvares med et ”ja”.

Landsskatterettens afgørelse

Sagen angår, om klagerens sommerhus kan anses for en bopæl her i landet efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Personer, der har bopæl her i landet, er fuldt skattepligtige til Danmark. Det fremgår af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Ved afgørelsen af, om betingelsen for bopæl er opfyldt, lægges der vægt på, om den pågældende ved at grunde husstand, leje sig bolig eller ved andre foranstaltninger har tilkendegivet, at vedkommende har til hensigt at have hjemsted her i landet. Det fremgår af kapitel 1 i cirkulære nr. 135 af 4. november 1988 om opkrævning af indkomst- og formueskat efter kildeskatteloven.

Der er således tale om et bredt tilknytningskriterium, hvor der lægges vægt på både objektive og subjektive kriterier.

For en person, der erhverver bopæl her i landet uden samtidig at tage ophold her, indtræder den fulde skattepligt i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, først, når den pågældende tager ophold her i landet. Det fremgår af kildeskattelovens § 7, stk. 1, 1. pkt. Som sådant ophold anses ikke kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende. Det fremgår af kildeskattelovens § 7, stk. 1, 2. pkt.

Det fremgår af Det Centrale Personregister, at klageren den 26. juni 2002 udrejste fra Danmark til Frankrig. Det lægges derfor til grund, at klagerens fulde skattepligt til Danmark i henhold til bopælsbestemmelsen i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, ophørte i forbindelse med udrejsen.

Der er derfor tale om en tilflytningssituation.

Af Den juridiske vejledning, afsnit C.F.1.2.2, fremgår bl.a. følgende:

”Sommerhus og erhverv

Sommerhus statuerer som udgangspunkt ikke bopæl. Se afsnit C.F.1.2.1.

Hvis et sommerhus anvendes som helårsbolig af en person eller dennes ægtefælle, kan dette statuere bopæl.

Sommerhuset bliver ikke sidestillet med helårsbolig, blot fordi det er af god standard, men det kan have betydning, om sommerhuset er egnet som helårsbolig.”

I overensstemmelse hermed har Højesteret tillagt den faktiske anvendelse afgørende betydning, hvor især omfanget af brugen af sommerhuset er centralt. I SKM2001.388.HR blev skatteyderen ikke anset for at have opgivet bopælen her i landet med følgende begrundelse:

”Det må endvidere lægges til grund, at sommerhuset i [by11] fra årsskiftet 1984-85 efter ombygning og nyindretning var egnet til helårsbeboelse, ligesom det efter de foreliggende oplysninger, herunder om elforbrug og brug af telefoner, må lægges til grund, at sommerhuset fra dette tidspunkt har været benyttet af (...) i betydeligt omfang.”

I Højesterets dom SKM2016.10.HR blev det tillagt betydning, at sommerhuset var egnet som helårsbolig, da det var forsynet med telefon, internet, kabel-tv, og da det var i en stand og størrelse, som muliggjorde helårsbeboelse. Skatteyderen havde indgået en split salary-aftale, hvor 20 % af skatteyderens arbejdstid ville blive udført i Danmark for virksomheden B A/S, hvis hovedsæde lå omkring 9 km fra sommerhuset i Danmark. I præmisserne udtalte Højesteret bl.a. følgende:

”Under disse omstændigheder tiltræder Højesteret efter en samlet vurdering, at A har opholdt sig i Danmark i væsentligt større omfang end forklaret af ham, og at han allerede fra erhvervelsen af sommerhuset har benyttet det til varetagelse af arbejde her i landet i et ikke ubetydeligt omfang. Højesteret finder, at arbejdet har haft karakter af løbende, regelmæssig varetagelse af et indtægtsgivende erhverv. Højesteret finder herefter, at A fra den 5. juli 2006 på ny blev fuldt skattepligtig i Danmark, jf. kildeskattelovens § 7, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1.”

I artiklen TfS 2017, 408 har lektor ph.d. [person1] analyseret, under hvilke betingelser rådighed over et sommerhus fører til bopælsstatuering i henholdsvis til- og fraflytningssituationer. Heri opsummerer forfatteren betingelserne på følgende måde:

”Ved vurderingen af om den faktiske anvendelse af sommerhuset skal føre til, at sommerhuset må sidestilles med en helårsbolig, vil skatteyderens udøvelse af erhvervsmæssige aktiviteter kunne tillægges betydning. Varetagelse af omfattende erhvervsmæssige aktiviteter kan således understøtte, at sommerhuset er benyttet i et omfang, der gør det berettiget at sidestille det med en helårsbolig. Det er næppe muligt specifikt at fastsætte, hvad omfanget af de erhvervsmæssige aktiviteter nærmere skal være for at dette er tilfældet, men givet er det, at de tidsmæssige grænser, som er fastlagt i SKM 2013.715 SKAT, ikke uden videre kan anvendes, eftersom disse ikke vedrører kildeskattelovens § 1, men derimod kildeskattelovens § 7. Kriteriet ”faktisk anvendelse” må hævdes i første række at tage sigte på omfanget af brugen af sommerhuset, således at en omfattende brug kan tages til indtægt for, at der ikke er tale om en feriebolig, men derimod bolig, der kan sidestilles med en helårsbolig. En udlægning af kildeskattelovens § 1, smh. kildeskattelovens § 7 i overensstemmelse med det netop anførte, vil ikke alene sikre den fornødne indholdsmæssige hjemmel for bopælsstatuering i tilflytningssituationer, men vil tillige sikre, at udlandsdanskere ikke risikerer, at den fulde skattepligt indtræder i forbindelse med erhvervelse af et sommerhus i Danmark, som ikke er tænkt anvendt, og som det facto ikke anvendes som helårsbolig uanset, at der varetages erhvervsmæssige aktiviteter fra sommerhuset i forbindelse med ferieophold, der overstiger det i SKM 2013.715 SKAT angivne omfang.”

Det afgørende er herefter den ”faktiske anvendelse”, hvor en omfattende brug tages til indtægt for, at der ikke er tale om en feriebolig, men derimod en bolig, der kan sidestilles med en helårsbolig. Udøvelsen af erhvervsmæssige aktiviteter under opholdene i sommerhuset kan sammen med andre forhold - herunder navnlig omfanget af den faktisk benyttelse - indikere, at sommerhuset bør sidestilles med en helårsbolig.

Aktualiseringen af kildeskattelovens § 7, herunder om opholdet anses for kortvarigt på grund af ferie eller lignende, forudsætter imidlertid, at klageren overhovedet har erhvervet bopæl i Danmark efter kildeskattelovens § 1. Dette afhænger af, om sommerhuset er anvendt i et omfang, der gør det berettiget at sidestille det med en helårsbolig, hvor sommerhusets egnethed som helårsbolig tillige kunne inddrages.

I den konkrete sag har klageren overnattet i sommerhuset 6 gange over 2 år. Som sagen er oplyst, lægges det til grund, at disse overnatninger var nødvendige, da der ikke var overnatningsmuligheder på sygehusene, og da den konkrete smitterisiko var for stor til, at han ville overnatte hos familie. Det underbygges af afstanden mellem sygehusene og sommerhuset på over 200 km fra [by4] sygehus og længere fra sygehusene i [region1], samt at der på daværende tidspunkt bestod en udbredt smitterisiko i befolkningen.

I Højesterets dom SKM2016.10.HR blev det tillagt afgørende betydning, at sommerhuset blev benyttet til varetagelse af arbejde her i landet i et ikke ubetydeligt omfang. I modsætning hertil må klagerens anvendelse af sommerhuset anses for sporadisk og i et ubetydeligt omfang.

Landsskatteretten finder, at klageren ikke har anvendt sommerhuset til helårsbolig, hvorfor han ikke har etableret bopæl her i landet efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens svar på spørgsmålet om, hvorvidt klageren fortsat kun er begrænset skattepligtig til Danmark, til ”Ja”.