Kendelse af 29-08-2023 - indlagt i TaxCons database den 12-10-2023

Journalnr. 22-0068748

Klagepunkt

Skattestyrelsens

afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens

afgørelse

Indkomståret 2017

Løn fra [virksomhed1] ApS

183.700 kr.

23.700 kr.

163.700 kr.

Indkomståret 2018

Løn fra [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] ApS

Værdi af fri bil

Overførsel fra [virksomhed1] ApS til [virksomhed2] ApS

Fradrag for tab på anparter

52.106 kr.*

20.195 kr.

60.000 kr.

22.500 kr.

33.475 kr.

0 kr.

50.000 kr.

52.106 kr.

20.195 kr.

60.000 kr.

22.500 kr.

Indkomståret 2019

Værdi af fri bil

Løn fra [virksomhed2] ApS og øvrige indsætninger

40.390 kr.

66.842 kr.**

0 kr.

1.950 kr.

40.390 kr.

66.842 kr.

Indkomståret 2020

Værdi af fri bil

40.390 kr.

0 kr.

40.390 kr.

*Skattestyrelsens punkt 1. Løn fra [virksomhed1] ApS på 2.106 kr. samt punkt 3. Løn fra [virksomhed2] ApS på 50.000 kr.

**Skattestyrelsens punkt 3. Løn fra [virksomhed2] ApS på 51.900 kr. samt punkt 5. Øvrige indsætninger på 14.942 kr.

Faktiske oplysninger

Skattestyrelsen har sendt forslag til afgørelse den 30. november 2021 og truffet afgørelsen den 3. maj 2022.

Det fremgår af Det Centrale Virksomhedsregister, at klageren den 31. december 2016 stiftede [virksomhed1] ApS med CVR-nr. [...1]. Selskabskapitalen på 50.000 kr. blev indbetalt kontant. Klageren ejede alle ejerandele i selskabet i perioden 31. december 2016 – 1. november 2018, hvorefter [person1] overtog alle ejerandele. Selskabet blev opløst efter konkurs den 10. december 2020. Direktionen bestod i perioden 31. december 2016 – 1. november 2018 af klageren og [person1]. Selskabets formål var kørsel med gods.

[virksomhed1] ApS havde følgende 3 konti i [finans1]:

•	Konto [...46]
•	Konto [...78]
•	Konto [...08]

[finans1] har overfor Skattestyrelsen oplyst, at der var udstedt 2 hævekort til hver af de 3 konti, og at kortholderne i alle tilfælde var klageren og [virksomhed1] ApS.

[finans1] har endvidere oplyst, at klageren havde fuldmagt til de 3 konti i perioden 28. december 2016 – 13. december 2018. [person1] havde fuldmagt til de 3 konti i perioden 25. januar 2017 – 27. september 2019.

Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, at [virksomhed1] ApS ikke var registreret for afregning af A-skat og AM-bidrag.

Det fremgår af Det Centrale Virksomhedsregister, at klageren den 27. juni 2018 stiftede selskabet [virksomhed2] ApS med CVR-nr. [...2]. Selskabskapitalen på 50.000 kr. blev indbetalt kontant.

Klageren ejede alle ejerandele i selskabet, indtil det blev opløst efter konkurs den 9. februar 2022. Klageren var endvidere selskabets direktør. Selskabets formål var at være transportfirma.

Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, at [virksomhed2] ApS var registreret som arbejdsgiver fra den 1. januar 2019 – 31. januar 2021.

Løn fra [virksomhed1] ApS

Indkomståret 2017

Skattestyrelsen har anset følgende hævninger på konto [...46] tilhørende [virksomhed1] ApS som skattepligtig indkomst for klageren:

Dato	Tekst	Hævet/Indsat
11.07	Bgs hævet [person2]	-57.750
09.08	Bgs (løn) [person2]	-36.400
08.09	Bgs [person2] (løn)	-47.900
09.10	Bgs [person2] (løn)	-2.900
09.11	Bgs [person2] (løn)	-4.150
27.11	Bgs ([person2] løn rest okt)	-4.150
11.12	Bgs [person2] (løn)	-33.450
I alt		-186.700

Ovenstående beløb er overført til klagerens private konto i [finans1] med konto nr. [...26].

Skattestyrelsen har endvidere anset følgende hævninger på konto [...46] tilhørende [virksomhed1] ApS som skattepligtig indkomst for klageren:

Dato	Tekst	Hævet/Indsat
27.08	Pengeautomat den 25.08 kl. 10.16	-5.000
28.08	Pengeautomat den 28.08 kl. 13.18	-15.000
I alt		-20.000

Skattestyrelsen har modregnet følgende indsætninger på konto [...78] tilhørende [virksomhed1] ApS:

Dato	Tekst	Hævet/Indsat
03.02	[person3]	5.000
04.12	Bgs [person2]	5.000
07.12	[person3]	10.000
11.12	Bgs [person2]	3.000
I alt		23.000

Indsætningerne på 5.000 kr. den 3. februar 2017 og 10.000 kr. den 7. december 2017 er overført fra [person3]s konto i [finans2]. De resterende indsætninger er overført fra klagerens private konto i [finans1] med konto nr. [...26].

Skattestyrelsen har således i alt beskattet klageren af 183.700 kr.

Skatteankestyrelsen har ved gennemgang af kontoudskrifterne for konto [...46] konstateret, at hævningerne i pengeautomat den 27. og 28. august på henholdsvis 5.000 kr. og 15.000 kr. ikke er foretaget i 2017 men derimod i 2018.

Det fremgår af de fremlagte kontoudskrifter, at der den 13. oktober 2017 blev indsat 60.000 kr. på konto [...78] tilhørende [virksomhed1] ApS med posteringsteksten ”Overførsel”. Den 3. november 2017 blev der endvidere indsat 20.000 kr. med posteringsteksten ”[person2]s”. Der er ikke fremlagt dokumentation for, hvem der har indbetalt pengene.

Indkomståret 2018

Skattestyrelsen har anset følgende hævninger på konto [...46] tilhørende [virksomhed1] ApS som skattepligtig indkomst for klageren:

Dato	Tekst	Hævet/Indsat
09.02	Bgs [person2] løn decem	-42.900
12.02	Bgs [person2] løn dec.	-37.400
01.03	Bgs moms til [person2]	-21.381
16.04	Bgs [person2]	-32.000
17.09	Bgs prv	-42.000
I alt		-175.681

Beløbet på 42.000 kr., der er hævet den 17. september 2018, er overført til klagerens private konto i [finans1] med konto nr. [...76]. De resterende beløb er er overført til klagerens private konto i [finans1] med konto nr. [...26].

Skattestyrelsen har modregnet følgende indsætninger på konto [...46] tilhørende [virksomhed1] ApS:

Dato	Tekst	Hævet/Indsat
18.09	Bgs [person2]	600
17.10	Bgs [person2]	5.000
17.10	Bgs [person2]	3.800
17.10	Bgs [person2]	100
I alt		9.500

Indsætningerne er overført fra klagerens privat konto i [finans1] med konto nr. [...76].

Skattestyrelsen har anset følgende hævninger på konto [...78] tilhørende [virksomhed1] ApS som skattepligtig indkomst for klageren:

Dato	Tekst	Hævet/Indsat
14.05	Bgs [person2]	-45.400
18.06	Bgs [person2].maj måned	-50.700
I alt		-96.100

Ovenstående beløb er overført til klagerens private konto i [finans1] med konto nr. [...26].

Skattestyrelsen har modregnet følgende indsætninger på konto [...78] tilhørende [virksomhed1] ApS:

Dato	Tekst	Hævet/Indsat
08.01	Bgs [person2]	10.800
19.01	Bgs [person2]	5.000
01.02	[person3]	15.000
09.02	Bgs [person2]	7.400
09.02	Bgs [person2]	3.625
09.02	Bgs Udlæg flytning	2.750
12.02	Bgs [person2]	14.600
03.04	Bgs [person2]	16.000
16.04	Bgs [person2]	5.000
I alt		80.175

Indsætningen på 15.000 kr. den 1. februar 2018 er overført fra [person3] konto i [finans2]. De resterende indsætninger er overført fra klagerens private konto i [finans1] med konto nr. [...26].

Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, at [virksomhed1] ApS den 17. marts 2020 har indberettet, at klageren i 2018 har modtaget en løn på 180.000 kr. Der er ikke indeholdt A-skat eller AM-bidrag af beløbet. Skattestyrelsen har fratrukket den indberettede løn i opgørelsen over foretagne hævninger.

Skattestyrelsen har således i alt beskattet klageren af 2.106 kr.

Løn fra [virksomhed2] ApS

Indkomståret 2018

Skattestyrelsen har anset følgende hævninger på konto [...10] tilhørende [virksomhed2] ApS som skattepligtig indkomst for klageren:

Dato	Tekst	Hævet/Indsat
12.12	Bgs Løn	-25.000
27.12	Bgs Løn	-25.000
I alt		-50.000

Ovenstående beløb er overført til klagerens private konto i [finans1] med konto nr. [...26].

Indkomståret 2019

Skattestyrelsen har anset følgende hævninger på konto [...10] tilhørende [virksomhed2] ApS som skattepligtig indkomst for klageren:

Dato	Tekst	Hævet/Indsat
07.01	Bgs løn	-25.000
01.02	Bgs løn februar	-25.000
01.03	Bgs Løn Marts måned	-25.000
27.05	Bgs løn maj md	-15.000
01.07	Bgs Grundkonto med kredi	-15.000
31.07	Bgs Løn juli 2019	-15.000
30.08	Bgs Grundkonto med kredi	-10.000
30.08	Bgs Pluskonto	-5.000
30.09	Bgs Grundkonto med kredi	-15.000
03.10	Bgs Grundkonto med kredi	-854
31.10	Bgs Grundkonto med kredi	-15.000
29.11	Bgs Løn / skat	-5.000
29.11	Bgs Løn november	-10.000
27.12	Bgs Lån. Pension	-50.000
30.12	Bgs Løn.dec.	-10.000
30.12	Bgs Skat.dec	-5.000
I alt		245.854

Beløbet på 25.000 kr., der er hævet 1. februar 2019, er overført til klagerens private konto i [finans1] med konto nr. [...24]. De 3 x 5.000 kr., der er hævet henholdsvis den 30. august, 29. november og 30. december 2019, er overført til klagerens privat konto i [finans1] med konto nr. [...76]. De resterende beløb er er overført til klagerens private konto i [finans1] med konto nr. [...26].

Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, at [virksomhed2] ApS den 16. maj 2020 har indberettet, at klageren i 2019 har modtaget en løn på 193.864 kr. Der er ikke indeholdt A-skat eller AM-bidrag af beløbet. Skattestyrelsen har fratrukket den indberettede løn i opgørelsen over foretagne hævninger.

Skattestyrelsen har således i alt beskattet klageren af 51.990 kr.

Det fremgår af de fremlagte kontoudskrifter, at der den 27. december 2019 blev indsat 60.000 kr. på konto [...10] tilhørende [virksomhed2] ApS med posteringsteksten ”[person3]”. Der er ikke fremlagt dokumentation for, hvem der har indbetalt pengene.

Fri bil

Det fremgår af klagerens skatteoplysninger, at [virksomhed2] ApS i perioden 7. september 2018 – 23. februar 2021 var ejer af en Peugeot 208 Van med registreringsnummer [reg.nr.1] (herefter bilen). Selskabet har været registreret som primær bruger af bilen siden den 13. juli 2018, hvor bilen blev indregistreret første gang. Bilen var indregistreret som varebil til godstransport privat/erhverv.

Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, at der i hele perioden blev betalt privatbenyttelsesafgift.

Det fremgår af klagerens skatteoplysninger, at klageren i de omhandlede indkomstår var primær ejer og bruger af en Peugeot 208 med registreringsnummer [reg.nr.2]. I perioden 28. marts 2018 – 1. april 2019 var klageren endvidere primær ejer og bruger af en Toyota Corolla med registreringsnummer [reg.nr.3].

Klageren havde i de påklagede indkomstår folkeregisteradresse på [adresse1], [by1], hvor [virksomhed2] ApS, ifølge Det Centrale Virksomhedsregister, ligeledes havde adresse.

Klageren har overfor Skattestyrelsen oplyst, at der ikke er udarbejdet kørselsregnskab for bilen.

Klageren har fremlagt en faktura udstedt af [finans3] A/S den 13. juli 2018, hvoraf fremgår, at [virksomhed2] ApS købte bilen for 138.968 kr.

Overførsel fra [virksomhed1] ApS til [virksomhed2] ApS

Der blev den 23. juli 2018 indsat 60.000 kr. med posteringsteksten ”Bgs [virksomhed1] ApS ApS” på konto [...10] tilhørende [virksomhed2] ApS. Der var tale om en nyoprettet konto, og bortset fra et ekspeditionsgebyr på 1.2000 kr. hævet den 16. juli 2018, var indsætningen på de 60.000 kr. den første bevægelse på kontoen.

Beløbet på 60.000 kr. er overført fra konto [...46] tilhørende [virksomhed1] ApS.

Der er endvidere overført 60.000 kr. med posteringsteksten ”Bgs fejl” fra konto [...78] tilhørende [virksomhed1] ApS til konto [...46]. Der er således tale om en intern overførsel mellem [virksomhed1] ApS’ konti.

Øvrige indsætninger

Der er den 18. marts 2019 indsat 8.800 kr. på klagerens private konto [...26] med posteringsteksten ”Bgs [virksomhed3] ApS Faktura 1810”.

Endvidere er der den 18. december 2019 indsat 6.142,50 kr. på klagerens private konto [...76] med posteringsteksten ”Fakt 1837”.

Fradrag for tab på anparter

Der er den 10. december 2018 overført 27.500 kr. fra konto [...08] tilhørende [virksomhed1] ApS til klagerens privat konto [...26].

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 183.700 kr. for indkomståret 2017, 132.301 kr. for indkomståret 2018, 107.322 kr. for indkomståret 2019 og 40.390 kr. for indkomståret 2020. Skattestyrelsen har endvidere indrømmet klageren fradrag for tab på anparter med 22.500 kr. for indkomståret 2019.

Som begrundelse herfor er anført:

”(...)

1.Løn fra [virksomhed1] ApS

(...)

1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Skattestyrelsen har konstateret, at der er foretaget overførsler fra [virksomhed1] ApS med teksterne ’’Løn’’ og ’’[person2]’’, til dine private bankkonti hos [finans1] i 2017 og 2018. Herudover er der konstateret kontanthævninger i 2017 på selskabets ’’firmakonto’’.

Selskabet har den 17. marts 2020 indberettet, at du i 2018 har modtaget en løn på 180.000 kr. Lønudbetalingen svarer til de 180.000 kr., da der ikke er afregnet A-skat og am-bidrag af beløbet. Beløbet modregnes i de private overførsler, der er foretaget i 2018.

Efter at lønudbetalinger fra løn, som selskabet har indberettet på dig, er fratrukket, er det Skattestyrelsens opfattelse, at du mangler at blive beskattet af nedenstående beløb, se bilag 1:

Indkomståret 2017	Beløb
Overførsler [...46]	186.700 kr.
Kontanthævninger [...46]	20.000 kr.
I alt 2017	206.700 kr.

Indkomståret 2018	Beløb
Overførsler [...46]	175.681 kr.
Overførsler [...78]	96.100 kr.
Indberettet nettoløn	-180.000 kr.
I alt 2018	91.781 kr.

Du var meddirektør og 100 % ejer af [virksomhed1] ApS i perioden 31. december 2016 – 1. november 2018.

Formålet med [virksomhed1] ApS var godstransport. Din rolle i selskabet var, at du primært skulle kører i selskabets lastbiler.

Du har tidligere modtaget løn fra [virksomhed1] ApS.

En anpartshaver er skattepligtig af alt, hvad vedkommende har modtaget som vederlag for sin arbejdsindsats i selskabet.

Under hensyntagen til den branche selskabet er i, sammenholdt med din primære rolle i selskabet, at du tidligere har modtaget løn fra selskabet, og var selskabets direktør og eneejer, finder vi de overførte beløb samt kontanthævninger er løn.

Vi anser den samlede løn for en rimelig aflønning i forhold til det arbejde, du har udført for selskabet.

Det fremgår af statsskattelovens § 4, stk. 1, at som skattepligtig indkomst betragtes den skattepligtiges samlede årsindtægter, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at du er skattepligtig af de beløb, som er overført til dine private bankkonti fra [virksomhed1] ApS, samt kontanthævninger på selskabets ’’firmakonto’’.

Du har i forbindelse med møde tilkendegivet, at du har modtaget overførslerne på i alt 186.700 kr. i 2017 og 271.781 kr. i 2018, som er indgået på dine private bankkonti [...26] og [...76].

Du har oplyst kontanthævningerne på selskabets ’’firmakonto’’, er foretaget af selskabets meddirektør. Skattestyrelsen har ikke modtaget dokumentation på, hvem der har foretaget kontanthævningerne, eller hvad de er gået til. Da du er selskabets ejer og direktør på hævningstidspunkterne, samt har fuldmagt og hævekort til kontoen, anser vi dig for skattepligtig af kontanthævningerne, på i alt 20.000 kr. i 2017.

Vi forhøjer din skattepligtige indkomst for 2017 med 206.700 kr., og for 2018 med 91.781 kr. Forhøjelserne sker efter statsskattelovens § 4 stk. 1 litra c. Beløbende beskattes som personlig indkomst efter personskattelovens § 3, stk. 1.

(...)

1.5. Skattestyrelsens endelige afgørelse

Efter modtaget talopgørelser udarbejdet af dig den 30. december 2021, den 20. januar 2022, den 31. januar 2022 og den 20. april 2022 har vi foretaget nye beregninger af hævninger fra selskabets bankkonti, som vi ikke kan se du er blevet beskattet af. Opgørelsen er opgjort til følgende, se vedlagte bilag 1:

Indkomståret 2017	Beløb
Overførsler [...46]	186.700 kr.
Kontanthævninger [...46]	20.000 kr.
I alt 2017 iht. forslag	206.700 kr.
Øvrige private indsætninger	-23.000 kr.
I alt til beskatning 2017	183.700 kr.

Indkomståret 2018	Beløb
Overførsler [...46]	175.681 kr.
Overførsler [...78]	96.100 kr.
Indberettet nettoløn	-180.000 kr.
I alt 2018 iht. forslag	91.781 kr.
Øvrige private indsætninger	-89.675 kr.
I alt til beskatning 2018	2.106 kr.

Skattestyrelsen har ikke modtaget dokumentation på kontante indsætninger kommer fra beskattede midler, hvorfor disse indsætninger ikke er modregnet i ovenstående hævninger.

Vi fastholder der skal ske beskatning af overførsler fra [virksomhed1] ApS med teksterne ’’Løn’’ og ’’[person2]’’, til dine private bankkonti hos [finans1] i 2017 og 2018. Herudover er der konstateret kontanthævninger i 2017 på selskabets ’’firmakonto’’.

Vi forhøjer din skattepligtige indkomst for 2017 med 183.700 kr., og for 2018 med 2.106 kr. Forhøjelserne sker efter statsskattelovens § 4 stk. 1 litra c. Beløbende beskattes som personlig indkomst efter personskattelovens § 3, stk. 1.

Efter skatteforvaltningslovens § 26 stk. 1 kan Skattestyrelsen som udgangspunkt ikke udsende forslag om ændring af indkomsten senere end 1. maj i det fjerde år, efter indkomstårets udløb. Fristen for varsling af ændringer for indkomståret 2017 udløber 1. maj 2021.

Efter skatteforvaltningslovens § 26 stk. 5 kan der dog udsendes forslag til ændring af indkomst senest den 1. maj i det sjette år efter indkomstårets udløb, for så vidt angår kontrollerede transaktioner omfattet af skattekontrollovens kapitel 4. Kontrollerede transaktioner er blandt andet transaktioner mellem en hovedanpartshaver af et selskab og selskabet. Da du har været hovedanpartshaver i [virksomhed1] ApS, kan vi derfor anvende § 26 stk. 5 for indkomstårene 2017 og frem.

2.Fri bil

(...)

2.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Skattestyrelsen er af den opfattelse, at der skal ske beskatning af fri råderet over bilen Peugeot 208 Van[reg.nr.1] efter reglerne i statsskattelovens § 4 stk. 1 litra c, sammenholdt med reglerne i ligningslovens § 16 stk. 1 og stk. 4.

Beskatningen sker på baggrund af bilen er indregistreret på en måde, så den må benyttes til privat kørsel. Bilen er ikke specialindrettet, på sådan en måde, bilen ikke kan benyttes privat. Du har været direktør i selskabet, og du har erkendt, at bilen er benyttet fra hjemmeadresse til arbejdsplads.

Skattestyrelsen kender ikke anskaffelsessummen på bilen, men har undersøgt bilens nyvognspris.

Ifølge [...dk], er nyvognspris på Peugeot 208 Van fra 2018 mellem 120-133.000 kr. Anskaffelsessummen vurderes derfor ikke til at overstige mindsteprisen på 160.000 kr.

Beskatning af fri råderet af bilen Peugeot 208 Van, [reg.nr.1] beregnes således:

Indkomståret 2018:
25 % af 160.000 kr.	40.000 kr.
Miljøtillæg af 260 kr. + 50 %	390 kr.
I alt	40.390 kr.

Heraf beskatning i 6 måneder	20.195 kr.

Indkomståret 2019:
25 % af 160.000 kr.	40.000 kr.
Miljøtillæg af 260 kr. + 50 %	390 kr.
I alt	40.390 kr.

Heraf beskatning i 12 måneder	40.390 kr.

Indkomståret 2020:
25 % af 160.000 kr.	40.000 kr.
Miljøtillæg af 260 kr. + 50 %	390 kr.
I alt	40.390 kr.

Heraf beskatning i 12 måneder	40.390 kr.

(...)

2.5. Skattestyrelsens endelige afgørelse

Modtaget bemærkninger vedrørende beskatning af fri bil i [virksomhed2] ApS, har ikke været medvirkende til nye oplysninger eller yderligere dokumentation.

Skattestyrelsen er fortsat af den opfattelse, at der skal ske beskatning af fri råderet over bilen Peugeot 208 Van[reg.nr.1] efter reglerne i statsskattelovens § 4 stk. 1 litra c, sammenholdt med reglerne i ligningslovens § 16 stk. 1 og stk. 4.

Efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. kan skattestyrelsen udsende forsalg om ændring af indkomsten, senest 1. maj i det fjerde år, efter indkomstårets udløb. Derfor kan vi sende forslag vedrørende 2018 og frem.

3.Løn fra [virksomhed2] ApS

(...)

3.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

En gennemgang af dine private bankkonti viser, at der er sket, overførsler til dig privat fra [virksomhed2] ApS. Efter at lønudbetalinger fra løn, som selskabet har indberettet på dig, er fratrukket, er det Skattestyrelsens opfattelse, at du mangler at blive beskattet af nedenstående beløb:

Indkomståret 2018: 50.000 kr.

Indkomståret 2019: 51.990 kr.

Formålet med [virksomhed2] ApS var at være transportfirma. Det er ikke muligt at drive en sådan virksomhed uden ansatte. Du har tidligere modtaget løn fra [virksomhed2] ApS, og selskabet er registreret som arbejdsgiver.

En anpartshaver er skattepligtig af alt, hvad vedkommende har modtaget som vederlag for sin arbejdsindsats i selskabet.

Under hensyntagen til den branche selskabet er i, samt at du tidligere har modtaget løn fra selskabet, og du var selskabets direktør og eneejer, finder vi, at de overførte beløb skal beskattes som løn.

Det fremgår af statsskattelovens § 4, stk. 1, at som skattepligtig indkomst betragtes den skattepligtiges samlede årsindtægter, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi. Det er skattestyrelsens opfattelse, at du er skattepligtig af de beløb, som er overført til dine private bankkonti fra [virksomhed2] ApS.

Vi forhøjer din skattepligtige indkomst for 2018 med 50.000 kr., og for 2019 med 51.990 kr. Forhøjelserne sker efter statsskattelovens § 4 stk. 1 litra c. Beløbende beskattes som personlig indkomst efter personskattelovens § 3, stk. 1.

(...)

3.5. Skattestyrelsens endelige afgørelse

Modtaget bemærkninger vedrørende hævning på 50.000 kr. den 27. december 2019, har ikke været medvirkende til nye oplysninger eller yderligere dokumentation.

Skattestyrelsen er fortsat af den opfattelse, at der skal ske beskatning af overførsler til dig fra [virksomhed2] ApS.

Efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. kan skattestyrelsen udsende forslag om ændring af indkomsten, senest 1. maj i det fjerde år, efter indkomstårets udløb. Derfor kan vi sende forslag vedrørende 2018 og frem.

4.Overførsel mellem [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] ApS af privat interesse

(...)

4.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Skattestyrelsen har konstateret der er overført 60.000 kr. den 23. juli 2018, fra [virksomhed1] ApS til [virksomhed2] ApS.

Du var den 23. juli 2018 100 % ejer og direktør begge selskaber.

Formålet med [virksomhed1] ApS var kørsel med gods. Det er ikke muligt at drive en sådan virksomhed uden ansatte. Du har tidligere modtaget løn fra [virksomhed1] ApS, og selskabet er registreret som arbejdsgiver.

En anpartshaver er skattepligtig af alt, hvad vedkommende har modtaget som vederlag for sin for sin arbejdsindsats i selskabet.

Under hensyntagen til den branche selskabet er i, samt at du tidligere har modtaget løn fra selskabet, og du var selskabets direktør og ejer, finder vi, at de overførte beløb skal beskattes som løn.

Skattestyrelsen finder, at overførslen fra [virksomhed1] ApS til [virksomhed2] ApS, er sket i din interesse, hvorfor vi anser dig for skattepligtig af overførslen.

Det fremgår af statsskattelovens § 4, stk. 1, at som skattepligtig indkomst betragtes den skattepligtiges samlede årsindtægter, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi.

Vi forhøjer din skattepligtige indkomst for 2018 med 60.000 kr. Forhøjelsen sker efter statsskattelovens § 4 stk. 1 litra c. Beløbet beskattes som personlig indkomst efter personskattelovens § 3, stk. 1.

(...)

4.5. Skattestyrelsens endelige afgørelse

Modtaget bemærkninger vedrørende overførsel på 60.000 kr. den 23. juli 2018, har ikke været medvirkende til nye oplysninger eller yderligere dokumentation.

Skattestyrelsen er fortsat af den opfattelse, at der skal ske beskatning af overførslen fra [virksomhed1] ApS til [virksomhed2] ApS.

Efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. kan skattestyrelsen udsende forslag om ændring af indkomsten, senest 1. maj i det fjerde år, efter indkomstårets udløb.

5.Øvrige indsætninger:

(..)

5.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Skattestyrelsen har konstateret øvrige indsætninger på dine private bankkonti [...26] og [...76] hos [finans1] i 2018 og 2019.

Den 10. december 2018 har du modtaget 27.500 kr. fra [virksomhed1] ApS. Du er hverken ejer, direktør eller ansat i selskabet på dette tidspunkt. Du har oplyst, at du har modtaget beløbet, da du ifølge aftale med daværende ejer, skulle have 50 % af salget for en lastbil i [virksomhed1] ApS.

Du har herudover modtaget beløb med teksterne ”[virksomhed3] ApS ApS” og ’”Fakt. 1837”, hvor du har oplyst dette var fejl.

Skattestyrelsen er af den opfattelse du skal beskattes af ovenstående indsætninger efter reglerne i statsskattelovens § 4, stk. 1.

Det fremgår af statsskattelovens § 4, stk. 1, at som skattepligtig indkomst betragtes den skattepligtiges samlede årsindtægter, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi.

Vi forhøjer din skattepligtige indkomst for 2018 med 27.500 kr., og for 2019 med 14.942 kr. Forhøjelserne sker efter statsskattelovens § 4 stk. 1 litra c. Beløbet beskattes som personlig indkomst efter personskattelovens § 3, stk. 1.

(...)

5.5. Skattestyrelsens endelige afgørelse

Skattestyrelsen er, efter møde på [Skattecentret] den 11. marts 2022, af den opfattelse, at modtaget 27.500 kr. af [virksomhed1] ApS den 10. december 2018 skal sidestilles med afståelsessum af dit ejerskab af selskabet.

Dog fastholder Skattestyrelsen, at modtaget beløb med teksterne ”[virksomhed3] ApS ApS” og ”Fakt. 1837”, hvor du har oplyst dette var fejl, fortsat skal beskattes.

Vi forhøjer din skattepligtige indkomst for 2019 med 14.942 kr. Forhøjelserne sker efter statsskattelovens § 4 stk. 1 litra c. Beløbet beskattes som personlig indkomst efter personskattelovens § 3, stk. 1.

6.Negativ aktieindkomst:

(...)

6.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Du var 100 % ejer af [virksomhed1] ApS fra stiftelse den 31. december 2016 til 1. november 2018.

Modtaget 27.500 kr. af [virksomhed1] ApS den 10. december 2018, anses som afståelsessum af selskabet, hvorfor du har lidt tab af aktier på 22.500 kr.

Vi nedsætter din aktieindkomst med tab på 22.500 kr. for indkomståret 2018.

(...)”

Skattestyrelsen har den 14. februar 2023 endvidere udtalt:

”(...)

Herudover kan vi oplyse at Skattestyrelsen har modregnet 23.000 kr. i 2017 og 89.675 kr. i 2018, da disse beløb anses for tilbagebetaling af foretaget udlæg. Modregningen er sket i henhold til der er sket sammenblanding af [person1]’s privat- og selskabets økonomi, hvorfor indkomsten efter statsskattelovens § 4 er opgjort ud fra en nettobetragtning.

(...)”

Skattestyrelsen har den 18. april 2023 desuden udtalt følgende til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse og sagsfremstilling:

”(...)

Skattestyrelsens vurdering

Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse som det fremgår af Skatteankestyrelsens sagsfremstilling af 15. marts 2023.

(...)

Formelt

Skattestyrelsen bemærker indledningsvist at klageren er hovedaktionær, og at der er tale om kontrollerede transaktioner med de omhandlede selskaber, hvorfor klageren er omfattet af fristerne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens kapitel 4. Da forslag til afgørelse er sendt den 30. november 2021 og afgørelse truffet den 3. maj 2022, er skatteansættelserne foretaget rettidigt for alle indkomstår.

Materielt

Klageren har gjort gældende, at der i indkomståret 2017 i alt skal modregnes 163.00 kr. foruden indsætningerne på 23.000 kr., som Skattestyrelsen allerede har modregnet. Det drejer sig om to indsætninger på 2016 på henholdsvis 5.000 kr. og 50.000 kr. samt indsætninger på 60.000 kr. den 13. oktober 2017, 20.000 kr. den 3. november 2017 og 5.00kr. den 3. december 2017. Klageren har endvidere gjort gældende, at der i indkomståret 2019 skal modregnes en indsætning på 60.000 kr. den 27. december 2019.

Ad retsgrundlag for løn, overførsel mellem selskaber og øvrige indsætninger

Til den skattepligtige indkomst skal medregnes den skattepligtiges samlede årsindtægter efter bestemmelsen i statsskattelovens § 4.

(...)

Ad bevisbyrde

Såfremt skatteforvaltningen ønsker at forhøje skatteyderens indkomst, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at indtægterne stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning, jf. Højesterets dom af 10. oktober 2008, offentliggjort som SKM.2008.905.HR. Der lægges i den forbindelse vægt på, om klagerens forklaring kan underbygges af objektive kendsgerninger, jf. Østre Landsrets dom af 29. april 2013, offentliggjort som SKM.2013.389.ØLR, og byrettens dom af 28. februar 2017, offentliggjort som SKm.2017.233.BR.

Skattestyrelsen har konstateret, at der i indkomstårene 2017-2019 er foretaget en række overførsler fra klagerens selskaber til klagerens private konti. Der er i alt overført 186.700 kr. i 2017, 321.781 kr. i 2018 og 245.854 i 2019. Det påhviler klageren at godtgøre, at disse overførsler ikke er tilgået ham. Skattestyrelsen har anset indsætninger på 23.000 kr. i 2017 og 89.675 kr. i 2018 for tilbagebetaling af udlæg, og modregnet disse i overførslerne.

Klageren har ikke fremlagt dokumentation eller kontoudskrifter, der beviser, at de påståede indsætninger i 2016 på henholdsvis 5.000 kr. og 50.000 kr. faktisk er indsat på selskabets konti, eller at de er indbetalt af klageren. Der ses heller ikke at være grundlag for at modregne eventuelle indsætninger i 2016 i klagerens skattepligtige indkomst for 2017.

Den påståede indsætning på 5.000 kr. den 3. december 2017 fremgår hverken af klagerens eller selskabets kontoudskrifter for den pågældende periode.

Indsætningerne på 60.000 kr. den 13. oktober 2017, 20.000 kr. den3. november 2017 og 60.000 kr. den 27. december 2019 fremgår af selskabernes kontoudskrifter, men der er ikke fremlagt dokumentation for, at de er indbetalt af klageren. Der er heller ikke fremlagt kvitteringer, mellemregningskonti, låneaftaler eller anden dokumentation, der kan godtgøre, at de pågældende indsætninger skal modregnes i klagerens skattepligtige indkomst. Hertil bemærkes, at der er tale om beløb af en vis størrelse.

Skattestyrelsen finder derfor, at der ikke er grundlag for at godkende yderligere udlæg end det der allerede er godkendt af Skattestyrelsen.

For indkomstårene 2018 har klageren opgjort overførslerne fra selskaberne til klagerens private konti til 290.900 kr. Klagerens opgørelse er ikke nærmere dokumenteret, og Skattestyrelsen finder derfor, at der ikke er grundlag for at nedsætte den af Skattestyrelsen foretagne forhøjelse.

Ad hævninger i pengeautomat

Skattestyrelsen havde anset to hævninger i pengeautomat på henholdsvis 5.000 kr. og 15.000 kr. som skattepligtig indkomst for klageren i indkomståret 2017.

Det fremgår imidlertid af de af klageren fremlagte kontoudskrifter, at hævningerne er foretaget henholdsvis den 27. og 28. august 2018.

Skattestyrelsen finder derfor, at der ikke er grundlag for at beskatte klageren af hævningerne i indkomståret 2017.

Ad overførsel fra [virksomhed1] ApS til [virksomhed2] ApS

Der blev den 23. juli 2018 overført 60.000 kr. fra konto [...46] tilhørende [virksomhed1] ApS til konto [...10] tilhørende [virksomhed2] ApS.

Skattestyrelsen bemærker i den anledning at klageren på det pågældende tidspunkt ejede alle ejerandele i begge selskaber, hvorfor Skattestyrelsen mener at overførslen er sket i klagerens interesse, og at beløbet dermed reelt er tilgået klageren.

Det er af klageren oplyst, at der er tale om en fejl, og at beløbet ikke skulle være overført fra konto [...46], men i stedet fra konto [...78]. Skattestyrelsen bemærker dog at begge konti er ejet af [virksomhed1] ApS. Af samme årsag kan det forhold, at der er overført 60.000 kr. med posteringsteksten ”Bgs fejl” fra konto [...78] til konto [...46] heller ikke føre til et andet resultat.

Det er derfor med rette, at Skattestyrelsen har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst fra 2018 med det pågældende beløb.

Ad øvrige indsætninger

Klageren har overfor Skattestyrelsen gjort gældende, at han ikke skal beskattes af momsen af de pågældende indsætninger.

Der er den 18. marts 2019 indsat 8.800 kr. på klagerens private konto [...26] med posteringsteksten ”Bgs [virksomhed3] ApS Faktura 1810”.

Endvidere er der den 18. december 2019 indsat 6.142,50 kr. på klagerens private konto [...76] med posteringsteksten ”Fakt 1837”

Skattestyrelsen finder, at klageren er skattepligtig af det fulde beløb på i alt 14.942 kr. Der er herved henset til, at det er det beløb, som er tilgået klageren. Det forhold, at klagerens selskab efter det oplyste har moms til gode, kan ikke føre til et andet resultat.

Skattestyrelsen indstiller til nedsættelse af klagerens skattepligtige indkomst med 20.000 kr. for indkomståret 2017. Skattestyrelsens afgørelse indstilles til stadfæstelse for så vidt angår skatteansættelsen for indkomstårene 2018 og 2019.

Ad fri bil

(...)

Henset til adressesammenfaldet mellem klagerens og selskabets adresse, og det forhold at selskabets bil efter det oplyste er parkeret på adressen om natten, finder Skattestyrelsen, at bevisbyrden for, at bilen ikke var stillet til rådighed for privat anvendelse, påhviler klageren. Hertil bemærkes desuden at bilen var indregistreret til blandet erhvervsmæssig og privat kørsel.

Da klageren selv har oplyst, at han ikke har ført kørselsregnskab, og heller ikke på anden vis i tilstrækkelig grad har godtgjort, at bilen ikke har været til rådighed, finder Skattestyrelsen at bevisbyrden ikke er løftet.

Det faktum, at klageren i de omhandlede indkomstår privat ejede biler, kan ikke føre til et andet resultat, jf. SKM2009.239.HR. Ligeledes kan det ikke tillægges vægt, at klageren har anført at et kørselsregnskab ville medføre et større kørselsfradrag.

Skattestyrelsen indstiller herved til stadfæstelse af denne del af Skattestyrelsens afgørelse.

Ad fradrag for tab på anparter

Det fremgår af Det Centrale Virksomhedsregister, at klageren den 31. december 2016 stiftede [virksomhed1] ApS, og at selskabskapitalen på 50.000 kr. blev indbetalt kontant.

Tab ved afståelse af anparter, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 1.

Skattestyrelsen lægger herefter til grund, at klagerens anskaffelsessum for anparterne udgjorde 50.000 kr. Klageren ejede alle ejerandele i selskabet i perioden 31. december 2016 – 1. november 2018, hvorefter [person1] overtog alle ejerandele.

Der er den 10. december 2018 overført 27.500 kr. fra konto [...08] tilhørende [virksomhed1] ApS til klagerens private konto [...26].

Ifølge klagerens egne oplysninger, udgjorde beløbet en betaling fra [person1] for klagerens andel af en lastbil.

Henset til det faktum, at beløbet er modtaget i umiddelbar forlængelse af, at klagerenen har afstået [virksomhed1] ApS, finder Skattestyrelsen, at det er med rette, at Skattestyrelsen i sin afgørelse har anset beløbet som værende en afståelsessum for selskabet.

Klagerens tab på anparter udgør således 22.500 kr.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at Skattestyrelsens forhøjelse af hans skattepligtige indkomst skal nedsættes til 23.700 kr. for indkomståret 2017, 33.475 kr. for indkomståret 2018, 1.950 kr. for indkomståret 2019 og 0 kr. for indkomståret 2020. Klageren har desuden nedlagt påstand om, at han er berettiget til et fradrag for tab på anparter på 50.000 kr.

Klageren har til støtte herfor anført:

Løn fra [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] ApS samt øvrige indsætninger

Klageren har anført, at [virksomhed1] ApS blev startet af ham selv og [person1]. De fik oprettet 3 konti i [finans1]; 2 sideløbende konti (1 til klageren og 1 til [person1]) og 1 firmakonto. I den forbindelse fik [finans1] udleveret et dokument, som revisor [person4] havde udarbejdet, hvoraf fremgik, at klageren og [person1] ejede hver 50 % af [virksomhed1] ApS. På den baggrund skulle de begge fremvise ID.

[person1] skaffede et kælderlokale på [adresse2] i [by2], som skulle fungere som deres kontor. Klageren bad om få en nøgle til kontoret, men det ville [person1] ikke udlevere. Klageren opdagede efterfølgende, at [person1] brugte lokalet til opbevaring af sine private ejendele.

[finans1] sendte dankortene til firmaadressen på [adresse2], og klageren fik kun det kort, der hørte til konto [...78]. Alle køb og hævninger på konto [...46] er foretaget af [person1]. Klageren har aldrig brugt konto [...78] som privat konto eller hævet privat på det tilhørende dankort.

Det var aftalen, at [person1] skulle stå for regnskab, løn, moms m.v. Klageren opdagede, at [person1] havde snydt firmaet flere gange, hvorfor han i januar 2018 gik i banken for at lukke det og de tilhørende konti. Dette var imidlertid ikke muligt, da de var to ejere af firmaet. Det tog et halvt år at få et nyt CVR-nr. og yderligere 3 måneder at få køretilladelserne flyttet over i [virksomhed2] ApS. Klageren blev på dette tidspunkt opmærksom på, at [person1] hverken havde lavet regnskab eller indrettet moms og løn. Klageren begyndte at lave moms ud fra kontoudtog og bad revisor om at indberette det. Samtidig oplyste han revisor om, at han skulle betale skat, men fik besked om, at det kunne ordnes i 2018. Da klageren efterfølgende fik penge tilbage i skat, troede han, at alt var i orden.

For indkomståret 2017 har klageren gjort gældende, at han har overført 163.000 kr. til selskabet, som skal modregnes i hævningerne på 186.700 kr. Det drejer sig om overførsler på henholdsvis 5.000 kr. og 50.000 kr. i december 2016 samt 5.000 kr. den 3. februar 2017, 60.000 kr. den 13. oktober 2017, 20.000 kr. den 3. november 2017, 5.000 kr. den 3. december 2017, 5.000 kr. den 4. december 2017, 10.000 kr. den 7. december 2017 og 3.000 kr. den 11. december 2017.

For indkomståret 2018 har klageren opgjort de skattepligtige hævninger fra [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] til 290.900 kr., mens overførsler til modregning er opgjort til 77.425 kr. Det drejer sig om en overførsel på 10.800 kr. den 8. januar 2018, 5.000 kr. den 19. januar 2018, 15.000 kr. den 1. februar 2018, 7.400 kr. den 9. februar 2018, 3.625 kr. den 9. februar 2018, 14.600 kr. den 12. februar 2018, 16.000 kr. den 3. april 2018 og 5.000 kr. den 16. april 2018.

Klageren har endvidere anført, at de pengeautomathævninger på i alt 20.000 kr., som Skattestyrelsen har beskattet ham af i indkomståret 2017, er foretaget af [person1].

For så vidt angår indkomståret 2019, har klageren gjort gældende, at han kun har overført 50.000 kr. fra [virksomhed2] ApS, og at han derfor alene skal beskattes af 4.492 kr., svarende til de 50.000 kr. plus øvrige indsætninger på 14.492 kr. minus de 60.000 kr., der er overført til selskabet den 27. december 2019.

Klageren har endvidere gjort gældende, at han ikke skal beskattes af momsen af de øvrige indsætninger, svarende til 2.992 kr., som i stedet bør trækkes fra de ca. 33.000 kr., som han har til gode fra 1. kvartal 2021.

Fri bil

Klageren har gjort gældende, at der ikke er grundlag for beskatning af fri bil, og at et kørselsregnskab ville give et større kørselsfradrag.

Klageren har anført, at Peugeot 208 med registreringsnummer [reg.nr.1] ikke er brugt privat. Bilen var uden bagsæde, så der var plads til materiel samt små sendinger. Klagerens arbejdsplads var [adresse1] i [by1], men lastbilen stod for det meste i [by3], da det var der, han kørte mest for [virksomhed4]. Til tider stod den også i [by4]. Klageren kunne køre Peugeoten op på lastbilen, og dermed kunne han altid komme til [adresse1].

Revisor såvel som Peugeot burde havde fortalt ham, at bilen skulle indregistreres på gule plader.

Overførsel fra [virksomhed1] ApS til [virksomhed2] ApS

Klageren har anført, at de 60.000 kr., der er overført fra konto [...78], skulle have været sat direkte ind på konto [...10]. Det var en fejl, at pengene blev indsat på konto [...46].

Fradrag for tab på anparter

Klageren har gjort gældende, at tab på anparter udgør 50.000 kr. Da klageren stiftede [virksomhed2] ApS, fortalte han [person1], at de kunne få ca. 50.000 kr. for deres lastbil. [person1] ville imidlertid ikke sælge lastbilen, hvorfor han betalte klageren halvdelen af beløbet. Lastbilen blev solgt i juli 2018, men [person1] var meget lang tid om at betale. Henset hertil skal salget af lastbilen ikke skal anses som en afståelsessum for selskabet. Klageren forærede selskabet til [person1].

Klageren har den 23. og 30. marts 2023 fremsendt sine bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse. Klageren har i det væsentligste gentaget de tidligere anførte påstande og anbringender. Klageren har yderligere anført, at banken burde have sendt dankortene til hans private adresse. Det er endvidere anført, at [finans1] må ligge inde med det af revisoren udarbejdede dokument, hvoraf fremgår, at de var to ejere af [virksomhed1] APS, og at [person1] betalte 50.000 kr. den 26. juni 2017 for sin ejerandel på 50 %. Klageren har endvidere bl.a. anført, at han har været selvstændig vognmand fra september 1985 – april 2007, uden det gav anledning til problemer.

Klageren har fremsendt yderligere bemærkninger den 21. juli 2023, hvor han bl.a. har henvist til betalt restskat for 2018-2019.

Retsmøde

Klageren gennemgik sine synspunkter i overensstemmelse med de skriftlige indlæg og udleverede en skriftlig erklæring fra [person3] dateret den 20. august 2023.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at klagerens skattepligtige indkomst nedsættes med 20.000 kr. for indkomståret 2017, og at de øvrige dele af afgørelsen stadfæstes.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten bemærker, at klageren er hovedaktionær, og at der er tale om kontrollerede transaktioner med de omhandlede selskaber, hvorfor klageren er omfattet af fristerne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens kapitel 4. Da forslag til afgørelse er sendt den 30. november 2021 og afgørelse truffet den 3. maj 2022, er skatteansættelserne foretaget rettidigt for alle indkomstår.

Løn, overførsel mellem selskaber og øvrige indsætninger

Landsskatteretten skal tage stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen har anset hævninger i klagerens selskaber som skattepligtig indkomst for klageren.

Til den skattepligtige indkomst skal medregnes den skattepligtiges samlede årsindtægter efter bestemmelsen i statsskattelovens § 4.

For indkomståret 2017 gælder, at den skattepligtige i øvrigt har pligt til at selvangive sine indtægter, jf. skattekontrollovens § 1 (dagældende lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 med efterfølgende ændringer). I selvangivelseskravet ligger også, at den skattepligtige efter anmodning skal gøre rede for grundlaget for de selvangivne oplysninger, hvilket fremgår af bemærkningerne til § 1, stk. 1, i forarbejderne til den dagældende skattekontrollov (LFF 1995-12-01 nr. 104)

For indkomstårene 2018-2020 gælder, at enhver skatteyder skal oplyse om sin indkomst, uanset om den er positiv eller negativ, jf. skattekontrollovens § 2, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 1535 af 19. december 2017 med efterfølgende ændringer). I oplysningspligten ligger, at den skattepligtige over for skatteforvaltningen skal stå inde for de afgivne oplysninger. Den skattepligtige skal således efter anmodning fra skatteforvaltningen kunne gøre rede for grundlaget for de afgivne oplysninger. Manglende efterkommelse af en sådan anmodning vil kunne tillægges bevismæssig skadevirkning for den skattepligtige, hvilket fremgår af bemærkningerne til § 2 i forarbejderne til skattekontrolloven (LFF 2017-10-04 nr. 13).

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, kan indkomsten forhøjes. Det følger af fast praksis, og kan udledes af Højesteretsdom af 7. marts 2011, offentliggjort som SKM2011.208.HR.

Det påhviler i disse tilfælde efter omstændighederne skatteyderen at godtgøre, at indtægterne stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Dette kan udledes af Højesteretsdom af 10. oktober 2008, offentliggjort som SKM2008.905.HR. Der lægges i denne forbindelse vægt på, om klagerens forklaringer kan underbygges af objektive kendsgerninger. Dette kan udledes af Østre Landsrets dom af 29. april 2013, offentliggjort som SKM2013.389.ØLR, og byrettens dom af 28. februar 2017, offentliggjort som SKM2017.233.BR.

Det fremgår af Det Centrale Virksomhedsregister, at klageren i perioden 31. december 2016 – 1. november 2018 ejede alle ejerandele i [virksomhed1] ApS. I perioden 27. juni 2018 – 9. februar 2022 ejede klageren alle ejerandele i [virksomhed2] ApS.

Skattestyrelsen har anset indsætninger på 23.000 kr. i 2017 og 89.675 kr. i 2018 for tilbagebetaling af udlæg og modregnet disse i overførslerne.

Klageren har gjort gældende, at der i indkomståret 2017 i alt skal modregnes 163.000 kr. Foruden indsætningerne på i alt 23.000 kr., som Skattestyrelsen allerede har modregnet, drejer det sig om to indsætninger i 2016 på henholdsvis 5.000 kr. og 50.000 kr. samt indsætninger på 60.000 kr. den 13. oktober 2017, 20.000 kr. den 3. november 2017 og 5.000 kr. den 3. december 2017. Klageren har endvidere gjort gældende, at der i indkomståret 2019 skal modregnes en indsætning på 60.000 kr. den 27. december 2019.

Der er ikke fremlagt kontoudskrifter eller anden dokumentation for, at de påståede indsætninger i 2016 på henholdsvis 5.000 kr. og 50.000 kr., faktisk er indsat på selskabets konti, eller at de er indbetalt af klageren. Der ses i øvrigt ikke at være grundlag for at modregne eventuelle indsætninger i 2016 i klagerens skattepligtige indkomst for 2017.

Den påståede indsætning på 5.000 kr. den 3. december 2017 fremgår hverken af klagerens eller selskabets kontoudskrifter for den pågældende periode.

Indsætningerne på 60.000 kr. den 13. oktober 2017, 20.000 kr. den 3. november 2017 og 60.000 kr. den 27. december 2019 fremgår af selskabernes kontoudskrifter, men der er ikke fremlagt dokumentation for, at de er indbetalt af klageren. Der er heller ikke fremlagt kvitteringer, mellemregningskonti, låneaftaler eller anden dokumentation, der kan godtgøre, at de pågældende indsætninger skal modregnes i klagerens skattepligtige indkomst. Hertil bemærkes, at der er tale om beløb af en vis størrelse.

Landsskatteretten finder derfor ikke, at der er grundlag for at godkende yderligere udlæg end det, der allerede er godkendt af Skattestyrelsen.

For indkomståret 2018 har klageren opgjort overførslerne fra selskaberne til sine private konti til 290.900 kr. Klagerens opgørelse er ikke nærmere dokumenteret eller underbygget, og Landsskatteretten finder derfor ikke, at der er grundlag for at nedsætte den af Skattestyrelsen foretagne forhøjelse.

Hævninger i pengeautomat

Skattestyrelsen har anset to hævninger i pengeautomat på henholdsvis 5.000 kr. og 15.000 kr. som skattepligtig indkomst for klageren i indkomståret 2017.

Det fremgår imidlertid af de fremlagte kontoudskrifter, at hævningerne er foretaget henholdsvis den 27. og 28. august 2018.

Der er således ikke grundlag for at beskatte klageren af hævningerne i indkomståret 2017.

Overførsel fra [virksomhed1] ApS til [virksomhed2] ApS

Der er den 23. juli 2018 overført 60.000 kr. fra konto [...46] tilhørende [virksomhed1] ApS til konto [...10] tilhørende [virksomhed2] ApS.

Henset til, at klageren på tidspunktet for overførslen ejede alle ejerandele i begge selskaber, finder Landsskatteretten, at overførslen er sket i klagerens interesse, og at beløbet dermed reelt er tilgået klageren.

Det af klageren oplyste om, at det var en fejl, at beløbet blev overført fra konto [...46], og at det i stedet skulle have været overført fra konto [...78], ændrer ikke herved, da begge konti er ejet af [virksomhed1] ApS.

Af samme årsag kan det forhold, at der er overført 60.000 kr. med posteringsteksten ”Bgs fejl” fra konto [...78] til konto [...46], heller ikke føre til et andet resultat.

Det er derfor med rette, at Skattestyrelsen har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst for 2018 med det pågældende beløb.

Øvrige indsætninger

Der er den 18. marts 2019 indsat 8.800 kr. på klagerens private konto [...26] med posteringsteksten ”Bgs [virksomhed3] ApS Faktura 1810”.

Endvidere er der den 18. december 2019 indsat 6.142,50 kr. på klagerens private konto [...76] med posteringsteksten ”Fakt 1837”.

Klageren har gjort gældende, at han ikke skal beskattes af momsen af de pågældende indsætninger.

Landsskatteretten finder, at klageren er skattepligtig af det fulde beløb på i alt 14.942 kr. Der er herved henset til, at det er det beløb, der tilgået klageren. Det forhold, at klagerens selskab efter det oplyste har moms til gode, kan ikke føre til et andet resultat.

Landsskatteretten nedsætter herved klagerens skattepligtige indkomst med 20.000 kr. for indkomståret 2017. Skattestyrelsens afgørelse stadfæstes, for så vidt angår skatteansættelsen for indkomstårene 2018 og 2019.

Fri bil

Landsskatteretten skal tage stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen har beskattet klageren af værdi af fri bil.

Stiller et selskab en bil til rådighed for privat anvendelse for en hovedaktionær, skal denne beskattes af værdien heraf, uanset om han er ansat i selskabet. Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 1, og § 16 A, stk. 5.

Værdien ansættes efter bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4, jf. ligningslovens § 16A, stk. 5, 2. pkt. Den skattepligtige værdi af fri bil udgør 25 % af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 og 20 % af resten. Værdien beregnes dog mindst af 160.000 kr. For biler, der er anskaffet af arbejdsgiveren højst 3 år efter første indregistrering, opgøres bilens værdi til den oprindelige nyvognspris i indtil 36 måneder regnet fra og med den måned, hvori første indregistrering er foretaget, og herefter til 75 pct. af nyvognsprisen. For biler, der er anskaffet mere end 3 år efter første indregistrering, opgøres bilens værdi til arbejdsgiverens købspris inklusive eventuelle istandsættelsesudgifter.

Bevisbyrden for, at en firmabil ikke har været stillet til rådighed for privat anvendelse, påhviler som hovedregel hovedaktionæren, når bilen har været parkeret ved hovedaktionærens bopæl. Der henvises til Højesterets dom af 30. juni 2014, offentliggjort som SKM2014.504.HR, og Vestre Landsrets dom af 20. februar 2002, offentliggjort som SKM2002.203.VLR.

Efter praksis kan bevisbyrden anses for løftet, hvis der foreligger et behørigt kørselsregnskab, som godtgør, at bilen ikke har været anvendt til privat kørsel eller der er fremlagt konkrete oplysninger, som på anden vis godtgør, at bilen ikke har været til rådighed. Der henvises til Højesterets dom af 11. februar 2009, offentliggjort som SKM2009.239.HR, og Østre Landsrets dom af 2. december 2005, offentliggjort som SKM2005.503.ØLR.

Henset til adressesammenfaldet mellem klagerens og selskabets adresse, og det forhold, at selskabets bil efter det oplyste var parkeret på adressen om natten, finder Landsskatteretten, at bevisbyrden for, at bilen ikke var stillet til rådighed for privat anvendelse, påhviler klageren. Hertil bemærkes, at bilen var indregistreret til blandet erhvervsmæssig og privat kørsel.

Da klageren efter det oplyste ikke har ført kørselsregnskab og heller ikke på anden vis i tilstrækkelig grad har godtgjort, at bilen ikke har været til rådighed, finder Landsskatteretten, at bevisbyrden ikke er løftet.

Det anførte om, at bilen udelukkende blev anvendt til erhvervsmæssig brug, og at et kørselsregnskab ville medføre et større kørselsfradrag, kan ikke føre til et andet resultat. Det oplyste om, at klageren i de omhandlede indkomstår privat ejede biler, kan ej føre til et andet resultat, jf. SKM2009.239.HR.

Landsskatteretten stadfæster herved denne del af Skattestyrelsens afgørelse.

Fradrag for tab på anparter

Landsskatteretten skal tage stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen har godkendt fradrag for tab på anparter med 22.500 kr.

Tab ved afståelse af anparter, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 1.

Det fremgår af Det Centrale Virksomhedsregister, at klageren den 31. december 2016 stiftede [virksomhed1] ApS, og at selskabskapitalen på 50.000 kr. blev indbetalt kontant.

Det lægges herefter til grund, at klagerens anskaffelsessum for anparterne udgjorde 50.000 kr.

Klageren ejede alle ejerandele i selskabet i perioden 31. december 2016 – 1. november 2018, hvorefter [person1] overtog alle ejerandele.

Der er den 10. december 2018 overført 27.500 kr. fra konto [...08] tilhørende [virksomhed1] ApS til klagerens privat konto [...26].

Klageren har oplyst, at beløbet er betaling fra [person1] for klagerens andel af en lastbil.

Efter en konkret vurdering af sagens oplysninger, herunder at beløbet er modtaget i umiddelbar forlængelse af, at klageren har afstået [virksomhed1] ApS, finder Landsskatteretten, at det er med rette, at Skattestyrelsen har anset beløbet som værende en afståelsessum for selskabet.

Klagerens tab på anparter udgør således 22.500 kr.

Landsskatteretten stadfæster herved denne del af Skattestyrelsens afgørelse.