Kendelse af 05-09-2023 - indlagt i TaxCons database den 12-10-2023

Journalnr. 22-0068232

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2017
Afgiftspligtig gave	41.200 kr.	0 kr.	Nedsættes til 0 kr.
Indkomståret 2018
Afgiftspligtig gave	611.400 kr.	11.400 kr.	Nedsættes til 11.400 kr.
Indkomståret 2019
Afgiftspligtig gave	118.300 kr.	68.300 kr.	Nedsættes til 68.300 kr.

Faktiske oplysninger

Klagerens mor, [person1], døde den 13. oktober 2018. Klagerens far, [person2], sad herefter i uskiftet bo indtil hans egen død den 29. november 2020.

Klagerens forældre boede på [adresse1], [by1], frem til den 10. juni 2018, hvor de flyttede på plejehjemmet [plejehjem1] på [adresse2], [by2].

Klageren har i hele perioden boet på [adresse3], [by3].

Boet efter [person2] samt det uskiftede bo efter [person1] blev udlagt til privat skifte med advokat [person3] som kontaktperson. Boopgørelsen blev sendt til Skifteretten og Skattestyrelsen den 28. maj 2021, hvor kontaktpersonen på vegne af klageren og klagerens søster havde underskrevet og godkendt opgørelsen.

Forældrenes fælles formue udgjorde ifølge Skattestyrelsens oplysninger 4.644.547 kr. den 31. december 2017. Formuen udgjorde ifølge åbningsstatus/boopgørelse pr. 29. november 2020 1.864.187 kr.

Skattestyrelsen har lavet følgende opgørelse over kontanthævninger foretaget på klagerens fars bankkonti [...68] og [...51] i [finans1] samt morens bankkonti [...12] og [...86] i [finans1]:

Indkomståret 2017
Dato	tekst	Beløb
Konto [...68] [person2]
03-04-2017	Udbetaling	10.000
02-05-2017	Udbetaling	25.000
17-09-2017	Pengeautomat kl 17.31 - 2375 [by1]	5.000
21-09-2017	Pengeautomat kl. 11.42 - 2375 [by1]	10.000
19-10-2017	Pengeautomat kl. 11.29 - 2375 [by1]	10.000
06-11-2017	pengeautomat kl. 11.22 - 2375 [by1]	15.000
13-11-2017	pengeautomat kl. 10.57 - 2375 [by1]	15.000
11-11-2017	pengeautomat kl. 14.06 - 2375 [by1]	5.000
02-12-2017	pengeautomat kl. 13.40 - 2375 [by1]	5.000
Konto [...86] [person1]
04-01-2017	Udbetaling	5.000
04-09-2017	Udbetaling	25.000
Konto [...12] Ulla [person1]
04-01-2017	Udbetaling	7.000
02-02-2017	Udbetaling	8.000
10-03-2017	Udbetaling	6.000
02-05-2017	Udbetaling	10.000
01-06-2017	Udbetaling	10.000
04-07-2017	Udbetaling	10.000
01-08-2017	Udbetaling	10.000
01-09-2017	Udbetaling	10.000
19-10-2017	Pengeautomat kl. 11.30 - 2375 [by1]	10.000
13-11-2017	Pengeautomat kl. 10.58 - 2375 [by1]	15.000
13-11-2017	Pengeautomat kl. 14.07 - 2375 [by1]	5.000
04-12-2017	Pengeautomat kl. 13.41 - 2375 [by1]	5.000

Konto [...51] [person2]
04-01-2017	Udbetaling	20.000
02-02-2017	Udbetaling	20.000
01-06-2017	Udbetaling	10.000
04-07-2017	Udbetaling	10.000
01-09-2017	Udbetaling	10.000
04-09-2017	Udbetaling	20.000
	Sum 2017	326.000
Indkomståret 2018
Dato	tekst	Beløb
Konto [...68] [person2]
01-02-2018	Pengeautomat kl. 13.30 - 2375 [by1]	15.000
07-02-2018	pengeautomt kl. 11.02 - 2375 [by1]	15.000
16-02-2018	pengeautomat kl. 15.41 - 2375 [by1]	15.000
08-03-2018	udbetaling	120.000
15-03-2018	pengeautomat kl. 15.18 - 2375 [by1]	15.000
27-03-2018	pengeautomaat kl. 11.56 - 2375 [by1]	10.000
02-04-2018	pengeautomat kl. 15.06 - 2375 [by1]	5.000
15-04-2018	pengeautomat kl. 14.11 - 2375 [by1]	5.000
23-04-2018	udbetaling	250.000
05-05-2018	pengeautomat kl. 14.03 - 2375 [by1]	5.000
11-05-2018	pengeautomat kl. 16.10 - 2375 [by1]	5.000
12-05-2018	pengeautomat kl. 11.01 - 2375 [by1]	5.000
02-06-2018	pengeautomat kl. 13.32 - 2375 [by1]	5.000
15-06-2018	pengeautomat kl. 12.56 - 0106 [adresse4]	15.000
19-06-2018	pengeautomat kl. 15.57 - 2130 [adresse4]	15.000
18-07-2018	Pengeautomat kl 15.50 2252 [by2]	15.000
02-08-2018	Pengeautomat kl 17.21 2252 [by2]	5.000
12-08-2018	Pengeautomat kl. 16.15 2256 [by4]	5.000
22-08-2018	pengeautomat kl 13.13 0106 [adresse4]	15.000
07-09-2018	udbetaling	100.000
14-10-2018	Pengeautomat kl 15.02 2252 [by2]	5.000
17-10-2018	Fremmed valuta	9.115
17-10-2018	Udbetaling	50.000
11-11-2018	pengeautomat kl 11.48 - 2252 [by2]	5.000
konto [...12] [person1]
07-02-2018	Pengeautomat kl. 10.58 - 2375 [by1]	10.000
13-02-2018	Pengeautomat kl. 14.58 - 2375 [by1]	1.000
16-02-2018	Pengeautomat kl. 15.39 - 275 [by1]	10.000
26-02-2018	Pengeautomat kl. 13.46 - 2375 [by1]	5.000
08-03-2018	Udbetaling	10.000
15-03-2018	Pengeautomat kl. 15.20 - 2375 [by1]	15.000
27-03-2018	Pengeautomat kl. 11.57 - 2375 [by1]	10.000
03-04-2018	Pengeautomat kl. 15.05 - 2375 [by1]	5.000
16-04-2018	Pengeautomat kl. 14.10 - 2375 [by1]	5.000
23-04-2018	Pengeautomat kl. 14.04 - 2370 [by1]	15.000
07-05-2018	Pengeautomat kl. 14.02 - 2375 [by1]	5.000
11-05-2018	Pengeautomat kl. 16.11 - 2375 [by1]	5.000
04-06-2018	Pengeautomat kl. 13.33 - 2375 [by1]	5.000
29-06-2018	Pengeautomat kl. 15.40 - 2130 [adresse4]	15.000
02-07-2018	Pengeautomat k. 11.43 - 2375 [by1]	15.000
18-07-2018	Pengeautomat kl. 15.51 - 2252 [by2]	15.000
02-08-2018	Pengeautomat kl. 17.19 - 2252 [by2]	5.000
13-08-2018	Pengeautomat kl. 16.14 - 2256 [by4]	5.000
22-08-2018	Pengeautomat kl. 13.11 - 0106 [adresse4]	15.000
07-09-2018	Udbetaling	50.000
05-10-2018	Pengeautomat kl. 19.17 - 2252 [by2]	5.000
	Sum 2018	935.115
Indkomståret 2019
Dato	tekst	Beløb
Konto [...68] [person2]
06-02-2019	Pengeautomat 14.51 - 2130 [adresse4]	10.000
13-02-2019	Pengeautomat 15.55 - 2130 [adresse4]	10.000
19-03-2019	Pengeautomat 11.23 - 2252 [by2]	15.000
31-03-2019	Pengeautomat kl, 13.47 - 2252 [by2]	5.000
28-05-2019	pengeautomat kl. 13.44 - 2130 [adresse4]	15.000
29-05-2019	Pengeautomat kl.12.26 - 2130 [adresse4]	15.000
11-06-2019	Pengeautomat kl 15.53 - 2130 [adresse4]	5.000
14-06-2019	Pengeautomat 14.32 - 2130 [adresse4]	15.000
30-07-2019	Pengeautomat 13.48 - 2252 [by2]	15.000
26-09-2019	Pengeautomat 13.30 - 2130 [adresse4]	15.000
30-09-2019	Pengeautomat kl 12.48 - 2252 [by2]	5.000
01-10-2019	Pengeautomat kl. 14.48 - 2130 [adresse4]	15.000
04-10-2019	Pengeautomat kl,15.50 - 2130 [adresse4]	15.000
08-11-2019	Pengeautomat kl 12.12 -2130 [adresse4]	10.000
11-11-2019	Pengeautomat kl. 1.29 2130 [adresse4]	15.000
22-11-2019	Pengeautomat kl 11.52 -2130 [adresse4]	15.000
09-12-2019	Pengeautomat 10.32 - 5508 [adresse5]	15.000
10-12-2019	Pengeautomat 14.13 5508 - [adresse5]	15.000

17-12-2019	Pengeautomat 12.37 - 2130 [adresse4]	15.000
	Sum 2019	240.000

Hævninger i pengeautomaterne er frem til den 2. juni 2018 alle foretaget hos [finans1], [adresse6], [by1]. I perioden fra den 15. juni 2018 og frem er hævningerne foretaget i:

•	[by5] servicefilial, [adresse7], [by6],
•	[by7] afdeling, [adresse8], [by6],
•	[by2] afdeling, [adresse9], [by2]
•	[by4] afdeling, [adresse10], [by4]
•	[by8] afdeling, [adresse11], [by9]

Der er desuden overført en del beløb til både klageren, klagerens søster samt klagerens tre børnebørn i alle tre indkomstår.

Der er overført følgende beløb fra farens bankkonto [...68] i [finans1] og overførsler fra morens bankkonto [...12] i [finans1] til klageren:

Dato	Posteringstekst	Beløb
16-02-2017	Bgs [person4]	11.000,00
17-03-2017	bgs [person4]	6.000,00
03-05-2017	bgs [person4]	50.000,00
29-12-2017	Bgs [person4]	50.000,00
I alt		117.000,00
Dato	Posteringstekst	Beløb
02-01-2018	bgs [person4]	50.000,00
21-03-2018	bgs [person4]	30.000,00
14-08-2018	bgs hilsen mor ([person4] if. boet)	60.000,00
I alt		140.000,00
Dato	Posteringstekst	Beløb
04-01-2019	[person4]	64.000,00
17-01-2019	kontant fra [person4] (hævet på konto)	10.000,00
15-02-2019	[person4]	60.000,00
I alt		134.000,00

[finans1] har oplyst, at der ikke har været givet fuldmagt til hverken farens eller morens bankkonti.

Det fremgår af kontoudtogene, at der hver måned betales for plejehjemsplads og kost til 2 personer – første gang den 20. august 2018. Den 22. juni 2018 blev der betalt for en person, og efter [person1]s dødsfald betales der for kost til en person.

Der er afholdt udgifter hos [virksomhed1] med 11.982 kr. i 2017, 11.985 kr. i 2018, 7.771 kr. i 2019 og 1.803 kr. i 2020.

Der fremgår køb af kontoudtogene i 2018, og at der er købt dagligvarer for 26.194 kr. og 10.797 kr. i 2019 og 13.171 kr. i 2020. Indkøbene er for en stor dels vedkommende sket i [dagligvarebutik1] i [by10].

Den 8. august 2019 er der købt brænde for 2.195 kr. hos [virksomhed2], og den 9. november 2020 er der betalt 582 kr. til [virksomhed3].

Den 20. februar 2020 er der betalt 35.000 kr. til [virksomhed4], og den 26. februar 2020 er der betalt 17.795 kr. til [virksomhed5]. Begge dele er ifølge boet gaver til [person4].

Der er handlet i grænsebutikkerne for 15.200 kr. i 2019 og 11.911 kr. i 2020.

Derudover er der diverse hævninger på afdødes konti til Ældresagen, Apotek, taxa, sygeforsikring Danmark, licens mm.

Skattestyrelsen har konstateret, at klagerens formue er steget fra at være negativ i 2017 med 396.403 kr. til at være positiv med 1.291.075 kr. i 2018.

Klageren havde ikke nogen indtægter i indkomstårene 2019 og 2020. På trods heraf forbliver hans formue på samme niveau i indkomstårene.

Den 29. september 2021 har boets kontaktperson oplyst følgende til Skattestyrelsen:

”(...)

Arvingen [person4] oplyser, at [person2] var meget glad for at invitere på frokost ude i byen samt meget glad for at køre til Tyskland og handle ind i grænsebutikkerne. Arvingen oplyser tillige, at han har haft adgang til [person2]s dankort efter aftale med [person2], da [person4] har hjulpet afdøde med indkøb m.m.”

Samtidig sendte boets kontaktperson en oversigt over gaver, der var givet til bl.a. klageren. Heraf fremgik, at der var givet gaver til klageren på 100.000 kr. i indkomståret 2017, 140.000 kr. i indkomståret 2018 og 124.000 kr. i indkomståret 2019.

Klageren kom den 19. oktober 2021 med følgende supplerende bemærkninger til sagen:

”(...)

[person4] oplyser, at Skattestyrelsen har misforstået hans brug af afdøde [person2]s dankort. [person4] har på intet tidspunkt tidligere end medio 2019 hverken haft adgang eller gjort brug af afdødes dankort. [person4] har ikke haft fuldmagt til nogen konti – ingen pinkoder eller andet, så det har på ingen måde været muligt for [person4] at hæve beløb af den størrelsesorden, som er nævnt. Afdøde har selv stået for det hele økonomien, indkøb m.m. indtil midten af 2019, hvor han måtte have hjælp, da han begyndte at se meget dårligt.

[person4] oplyser, at han ”aldrig har sat sine ben på nogen [adresse12] eller i [by2]. Skulle jeg være kørt frem og tilbage fra Fyn bare for at hæve penge. Jeg var ikke engang med til flytningen fra Fyn”.

[person4] oplyser, at han ikke har misbrugt afdødes dankort, men alene har haft adgang for at hjælpe afdøde. Et barnebarn, [person5], vil kunne bekræfte dette, herunder bekræfte afdødes forbrug. Afdøde var ikke tilfreds med maden på plejehjemmet. Derfor alle de indkøb af madvarer, så [person4] kunne lave mad til afdøde flere gange om ugen. Afdøde var tidligere modstandsmand (er også tildelt begravelseshjælp fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring som følge heraf) og ingen skulle fortælle afdøde, hvad han skulle eller ikke skulle bruge sine penge på. Afdøde gav øl og vin hver dag og var også meget glad for snaps (derfor de mange ture og indkøb i Tyskland, ligesom plejepersonalet også blev sendt i byen for at købe snaps). Han både nød og bød andre på laks, rejer, hummersalat m.m. Afdøde ønskede et så festligt liv som muligt og var ikke tilfreds med behandlingen og forplejningen på plejehjemmet. Afdøde tog også selv med til Tyskland.

(...)”

Klageren har supplerende telefonisk den 8. december 2021 oplyst følgende til Skattestyrelsen:

”[person2] havde haft et meget højt forbrug og mange mennesker omkring sig. Han drak f.eks. 8 øl til frokost. [person4] og hans datter købte ind og lavede mad til afdøde 2 gange om ugen. Afdøde gav øl i lange baner på plejehjemmet.

(...)

[person4] fortalte at han ikke har hævet nogen penge mens de boede på Fyn. Måske har hans søster. Hans søster stod for flytningen helt alene. Hans mor var på privathospital i [by11] under flytningen. Der er ikke nogle hævninger der kan kontooverførsler der kan henføres til flytningen i kontoudtogene fra banken. [person4]s søster var alene med deres far under flytningen, hvilket afstedkom en masse ballade. Hvis der var kontanter i huset må det være hans søster der har taget dem.

[person4] omlagde sit lån i 2017, men optog ikke yderligere lån. Der er muligvis sket en dobbelt indberetning af restgæld til Skattestyrelsen pr. 31-12-2021, hvilket gør at hans gæld stiger 31. december 2017.

Afdøde kom til Sjælland af nød mere end af lyst. Han ville gerne se den gamle lejlighed på Fyn efter flytningen, så [person4] kørte ham over og så den tomme lejlighed.

(...)

[person4] har bl.a. levet af de overførte gaver fra far, og hans datter [person5] har boet sammen med ham og været med til at betale gildet. Hun er flyttet efter hans far døde.

Afdødes udgifter til [virksomhed1] skyldes, at [person4] kørte afdøde til [by12] hver 14 dag.

[person4] syntes det er en håbløs sag og mente ikke vi vidste hvor meget det krævede at passe en gammel mand.

[person4] fik først adgang til afdødes dankort efter hans mor døde. Afdøde har ikke givet ham kontante gaver. Måske har han fået andre på plejehjemmet til at hæve penge – han var altid omgivet af en masse – bl.a. en [person6] som var en ven der nu er død.”

Den 23. marts 2022 har Skifteretten videresendt følgende forklaring fra klageren til Skattestyrelsen:

“(...)

Som udtalt før, har jeg ikke haft indblik i hvor mange kontanter mine forældre hævede, ej heller ikke holdt øje med hvad de specifikt brugte deres penge på.

Det er ikke nogen hemmelighed, at mine forældre altid har haft en god livsstil. De har kunne købe hvad de ville, om det har været services, materielle ting eller oplevelser. Dette er en kendsgerning. I takt med, at denne sag har kørt, er jeg også blevet oplyst om et konstant forbrug af en størrelsesorden, som jeg ikke havde indblik i før. Derudover, er det først gået op for mig nu, at der i opgørelsen over kontanthævninger henvises til 3 konti. Jeg er efter egen forståelse i forbindelse med denne sag kun blevet bekendtgjort med kontoudtog fra min Fars konto: [...68].

(...)

Nærmere omkring forbrug, vil jeg påpege igen, at mine forældre har en historik med at give gaver til familien. Der er ikke noget der er skjult og alle gaver forekommer tydeligt i form af overførsler eller kreditkort transaktioner. Disse skal der selvfølgelig betales afgifter af og som det fremkommer af oplægget allerede efter min forståelse indberettet.

Udover, de gaver som familiemedlemmer har modtaget, fortalte mine forældre mig ikke hvad de gjorde med deres penge før eller efter de tog på plejehjem. Dette forekommer mig meget normalt.

Hvis mine tidligere udtalelser ang. hvem der har hævet, har været uklare vil jeg understrege igen, at mine forældre selv stod for deres kontanthævninger indtil midt 2019. Indtil da har min far selv gået over og handlet, og deltaget i et normalt liv for mand i slutningen af 90’erne der stadig kan gå ud af sin egen hoveddør. Jeg noterer mig, at min søster [person7] i sin redegørelse har pointeret vores forældres helbred nærmere.

Min far har altid været meget optaget af, at styre sine finanser selv og bruge sine penge, som han ville. Da han bliver mindre mobil beder han mig, om at handle ind for ham samt div. ting han nu ikke selv kunne håndtere mere. Det forekom mig derfor ikke pudsigt, at han ville have, at jeg hævede for ham nu når han ikke kunne så meget selv mere.

Det er vigtigt for mig at pointere et jeg ikke havde adgang til min fars dankort før efter min mors død. Det er også påfaldende at min søster skal kommentere på hvor mange gange vi lavede aftensmad m.m. til min far eftersom hun stort set ALDRIG var der.

Jeg spurgte ikke min far ind til hvad han brugte pengene til og ærligt så gik jeg ikke så meget op i det, da det på daværende tidspunkt var mere optaget af at gøre min fars sidste tid så god som mulig. Han var en mand med stærke meninger og et større temperament - jeg blandede mig simpelthen udenom.

(...)”

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at der for indkomstårene 2017, 2018 og 2019 er ydet klageren afgiftspligtige gaver på henholdsvis 41.200 kr., 611.400 kr. og 118.300 kr. fra klagerens nu afdøde mor og far.

Skattestyrelsen har som begrundelse herfor anført følgende:

”Skattestyrelsen har konstateret, at der er sket hævninger og udbetalinger fra [person1] og [person2]s bankkonti, der ligger over hvad der skønnes at være et normalt forbrug.

Ved vurderingen er der henset til at der, ud over gaver i form af bankoverførsler til børn, sviger-barn og børnebørn, er hævet store kontante beløb. Typisk er der hævet mellem 5.000 kr. og helt op til 250.000 kr. adgangen. I 2017 drejer det sig om i alt 326.000 kr., i 2018 er det 935.115 kr., og i 2019 er det 240.000 kr. I 2020 udgør hævningerne 31.000 kr.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at andre end afdøde har anvendt dankortet til hævninger og forbrug, som ikke er tilgået afdøde. Der henses her til de store beløb der hæves, samt til at der bl.a. er købt brænde, betalt for strøm hos [virksomhed3], købt en bil og betalt til [virksomhed5]. Derudover er der hver måned trukket for udgifter i størrelses orden 1.000 – 1.400 kr. hos [virksomhed1] på trods af afdøde ikke havde nogen bil., og indkøbt dagligvarer på trods af afdøde havde kost og logi på plejehjemmet.

De mange hævninger anses at være af en størrelse, der ligger langt over hvad man kan forvente et ældre ægtepar og senere en ældre herre på plejehjem kan nå at bruge. På samme vis forekommer det kontante forbrug inden ægteparret flyttede på plejehjem usædvanligt stort.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at det er [person4] har foretaget hævninger og betalinger, som ikke vedrører afdøde. Ved vurderingen er der henset til, at boets kontaktperson i brev af 29. september 2021 har oplyst, at arvingen [person4] har haft adgang til [person2]s dankort efter aftale, da han har hjulpet afdøde med indkøb m.m. Derudover er hævningerne inden flytningen fra [by1] er sket på [adresse13] i [by1], på trods af der ligger hæveautomater tættere på afdødes bopæl. Efter flytningen til plejehjemmet i [by2] sker en stor del af hævningerne på [adresse8], hvilket er 20 km fra plejehjemmet, men ca. 5 km fra [person4]s bopæl i Kastrup. Det fremgår endvidere af brev fra boet at nogle af de afholdte udgifter (køb af bil og [virksomhed5]) i opgørelsen af over gaver er anført som gave til [person4].

Skattestyrelsen har opgjort kontant gaverne skønsmæssigt således:

2017:

Hævet kontanter if. kontoudtog fra banken 326.000
Ægteparrets skønnede udgifter til dagligvarer 12 x 10.000 = -120.000

Rest 206.000

Skønnet gave afrundet til 200.000

2018:

Hævet kontanter if. kontoudtog fra banken 935.115

Afdødes skønnede udgifter:

6 måneder i egen lejlighed: 6 x 10.000 = 60.000

6 måneder på plejehjem med kost og logi: 6 x 5.000 = 30.000 -90.000

Rest 845.115

Skønnet gave afrundet til 840.000

2019:

Hævet kontanter if. kontoudtog fra banken 240.000

Afdødes skønnede udgifter 12 x 5.000 = -60.000

Rest 180.000

Skønnet gave 180.000

I 2020 anses hævningerne ikke at overstige afdødes forbrug, hvorfor der ikke skønnes at være givet gaver ud over de overførte.

Ved udøvelsen af skønnet er der henset til, at der i perioden 1. januar 2017 til 20. juni 2018 er tale om et ægtepar på mellem 90 og 95 år som bor i en lejlighed i [by1], og som tilsyneladende betaler deres dagligvarer med kontanter. Fra juni 2018 og frem bor de på plejehjem, og betaler for både kost og logi. [person1] afgik ved døden i oktober 2018, og [person2] var 97 år da han afgik ved døden.

Ved opgørelen af forbruget er der henset til Danmarks statistiks oplysninger om det gennemsnitlige forbrug til fødevare og ikke-alkoholiske drikkevarer udgør 37.966 kr. om året pr. husstand, og den omstændighed at der var betalt for kost og logi fra juni 2018. Derudover er der henset til at der i 2019 og 2020 er sket indkøb i grænsebutikkerne og i 2019 og frem i dagligvareforretninger.

På den baggrund er det Skattestyrelsens opfattelse, at der er givet følgende gaver der overstiger grænsen i boafgiftslovens § 22:

[person4]:

2017:

Gaver overført til [person4]s bankkonto jf. ovenfor 117.000

Skønnede kontante gaver opgjort ovenfor 200.000

I alt 317.000

Bundfradrag gave fra [person4]s mor 62.900

Bundfradrag gave fra [person4]s far 62.900 -125.800

Afgiftspligtig gave 191.200

Gaveafgift 15 % af 191.200 = 28.680 kr.

2018:

Gaver overført til [person4]s bankkonto jf. ovenfor 140.000

Skønnede kontante gaver opgjort ovenfor 840.000

I alt 980.000

Bundfradrag gave fra [person4]s mor 64.300

Bundfradrag gave fra [person4]s far 64.300 -128.600

Afgiftspligtig gave 851.400

Gaveafgift 15 % af 851.400 = 127.710 kr.

2019:

Gaver overført til [person4]s bankkonto jf. ovenfor 134.000

Skønnede kontante gaver opgjort ovenfor 180.000

I alt 314.000

Bundfradrag gave fra [person4]s far -65.700

Afgiftspligtig gave 248.300

Gaveafgift 15 % af 248.300 = 37.245 kr.

(...)

1.6 Skattestyrelsens fornyede forslag

Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at der er hævet flere kontanter end afdøde og dennes ægtefælle har kunnet nå at anvende, idet hævningerne især i 2018 langt overstiger et normalt forbrug.

Der henses til at der i 2017 er hævet 326.000 kr., i 2018 er der hævet 935.115 kr., i 2019 er der hævet 240.000 kr. og i 2020 er der hævet 31.000.

Ved vurderingen er der henset til, at der ud over hævningerne er der brugt betalingskort hos [virksomhed1] for gennemsnitligt mellem 640 kr. og 900 kr. om måneden. Dankortet ses ikke anvendt til køb af dagligvarer før i juni 2019, hvorfor det er Skattestyrelsens opfattelse at dagligvarer blev indkøbt ved brug af kontanter.

Da ægteparret flytter på plejehjem i juni 2018 betales der for mad på plejehjemmet. I februar 2019 begynder der at blive afholdt udgifter til indkøb i [grænsebutik] med dankort. Der er således indkøbt for 5.609 kr. i februar 2019, 4.911 kr. i juli 2019, 4.013 kr. i december 2019, 3.892 kr. i marts 2020 og 5.061 i juni 2020 og 2.968 kr. i september 2020. Det svarer til et samlet indkøb for 14.533 kr. i 2019. I juni 2019 begynder der at figurere indkøb af dagligvarer via dankortet på 10.797 kr. i 2019 og 13.171 kr. i 2020.

På den baggrund er det Skattestyrelsens opfattelse, at der er foretaget hævninger, som anses for anvendt til gaver ud over de overførsler som boet har anført som gaver, idet det kontante forbrug langt overstiger et normalt privatforbrug. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at det meste af afdødes forbrug er dækket ved dankorts indkøb af dagligvarer, drikkevarer i [grænsebutik] og den omstændighed at der er kost og logi på plejehjemmet fra juni 2018 hvor afdøde flytter på plejehjem. I perioden før afdøde flyttede på plejehjem er det Skattestyrelsens opfattelse at ægteparret har foretaget indkøb af dagligvarer ved brug af kontanter.

Ved vurderingen af hvem der har modtaget gaverne er der henset til, at det if. det oplyste var [person4] der har haft adgang til at benytte afdødes dankort, siden medio 2019 if. det af boet oplyste. Derudover fremgår det af afdøde bankkonti at der er indkøbt bil og udgifter til [by5] trafikskole, som if. det oplyste er gaver til [person4]. På den baggrund har Skattestyrelsen konstateret, at [person4] har haft adgang til afdødes dankort. Derudover har Skattestyrelsen konstateret, at [person4] ikke har haft nogen indtægter i 2019 og 2020, og hans formue er steget fra at være negativ i 2017 med 396.403 kr. til at være positiv med 1.291.075 kr. i 2018. På trods af at [person4] ikke har haft nogen indtægter i indkomstårene 2019 og 2020 forbliver hans formue på samme niveau i 2019 og 2020.

På den baggrund er det Skattestyrelsens opfattelse at det er [person4] der har modtaget kontante gaver fra afdøde.

Boet har den 19. oktober 2021 anmodet Skattestyrelsen om at revurdere sin opfattelse/beregninger, og har oplyst at [person4] og dennes datter [person5] om ønsket deltager i et møde med Skattestyrelsen, hvori afdødes ”levevis og mønster” kan belyser nærmere, ligesom det også er muligt at en af plejerne fra Plejehjemmet kan deltage.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at et evt. møde bør ligge i skifterettens regi, da Skattestyrelsen ikke kan indkalde vidner. Såfremt boet ønsker at der skal indkaldes vidner til vidneafhøring bedes dette meddelt Skattestyrelsen, som så kan rette henvendelse til skifteretten.

Skattestyrelsen har på baggrund af de modtagne oplysninger om afdødes forbrug, levevis og gavmildhed revurderet det foretagne skøn således:

Skattestyrelsen har opgjort kontant gaverne skønsmæssigt således:

2017:

Hævet kontanter if. kontoudtog fra banken 326.000
Ægteparrets skønnede udgifter til dagligvarer 12 x 20.000 = 240.000

Rest 86.000

Skønnet gave afrundet til 85.000

2018:

Hævet kontanter if. kontoudtog fra banken 935.115

Afdødes skønnede udgifter:

6 måneder i egen lejlighed: 6 x 20.000 = 120.000

6 måneder på plejehjem med kost og logi: 6 x 8.000 = 48.000 168.000

Rest 767.115

Skønnet gave afrundet til 760.000

2019:

Hævet kontanter if. kontoudtog fra banken 240.000

Afdødes skønnede udgifter 12 x 8.000 = 96.000

Rest 144.000

Skønnet gave 140.000

På den baggrund er det Skattestyrelsens opfattelse, at der er givet følgende gaver der overstiger grænsen i boafgiftslovens § 22:

[person4]:

2017:

Gaver overført til [person4]s bankkonto jf. ovenfor 117.000

Skønnede kontante gaver opgjort ovenfor 85.000

I alt 202.000

Bundfradrag gave fra [person4]s mor 62.900

Bundfradrag gave fra [person4]s far 62.900 -125.800

Afgiftspligtig gave 79.200

Gaveafgift 15 % af 79.200 = 11.880 kr.

2018:

Gaver overført til [person4]s bankkonto jf. ovenfor 140.000

Skønnede kontante gaver opgjort ovenfor 760.000

I alt 900.000

Bundfradrag gave fra [person4]s mor 64.300

Bundfradrag gave fra [person4]s far 64.300 -128.600

Afgiftspligtig gave 771.400

Gaveafgift 15 % af 771.400 = 115.710 kr.

2019:

Gaver overført til [person4]s bankkonto jf. ovenfor 134.000

Skønnede kontante gaver opgjort ovenfor 96.000

I alt 230.000

Bundfradrag gave fra [person4]s far -65.700

Afgiftspligtig gave

Gaveafgift 15 % af 164.300 = 24.645 kr.

(...)

1.7 Skattestyrelsens endelige afgørelse

På baggrund af de fra skifteretten modtagne forklaringer og de oplysninger der er afgivet både telefonisk og skriftligt har Skattestyrelsen vurderet det foretagne skøn på ny.

Afdødes søn [person4] oplyser at der er en fejl i Skattestyrelsens opgørelse idet der er overført en gave til ham den 21. marts 2018 på 30.000 kr. og ikke 50.000 kr. som anført på side 3 i denne sagsfremstilling. Der er tale om en skrivefejl ved afskrift af boets bemærkninger, og ved opgørelsen af gaver har Skattestyrelsen medtaget 30.000 kr. ved sammentællingen.

Hævningerne er sket på følgende konti:

Konto [...68] tilhørende [person2]

Konto [...86] tilhørende [person1]

Konto [...12] tilhørende [person1]

Konto [...51] tilhørende [person2]

Derudover er det oplyst, at afdøde gav barnebarnet [person5] et kørekort og tillæg til bilkøb i 2020. Disse beløb fremgår af kontoudtogene og udgør 17.795 kr. til [virksomhed5] og 35.000 kr. til Fyns bilsalg i februar 2020.

Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at der er sket følgende konkrete bankoverførsler [person4], som skal gaveafgiftsberigtiges i henhold til boafgiftsloven:

	[person4]
	Søn
2017	117.000
2018	140.000
2019	134.000
2020	119.895

Derudover er der hævet et betydeligt antal kontanter både af afdøde og førstafdøde i årene 2017 til 2019. Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at en del af disse kontanter er tilfaldet afdødes søn [person4]. Ved vurderingen er der henset til, den omstændighed at det er sønnen der har været i besiddelse af afdødes dankort, og at en del af hævningerne er foretaget tæt på sønnens bopæl.

Vurderingen understøttes, efter Skattestyrelsens opfattelse, endvidere af at [person4]s formue er steget fra 901.129 kr. i 2016 til 1.112.119 kr. i 2020. Dette sker på trods af han ikke har haft nogen indtægter siden august 2018. Derudover har [person4] købt en 1 år gammel bil i 2020, og har haft udgifter til faglig kontingent og a-kasse, renteudgifter, ejendomsskatter, renovation, varme, strøm mm på sin ejendom. Hertil kommer sædvanlige leveomkostninger.

Hans datter har i en periode været tilmeldt [person4]s adresse, men hun anses ikke at have bidraget væsentligt til [person4]s udgifter, da hun har sparret en stor del af sin indkomst op. Endvidere må det skønnes at hun har haft egne leveomkostninger.

Ved Skattestyrelsens fornyede skøn over hvor stor en del af de foretagne hævninger der kan henføres til afdøde og dennes ægtefælles forbrug, har Skattestyrelsen delvist imødekommet de modtagne indsigelser og opgjort restbeløbet som anses at have tilfaldet sønnen [person4] på ny. Ved det fornyede skøn tages der ud over det almindelige forbrug hensyn til flytteudgifter, transport med [virksomhed6], indskud i ny bolig mm, samt et vist forbrug til øl og snaps, samt den omstændighed at afdøde var gavmild over for de øvrige beboere.

2017:

Hævet kontanter if. kontoudtog fra banken 326.000
Ægteparrets skønnede udgifter til dagligvarer 12 x 20.000 = 240.000

Rest 86.000

Skønnet gave afrundet til 50.000

2018:

Hævet kontanter if. kontoudtog fra banken 935.115

Afdødes skønnede udgifter:

6 måneder i egen lejlighed: 6 x 20.000 = 120.000

6 måneder på plejehjem med kost og logi: 6 x 15.000 = 90.000

Flytteudgifter, indskud mm 100.000 310.000

Rest 625.000

Skønnet gave afrunde til 600.000

2019:

Hævet kontanter if. kontoudtog fra banken 240.000

Afdødes skønnede udgifter 12 x 15.000 = 180.000

Rest 60.000

Skønnet gave afrunde til 50.000

På den baggrund er det Skattestyrelsens opfattelse, at der er givet følgende gaver der overstiger grænsen i boafgiftslovens § 22:

[person4]:

2017:

Gaver overført til [person4]s bankkonto jf. ovenfor 117.000

Skønnede kontante gaver opgjort ovenfor 50.000

I alt 167.000

Bundfradrag gave fra [person4]s mor 62.900

Bundfradrag gave fra [person4]s far 62.900 -125.800

Afgiftspligtig gave 41.200

Gaveafgift 15 % af 41.200 = 6.180 kr.

2018:

Gaver overført til [person4]s bankkonto jf. ovenfor 140.000

Skønnede kontante gaver opgjort ovenfor 600.000

I alt 740.000

Bundfradrag gave fra [person4]s mor 64.300

Bundfradrag gave fra [person4]s far 64.300 -128.600

Afgiftspligtig gave 611.400

Gaveafgift 15 % af 611.400 = 91.710 kr.

2019:

Gaver overført til [person4]s bankkonto jf. ovenfor 134.000

Skønnede kontante gaver opgjort ovenfor 50.000

I alt 184.000

Bundfradrag gave fra [person4]s far -65.700

Afgiftspligtig gave 118.300

Gaveafgift 15 % af 118.300 = 17.745 kr.

(...)”

Af Skattestyrelsens udtalelse af 1. september 2022 fremgår:

”Der er bl.a. anført i klagen, at der er tale om utroværdig beløb og spekulativ fremgangsmåde fra Skattestyrelsens side.

Dette kan ikke genkendes, da Skattestyrelsens afgørelse er bygget på fakta og kendsgerninger, såsom konkrete pengeoverførsler, klagerens brug af gavegivers dankort samt oplysningerne om klagerens formue i de år, hvor Skattestyrelsen har konstateret, at klageren har modtaget gaver fra sine nu afdøde forældre.

Skattestyrelsen har således meget grundigt oplyst sagen, før den endelige afgørelse er truffet. Der er også blevet sendt et fornyet forslag på baggrund af oplysningerne modtaget fra klageren.

Desuden finder vi, at skønsmæssig ansættelse af gavers værdi er bygget på et skøn, hvor der afsat større beløb til gavegiveres privat forbrug for den alderskategori, end det følger af tal fra Danmarks Statistik.

Den omstændighed, at hævninger på gavegivers konto skete efter gavegivers ønske og samtykke ændrer ikke på, at de udgør gaver.

Der er heller ikke underbygget af andre forhold, at klageren alene havde adgang til forældrenes hævekort i 6 mdr.

De 935.115 kr. var hævet fra [person1]s konto i 2018, hvor hun ifølge det oplyste led af demenssygdom og ikke kunne gå. Det er dermed ikke muligt, at hun selv har foretaget disse hævninger.

Klageren har indfriet et banklån på 600.000 ultimo 2017, men samtidig er hans indestående faldet med ca. 400.000 henover 2017.

Det er sket i december samtidig med at realkreditlånet er lagt om. Omlægningen har ikke frigivet penge, idet lånet var 1.500.000 og det nye er 1.510.000.

Vi henleder desuden opmærksomheden på adresser på de hæveautomater, hvor kontantbeløb blev hævet, se sagsfremstillingen.”

Skattestyrelsen har den 16. december 2022 indgivet bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling:

”Skattestyrelsen er ikke enig i forslag til sagens afgørelse og anmoder om retsmøde, hvis forslag til sagens afgørelse fastholdes af Skatteankestyrelsen.

I henhold til boafgiftslovens § 26, stk. 3, kan Skattestyrelsen foretage en skønsmæssig ansættelse af værdien af en gave, såfremt der ikke foreligger en rettidig anmeldelse af gaven.

Lovteksten i boafgiftslovens § 26, stk. 3, er indsat ved lov nr. 1354, der er vedtaget den 21. december 2012.

Følgende fremgår af de almindelige bemærkninger i afsnit 3.12.2.2 i L67, der er fremsat den 14. november 2012:

”Det foreslås derfor, at SKAT får mulighed for ud fra de foreliggende oplysninger at foretage en skønsmæssig ansættelse af værdien af gaver. Bestemmelsen tænkes kun anvendt i de tilfælde, hvor parterne ikke har indsendt gaveanmeldelse, men hvor det foreligger oplyst oftest via andre områder f.eks. dødsboområdet, eller hvor det er sandsynligt, at der er modtaget en gave.”

Endvidere fremgår følgende af de specielle bemærkninger:

”Muligheden tænkes anvendt, når SKAT får viden om, at der ikke er anmeldt en gave, eller at SKAT får en anledning til at tro, at der er givet gaver.”

Det fremgår således klart af både lovteksten og af lovforarbejderne, at Skattestyrelsen kan foretage en skønsmæssig ansættelse af værdien af gaver, når Skattestyrelsen får anledning til at tro, at der er givet gaver.

Vi skal venligst gøre opmærksom på, at SKM2016.414.BR omhandler hævninger, der er foretaget før vedtagelsen af boafgiftslovens § 26, stk. 3. Dette til trods fandt Byretten i SKM2016.414.BR, at der under de foreliggende omstændigheder var en formodning for, at de omhandlede hævninger skulle betragtes som en gave fra moderen til dennes søn.

I nærværende sag er det erkendt, at [person2] og [person1] løbende har givet gaver til børn og børnebørn, idet nogle af gaverne er dokumenteret som direkte bankoverførsler fra [person2] og [person1] til deres børn og børnebørn. Det er endvidere dokumenteret, at der ikke har været indgivet rettidig gaveanmeldelse i de tilfælde, hvor gaverne har oversteget de årlige afgiftsfrie bundfradrag.

Det er således uden for enhver tvivl, at Skattestyrelsen i nærværende sag er berettiget til at kunne foretage en skønsmæssig ansættelse af værdien af gaverne, idet Skattestyrelsen på baggrund af de foreliggende oplysninger har anledning til at tro, at der er givet gaver.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der er en formodning for, at [person2] og [person1] ikke selv har anvendt de væsentlige beløb, der er hævet i 2017, 2018 og 2019.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der i Skattestyrelsens afgørelse allerede er indarbejdet et privatforbrug for [person2] og [person1], der langt overstiger et normalt privatforbrug for et ældre ægtepar på mere end 90 år, der er berettiget til at bo på plejehjem.

På baggrund af lovteksten i boafgiftslovens § 26, stk. 3, og de ovenfor anførte bemærkninger i lovforarbejderne, hvoraf det blandt andet fremgår, at der kan foretages skønsmæssig ansættelse af en gave, når Skattestyrelsen har anledning til at tro, at der er givet gaver, er det Skattestyrelsens opfattelse, at det ikke er en forudsætning for, at Skattestyrelsen kan fastsætte en skønsmæssig ansættelse af gavens værdi, at Skattestyrelsen kan dokumentere, at de hævede beløb er tilgået klageren. På tilsvarende vis, er det Skattestyrelsens opfattelse, at det ikke har betydning for fastsættelse af en skønsmæssig ansættelse af gavens værdi, om klageren har fuldmagt til forældrenes konti. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at det er tilstrækkeligt, at der foreligger oplysninger, der tyder på, at der er givet gaver, hvilket klart gør sig gældende i nærværende sag.

Samlet set er det Skattestyrelsens opfattelse, at Skattestyrelsen berettiget har foretaget et realistisk skøn, der ikke er åbenbart urimeligt eller hviler på et forkert grundlag.”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at han ikke har modtaget afgiftspligtige gaver fra sine forældre i indkomståret 2017, og at han i indkomstårene 2018 og 2019 alene har modtaget afgiftspligtige gaver fra sine forældre på 11.400 kr. og 68.300 kr.

Klageren har til støtte herfor anført som følger:

”1: Utroværdigt beløb og spekulativ fremgangsmåde

Hoveddelen af sagsfremstilling hviler på skattestyrelsens antagelse, at kontanthævninger overstiger forventet forbrug af ægtepar. I forbindelse med gennemgang af boet er [person4] blevet pålagt at redegøre for hans forældres livsstil samt hvorfor de har hævet kontanter.

[person4] har flere gange fortalt, at hans forældres forbrugsvaner altid har været baseret på kontanter og dermed er det ham en umulig opgave at redegøre for alle køb hans forældre har lavet hen over en periode på 3 år. Der er altså tale om forbrug der er sket for op til 6 år siden. Han har prøvet at være behjælpelig ved at pointere at ægteparret altid har levet godt og er kendt for altid at ville have mange kontanter på sig.

Han har løbende gjort styrelsen opmærksom på de åbenlyse udgifter han kan komme i tanke om bl.a. flytte omkostninger, høreapparater, familieture, frisør, fodterapi, taxa, tandlæge, medicin og til sidst en begravelse.

Allerede siden sagens begyndelse har tilgangen til sagen fra skattestyrelsen side virket utrolig på kant med retslig praksis.

Kort sagt er der fremlagt et beløb der hvis ikke modbevist automatisk vil blive påskrevet at være tilgået [person4]. Med andre ord er det ikke skattestyrelsen der skal fremlægge konkrete beviser for at gaver i form af kontanter er tilgået [person4], men bevis byrden er placeret på [person4] der kun kan vise sin uskyld ved at redegøre for forældres privatøkonomi. Denne tvivlsomme tilgang ses tydelig da man siden sagens begyndelse, løbende har reduceret det beløb der gøres krav på. Nogle gange pga. fejl eller fordi man anerkender nyligt opgivet bud på omkostninger fra [person4].

Dermed er pointen der fremsættes her i klagen, at der er tale om et betalingskrav, der er baseret på et ‘restbeløb’ der for det første forekommer aldeles utroværdigt. Der kan være tusindvis af indkøb der er sket for de kontanter for 6 år siden, som hverken familiemedlemmer eller omgangskreds kender til. Men for det andet er dette betalingskrav også blevet pålagt på et helt skævt grundlag hvor den anklagede er blevet pålagt at bevise at kontanterne ikke er tilgået ham frem for at det er staten der skal fremlægge konkrete beviser for at han har modtaget gaver.

2: Der er ingen reelle beviser for at alle kontanter der ikke kan redegøres for på tværs af 4 konti ubeskåret, er tilgået [person4].

Når det kommer til fremlagte beviser i sagsfremstillingen, er der ikke meget at tage udgangspunkt i. Dog ønsker Anklagede her i klagen at adressere hvad han mener er de eneste to i hele oplægget.

1. [person4] havde adgang til Dankort

2. [person4]s formue er steget

3.1. [person4] havde adgang til Dankort

Det er skattestyrelsens opfattelse at andre end afdøde har anvendt dankort til hævninger som ikke er tilgået den afdøde.

De faktuelle forhold er at [person4] har haft adgang til og brugt afdødes dankort fra medio 2019. Dette valgte [person2] at gøre da han havde brug for hjælp med indkøb og hævninger i takt med, at hans helbred blev værre.

Det oplyses I sagsfremstillingen at opgørelsen af totalbeløbet af de kontante hævninger er udarbejdet ud fra 4 forskellige konti:

•	[...68] [person2]
•	[...86] [person1]
•	[...12] [person1]
•	[...51] [person2]

Vi gør Skatteankestyrelsen opmærksom på, at [person4] ikke har haft adgang til andre konti end den ene via. dankort fra sommer 2019 - [...68]. Perioden hvor [person4] havde adgang til denne konto udgør blot 6 måneder ud af den periode på 3 år Skattestyrelsen mener at have grundlag for, at [person4] har modtaget alle kontanter, der ikke kan redegøres for i form af gave.

Under hele sagen, har [person4] været åben over for styrelsen og redegjort for brugen af dankortet. Alle kontanthævninger er sket efter ønske fra [person2] og videregivet til ham ved besøg. Det fremkom [person4] usædvanligt, at hans far stadigvæk ønskede at have store mængder kontanter på sig, men følte ikke det var i hans sted at skulle spørge ind til eller pointere hvad han skulle bruge sine penge til. Dette mønster understøttes endvidere også af, at [person2]’s anmodning om kontanter faldt i takt med hans helbred blev dårligere.

Dermed burde skattestyrelsen som minimum udelukkende forholde sig til den ene konti og angivende tidsperiode, hvis man her ønsker at bruge [person4]s adgang til dankort, som bevis på at han har modtaget gaver udover det åbenlyse.

2: [person4]s formue er steget

Endvidere, fremlægger skattestyrelsen som bevis for at [person4] skulle have været modtager af disse kontanter, at [person4]s formue er steget med 200.000 på 4 år. En formue inkrementel på 50.000 om året der kan skyldes simple omprioriteringer af udgifter og det vil være umuligt at pege på en specifik omstændighed. Dog gør vi ankestyrelsen opmærksom på at [person4] har omlagt sit lån i huset i denne periode, hvilket højst sandsynligt en af grundene til den mindre stigning i hans formue.

3: Forbrugsmønster ikke nyt og aftager i takt med helbred

Det eftergives endvidere af Skattestyrelsen at det kontante forbrug fra ægteparret ikke er noget nyt og har altid forekommet ‘usædvanligt stort’ selv inden ægteparret flyttede på plejehjem eller søn har hjulpet til med indkøb og hævninger. Vi gør opmærksom på, at ægteparret indtil sommer 2018 boede I [by1] og selv har stået for alle deres hævninger indtil sommer 2019. [person4] bor i [by9] og har altså ikke været til stede når forældreparret bruger deres penge eller laver hævninger.

Kigger man specifikt på 2018 kan det ses at der her er tale om et højre forbrug af kontanter end tidligere og som ses efterfølgende. Konkret skyldes dette 4 større kontanthævninger, som samlet udgør 520.000 kr. Dette udgør over halvdelen af det totale kontanthævninger for 2018 og er fortaget personligt af [person2] uden [person4]s viden. Hvad ægteparret har valgt at bruge disse kontanter på, er [person4] uvist, men han vil gøre ankestyrelsen opmærksom på at det var i samme periode hvor parret skulle betale for flytning, sygetransport og begravelse. Det ville derfor ikke være unormalt, at disse større begivenheder kunne få en ældre mand som [person2] til at føle et større behov for at sikre sig i form af kontanthævninger.

Pointen her i klagen er dermed, at det er helt normalt for ægteparret at hæve beløb mellem 5000-15000 løbende og de fortsætter dette forbrugsmønster uagtet skift af bopæl. Desuden ses en markant nedgang i deres kontant forbrug først efter [person1] dør og [person2]s helbred langsomt forværres. Dette reflekteres også i Skattestyrelses beslutning for ikke at inkludere 2020 i deres krav på gaveafgift.

4: Alle gaver er givet åbenlyst og, der er mangler i afgørelsen.

Vi gør ankestyrelsen opmærksom på, at alle gaver der er givet til [person4] og familie er åbenlyse i deres karakter. Det fremgår tydeligt på div. kontoudtog når der er givet gaver udover overførsler. [person4] har fra start anerkendt, at der selvfølgelig skal betales gaveafgift af gaver der overstiger det fribeløb lovgivningen specificerer. Konkret er der her tale om forældreparrets ønske om at bidrage til udgifter som kørekort og bil. Det er simpelthen en overseelse at dette ikke er blevet indberettet i tide og det har aldrig været et spørgsmål om villighed til, at betale afgift på dette. Dette vedrører et beløb på 52.795 kr.i 2020 til bil og kørekort, samt 30.000 kr.i 2018.

Der fremlægger meget materiale i forbindelse med denne sag og dermed er kan det være en misforståelse fra [person4]s side. Dog føler Anklagede pligt til at gøre ankestyrelsen opmærksom på, at det ikke umiddelbart ser ud som om disse overseelser fremgår i afgørelsen, da afgørelsen ikke inkluderer året 2020 og, der udelukkende er fokuseret på kompensation af gaveafgift på kontanthævninger, der ikke er redegjort for i 2017/18/19.

Det er også meget anliggende at fremhæve, at [person4] er en ældre mand med indskrænkede kompetencer. [person4] har måtte klare hele denne sag uden hjælp fra en advokat og hvis hans forståelse af ovenstående er korrekt, så er det nu anden gang at det er op til den Anklagede at pointere de fejl i de faktuelle omstændigheder, der er fremlagt. Hermed fremstår der igen usikkerhed omkring troværdigheden og grundigheden bag skattestyrelsens arbejde i det man ignorer reelle overseelser og fokuserer på antagelser og spekulation.

Konklusion

Baseret på ovenstående mener vi at have fremlagt at der ikke er tilstrækkelige beviser for at konkludere at diverse kontanter ubeskåret er gået til [person4]. [person2] styrede selv sin økonomi og foretog div hævninger selvstændigt. Det forekommer derfor utroligt absurd, at fordi [person4] til sidst skulle hjælpe sin far og har haft adgang til et Dankort forbundet til en konti i 6 måneder, beskyldes han for at være ene-modtager af alle kontanter fra 4 konti der over en 3- årig periode vurderes som ’’overforbrug’’. Derudover mener [person4], at forældres kontant forbrug er et kendt mønster, der kun brydes af den mængde af kontanter, der er hævet af [person2] i 2018 uden [person4] eller andres viden. Endvidere mener tiltalte, at Skattestyrelsen ved ikke at inkludere de førnævnte overseelser, der er givet med hensyn til manglende gaveafgift i afgørelsen efterlader en fornemmelse af mangel på overblik og kaster general tvivl på hele grundigheden for Skattestyrelsens arbejde.”

Klageren sendte den 15. september 2022 supplerende bemærkninger som følger:

”Det havde været meget nemmere hvis jeg som lovet havde fået lov til at føre vidner vedr. min Fars liv og levned. Det havde unægtelig gjort det hele meget nemmere.

Jeg har aldrig haft fuldmagt eller noget lignende til min mors konto, de 935.115 kender jeg ikke noget til.

I kunne jo spørge men søster, som jo var med il at tømme lejemålet på Fyn.

De 600.000 var en del af en boligkredit hvad saldoen har været på indfrielse tidspunktet må i jo vide. Men helt sikkert ikke 600.000.

Vi er helt sikkert ikke kommet en retfærdig afgørelse af denne sag nærmere. Men det må jeg jo leve med.

Jeg er helt sikkert dødtræt af denne sag, der har varet i evigheder og vidner er faldet døde om.

Er det virkelig skattevæsenets taktik.”

Klagerens repræsentant har den 9. februar 2023 indgivet bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling som følger:

”Skatteankestyrelsen har ved skrivelse af den 19. december 2022 fremsendt for- slag til afgørelse af den 5. december 2022 samt Skattestyrelsens udtalelse af den 16. december 2022. Forslaget til afgørelse og Skattestyrelsens udtalelse giver anledning til dels en række juridiske bemærkninger, dels bemærkninger til de faktiske forhold:

1 Juridiske bemærkninger

1.1 Det skatteretlige gavebegreb

Det skatteretlige gavebegreb er som udgangspunkt sammenfaldende med det civilretlige gavebegreb og omfatter som sådan enhver helt eller delvist vederlagsfri formuefordel, der ydes som følge af gavmildhed. Sidstnævnte betingelse er en ren subjektiv betingelse, der i princippet forudsætter en stillingtagen til gavegivers subjektive hensigt.

I praksis foretages denne bevisvurdering på grundlag af en formodningsregel, således at en konstateret helt eller delvist vederlagsfri formueoverførsel som udgangspunkt anses som udslag af den krævede gavmildhed, såfremt indkomst- overførslen har fundet sted i et gavemiljø. Parterne har herefter mulighed for at afkræfte denne formodningsregel ved godtgørelse eller sandsynliggørelse af, at indkomstoverførslen skyldes andre omstændigheder.

1.2 Gaver inden for familiekredsen

En gave er skattepligtig for modtageren, medmindre den er omfattet af boafgiftslo- vens § 22. Det følger af statsskattelovens § 4, litra c, og § 5, litra b.

Efter boafgiftslovens § 22 er gaver til nærmere opregnede nærtstående personer dog afgiftsfri, hvis gavens værdi ikke overstiger 58.700 kr. (2010-niveau). I de omhandlede indkomstår var bundgrænsen 62.900 kr. (2017), 64.300 kr. (2018) og 65.700 kr. (2019).

Såfremt der i et kalenderår gives en gave, der overstiger det afgiftsfrie grundbeløb, skal der betales 15 pct. i afgift af gaven, jf. boafgiftslovens § 23, stk. 1.

Afgiftspligten af gaver, der i et kalenderår er modtaget ud over de i § 22 nævnte afgiftsfri beløb, indtræder ved modtagelsen af gaven, jf. boafgiftslovens § 26, stk. 1. Det fremgår videre af boafgiftslovens § 26, stk. 3, at såfremt der ikke foreligger en rettidig anmeldelse af gaven, kan told- og skatteforvaltningen foretage en skønsmæssig ansættelse af værdien af gaven.

Bestemmelsen i boafgiftslovens § 26, stk. 3, blev indsat ved lov nr. 1354 af 21. december 2012 – Lov om ændring af skattekontrolloven, kildeskatteloven og forskellige andre love (Udvidelse af årsopgørelsesordningen, indberetning af udbytter m.v.).

I bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser anføres følgende i relation til den foreslåede bestemmelse i boafgiftslovens § 26, stk. 3:

”Det foreslås i stk. 3, at SKAT ud fra de foreliggende oplysninger om en gave skal have mulighed for at foretage skønsmæssige ansættelser. Det vil sige, at SKAT kan fastsætte et gaveafgiftspligtigt beløb, der kan danne grundlag for den videre behandling af en gavesag. Muligheden tænkes anvendt, når SKAT får viden om, at der ikke er anmeldt en gave, eller at SKAT får en anledning til at tro, at der er givet gaver. Bestemmelsen kan også anvendes i de tilfælde, hvor det på anden vis, f.eks. under gennemgangen af et dødsbos opgørelser, forelig- ger oplyst, at der er sket en hel eller delvis overdragelse af formuegoder eller penge, og hvor det er sandsynligt, at der er givet en gave.

Der skal ske høring m.v. på samme måde, som når SKAT agter at ændre en skattepligtig indkomst. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den i stk. 4, foreslåede pligt for parterne til at gøre opmærksom på, at det gaveafgiftspligtige beløb er sat for lavt.”

Som det fremgår, er adgangen til at foretage en skønsmæssig ansættelse begrænset til tre tilfælde:

1 SKAT får viden om, at der ikke er anmeldt en gave

2 SKAT får en anledning til at tro, at der er givet gaver

3 SKAT får på anden vis oplyst, at der er sket en hel eller delvis overdragelse af formuegoder eller penge, og det er sandsynligt, at der er givet en gave

1.3 Udvalgt praksis vedrørende afgiftspligtige gaver

I Retten i [by13]’ dom af den 7. april 2016 – offentliggjort i SKM 2016.614 BR – havde en søn over fem gange hævet i alt 2.616.000 kr. på sin svækkede moders bankkonto. Pengene var hævet i henhold til fuldmagt fra moderen. Sønnen forklarede, at hævningerne var foretaget efter moderens anvisninger, idet denne ønskede at hæve alle sine kontoindeståender og opbevare disse som kontantbeholdning i sin plejebolig. Sønnen havde derfor efter sin forklaring overgivet beløbene til moderen og kunne ikke forklare, hvorfor disse ikke senere kunne findes i moderens dødsbo.

SKAT anlagde efterfølgende sag mod sønnen med påstand om, at han skulle forpligtes til at indgive gaveanmeldelse, idet hævningerne måtte anses for tilgået ham. Retten fandt, at der under de foreliggende omstændigheder var en formodning for, at beløbene var tilgået sønnen som gave fra moderen, jf. følgende uddrag fra byrettens præmisser:

”Om M's økonomiske forhold lægges til grund, at hun fra salget af hendes ejendom 2010 og frem til hendes død 27. november 2014 boede på plejehjem, hvor hun havde rådighed over to værelser. Hverken i forbindelse med nærværende sag, eller i forbindelse med skiftesagens behandling, hvor både S og B afgav forklaring, foreligger oplysninger af en sådan karakter, at der er belæg for at fastslå, at hun i den periode havde et større forbrug. Der er heller ikke holdepunkter for, at M, efter beløbene var hævet, foretog større eller flere indbetalinger til velgørende organisationer. At pengene skulle være hævet på M's konti kontant, for derefter at blive udleveret til hende på pleje- hjemmet og efterfølgende blive anvendt til støtte til velgørende organisationer, således som såvel S, både i skifteretten og under hovedforhandlingen, som B, i skifteretten, har forklaret, har, også henset til at eventuelle donationer kan overføres direkte, formodningen imod sig.

Der foreligger således ikke holdepunkter for, at M havde noget reelt ønske om, at være i besiddelse af så store pengebeløb, som de enkelte hævninger androg eller som det samlede beløb androg, endsige havde et udtalt ønske om, at opbevare kontanterne på sin bopæl på plejehjemmet. Der er heller ingen sammenhængende og troværdige forklaringer om, at hun på nogen måde har anvendt beløb af den størrelsesorden, som hævningerne er udtryk for.

Ved bedømmelsen af, om beløbene reelt er givet til S, indgår, ud over de anførte omstændigheder, også de foreliggende testamentariske dispositioner, hvorefter S i forhold til sin søster, D, skulle begunstiges mest muligt, hvilket underbygges af M's udtalelse til A fra [finans2] i forbindelse med en samtale den 4. oktober 2010. Ligeledes indgår den omstændighed, at der ved M's død ikke blev fundet kontantbeløb af en sådan karak- ter, at det helt eller delvis kan henføres til de af S foretagne hævninger.

Når disse omstændigheder sammenholdes med de enkelte hævede beløbsstørrelse hver for sig, og ligeledes det samlede beløb, har S haft en særlig anledning til at sikre sig, at de betydelige beløb, hævet under omstændigheder som på baggrund af oplysningerne i sagen i øvrigt må betegnes som usædvanlige, tilgik hende. S' forklaring om, at han blot afleverede de hævede kontanter, og hverken spurgte til, blandede sig i eller havde nogen ide om, hvorledes pengene skulle være blevet brugt, forekommer ikke at have en sådan sikkerhed, at den kan lægges til grund.

På den baggrund, og på baggrund af den nære relation mellem S og sin mor, M, navnlig hendes ved flere lejligheder tilkendegivne ønske om at tilgodese S på bekostning af sin søster, D, er der en sådan formodning om, at beløbene er tilgået S som gave. Hvorvidt beløbene, eventuelt kortvarigt, måtte have været i M's besiddelse, kan ikke i sig selv føre til, at formodningen om, at S har modtaget beløbene som gave, af den grund kan anses for afkræftet.

Af den grund påhviler det S at godtgøre, at beløbene er tilgået M, og i givet fald at dette ikke er sket under omstændigheder, hvor de efterfølgende er tilgået ham på ny.

Efter en samlet vurdering har S ikke alene efter sin forklaring, hvilken ikke understøttes af de i øvrigt foreliggende oplysninger som anført ovenfor, godtgjort, at beløbene ikke, hverken direkte eller efter at være overgivet til sin mor, M, er tilgået ham. At S ikke i den efterfølgende periode har haft et ekstraordinært forbrug kan ikke, når det sammenholdes med M's udtalte øn- ske om at begunstige ham, føre til et andet resultat.

Da beløbene således er modtaget af S som gave, dels i form af 2.100.000 kr. i 2010, og dels i form af 510.000 kr., burde angivelse heraf være sket henholdsvis den 1. maj 2011 og den 1. maj 2013, med henblik på beregning af gaveafgift af de modtagne beløb.”

Videre skal der fra praksis på området henvises til Landsskatterettens afgørelse af den 6. juli 2020, j.nr. 20-0008393, hvor en veninde til den senere afdøde hævede et beløb på 300.000 kr. i henhold til en underskrevet fuldmagt. Skattestyrelsen var af den opfattelse, at det ikke var dokumenteret eller godtgjort, at de 300.000 kr. efterfølgende blev afleveret til afdøde, hvorfor pengene var tilgået veninden som en gave fra afdøde. Landsskatteretten var enig med Skattestyrelsen i denne betragtning og anførte bl.a. følgende ved afgørelsen af sagen:

”I denne sag har klageren tilkendegivet at have hævet de 300.000 kr. og har dermed været i besiddelse heraf. Der er ikke dokumentation for, at klageren har givet de 300.000 kr. til [person1].

Der foreligger ikke objektive oplysninger om, at [person1] før sin død havde et større forbrug, investerede eller donerede til velgørende organisationer. Dermed ses der ikke holdepunkter for, at afdøde havde behov for at være i besiddelse af 300.000 kr. halvanden måned før sin død.

Det fremgår, at [person1] via testamente, og kort før hævningen af de 300.000 kr., aktivt har begunstiget sin steddatter, til fordel for sin biologiske datter, der alene skulle modtage tvangsarven. Både forud for og efter hævningen på de 300.000 kr., har der været hævet penge på [person1]s konto fra en hæveautomat. Klageren har hertil oplyst, at det ikke er hende, da hun aldrig har haft [person1]s hævekort eller kode. Endvidere fremgår det, at [person1] og klager var nære veninder, hvilket ses ved, at de har taget på ferier sammen, at klager har fulgt [person1] til konsultationer på sygehus og hos læge i forbindelse med hendes kritiske sygdom og ikke mindst ved, at [person1] gav klageren fuldmagt til at hæve 300.000 kr.

Ved en konkret vurdering finder Landsskatteretten, at det omhandlende beløb på 300.000 kr. er at anse for en gave fra afdøde.

Der lægges herved vægt på omstændighederne omkring hævningen, hvor Landsskatteretten finder det usædvanligt, at [person1] anmoder klageren om at hæve et beløb af en størrelsesorden på 300.000 kr., kort før sin død, når klageren ikke tidligere har foretaget hævninger for hende. Endvidere finder Landsskatteretten det særligt usædvanligt, at klageren i den situation ikke har sikret sig dokumentation for, at hun har afleveret pengene til [person1], ligesom det anses usædvanligt, at klageren ikke har spurgt [person1] om, hvad pengene skulle bruges til, henset til beløbets størrelse og henset til deres nære relation. Landsskatteretten finder på den baggrund, at klagerens forklaring ikke kan lægges til grund, da den ikke er bestyrket af objektive kendsgerninger om beløbets overdragelse til [person1] og, at pengene ikke er registreret hos afdøde.

Klageren er som veninde til [person1] ikke omfattet af personkredsen i boafgiftslovens § 22, hvormed Landsskatteretten finder, at det omhandlende beløb på 300.000 kr. ikke er fritaget for indkomstbeskatning jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c.”

Som eksempel på en situation, hvor det ikke var godtgjort, at der var ydet en gave mellem parterne, skal der henvises til Ballerup Rets dom af den 6. juni 2000, offentliggjort i TfS 2000.662. I den nævnte sag ønskede Skatteministeriet de sagsøgte dømt til at indgive en gaveanmeldelse i anledning af en påstået gave fra sønnen til faderen, der skulle være givet i 1996. Derudover skulle de anerkende, at de var afgiftspligtige af gaven og forpligtet til at betale afgiften deraf med renter. De sagsøgte (sønnen og faderen) påstod frifindelse, da der ikke var givet nogen gave. Byretten var enig med de sagsøgte i, at der ikke var givet en gave, jf. følgende uddrag fra byrettens præmisser:

”Retten anser det for rimeligt usandsynligt og uhensigtsmæssigt, at en 42-årig søn med en formue på ca. 2 mio. kr. skulle give sin 79-årige far, der har en formue på ca. 15 mio. kr., en større pengegave, hvorefter faderen - i forbindelse med sønnens køb af fast ejendom - skulle give gaven tilbage. Det ville udløse gaveafgift 2 gange, og det er svært at se nogen som helst fornuftig mening med det.

Faderen, der var tidligere eneindehaver af firmaet, fik i forbindelse med salget anvist hele købesummen for den del, der tilkom familien [person8]. Der fandt derefter nogle reguleringer sted, og der blev fra faderens konto udbetalt provenu til både søn og datter. Når de 419.650 kr. ikke blev udbetalt til sønnen, skyldtes det opbygningen af fiktionen om aktieoverdragelsen. Da den blev underkendt og opgivet, blev beløbet bogført som tilsvar til sønnen og lagt oven i hans øvrige tilgodehavende.

Da han ikke kunne betale sin ekstraskat, blev den betalt af noget af dette tilsvar. Det modsiger derfor også teorien om gaven fra søn til far, at sønnen derved skulle gøre sig illikvid og sætte sig ude af stand til at betale sin egen skat.

Som det fremgår af den ovenfor gennemgåede praksis på gaveafgiftsområdet, skal der relativt meget til, førend der statueres, at der foreligger en gave imod parternes egen opfattelse. Et stort beløb hævet op til gavegivers død kan imidlertid bevirke, at det hævede beløb anses som en gave, der er tilgået modtageren., jf. SKM 2016.614 BR, hvor sønnen over fem gange havde hævet i alt 2.616.000 kr. på sin svækkede mors bankkonto, og hvor der ikke kunne gives en forklaring på, hvor pengene befandt sig efter moderens død. Også i Landsskatterettens afgørelse af den 6. juli 2020 blev det tillagt betydning, at modtager ikke kunne forklare, hvad et større beløb på 300.000 kr. skulle anvendes til af afdøde. I den forbindelse henviste Landsskatteretten til, at det var særligt usædvanligt, at klageren i den situation ikke havde sikret sig dokumentation for, at hun havde afleveret pengene til veninden, ligesom det var usædvanligt, at klageren ikke havde spurgt veninden om, hvad pengene skulle bruges til, henset til beløbets størrelse og henset til deres nære relation.

Såfremt det ligefrem har formodningen imod sig, at der skulle være ydet en gave mellem parterne, vil også domstolene konstatere, at det ikke er tilfældet, jf. TfS 2000.662 BR, hvor byretten henviste til, at det både var rimelig usandsynligt og uhensigtsmæssigt, at sønnen med en formue på ca. 2 mio. kr. skulle give sin 79-årige far, med en formue på ca. 15 mio. kr., en større pengegave.

2 Den konkrete sag

Skattestyrelsen har ved afgørelse af den 10. maj 2022 dels fastslået, at [person4] har modtaget gaver, der er overført til hans bankkonto (391.000 kr.), dels at han har modtaget kontante gaver (700.000 kr.) fra forældrene i perioden fra 2017- 2019.

2.1 Kontanthævninger

Det gøres helt overordnet gældende, at de kontanthævninger, der er foretaget fra [person1] og [person2]s bankkonto, er foretaget af ægteparret selv, og efter [person1]s død i oktober 2018 er hævningerne foretaget af [person2].

Som oplyst af [finans1], har [person4] ikke haft fuldmagt til forældrenes bankkonti i de omhandlede indkomstår.

[person4] har haft adgang til faderens konto [...68] fra medio 2019, idet han har hjulpet faderen med indkøb. Skattestyrelsen har i den forbindelse bl.a. henvist til, at der har været et forbrug, der ligger langt ud over, hvad man kan forvente for et ældre ægtepar og senere en ældre herre på plejehjem.

Heroverfor er det fra arvingernes side forklaret, at de ikke har haft indsigt i, hvad forældrene brugte deres penge til, men de er vidende om, at der blev brugt penge på privat fysioterapi til [person1], ligesom der også blev brugt en del penge i forbindelse med flytningen til plejehjem i 2018. Generelt har ægteparret altid haft et højt forbrug af kontanter, men det er ikke noget [person4] har haft nærmere indblik i.

Derudover har [person2] også brugt penge på indkøb af mad efter flytningen til plejehjemmet, da han ikke var tilfreds med maden, der blev serveret på plejehjemmet. Videre er der brugt penge på indkøb af øl, vin og snaps, da [person2] insisterede på at leve et festligt liv til det sidste. Han bød derfor gerne på ”en lille en” til de andre plejehjemsbeboere. Tysklandsture, hvor der blev købt godt ind i grænsebutikkerne af øl, vin og spiritus, var en oplevelse for ham som han satte stor pris på.

I overensstemmelse med Skatteankestyrelsens forslag er vi af den opfattelse, at det ikke er dokumenteret, at [person4] har modtaget de hævede midler, hvorfor han heller ikke skal betale gaveafgift heraf.

2.2 Indsætninger på [person4]s bankkonto

Skattestyrelsen har i afgørelsen af den 10. maj 2022 fastslået, at [person4] udover de ovenfor skønnede kontante gaver også har modtaget gaver i form af overførsler fra forældrenes bankkonti til hans bankkonto.

2.2.1 Indsætninger 2017

I 2017 er indsætningerne på [person4]s konto opgjort til 117.000 kr., jf. nedenstående skema:

Dato	Tekst	Kr.
16. februar 2017	Bgs [person4]	11.000
17. marts 2017	Bgs [person4]	6.000
3. maj 2017	Bgs [person4]	50.000
29. december 2017	Bgs [person4]	50.000
		117.000

Det gøres gældende, at der ikke er grundlag for at opkræve gaveafgift af det nævnte beløb, idet gaven er under bundgrænsen i 2017 på 2 x 62.900 kr. (125.800 kr.).

I overensstemmelse med Skatteankestyrelsens forslag bliver den afgiftspligtige gave herefter kr. 0.

2.2.2 Indsætninger 2018

I 2018 er indsætningerne på [person4]s konto opgjort til 140.000 kr., jf. nedenstående skema:

Dato	Tekst	Kr.
2. januar 2018	Bgs [person4]	50.000
21. januar 2018	Bgs [person4]	30.000
14. august 2018	Bgs hilsen mor	60.000
		140.000

I 2018 var det skattefrie bundfradrag for betaling af gaveafgift 64.300 kr., hvilket vil sige, at forældrene samlet skattefrit kunne give en gave til [person4] på 128.600 kr. (2 x 64.300 kr.).

Den afgiftspligtige gave udgjorde herefter 11.400 kr. I overensstemmelse med Skatteankestyrelsens forslag bliver gaveafgiften herefter 15 % af 11.400 kr. svarende til 1.710 kr.

2.2.3 Indsætninger 2019

I 2019 er indsætningerne på [person4]s konto opgjort til 134.000 kr., jf. nedenstående skema:

Dato	Tekst	Kr.
4. januar 2019	Bgs [person4]	64.000
17. januar 2019	Bgs kontant fra [person4]	10.000
15. februar 2019	Bgs [person4] 0165	60.000
		134.000

I 2019 var det skattefrie bundfradrag for betaling af gaveafgift 65.700 kr. Moderen døde som anført i 2018, hvorfor det alene er faderen, der i 2019 kunne give en gave til sønnen [person4].

Den afgiftspligtige gave udgjorde herefter 68.300 kr. I overensstemmelse med Skatteankestyrelsens forslag bliver gaveafgiften herefter 15 % af 68.300 kr. svarende til 10.425 kr. ”

Retsmøde
Klagerens repræsentant fastholdt tidligere fremsatte påstande og anbringender. Repræsentanten gjorde således gældende, at klageren ikke har modtaget afgiftspligtige gaver fra sine forældre i indkomståret 2017, og at klageren i indkomstårene 2018 og 2019 alene har modtaget afgiftspligtige gaver fra sine forældre på 11.400 kr. og 68.300 kr.

Klagerens datter oplyste, at begge klagerens forældre var over 90 år gamle i de påklagede indkomstår. Klageren havde ikke adgang til at bruge farens hævekort før juni 2019.

Klagerens datter forklarede, at hendes bedsteforældre flittigt anvendte taxa som transportmiddel, og at kontanthævningerne blev foretaget i forbindelse med bedsteforældrenes udflugter med klageren og klagerens datter.

Klageren oplyste, at relationen til klagerens søster var et almindeligt søskendeforhold. Klagerens datter bemærkede dog, at der var opstået uenigheder mellem klageren og klagerens søster i forbindelse med bodelingen.

Skattestyrelsen fastholdt indstillingen om, at Skattestyrelsens afgørelse stadfæstes og redegjorde for anbringenderne i henhold til tidligere udtalelser.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, om klageren har modtaget afgiftspligtige gaver fra sine forældre.

Retsgrundlaget

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

I henhold til statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c, betragtes gaver som skattepligtig indkomst. Gaver er således skattepligtige for modtageren, medmindre de falder ind under afsnit ll i lov om afgift af dødsboer og gaver (boafgiftsloven), jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra b.

En person kan afgiftsfrit give gaver til sine børn, hvis den samlede værdi af gaverne, inden for et kalenderår, ikke overstiger det afgiftsfri grundbeløb, jf. boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra a. Der betales afgift på 15 pct., i det omfang gaverne i et kalenderår overstiger det afgiftsfri grundbeløb, jf. boafgiftslovens § 23, stk. 1. Endvidere betragtes arveforskud efter boafgiftslovens § 23, stk. 3, altid som en gave, uanset til hvem det er givet.

Det fremgår af boafgiftslovens § 26, stk. 1, at afgiftspligten indtræder ved modtagelsen af gaven. Af § 26, stk. 2, fremgår, at der er pligt til at anmelde en gave, som en afdød har givet. Hvis en anmeldelse om gaven ikke foreligger rettidigt, kan skatteforvaltningen foretage en skønsmæssig ansættelse af gaven, jf. boafgiftslovens § 26, stk. 3. Gaveafgiften påhviler gavemodtager, men gavegiver og dermed dødsboet hæfter solidarisk for gaveafgiften. Det står i boafgiftslovens § 30, stk. 1.

Landsskatterettens bemærkninger

Det er ubestridt, at der i indkomstårene 2017, 2018 og 2019 er overført henholdsvis 117.000 kr., 140.000 kr. og 134.000 kr. til klageren fra forældrenes konti.

Da gaverne ikke er blevet anmeldt, var Skattestyrelsen berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af gavens værdi, jf. boafgiftslovens § 26, stk. 3.

Det er ligeledes ubestridt, at der i samme indkomstår er hævet henholdsvis 326.000 kr., 935.115 kr. og 240.000 kr. fra forældrenes konti.

Kontanthævninger

Skattestyrelsen har for indkomstårene 2017, 2018 og 2019 skønnet, at klageren har foretaget kontante hævninger fra farens og morens fire bankkonti på i alt henholdsvis 50.000 kr., 600.000 kr. og 50.000 kr.

Klageren har anført, at han alene har haft adgang, men ikke fuldmagt, til farens konto [...68] fra medio 2019 og frem. Alle kontanthævninger er ifølge klageren sket efter ønske fra klagerens far og er foretaget enten til brug ved indkøb med eller på vegne af klagerens far, eller også er de videregivet til ham ved besøg.

Det er oplyst af [finans1], at klageren ikke har haft fuldmagt til hverken morens eller farens bankkonti i indkomstårene 2017 – 2019.

Under disse omstændigheder, hvor klageren ikke har haft fuldmagt til forældrenes konti, hvor klageren ikke har haft faktisk rådighed over farens hævekort før juni 2019, og hvor hævningerne efter juni 2019 i øvrigt ikke ses at stå i væsentligt misforhold til farens hidtidige privatforbrug, har Skattestyrelsen bevisbyrden for, at kontanthævningerne er tilgået klageren, og at de ikke er tilgået klagerens forældre.

Landsskatteretten finder, at Skattestyrelsen ikke har løftet denne bevisbyrde. Skattestyrelsen har således ikke godtgjort, at kontanthævningerne er tilgået klageren. Det forhold, at visse af hævningerne er foretaget på [by5] i nærheden af klagerens bopæl, og at klagerens formue måtte være steget over perioden, er således ikke tilstrækkeligt til at løfte bevisbyrden.

Klageren er derfor ikke gaveafgiftspligtig af beløb svarende til de anførte kontanthævninger i indkomstårene 2017-2019.

Indsætninger

Skattestyrelsen har for indkomstårene 2017, 2018 og 2019 truffet afgørelse om, at indsætninger på klagerens bankkonto på henholdsvis 117.000 kr., 140.000 kr. og 134.000 kr. fra klagerens nu afdøde mor og far udgør afgiftspligtige gaver.

Klageren har erkendt, at han har modtaget gaver fra sine forældre, hvilke blev overdraget i form af bankoverførsler.

Landsskatteretten finder, at indsætninger i indkomstårene 2017, 2018 og 2019 på i alt henholdsvis 117.000 kr., 140.000 kr. og 134.000 kr. udgør gaver fra klagerens forældre. Landsskatteretten har i den forbindelse henset til, at klageren selv har vedkendt sig at skulle betale gaveafgift af overførsler, bl.a. i skrivelse af 23. marts 2022 til Skifteretten og i klagen til Skatteankestyrelsen.

Afgiften skal beregnes på følgende måde:

Indkomståret 2017

Gaver overført til klageren 117.000 kr.

Bundfradrag gave fra klagerens mor 62.900 kr.

Bundfradrag gave fra klagerens far 62.900 kr. -125.800 kr.

Afgiftspligtig gave 0 kr.

Indkomståret 2018

Gaver overført til klageren 140.000 kr.

Bundfradrag gave fra klagerens mor 64.300 kr.

Bundfradrag gave fra klagerens far 64.300 kr. -128.600 kr.

Afgiftspligtig gave 11.400 kr.

Gaveafgift 15 % af 11.400 kr. 1.710 kr.

Indkomståret 2019

Gaver overført til klageren 134.000 kr.

Bundfradrag gave fra klagerens far 65.700 kr. -65.700 kr.

Afgiftspligtig gave 68.300 kr.

Gaveafgift 15 % af 68.300 kr. 10.245 kr.

Landsskatteretten ændrer på den baggrund Skattestyrelsens afgørelse, således at de afgiftspligtige gaver for indkomstårene 2017, 2018 og 2019 nedsættes til henholdsvis 0 kr., 11.400 kr. og 68.300 kr.