Kendelse af 22-03-2023 - indlagt i TaxCons database den 13-04-2023

Journalnr. 22-0066038

Klagepunkt

Skattestyrelsens

afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens

afgørelse

Indkomståret 2020

Skattepligtig rejsegodtgørelse

15.870 kr.

0 kr.

15.870 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren har i indkomståret 2020 været ansat som chauffør hos [virksomhed1] ApS med CVR-nummer [...1], som er en transportvirksomhed. [virksomhed1] ApS har i indkomståret 2020 været registreret med adresse på [adresse1], [by1].

Klageren har indtil den 15. juli 2020 været registreret med bopæl på adressen [adresse2], [by2]. Fra den 15. juli 2020 har han været registreret med bopæl på adressen [adresse3], [by2].

[virksomhed1] ApS har udbetalt skattefri rejsegodtgørelse til klageren i indkomståret 2020 med 15.870 kr.

Der er fremlagt rejsebilag for indkomståret 2020, der er udfyldt i forskellig grad. Som eksempel indeholder rejsebilaget for den 19. marts 2020 angivelse af klagerens navn, CPR-nr., rejsens start- og sluttidspunkt som er angivet med dato og time- og minuttal, kilometertællerens udvisende og rejsens mål med eventuelle delmål angivet som f.eks. ”[virksomhed2]”, ”[virksomhed3]” og ”[virksomhed1]”. Rejsebilaget for den 19. marts 2020 indeholder ikke oplysninger om klagerens adresse, rejsens erhvervsmæssige formål, de anvendte satser og beregning af rejsegodtgørelsen. Som andet eksempel indeholder rejsebilaget for den 22. oktober 2020 angivelse af klagerens navn, CPR-nr., rejsens start- og sluttidspunkt som er angivet med dato og time- og minuttal, kilometertællerens udvisende og rejsens mål med eventuelle delmål angivet som ”[virksomhed4]”, ”[virksomhed5]” og ”[virksomhed1]”. Rejsebilaget for den 22. oktober 2020 indeholder ikke oplysninger om klagerens adresse, rejsens erhvervsmæssige formål, de anvendte satser og beregning af rejsegodtgørelsen. Som tredje eksempel indeholder rejsebilaget for den 21. december 2020 angivelse af klagerens fornavn, fødselsdato, rejsens start- og sluttidspunkt som er angivet med dato og time- og minuttal, kilometertællerens udvisende, rejsens mål med eventuelle delmål angivet som f.eks. ”DSV”, ”[virksomhed6]” og ”[virksomhed1]” og rejsens erhvervsmæssige formål angivet som f.eks. ”Læsse til [virksomhed7]”, ”Skille trailer” og ”Retur paller”. Rejsebilaget for den 21. december 2020 indeholder ikke oplysninger om klagerens adresse, CPR-nr., de anvendte satser og beregning af rejsegodtgørelsen. Flere af rejsebilagene er stemplet med et stempel, hvor der står ”godkendt”.

Skattestyrelsen har i forbindelse med deres kontrol af den udbetalte godtgørelse konstateret, at der er udbetalt skattefri rejsegodtgørelse til klageren, hvor rejserne ikke er registreret som afbrudt, når han er ankommet til arbejdsgiverens adresse, der på kørselsrapporterne ses at være angivet som ”[virksomhed1]”. Som eksempel har Skattestyrelsen fremhævet den 21. september kl. 19.47, 22. september kl. 10.35 og 29. september 2020 kl. 12.15 og kl. 16.19.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at den udbetalte rejsegodtgørelse er skattepligtig.

Som begrundelse er følgende anført:

”1. Skattefri rejsegodtgørelse

(...)

1.3. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Udgangspunktet er, at alle udbetalinger fra arbejdsgiver er skattepligtige efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c. Der kan dog udbetales skattefri rejsegodtgørelse efter reglerne i ligningslovens § 9A, hvis betingelserne herfor er opfyldt.

Reglerne for skattefri rejsegodtgørelse fremgår af ligningslovens § 9, stk. 4 og § 9 A, samt bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse, § 1. Der henvises endvidere til den juridiske vejledning 2022-1 C.A.7.2 skattefri godtgørelse af rejseudgifter.

Kravene til bogføringsbilaget for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse er listet i § 1, stk. 1, i bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000. Bogføringsbilag vedrørende den erhvervsmæssige rejse skal indeholde:

•	Modtagerens navn, adresse og CPR-nr.
•	Rejsens erhvervsmæssige formål
•	Rejsens start- og sluttidspunkt
•	Rejsens mål med eventuelle delmål
•	De anvendte satser
•	Beregning af rejsegodtgørelsen

For at være på rejse i skattemæssig henseende, er der 4 krav, der skal være opfyldt:

•	Rejsen skal vare mindst 24 timer.
•	Midlertidigt arbejdssted
•	Ingen overnatning på bopæl
•	Erhvervsmæssigt formål

Det er Skattestyrelsens vurdering, at kørselsrapporterne mangler en yderligere angivelse for at kunne bruges til udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse. Kørselsrapporterne er nu efter, vores opfattelse, mest til anvendelse af beregning af timer. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at bilagene generelt ikke er gode nok til udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse, idet der mangler specifikation af mellemliggende perioder. Herunder at det på kørselsrapporterne skal kunne ses, at der er ført en synlig kontrol. På dine kørselsrapporter fremgår ofte stempelmærket ”godkendt”, men det fremgår ikke, hvad der er sket kontrol af.

En lastbilchauffør har som udgangspunkt et midlertidigt arbejdssted i sin lastbil. Når du er forbi arbejdsadressen i [by1], mener Skattestyrelsen, at rejsen afbrydes. Her henvises til Journalnr. 12-0189755, Journalnr: 11-0301113 og SKM2003.294.TSS.

Skattestyrelsen mener ikke, at betingelserne for, at du kan få udbetalt skattefri rejsegodtgørelse, er opfyldt, idet:

•	Der er udbetalt skattefri rejsegodtgørelse for kørsler, hvor du er forbi arbejdsadressen i [by1], hvor rejsen således afbrydes.

Nedenfor er der foretaget stikprøvevis gennemgang af dine lønsedler/kørselsrapporter i september og oktober 2020.

Du har fået udbetalt skattefrie rejsegodtgørelser på i alt 15.870 kr. for 6 måneder i 2020.

Der er fremlagt kørselsrapporter, hvor der fremgår navn, CPR-nr., dato, sted, tidspunkter og arbejdets art. Flere af kørselsrapporterne er stemplet med ”Godkendt”.

Der fremgår ikke sats og beregning på kørselsrapporterne. Udbetalingen er beregnet ud fra de timer der er angivet fra start til slut dato.

Lønperiode 1. september – 30. september 2020

Som grundlag for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse, er der i perioden udbetalt rejsegodtgørelse for kørselsrapporter [...]07, [...]08, [...]12 og [...]13. Der er fundet fejl i [...]12 og [...]13, som er beskrevet nedenfor.

Kørselsrapport [...]12, starter den 16. september kl. 18:25 og slutter den 18. september kl. 5:30.

Der er for denne kørselsrapport udbetalt skattefri rejsegodtgørelse for 37 timer ifølge oversigten fra lønsedlen. Ved efterberegning giver det 35 timer og 5 minutter for perioden, hvorfor der således er udbetalt for meget i skattefri rejsegodtgørelse.

Kørselsrapport [...]13, starter den 20. september kl. 21:15 og slutter den 22. september kl. 17:30.

Det er Skattestyrelsens opfattelse at, rejsen afbrydes to gange i perioden, den 21. september kl. 17:47 og den 22. september kl. 10:35, hvor der begge gange er angivet ”[virksomhed1]”, som vi antager er arbejdspladsen i [by1].

Lønperiode 1. oktober – 31. oktober 2020

Som grundlag for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse, er der i perioden udbetalt rejsegodtgørelse for kørselsrapport [...]18, [...]21, [...]26, [...]29 og [...]30. Der er fundet fejl i [...]18 og [...]29, som er beskrevet nedenfor.

Kørselsrapport [...]18 starter den 26. september kl. 13:00 og slutter den 29. september kl. 17:05

På kørselsrapporten er det Skattestyrelsens opfattelse, at rejsen bliver afbrudt de to gange, hvor der fremgår ”[virksomhed1]”, som formodes at betyde, at du er forbi arbejdsadressen. Begge angivelser er den 29. september den ene kl 12:15 og den anden kl. 16.19.

Kørselsrapport [...]29 starter den 14. oktober kl. 8:30 og slutter den 15. oktober kl 19:00.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at rejsen først starter den 14. oktober kl. 12:55, hvor der er angivet ”[virksomhed1]” og ”Læsse til [Tyskland]”.

Ud fra ovenstående fejl, er det således Skattestyrelsens opfattelse, at kørselsrapporterne ikke opfylder betingelserne for at få udbetalt skattefri rejsegodtgørelse efter bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000.

Skattestyrelsen ændrer derfor din skattepligtige indkomst med 15.870 kr. i 2020.

1.3.1 Skattestyrelsens bemærkninger til dine bemærkninger

Kørselsrapport [...]12: Udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse afbrydes, når du er på arbejdsadressen. Der kan sagtens arbejdes videre på arbejdspladsen, men udbetalingen for den skattefri rejsegodtgørelse stopper.

Kørselsrapport [...]13: Når du er på arbejdsadressen, kan der ikke udbetales skattefri rejsegodtgørelse. Al ophold på arbejdsadressen afbryder udbetaling af den skattefri rejsegodtgørelse, uanset varighed.

Kørselsrapport [...]29: Udbetaling af den skattefri rejsegodtgørelse, kan ikke starte før du forlader arbejdspladsen, uanset om arbejdet er startet før på arbejdspladsen.

Kørselsrapport [...]18: Bemærkning omkring overenskomsten på området, har ikke nogen sammenhæng med reglerne for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse. I forhold til reglerne for skattefri rejsegodtgørelse, slutter en rejse når du er på arbejdspladsen.

De indsendte bemærkninger har således ikke ændret Skattestyrelsens opfattelse, hvorfor forslaget af 8. juni 2022 fastholdes.”

Følgende fremgår af Skattestyrelsens høringssvar:

”Sagen er en afledt ændringer som følge af arbejdsgiverkontrol foretaget hos skatteyders arbejdsgiver, [virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...1]. I klagen henvises der ligeledes til klage foretaget af arbejdsgiver, se sagsnr. [sag1].

Den fremsendte klage for skatteyder er generelt uændret i forhold til de fremsendte indsigelser til forslaget, hvorfor der i afgørelsen er kommenteret herpå. Vi vil dog gerne supplere med følgende bemærkninger:

Afbrydelse afrejsen

Forslag og afgørelse er udarbejdet på grundlag af generelle regler om, at rejsen afbrydes ved

1. Ankomst til arbejdspladsen

2. I nærheden af egen bopæl, hvor der er mulighed for at overnatte på egen bopæl

Ad. 1. Der er efter Skattestyrelsens vurdering en forveksling mellem aflønning og skattefri godtgørelse. Der er bl.a. nævnt, at "arbejdet skal gøres færdigt", og "aflønningen ikke kan afbrydes".

Selve aflønningen har Skattestyrelsen ikke bemærkninger til, men den skattefrie rejsegodtgørelse afbrydes, når chaufføren ankommer til arbejdspladsen, således der ikke kan udbetales skattefri rejsegodtgørelse for arbejde udført på den faste arbejdsplads.

Beordret til at blive i bilen

I forbindelse med indsigelserne til forslaget bliver det oplyst, at chaufføren er beordret til at blive i bilen eller holde opsyn med godset. Dette er ikke tidligere oplyst, og fremgår ikke af kørselsrapporterne eller af anden dokumentation. Det fremgår ligeledes ikke, at der køres med værdigods, der kræver opsyn.

Rejsebilaget

Der mangler angivelse af mål og delmål på rejsebilaget, som dog delvist fremgår under formål.

Der fremgår derfor ikke et egentligt formål med rejsen. De anførte mål og delmål er dog ikke specifikke, og der mangler ofte delmål i mellemliggende perioder. Det fremgår f.eks. ikke, hvor chaufføren har overnattet eller hvilken rute, der er anvendt. I det der ikke fremgår mål og delmål, er det Skattestyrelsens vurdering, at det ikke er muligt for arbejdsgiver at føre en kontrol.”

Skattestyrelsen har fremsendt udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling, hvoraf følgende fremgår:

”Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, som det fremgår af Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse dateret 19. oktober 2022.

Faktiske forhold

Klageren har i indkomståret 2020 været ansat hos [virksomhed1] ApS, CVR-nummer [...1]. Selskabet har i indkomståret 2020 været registreret med adresse på [adresse1], [by1].

[virksomhed1] ApS har udbetalt skattefri rejsegodtgørelse til klageren i indkomståret 2020 på 15.870 kr.

Skattestyrelsen har i sin afgørelse af 8. juli 2022 ændret grundlaget for klagerens skat for indkomståret 2020, hvor udbetalingen af skattefri rejsegodtgørelse anses for A-indkomst efter ligningslovens § 9 A, stk. 4.

Skattestyrelsens begrundelse

Godtgørelser, der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter, som lønmodtager påføres af arbejdet, medregnes ved indkomstopgørelsen. Det fremgår af ligningslovens § 9, stk. 4. Det gælder dog ikke for godtgørelser for rejseudgifter omfattet af ligningslovens § 9 A, som ikke overstiger de fastsatte standardsatser.

Arbejdsgiveren skal kontrollere, om betingelserne for at udbetale skattefri godtgørelse er opfyldt. Ifølge § 1 i bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse (bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000) er det en betingelse for at få udbetalt skattefri rejsegodtgørelse, at arbejdsgiveren har ført kontrol hermed, og at der foreligger bogføringsbilag, der indeholder:

Modtagerens navn, adresse og CPR-nr.
Rejsens erhvervsmæssige formål
Rejsens start- og sluttidspunkt
Rejsens mål med eventuelle delmål
De anvendte satser
Beregningen af rejsegodtgørelsen

Det er en betingelse, at kontrollen senest foretages på udbetalingstidspunktet, idet der skal være tale om forudgående kontrol, jf. højesteretsdommen SKM2009.430.HR. Konsekvensen af manglende effektiv kontrol er, at hele den udbetalte godtgørelse anses som skattepligtig, uanset om de øvrige betingelser er opfyldt, jf. Vestre landsret i SKM2002.525.VLR og Højesteret i SKM2007.247.HR.

Det er ligeledes en betingelse for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse, at lønmodtageren kan anses for at have været på rejse af mindst 24 timers varighed. Det fremgår af ligningslovens § 9 A, stk. 5.

En lønmodtager anses for at være på rejse, når lønmodtageren på grund af afstanden mellem sin sædvanlige bopæl og midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på bopælen, eller når arbejdsgiveren midlertidigt udsender lønmodtageren til et andet arbejdssted end lønmodtagerens sædvanlige arbejdssted, og dette medfører, at lønmodtageren ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl.

Det fremgår af Told og Skattestyrelsens meddelelse SKM2003.294.TSS vedrørende forståelse af begrebet midlertidigt arbejdssted, samt hvornår en rejse anses for afbrudt i relation til fiskeres anvendelse af fradrag efter ligningslovens § 9 A, at der må være tale om et midlertidigt arbejdssted, som er beliggende i en vis afstand fra den sædvanlige bopæl, og at den havn, hvor fiskerbåden er hjemmehørende, skal anses for at være det faste arbejdssted. Det er således først, når denne havn forlades, at der kan være tale om, at en rejse begynder, og at der opstår et midlertidigt arbejdssted. Rejsen afbrydes, når båden igen er i havneområdet. Det fremgår derudover af meddelelsen, at en eventuel rejse vil blive afbrudt, når skibet anløber havnen, også selvom personen fortsætter sit arbejde på den sædvanlige arbejdsplads (havnen), og af den grund ikke kan overnatte hjemme. Tilsvarende lægges til grund at gælde, når der er tale om transportvirksomhed.

I byretsdommen SKM2018.61.BR fandt byretten at skatteyderen ikke havde løftet bevisbyrden for, at hans arbejdsgiver havde ført den fornødne kontrol, hvorfor han ikke var berettiget til at modtaget skattefri rejsegodtgørelse. Der blev lagt vægt på, at det som følge af arbejdsgiverens praksis ikke var muligt af bilagene at se, at de blev kontrolleret, inden der skete udbetaling af rejsegodtgørelse. Der forelå således ikke bogføringsbilag, der opfyldte kravene i bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse. Byretten bemærkede også, at udbetaling af et beløb som skattefri godtgørelse forudsætter, at arbejdsgiveren forinden har ført kontrol med antallet af erhvervsmæssige rejsedage, herunder bl.a. start-og sluttidspunkt for rejsen, således som det fremgår af § 1 i bekendtgørelsen.

Det bemærkes indledningsvis, at i overensstemmelse med Told- og Skattestyrelsens meddelelse SKM2003.294.TSS må klagerens faste arbejdssted anses for arbejdsgiverens adresse på [adresse1] i [by1].

De fremlagte rejsebilag findes ikke at være tilstrækkelig udførlige, idet de ikke indeholder de oplysninger, som er påkrævet efter § 1 i bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse, idet de ikke indeholder oplysninger om klagerens adresse, de anvendte satser og beregning af rejsegodtgørelsen, ligesom flere af rejsebilagene mangler angivelse af rejsens erhvervsmæssige formål og klagerens CPR-nr.. Rejsens mål med eventuelle delmål er desuden oplyst uden adresse.

Det fremgår desuden af rejsebilagene, at klageren er kørt til arbejdsgiverens adresse i løbet af arbejdsdagen, uden at rejsen på rejsebilaget er registreret som afbrudt. På disse dage, opfylder klageren ikke betingelserne for at være på rejse, herunder at der skal være tale om et midlertidigt arbejdssted, og at klageren som følge af afstand ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl.

Klagerens repræsentant har anført, at der bør tages hensyn til hensigtsmæssig arbejdstilrettelæggelse og overholdelse af reglerne om køre-/hviletid, og at ophold tæt på chaufførens adresse, hvor chaufføren har beordret opsyn med godset, ikke tillader chaufføren at overnatte på sin sædvanlige bopæl. Klageren har i sin indsigelse af 30. juni 2022 ydermere henvist til Højesterets dom af 9. maj 2009, SKM 2009.333HR, som en sammenlignelig situation. Det fremgår dog af afgørelsen, at Højesteret primært lagde vægt på det forhold, at det midlertidige arbejdssted var uden transportforbindelser til klagernes sædvanlige bopæl, hvorfor det blev fundet, at det konkret ikke var muligt for dem at overnatte på sædvanlig bopæl.

Klagerens arbejdsgiver ses at have udbetalt skattefri rejsegodtgørelse for rejser, hvor klageren er kørt til arbejdsgiverens adresse i løbet af arbejdsdagen, hvor rejserne ikke er registreret som afbrudt. For så vidt angår disse arbejdsdage, finder Skattestyrelsen ikke at klageren opfylder betingelserne for at være på rejse, herunder at der skal være tale om et midlertidigt arbejdssted, og at rejsen skal vare mindst 24 timer. Klageren er derfor ikke berettiget til skattefri rejsegodtgørelse herfor.

Samlet set er det således Skattestyrelsen opfattelse, at klagerens arbejdsgiver ikke har foretaget en effektiv kontrol med rejserne på udbetalingstidspunktet, Konsekvensen heraf er, at hele den udbetalte rejsegodtgørelse anses som skattepligtig for klageren, jf. statsskattelovens § 4. Det fremhæves at det er hele det udbetalte beløb der anses for skattepligtigt, jf. SKM2002.525.VLD, hvor netop den manglende effektive kontrol førte til, at hele godtgørelsen ikke var skattefri, uagtet at befordringen faktisk var sket.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren er berettiget til skattefri rejsegodtgørelse.

Som begrundelse er følgende anført:

”Klageren var og er ansat som chauffør i [virksomhed1] ApS.

Der henvises til virksomhedens klage af 10. maj 2022 til Skatteankestyrelsen over Skattestyrelsens afgørelse af 15. februar 2022, sags nr.e. [sag2] / [sag1], og de deri anførte hovedsynspunkter.

Det fastholdes, at der ikke er fejl i kørselsrapporterne, og at klageren har været berettiget – og virksomheden forpligtet til at betale – skattefri rejsegodtgørelser. Særligt bemærkes:

Kørselsrapport [...]12: Start 16/9 2020 kl. 18.27; slut 18/9 2020 kl. 05.30. Der ryddes op i lastbil, 37 timer er korrekt; ikke 35 t. 05 min. som antaget af Skat Chaufføren skal gøre arbejdet færdigt.

Kørselsrapport [...]13: Jyllands-tur med start 20/9 2020 kl.21.15 i [by1]. Last i [by3], til [by4] med levering 21/09 2020 kl.06.24. Herefter til [by5] med ankomst kl. 07.56; der afventes lastning i tiden kl. 17.27 - kl. 19.47. Herefter køres til sikret plads i [by1] med ankomst 22/9 2020 kl. 23.36 eller 26 timer og 20 minutter efter start fra [by1]. Chaufføren bliver beordret til at blive i bilen af hensyn til lastens sikkerhed.

Levering næste dag 22/9 2020 hos [virksomhed8] kl.09.20; resten af dagens arbejde færdiggøres. Turen slutter d.22/9 2020 kl.17.30, 44 timer efter start.

Kørselsrapport [...]29: Start 14/10 2020 kl. 08.35 i [by1]; der køres til [Tyskland]; slut 15/10 kl. 19.00; i alt 36 timer. Ikke korrekt, når Skat mener, at rejsen er startet 14/10 2020 kl. 12.55.

Kørselsrapport [...]18: Start 26/9 2020 kl.13.00, rejse til [Tyskland] med læs retur; ankomst [by1] 29/9 kl. 12.15. Frokostpause 1 time.

Arbejdsgiver må først afbryde aflønningen efter 4 timer, jf. overenskomsten på området. Derfor er det i orden, når det hedder ”[virksomhed1]” i rapporten kl. 12.15 og kl. 16.19.”

Retsmøde

Klagerens repræsentant fastholdt påstanden om, at klageren er berettiget til skattefri rejsegodtgørelse og gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes.

Landsskatterettens afgørelse

Godtgørelser, der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter, som en lønmodtager påføres af arbejdet, medregnes ved indkomstopgørelsen. Det fremgår af ligningslovens § 9, stk. 4. Det gælder dog ikke for godtgørelser for rejseudgifter omfattet af ligningslovens § 9 A, som ikke overstiger de fastsatte standardsatser.

Modtagerens navn, adresse og CPR-nr.
Rejsens erhvervsmæssige formål
Rejsens start- og sluttidspunkt
Rejsens mål med eventuelle delmål
De anvendte satser
Beregning af rejsegodtgørelsen

Det er en betingelse, at kontrollen senest foretages på udbetalingstidspunktet, idet der skal være tale om forudgående kontrol, jf. højesteretsdommen SKM2009.430.HR. Konsekvensen af manglende effektiv kontrol er, at hele den udbetalte godtgørelse anses som skattepligtig, uanset om de øvrige betingelser er opfyldt, jf. eksempelvis Vestre Landsretsdommen SKM2002.525.VLR og højesteretsdommen SKM2007.247.HR.

Det fremgår af Told- og Skattestyrelsens meddelelse SKM2003.294.TSS vedrørende forståelse af begrebet midlertidigt arbejdssted, samt hvornår en rejse anses for afbrudt i relation til fiskeres anvendelse af fradrag efter ligningslovens § 9 A, at der må være tale om et midlertidigt arbejdssted, som er beliggende i en vis afstand fra den sædvanlige bopæl, og at den havn, hvor fiskerbåden er hjemmehørende, skal anses for at være det faste arbejdssted. Det er således først, når denne havn forlades, at der kan være tale om, at en rejse begynder, og at der opstår et midlertidigt arbejdssted. Rejsen afbrydes, når båden igen er i havneområdet. Det fremgår derudover af meddelelsen, at en eventuel rejse vil blive afbrudt, når skibet anløber havnen, også selvom personen fortsætter sit arbejde på den sædvanlige arbejdsplads (havnen), og af den grund ikke kan overnatte hjemme. Tilsvarende må nødvendigvis gælde, når der er tale om en transportvirksomhed.

I byretsdommen SKM2018.61.BR fandt byretten, at skatteyderen ikke havde løftet bevisbyrden for, at hans arbejdsgiver havde ført den fornødne kontrol, hvorfor han ikke var berettiget til at modtaget skattefri rejsegodtgørelse. Der blev lagt vægt på, at det som følge af arbejdsgiverens praksis ikke var muligt af bilagene at se, at de blev kontrolleret, inden der skete udbetaling af rejsegodtgørelse. Der forelå således ikke bogføringsbilag, der opfyldte kravene i bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse. Byretten bemærkede også, at udbetaling af et beløb som skattefri godtgørelse forudsætter, at arbejdsgiveren forinden har ført kontrol med antallet af erhvervsmæssige rejsedage, herunder bl.a. start-og sluttidspunkt for rejsen, således som det fremgår af § 1 i bekendtgørelsen.

Landsskatteretten bemærker indledningsvis, at i overensstemmelse med Told- og Skattestyrelsens meddelelse SKM2003.294.TSS må klagerens faste arbejdssted anses for arbejdsgiverens adresse på [adresse1] i [by1].

Klagerens arbejdsgiver ses at have udbetalt skattefri rejsegodtgørelse for rejser, hvor klageren er kørt til arbejdsgiverens adresse i løbet af arbejdsdagen, hvor rejserne ikke er registreret som afbrudt. For så vidt angår disse arbejdsdage opfylder klageren ikke betingelserne for at være på rejse, herunder at der skal være tale om et midlertidigt arbejdssted, og at rejsen skal vare mindst 24 timer. Klageren er derfor ikke berettiget til skattefri rejsegodtgørelse herfor.

Samlet set er det således Landsskatterettens opfattelse, at klagerens arbejdsgiver ikke har foretaget en effektiv kontrol med rejserne på udbetalingstidspunktet. Konsekvensen heraf er, at hele den udbetalte rejsegodtgørelse anses som skattepligtig for klageren.

Der henvises til Vestre Landsretsdommen SKM2002.525.VLD vedrørende befordringsgodtgørelse, hvor det netop var den manglende effektive kontrol, der medførte, at godtgørelsen ikke var skattefri, uagtet det blev anerkendt, at befordringen faktisk var sket.

Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse.