Kendelse af 30-01-2023 - indlagt i TaxCons database den 24-02-2023

Journalnr. 22-0063599

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Fradrag for udgift til advokat	0 kr.	25.000 kr.	0 kr.
Fradrag for udgift til [virksomhed1]	0 kr.	186.375 kr.	0 kr.
Fradrag for gebyr til [finans1]	0 kr.	15.000 kr.	0 kr.

Faktiske oplysninger

[virksomhed2] ApS (herefter benævnt selskabet”) med CVR-nr. [...1] ejer en række selskaber helt eller delvis, som ejer ejendomme. Ifølge selskabets årsrapport er koncernens vigtigste aktiviteter udlejning af servicerede og møblerede lejligheder, primært til virksomheder der har medarbejdere udstationeret i Danmark samt genhusning i forbindelse med forsikringssager.

Af ledelsesberetningen i selskabets årsrapport for 2019, som dækker perioden fra den 1. januar - 31. december 2019, fremgår bl.a.:

”For at imødegå en øget konkurrence og for samtidig at kunne opfylde en stigende efterspørgsel fra store virksomheder har Koncernen styrket den internationale platform i tæt samarbejde med den internationale afdeling med base i [England].

(...)

Koncernen gennemførte i 2019 tilkøb af en portefølje af hovedsageligt boligejendomme, som geografisk er koncentreret omkring de større provinsbyer på Sjælland. Det er eksempelvis [by1], [by2] og [by3].

(...)

Ledelsen ser tilkøbet som et nyt stabilt ben, som dels forventes udbygget over årene, men tilmed er ben, som eksempelvis stort set har været upåvirket af COVID-19 og således kan give et stabilt sikkert afkast.”

Udgift til advokat

Som dokumentation for advokatudgift på 25.000 kr., som Skattestyrelsen ikke har godkendt fradrag for, har selskabets repræsentant under klagesagen fremlagt en faktura af 15. april 2019, som advokatfirmaet [virksomhed3] har udstedt til selskabet. Fakturabeløbet udgør 25.000 kr. inklusive moms. Fakturaen angives at vedrøre ”Køb af ejendomsportefølje”.

Til fakturaen er vedlagt en specifikation med oversigt over forskellige aktiviteter, som [virksomhed3] har udført ”i forbindelse med overdragelsen af portefølje 1 og portefølje 2 fra [virksomhed4] ApS til [virksomhed2] ApS i perioden fra 8. december 2018 og indtil 31. marts 2019”.

Udgift til [virksomhed1]

På faktura nr. 775445 af 28. februar 2019 til selskabet har [virksomhed1] faktureret to beløb. Det ene af beløbene, som Skattestyrelsen ikke har godkendt fradrag for, udgør 149.100 kr. før moms, svarende til 186.375 kr. inklusive moms. Beløbet angives at vedrøre ”Review af 30/9 regnskab for [...] koncernen, samt anden rådgivning i forbindelse med [finans2] lån, omstruktureringer m.v.”.

Under klagesagen har selskabets repræsentant fremlagt en Excel-fil benævnt ”Timespec.”. Ifølge repræsentanten er der tale om udskrifter fra [virksomhed1]’s time-sagssystem vedrørende beløbet på 149.100 kr. (186.375 kr. inklusive moms), som [virksomhed1] fakturerede på faktura nr. 775445 af 28. februar 2019.

På møde med Skatteankestyrelsen oplyste selskabets repræsentant, at fakturatekstens ”samt anden rådgivning i forbindelse med [finans2] lån, omstruktureringer m.v.” refererer til, at arbejdet med 30/9 regnskabet også havde forbindelse til lån og omstruktureringer, idet 30/9 regnskabet blev udarbejdet med henblik på låneomlægninger, for at selskaberne kunne få så fordelagtige lånevilkår som muligt.

Gebyr til [finans1]

Som dokumentation for gebyr til kreditforening på 15.000 kr., som Skattestyrelsen ikke har godkendt fradrag for, har selskabets repræsentant under klagesagen fremlagt et brev af 20. juni 2019 fra [finans1] til selskabet. I brevet skriver [finans1] følgende:

”I henhold til mail af 1. februar 2019 fra [person1] meddeles det herved at [finans1] er indforstået med at acceptere overdragelsen af ejendomme og selskaber i henhold til "Step Plan portefølje I og II" af 12. oktober 2018 samt frigivelse af [person2] på samtlige lån i [finans1] på betingelse af:

at [person3] og [virksomhed2] ApS tiltræder som selvskyldnerkationister for hele restgælden af [finans1]'s lån på vedlagte erklæringer, der må returneres i original og underskrevet stand.

at der ikke restancer på engagementet ved notering af endeligt frafald af [person2] som kautionist.

Såfremt ovenstående vilkår og betingelser ikke er dokumenteret opfyldt over for [finans1] senest 3 måneder fra dato, betragtes dette tilsagn som bortfaldet.

Efter den endelig registrering af [finans1], vil der i forbindelse med en senere terminsydelse blive opkrævet kr. 15.000 i ekspeditionsgebyr.”

Step Plan portefølje 1 og portefølje 2

I specifikationen til [virksomhed3] faktura af 15. april 2019 til selskabet omtales ”overdragelsen af portefølje 1 og portefølje 2”. I [finans1]s brev af 20. juni 2019 til selskabet omtales overdragelser af ejendomme og selskaber i henhold til ”Step Plan portefølje I og II” af 12. oktober 2018.

Under klagesagen har selskabet efter anmodning fremlagt ”Step Plan portefølje 1 & portefølje 2”, som er udarbejdet af advokatfirmaet [virksomhed3], og som anføres at være opdateret den 12. oktober 2018. Der er tale om en plan om, hvordan ejerstrukturen var inden, og hvordan ejerstrukturen skulle være efter dels selskabets køb af nogle ejendomme, der var struktureret i to porteføljer kaldet portefølje 1 og portefølje 2, og dels selskabet køb af [virksomhed5]-koncernen.

På møde i Skatteankestyrelsen oplyste selskabets repræsentant, at ejerskabet til ejendommene oprindelig var delt i to søjler. Den ene søjle var ejet af [person2] via selskabet [virksomhed5]. Den anden søjle var ejet af [person3]. På et tidspunkt blev [person2]s ejerandel overtaget af [person3]. [person3] boede i England og var begrænset skattepligtig i England af kilder der. Fordi [person3] havde boet i England så længe, var han på vej til at blive fuldt skattepligtig til England af hele sin globalindkomst. Tre dage før [person3]s fulde skattepligt indtrådte, solgte [person3] sin ejerandel til selskabet.

Skattestyrelsens efterfølgende afgørelser om afslag på genoptagelse og ændring af indkomst

Under behandlingen af klagesagen bad selskabets repræsentant den 18. november 2022 Skattestyrelsen om, at de skattepligtige indkomster for indkomståret 2019 for seks datterselskaber blev genoptaget og nedsat med samlet 226.375 kr. I anmodningen blev det gjort gældende, at de påklagede udgifter på 226.375 kr., som Skattestyrelsen ikke har godkendt fradrag for i denne sag, skal henføres til fradrag i de seks datterselskaber ud fra en anført fordeling. Repræsentanten anmodede samtidig om, at sambeskatningsindkomsten for selskabet skulle nedsættes med 226.375 kr. som konsekvens af indkomstnedsættelserne for datterselskaberne.

Den 29. november 2022 traf Skattestyrelsen afgørelse for selskabet. Skattestyrelsen afslog at nedsætte selskabets skattepligtige sambeskatningsindkomst for indkomståret 2019 med følgende begrundelse:

”1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Skattestyrelsen har behandlet genoptagelse for de selskaber, som fremgår af side 1.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at datterselskabernes skatteansættelse ikke skal ændres. Særskilt brev med sagsfremstilling og begrundelse er fremsendt til det enkelte datterselskab,

Derfor ændres sambeskatningsindkomsten ikke.

1.5. Skattestyrelsens bemærkninger til indsigelsen og endelig afgørelse.

Der er med den fremsendte indsigelse ikke dokumenteret, at der foreligger ydelser, som datterselskaberne er forpligtiget til at afholde. Udgifterne anses derimod at være afholdt i administrationsselskabet overordnet strukturering. Ligningslovens § 2 finder derfor ikke anvendelse.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke foreligger koncerntilskud til datterselskaberne.”

Den 29. november 2022 traf Skattestyrelsen også afgørelser for datterselskaberne, hvor man afslog at nedsætte datterselskabernes skattepligtige indkomster for indkomståret 2019. Ifølge Skattestyrelsen er begrundelserne for afslagene enslydende. Som eksempel har Skattestyrelsen fremlagt afgørelsen for datterselskabet [adresse1] ApS, hvor afslaget på at ændre datterselskabets skattepligtige indkomst bl.a. er begrundet med følgende:

”1.5 Skattestyrelsens bemærkninger til indsigelsen og endelig afgørelse.

Selskabets repræsentant har ved brev af 25/11-2022 gjort indsigelse mod det fremsendte forslag af 24/11-2022.

Det er repræsentantens opfattelse, at datterselskaberne har modtaget en ydelse fra administrationsselskabet, som har haft betydning for selskabet.

Der er med indsigelsen fra selskabets repræsentant ikke beskrevet, hvorledes de afholdte omkostninger af administrationsselskab har haft betydning for de underliggende datterselskaber, som der nu er anmodet om genoptagelse for.

Den udgift, som der er anmodet om genoptagelse for, fremkommer på baggrund af 3 bilag, hvor det ikke kan udledes, at nærværende selskab er rette omkostningsbærer til den forholdsmæssige opgjorte udgift eller andel heraf.

Det er selskabet, som har bevisbyrden for, at der foreligger udgifter, som nærværende selskab er forpligtiget til af afholde. Denne dokumentation ses ikke at være fremlagt i forbindelse med indsigelsen.

Da selskabet på det foreliggende grundlag ikke anses at være rette omkostningsbære i forhold til de forholdsmæssige opgjorte udgifter, er det Skattestyrelsens opfattelse, at ligningslovens § 2 ikke anvendelse.

Skattestyrelsen er derfor ikke enig i repræsentantens synspunkt om, at der skal fremsendes nyt forslag.

Det er derimod Skattestyrelsen opfattelse, at de fremlagte og opgjorte udgifter på baggrund af ydelser m.v. fra 3 forskellige parter, på det foreliggende grundlag anses for at udgøre administrationsselskabets udgift for den overordnede strukturering og tilrettelæggelse i forbindelse med købet af koncernen [virksomhed5] ApS (nu [virksomhed6] ApS).

Der er ved vurderingen blandt andet henset til, at den købte koncern fra 3. mand har passeret den ultimative kapitalejer jf. stepplan, at skift af kautionsforpligtigelse sker via administrationsselskabet og den kapitalejer samt at forhandlingen om opretholdelse af lån i forbindelse med ultimativt ejerskift efter Skattestyrelsen opfattelse anses at være sket på et overordnet plan.

Skattestyrelsen fastholder derfor, at selskabets indkomst ikke skal nedsættes.”

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at selskabet ikke kan fratrække udgifter på i alt 226.375 kr., fordelt på udgift til advokat på 25.000 kr., andel af udgift til [virksomhed1] på 186.375 kr. og ekspeditionsgebyr til [finans1] på 15.000 kr.

Skattestyrelsen har i afgørelsen anført følgende begrundelse:

”1. Ikke godkendt fradrag for advokatudgift kr. 25.000

(...)

1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Udgifter kan fratrækkes i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, såfremt de er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde den skattepligtige indkomst.

Selskabet har ikke fremsendt dokumentation for den afholdte udgift i form af kopi af faktura samt specifikation af, hvad advokatydelsen vedrører.

I henhold til praksis blandt andet beskrevet i højesteretsdommene SKM2004.162.HR og SKM2014.87.HR er det skatteyderen, som har bevisbyrden for, at der foreligger en udgift, som er fradragsberettiget.

Højesteret udtaler f.eks. i SKM2014.87.HR blandt andet følgende:

”Det er skatteyderen, der har bevisbyrden for, at de omkostninger til egne rådgivere, der ønskes medregnet i anskaffelsessummen ved opgørelsen af gældens værdi efter kursgevinstlovens § 26, stk. 4, angår bistand af en sådan art, at de kan medregnes. Det samme gælder opdeling af rådgiveromkostninger på bistand, der kan medregnes, og bistand, der ikke kan, i tilfælde hvor omkostningen omfatter begge elementer.”

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at selskabet ikke har løftet bevisbyrden for, at der foreligger en fradragsberettiget udgift, som opgjort af selskabet og anført af selskabets rådgiver i brev af den 15/8-2021. Der er ved vurderingen henset til, at selskabet ikke har fremsendt bilag m.v., som dokumenterer udgiftens tilknytning til selskabets indkomst.

Afslutningsvis bemærker Skattestyrelsen, at nærværende selskaber ikke ses at erhverve driftsmæssige indkomster, der er skattepligtige.

Der henvises i denne forbindelse til principperne i Højesteretsdom SKM2012.13.HR, hvor der i resume fra dommen blandt andet anføres følgende:

”Højesteret fastslog, at ved ordet "indkomsten" i SL § 6 a forstås den skattepligtige indkomst, så- ledes at udgifter kan fradrages i den skattepligtige indkomst som driftsomkostninger, hvis de an- vendt til at erhverve sikre og vedligeholde den skattepligtige indkomst.”

Skattestyrelsen lægger især vægt på, at udgifter skal være anvendt til erhvervelse af skattepligtig indkomst. Nærværende selskab ses ikke ud fra regnskabet, at nærværende selskab har erhvervet skattepligtige indkomster i indkomståret 2019, som har forbindelse til de fratrukne udgifter.

Idet selskabet ikke har dokumenteret, at den fratrukne udgift kr. 25.000 vedrører erhvervelse af den skattepligtige indkomst for nærværende selskab, kan udgiften ikke fratrækkes.

Selskabets indkomst forhøjes med kr. 25.000.

Ved eventuel indsigelse bedes selskabet fremsende den udbedte dokumentation i henhold til vores brev af 7/5-2021, herunder dokumentation for at der foreligger en udgift, som kan fratrækkes i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a eller anden skattelov.

1.5 Skattestyrelsens bemærkninger til indsigelse af 24/4-2022 og endelige afgørelse.

Skattestyrelsen bemærker indledningsvis, at Skattestyrelsen ved brev af 7/5-2021 har anmodet om dokumentation for den afholdte udgift inkl. specifikation af, hvad advokatydelsen vedrører. Materiale er ikke fremsendt, hverken tidligere eller i forbindelse med indsigelsen den 24/4-2022.

Det er anført i forslag af 15/2-2022, at ved eventuel indsigelse anmodes der om indsendelse af tidligere udbedt dokumentation, samt dokumentation for at der foreligger en udgift, som kan fratrækkes i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Selskabet har ved indsigelsen af 24/4-2022.

Selskabets repræsentant [person4] har i indsigelsen anført, at de nævnte udgifter til advokat, revisor og kreditforening er afholdt i forbindelse med genforhandling af koncernens realkreditlån. Repræsentanten har imidlertid ikke vedlagt materiale, som underbygger den anført oplysning, hvorfor det er Skattestyrelsen opfattelse, at selskabet ikke har dokumenteret, at der foreligger en fradragsberettiget driftsudgift, som kan fratrækkes i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Skattestyrelsen bemærker i samme forbindelse, at såfremt omkostningen til advokat kunne knytte til sig til en indgåede aftale om lån, ville udgiften alene kunne tillægges lånets hovedstol og fratrækkes i forbindelse med afdrag på det optagne lån. Der henvises i denne forbindelse til principperne i SKM2014.87.HR. Der henvises i denne forbindelse til praksis beskrevet i juridisk vejledning afsnit C.B.1.7.8 om omkostninger, der beskriver de omkostninger, som kan tillægges lånets hovedstol.

Selskabets repræsentant har oplyst, at en afgørelse bør begrundes med ligningslovens § 2, således at koncernselskaberne kan rettes forhold ved sekundære justeringer. Repræsentanten har ikke i forbindelse med indsigelsen oplyst, hvilket selskab udgiften skulle henføres til, såfremt nærværende selskab ikke er rette omkostningsbærer.

Skattestyrelsen bemærker, at reguleringen af skatteansættelsen ikke er foretaget i henhold til ligningslovens § 2, men det forhold, at selskabet ikke har dokumenteret, at der foreligger en udgift, som kan fratrækkes i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Reguleringen omhandler derfor ikke spørgsmål om pris og vilkår, som anført af repræsentanten. Skattestyrelsen er derfor ikke enig i repræsentantens synspunkt.

Det Skattestyrelsens samlede opfattelse, at der ikke er fremkommet nye oplysninger fra selskabets repræsentant, som ændrer vores synspunkt anført under punkt 1.4.

Skattestyrelsen fastholder derfor vores ændring af skatteansættelsen på dette punkt i overensstemmelse med det tidligere fremsendte forslag.

Selskabets indkomst forhøjes med kr. 25.000.

2. Ikke godkendt fradrag for andel af udgift til [virksomhed1] vedrørende faktura 775445.

(...)

2.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Udgifter kan fratrækkes i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, såfremt de er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde den skattepligtige indkomst.

Selskabet har ikke fremsendt dokumentation for den afholdte udgift i form af kopi af faktura samt specifikation af, hvad rådgivningsydelsen vedrører.

I henhold til praksis blandt andet beskrevet i højesteretsdommene SKM2004.162.HR og SKM2014.87.HR er det skatteyderen, som har bevisbyrden for, at der foreligger en udgift, som er fradragsberettiget.

Højesteret udtaler f.eks. i SKM2014.87.HR blandt andet følgende:

”Det er skatteyderen, der har bevisbyrden for, at de omkostninger til egne rådgivere, der ønskes medregnet i anskaffelsessummen ved opgørelsen af gældens værdi efter kursgevinstlovens § 26, stk. 4, angår bistand af en sådan art, at de kan medregnes. Det samme gælder opdeling af rådgiveromkostninger på bistand, der kan medregnes, og bistand, der ikke kan, i tilfælde hvor omkostningen omfatter begge elementer.”

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at selskabet ikke har løftet bevisbyrden for, at der foreligger en fradragsberettiget udgift, som opgjort af selskabet og anført af selskabets rådgiver i brev af den 15/8-2021. Der er ved vurderingen henset til, at selskabet ikke har fremsendt bilag m.v., som dokumenterer udgiftens tilknytning til selskabets indkomst.

Afslutningsvis bemærker Skattestyrelsen, at nærværende selskab ikke ses at erhverve driftsmæssige indkomster, der er skattepligtige.

Der henvises i denne forbindelse til principperne i Højesteretsdom SKM2012.13.HR, hvor der i resume fra dommen blandt andet anføres følgende:

”Højesteret fastslog, at ved ordet "indkomsten" i SL § 6 a forstås den skattepligtige indkomst, således at udgifter kan fradrages i den skattepligtige indkomst som driftsomkostninger, hvis de anvendt til at erhverve sikre og vedligeholde den skattepligtige indkomst.”

Skattestyrelsen lægger især vægt på, at udgifter skal være anvendt til erhvervelse af skattepligtig indkomst. Nærværende selskab ses ikke ud fra regnskabet, at nærværende selskab har erhvervet skattepligtige indkomster i indkomståret 2019, som har forbindelse til de fratrukne udgifter.

Idet selskabet ikke har dokumenteret, at den fratrukne udgift kr. 186.375 vedrører erhvervelse af den skattepligtige indkomst, kan udgiften ikke fratrækkes. Skattestyrelsen har i mangel af indsendt dokumentation skønnet, at hele udgiften ikke er en driftsudgift for nærværende selskab, under hensyn til, at selskabet ikke har modtaget vederlag fra underliggende selskaber, og at selskabet har bogført udgiften under rådgivning samt det forhold, at rådgivningen vedrører forhold, som ikke umiddelbart er omfattet af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, da det ikke vedrører erhvervelse af skattepligtige indkomst.

Selskabets indkomst forhøjes med kr. 186.375.

Ved eventuel indsigelse bedes selskabet fremsende den udbedte dokumentation i henhold til vores brev af 7/5-2021, herunder dokumentation for at der foreligger en udgift, som kan fratrækkes i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a eller anden skattelov.

2.5 Skattestyrelsens bemærkninger til indsigelse af 24/4-2022 og endelige afgørelse.

Skattestyrelsen bemærker indledningsvis, at Skattestyrelsen ved brev af 7/5-2021 har anmodet om dokumentation for den afholdte udgift inkl. specifikation af, hvad ydelsen fra revisor vedrører. Materiale er ikke fremsendt, hverken tidligere eller i forbindelse med indsigelsen den 24/4-2022.

Det er anført i forslag af 15/2-2022, at ved eventuel indsigelse anmodes der om indsendelse af tidligere udbedt dokumentation, samt dokumentation for at der foreligger en udgift, som kan fratrækkes i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Selskabet har ved indsigelsen af 24/4-2022.

Selskabets repræsentant [person4] har i indsigelsen anført, at de nævnte udgifter til advokat, revisor og kreditforening er afholdt i forbindelse med genforhandling af koncernens realkreditlån. Repræsentanten har imidlertid ikke vedlagt materiale, som underbygger den anført oplysning, hvorfor det er Skattestyrelsen opfattelse, at selskabet ikke har dokumenteret, at der foreligger en fradragsberettiget driftsudgift, som kan fratrækkes i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Skattestyrelsen bemærker i samme forbindelse, at såfremt omkostningen til revisor kunne knytte til sig til en indgåede aftale om lån, ville udgiften alene kunne tillægges lånets hovedstol og fratrækkes i forbindelse med afdrag på det optagne lån. Der henvises i denne forbindelse til principperne i SKM2014.87.HR. Der henvises i denne forbindelse til praksis beskrevet i juridisk vejledning afsnit C.B.1.7.8 om omkostninger, der beskriver de omkostninger, som kan tillægges lånets hovedstol.

Selskabets repræsentant har oplyst, at en afgørelse bør begrundes med ligningslovens § 2, således at koncernselskaberne kan rettes forhold ved sekundære justeringer. Repræsentanten har ikke i forbindelse med indsigelsen oplyst, hvilket selskab udgiften skulle henføres til, såfremt nærværende selskab ikke er rette omkostningsbærer.

Skattestyrelsen bemærker, at reguleringen af skatteansættelsen ikke er foretaget i henhold til ligningslovens § 2, men det forhold, at selskabet ikke har dokumenteret, at der foreligger en udgift, som kan fratrækkes i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Reguleringen omhandler derfor ikke spørgsmål om pris og vilkår, som anført af repræsentanten. Skattestyrelsen er derfor ikke enig i repræsentantens synspunkt.

Det Skattestyrelsens samlede opfattelse, at der ikke er fremkommet nye oplysninger fra selskabets repræsentant, som ændrer vores synspunkt anført under punkt 2.4.

Skattestyrelsen fastholder derfor vores ændring af skatteansættelsen på dette punkt i overensstemmelse med det tidligere fremsendte forslag.

Selskabets indkomst forhøjes med kr. 186.375.

3. Ikke godkendt fradrag for udgift til kr. 15.000.

(...)

3.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Udgifter kan fratrækkes i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, såfremt de er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde den skattepligtige indkomst.

Selskabet har ikke fremsendt dokumentation for den afholdte udgift i form af kopi af faktura samt specifikation af, hvad gebyrudgiften vedrører.

I henhold til praksis blandt andet beskrevet i højesteretsdommene SKM2004.162.HR og SKM2014.87.HR er det skatteyderen, som har bevisbyrden for, at der foreligger en udgift, som er fradragsberettiget.

Højesteret udtaler f.eks. i SKM2014.87.HR blandt andet følgende:

”Det er skatteyderen, der har bevisbyrden for, at de omkostninger til egne rådgivere, der ønskes medregnet i anskaffelsessummen ved opgørelsen af gældens værdi efter kursgevinstlovens § 26, stk. 4, angår bistand af en sådan art, at de kan medregnes. Det samme gælder opdeling af rådgiveromkostninger på bistand, der kan medregnes, og bistand, der ikke kan, i tilfælde hvor omkostningen omfatter begge elementer.”

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at selskabet ikke har løftet bevisbyrden for, at der foreligger en fradragsberettiget udgift, som opgjort af selskabet og anført af selskabets rådgiver i brev af den 15/8-2021. Der er ved vurderingen henset til, at selskabet ikke har fremsendt bilag m.v., som dokumenterer udgiftens tilknytning til selskabets indkomst.

Afslutningsvis bemærker Skattestyrelsen, at nærværende selskab ikke ses at erhverve driftsmæssige indkomster, der er skattepligtige.

Der henvises i denne forbindelse til principperne i Højesteretsdom SKM2012.13.HR, hvor der i resume fra dommen blandt andet anføres følgende:

”Højesteret fastslog, at ved ordet "indkomsten" i SL § 6 a forstås den skattepligtige indkomst, således at udgifter kan fradrages i den skattepligtige indkomst som driftsomkostninger, hvis de anvendt til at erhverve sikre og vedligeholde den skattepligtige indkomst.”

Skattestyrelsen lægger især vægt på, at udgifter skal være anvendt til erhvervelse af skattepligtig indkomst. Nærværende selskab ses ikke ud fra regnskabet, at nærværende selskab har erhvervet skattepligtige indkomster i indkomståret 2019, som har forbindelse til de fratrukne udgifter.

Idet selskabet ikke har dokumenteret, at den fratrukne udgift kr. 15.000 vedrører erhvervelse af den skattepligtige indkomst, kan udgiften ikke fratrækkes.

Selskabets indkomst forhøjes med kr. 15.000.

Ved eventuel indsigelse bedes selskabet fremsende den udbedte dokumentation i henhold til vores brev af 7/5-2021, herunder dokumentation for at der foreligger en udgift, som kan fratrækkes i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a eller anden skattelov.

3.5 Skattestyrelsens bemærkninger til indsigelse af 24/4-2022 og endelige afgørelse.

Skattestyrelsen bemærker indledningsvis, at Skattestyrelsen ved brev af 7/5-2021 har anmodet om dokumentation for den afholdte udgift inkl. specifikation af, hvad gebyrudgiften vedrører. Materiale er ikke fremsendt, hverken tidligere eller i forbindelse med indsigelsen den 24/4-2022.

Det er anført i forslag af 15/2-2022, at ved eventuel indsigelse anmodes der om indsendelse af tidligere udbedt dokumentation, samt dokumentation for at der foreligger en udgift, som kan fratrækkes i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Selskabet har ved indsigelsen af 24/4-2022.

Selskabets repræsentant [person4] har i indsigelsen anført, at de nævnte udgifter til advokat, revisor og kreditforening er afholdt i forbindelse med genforhandling af koncernens realkreditlån. Repræsentanten har imidlertid ikke vedlagt materiale, som underbygger den anført oplysning, hvorfor det er Skattestyrelsens opfattelse, at selskabet ikke har dokumenteret, at der foreligger en fradragsberettiget driftsudgift, som kan fratrækkes i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Skattestyrelsen bemærker i samme forbindelse, at såfremt omkostningen til advokat kunne knytte til sig til en indgåede aftale om lån, ville udgiften alene kunne tillægges lånets hovedstol og fratrækkes i forbindelse med afdrag på det optagne lån. Der henvises i denne forbindelse til principperne i SKM2014.87.HR. Der henvises i denne forbindelse til praksis beskrevet i juridisk vejledning afsnit C.B.1.7.8 om omkostninger, der beskriver de omkostninger, som kan tillægges lånets hovedstol.

Selskabets repræsentant har oplyst, at en afgørelse bør begrundes med ligningslovens § 2, således at koncernselskaberne kan rettes forhold ved sekundære justeringer. Repræsentanten har ikke i forbindelse med indsigelsen oplyst, hvilket selskab udgiften skulle henføres til, såfremt nærværende selskab ikke er rette omkostningsbærer.

Skattestyrelsen bemærker, at reguleringen af skatteansættelsen ikke er foretaget i henhold til ligningslovens § 2, men det forhold, at selskabet ikke har dokumenteret, at der foreligger en udgift, som kan fratrækkes i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Reguleringen omhandler derfor ikke spørgsmål om pris og vilkår, som anført af repræsentanten. Skattestyrelsen er derfor ikke enig i repræsentantens synspunkt.

Det Skattestyrelsens samlede opfattelse, at der ikke er fremkommet nye oplysninger fra selskabets repræsentant, som ændrer vores synspunkt anført under punkt 3.4.

Skattestyrelsen fastholder derfor vores ændring af skatteansættelsen på dette punkt i overensstemmelse med det tidligere fremsendte forslag.

Selskabets indkomst forhøjes med kr. 15.000.”

Skattestyrelsens udtalelse om udgiftsbilag m.v. fremlagt under klagesag

Under klagesagen har selskabets repræsentant indsendt nye oplysninger. Skattestyrelsen har udtalt følgende om oplysningerne:

”1) Vedrørende fremsendt bilag fra advokatanpartsselskabet [virksomhed3] kr. 25.000 inkl. moms.

I henhold til fremsendt fakturabilag omhandler udgiften køb af ejendomsportefølje.

Skattestyrelsen er ikke bekendt med, at nærværende selskab har købt ejendomme i indkomståret 2019. Skattestyrelsen henviser i denne forbindelse til selskabets årsrapport for 2019, hvor der i balancen ikke er materielle anlægsaktiver knyttet til nærværende selskab.

Skattestyrelsen er derimod af den opfattelse, at advokatydelsen knytter sig til køb af en ejendomskoncern, som tidligere har været ejet af [person2], som er videresolgt til den ultimative kapitalejer [person3] i efteråret 2018, og som efterfølgende pr. 1/1-2019 har overdraget koncernen til nærværende selskab. Der henvises i denne forbindelse til ledelsesberetningen i årsrapporten for 2019 vedrørende nærværende selskab.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at den afholdte omkostning til advokatfirmaet [virksomhed3] ikke er en driftsomkostning, som kan fratrækkes i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Der henvises i denne forbindelse til praksis fra det vedtagne lovforslag L47 1991/1992 om ligningslovens § 8 J samt efterfølgende ændring af loven, hvor fradrag for omkostninger i forbindelse med udvidelse af virksomhed ophæves.

I henhold til foranstående anførte praksis, anses omkostninger knyttet til køb af aktier, som værende en udvidelse af indkomstgrundlaget, som ikke er fradragsberettiget.

Skattestyrelsen fastholder derfor, at det fremsendte ikke dokumentere grundlag for, at udgiften kan fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

2) Vedrørende fremsendt bilag om ekspeditionsgebyr til [finans1] på kr. 15.000.

Det er Skattestyrelsen opfattelse ud fra det fremsendte bilag i form af brev fra [finans1], at udgiften knytter sig til ændring af kautionsforhold i den koncern, som tidligere har været ejet af [person2].

Som følge af skift i ejerkredsen medfører det, at der i samme forbindelse skal foretages ændring af underliggende kautionsforhold, således at den tidligere ejer af en koncern, ikke hæfter for gæld, vedrørende en koncern, som han ikke ejer efter salget af sin koncern.

Der er med det fremsendte ikke anført begrundelse, hvorfor den afholdte udgift skulle være fradragsberettiget.

Skattestyrelsen bemærker indledningsvis, at brevet omhandler et tilsagn. Grundlaget for at udgiften skal betales opstår først, når parterne i brevet har godkendt de anførte vilkår og betingelser. Grundlaget for dette er ikke fremsendt med det indsendte. Der foreligger derfor ikke dokumentation for den anførte udgift.

Skattestyrelsen bemærker yderligere, at der i brevet nævnes to parter, som skal acceptere vilkår og betingelser. Både den ultimative personlige kapitalejer og nærværende selskab, som bliver moderselskab for den koncern, som opkøbes.

Spørgsmålet er herefter om der hjemmel til at fratrække den anførte udgift, såfremt foranstående betingelser skulle være opfyldt.

Såfremt udgiften skal fratrækkes i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, skal udgiften være afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde den skattepligtige indkomst. Skattestyrelsen bemærker, at nærværende selskab ikke erhverver skattepligtig indkomst, som har forbindelse til den anførte udgift. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at betingelse for fradrag derfor ikke er opfyldt.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der heller ikke hjemmel til fradrag i henhold til ligningslovens § 8, stk. 3.

Den anførte udgift, som vedrører skift af kautionister i et låneforhold, ses heller ikke at være omfattet af kursgevinstloven. Den anførte udgift er ikke en omkostning, som er knyttet til låneoptagelse eller indfrielsen af påtaget gæld.

Skattestyrelsen samlede opfattelse er, at der på det foreliggende grundlag ikke er hjemmel til fradrag for den anførte udgift.

3) Vedrørende ikke godkendt andel af udgift til [virksomhed1].

Skattestyrelsen bemærker indledningsvis, at kopi af den fremsendte faktura tidligere har været fremsendt til Skattestyrelsen.

Ændringen af skatteansættelsen vedrører de kr. 149.100 med tillæg af moms, i alt kr. 186.375.

Af den fremsendte faktura er det anført, at ydelsen vedrører review af 30/9 regnskab for [...] koncernen, samt anden rådgivning i forbindelse med [finans2] lån, omstruktureringer m.v.

Hvis foranstående sammenholdes med de anførte tekster i det vedlagte excel-ark, som formodes at være et time-sags regnskab fra revisionsfirmaet [virksomhed1], er der ikke umiddelbart sammenhæng mellem det udførte arbejde, som i væsentlighed omhandler review, mens der i excel-arket ikke omtales noget om rådgivning i forbindelse med [finans2] lån eller omstruktureringer. Med mindre at det anførte med review dækker andet end egentlig gennemgang af koncernens regnskab til brug for opgørelsen af skattepligtig indkomst.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at det er skatteyderen, som har bevisbyrden for opgørelsen af den fradragsberettiget udgift. I de tilfælde, hvor en udgift kan vedrøre forhold, som kan være fradragsberettiget eller forhold der ikke er fradragsberettiget, er det Skattestyrelsens opfattelse, at skatteyderen skal dokumentere grundlaget for fordelingen Der henvises i denne forbindelse til principperne i højesteretsdom refereret i SKM2014.87.HR. Det forhold at højesteretsdommen omhandler fordeling af omkostninger til optagelse af lån og ikke som i nærværende sag, om udgiften er knytte til drift eller udvidelse, eventuelle omkostninger, som skal knyttes til lån eller en andel af omkostninger, som der ikke er hjemmel til fradrage.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at denne bevisbyrde stadig ikke er opfyldt.

Det næste spørgsmål, som opstår på baggrund af fremsendt materiale er, om udgiften er fradragsberettiget i indkomståret 2019, når arbejdet reelt set er udført i 2018. Når der henses til teksterne i det fremsendte excel-ark er arbejdsopgaven ved review afsluttet i november 2018. Umiddelbart anses ydelsen også at kunne være opgjort i indkomståret 2018, under hensyn til, at der stort set er sammenfald mellem beløb i excel-ark med kr. 149.041 overfor det beløb, som fremgår af faktura af 28/2-2019 på kr. 149.100 med tillæg af moms, som danner grundlag for selskabets opgørelse af skattepligtig i indkomståret 2019.

Fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, forudsætter efter praksis, at

?	der er opstået en endelig retlig forpligtelse til at betale det pågældende beløb, og
?	at beløbet kan gøres endeligt op.

Der stilles normalt ikke krav om, at beløbet er betalt eller er forfaldent til betaling.

Hvis der tages udgangspunkt i foranstående praksis, er den leverede ydelsen derfor ikke fradragsberettiget i indkomståret 2019, men skal henføres til 2018, idet omfang udgiften godkendes fuldt ud eller delvist. ”

Klagerens opfattelse

Selskabet har nedlagt påstand om, at selskabet har fradrag for udgifterne på 226.375 kr., som Skattestyrelsen ikke har godkendt fradrag for, og at selskabets indkomst derfor skal nedsættes fra -5.617.283 kr. til -5.843.658 kr.

Selskabet har nedlagt subsidiær påstand om, at hvis Landsskatteretten ikke kan anerkende fradrag for udgifterne på 226.375 kr., skal sagen hjemvises til Skattestyrelsen, hvor Skattestyrelsen pålægges at træffe fornyet afgørelse, for så vidt angår omkostninger, der kan henføres til danske koncernforbundne selskaber, så den fornyede afgørelse træffes efter ligningslovens § 2, hvorved selskabet gives mulighed for sekundær justering.

Som begrundelse for påstandene har selskabets repræsentant anført følgende anbringender i klagen:

”Sagsfremstilling

Selskabet er moderselskab for en ejendomskoncern, bestående af danske ejendomsselskaber samt udenlandske søsterselskaber, der ligeledes er ejendomsselskaber.

Skattestyrelsen har nægtet fradrag for udgift til rådgiver i forbindelse med overvejelser om tilpasning ejendomsselskabernes finansieringstruktur.

Alle de nævnte udgifter til advokat, revisor og kreditforening er afholdt i forbindelse med genforhandling af koncernens realkreditlån.

Der er således tale om udgifter, der er fradragsberettigede som driftsomkostninger for selskabet eller for sambeskattede danske datterselskaber.

Alle udgifter er - da der var tale om en forhandling på vegne af 100 % ejede og sambeskattede datterselskaber - fratrukket i moderselskabets regnskab og selvangivelse.

Anbringender

Udgifterne er fradragsberettigede som driftsomkostninger for selskabet eller for sambeskattede selskaber.

Alle udgifter er - da der var tale om en forhandling på vegne af 100 % ejede og sambeskattede datterselskaber - fratrukket i moderselskabets regnskab og selvangivelse.

Hvis Landsskatteretten ikke vil anerkende fradrag for udgiften i selskabet, må det skyldes at pris og vilkår for afregning mellem koncerninterne selskaber ikke er foretaget korrekt.

En afgørelse bør således begrundes med Ligningslovens § 2 således at koncernselskaberne kan rette forhold ved sekundære justeringer”

Selskabets bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse

Efter at have fået Skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse og Skattestyrelsens udtalelse herom i høring, har selskabets repræsentant anført følgende den 18. november 2022:

”Jeg har anmodet Skatteforvaltningen om at genoptage skatteansættelsen for 2019 for en række selskaber som er sambeskattet med [virksomhed2] ApS CVR [...1]. Der henvises til vedlagte skrivelse.

[virksomhed2] ApS har i 2019 afholdt følgende udgifter:

Udgift til advokat kr. 25.000

Udgift til revisor kr. 186.375

Udgift til DLR kr. 15.000

Udgift i alt kr. 226.375

Udgifterne er ikke anset for fradragsberettigede omkostninger for [virksomhed2] ApS.

Det er derfor besluttet at udgifterne dækkes af et skattepligtig koncernbidrag fra danske sambeskattede datterselskaber. Selskaberne vil foretage sekundære justeringer og afregne udgifterne som koncernbidrag til moderselskabet [virksomhed2] ApS.

Indkomsten for [virksomhed2] 2019 er allerede forhøjet med 226.375.

I afgørelsen fra Landsskatteretten bedes begrundelsen ændret således at der er modtaget skattepligtigt koncernbidrag med 226.375.

Da udgifterne hermed er afholdt for at opnå en skattepligtig indkomst, er disse fradragsberettigede for [virksomhed2] ApS i medfør af Statsskattelovens § 6a.”

Som anført ovenfor under ”Faktiske oplysninger” har Skattestyrelsen den 29. november 2022 givet afslag på anmodningen om at genoptage og ændre selskabernes skattepligtige indkomster.

Landsskatterettens afgørelse

Sagen omhandler, om selskabet er berettiget til at fratrække udgifter til advokat, [virksomhed1] og ekspeditionsgebyr som driftsomkostninger efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende. Finansieringsudgifter er som udgangspunkt, når der bortses fra skatteydere i finansiel næring, ikke fradragsberettigede som driftsomkostninger.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom i SKM2004.162.HR.

Under behandlingen af klagesagen har selskabets repræsentant oplyst, at det er besluttet, at de påklagede udgifter dækkes af et skattepligtigt koncernbidrag fra danske sambeskattede datterselskaber, og at datterselskaberne vil foretage sekundære justeringer og afregne udgifterne som koncernbidrag til selskabet. Repræsentanten gør gældende, at udgifterne dermed er afholdt for at opnå en skattepligtig indkomst i selskabet.

Det følger af ligningslovens § 2, stk. 1, nr. 3, at koncernforbundne selskaber ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal anvende priser og vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transaktioner i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter. Ved ændringer i den skattepligtige indkomst foretaget efter ligningslovens § 2, stk. 1, kan den skattepligtige undgå yderligere følgeændringer (sekundære justeringer) ved at forpligte sig til betaling i overensstemmelse med de i stk. 1 anvendte priser og vilkår. Det fremgår af ligningslovens § 2, stk. 5.

Bedømmelsen af fradrag for de påklagede udgifter anses ikke for at være et spørgsmål om transaktioner mellem koncernforbundne selskaber. Der er tale om, at der ikke godkendes fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, fordi selskabet ikke har godtgjort, at udgifterne angår selskabets driftsmæssige aktiviteter.

Det fremstår ikke klart, om selskabet nu mener, at datterselskaberne er rette omkostningsbærere af udgifterne. Hvis det måtte være tilfældet, følger det af Østre Landsrets dom i SKM2015.370.ØLR, at en afgørelse om rette omkostningsbærer ikke er en ændring af den skattepligtige indkomst, som foretages efter ligningslovens § 2, stk. 1.

På baggrund heraf kan det ikke lægges til grund ved bedømmelsen af selskabets fradragsret for de påklagede udgifter, at selskabet har modtaget skattepligtige indtægter fra datterselskaberne, der relaterer sig til udgifterne.

Fradrag for udgift til advokat

Ud fra fakturaen af 15. april 2019 fra [virksomhed3] lægges det til grund, at [virksomhed3] ydede advokatbistand ved selskabets køb af de selskaber, som selskabet skulle blive ejer af i henhold til omstruktureringerne i [virksomhed3] ”Step Plan portefølje 1 og portefølje 2” af 18. oktober 2018.

Ifølge ”Step Plan portefølje 1 og portefølje 2” skulle selskabet overtage en række selskaber. I ledelsesberetningen i selskabets årsrapport for 2019 er anført, at selskabet købte en ejendomsportefølje i Danmark, som forventedes at kunne give et stabilt sikkert afkast. På baggrund heraf må det lægges til grund, at selskabets køb af ejendomsporteføljen via køb af de omhandlede selskaber indebar en udvidelse af selskabets hidtidige virksomhed.

Udgiften til advokatbistand ved køb af selskaberne kan dermed ikke anses for driftsomkostninger omfattet af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der henvises til Højesterets dom i SKM2007.775.HR, som angik, om et selskabs udgifter til advokat og revisor i forbindelse med køb af aktieposter i nogle selskaber kunne fratrækkes. Højesteret fandt, at der skete en udvidelse af den bestående virksomhed ud over dens hidtidige rammer ved købet af de bestemmende aktieposter, hvorfor der ikke var fradragsret for udgifterne efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse på dette klagepunkt.

Fradrag for udgifter til [virksomhed1]

Udgiften til DBO på 186.375 kr., som Skattestyrelsen ikke har godkendt fradrag for, angår ”Review af 30/9 regnskab for [...] koncernen, samt anden rådgivning i forbindelse med [finans2] lån, omstruktureringer m.v.” ifølge [virksomhed1]’s faktura af 28. februar 2019.

Den del af udgiften, der angår [virksomhed1]’s rådgivning om omstruktureringer, kan ikke anses som driftsomkostninger, fordi omstruktureringerne indebar en udvidelse af selskabets hidtidige virksomhed. Der henvises til Landsskatterettens begrundelse ovenfor vedrørende klagepunktet om fradrag for advokatudgift.

Udarbejdelse af årsregnskab er et led i driften af en virksomhed, og udgifter til udarbejdelse af årsregnskab kan fratrækkes som driftsomkostninger efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Det fremgår af Højesterets dom i SKM2005.198.HR.

Retten finder, at det må lægges til grund, at det 30/9 regnskab, som DBO ydede rådgivning om, ikke var et sædvanligt årsregnskab for koncernen, som selskabet var forpligtet til at udarbejde efter reglerne i årsregnskabsloven. Der er henset til, at selskabet har kalenderåret som regnskabsår. Desuden har selskabet oplyst, at det var et regnskab, som man valgte at få udarbejdet med henblik på låneomlægninger.

Selskabet ejede ikke selv nogen ejendomme, og det må formodes, at de lån, som DBO ydede rådgivning med henblik på at omlægge, ikke skulle optages af selskabet. Desuden kan udgifter, der afholdes med henblik på låneomlægninger, som måtte være foretaget på grund af den ændrede ejerstruktur for koncernen, ikke anses at vedrøre selskabets drift, fordi omstruktureringerne indebar en udvidelse af selskabets hidtidige virksomhed. Endelig har selskabet ikke fremlagt oplysninger, der giver grundlag for at fravige udgangspunktet om, at finansieringsudgifter ikke er fradragsberettigede som driftsomkostninger.

På baggrund heraf finder Landsskatteretten, at de omhandlede udgifter til DBO ikke kan fratrækkes af selskabet som driftsomkostninger efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse på dette klagepunkt.

Fradrag for gebyr til [finans1]

Ud fra [finans1]s brev af 20. juli 2019 lægges det til grund, at [finans1] ville opkræve selskabet et gebyr på 15.000 kr. ved selskabets køb af ejendomme og selskaber i henhold til ”Step Plan portefølje 1 og portefølje 2”, og at gebyret også dækkede, at selskabet og selskabets hovedaktionær på grund af omstruktureringerne skulle indtræde som kautionister for lån i [finans1] i stedet for [person2].

Retten finder det ikke godtgjort af selskabet, at gebyret til [finans1] er en fradragsberettiget driftsomkostning. Som begrundet ovenfor, kan udgifter afholdt med henblik på at gennemføre omstruktureringerne i ”Step Plan portefølje 1 og portefølje 2” ikke fratrækkes som driftsomkostninger af selskabet.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse på dette klagepunkt.

Subsidiær påstand om hjemvisning til afgørelse efter ligningslovens § 2

Selskabet har nedlagt subsidiær påstand om, at hvis Landsskatteretten ikke kan anerkende fradrag for udgifterne, skal sagen hjemvises til Skattestyrelsen, hvor Skattestyrelsen pålægges at træffe fornyet afgørelse efter ligningslovens § 2, for så vidt angår omkostninger, der kan henføres til danske koncernforbundne selskaber, hvorved selskabet gives mulighed for sekundær justering.

Som anført ovenfor kan bedømmelsen af fradrag for de påklagede udgifter ikke anses for et spørgsmål om transaktioner mellem koncernforbundne selskaber. Som også anført ovenfor er en afgørelse om rette omkostningsbærer ikke en indkomstændring, som foretages efter ligningslovens § 2, stk. 1, jf. Østre Landsrets dom offentliggjort som SKM2015.370.ØLR.

Landsskatteretten finder, at der ikke er grundlag for at hjemvise sagen med henblik på, at Skattestyrelsen træffer afgørelse efter ligningslovens § 2.