|
|
Kendelse af 07-09-2022 - indlagt i TaxCons database den 30-09-2022
Journalnr. 22-0060068
Skattestyrelsen har anset boet for skattepligtigt.
Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Faktiske oplysninger
Afdøde [person1] var enke efter førstafdøde ægtefælle [person2], der afgik ved døden den 12. januar 2018. Boet efter førstafdøde ægtefælle blev den 5. maj 2018 udleveret til privat skifte.
Boet efter [person1] blev den 2. juli 2019 udleveret som solvent bobestyrer bo til Advokat [person3].
Skattestyrelsen har modtaget boopgørelsen den 24. august 2021.
Boets skæringsdag er den 26. juni 2021.
Af boopgørelsen fremgår, at boet af bobestyreren er registreret som et skattefrit bo.
Bobestyreren har i boopgørelsen opgjort bebobeholdningen og nettoformuen til 2.980.241,34 kr. Bobestyreren har samtidig oplyst, at boets aktiver udgør 3.397.694,34 kr.
Af boopgørelsen fremgår om skatteforhold:
”Skatteforhold
Åbningsstatus er modtaget hos SKAT den 16. oktober 2019, der i skrivelse af 21. januar 2020 har meddelt, at man ikke vil ændre skatten for årene forud for dødsåret, og at man først tager stilling til værdien af boets aktiver og gæld, når boopgørelsen gennemgås.
Boet er skattefrit.”
”Når fra aktiver 7.745.758,82
Trækkes passiver -4.765.517,48
fås bobeholdning i boet 2.980.241,34
Med tillæg af ikke afholdte udgifter:
Skifteafgift 9.000,00
Moms 33.453,00
Bosalær til bobestyrer 375.000,00 417.453,00
I alt 3.397.694,34
Foreligger således pr. skæringsdagen:
Indestående på bokonto 3.390.798,43
A´conto arv [person4] 7.255,00
Negative renter -359,09
I alt 3.397.694,34”
Boets nettoformue på skæringsdagen den 26. juni 2021 udgør 2.982.241,34 kr.
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har anset boet for skattepligtigt.
Som begrundelse har Skattestyrelsen anført:
”Skattestyrelsens foreløbige begrundelse
Boets aktiver overstiger beløbsgrænsen på 3.033.700 kr. pr. skæringsdagen den 26. juni 2021.
Boet er således et ikke skattefritaget bo jf. dødsboskattelovens § 6, stk. 1.
Det er dødsboets aktiver og nettoformue på skæringsdagen i boopgørelsen, der skal bruges til at afgøre, om dødsboet er skattefritaget. Se DBSL § 6, stk. 1.
Det vil sige, at dødsboets
aktiver
er de aktiver, der er i behold på skæringsdagen i boopgørelsen, samt aktiver, der er acontoudloddet før skæringsdagen i boopgørelsen.
passiver
er de gældsposter, som dødsboet endnu ikke har betalt på skæringsdagen, samt eventuelle passiver, der er acontoudloddet før skæringsdagen i boopgørelsen.
nettoformue
er forskellen mellem aktiver og passiver.
Der kan henvises til SKM2008.513.BR.
Dødsboet solgte et aktiv. Provenuet blev brugt til at indfri gæld i det solgte aktiv og til at indfri privat gæld.
Dommen handlede om, om den del af provenuet, der var brugt til at indfri privat gæld, kunne nedsætte aktivernes størrelse ved bedømmelsen af dødsboets skattefrihed eller ikke.
Retten afgjorde, at boets aktiver og den nettoformue, der er i behold på skæringsdagen, indgår ved bedømmelse af, om dødsboet er skattefritaget, uanset hvad et salgsprovenu er brugt til.
Skattestyrelsen har i overensstemmelse med dommen lagt til grund, at det er boets aktiver, der er i behold på skæringsdagen, 3.397.694,34 kr., der indgår ved bedømmelsen af boets skattepligt. ”
”Skattestyrelsens endelige afgørelse
Boet anfører i sin indsigelse, at salæret for behandling af bobestyrerboet ikke er en del af boets aktiver.
Skattestyrelsen skal hertil bemærke, at det ikke i forbindelse med måling af boets skattepligtsforhold er relevant, hvordan aktiverne efter skæringsdagen anvendes.
Det afgørende er størrelsen af de samlede aktiver på skæringsdagen. Det vil således være underordnet, om der pr. skæringsdagen – ud over salæret – er andre gældsposter.
Boet anfører, at der ikke skal betales boafgift af salæret. Bemærkningen er efter Skattestyrelsens opfattelse også irrelevant, idet der aldrig beregnes boafgift på grundlag af aktiverne, men alene på grundlag af bobeholdningen.
Da boets aktiver overstiger grænsebeløbet på 3.033.700 kr., er boet ikke skattefritaget, jf. dødsboskattelovens § 6, stk. 1, og det fremsendte forslag om boets skattepligt fastholdes.”
Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at boet ikke er skattepligtigt.
Til støtte for påstanden har repræsentanten anført:
”SAGSFREMSTILLING
Som det fremgår, vedrører sagen Skattestyrelsens afgørelse af 3. maj 2022. Denne afgørelse fremlægges som sagens Bilag 1.
Som sagens Bilag 2 fremlægges boopgørelse af 5. august 2021. Nettoformuen i boet er opgjort til kr. 2.980.241,34.
Boets aktiver er inkl. et bobestyrerhonorar på kr. 375.000,00, der ikke kan faktureres på skæringsdagen, opgjort til kr. 3.397.694,34.
Hvis bobestyrerhonoraret på kr. 375.000,00 fratrækkes, udgør aktiverne i boet kr. 3.022.694,34.
Parterne er enige om, at grænsen for skattefrihed, der er aktuel i relation til aktiverne, ligger på kr. 3.033.700,00.
Som sagens Bilag 3 fremlægges skrivelse af 19. oktober 2021 fra Skattestyrelsen.
Som sagens Bilag 4 fremlægges min skrivelse af 26. november 2021 til Skattestyrelsen.
Som sagens Bilag 5 fremlægges Skattestyrelsens skrivelse af 7. februar 2022.
Som sagens Bilag 6 fremlægges min skrivelse af 21. marts 2022 til Skattestyrelsen.
Der er enighed om, at den afgørende lovbestemmelser er Dødsboskattelovens §6, stk. 1,
Det fremgår af §6 stk. 1, at de afgørende beløbsgrænser er boets aktiver og dets nettoformue efter handelsværdi på skæringsdagen i boopgørelsen.
Det er afgørende er, hvorledes aktiver skal defineres/forstås. En ren ordfortolkning må føre til, at aktiver kun omfatter noget, der repræsenterer reel værdi. Bobestyrerhonoraret repræsenterer ikke nogen reel værdi for boet/arvingerne, boets kreditorer eller for den sags skyld Skattestyrelsen.
Aktiverne vil også kunne blive påvirket af efterfølgende omstændigheder, f.eks. et skattetilsvar i mellemperioden.
Aktiverne bør derfor i overensstemmelse med lovteksten fortolkes som værende handelsværdien af aktiverne, og handelsværdien af aktiverne er i den foreliggende situation ikke kr. 3.397.694,34, men kr. 375.000,00 mindre – nemlig kr. 3.022.694,34.
Grunden til, at de kr. 375.000,00 overhovedet figurerer i boopgørelsen pr. skæringsdagen er den, at et honorar i et bobestyrerbo, jf. Dødsboskiftelovens §79, skal godkendes af Skifteretten. Det betyder i praksis, at Skifteretterne vil anse en bobestyrer for at overtræde reglerne for bobestyrerbehandling, hvis bobestyrer fakturerer sit honorar, før Skifteretten har godkendt dette. Godkendelse kan kun ske efter skæringsdagen.
I et privatskiftet bo findes en sådan regel ikke. Det betyder, at man i et privatskriftet bo dels uden videre vil kunne fakturere a´conto vedrørende honorar, dels vil kunne slutafregne inden skæringsdagen og hæve pengene på boets konto, sådan at aktiverne reduceres med salæret. Ikke desto mindre er der lige mange penge i boet set ud fra arvingernes, Skattestyrelsens, kreditorernes og andres synspunkt uanset, uanset om honoraret er hævet før eller efter skæringsdagen.
Havde det pågældende bo været behandlet som privat skifte, ville jeg have faktureret honoraret inden skæringsdagen, idet arvingen har godkendt honoraret.
Hvis Skattestyrelsens afgørelse opretholdes, betyder det således, at flere bobestyrerboer er skattepligtige end privatskiftede boer. Det betyder, at skatten kommer til at afhænge af bobehandlingsformen. Som bekendt kræver Skatteopkrævning særlig klar lovhjemmel, og en sådan klar lovhjemmel fremgår ikke af Dødsboskattelovens §6. Det gøres således gældende, at klager også af den grund skal have medhold i sin klage, idet man ikke kan opretholde en retstilstand, hvor der er forskelsbehandling skattemæssigt som følge af bobehandlingsformen.
For så vidt angår spørgsmålet om fakturering m.m. henvises også til Finn Taksøe-Jensens fremstilling ”Skifte af dødsboer” 1998, side 421 til 422.
Skattestyrelsen henviser vedholdende og uden nærmere argumentation til afgørelsen SKM2008.513.BR, der også er nævnt i vejledningen punkt C 3.1.5. Til gengæld kommenterer Skattestyrelsen ikke det forhold, at den pågældende afgørelse vedrører en hel anden situation end den foreliggende.
Der synes ikke at være afgørelser, der har taget stilling til spørgsmålet om salærets behandling. Hvis der havde været sådanne, der havde givet Skattestyrelsen medhold, havde Skattestyrelsen nok på nuværende tidspunkt påberåbt sig disse.
I relation til det, Skattestyrelsen skriver på side 4 i sin afgørelse af 3. maj 2022, bemærkes, at dette ikke er et spørgsmål om, hvordan aktiverne anvendes efter skæringsdagen. Dette er et spørgsmål om, hvorvidt der reelt er noget aktiv. Efter min opfattelse er det den samme misforståelse, Skattestyrelsen gør sig skyldig i, i relation til forståelsen af den påberåbte dom.
Når man læser lovteksten, er det afgørende, hvad der indgår i aktiverne samt, hvad værdien heraf er, og ud fra en samlet betragtning heraf, giver det ingen mening, at salæret skal indgå, herunder at der er sikkerhed for, at salæret skal indgå i forbindelse med behandling af et bobestyrerbo, men at det ikke behøver at være tilfældet, hvis der er tale om et privatskiftet bo.
Forskelsbehandling må ikke forekomme i denne situation.”
Repræsentantens bemærkninger til forslag til afgørelse:
”Der synes at være enighed om de faktiske omstændigheder, som der således ikke er grund til at kommentere yderligere, idet jeg har noteret mig, at det ser ud til at alle er enige i, at boet er skattefrit, hvis bobestyrerhonoraret på kr. 375.000,00 kan trækkes fra i forbindelse med opgørelse af aktivmassen i boet.
Boet fastholder sin opfattelse af sagen. Det anføres, at anvendelsen af aktiverne efter skæringsdagen er irrelevant. Det er boet enig i bortset fra for så vidt angår særligt bundne beløb herunder salæret, idet lige netop dette beløb jo kun kan anvendes på en måde, nemlig til betaling af salæret. Kernen er således den, at der i opgørelsen indgår et beløb, som på forhånd med sikkerhed, når boet definitivt afsluttes, forsvinder fra aktiverne, fordi det reelt er en af udgiftsposterne ved boets behandling.
Boet har noteret sig, at man overhovedet ikke kommenterer det forhold, at den fortolkning, man tilsyneladende har tænkt sig at lægge til grund, medfører forskelsbehandling på, hvorvidt et bo behandles som privatskiftet bo eller som bobestyrerbo. Det tyder på, at man savner argumenter for en sådan forskelsbehandling.”
Landsskatterettens afgørelse
Et dødsbo er skattepligtigt, hvis boets aktiver og dets nettoformue efter handelsværdien på skæringsdagen i boopgørelsen, dog ikke en tillægsopgørelse, hver især ikke overstiger et grundbeløb på 2.595.100 kr. (2010-niveau), svarende til 3.033.700 kr. i 2021. Det fremgår af dødsboskattelovens § 6.
Hvis Skattestyrelsen vil ændre værdiansættelserne i boopgørelsen, skal det ske inden 3 måneder fra modtagelsen af boopgørelsen. Det fremgår af boafgiftslovens § 12.
Hvis Skattestyrelsen vil ændre boets skatteansættelse, skal de almindelige fristregler i skatteforvaltningslovens § 26 og § 27 følges.
Skattestyrelsen har modtaget boopgørelsen den 24. august 2021. Boets skæringsdag er den 26. juni 2021.
Bobestyreren har i boopgørelsen betragtet boet som skattefrit og opgjort bobeholdningen til 2.980.241,34 kr., idet han har reduceret bobeholdningen med ikke afholdt udgift til bosalær på 375.000 kr. Bobestyreren har herefter i boopgørelsen oplyst, at boets aktiver på skæringsdagen foreligger således:
Indestående på bokonto | 3.390.798,43 |
A’conto arv [person4] | 7.255,00 |
Negative renter | -359,09 |
Boets aktiver | 3.397.694,34 |
Bobestyreren har nedlagt påstand om, at bosalæret skal reducere boets aktiver på skæringsdagen. Bobestyreren henviser til, at værdien af aktiverne reelt kun er 3.022.694,34 kr. og, at grunden til, at
de kr. 375.000,00 overhovedet figurerer i boopgørelsen pr. skæringsdagen er den, at et honorar i et bobestyrerbo, jf. dødsboskiftelovens §79, skal godkendes af Skifteretten.
Der er ikke tale om, at Skattestyrelsen har ændret værdiansættelserne i boopgørelsen, hvorfor fristbestemmelsen i boafgiftslovens § 12 ikke er aktuel. Der er derimod tale om, at Skattestyrelsen har anset boet for skattepligtigt, da boets aktiver i realiteten overstiger beløbsgrænsen i dødsboskattelovens § 6, hvorfor Skattestyrelsen har anmodet boet om at selvangive indkomsten.
Det fremgår af dødsboskattelovens § 6, at det er aktiver og passiver på skæringsdagen, som indgår ved vurdering af om boet er skattepligtigt. Det fremgår af Den juridiske vejledning afsn. C.E.3.1.5.1.2, at aktiver og passiver indgår hver for sig. Det ses også at kunne udledes af Landsskatterettens afgørelse i SKM2002.35 og dommen i SKM2008.513. I dommen i SKM2008.513 kunne provenu fra salg af et driftsmiddel medgå til betaling af andre gældsposter, som således ikke var i behold på skæringsdagen. I dommen fik klageren således medhold i, at det alene var de aktiver, som boet havde til rest på skæringsdagen i boopgørelsen, som skulle indgå ved vurdering af om boet var skattepligtigt. Dommen ses ikke at kunne føre til, at eksisterende gældsposter på skæringsdagen kan modregnes i aktivmassen.
I klagerens sag udgør aktiverne på skæringsdagen 3.397.694,34 kr. og overstiger dermed beløbsgrænsen i dødsboskattelovens § 6. Det forhold, at der er en passivpost (bosalæret) på 375.000 kr. ses ikke at ændre herved, idet aktiver og passiver indgår hver for sig ved vurdering af om boet er skattepligtigt.
Retten stadfæster således afgørelsen.