|
|
Kendelse af 07-06-2023 - indlagt i TaxCons database den 29-06-2023
Journalnr. 22-0056651
Klagepunkt | Skattestyrelsens | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens |
Perioden den 1. januar 2018 til den 31. december 2018 | |||
Skønsmæssig ansættelse af indeholdelsespligtig A-skat og hæftelse herfor | 646.553 kr. | 0 kr. | Stadfæstelse |
Skønsmæssig ansættelse af indeholdelsespligtig AM-bidrag og hæftelse herfor | 102.221 kr. | 0 kr. | Stadfæstelse |
Perioden den 1. januar 2019 til den 31. december 2019 | |||
Skønsmæssig ansættelse af indeholdelsespligtig A-skat og hæftelse herfor | 323.749 kr. | 0 kr. | Stadfæstelse |
Skønsmæssig ansættelse af indeholdelsespligtig AM-bidrag og hæftelse herfor | 51.185 kr. | 0 kr. | Stadfæstelse |
Perioden den 1. januar 2020 til den 31. december 2020 | |||
Skønsmæssig ansættelse af indeholdelsespligtig A-skat og hæftelse herfor | 524.888 kr. | 0 kr. | Stadfæstelse |
Skønsmæssig ansættelse af indeholdelsespligtig AM-bidrag og hæftelse herfor | 82.986 kr. | 0 kr. | Stadfæstelse |
Faktiske oplysninger
[person1], herefter klageren, har drevet enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1], herefter virksomheden, med cvr-nr. [...1]. Virksomheden blev stiftet og drevet af klageren fra den 1. juni 2013. Virksomheden er registreret under branchekoden 494100 ”Vejgodstransport”. Virksomheden er den 31. december 2021 ophørt.
Virksomheden har været arbejdsgiverregistreret. Skattestyrelsen har oplyst, at virksomheden har angivet løn for 2018, 2019 og 2020. Virksomheden har lønindberettet for 2-5 ansatte pr. år og lønudgifterne udgør 271.329 kr. i 2018, 264.018 kr. i 2019 og 49.398 kr. i 2020.
Virksomheden har i 1.-3. kvartal 2019 været registreret med 2-4 ansatte fordelt på 1 årsværk, hvorefter virksomheden skiftende har været registreret med 0-3 ansatte i perioden fra oktober 2019 til og med januar 2021.
Skattestyrelsen har i forbindelse med skattekontrol af indkomstårene 2018, 2019 og 2020 fundet anledning til at se nærmere på virksomhedens skattepligtige indkomst. Som følge heraf har Skattestyrelsen forhøjet virksomhedens A-skat og AM-bidrag med i alt 748.774 kr. i 2018, 374.934 kr. i 2019 og 607.874 kr. i 2020. Forhøjelsen fremkommer som konsekvens af nægtelse af fradrag for købsmoms til virksomhedens udgifter til nedenstående underleverandører.
Underleverandør | Beløb ekskl. moms | 2018 | 2019 | 2020 |
[virksomhed2] ApS | 250.825 kr. | 250.825 kr. | ||
[virksomhed3] IVS | 90.173 kr. | 90.173 kr. | ||
[virksomhed4] ApS | 217.884 kr. | 217.884 kr. | ||
[virksomhed5] ApS | 1.023.778 kr. | 718.890 kr. | 304.888 kr. | |
[virksomhed6] ApS | 120.450 kr. | 120.450 kr. | ||
[virksomhed7] ApS | 96.250 kr. | 96.250 kr. | ||
[virksomhed8] ApS | 118.232 kr. | 118.232 kr. | ||
[virksomhed9] ApS | 259.021 kr. | 259.021 kr. | ||
[virksomhed10] ApS | 275.971 kr. | 275.971 kr. | ||
[virksomhed11] IVS | 109.488 kr. | 109.488 kr. | ||
[virksomhed12] IVS | 392.848 kr. | 392.848 kr. | ||
I alt | 2.954.920 kr. | 1.277.772 kr. | 639.820 kr. | 1.037.328 kr. |
[virksomhed2] ApS, CVR-nr. [...2], herefter [virksomhed2], blev stiftet den 20. november 2012. [virksomhed2] har binavnene [virksomhed13] ApS, [virksomhed14] ApS og [virksomhed15] ApS. [virksomhed2] er registreret med branchekoden 782000 ”Vikarbureauer”, samt bibrancherne 467310 ”Engroshandel med træ, trælast og byggematerialer”, 811000 ”Kombinerede serviceydelser” og 494100 ”Vejgodstransport”. [virksomhed2]’s formål er ”engroshandel samt mandskabs udlejining til håndværker opgaver samt vejgodstransport kørsel”. [virksomhed2] er den 22. januar 2020 opløst efter konkurs.
[virksomhed2] har været registreret med 2-4 ansatte i 1.-2. kvartal 2018 og 0 ansatte i 3.-4. kvartal 2018.
Virksomheden har fremlagt følgende 3 fakturaer fra [virksomhed2] i 2018:
Dato | Fakturanr. | Fakturatekst | Beløb ekskl. moms | Bemærkninger |
30.06.2018 | 531 | Kørsel efter aftale | 80.935,29 kr. | På fakturaen er der anført ”208”med kuglepen. |
31.07.2018 | 1039 | Kørsel ifølge aftalen | 82.456,36 kr. | På fakturaen er der anført ”331” med kuglepen. |
28.09.2018 | 1039 | Kørsel August 2018 | 87.434,30 kr. | På fakturaen er der anført ”406” med kuglepen. |
I alt | 250.825 kr. |
På ovenstående fakturaer fremgår tre forskellige indbetalingskonti.
Fakturaerne ses ikke betalt via bankoverførsel af virksomhedens kontoudskrifter.
Der er ikke fremlagt samarbejdsaftale mellem virksomheden og [virksomhed2], timesedler eller anden specifikation i tillæg til de fremlagte fakturaer.
[virksomhed3] IVS , CVR-nr. [...3], herefter [virksomhed3], blev stiftet den 24. april 2015. [virksomhed3] er registreret med branchekoden 532000 ”Andre post- og kurertjenester”, samt bibrancherne 811000 ”Kombinerede serviceydelser” og 493920 ”Turistkørsel og anden landpassagertransport”. [virksomhed3] har til formål at udøve kioskvirksomhed eller aktiviteter i tilknytning hertil. [virksomhed3] er den 25. marts 2019 opløst efter konkurs.
[virksomhed3] har ikke været registreret med ansatte i 2018.
Virksomheden har fremlagt følgende faktura fra [virksomhed3] i 2018:
Dato | Fakturanr. | Fakturatekst | Beløb ekskl. moms | Bemærkninger |
28.09.2018 | 1001 | Mandskabudlejning ifølge aftalen | 90.173,62 kr. | På fakturaen er der anført ”124” med kuglepen. |
I alt | 90.173,62 kr. |
Fakturanr. 1001 fremgår ikke betalt via bankoverførsel af virksomhedens kontoudskrifter.
Der er ikke fremlagt samarbejdsaftale mellem virksomheden og [virksomhed3], timesedler eller anden specifikation i tillæg til den fremlagte faktura.
[virksomhed4] ApS , CVR-nr. [...4], herefter [virksomhed4], blev stiftet den 18. april 2017. [virksomhed4] er registreret med branchekoden 107110 ”Industriel fremstilling af brød: kager m.v.”, samt bibrancherne 532000 ”Andre post- og kurertjenester”, 561020 ”Pizzeriaer, grillbarer, isbarer m.v.” og 960210 ”Frisørsaloner”. [virksomhed4] har til formål at drive bagerivirksomhed og anden hermed beslægtet virksomhed, efter direktionens skøn. [virksomhed4] er den 17. december 2020 opløst efter konkurs.
[virksomhed4] har været registreret med 0-1 ansatte i 2018.
Virksomheden har fremlagt følgende 2 fakturaer fra [virksomhed4] i 2018:
Dato | Fakturanr. | Fakturatekst | Beløb ekskl. moms | Bemærkninger |
01.11.2018 | 2014 | transport kørsel for [virksomhed1] September | 80.935,29 kr. | På fakturaen er der anført ”479” med kuglepen. |
03.12.2018 | 2015 | transport kørsel for [virksomhed1] Oktober ANTAL 27 | 125.167,95 kr. | På fakturaen er der anført ”520” med kuglepen. |
I alt | 206.102 kr. |
På ovenstående fakturaer fremgår to forskellige indbetalingskonti.
Fakturaerne fremgår ikke betalt via bankoverførsel af virksomhedens kontoudskrifter.
Der er ikke fremlagt samarbejdsaftale mellem virksomheden og [virksomhed4], timesedler eller anden specifikation i tillæg til de fremlagte fakturaer.
[virksomhed5] ApS ([virksomhed16] ApS), CVR-nr. [...5], herefter [virksomhed5], blev stiftet den 3. februar 2016 af [person2]. [virksomhed5] er registreret med branchekoden 811000 ”Kombinerede serviceydelser”. [virksomhed5] har til formål at udøve kombinerede serviceydelser omfattende transport, rengøring m.v., samt hermed beslægtet virksomhed. [virksomhed5] er den 28. april 2020 opløst efter konkurs.
[virksomhed5] har i den angivne periode ikke været registreret med ansatte.
Virksomheden har fremlagt følgende 2 fakturaer fra [virksomhed5] i 2019:
Dato | Faktura | Fakturatekst | Beløb ekskl. moms | Moms | Beløb inkl. moms | Bemærkninger |
01.02.2019 | 407 | VIKARMEDARBEJDER AFSENDT TIL DIVERSE AFTALTE OPGAVER jan-19 Antal 749,4 Timepris 200 | 149.880 kr. | 37.470 kr. | 187.350 kr. | På fakturaen er der anført ”151” med kuglepen. |
31.10.2019 | 362 | VIKARMEDARBEJDER AFSENDT TIL DIVERSE AFTALTE OPGAVER I OKTOBER 2018 Antal 775,04 Timepris 200 Betales senest 15/11/2018 | 155.008 kr. | 38.752 kr. | 193.760 kr. | På fakturaen er der anført ”531” med kuglepen. |
I alt | 304.888 kr. | 76.222 kr. | 381.110 kr. |
Fakturaerne er betalt fra virksomhedens forretningskonto via bankoverførsel den 5. april 2019 og den 20. februar 2019 med teksten ”Bgs Aconto”.
Skattestyrelsen har oplyst, at det på fakturaerne fremgår, at betaling skal ske til konti, der er tilhørende [person2] og [person3].
Der er ikke fremlagt samarbejdsaftale mellem virksomheden og [virksomhed5], timesedler eller anden specifikation i tillæg til de fremlagte fakturaer.
[virksomhed6] ApS, CVR-nr. [...6], herefter [virksomhed6], blev stiftet den 21. februar 2018. [virksomhed6] er registreret med branchekoden 433900 ”Anden bygningsfærdiggørelse”, samt bibrancherne 811000 ”Kombinerede serviceydelser” og 461900 ”Agenturhandel med blandet sortiment”. [virksomhed6] har til formål at udøve virksomhed med anden bygningsfærdiggørelse, samt aktiviteter tilknyttet hertil. [virksomhed6] er den 21. november 2022 opløst efter konkurs.
[virksomhed6] har været registreret med 5-9 ansatte i 1.-3. kvartal 2019 og 1-7 ansatte fra oktober 2019 til august 2020.
Virksomheden har fremlagt følgende 2 fakturaer fra [virksomhed6] i 2019:
Dato | Faktura | Fakturatekst | Beløb ekskl. moms | Moms | Beløb inkl. moms | Bemærkninger |
31.05.2019 | 758* | Udført arbejde Arbejdet udført i maj måned 220,00 Timer 275,00 Stk. pris | 60.500 kr. | 15.125 kr. | 75.625 kr. | På fakturaen er der anført ”OBS!! Det er VIGTIGT at I ved overførsel indtaster jeres kundenummer i reference; EVP[...]” |
30.06.2019 | 759** | Udført arbejde Arbejdet udført i juni måned 218,00 Timer 275,00 Stk. pris | 59.950 kr. | 14.987,50 kr. | 74.937,50 kr. | På fakturaen er der anført ”OBS!! Det er VIGTIGT at I ved overførsel indtaster jeres kundenummer i reference ; EVP[...]” |
I alt | 120.450 kr. | 30.112,50 kr. | 150.562,50 kr. |
* På fakturaen er der anført ”223” med kuglepen.
** På fakturaen er der anført ”263” med kuglepen.
Fakturaerne er betalt fra virksomhedens forretningskonto via bankoverførsel den 28. september 2019 med teksten ”Bgs [virksomhed6]”.
Skattestyrelsen har oplyst, at betalingen af fakturaerne er sket til en konto i [finans1], hvorefter pengene er videreoverført til en konto hos [finans2] i Litauen og herefter til andre konti i udlandet.
Der er ikke fremlagt samarbejdsaftale mellem virksomheden og [virksomhed6], timesedler eller anden specifikation i tillæg til de fremlagte fakturaer.
[virksomhed7] ApS, CVR-nr. [...7], herefter [virksomhed7], blev stiftet den 17. oktober 2016. [virksomhed7] er registreret med branchekoden [...7] ”Rådgivende ingeniørvirksomhed inden for byggeri og anlægsarbejder”, samt bibrancherne 461900 ”Agenturhandel med blandet sortiment” og 811000 ”Kombinerede serviceydelser”. [virksomhed7] har til formål at udøve rådgivning indenfor bygge- og håndværkerbranchen. [virksomhed7] er den 28. juni 2021 opløst efter konkurs.
[virksomhed7] har i den angivne periode været registreret med 2-4 ansatte.
Virksomheden har fremlagt følgende faktura fra [virksomhed7] i 2019:
Dato | Faktura | Fakturatekst | Beløb ekskl. moms | Moms | Beløb inkl. moms | Bemærkninger |
30.07.2019 | 170* | Udlejning af personale til diverse opgaver. Udført arbejde Jf aftale 350,00 Timer Stk. pris 275,00 | 96.250 kr. | 24.062,50 kr. | 120.312,50 kr. | Fakturadato er overstreget med kuglepen over datoen ”30/07” med ”28/02” og forfaldsdato er overstreget med ”2” ovenover ”08”. |
I alt | 96.250 kr. | 24.062,50 kr. | 120.312,50 kr. |
* På fakturaen er der anført ”101” med kuglepen.
Fakturaen er betalt fra virksomhedens forretningskonto via bankoverførsel den 5. september 2019 med teksten ”Bgs kørsel”.
Skattestyrelsen har oplyst, at det af fakturaen fremgår, at betaling skal ske til en konto i [finans3] med ukendt ejerskab. Endvidere, at [virksomhed7] tidligere har videreoverført penge til en konto hos [virksomhed17] Ltd i England og videre til andre konti i udlandet.
Der er ikke fremlagt samarbejdsaftale mellem virksomheden og [virksomhed7], timesedler eller anden specifikation i tillæg til den fremlagte faktura.
[virksomhed8] ApS ([virksomhed18] ApS), CVR-nr. [...8], herefter [virksomhed8], blev stiftet den 30. september 2019 af [person4]. I perioden fra den 30. september 2019 til og med den 28. juni 2020 havde [virksomhed8] virksomhedsnavnet ”[virksomhed18] ApS”. [virksomhed8] er registreret med branchekoden 433200 ”Tømrer- og bygningssnedkervirksomhed”, samt bibrancherne 412000 ”Opførelse af bygninger og 773900 ”Udlejning og leasing af andet materiel, udstyr og andre materielle aktiver i.a.n.”. [virksomhed8] har til formål at udføre tømrerarbejde og opførsel af ejendomme og ethvert arbejde ledelsen finder beslægtet hertil. [virksomhed8] er den 28. oktober 2022 opløst efter konkurs.
[virksomhed8] har ikke været registreret med ansatte.
Virksomheden har fremlagt følgende faktura fra [virksomhed8] i 2019:
Dato | Faktura | Fakturatekst | Beløb ekskl. moms | Moms | Beløb inkl. moms | Bemærkninger |
30.11.2019 | 1235266 | Udført arbejde 1,00 Stk. | 118.232 kr. | 29.558 kr. | 147.790 kr. | På fakturaen er der anført ”498” med kuglepen. |
I alt | 118.232 kr. | 29.558 kr. | 147.790 kr. |
Fakturaen er betalt fra virksomhedens forretningskonto via bankoverførsel den 13. januar 2020 med teksten ”Bgs Fakturanr. 1235266”.
Der er ikke fremlagt samarbejdsaftale mellem virksomheden og [virksomhed8], timesedler eller anden specifikation i tillæg til den fremlagte faktura.
[virksomhed9] ApS, CVR-nr. [...9], herefter [virksomhed9], blev stiftet den 5. juni 2013. [person5] har været direktør i [virksomhed9] fra den 2. marts 2020 til den 1. juli 2021. [virksomhed9] er registreret med branchekoden 431200 ”Forberedende byggepladsarbejder”, samt bibrancherne 782000 ”Vikarbureauer” og 494100 ”Vejgodstransport”. [virksomhed9] har til formål at drive virksomhed ved at yde forretningsservice og administration af søster- og datterselskaber. [virksomhed9] er under konkurs og konkursdekret blev afsagt den 21. september 2021.
[virksomhed9] har ikke været registreret med ansatte.
Virksomheden har fremlagt følgende 2 fakturaer fra [virksomhed9] i 2020:
Dato | Faktura | Fakturatekst | Beløb ekskl. moms | Moms | Beløb inkl. moms | Bemærkninger |
30.09.2020 | 1223 | FOR SEPTEMBER: UGE36, UGE37 747,5 TIMER 215,00 PR. TIME SUBTOTAL DKK 160.712,50 MOMS {25 %) DKK 40.178,13 TOTAL DKK 200.890,63 | 160.712,50 kr. | 40.178,13 kr. | 200.890,63 kr. | På fakturaen er der anført ”365” med kuglepen. |
23.11.2020 | 1534 | SEPTEMBER UGE 38 457,25 X 215 KR PR TIME | 98.308,75 kr. | 24.577,19 kr. | 122.885,94 kr. | På fakturaen er der anført ”384” med kuglepen. |
I alt | 259.021 kr. | 64.755 kr. | 323.777 kr. |
Fakturanr. 1223 er betalt fra virksomhedens forretningskonto via bankoverførsel den 11. november 2020 med tekst ”Bgs FAKTURA 1223”.
Betalingsmetoden for fakturanr. 1534 fremgår ikke af de fremlagte kontoudskrifter.
Skattestyrelsen har oplyst, at betalingen af fakturaerne er sket til forskellige bankkonti i forskellige pengeinstitutter tilhørende forskellige lønmodtagere og virksomheder, som ikke er registreret tilknyttet til [virksomhed9].
Der er ikke fremlagt samarbejdsaftale mellem virksomheden og [virksomhed9], timesedler eller anden specifikation i tillæg til de fremlagte fakturaer.
[virksomhed10] ApS, CVR-nr. [...10], herefter [virksomhed10], blev stiftet den 19. marts 2020. [virksomhed10] er registreret med branchekoden 282200 ”Fremstilling af løfte- og håndteringsudstyr”, samt bibranchen 494100 ”Vejgodstransport”. [virksomhed10] har til formål at drive virksomhed ved formidling af salg af håndteringsudstyr til tunge løft i såvel indland som udland samt hermed efter ledelsens skøn beslægtet virksomhed. [virksomhed10] er under konkurs og konkursdekret blev afsagt den 15. juli 2021.
[virksomhed10] har ikke været registreret med ansatte.
Virksomheden har fremlagt følgende 2 fakturaer fra [virksomhed10] i 2020:
Dato | Faktura | Fakturatekst | Beløb ekskl. moms | Moms | Beløb inkl. moms | Bemærkninger |
25.09.2020 | 10868 | Nr. 4000 Transport Juli 678,4 timer Stk. pris 210,00 | 142.464 kr. | 35.616 kr. | 178.080 kr. | På fakturaen er der anført ”316” med kuglepen. |
09.10.2020 | 10966 | Nr. 4000 Transportkørsel iht. aftale samt vedhæftede bilag 635,75 timer Stk. pris 210,00 | 133.507,50 kr. | 33.376,88 kr. | 166.884,38 kr. | På fakturaen er der anført ”335” med kuglepen. |
I alt | 275.971,50 kr. | 68.992 kr. | 344.964 kr. |
Fakturaerne er betalt fra virksomhedens forretningskonto via bankoverførsel den 8. oktober 2020 og den 16. oktober 2020 med teksterne ”Bgs Fakturanr. 10868” og ”Bgs Fakturanr. 10966”.
Skattestyrelsen har oplyst, fem personer i juni 2021 i [by1] og [by2] byretter er idømt straf for hvidvaskning, idet de har overført [virksomhed10] ApS’ midler videre til udlandet.
Der er ikke fremlagt samarbejdsaftale mellem virksomheden og [virksomhed10], timesedler eller anden specifikation i tillæg til de fremlagte fakturaer.
[virksomhed11] IVS, CVR-nr. [...11], herefter [virksomhed11], blev stiftet den 18. december 2018. [virksomhed11] er registreret med branchekoden 702200 ”Virksomhedsrådgivning og anden rådgivning om driftsledelse”. [virksomhed11] har til formål at udøve konsulentvirksomhed, vikarbureau, og efter direktionens skøn dermed beslægtet virksomhed. [virksomhed11] er den 15. december 2021 opløst efter konkurs.
[virksomhed11] har ikke været registreret med ansatte.
Virksomheden har fremlagt følgende faktura fra [virksomhed11] i 2020:
Dato | Faktura | Fakturatekst | Beløb ekskl. moms | Moms | Beløb inkl. moms | Bemærkninger |
30.05.2020 | 3574 | Maj månede kørsel Antal 1,00 stk. | 109.488 kr. | 27.372 kr. | 136.860 kr. | På fakturaen er der anført ”256” med kuglepen. |
I alt | 109.488 kr. | 27.372 kr. | 136.860 kr. |
Fakturaen er betalt fra virksomhedens forretningskonto via bankoverførsel den 17. juni 2020 med teksten ”Bgs faktura 3574”.
Skattestyrelsen har oplyst, at der på fakturanr. 3574 fremgår, at betaling skal ske til en konto, der tilhører [virksomhed19] ApS, CVR-nr. [...12].
Der er ikke fremlagt samarbejdsaftale mellem virksomheden og [virksomhed11], timesedler eller anden specifikation i tillæg til den fremlagte faktura.
[virksomhed12] IVS, CVR-nr. [...13], herefter [virksomhed12], blev stiftet den 18. juni 2017. [virksomhed12] er registreret med branchekoden 620100 ”Computerprogrammering”, samt bibranchen 782000 ”Vikarbureauer”. [virksomhed12] har til formål at drive virksomhed med udvikling, produktion, rådgivning og support af it-løsninger, websider og online markedsføring samt anden hermed beslægtet virksomhed. [virksomhed12] er den 8. november 2021 opløst efter konkurs.
[virksomhed12] har ikke været registreret med ansatte.
Virksomheden har fremlagt følgende 3 fakturaer fra [virksomhed12] i 2020:
Dato | Faktura | Fakturatekst | Beløb ekskl. moms | Moms | Beløb inkl. moms | Bemærkninger |
02.03.2020 | 3350 | Kørsel Januar måned | 110.096 kr. | 27.524 kr. | 137.620 kr. | På fakturaen er der anført ”138” med kuglepen. |
06.04.2020 | 1997 | Transport kørsel februar | 174.880 kr. | 43.720 kr. | 218.600 kr. | På fakturaen er der anført ”180” med kuglepen. |
15.04.2020 | 3468 | Kørsel-marts | 107.872 kr. | 26.968 kr. | 134.840 kr. | På fakturaen er der anført ”229” med kuglepen. |
I alt | 392.848 kr. | 98.212 kr. | 491.060 kr. |
Fakturaerne er betalt fra virksomhedens forretningskonto via bankoverførsel den 24. marts 2020, den 17. april 2020 og den 28. maj 2020 med teksterne ”Bgs FAKTURANUMMER 3350”, ”Bgs FAKTURANUMMER 1997” og ”Bgs 3468”.
Af fakturaerne fremgår, at betaling skal ske til tre forskellige konti i tre forskellige banker.
Skattestyrelsen har oplyst, at det på fakturaerne fremgår, at betaling skal ske til en konto i [finans4], men at denne kontos retlige ejer er [finans5] i [by3]. Skattestyrelsen oplyser videre, at kontoens ejer er ukendt.
Der er ikke fremlagt samarbejdsaftale mellem virksomheden og [virksomhed12], timesedler eller anden specifikation i tillæg til de fremlagte fakturaer.
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har skønsmæssigt ansat manglende indeholdelse og hæftelse af klagerens virksomheds A-skat til 646.553 kr. og AM-bidrag til 102.221 kr. for indkomståret 2018, A-skat til 323.749 kr. og AM-bidrag til 51.185 kr. for indkomståret 2019, samt A-skat til 524.888 kr. og AM-bidrag til 82.986 kr. for indkomståret 2020, herunder perioden fra den 1. januar 2018 til og med den 31. december 2020.
Som begrundelse for sin afgørelse har Skattestyrelsen anført følgende (uddrag):
”...
2.3. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Din virksomhed har beskæftiget sig med vejgodstransport, der er en ydelse, der kræver meget arbejdskraft.
Selskabet har for 2018 - 2020 fremlagt underleverandørfakturaer fra underleverandører som anses som fiktive, og udgifterne kan derfor ikke godkendes af Skattestyrelsen.
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at de ikke godkendte underleverandørfakturaer er falske eller fiktive, og er bogført i selskabet for at dække over udgifter til sorte lønninger.
For yderligere beskrivelse henvises til sagsfremstillingens afsnit om ”nægtelse af fradrag for købsmomsvedrørende fremmed arbejde”, punkt 1.
Skattestyrelsen har derfor opgjort en yderligere lønudgift i selskabet til en ukendt kreds af lønmodtagere, svarende til de ikke godkendte udgifter til fiktive underleverandører ekskl. moms. Yderligere lønudbetalinger i selskabet udgør for 2018 1.277.772 kr. og 639.820 kr. i 2019 og 1.037.328 kr. i 2020.
Beløbene specificeres nedenfor:
Navn | 2018 | 2019 | 2020 |
[virksomhed6] ApS | 120.450 | ||
[virksomhed9] ApS | 259.021 | ||
[virksomhed10] ApS | 275.971 | ||
[virksomhed20] IVS | 96.250 | ||
[virksomhed11] IVS | 109.488 | ||
[virksomhed12] IVS | 392.848 | ||
[virksomhed2] ApS | 250.825 | ||
[virksomhed3] IVS | 90.173 | ||
[virksomhed5] ApS | 718.890 | 304.888 | |
[virksomhed4] ApS | 217.884 | ||
[virksomhed21] ApS | 118.232 | ||
I alt | 1.277.772 | 639.820 | 1.037.328 |
Da selskabet har været forpligtet til at indeholde A-skat og am-bidrag i den udbetalte løn uden at opfylde denne forpligtigelse, hæfter selskabet for betaling af den opgjorte A-skat og am-bidrag.
Efter Skattestyrelsens opfattelse, er vi berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af ikke
angivet A-skat og am-bidrag, da der i selskabets regnskab indgår fiktive bilag.
Am-bidrag er beregnet med 8 % af den opgjorte løn. A-skat er beregnet med 55 % af den opgjorte løn fratrukket beregnet am-bidrag.
Ikke angivet A-skat og am-bidrag heraf er beregnet således:
2018
Ikke godkendt fradrag for udgifter til underleverandører ekskl.
moms 1.277.772
Am-bidrag heraf 8 % 102.221
A-skat heraf 55 % af 1.175.551 kr. (1.277.772 – 646.553
102.221)
I alt 748.774
2019
Ikke godkendt fradrag for udgifter til underleverandører samt udeholdt 639.820
omsætning ekskl. moms
Am-bidrag heraf 8 % 51.185
A-skat heraf 55 % af 588.635 kr. (639.820 – 51.185) 323.749
I alt 374.934
2020
Ikke godkendt fradrag for udgifter til underleverandører samt udeholdt 1.037.328
omsætning ekskl. moms
Am-bidrag heraf 8 % 82.986
A-skat heraf 55 % af 954.342 kr. (1.037.328 – 524.888
82.986)
I alt 607.874
Konklusion:
AM-bidrag af ikke godkendte underleverandørfakturaer 2018 | 102.221 |
AM-bidrag af ikke godkendte underleverandørfakturaer 2019 | 51.185 |
AM-bidrag af ikke godkendte underleverandørfakturaer 2020 | 82.986 |
I alt | 236.392 |
A-skat af ikke godkendte underleverandørfakturaer 2018 | 646.553 |
A-skat af ikke godkendte underleverandørfakturaer 2019 | 323.749 |
A-skat af ikke godkendte underleverandørfakturaer 2020 | 524.888 |
I alt | 1.495.190 |
For lidt angivet A-skat og am-bidrag i alt | 1.731.582 |
Kravene vedrørende A-skat og Am-bidrag er opgjort på årsbasis. Da A-skat og Am-bidrag skal angives månedligt, er kravene skønsmæssigt fordelt og nedrundet på de måneder, hvor der har været aktivitet i selskabet. Den skønsmæssige fordeling af kravene er foretaget, da det ikke er muligt, ud fra det foreliggende materiale, at periodisere lønudgiften mere nøjagtigt.
A-skat og Am-bidrag fordeles ligeligt med 1/12 del pr. måned:
Periode | Udbetalt løn pr. måned | Beregnet Am-bidrag pr. måned | Beregnet A-skat pr. måned |
2018 | 106.481 | 8.518 | 53.879 |
2019 | 53.318 | 4.265 | 26.979 |
2020 | 86.444 | 6.915 | 43.741 |
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at betalinger af underleverandører er sket med henblik på tilbagebetaling til selskabet, for at kunne aflønne personale uden indberetning og tilbageholdelse af A-skat og Am-bidrag.
Da selskabet har ansatte, har selskabet været klar over, at der skal indeholdes A-skat og Am-bidrag af lønudbetaling. Det er derfor Skattestyrelsen opfattelse, at der ikke foreligger en uklarhed om selskabets indeholdelsespligt, som kan fritage selskabet for hæftelsesansvar for den manglende indeholdelse af A-skat og Am-bidrag.
Opgjort beløb eksklusiv moms udgør samlet for perioden 2.954.920 kr. (1.277.772 kr. + 639.820 kr. + 1.037.328 kr.). Udgifterne anses, ifølge Skattestyrelsen opfattelse, ikke for reelle køb af arbejdskraft i henhold til sagsfremstillingens punkt 1.
Skattestyrelsen har således anset det samlede fakturabeløb i perioden eksklusive moms for reelt anvendt til lønninger, hvorved der ikke er sket indeholdelse af A-skat og Am-bidrag heraf.
Skattestyrelsen har beregnet Am-bidrag og A-skat jf. ovenstående hvilket selskabet hæfter for i henhold til kildeskattelovens § 69 samt arbejdsmarkedsbidragslovens § 7.
Skattestyrelsen har beregnet A-skatten med 55 % af grundlaget i henhold til kildeskattelovens § 48, stk. 8, da vi ikke har kendskab til, hvem der har været ansat i virksomheden ud over det angivne, hvorfor der ikke foreligger skattekort, bikort eller frikort for disse yderligere ansatte.
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at det opgjorte lønbeløb til ukendte modtagere ligger udenfor den allerede angivne løn i virksomheden.
...”
Skattestyrelsen har i en udtalelse af 22. marts 2023 i forbindelse med klagesagen anført følgende (uddrag):
”...
Skattestyrelsens begrundelse/vurdering
Skattestyrelsen tiltræder Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse om at stadfæste Skattestyrelsens forhøjelse af klagers A-skat og AM-bidrag for indkomståret 2018 med 748.774 kr., for indkomståret 2019 med 374.934 kr., og for indkomståret 2020 med 607.874 kr., idet klager hæfter for manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag.
Faktiske forhold
Klager har drevet enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] med cvr-nr. [...1]. Virksomheden blev stiftet den 1. juni 2013 under branchekode 494100 ”vejgods-transport”. Virksomheden ophørte den 31. december 2021.
Virksomheden har indtil 2. kvartal 2018 været registreret med 1 medarbejder, og i 3. kvartal 2018 til 3. kvartal 2019 været registreret med 2 – 4 ansatte fordelt på 1 årsværk, og har skiftevis været registreret med 0 – 3 ansatte i perioden oktober 2019 t.o.m. januar 2021.
Skattestyrelsen har fundet:
- at klager i 2018, 2019 og 2020 har fratrukket underleverandørfakturaer der anses for at være uden realitet, og
- at de posterede udgifter til underleverandører var lønninger til uregistreret arbejdskraft.
Materielt
Indeholdelsespligt
Klager har fremlagt fakturaer hvor der ikke er angivet beskrivelser af arten og omfanget af arbejdsopgaverne, herunder hvor og hvornår arbejdet er udført, og hvem der har udført arbejdet.
Herudover er 11 underleverandører enten opløst ved konkurs eller er under konkurs, ligesom fem personer i forbindelse med en af underleverandørerne, er dømt for hvidvask ved byretterne i [by1] og på [by2].
En række af underleverandørerne har endvidere ikke været registreret med ansatte eller med få ansatte i de perioder, hvor ydelserne skulle være udført og leveret.
I SKM.2017.117.ØLR kom retten frem til, at skatteyder ikke havde godtgjort at have anvendt underleverandører, hvorefter Landsretten fandt, at skatteyderen måtte have haft lønnet personale udover det selvangivne til at udføre det arbejde, der ifølge Landsretten, ”ubestridt” var udført. Afgørelsen er sammenlignelig med nærværende sag, idet det ikke bestrides, at der er blevet udført arbejde, men at Skattestyrelsen finder at klager har haft uregistreret arbejdskraft.
Det følger af kildeskattelovens § 43, stk. 1, at A-indkomst udgør enhver form for vederlag i penge, samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn mm.
Det følger af arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 1, at grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag for lønmodtagere er ethvert vederlag i penge eller naturalier, som kan henføres til personligt arbejde i ansættelsesforhold. Bidraget udgør 8 pct. af grundlaget, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 1.
Klager skal som arbejdsgiver indeholde foreløbig skat i enhver udbetaling af A-indkomst til sin arbejdstager, jf. kildeskattelovens § 46, stk. 1.
Idet klagers personale hverken har modtaget skattekort, bikort eller frikort, skal der indeholdes 55 pct. af den udbetalte eller godskrevne A-indkomst, jf. kildeskattelovens § 48, stk. 8.
Skattestyrelsen finder ikke, at der foreligger sådan en uklarhed om virksomhedens indeholdelsespligt, at klager kan fritages for hæftelsesansvar for den manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag.
Skattestyrelsen finder derfor, at klager, grundet sin udviste forsømmelighed, hæfter for manglende indeholdt A-skat og AM-bidrag, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1 og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7. Skattestyrelsen henviser til SKM2021.394.BR og LSR 21-0057196.
...”
Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at efterbetaling af indeholdelse og hæftelse af A-skat og AM-bidrag for i alt 1.731.582 kr. i indkomstårene 2018, 2019 og 2020 skal nedsættes til 0 kr.
Til støtte for sin påstand klagerens repræsentant anført følgende (uddrag):
”...
Skattestyrelsen har forhøjet Skatteyders momsansættelse med kr. 634.652, 236.392 i am-bidrag og
1.495.190. Skatteyders indkomst ændres herefter i 2018 til 288.649 kr., i 2019 til 919.330 og i 2020 til 690.194.
Skattestyrelsens afgørelse af 19. maj 2022 påklages i sin helhed.
Vi kan oplyse, at sagen ønskes behandlet af Landsskatteretten.
1.Sagens problemstilling
Sagen vedrører overordnet spørgsmålet om, hvorvidt Selskabets moms, am-bidrag og skat for indkomstårene 2018, 2019 og 2020 skal forhøjes skønsmæssigt som antaget af Skattestyrelsen. Selskabet har ikke indsendt dokumentation for selskabets fradragsberettiget udgifter, hvilket betyder, at Skattestyrelsens afgørelse er ikke retvisende. Denne dokumentation er Skatteyder ved at indhente. Dokumentationen vil blive fremlagt for Skatteankestyrelsen.
2.Faktum
Der henvises i første omgang til sagsfremstilling i Skattestyrelsens afgørelse, jf. bilag 1.
Faktum vil blive suppleret i det næste indlæg i sagen – herunder vil der blive fremlagt dokumentation for Skatteyders fradragsberettigede udgifter.
3.Sagens videre forløb
Jeg skal forbeholde mig ret til at uddybe nærværende klage.
Der anmodes om kontormøde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler forud for udarbejdelse af forslag til afgørelse i sagen. Endvidere begæres personligt fremmøde ved retsmøde for Landsskatterettens medlemmer.
Jeg herudover anmode om at modtage kopi af skrivelser til og fra offentlige myndigheder, private virksomheder og personer i det omfang, at korrespondancen har betydning for nærværende sag.
Jeg skal endeligt anmode om, at al fremtidig korrespondance i sagen sker med kopi til [virksomhed22], [...@...dk]
4.Processuelle meddelelser
Det bemærkes i den forbindelse, at der begæres møde i sagen med Skatteankestyrelsen forud for Skatteankestyrelsens udarbejdelse af forslag til afgørelse.
Klagegebyr på kr. 1.100 er samtidigt hermed indbetalt via klageportalen.
...”
Klagerens repræsentanten har den 25. september 2022 fremsendt yderligere bemærkninger til Skatteankestyrelsen og anført følgende (uddrag):
”...
2. Påstand
Der nedlægges principal påstand om, at:
- Selskabets momstilsvar for indkomstårene 2018, 2019 og 2020 nedsættes med kr. 634.652.
- Selskabets A-skat for indkomstårene 2018, 2019 og 2020 nedsættes med kr. 1.495.190.
- Selskabets ansættelse af arbejdsmarkedsbidrag indkomstårene 2018, 2019 og 2020 nedsættesmed kr. 236.392.
Der nedlægges subsidiær påstand om at ansættelsen af Selskabets moms. A-skat og arbejdsmarkedsbidrag hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.
3. Sagens tema
Nærværende sag drejer sig overordnet om hvorvidt skattemyndighederne har grundlag for at nægte Selskabet fradrag for købsmoms for brug af en række underleverandører samt anse udgifterne til Selskabets underleverandører for at dække over sorte lønninger i Selskabet.
Tvistepunktet i nærværende sag er spørgsmål om, hvorvidt betingelserne for at opnå fradrag for afholdte udgifter ved anvendelsen af underleverandører konkret i nærværende sag er opfyldt, samt om der er grundlag for at anse udgifterne til Selskabets underleverandører for at dække over sorte lønninger i Selskabet.
Det er Selskabets opfattelse, at Selskabet opfylder betingelserne for at opnå fradrag for købsmoms for brug af underleverandørerne og ikke har været indeholdelsespligtig af hverken arbejdsmarkedsbidrag eller A-skat. Selskabet er således af den opfattelse, at det er sandsynliggjort, at Selskabet har fået leveret de pågældende ydelser fra underleverandørerne, idet Selskabet ubestridt er blevet honoreret for arbejdet af dets kunder, ligesom kan sandsynliggøres ved f.eks. fremlæggelsen af diverse fakturaer, samarbejdsaftaler og betalingsoverførsler via banken.
4. Nærmere for [virksomhed1]
[person1] blev registreret med enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1]blev den 1. juni 2013. Oplysninger indhentet fra Erhvervsstyrelsens CVR-register fremlægges som bilag 2. Selskabet var i den pågældende periode registreret under branchekode 494100 ”Vejgodstransport”.
Selskabet anvender egne medarbejdere såvel som underleverandører til udførelse af arbejdsopgaverne.
Selskabet er momsregistreret og Selskabet har i overensstemmelse hermed i den for sagen omhandlende periode indberettet og afregnet moms.
Selskabet har i den omtvistede indkomstår samarbejdet med en flerhed af underleverandører. Selskabets brug af underleverandører vil blive uddybet i afsnit 6nedenfor.
5. Anbringender
Det gøres overordnede gældende, at der ikke er grundlag for forhøjelse af selskabet moms, som påstået af Skattestyrelsen. Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at for så vidt angår selskabets moms, har Selskabet anvendt underleverandører til at udføre arbejderne.
Skattestyrelsen har i afgørelsen af 19. maj 2022 angivet, at der ikke kan godkendes fradrag for moms udstedt til Selskabet af:
• [virksomhed6] ApS, CVR-nr. [...6]
• [virksomhed9] ApS, CVR-nr. [...9]
• [virksomhed10] ApS, CVR-nr. [...10]
• [virksomhed20] IVS, CVR-nr. [...7]
• [virksomhed11] IVS, CVR-nr. [...11]
• [virksomhed12] IVS CVR-nr. [...13]
• [virksomhed23] ApS, CVR-nr. [...2]
• [virksomhed3] IVS, CVR-nr. [...3]
• [virksomhed5] ApS ([virksomhed16] ApS), CVR-nr.[...5]
• [virksomhed4] ApS, CVR-nr. [...4]
• [virksomhed24], CVR-nr. [...14]
• [virksomhed18] ApS ([virksomhed8] ApS), CVR-nr. [...8]
• [virksomhed25] ([virksomhed25] ApS), CVR-nr. [...15]
• [virksomhed26] ApS, CVR-nr. [...16]
• [virksomhed27] v/[person6], CVR-nr. [...17]
• [virksomhed28] IVS, CVR-nr. [...18]
Det er helt afgørende i denne sag at understrege, at samtlige ovennævnte selskaber har leveret de fakturerede ydelser til selskabet. Det bemærkes, at Skattestyrelsen for visse at ovennævnte leverandører har godkendt nogle af de udstedte fakturaer og nægtede godkendelse af andre.
Skattestyrelsen har nægtet selskabet momsmæssigt fradrag for disse udgifter, med henvisning til, at der enten ikke har været leveret ydelser i overensstemmelse med fakturaerne eller, at der kan rejses berettiget tvivl om realiteten af fakturaerne. Selskabet har oplyst, at man stiller sig ganske uforstående over for, at det er Skattestyrelsens opfattelse, at der kan rejses tvivl om, hvorvidt der reelt er sket levering af de ydelser, der er faktureret for. Skattestyrelsen har på baggrund af ovennævnte ikke godkendt momsfradrag for udgifter til underleverandør for indkomstårene 2018, 2019 og 2020.
6. Nærmere om anvendelse af underleverandører
Foruden Selskabets egne medarbejdere benyttede [virksomhed1]sig arbejdskraft fra underleverandører. Årsagen til denne forretningsmodel skyldtes den varierende arbejdsbyrde i Selskabet, hvor Selskabet kunne have færre ordrer fra sine kunder en periode, hvilket kunne varetaget af Selskabets egne medarbejdere, og i andre perioder kunne Selskabet have for travlt, hvor det var nødvendigt med ekstra arbejdskraft.
I perioden 2018, 2019 og 2020, anvendte Selskabets bl.a. følgende virksomheder som underleverandører:
• [virksomhed6] ApS, CVR-nr. [...6]
• [virksomhed9] ApS, CVR-nr. [...9]
• [virksomhed10] ApS, CVR-nr. [...10]
• [virksomhed20] IVS, CVR-nr. [...7]
• [virksomhed11] IVS, CVR-nr. [...11]
• [virksomhed12] IVS CVR-nr. [...13]
• [virksomhed23] ApS, CVR-nr. [...2]
• [virksomhed3] IVS, CVR-nr. [...3]
• [virksomhed5] ApS ([virksomhed16] ApS), CVR-nr.[...5]
• [virksomhed4] ApS, CVR-nr.[...4]
• [virksomhed24], CVR-nr. [...14]
• [virksomhed18] ApS ([virksomhed8] ApS), CVR-nr. [...8]
• [virksomhed25] ([virksomhed25] ApS), CVR-nr. [...15]
• [virksomhed26] ApS, CVR-nr. [...16]
• [virksomhed27] v/[person6], CVR-nr. [...17]
• [virksomhed28] IVS, CVR-nr. [...18]
Underleverandørerne blev hovedsageligt anvendt til at udføre virksomhedsrelaterede arbejde på lige fod med Selskabets egne medarbejdere, som blev udlejet som arbejdskraft til Selskabets kunder.
I den forbindelse skal det bemærkes, at anvendelse af underleverandører/underentreprenør indenfor transportbranchen er ganske almindeligt forekommende, idet mængden af arbejdsopgaver kan være særdeles varierende indenfor transportbranchen.
7. Anbringender
Til støtte for den nedlagte påstand gøres det for så vidt angår forhøjelsen af [virksomhed1]s momstilsvar overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at nægte [virksomhed1] fradrag for købsmoms vedrørende virksomhedens udgifter til underleverandører i årene2018, 2019 og 2020, da de fakturerede ydelser reelt er leveret til selskabet.
Følgelig er der ikke grundlag for at nægte fradrag for købsmoms i medfør af momslovens § 37 under henvisning til momsbekendtgørelsens § 57, ligesom der ikke i øvrigt er grundlag for at rejse tvivl om fakturaernes realitet. Jeg vil nedenfor uddybe mine ovennævnte anbringende:
...
9. Retsgrundlaget
Betingelserne for at opnå fradrag for købsmoms for udgifter til underleverandører er reguleret i momsloven og momssystemsdirektivet. På momsområdet er der en harmonisering mellem nationallovgivning og EU-lovgivning. Momsloven er således en harmonisering af momssystemsdirektivet, og EU-Domstolens afgørelser på momsområdet kan anvendes direkte i dansk momslovgivning.
Af momslovens § 4, stk. 1, fremgår, at der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet.
Efter reglerne i momsloven skal afgiftspligtige personer svare afgift ved momspligtige leverancer –udgående afgift. Ligeledes kan momspligtige personer fradrage indkøb af varer eller ydelser, der anvendes i den momspligtige virksomhed – indgående afgift.
Følgende fremgår af momslovens § 37, stk. 1 og 2;
...
Momslovens § 37 opstiller dermed aleneen betingelse om, at virksomheden, der ønsker at fradrage momsen, er registreret.
Det er efter fast praksis fra EU-domstolen en betingelse, at der findes en direkte og umiddelbar tilknytning til momspligtige transaktioner og generalomkostninger for at opnå fradrag. Begrebet ”direkte og umiddelbar tilknytning” er ikke nærmere konkretiseret af EU-domstolen, men er i stedet overladt til udfyldning ved de nationale domstole.
I momsbekendtgørelsen er der udstedt helt særlige regler, der i detaljeret grad normerer de krav, der skal være opfyldt, førend en faktura kan berettige til momsfradrag.
Kravene til dokumentation for retten til at fradrage af købsmoms følger udførligt af momsbekendtgørelsen. Det overordnede dokumentationskrav følger af momsbekendtgørelsens § 82:
”Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag eller enhedsdokumentets eksemplar med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra SKAT eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer”
Skattestyrelsen har ligeledes præciseret dette I Den juridiske vejledning 2018-1 D.A.11.1.7, hvoraf det fremgår:
”Det er en overordnet betingelse for at kunne få fradrag for købsmoms, at virksomhedens er i besiddelse af forskriftsmæssige fakturaer, herunder forenklede fakturerer og afregningsbilag og importmomsspecifikationer som dokumentation for indkøbet af momsen. Se momsbekendtgørelsens § 82.”
Som uddybning af dokumentationskravene for fradragsretten efter momslovens § 37 henvises til momsbekendtgørelsens § 57. Af denne fremgår det, at:
...
Der stilles således en række formelle krav tilen faktura, der udstedes, førend der kan opnås fradrag for moms.
Af Skattestyrelsens juridiske vejledning 2018-1, afsnit D.A.11.1.7, fremgår følgende:
”Det er en betingelse for fradragsret, at fakturaen indeholder alle de oplysninger, der kræves i henhold til momsbekendtgørelsens § 82, navnlig de oplysninger, som er nødvendige for at identificereden person, derhar udstedtdisse fakturaer og arten af de leverede tjenesteydelser. Se sag C-438/09, Bogyslaw Juliusz Dankowski”(min fremhævning)
I sag C-438/09Boguslaw Juliusz Dankowski tager EF-Domstolen stilling til det præjudicielle spørgsmål om fortolkning af dokumentationskravene i momssystemsdirektivet, herunder om en afgiftspligtig person har ret til fradrag af moms erlagt for tjenesteydelser leveret af en anden afgiftspligtig, som ikke svarer moms.
Sagen omhandler levering af et antal afgiftspligtige marketingsydelser. Virksomheden, der leverede denne ydelse, havde imidlertid ikke opfyldt sin forpligtelse til at lade sig registrere i registeret for afgifter på goder og tjenesteydelser og havde ikke afregnet moms, uanset at han havde udstedt fakturaer for de af ham leverede tjenesteydelser med angivelse af den afgift, som skulle betales.
Sagen vedrører således den afgiftspligtige aftagers ret til fradrag af moms for disse tjenesteydelser.
Af sagens præmis 27 fremgår klart, at det er en overordnet betingelse for fradragsrettenat være i besiddelse af en faktura;
”Hvad angår de nærmere vilkår for udøvelse af fradragsretten bestemmer sjette direktivs artikel 18, stk. 1, litra a), at den afgiftspligtige skal være i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med dettedirektivs artikel 22, stk. 3”
Til spørgsmålet om, hvorvidt en afgiftspligtig person har ret til fradrag af moms erlagt for tjenesteydelser leveret af en anden afgiftspligtig person, som ikke svarer moms og ikke er momsregistreret, udtaler EF-Domstolen i sagens præmis 35 og 36 følgende:
”Når den kompetente afgiftsmyndighed er i besiddelse af de nødvendige oplysninger for at kunne fastslå, at den afgiftspligtige person, som aftager af de omhandlede handelstransaktioner, er momsbetalingspligtige, kan den ikke foreskrive supplerende betingelser hvad angår den afgiftspligtiges ret til at fradrage den indgående afgift, der kan medføre, at udøvelsen af denne ret bortfalder (jf. dom af 8.5.2008, forenede sager C-95/07 og C-96/07, Ecotrade, Sml. I, s. 3457, præmis 64, og af 30.9.2010, sag C-392/09, Uszodaépítö, Sml. I, s. 8791, præmis 40).En tjenesteyders eventuelle tilsidesættelse af forpligtelsen i medfør af sjettedirektivs artikel 22, stk. 1, kan således ikke rejse tvivl om fradragsretten i henhold til dette direktivs artikel § 17, stk. 2 for aftageren af tjenesteydelserne”
Det fremgår således klart af EF-Domstolens praksis, at det ikke er muligt at nægte en afgiftspligtig personfradrag, med den begrundelse at en anden afgiftspligtig person har tilsidesat sine pligt til at svare moms –dette, endda selvom den afgiftspligtige helt har forsømt at foretage momsregistrering af virksomheden.
EF-Domstolen udtaler videre i præmis 37 angående medlemsstaternes mulighed for at fastsætte andre forpligtelser for de afgiftspligtige personer:
”Det forholder sig på samme måde med hensyn til sjette direktivs artikel 22, stk. 8, hvorefter medlemsstaternes kan fastsætte andre forpligtelser, som de skønner nødvendige for at sikre en korrekt opkrævning af afgiften og for at undgå svig. Selv om denne bestemmelse gør det muligt for medlemsstaterne at træffevisse foranstaltninger, må de imidlertidikke anvendes på en sådan måde, at de systematisk anfægter retten til at fradrag af moms, som er et grundlæggende princip i det fælles momssystem (jf. dom af 18.12.1997, forenede sager C-286/94,C-340/95, C-401/95 og C- 1047/96, Molenheide m.fl., sml. I, s. 7281, præmis 47, samt dommen i sagen Gabalfrise m.fl., præmis 52, og Ecotrade-dommen. Præmis 65 og 66)”
Indeholder national ret bestemmelser, der fraviger momssystemdirektivet, må disse bestemmelser derfor ikke anvendes sådan, at retten til fradrag af moms systematisk anfægtes.
Herefter gik EU-Domstolen videre til i præmis 38 at tage stilling til fakturakravenes vægtning. I præmis 38 har EU-Domstolen anført følgende:
”Det følger af disse betragtninger, at sjette direktivetartikel 18, stk. 1, litra a) og artikel 22, stk. 3, litra b) skal fortolkes således, at en afgiftspligtig person har ret til at fradrag af moms erlagt for tjenesteydelser leveret af en anden afgiftspligtig, som ikke er registreret med hensyn til denne afgift, således fakturaerne vedrørende disse tjenesteydelser indeholder alle oplysninger, som kræves i henhold til nævnte artikel 22, stk. 3, litra b, navnlig de oplysninger, som er nødvendige fro at identificere den person, der har udstedt disse fakturaer, og arten af de leverede tjenesteydelser”(min fremhævning)
Det må lægges til grund, at de fakturaoplysninger, der er særligt egnede til at sandsynliggøre, at der er sket en levering mod vederlag, vægtes tungest og dermed er bedst egnede til at sandsynliggøre opfyldelse af formålet med momssystemsdirektivet.
På baggrund heraf kan det konkluderes, at opfylder en faktura ikke fakturakravene, men er de oplysninger, der mangler, mindre væsentlige for at sikre, at der er sket en levering mod vederlag, kan fradrag for købsmoms ikke nægtes.
Dette fremgår f.eks. også af afgørelsen i C-368 Pannon Gép Centrum kft. Afden 15. juli 2010.
I denne sag skulle EU-Domstolen tage stilling til, om en bestemmelse i nationalret, hvorefter en fejlangivelse i fakturaen blev sanktioneret, ved retten til fradrag af mistedes, var uforenelig med EU-retten. Spørgsmålet var opstået, da de nationale yndigheder havde nægtet en skatteyder ret til fradrag for købsmoms.
Dette var for det første gjort, under henvisning til at det var forkerte afslutningsdatoer for tjenesteydelsernes udførelse, der fremgik af de oprindeligt udstedte fakturaer.
For det andet var det gjort, under henvisning til at de efterfølgende berigtigede fakturaer ikke blev anset for at sikre en konstant nummerering, der var fortløbende.
I sin stillingtagen til dette spørgsmål udtalte EU-Domstolen, jf. præmis 45, at:
”Under disse omstændigheder skal de forelagte spørgsmål besvares med, at artikel 167, artikel 178, litra a), artikel 220, nr.1), og artikel 226 i direktiv 2006/112 skal fortolkes således, at de er til hinder for en national lovgivning eller praksis, hvorefter de nationale myndigheder nægter en afgiftspligtig person retten til i det beløb, der påhviler ham i skyldig moms, at fradrage beløbet på den moms, som han skal betale eller har betalt for ydelser, der er blevet leveret til ham, med den begrundelse, at den oprindelige faktura, som den afgiftspligtige var i besiddelse af på fradragstidspunktet, indeholdt en forkert dato for, hvornår leveringen af ydelserne var afsluttet, og at der ikke forelå en fortløbende nummerering af den senere berigtigede faktura og af den kreditnota, der annullerede den oprindelige faktura, hvis de materielle betingelser for fradrag er opfyldt, og den afgiftspligtige person –inden den pågældende myndighed træffer sin afgørelse –har forelagt denne myndighed en berigtiget faktura, hvoraf den rigtige afslutningsdato for de nævnte ydelsers udførelse fremgår, selv om der ikke foreligger en fortløbende nummerering af denne faktura og af den kreditnota, der annullerede den oprindelige faktura.”
I denne dom kom EU-domstolen således frem til, at korrekt angivelse af dato og fortløbende nummerering af fakturaer ikke var blandt de fakturakrav, der vægtede tungest.
Sammenfattende viser EU-dommene i sag C-368 af den 15. juli 2010 og sag C-438 af den 22. december 2010 dermed, at en faktura opfylder beviskravet om, at der er sket levering. Fakturakravene kan således –afhængigt af omstændighederne –have en underordnet betydning.
Det kan således sandsynliggøres, at der er sket levering.
I forhold til fakturaerne fra underleverandørerne til [virksomhed1] må det derfor undersøges, hvilke fakturakrav, der ikke er opfyldt, samt om det på anden måde kan sandsynliggøres, at der er sket levering af de fakturerede ydelser, idetat Skattestyrelsen ikke har modtaget en samarbejdskontrakt, ikke kan identificere personerne der blev sendt af virksomheder til [virksomhed1], at visse af ovennævnte selskaber ikke har udleveret deres regnskabs-og bogføringsmateriale til Skattestyrelse, at visse af underleverandørerne ikke har indberettet oplysninger om ansatte, at visse underleverandører er blevet nægtet registrering for moms og som arbejdsgiver er [virksomhed1] uvedkommende.
10. Den konkrete sag
Det gøres gældende, at der ikke er grundlag for at nægte fradrag for købsmoms for udgifter til nedenstående underleverandører, idet det er tilstrækkeligt sandsynliggjort, at underleverandørerne har udført arbejde for Selskabet.
• [virksomhed6] ApS, CVR-nr. [...6]
• [virksomhed9] ApS, CVR-nr. [...9]
• [virksomhed10] ApS, CVR-nr. [...10]
• [virksomhed20] IVS, CVR-nr. [...7]
• [virksomhed11] IVS, CVR-nr. [...11]
• [virksomhed12] IVS CVR-nr. [...13]
• [virksomhed23] ApS, CVR-nr. [...2]
• [virksomhed3] IVS, CVR-nr. [...3]
• [virksomhed5] ApS ([virksomhed16] ApS), CVR-nr.[...5]
• [virksomhed4] ApS, CVR-nr.[...4]
• [virksomhed24], CVR-nr. [...14]
• [virksomhed18] ApS ([virksomhed8] ApS), CVR-nr. [...8]
• [virksomhed25] ([virksomhed25] ApS), CVR-nr. [...15]
• [virksomhed26] ApS, CVR-nr. [...16]
• [virksomhed27] v/[person6], CVR-nr. [...17]
• [virksomhed28] IVS, CVR-nr. [...18]
Det fremgår af momslovens § 37, stk. 1, at en virksomhed, der er momsregistreret, kan få momsfradrag. [virksomhed1] er en registreret virksomhed og opfylder derfor kravet i momslovens § 37.
At visse af underleverandørerne angiveligt ikke angiver og afregner moms, er således uvedkommende for [virksomhed1]fradragsret, idet underleverandørerne er uafhængige skattesubjekter, hvorfor moms bør inddrives fra disse.
Skatteankestyrelsen opfordres til at få indhentet en redegørelse fra Skattestyrelsen om, hvorvidt [virksomhed1]underleverandører er blevet opkrævet moms, af beløb der hidrører fra de fakturaer, som nærværende sag omhandler. Såfremt dette ikke er tilfældet, opfordres Skatteankestyrelsen videre til at indhente en redegørelse fra Skattestyrelsen for baggrunden for, at de pågældende underleverandører ikke er blevet opkrævet moms.
Hvis momsen allerede er er betalt af disse underleverandører i separate sager, indebærer denne sag således en dobbeltbeskatning.
Som gennemgået ovenfor i EF-Domstolens sag C-438/09, kan en afgiftsmyndighed ikke nægte fradrag til en afgiftspligtig person, med begrundelsen at en anden afgiftspligtig person ikke afregner moms.
Dette gælder særligt henset til det faktum, at alle underleverandører, igennem hele den periode de udførte arbejderfor Selskabet var alle momsregistreret.
Som beskrevet ovenfor gælder der dog en række yderligere dokumentationskrav for at opnå fradrag for købsmoms. Disse dokumentationskrav er opstillet for at sikre, at der reelt sker en levering mod vederlag
Det følger af momsbekendtgørelses § 57, at en faktura skal indeholde både udstedelsesdato, fortløbende nummerering og omfanget og arten af de leverede ydelser m.v. Det gøres gældende, at de fremlagte fakturaer opfylder betingelserne i momsbekendtgørelsens § 57.
Såfremt Skattestyrelsen måtte gøre gældende, at fakturakravene ikke fuldt ud opfylder kravene i momsbekendtgørelsen, henvises til praksis fra EU-Domstolen, hvoraf det fremgår, at de enkelte fakturakrav vægter forskelligt. Det er således muligt løfte bevisbyrden for fradrag for købsmoms, såfremt det er de mindre vægtige fakturakrav, der ikke er opfyldt.
De særligt vægtige krav er kravet om identifikation af ”den person, der har udstedt disse fakturaer, og arten af de leverede tjenesteydelser”, jf. eksempelvis præmis 38 i sag C-438/09, Boguslaw Juliusz Dankowski. Det er således disse krav, der er bedst egnet til at sandsynliggøre opfyldelse af formålet med momssystemsdirektivet.
I nærværende sag fremgår det klart af fakturaerne, at de er udstedt af underleverandørerne til Selskabet. Dette er udtrykkeligt anført i samtlige af fakturaerne udstedt af de pågældende underleverandører.
Af fakturaerne fremgår det ligeledes, tydeligt, hvad selskaberne har leveret til Selskabet.
De to vægtigste krav ifølge EU-Domstolen er således opfyldt. Det er i den forbindelse væsentligt at bemærke, at oplysninger i de omtvistede fakturaer i f.eks. byretssagen i SKM2016.509 også var angivet meget sparsomt, men alligevel formåede sagsøger bl.a. igennem vidneforklaringer at løftede bevisbyrden for, at der var leveret en afgiftspligtig ydelse i henhold til fakturaerne.
Det er ved vurderingen af nærværende sag væsentligt at se på hensynet bag momsbekendtgørelsens § 57. Betingelserne i momsbekendtgørelsens § 57er således alene formelle krav, der er opstillet for at sikre, at der reelt er sket en levering af en ydelse mod betaling for ydelsen.
Kravene skal således ikke opfyldes for kravenes skyld, men fordi det skaber en større sandsynlighed for, at man kan være sikker på, at leveringerne bliver ydet, og der sker betaling for leveringen.
I nærværende sag er det således ubestridt, at de i sagen omtalte underleverandører har modtaget betaling fra Selskabet, hvilket også understøttes af Selskabets bankkontoudskrifter. Denne faktiske betaling må anses som en indikation af, at der er realitet bag fakturaerne med underleverandørerne.
På baggrund af det ovenfor anførte gøres det sammenfattende gældende, at Skattestyrelsen ikke har grundlag for at nægte fradrag for købsmoms efter momslovens § 37, idet det er godtgjort, at [virksomhed1] har fået leveret ydelserne, idet omfang det fremgår af fakturaerne.
...”
Landsskatterettens afgørelse
Der skal tages stilling til, hvorvidt det er med rette, at Skattestyrelsen har opkrævet efterbetaling af indeholdelse og hæftelse af A-skat og AM-bidrag med 748.774 kr. i indkomståret 2018, 374.934 kr. i indkomståret 2019 og 607.874 kr. i indkomståret 2020 for perioden fra den 1. januar 2018 til og med den 31. december 2020.
Til A-indkomst henregnes enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision, drikkepenge og lignende ydelser, jf. kildeskattelovens § 43, stk. 1, 1.pkt.
Af kildeskattelovens § 46, stk. 1, 1.pkt. fremgår, at i forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst skal den, for hvis regning udbetalingen foretages, indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb. Indeholdelsespligten ved udbetaling af A-indkomst efter § 43, stk. 2, litra h, påhviler den, for hvem arbejdet udføres. Indeholdelsen foretages ved, at den indeholdelsespligtige beregner det beløb, der skal indeholdes, og tilbageholder dette beløb i A-indkomsten.
Har den indeholdelsespligtige hverken modtaget skattekort, bikort eller frikort, skal der indeholdes 55 % af den udbetalte eller godskrevne A-indkomst uden fradrag efter stk. 2 og 3, jf. kildeskattelovens § 48, stk. 8.
Personer, der er skattepligtige her til landet, svarer skat i form af arbejdsmarkedsbidrag til staten efter arbejdsmarkedsbidragsloven. Bidraget udgør 8 % af grundlaget, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 1 i lovbekendtgørelse 2009-06-12 nr. 471 og lovbekendtgørelse 2020-02-07 nr. 121.
Af arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 1, fremgår, at grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag for lønmodtagere m.v. er ethvert vederlag i penge eller naturalier, der kan henføres til personligt arbejde i ansættelsesforhold, herunder løn i opsigelsesperiode, løn under sygdom og barsel m.v., efterbetalinger, fratrædelsesgodtgørelser, efterløns- og pensionslignende ydelser m.v., når sådanne ydelser har sammenhæng med et tidligere ansættelsesforhold eller hverv.
Den, som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, er umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb over for det offentlige, medmindre vedkommende godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra dennes side. Dette fremgår af kildeskattelovens § 69, stk. 1, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7.
Skattestyrelsen har i den påklagede afgørelse af 19. maj 2022 truffet afgørelse om, at der ikke kan godkendes momsmæssigt fradrag for udgifter til fremmed arbejde, idet klageren ikke har løftet bevisbyrden for, at der er sket levering af ydelser fra underleverandørerne til virksomheden, herunder at fakturaerne er uden realitet og er fiktive. Som konsekvens har Skattestyrelsen lagt til grund, at arbejdet i henhold til de udstedte fakturaer i stedet må anses for værende udført af anden. Landsskatteretten har i sagsnummer 22-0054051 stadfæstet Skattestyrelsens afgørelse vedrørende momsmæssigt fradrag, hvorved Landsskatteretten fandt, at der ikke kan godkendes momsmæssigt fradrag for virksomhedens udgifter til underleverandørerne [virksomhed6], [virksomhed7], [virksomhed5], [virksomhed8], [virksomhed9], [virksomhed10], [virksomhed11] og [virksomhed12].
Vedrørende underleverandørerne [virksomhed2], [virksomhed3] og [virksomhed4] bemærker retten, at der på fakturaerne er anført sparsomme informationer, idet der ikke er angivet informationer om beskrivelse af arbejdsopgaver, hvor og hvornår arbejdet er udført, og hvem der har udført arbejdet. Klageren har ikke fremlagt dokumentation eller støttebilag for samarbejdet mellem virksomheden og underleverandørerne, samt betalingsmetode for fakturaerne er ukendt. Der er på fakturaerne fra [virksomhed2] og [virksomhed4] anført forskellige indbetalingskonti.
Henset til, at samtlige af underleverandørerne er opløst efter konkurs eller er under konkurs, at underleverandørerne er registreret indenfor andre branchekoder end virksomheden, at underleverandørerne enten ikke har været registreret med ansatte eller med få ansatte i perioden, hvor ydelserne skulle være udført og leveret til virksomheden, og at der er leveret ydelser i form af ”malerarbejde” og ”arbejde udført”, finder Landsskatteretten, at klageren har haft udgifter til løn, der ikke er oplyst til myndighederne, og at klageren ikke har indberettet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag herfor.
Ud fra sagens oplysninger har der ikke foreligget en sådan uklarhed om virksomhedens indeholdelsespligt, at klageren kan fritages for hæftelsesansvar for den manglende indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7. Klageren hæfter derfor for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i henhold til fakturaerne fra underleverandørerne i indkomstårene 2018, 2019 og 2020. Der henvises endvidere til Østre Landsrets dom af 7. november 2016, der er offentliggjort i SKM2017.117.ØL.
Da der ikke er oplysninger om, at klageren har modtaget skattekort, bikort eller frikort, skulle der være indeholdt 55 % af den udbetalte A-indkomst og 8 % af arbejdsmarkedsbidrag.
Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse.