Kendelse af 07-06-2023 - indlagt i TaxCons database den 29-06-2023

Journalnr. 22-0054658

Klagepunkt

Skattestyrelsens
afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens
afgørelse

Indkomståret 2018

Ikke godkendt fradrag for udgifter til underleverandører

120.000 kr.

0 kr.

Stadfæstelse

Indkomståret 2019

Ikke godkendt fradrag for udgifter til underleverandører

796.425 kr.

0 kr.

Stadfæstelse

Indkomståret 2020

Ikke godkendt fradrag for udgifter til underleverandører

62.050 kr.

0 kr.

65.050 kr.

Faktiske oplysninger

Enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1], herefter virksomheden, blev drevet og stiftet af [person1], herefter klageren, den 1. juni 2013. Virksomheden er registreret under branchekoden 494100 ”Vejgodstransport”. Virksomheden er den 31. december 2021 ophørt.

Virksomheden har i 1.-3. kvartal 2019 været registreret med 2-4 ansatte fordelt på 1 årsværk, hvorefter virksomheden skiftende har været registreret med 0-3 ansatte i perioden fra oktober 2019 til og med januar 2021.

Skattestyrelsen har i forbindelse med skattekontrol af indkomstårene 2018, 2019 og 2020 fundet anledning til at se nærmere på virksomhedens skattepligtige indkomst. Som følge heraf har Skattestyrelsen forhøjet den skattepligtige indkomst med i alt 1.898.173 kr. for indkomstårene 2018, 2019 og 2020. Forhøjelsen skyldes nægtelse af fradrag for udgifter til underleverandører på i alt 3.993.395 kr., samt godkendelse af fradrag for lønninger til en ukendt personkreds på i alt 2.954.920 kr. Ændringen er specificeret således:

Indkomstår

2018

2019

2020

I alt

Selvangivet overskud af virksomhed

168.649 kr.

122.905 kr.

628.144 kr.

Ikke godkendt fradrag for udgifter til underleverandører

1.397.772 kr.

1.436.245 kr.

1.099.378 kr.

3.993.395 kr.

Godkendt fradrag for lønninger til en ukendt personkreds

-1.277.772 kr.

-639.820 kr.

-1.037.328 kr.

2.954.920 kr.

Ændret overskud af virksomhed

288.649 kr.

919.330 kr.

690.194 kr.

1.898.173 kr.

Forhøjelserne vedrørende underleverandørerne kan specificeres således:

Underleverandør

2018

2019

2020

I alt

[virksomhed2]

120.000 kr.

328.749 kr.

448.749 kr.

[virksomhed3] ApS

115.710 kr.

115.710 kr.

[virksomhed4] ApS

231.616 kr.

231.616 kr.

[virksomhed5] ApS

120.350 kr.

120.350 kr.

[virksomhed6]

62.050 kr.

62.050 kr.

I alt

120.000 kr.

796.425 kr.

62.050 kr.

978.475 kr.

[virksomhed2], CVR-nr. [...1], herefter [virksomhed2], blev stiftet den 1. juli 2018 af [person2]. [virksomhed2] er registreret med branchekoden 494100 ”Vejgodstransport”.

[virksomhed2] har i den angivne periode ikke været registreret med ansatte.

Virksomheden har fremlagt følgende 10 fakturaer fra [virksomhed2] i 2019:

Dato

Faktura
nr.

Fakturatekst

Beløb ekskl. moms

Moms

Beløb inkl. moms

Bemærkninger

31.01.2019

4

natkørsel-januar

1,00 Stk.

40.000 kr.

10.000 kr.

50.000 kr.

På fakturaen er der anført ”60” med kuglepen.

28.02.2019

5

natkørsel-februar

1,00 Stk.

40.000 kr.

10.000 kr.

50.000 kr.

På fakturaen er der anført ”102” med kuglepen.

31.03.2019

6

natkørsel-Marts

1,00 Stk.

40.000 kr.

10.000 kr.

50.000 kr.

På fakturaen er der anført ”143” med kuglepen.

30.04.2019

7

natkørsel-April

1,00 Stk.

20.000 kr.

5.000 kr.

25.000 kr.

På fakturaen er der anført ”190”med kuglepen.

30.04.2019

8

natkørsel-April

1,00 Stk.

19.874 kr.

4.968,50 kr.

24.842,50 kr.

På fakturaen er der anført ”189” med kuglepen.

31.05.2019

9

natkørsel-Maj

1,00 Stk.

69.788,50 kr.

17.447,13 kr.

87.235,63 kr.

På fakturaen er der anført ”224” med kuglepen.

30.06.2019

10

kørsel-juni

1,00 Stk.

67.024 kr.

16.756 kr.

83.780 kr.

På fakturaen er der anført ”262” med kuglepen og der er tegnet en pil ud foran [virksomhed1] med ”debitorer”.

31.07.2019

11

Kørsel-juli

150 Timer

Stk. pris 250,00

Biludlejning 1,00 Stk.

-12.000,00 Stk. pris

25.500 kr.

6.375 kr.

31.875 kr.

På fakturaen er der anført ”331” med kuglepen.

31.08.2019

12

Kørsel-august

55,00 Timer

Stk. pris 250,00

Biludlejning 1,00 Stk. -12.000,00 Stk. pris

1.750 kr.

437,50 kr.

2.187,50 kr.

På fakturaen er der anført ”332” med kuglepen.

31.08.2019

13

Kørsel-august

19,25 Timer

Stk. pris 250,00

4.812,50 kr.

1.203,13 kr.

6.015,63 kr.

På fakturaen er der anført ”333” med kuglepen.

I alt 2019

328.749 kr.

82.187 kr.

410.936 kr.

Fakturanr. 4, 5, 6, 7 og 8 er betalt fra virksomhedens forretningskonto via bankoverførsel den 2. januar 2019, den 4. februar 2019, den 11. marts 2019, den 1. maj 2019 og den 27. maj 2019 med teksten ”Bgs afregningsgrundlag”. Fakturanr. 11, 12 og 13 er betalt den 26. september 2019, den 9. september 2019 og den 23. september 2019 med teksten ”Bgs [virksomhed2]”.

Betalingsmetoden for fakturanr. 9 og 10 fremgår ikke af de fremlagte kontoudskrifter.

Der er ikke fremlagt samarbejdsaftale mellem virksomheden og [virksomhed2], timesedler eller anden specifikation i tillæg til de fremlagte fakturaer.

[virksomhed3] ApS , CVR-nr. [...2], herefter [virksomhed3], blev stiftet den 19. august 2019. [virksomhed3] er registreret med branchekoden 561010 ”Restauranter” og har til formål at drive restaurations- og cafe herunder gennem holdingvirksomhed og hermed beslægtet virksomhed. [virksomhed3] er under konkurs og konkursdekret blev afsagt den 1. oktober 2021.

[virksomhed3] har i den angivne periode været registreret med 2-3 ansatte.

Virksomheden har fremlagt følgende faktura fra [virksomhed3] i 2019:

Dato

Faktura
nr.

Fakturatekst

Beløb ekskl. moms

Moms

Beløb inkl. moms

Bemærkninger

12.12.2019

10*

Udført arbejde

399,00 Timer

Stk. pris 290,00

Medarbejder for okt. Måned. Kørsel assistance.

115.710 kr.

28.927,50 kr.

144.637,50 kr.

Fakturaen fremgår med navnet ”flexibel”.

I alt

115.710 kr.

28.927,50 kr.

144.637,50 kr.

* På fakturaen er der anført ”483” med kuglepen.

Fakturaen er betalt fra virksomhedens forretningskonto via bankoverførsel den 12. december 2019 med teksten ”Bgs Fakturanr. 10”.

Der er ikke fremlagt samarbejdsaftale mellem virksomheden og [virksomhed3], timesedler eller anden specifikation i tillæg til de fremlagte fakturaer.

[virksomhed7] ApS ([virksomhed4] ApS), CVR-nr. [...3], herefter [virksomhed7], blev stiftet den 13. marts 2018. I perioden fra den 16. oktober 2019 2019 til og med den 4. november 2020 havde [virksomhed7] virksomhedsnavnet ”[virksomhed4] ApS”. [virksomhed7] er registreret med branchekoden 463890 ”Specialiseret engroshandel med fødevarer i.a.n.”, samt bibrancherne 812290 ”Anden rengøring af bygninger og rengøring af erhvervslokaler”, 532000 ”Andre post- og kurertjenester” og 782000 ”Vikarbureauer”. [virksomhed7] har til formål at drive virksomhed med handel og service samt aktiviteter i tilknytning hertil. [virksomhed7] er den 4. februar 2022 opløst efter konkurs.

[virksomhed7] har i perioden fra oktober-december 2019 været registreret med 2-4 ansatte. Herefter har [virksomhed7] ikke været registreret med ansatte.

Virksomheden har fremlagt følgende 2 fakturaer fra [virksomhed7] i 2019:

Dato

Faktura
nr.

Fakturatekst

Beløb ekskl. moms

Moms

Beløb inkl. moms

Bemærkninger

30.08.2019

72

Mandskabudlejning

Udførte arbejder af August2019

116.544 kr.

29.136 kr.

145.680 kr.

På fakturaen er der anført ”350” med kuglepen.

01.11.2019

93

Mandskabudlejning

Udførte arbejder af Juli 2019

115.072 kr.

28.768 kr.

143.840 kr.

På fakturaen er der anført ”426” med kuglepen.

I alt

231.616 kr.

57.904 kr.

289.520 kr.

Fakturaerne er betalt fra virksomhedens forretningskonto via bankoverførsel den 24. oktober 2019 og den 8. november 2019 med teksten ”Bgs Kørsel”.

Der er ikke fremlagt samarbejdsaftale mellem virksomheden og [virksomhed7], timesedler eller anden specifikation i tillæg til de fremlagte fakturaer.

[virksomhed5], CVR-nr. [...4], herefter [virksomhed5], blev stiftet den 6. januar 2017. [virksomhed5] er registreret med branchekoden 782000 ”Vikarbureauer” og har til formål at udøve mandskabsudlejning med speciale i cafe og restaurationsbranchen. [virksomhed5] er den 8. februar 2022 opløst efter konkurs.

[virksomhed5] har i den angivne periode ikke været registreret med ansatte.

Virksomheden har fremlagt følgende 2 fakturaer fra [virksomhed5] i 2019:

Dato

Faktura
nr.

Fakturatekst

Beløb ekskl. moms

Moms

Beløb inkl. moms

Bemærkninger

31.03.2019

25

Kørsel

Kørsel assistance

200,00 Stk. Stk. pris 290,00

58.000 kr.

14.500 kr.

72.500 kr.

På fakturaen er der anført ”144” med kuglepen.

30.04.2019

34

Kørsel

Kørsel assistance

215,00 Stk. Stk. pris 290,00

62.350 kr.

15.587,50 kr.

77.937,50 kr.

På fakturaen er der anført ”188” med kuglepen.

I alt

120.350 kr.

30.087 kr.

150.438 kr.

Fakturaerne er betalt fra virksomhedens forretningskonto via bankoverførsel den 12. august 2019 med teksten ”Bgs [virksomhed5]”.

Der er ikke fremlagt samarbejdsaftale mellem virksomheden og [virksomhed5], timesedler eller anden specifikation i tillæg til de fremlagte fakturaer.

[virksomhed6], CVR-nr. [...5], herefter [virksomhed6], blev stiftet den 15. september 2018. [virksomhed6] er registreret med branchekoden 812290 ”Anden rengøring af bygninger og rengøring af erhvervslokaler”, samt bibrancherne 494200 ”Flytteforretninger” og 469000 ”Ikke-specialiseret engroshandel”. [virksomhed6] er den 25. november 2022 ophørt.

[virksomhed6] har været registreret med 1-4 ansatte i perioden fra april 2020 til april 2022.

Virksomheden har fremlagt følgende faktura fra [virksomhed6] i 2020:

Dato

Faktura
nr.

Fakturatekst

Beløb ekskl. moms

Moms

Beløb inkl. moms

Bemærkninger

12.12.2020

82

Kørsel for Dem, på anviste ruter.

Uge 41 antal 5,00 kr. stk.time 3.120,00

Uge 42 antal 5,00 kr. stk.time 3.120,00

Uge 43 antal 5,00 kr. stk.time 3.120,00

Uge 44 antal 5,00 kr. stk.time 3.650,00

65.050 kr.

16.262,50 kr.

81.312,50 kr.

På fakturaen er der anført ”388” med kuglepen.

I alt

65.050 kr.

16.262,50 kr.

81.312,50 kr.

Fakturaen er betalt fra virksomhedens forretningskonto i [finans1] via bankoverførsel den 30. december 2020 med tekst ”Bgs [virksomhed6]” og i alt 81.312,50 kr.

Der er ikke fremlagt samarbejdsaftale mellem virksomheden og [virksomhed6], timesedler eller anden specifikation i tillæg til den fremlagte faktura.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for udgifter til 5 underleverandører på 120.000 kr. i indkomståret 2018, 796.425 kr. i indkomståret 2019 og 62.050 kr. i indkomståret 2020.

Som begrundelse for sin afgørelse har Skattestyrelsen anført følgende (uddrag):

”...

Skattestyrelsens konklusion

Skattestyrelsen anser fakturaer fra virksomhederne [virksomhed8] ApS, [virksomhed9] ApS, [virksomhed10] ApS, [virksomhed11] ApS, [virksomhed12] IVS, [virksomhed13] IVS, [virksomhed14] ApS, [virksomhed15] IVS, [virksomhed16] ApS, [virksomhed17] ApS og [virksomhed18] ApS som værende uden reelt indhold og ikke udtryk for faktisk leverede ydelser. Der er tale om flytning af penge og ikke betaling for leverede varer og ydelser.

Herudover opfylder [virksomhed2], [virksomhed3] ApS, [virksomhed4] ApS, [virksomhed6] v/[person3] og [virksomhed5] ApS ikke fakturakravene.

Samtlige ovenstående selskaber opfylder ikke fakturakravene og/eller selskaberne anses for værende fiktive, og der godkendes derfor ikke fradrag for købsmoms.

Som følge heraf godkender vi ikke fradrag for købsmoms vedrørende fakturaer/den bogførte udgift,

fra ovennævnte virksomheder. Samlet kan der ikke godkendes fradrag for købsmoms på underleverandører med i alt 634.652 kr.

Der er henset til, at der er tale om så usædvanlige omstændigheder, at det må anses for usandsynligt, at der er sket levering af de pågældende ydelser.

Der er ved fradragsnægtelsen, lagt vægt på følgende forhold:

Flere af virksomhederne har ikke angivet korrekt moms.
Flere af virksomhederne har ikke lønangivet på trods af, at de tilsyneladende har solgt mandskab.
Fakturaerne lever ikke op til fakturakravene, idet arten og mængden af det udførte arbejd ikke er nærmere specificeret.
Flere virksomheder anvender samme faktura skabelon og deres fakturaer er nærmest identiske.
I flere tilfælde skal pengene overføres til en betalingsplatform, hvorved alle pengene overføres til udlandet.
I flere tilfælde skal pengene overføres til en konto der ikke tilhører virksomheden, som har udstedt fakturaerne og angiveligt udført arbejdet.
Flere af virksomhederne er enten under konkurs eller gået konkurs.
Skattestyrelsen har i flere tilfælde i forbindelse med kontrol vurderet, at underleverandørvirksomheden er et stråmandsselskab, der helt eller delvist udsteder falske eller fiktive fakturaer.
Hovedparten af virksomhederne kan ikke fremsøges via google.
Der er i ét tilfælde faldet dom i sagen, hvor en underleverandør har erkendt at have udstedt falske eller fiktive fakturaer.

Ovennævnte forhold hos flere af underleverandørvirksomhederne skaber ifølge Skattestyrelsens opfattelse en formodning for, at der ikke er udført noget arbejde.

På baggrund af den fremlagte dokumentation, anser Skattestyrelsen derfor, at der er tvivl om fakturaernes realitet. Selskabets bevisbyrde for, at fakturaer dækker over reelle ydelser, skærpes som følge heraf i henhold til SKM2009.325.ØLR.

Det gøres på baggrund af anførte sammenfattende omstændigheder gældende, at du ikke har løftet din skærpede bevisbyrde for, at købsfakturaerne fra underleverandør-virksomhederne dækker over reelle leverancer af timer vedrørende leje af mandskab fra disse underleverandør-virksomheder.

...

Skattestyrelsen godkender ikke fradrag for fiktive fakturaer eller til udgifter der ikke opfylder

Momsbekendtgørelsens § 57 stk. 1 eller Statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a, hvor der ikke er oplyst mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.

Beløbene specificeres nedenfor:

Navn

2018

2019

2020

[virksomhed8] ApS

120.450

[virksomhed9] ApS

259.021

[virksomhed10] ApS

275.971

[virksomhed19] IVS

96.250

[virksomhed12] IVS

109.488

[virksomhed13] IVS

392.848

[virksomhed20] ApS

250.825

[virksomhed15] IVS

90.173

[virksomhed16] ApS

718.890

304.888

[virksomhed17] ApS

217.884

[virksomhed18] ApS

118.232

[virksomhed2]

120.000

328.749

[virksomhed3] ApS

115.710

[virksomhed4] ApS

231.616

[virksomhed6]

62.050

[virksomhed5] ApS

120.350

I alt

1.397.772

1.436.245

1.099.378

...”

Skattestyrelsen har i en udtalelse af 22. marts 2023 i forbindelse med klagesagen anført følgende (uddrag):

”...

Skattestyrelsens begrundelse/vurdering

Skattestyrelsen tiltræder Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse om at nægte fradrag for udgifter til underleverandører, idet klager ikke har dokumenteret, at udgifterne er anvendt til at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Faktiske forhold

Klager har drevet enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] med cvr-nr. [...6]. Virksomheden blev stiftet den 1. juni 2013 under branchekode 494100 ”vejgods-transport”. Virksomheden ophørte den 31. december 2021.

Virksomheden har indtil 2. kvartal 2018 været registreret med 1 medarbejder, og i 3. kvartal 2018 til 3. kvartal 2019 været registreret med 2 – 4 ansatte fordelt på 1 års-værk, og har skiftevis været registreret med 0 – 3 ansatte i perioden oktober 2019 t.o.m. januar 2021.

Skattestyrelsen kom i sin afgørelse frem til, at klager ikke havde løftet bevisbyrden for, at udgifterne for fem underleverandører var anvendt til at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Materielt

Udgifter til underleverandører

Skattestyrelsen kom i sin afgørelse frem til, at der ikke foreligger en tilstrækkelig angivelse af omfang og art af de leverede ydelser i fakturaerne fra underleverandørerne.

Det fremgår derved ikke af fakturaerne, eller i støttebilagene herfor, hvor og hvornår arbejdet er udført, og hvem der har udført arbejdet, hvorfor klager ikke har dokumenteret, at udgifterne er anvendt til at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Endelig kom Skattestyrelsen frem til, at de fleste underleverandører drev virksomhed inden for andre brancher end klagers virksomhed.

Ifølge SKM2004.162.HR påhviler bevisbyrden for, om afholdte udgifter er fradragsberettigede, som udgangspunkt skatteyderen. Bevisbyrden skærpes, når der foreligger usædvanlige omstændigheder, jf. bl.a. SKM2009.325.ØL.

Ovennævnte fem underleverandører vil blive behandlet i det følgende:

• [virksomhed3] ApS (anført som ”flexibel” på fakturaen)

Af fakturabeskrivelsen fremgår ”udført arbejde”, ”medarbejder for okt. måned” og ”kørsel assistance”.

Henset til, at virksomhedens formål er at drive restaurations- og cafévirksomhed, og at der foreligger en utilstrækkelig angivelse af omfanget og arten af de leverede ydelser, har klager ikke dokumenteret, at udgiften er afholdt for at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomst i transportbranchen, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

• [virksomhed4]

Af fakturabeskrivelserne fremgår ”mandskabsudlejning”.

Henset til, at virksomhedens formål er ”specialiseret engroshandel med fødevarer”, ”anden rengøring af bygninger og rengøring af erhvervslokaler, samt ”andre post og- og kurertjenester”, og at der foreligger en utilstrækkelig angivelse af omfanget og arten af de leverede ydelser, har klager ikke dokumenteret, at udgiften er afholdt for at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomst i transportbranchen, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

• [virksomhed5]

Af fakturabeskrivelserne fremgår ”kørsel, kørsel assistance”.

Henset til, at virksomhedens formål er at udøve mandskabsudlejning med speciale i cafe- og restaurationsbranchen, og at der foreligger en utilstrækkelig angivelse af omfanget og arten af de leverede ydelser, har klager ikke dokumenteret, at udgiften er afholdt for at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomst i transportbranchen, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

• [virksomhed2]

Af fakturabeskrivelserne fremgår ”kørsel”, ”natkørsel” og ”biludlejning”.

Henset til, at omfanget og arten af de leverede ydelser ikke er nærmere specificeret i fakturabeskrivelserne, samt i nogen støttebilag herfor, har klager ikke dokumenteret, at udgiften er afholdt for at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomst i transportbranchen, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

• [virksomhed6]

Af fakturabeskrivelsen fremgår ”kørsel for Dem, på anviste ruter”.

Henset til, at virksomhedens formål er at udøve ”rengøring af bygninger og rengøring af erhvervslokaler”, ”flytteforretninger”, samt ”ikke-specialiseret engroshandel”, og at der foreligger en utilstrækkelig angivelse af omfanget og arten af de leverede ydelser, har klager ikke dokumenteret, at udgiften er afholdt for at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomst i transportbranchen, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Herudover er Skattestyrelsen enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse hvoraf fremgår, at Skattestyrelsen har lavet en tastefejl i sin oprindelige afgørelse vedr. denne faktura på 62.050 kr., i stedet for 65.050 kr. som er det korrekte beløb.

Konklusion

Skattestyrelsen er i sin helhed enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, som indstiller til at nægte klager fradrag for underleverandørudgifter på 120.000 kr. for indkomståret 2018, 796.425 kr. for indkomståret 2019, og 65.050 kr. for indkomståret 2020, idet klager ikke har dokumenteret, at udgifterne er afholdt for at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Skattestyrelsen har i sin udtalelse lagt vægt på, at der ikke foreligger en tilstrækkelig angivelse af omfang og art af de leverede ydelser i fakturaerne fra underleverandørerne. Det fremgår derved ikke af fakturaerne, eller i støttebilagene herfor, hvor og hvornår arbejdet er udført, og hvem der har udført arbejdet.

Endelig har de fleste underleverandører drevet virksomhed inden for andre brancher end klagers virksomhed.

...”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at der godkendes fradrag for udgifter til underleverandører med i alt 978.475 kr. i indkomstårene 2018-2020, herunder 120.000 kr. i indkomståret 2018, 796.425 kr. i indkomståret 2019 og 62.050 kr. i indkomståret 2020.

Til støtte for sin påstand har klagerens repræsentant anført følgende (uddrag):

”...

På vegne af [virksomhed1] v/[person1] (”Skatteyder”), CVR-nr. [...6] påklages den af

Skattestyrelsen afsagte afgørelse af 19. maj 2022. Afgørelsen vedlægges som bilag 1.

Skattestyrelsen har forhøjet Skatteyders momsansættelse med kr. 634.652, 236.392 i am-bidrag og

1.495.190. Skatteyders indkomst ændres herefter i 2018 til 288.649 kr., i 2019 til 919.330 og i 2020 til 690.194.

Skattestyrelsens afgørelse af 19. maj 2022 påklages i sin helhed.

Vi kan oplyse, at sagen ønskes behandlet af Landsskatteretten.

1.Sagens problemstilling

Sagen vedrører overordnet spørgsmålet om, hvorvidt Selskabets moms, am-bidrag og skat for indkomstårene 2018, 2019 og 2020 skal forhøjes skønsmæssigt som antaget af Skattestyrelsen. Selskabet har ikke indsendt dokumentation for selskabets fradragsberettiget udgifter, hvilket betyder, at Skattestyrelsens afgørelse er ikke retvisende. Denne dokumentation er Skatteyder ved at indhente. Dokumentationen vil blive fremlagt for Skatteankestyrelsen.

2.Faktum

Der henvises i første omgang til sagsfremstilling i Skattestyrelsens afgørelse, jf. bilag 1.

Faktum vil blive suppleret i det næste indlæg i sagen – herunder vil der blive fremlagt dokumentation for Skatteyders fradragsberettigede udgifter.

3.Sagens videre forløb

Jeg skal forbeholde mig ret til at uddybe nærværende klage.

Der anmodes om kontormøde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler forud for udarbejdelse af forslag til afgørelse i sagen. Endvidere begæres personligt fremmøde ved retsmøde for Landsskatterettens medlemmer.

Jeg herudover anmode om at modtage kopi af skrivelser til og fra offentlige myndigheder, private virksomheder og personer i det omfang, at korrespondancen har betydning for nærværende sag.

...

4.Processuelle meddelelser

Det bemærkes i den forbindelse, at der begæres møde i sagen med Skatteankestyrelsen forud for Skatteankestyrelsens udarbejdelse af forslag til afgørelse.

...”

Klagerens repræsentant har den 25. september 2022 fremsendt yderligere bemærkninger til Skatteankestyrelsen og anført følgende (uddrag):

”...

2. Påstand

Der nedlægges principal påstand om, at:

- Selskabets momstilsvar for indkomstårene 2018, 2019 og 2020 nedsættes med kr. 634.652.

- Selskabets A-skat for indkomstårene 2018, 2019 og 2020 nedsættes med kr. 1.495.190.

- Selskabets ansættelse af arbejdsmarkedsbidrag indkomstårene 2018, 2019 og 2020 nedsættesmed kr. 236.392.

Der nedlægges subsidiær påstand om at ansættelsen af Selskabets moms. A-skat og arbejdsmarkedsbidrag hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.

3. Sagens tema

Nærværende sag drejer sig overordnet om hvorvidt skattemyndighederne har grundlag for at nægte Selskabet fradrag for købsmoms for brug af en række underleverandører samt anse udgifterne til Selskabets underleverandører for at dække over sorte lønninger i Selskabet.

Tvistepunktet i nærværende sag er spørgsmål om, hvorvidt betingelserne for at opnå fradrag for afholdte udgifter ved anvendelsen af underleverandører konkret i nærværende sag er opfyldt, samt om der er grundlag for at anse udgifterne til Selskabets underleverandører for at dække over sorte lønninger i Selskabet.

Det er Selskabets opfattelse, at Selskabet opfylder betingelserne for at opnå fradrag for købsmoms for brug af underleverandørerne og ikke har været indeholdelsespligtig af hverken arbejdsmarkedsbidrag eller A-skat. Selskabet er således af den opfattelse, at det er sandsynliggjort, at Selskabet har fået leveret de pågældende ydelser fra underleverandørerne, idet Selskabet ubestridt er blevet honoreret for arbejdet af dets kunder, ligesom kan sandsynliggøres ved f.eks. fremlæggelsen af diverse fakturaer, samarbejdsaftaler og betalingsoverførsler via banken.

4. Nærmere for [virksomhed1]

[person1] blev registreret med enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1]blev den 1. juni 2013. Oplysninger indhentet fra Erhvervsstyrelsens CVR-register fremlægges som bilag 2. Selskabet var i den pågældende periode registreret under branchekode 494100 ”Vejgodstransport”.

Selskabet anvender egne medarbejdere såvel som underleverandører til udførelse af arbejdsopgaverne.

Selskabet er momsregistreret og Selskabet har i overensstemmelse hermed i den for sagen omhandlende periode indberettet og afregnet moms.

Selskabet har i den omtvistede indkomstår samarbejdet med en flerhed af underleverandører. Selskabets brug af underleverandører vil blive uddybet i afsnit 6nedenfor.

5. Anbringender

Det gøres overordnede gældende, at der ikke er grundlag for forhøjelse af selskabet moms, som påstået af Skattestyrelsen. Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at for så vidt angår selskabets moms, har Selskabet anvendt underleverandører til at udføre arbejderne.

Skattestyrelsen har i afgørelsen af 19. maj 2022 angivet, at der ikke kan godkendes fradrag for moms udstedt til Selskabet af:

• [virksomhed8] ApS, CVR-nr. [...7]

• [virksomhed9] ApS, CVR-nr. [...8]

• [virksomhed10] ApS, CVR-nr. [...9]

• [virksomhed19] IVS, CVR-nr. [...10]

• [virksomhed12] IVS, CVR-nr. [...11]

• [virksomhed13] IVS CVR-nr. [...12]

• [virksomhed14] ApS, CVR-nr. [...13]

• [virksomhed15] IVS, CVR-nr. [...14]

• [virksomhed16] ApS ([virksomhed21] ApS), CVR-nr. [...15]

• [virksomhed17] ApS, CVR-nr.[...16]

• [virksomhed2], CVR-nr. [...1]

• [virksomhed18] ApS ([virksomhed22] ApS), CVR-nr. [...17]

• [virksomhed3] ([virksomhed3] ApS), CVR-nr. [...2]

• [virksomhed4] ApS, CVR-nr. [...3]

• [virksomhed6] v/[person3], CVR-nr. [...5]

• [virksomhed5], CVR-nr. [...4]

Det er helt afgørende i denne sag at understrege, at samtlige ovennævnte selskaber har leveret de fakturerede ydelser til selskabet. Det bemærkes, at Skattestyrelsen for visse at ovennævnte leverandører har godkendt nogle af de udstedte fakturaer og nægtede godkendelse af andre.

Skattestyrelsen har nægtet selskabet momsmæssigt fradrag for disse udgifter, med henvisning til, at der enten ikke har været leveret ydelser i overensstemmelse med fakturaerne eller, at der kan rejses berettiget tvivl om realiteten af fakturaerne. Selskabet har oplyst, at man stiller sig ganske uforstående over for, at det er Skattestyrelsens opfattelse, at der kan rejses tvivl om, hvorvidt der reelt er sket levering af de ydelser, der er faktureret for. Skattestyrelsen har på baggrund af ovennævnte ikke godkendt momsfradrag for udgifter til underleverandør for indkomstårene 2018, 2019 og 2020.

6. Nærmere om anvendelse af underleverandører

Foruden Selskabets egne medarbejdere benyttede [virksomhed1]sig arbejdskraft fra underleverandører. Årsagen til denne forretningsmodel skyldtes den varierende arbejdsbyrde i Selskabet, hvor Selskabet kunne have færre ordrer fra sine kunder en periode, hvilket kunne varetaget af Selskabets egne medarbejdere, og i andre perioder kunne Selskabet have for travlt, hvor det var nødvendigt med ekstra arbejdskraft.

I perioden 2018, 2019 og 2020, anvendte Selskabets bl.a. følgende virksomheder som underleverandører:

• [virksomhed8] ApS, CVR-nr. [...7]

• [virksomhed9] ApS, CVR-nr. [...8]

• [virksomhed10] ApS, CVR-nr. [...9]

• [virksomhed19] IVS, CVR-nr. [...10]

• [virksomhed12] IVS, CVR-nr. [...11]

• [virksomhed13] IVS CVR-nr. [...12]

• [virksomhed14] ApS, CVR-nr. [...13]

• [virksomhed15] IVS, CVR-nr. [...14]

• [virksomhed16] ApS ([virksomhed21] ApS), CVR-nr. [...15]

• [virksomhed17] ApS, CVR-nr.[...16]

• [virksomhed2], CVR-nr. [...1]

• [virksomhed18] ApS ([virksomhed22] ApS), CVR-nr. [...17]

• [virksomhed3] ([virksomhed3] ApS), CVR-nr. [...2]

• [virksomhed4] ApS, CVR-nr. [...3]

• [virksomhed6] v/[person3], CVR-nr. [...5]

• [virksomhed5], CVR-nr. [...4]

Underleverandørerne blev hovedsageligt anvendt til at udføre virksomhedsrelaterede arbejde på lige fod med Selskabets egne medarbejdere, som blev udlejet som arbejdskraft til Selskabets kunder.

I den forbindelse skal det bemærkes, at anvendelse af underleverandører/underentreprenør indenfor transportbranchen er ganske almindeligt forekommende, idet mængden af arbejdsopgaver kan være særdeles varierende indenfor transportbranchen.

7. Anbringender

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det for så vidt angår forhøjelsen af [virksomhed1]s momstilsvar overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at nægte [virksomhed1]fradrag for købsmoms vedrørende virksomhedens udgifter til underleverandører i årene2018, 2019 og 2020, da de fakturerede ydelser reelt er leveret til selskabet.

Følgelig er der ikke grundlag for at nægte fradrag for købsmoms i medfør af momslovens § 37 under henvisning til momsbekendtgørelsens § 57, ligesom der ikke i øvrigt er grundlag for at rejse tvivl om fakturaernes realitet. Jeg vil nedenfor uddybe mine ovennævnte anbringende:

...

10. Den konkrete sag

Det gøres gældende, at der ikke er grundlag for at nægte fradrag for købsmoms for udgifter til nedenstående underleverandører, idet det er tilstrækkeligt sandsynliggjort, at underleverandørerne har udført arbejde for Selskabet.

• [virksomhed8] ApS, CVR-nr. [...7]

• [virksomhed9] ApS, CVR-nr. [...8]

• [virksomhed10] ApS, CVR-nr. [...9]

• [virksomhed19] IVS, CVR-nr. [...10]

• [virksomhed12] IVS, CVR-nr. [...11]

• [virksomhed13] IVS CVR-nr. [...12]

• [virksomhed14] ApS, CVR-nr. [...13]

• [virksomhed15] IVS, CVR-nr. [...14]

• [virksomhed16] ApS ([virksomhed21] ApS), CVR-nr. [...15]

• [virksomhed17] ApS, CVR-nr.[...16]

• [virksomhed2], CVR-nr. [...1]

• [virksomhed18] ApS ([virksomhed22] ApS), CVR-nr. [...17]

• [virksomhed3] ([virksomhed3] ApS), CVR-nr. [...2]

• [virksomhed4] ApS, CVR-nr. [...3]

• [virksomhed6] v/[person3], CVR-nr. [...5]

• [virksomhed5], CVR-nr. [...4]

Det fremgår af momslovens § 37, stk. 1, at en virksomhed, der er momsregistreret, kan få momsfradrag. [virksomhed1] er en registreret virksomhed og opfylder derfor kravet i momslovens § 37.

At visse af underleverandørerne angiveligt ikke angiver og afregner moms, er således uvedkommende for [virksomhed1]fradragsret, idet underleverandørerne er uafhængige skattesubjekter, hvorfor moms bør inddrives fra disse.

Skatteankestyrelsen opfordres til at få indhentet en redegørelse fra Skattestyrelsen om, hvorvidt [virksomhed1]underleverandører er blevet opkrævet moms, af beløb der hidrører fra de fakturaer, som nærværende sag omhandler. Såfremt dette ikke er tilfældet, opfordres Skatteankestyrelsen videre til at indhente en redegørelse fra Skattestyrelsen for baggrunden for, at de pågældende underleverandører ikke er blevet opkrævet moms.

Hvis momsen allerede er er betalt af disse underleverandører i separate sager, indebærer denne sag således en dobbeltbeskatning.

Som gennemgået ovenfor i EF-Domstolens sag C-438/09, kan en afgiftsmyndighed ikke nægte fradrag til en afgiftspligtig person, med begrundelsen at en anden afgiftspligtig person ikke afregner moms.

Dette gælder særligt henset til det faktum, at alle underleverandører, igennem hele den periode de udførte arbejderfor Selskabet var alle momsregistreret.

Som beskrevet ovenfor gælder der dog en række yderligere dokumentationskrav for at opnå fradrag for købsmoms. Disse dokumentationskrav er opstillet for at sikre, at der reelt sker en levering mod vederlag

Det følger af momsbekendtgørelses § 57, at en faktura skal indeholde både udstedelsesdato, fortløbende nummerering og omfanget og arten af de leverede ydelser m.v. Det gøres gældende, at de fremlagte fakturaer opfylder betingelserne i momsbekendtgørelsens § 57.

Såfremt Skattestyrelsen måtte gøre gældende, at fakturakravene ikke fuldt ud opfylder kravene i momsbekendtgørelsen, henvises til praksis fra EU-Domstolen, hvoraf det fremgår, at de enkelte fakturakrav vægter forskelligt. Det er således muligt løfte bevisbyrden for fradrag for købsmoms, såfremt det er de mindre vægtige fakturakrav, der ikke er opfyldt.

De særligt vægtige krav er kravet om identifikation af ”den person, der har udstedt disse fakturaer, og arten af de leverede tjenesteydelser”, jf. eksempelvis præmis 38 i sag C-438/09, Boguslaw Juliusz Dankowski. Det er således disse krav, der er bedst egnet til at sandsynliggøre opfyldelse af formålet med momssystemsdirektivet.

I nærværende sag fremgår det klart af fakturaerne, at de er udstedt af underleverandørerne til Selskabet. Dette er udtrykkeligt anført i samtlige af fakturaerne udstedt af de pågældende underleverandører.

Af fakturaerne fremgår det ligeledes, tydeligt, hvad selskaberne har leveret til Selskabet.

De to vægtigste krav ifølge EU-Domstolen er således opfyldt. Det er i den forbindelse væsentligt at bemærke, at oplysninger i de omtvistede fakturaer i f.eks. byretssagen i SKM2016.509 også var angivet meget sparsomt, men alligevel formåede sagsøger bl.a. igennem vidneforklaringer at løftede bevisbyrden for, at der var leveret en afgiftspligtig ydelse i henhold til fakturaerne.

Det er ved vurderingen af nærværende sag væsentligt at se på hensynet bag momsbekendtgørelsens § 57. Betingelserne i momsbekendtgørelsens § 57er således alene formelle krav, der er opstillet for at sikre, at der reelt er sket en levering af en ydelse mod betaling for ydelsen.

Kravene skal således ikke opfyldes for kravenes skyld, men fordi det skaber en større sandsynlighed for, at man kan være sikker på, at leveringerne bliver ydet, og der sker betaling for leveringen.

I nærværende sag er det således ubestridt, at de i sagen omtalte underleverandører har modtaget betaling fra Selskabet, hvilket også understøttes af Selskabets bankkontoudskrifter. Denne faktiske betaling må anses som en indikation af, at der er realitet bag fakturaerne med underleverandørerne.

På baggrund af det ovenfor anførte gøres det sammenfattende gældende, at Skattestyrelsen ikke har grundlag for at nægte fradrag for købsmoms efter momslovens § 37, idet det er godtgjort, at [virksomhed1] har fået leveret ydelserne, idet omfang det fremgår af fakturaerne.

...”

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, hvorvidt det er med rette, at Skattestyrelsen har nægtet klageren fradrag for udgifter til 5 underleverandører for i alt 978.475 kr. i indkomstårene 2018-2020, herunder 120.000 kr. i indkomståret 2018, 796.425 kr. i indkomståret 2019 og 62.050 kr. i indkomståret 2020.

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten, herunder skal udgiftsafholdelsen ligge inden for de naturlige rammer af virksomheden.

Bevisbyrden for, at der foreligger fradragsberettigede udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, påhviler - i overensstemmelse med, hvad der generelt gælder for skattemæssige fradrag – som udgangspunkt skatteyderen, jf. højesteretsdom af 19. marts 2004, offentliggjort som SKM2004.162.HR.

Den, der anser sig berettiget til fradrag for udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, må således i fornødent omfang kunne dokumentere eller i hvert fald sandsynliggøre, at betingelserne for fradrag er opfyldt.

Beviskravet vil efter retspraksis typisk blive skærpet i tilfælde, hvor der foreligger usædvanlige omstændigheder, der taler imod, at der er tale om fradragsberettigede udgifter.

Det er klageren, der skal dokumentere, at udgiften er afholdt, og at udgiften har haft den nødvendige driftsmæssige begrundelse. Dokumentationen skal ske i form af konkrete bilag, der dokumenterer, at der er tale om fradragsberettigede udgifter.

Bogføringen skal tilrettelægges og udføres i overensstemmelse med god bogføringsskik under hensyn til virksomhedens art og omfang, jf. bogføringslovens § 6, stk. 1, 1. pkt. Den gode bogføringsskik skal sikre, at virksomhedens registreringer er egnede til at tjene som informationsgrundlag for såvel det interne som det eksterne regnskabsvæsen.

Bogføringslovens § 4, stk. 1, fastslår, at der ved transaktionssporet forstås den sammenhæng, der er mellem de enkelte registreringer og den bogføringspligtiges årsregnskab, skatte- eller afgiftsopgørelse, tilskudsregnskab eller tilsvarende regnskabsopstilling, der skal udarbejdes i henhold til lovgivning. Af stk. 2 følger, at der ved kontrolsporet forstås de oplysninger, der dokumenterer registreringernes rigtighed. Dette er således et samlet udtryk for de oplysninger, der skal sikre, at det altid er muligt at identificere registreringerne, der skal registreres ved et bilag.

Det fremgår af bogføringslovens § 9, stk. 1, 1.pkt., at enhver registrering skal dokumenteres ved bilag. Bilaget skal oplyse, hvad der er nødvendigt for at identificere kontrolsporet, herunder tydeligt angive transaktionsdato og beløb, jf. stk. 1, 3.pkt.

Det følger af bogføringslovens § 5, at et bilag skal forstås som enhver nødvendig dokumentation for transaktioner, der registreres i bogføringen, jf. også Landsskatterettens kendelse af 18. juli 2003, offentliggjort som SKM2003.441.LSR. Af lovforslaget til bestemmelsen fremgår, at et dokumenteret bilag er et bilag, som følger med tiden, og ikke nødvendigvis skal justeres ved fremkomsten af nye transaktionstyper. Der stilles således krav om, at der foreligger dokumentation for, at udgiftsafholdelsen er sket, og at denne ligger indenfor de naturlige rammer af virksomheden.

Der stilles således ingen direkte mindstekrav til bilagsdokumentationen, men et bilag skal i det konkrete tilfælde være tilstrækkelig dokumentation for, at udgiften er sket som et naturligt led i virksomhedens drift.

Klageren har fremlagt dokumentation i form af 16 fakturaer fra underleverandørerne og kontoudtræk fra [finans1]. Under normale omstændigheder ville denne dokumentation som udgangspunkt være tilstrækkelig til at dokumentere, at der er tale om fradragsberettigede udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Landsskatteretten finder efter en samlet konkret vurdering, at den fremlagte dokumentation ikke er tilstrækkelig dokumentation for, at der er tale om fradragsberettigede udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Klageren har således ikke sammen med de fremlagte fakturaer dokumenteret samhandel med støttebilag i form af samarbejdsaftaler, timesedler eller andet.

Underleverandørerne [virksomhed2] og [virksomhed5] har ikke været registreret med ansatte i de perioder, hvor ydelserne skulle være udført og leveret til virksomheden. [virksomhed3], [virksomhed7] og [virksomhed6] har i den angivne periode været registreret med få ansatte. Derudover har de fleste af underleverandørerne været registreret indenfor andre branchekoder end virksomheden og dennes aktiviteter, samt underleverandørerne [virksomhed3], [virksomhed7], [virksomhed5] og [virksomhed6] enten er opløst efter konkurs, er under konkurs eller er ophørt.

Retten har lagt vægt på, at fakturaerne fra samtlige underleverandører ikke indeholder en tilstrækkelig angivelse af omfanget og arten af de leverede ydelser, idet der mangler oplysninger om beskrivelse af arbejdsopgaver, hvor og hvornår arbejdet er udført, og hvem der har udført arbejdet. Derudover er der lagt vægt på, at flere af betalingerne af fakturaerne til underleverandørerne er betalt efter forfaldsdato, uden at der er pålagt rykkergebyr fra underleverandørerne. Endvidere, at der er sket betaling før fakturadatoerne af fakturanr. 4, 5 og 6 fra [virksomhed2].

Under disse omstændigheder finder retten, at den fremlagte dokumentation ikke er tilstrækkelig dokumentation for, at klagerens virksomhed har afholdt udgifter til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, som et naturligt led i drift i virksomheden.

Af Skattestyrelsens opgørelse over købsmomsen fremgår, at der er nægtet fradrag for udgifter til fakturanr. 82 fra [virksomhed6] på 62.050 kr. eksklusive moms. På fakturanr. 82 er anført 65.050 kr. eksklusive moms. Af kontoudskrifter fra [finans1] fremgår, at betalingen for fakturanr. 82 udgør i alt 81.312,50 kr. På baggrund heraf finder retten, at det korrekte beløb vedrørende fakturanr. 82 fra [virksomhed6] udgør 65.050 kr. eksklusive moms, hvorfor der er sket en tastefejl i Skattestyrelsens afgørelse.

Der henvises i øvrigt til Retten i [by1] dom af 10. februar 2017 offentliggjort i SKM2017.210.BR, samt Landsskatterettens afgørelser af henholdsvis 27. september 2018, offentliggjort som SKM2018.539.LSR, og 15. november 2018, offentliggjort som SKM2018.613.LSR.

Landsskatteretten ændrer derfor Skattestyrelsens afgørelse i indkomståret 2020 og stadfæster Skattestyrelsens afgørelse i indkomstårene 2018 og 2019.