|
|
Kendelse af 21-11-2023 - indlagt i TaxCons database den 15-12-2023
Journalnr. 22-0052367
Klagepunkt | Skattestyrelsen afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Personlig indkomst Overskud af virksomhed i indkomståret 2010 | 100.000 kr. | 0 kr. | Stadfæstelse. |
Personlig indkomst Overskud af virksomhed i indkomståret 2011 | 100.000 kr. | 0 kr. | Stadfæstelse. |
Personlig indkomst Overskud af virksomhed i indkomståret 2012 | 100.000 kr. | 0 kr. | Stadfæstelse. |
Faktiske oplysninger
Klageren har sammen med [person1] deltaget i etableringen af [forening1] som en forening i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, og har herudover som næstformand/kasserer deltaget i den daglige drift med bankospil, samt salg af mad og drikkevarer.
SKAT har truffet afgørelse om, at [forening1] ikke er selvstændigt skattesubjekt efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, og har samtidig truffet afgørelse om, at klageren er skattepligtig af et skønsmæssigt overskud af virksomhed fra [forening1] i indkomstårene 2010 – 2012.
Landsskatteretten har i afgørelse af 10. maj 2023 stadfæstet SKATs afgørelse vedrørende [forening1], idet retten fandt, at sammenslutningen på grundlag af en konkret vurdering af sagens oplysninger, herunder vedtægter og det faktiske virke, ikke kan anses for at være et selvstændigt skattesubjekt i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.
Landsskatteretten lagde vægt på:
”at sammenslutningen ikke styres af foreningsorganer, dvs. generalforsamling og en valgt bestyrelse, idet vedtægterne ikke indeholder bestemmelser om valg af bestyrelsesmedlemmer, beslutningsdygtighed og medlemmernes godkendelse af regnskabet. Vedtægterne indeholder ikke bestemmelser om tegningsberettigede og hæftelse. Der er ikke fremlagt dokumentation for hverkenden stiftende generalforsamling i [forening1], de årlige generalforsamlinger eller uddelingerne af årets overskud til det almennyttige formål. Vedtægterne er udarbejdet således, at [person1] og [person2] som formand og kasserer ikke kan udskiftes på hverken en ordinær eller ekstraordinær generalforsamling. Desuden er der i vedtægternes § 6 anført, at bestyrelsen er foreningens øverste ledelse, hvilket er atypisk i en forening. Den øverste ledelse i en forening er typisk generalforsamlingen, og denne fastlægger retningslinjerne for bestyrelsens daglige virksomhed.”
Nærværende klage vedrører SKATs skønsmæssige forhøjelse af klagerens personlige indkomst med overskud af virksomhed fra [forening1] i indkomstårene 2010 – 2012, hvor SKAT har lagt følgende faktiske forhold til grund:
”[person2] har i årene 2010 til 2012 modtaget printselvangivelse, da han alene har været registreret som værende lønmodtager. Ifølge indberetningerne har han været beskæftiget hos [finans1] i årene 2010 til 30. april 2012, og lønnen fra [finans1] udgjorde ca. kr. 500.000 om året. I årene 2010 og 2011 var endvidere lønudbetaling fra [...] med ca. kr. 20.000 til 25.000. I året 2012 er lønindtægt fra [finans1] oplyst til ca. kr. 225.000, og der er ikke angivet andre lønindtægter.
Det skal bemærkes, at der den 1. juni 2013 under CVR. nr. [...1] oprettes enkeltmandvirksomheden [virksomhed1] under branchekoden 920000 Lotteri- og anden spillevirksomhed. [person2] indsender registreringsanmeldelse for afgift af spil – gevinstgivende spilleautomater, – den 2. august 2013.
Ifølge Folkeregisteret bor [person2] alene til leje i en almennyttig bolig beliggende [adresse1] i [by1], under betegnelsen afdelingen [afd.1] / [boligselskab1]. Ifølge indberetningerne til SKAT ejer [person2] et sommerhus beliggende [adresse2], [by2] (købt i 2002), og er registreret med to biler en Honda CR-V samt en Fiat Ducato van.
Den 27. maj 2014 indkaldte SKAT kontoudtog hos [person2]. SKAT skrev i indkaldelsen bl.a. følgende:
”Det er oplyst, at du er kasserer for [forening1], og har anvendt egen bankkonto i forbindelse med betalinger m.v. relateret til [forening1].
Vi beder dig derfor fremsende følgende:
Samtlige bankkontoudtog for samtlige dine bankkonti for perioden 1. januar 2010 til 31. december 2012 til afdækning af økonomien/transaktionerne mellem dig og [forening1].
Redegørelse for hvordan kontant beholdning er opbevaret af dig.”
[person2] reagerede ikke på ovenstående indkaldelse, og SKAT indkaldte derfor bankkontoudtog hos de forskellige banker, som havde foretaget indberetning til SKAT på [person2]. I bilag 4 er uddrag af nogle af disse bankkonti.
På bankkontiene anvendes forkortelserne [person1] og [person2], og det vurderes, at forkortelserne står for henholdsvis [person1] og [person2].
Følgende konti anses for væsentlige i relation til [person2], [person1] og [forening1]:
Eurocard [...65] - hvor kørsel mellem Danmark og Sverige via Øresundsbroen i perioden fra [person1]s fraflytning fra Danmark og hans tilbageflytning fremgår i stort omfang (se nedenstående om hans adresseforhold). Endvidere er rejser til [...] ([by3], Norge), angivet med [person1] som den rejsende. Til illustration er vedlagt bilag 4-1 til 4-5.
[finans2] [...36] – her fremgår bevægelser relateret til banko/bingo virksomhed, bankkontoen vedlægges som bilag 4-6 til 4-61. Til denne bankkonto er tilknyttet et Diners kort, hvor der har været begrænset brug jf. hævningerne på bankkontoen ca. kr. 30.000.
[person1] har boet følgende steder jf. Folkeregisteret:
Fra | Til | Sted |
27.12.2008 | 01.08.2010 | Sverige |
01.08.2010 | 25.07.2012 | [adresse3], [by4] |
25.07.2012 | 01.08.2013 | [adresse4], [by4] |
01.08.2013 | [adresse5], [by5] |
Det skal endvidere bemærkes, at [person1] står som ejer af en ejendom i Sverige.”
SKATs afgørelse
SKAT har med følgende begrundelse anset klageren for at være skattepligtig af overskud af virksomhed fra driften af [forening1] med skønsmæssigt 100.000 kr. i hvert af indkomstårene
2010 – 2012:
”3.3. Retsregler og praksis
Resultat af virksomhed er skattepligtigt, og skal selvangives jf. skattekontrollovens § 1. Resultat af virksomhed opgøres overordnet jf. statsskattelovens § 4 og § 6, under hensyntagen til personskattelovens § 1 og § 3.
Såfremt der ikke foreligger et regnskab kan der foretages en skønsmæssig ansættelse jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3 jf. skattekontrollovens § 3, stk.4. Der henvises i øvrigt til SKATs juridiske vejledning afsnit A.B.5, her skal specielt afsnit A.B.5.3.1 fremhæves, da dette afsnit redegør for kravene til regnskabet herunder kasseregnskab.
Af den juridiske vejledning afsnit A.B.5.3.5 fremgår det, at hvis SKAT finder konkrete indtægtsdifferencer, er det som regel også påvist, at den skattepligtiges kasseregnskab ikke har været tilstrækkeligt ført og afstemt. SKAT kan derfor også tilsidesætte bogføringen og regnskabet som grundlag for at foretage en skønsmæssig ændring af indkomstansættelsen. Endvidere fremgår det, at en skattepligtig, der mener sig berettiget til et skattemæssigt fradrag, har bevisbyrden for, at udgiften er fradragsberettiget. Hvis en skattepligtig ikke kan fremlægge dokumentation for, at den skattepligtige har afholdt udgifter til køb af varer, tjenesteydelser eller aktiver, har den skattepligtige som hovedregel ikke ret til fradrag for de pågældende udgifter.
Af den juridiske vejledning afsnit A.B.5.2 fremgår:
Hvis SKAT finder det konkret sandsynliggjort, at en skattepligtig har afholdt fradragsberettigede udgifter, hvis størrelse den skattepligtige ikke kan dokumentere på regulær vis, kan SKAT foretage en skønsmæssig ansættelse af den pågældende udgift.
Den juridiske vejledning afsnit A.B.5.2 har endvidere følgende: Hvis SKAT efter gældende ret finder, at udgifter slet ikke eller kun utilstrækkeligt er dokumenteret, har SKAT dog ikke pligt til at udøve et skøn over størrelsen af fradragsberettigede udgifter under hensyn til sandsynliggørelse.
Generelt om bogføring og regnskab gælder det, at et regnskab skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. De nærmere krav, der stilles til at føre og afstemme et kasseregnskab, fremgår af bogføringsloven samt mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder – bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006. Kravene til regnskabet fremgår endvidere af kapitel 12 i momsbekendtgørelsen, bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 647 af 15. juni 2006). Det fremgår af bogføringslovens § 1, at virksomheder skal føre regnskab. Opmærksomheden skal henledes specielt på §§ 6, 7, 8 og 9. Samlet fremgår af disse, at der skal ske en løbende bogføring, og regnskabsmaterialet skal føres således der er bilag samt dokumentation og sammenhæng mellem posteringerne. Der skal være et transaktionsspor.
Fra domspraksis kan henvises til følgende:
SKM 2013.696 – forhøjelse foretaget skønsmæssigt på baggrund af indsætninger på bankkonto
SKM 2013.493 – ikke givet fradrag for udgifter hverken moms eller skattemæssigt
SKM 2013.670 – ikke givet fradrag for sort løn
SKM 2004.162 – skatteyder har bevisbyrden for, at en udgift er fradragsberettiget
SKM 2008.4 – hovedregel, uden dokumentation, ingen fradrag
I skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 er anført den ordinære ligningsfrist, hvorefter SKAT skal varsle en ændring af skatteansættelsen senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb.
Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 giver mulighed for at foretage en ekstraordinær ansættelse uanset de i lovens § 26 fastsatte tidsfrister såfremt: Den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.
Ovenstående frister for skatteansættelsen skal dog for årene frem til og med 2012 sammenholdes med reglerne i Bekendtgørelse 2005-11-15 nr. 1095 om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold. Det fremgår af denne bekendtgørelse, at personer med enkle økonomiske forhold har en kortere ligningsfrist end den ordinære i skatteforvaltningslovens § 26. Ifølge bekendtgørelsen er fristen inden den 1. juli i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb. Det fremgår dog af bekendtgørelsens § 3, at fristerne ikke gælder, når betingelserne for ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt.
3.4. SKATs bemærkninger og begrundelse
Som det fremgår af sagsfremstillingens pkt. 2, har SKAT opgjort moms, da [forening1] er anset som en virksomhed jf. pkt. 1. Som følge heraf vil der ligeledes fremkomme et skattemæssigt resultat af virksomhed. SKAT vil derfor ændre indkomstårene 2010, 2011 og 2012 således, at overskud af virksomhed ansættes til kr. 100.000 pr. år i alt kr. 300.000, som er skattepligtige jf. statsskattelovens § 4. Ved vurderingen/skønnet er henset til nedenstående:
Ved gennemgang af de modtagne bankkontoudtog hvoraf SKAT har vedlagte enkelte af disse som bilag 4, er konstateret følgende:
[person2] har haft flere kreditkort: Diners kort, Eurocard, Visa-dankort, Mastercard (alm.), Mastercard (Gold). Kortene er generelt oprettet og tilknyttet bankkonti hos [finans1], og generelt udstedt således, at der rådes over alle kort samtidig. Det udstedte Diners kort er dog tilknyttet konto [...36] i [finans2]. I år 2012 fås tilsyneladende Visa-dankort til bankkonto [...21] i [finans2], og da bankkonto [...57] i [finans1] først lukkes i november 2012, er der i den periode 2 Visa-dankort.
Hos [finans1] har [person2] oprettet konto [...13], som er en budgetkonto, vedlagt her som bilag 4-99 til 4-103. Det skal her bemærkes, at denne bankkonto flere gange er i overtræk, og ikke samtlige faste udgifter bogføres på denne bankkonto. Dette skal ses i sammenhæng med de efterfølgende bemærkninger.
I mellem de forskellige bankkonti er flere krydsende transaktioner, men bankkonto [...36] i [finans2] (bilag 4-6 til 4-61) anses for hovedkontoen for [forening1], da denne konto viser store indbetalinger samt udgifter, der kan relateres til banko/bingo.
På bankkonto [...36] foretages betalinger af private udgifter for [person2]. SKAT har konstateret, at husleje for lejligheden betales fra denne bankkonto, og der er ligeledes andre udgiftsposter, som har privat karakter, se til illustration af foranstående følgende:
Bilag | Dato | Tekst | Beløb | Note |
4-6 | 04.01.2010 | [virksomhed2] bredbånd | 35,00 | |
4-6 | 08.01.2010 | Til lån | 1.973,25 | |
4-7 | 11.02.2010 | [afd.1] | 5.699,52 | 1 |
4-7 | 11.02.2010 | Tandlæge | 466,00 | |
4-21 | 01.02.2011 | [person2] | 5.000,00 | |
4-29 | 06.07.2011 | [boligselskab1] | 5.822,24 | 1 |
4-44 | 10.04.2012 | [boligselskab1] | 6.449,53 | 1 |
4-51 | 23.08.2012 | [person2]-[finans1] | 8.500,00 | 2 |
4-56 | 17.10.2012 | [person2] | 50.000,00 | 3 |
Note:
1. der er tale om husleje for lejligheden [person2] bebor. For året 2012 er fra kontoen betalt ca. kr. 75.000
2. beløbet overføres til hans budgetkonto, se bilag 4-99, hvor pengene kan konstateres indsat
3. beløbet overføres til hans lønkonto i [finans1] – konto [...57], bilag er ikke vedlagt.
Det skal til ovenstående bemærkes, at [person2] tilsyneladende hver måned fra sin lønkonto i [finans1] overfører kr. 10.000 til bankkonto [...36] i [finans2] (bilag 4-6 til 4-61). Det undrer SKAT, at udgifter til bolig ikke betales via budgetkontoen i [finans1]. Sammenblandingen af økonomien mellem [forening1] og [person2] må anses for omfattende. SKAT har ikke kunnet klarlægge håndteringen af kontanterne – indsættes alle penge i banken, hvilket SKAT vurderer, at disse ikke gør. Ved foranstående henses her til oplysningerne om indkøb i Tyskland og pengekontrollen, hvor store kontantbeløb er konstateret. Det er SKATs opfattelse, at [person2] har finansieret dele af sit privatforbrug med indtægterne fra [forening1]. Til foranstående er henset til, at flere bankkonti i perioder udviser overtræk, at udgift som husleje klart burde konteres på budgetkontoen, at anvendelse af andre banker end arbejdsgiver indikerer, at oplysninger om egne økonomiske forhold ønskes sløret i forhold til arbejdsgiver. Til sidstnævnte bemærkes, at det er kutyme, at bankansatte alene har forretninger med egen bank bl.a. for opnåelse af personalelån m.m., herunder fritagelse for årligt kortgebyr på diverse kort. [person2] anvender posteringen kr. 50.000 i ovenstående skema til indfrielse af personalelån [...], overførslen går fra [finans2] til [finans1], lønkontoen, og herefter overføres til personalelånet. På bankkonto [...05] i [finans1] (ej vedlagt som bilag), opkræves kr. 495 for oprettelse af Mastercard Gold, dette beløb bliver efterfølgende refunderet.
På bankkontoen [...36], bilag 4-6 til 4-61 foretages betalinger for private udgifter for [person1]. Det fremgår, at der betales husleje for de af [person1] lejede ejendomme i [by4], hvor han jf. Folkeregister bor, se til illustration heraf følgende hævninger:
Bilag | Dato | Tekst | Beløb |
4-15 | 03.08.2010 | [person1]- husleje | 14.000 |
4-16 | 03.09.2010 | [person1]- husleje | 14.000 |
4-30 | 19.07.2011 | Dep. [adresse4] | 34.500 |
4-31 | 02.09.2011 | Husl. [adresse4] | 11.500 |
For bilag 4-15 og 4-16 bemærkes, at udlejers bankkontonummer er angivet.
Der foreligger ikke oplysninger om det tilknyttede Diners kort til bankkontoen, men hævninger relateret til Diners kort udgør for årene 2010 til 2012 ca. kr. 30.000 jf. bilag 4-6 til 4-61. SKAT bemærker, at i relation til en forening, anses valg af Diners kort frem for dankort som usædvanlig, da anvendelsen heraf er begrænset ift. dankort og i øvrigt omfatter et årligt kortgebyr.
Eurocard (bilag 4-1 og 4-5) er tilsyneladende anvendt af [person1], men kontoen er oprettet af [person2]. Forbruget har tilsyneladende nær tilknytning til [person1], da der på kortet i perioden januar til august 2010 er foretaget ca. 140 overkørsler fra Sverige til Danmark via Øresundsbroen (der køres også retur). Til illustration heraf er vedlagt bilag 4-1 og 4-5, som også viser, at [person1] har rejst til [by3], og har betalt med Eurocard jf.bilag 4-1 og 4-2.
For bankkonto [...21] i [finans2] (vedlagt som bilag 4-62 til 4-98) bemærkes, at denne bankkonto muligvis anvendes af [person1]. Dette underbygges af, at der frem til år 2012 er begrænset aktivitet, men jf. bilag 4-72 betales den 4. april 2011 kr. 14.000 i husleje for [person1]. Den 30. maj 2012 er udgift vedr. [by3] kr. 5.988 (handelsdato 25. maj), og der indbetales et kontant beløb på kr. 28.600 den 30. maj 2012. Endvidere bliver kontoen i stigende grad i løbet af år 2012 anvendt til udgifter relateret til Sverige herunder overkørsler via Øresundsbroen, se bilag 4-84 og frem til 4-98.
Betalingen af husleje for [person1] og [person2] ud fra bankkonto [...36], bilag 4-6 til 4-61, understreger, at [forening1] er en virksomhed. Da [person2] ikke kan være udvidende om foranstående, da denne har lagt navn til bankkontoen og i øvrigt foretager overførsler mellem denne bankkonto og sine andre konti anses han for i fællesskab med [person1], at have drevet virksomheden. Det bemærkes, at det er [person2] som opretter hjemmesider, se bilag 3-5 og 3-6, det er ham som står for bankkontiene, og SKAT har ved begge kontrolbesøg mødt [person2] i en aktiv rolle.
På det foreliggende grundlag vil en opgørelse af et resultat formodentlig vise underskud ved drift af [forening1], da momsen skal fratrækkes i forbindelse med opgørelsen af det skattemæssige resultat.
Et negativt resultat anses dog ikke at være korrekt, da det er et faktum, at både [person2] og [person1] har anvendt midler fra virksomheden til privat brug. Endvidere som det fremgår under sagsfremstillingens pkt. 1 og 2, er bogføring samt bilag ikke i orden.
[person2] har været omfattet af den korte ligningsfrist, da han har haft enkelte økonomiske forhold jf. indberetningerne til SKAT. SKAT har ikke været bekendt med omstændighederne i [forening1], og der er ej heller foretaget indberetninger om forenings konti fra bankerne. SKAT anser derfor betingelserne for ekstraordinær ansættelse jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 for opfyldt.
På baggrund af ovenstående skønner SKAT ud fra skattekontrollovens § 5, stk. 3 jf. skattekontrollovens § 3, stk. 4 et resultat af virksomhed på kr. 100.000 pr. år, som er skattepligtigt jf. statsskattelovens § 4. Ved vurderingen af skønnet er henset til følgende:
-Der er ikke afleveret fyldestgørende regnskabsmateriale, se sagsfremstillingens pkt. 1 og 2.
| • | Det er usikkert om alle indtægter er medtaget, og det er klart, at der ikke forefindes materiale for kantinedriften som i øvrigt har haft betydelig omfang. |
| • | Den væsentligst og største udgiftspost i det forviste regnskabsmateriale udgøres af spil udgift, se bilagene 1-2-1 til 1-3-13. Dette dækker præmieudbetalinger, men den udgiftspost er udokumenteret, og de angivne beløb kan dermed ikke med sikkerhed fastslås er udbetalt til andre. Til illustration af problematikken kan henses til året 2012, bilag 1-2-3, hvor omsætningen på spil er opgjort til kr. 18.741.004 og spil udgift udgør kr. 15.723.607. Såfremt udbetalingsprocenten beregnes af foranstående, er denne ca. 84 %. På hjemmesiden [...dk] (se bankoordbogen) kan læses, at udbetalingsprocenten i bankospil er gennemsnitlig 75 %. I nærværende sag er udbetalingsprocenten anført som højere end gennemsnittet. Beregnes spil udgiften i [forening1] ud fra gennemsnittet dvs. 75 %, udgør udgiften i år 2012 (75 % af 18.741.004) i alt kr. 14.055.753. Differencen mellem spil udgiften anført i regnskabet og foranstående beløb beregnet ud fra gennemsnitsprocenten udgør da (15.723.607 – 14.055.753) kr. 1.667.854. |
| • | Det fremgår klart, at husleje er betalt fra den bankkonto som anvendes til banko/bingo, og denne husleje udgør ca. kr. 70.000 til 75.000 pr. år. Endvidere er hævet penge på denne konto, og anvendt til private formål f.eks. indfrielse af lån. Det bemærkes dog, at der overføres midler til bankkontoen fra lønkontoen. |
| • | [person2] har rådet over flere bankkonti og har været ansvarlig for håndteringen af pengene i banko/bingo virksomheden. SKAT har ikke modtaget oplysninger eller andet som kan dokumentere, at samtlige indtægter er bogført eller indgået på bankkonti. Det skal fremhæves, at den omtalte pengekontrol i pkt. 1.1, hvor [person2] råder over ca. kr. 70.000 kontant, men først hævder kun at have ca. kr. 30.000, viser, at der rådes over betydelige kontantbeløb. |
| • | SKAT kan ikke konstatere, hvorledes resultat af virksomhed skal fordeles mellem [person1] og [person2]. |
| • | SKAT har ikke opgjort privatforbrug, da det ikke vurderes at være muligt at opgøre et korrekt privatforbrug grundet de mange bankkonti og sammenblandingen af økonomi med dels [forening1] samt [person1]. Endvidere håndteres betydelige kontant beløb, som ikke anses for indgået på bankkonti. |
| • | Der henvises i øvrigt til reglerne og dommene nævnt under pkt. 3.3. |
Det fremsendte partsindlæg har ikke givet anledning til ændring af ovenstående, der henvises til SKATs bemærkninger under pkt. 1.4. Udover foranstående har SKAT følgende bemærkninger til partsindlægget i relation til ovenstående oplysninger:
I partsindlægget bilag 1-13-2 er anført, at [person1] ikke har fløjet til [by3] som angivet af SKAT under pkt. 3.1, men flyvning er foregået til [by6] med Norwegian, og for egne midler. Det kan således konstateres, at det er korrekt, at [person1] har fløjet, og der er anvendt Eurocard
af [person2], hvilket understreger, at der er en væsentlig sammenblanding af midler mellem de involverede parter i sagen.”
Klagerens opfattelse
Repræsentanten har nedlagt påstand om, at klagerens personlige indkomst nedsættes med 100.000 kr. for hvert af indkomstårene 2010-2012.
Til støtte herfor har repræsentanten anført:
”SKAT anfører i indledningen af sin afgørelse, at "da foreningen ikke tidligere har haft CVR.NR... ", men dette er ikke korrekt. Til belysning heraf vedlægges kopi af brev af 6. januar 201S fra Erhvervsstyrelsen.
Støtteforeningen [forening2] er en lovligt stiftet og lovligt eksisterende forening, og der vedlægges kopi af foreningens vedtægter. Udover det veldædige formål understreges, at foreningen ikke driver bankoaktiviteten med henblik på opsparing af formue, idet årets overskud efter reparationer, nyanskaffelser, afskrivninger og lignende udloddes til [...] under et særligt arrangement med mediebevågenhed. Den seneste donation til [forening2] udgjorde omkring kr. 422.00,00.
Støtteforeningen [forening2] opfattes med rette som en eksisterende og virkende forening af adskillige myndigheder - herunder men ikke begrænset til SKAT [...] (i relation til bo- og gaveafgift), Spillemyndigheden, Anklagemyndigheden, Arbejdstilsynet, Fødevarestyrelsen, Justitsministeriet og Domstolene. Herudover betragter en professionel spiller i ejendomsbranchen som udlejer og samtlige leverandører med rette Støtteforeningen [forening2] som en eksisterende og virkende forening. Det fastholdes, at foreningen de facto driver bankoaktiviteten [adresse6] i eget regi med det anførte formål.
SKAT har samtidig med sin hermed påklagede afgørelse af registeret foreningen, hvilket i realiteten udgør en tvangsopløsning af foreningen. I den forbindelse gøres gældende, at tvangsopløsning af juridiske personer sorterer under skifteretterne og ikke under SKAT. Af uforklarlige årsager har SKAT i sin afgørelse valgt at "gå efter" to bestyrelsesmedlemmer i stedet for den samlede bestyrelse, men det betyder ikke, at foreningen ikke eksisterer, og det gøres gældende, at det ikke giver SKAT adgang til "ad bagdøren" at tvangsopløse en juridisk person.
SKAT har garanteret i talrige tilfælde ført sager, hvor det er resolveret, at en given aktivitet reelt ikke er udført af f.eks. et anpartsselskab men af en anpartshaver personligt. SKAT kan naturligvis føre sagen mod personen, men anpartsselskabet består fortsat, og SKAT har som anført ikke kompetence til selv at tvangsopløse det.
Ekstra tankevækkende er det, at SKAT [by7]s egenhændige tvangsopløsning af foreningen tidsmæssigt ligger forud for SKAT´s egen afgørelse, så afgørelsen må mentalt og reelt være truffet før den dato, afgørelsen bærer.
I SKAT [by7]s afgørelse er blandt andet fremført, at man har fundet foreningens regnskaber mere eller mindre mangelfulde. Hertil anføres og understreges, at foreningens revisor har opstillet foreningens regnskaber i overensstemmelse med et "modelregnskab" for foreninger, som revisor har taget direkte fra SKATS hjemmeside. Ved nærværende sags start har revisor anmodet SKAT om at præcisere og efterlyse de yderligere detaljer, SKAT måtte ønske, men til dato er det ikke lykkedes hverken foreningen eller foreningens revisor at modtage svar fra SKAT herpå. Det forekommer generelt absurd og betænkeligt, at SKAT [by7] erklærer sig ikketilfreds med foreningens regnskaber uden samtidig at meddele de krav, der skal opfyldes, for at SKAT finder regnskabsmaterialet acceptabelt.
Under sagens "forberedelse" har SKAT udbedt sig særlige oplysninger fra bestyrelsesmedlem [person1]. Dette materiale er sendt anbefalet til SKAT i [by8], men til dato lader det til, at SKAT fragår modtagelsen af dette materiale, hvilket findes betænkeligt lidt betryggende ud fra en retssikkerhedsmæssig synsvinkel.
Som delargumentation i afgørelsen anfører SKAT [by7], at der i en periode er sket sammenblanding af foreningens midler med private midler. Årsagen hertil fremgår af det i kopi vedlagte partsindlæg: I en længere periode var det ikke muligt for foreningen at få sin egen bankkonto, idet en længere række pengeinstitutter som betingelse herfor stillede, at banken tillige skulle have samtlige bestyrelsesmedlemmers private bankengagementer, hvilket er et utopisk krav. Efter foreningen endelig opnåede sin egen bankkonto, har foreningens revisor udredt "sammenblandingen" og har afgivet revisorerklæring på, at ikke en eneste krone af foreningens midler er anvendt til uvedkommende formål, men denne revisorerklæring har SKAT [by7] tilsyneladende negligeret. Der vedlægges kopi af revisorerklæringen.
I SKAT [by7]s afgørelse er endvidere anført betragtninger om moms relateret til restaurations- eller kantinedrift. Hertil er blot at sige, at Fødevarestyrelsen umiddelbart efter årsskiftet 2009/2010 efter gennemgang af foreningens rutiner desangående meddelte, at eftersom tilvirkning af fødevarer (i princippet alene sandwiches og måske en lille salat) alene sker af og for medlemmer og arbejdet i foreningen i øvrigt er frivilligt og ulønnet, betragtede Fødevarestyrelsen aktiviteterne som private arrangementer, der ikke er omfattet af Fødevarelovgivningen. Det understreges i den forbindelse, at alene registrerede medlemmer af foreningen kan opnå adgang til bankohallen i [adresse6].
I sin afgørelse anfører SKAT [by7] en række domstolsafgørelser, som selv med god vilje ikke indeholder faktum sammenligneligt med det i nærværende sag foreliggende. Støtteforeningen [forening2] har ikke til formål at unddrage afgifter, foreningen har ikke som formål at oparbejde en formue (tværtimod), og igen understreges, at alene registrerede medlemmer har adgang til hallen og aktiviteterne, så der er ikke offentlig adgang.
SKAT [by7] anvender tillige delargumentationen, at Støtteforeningen [forening2] ikke kan være en forening, eftersom foreningens bestyrelse er selvsupplerende. Dette afslører tillige ukendskab til elementær foreningsret, jf. det vedlagte partsindlæg. Jeg kender personligt bestyrelsesmedlemmer i selvsupplerende bestyrelser for f.eks. foreninger, legater og fonde, som alle er selvstændige juridiske personer.
SKAT anfører i sin konklusion, at Støtteforeningen til [...] ikke kan anses for en forening med almennyttigt velgørende formål. Dette kan mildt sagt betragtes som en besynderlig opfattelse under hensyn til, at foreningen i hvert fald i 8 år trofast til krone har afleveret årets overskud netop til [forening2]. I øvrigt understreges, at SKAT [by7]s opfattelse af, at foreningen ikke har et almennyttigt velgørende formål, står alene og må står for SKAT [by7]s egen regning. Det understreges i den forbindelse, at SKAT [...] har anerkendt foreningens formål som almennyttigt og velgørende og af denne årsag har prækvalificeret Støtteforeningen [forening2] til fritagelse for bo- og gaveafgift.
Tilsvarende anser SKAT [by7] virksomheden for at være udøvet i fællesskab af [person2] og [person1] med henblik på opnåelse af indtægter af varig karakter "under dække af at være en forening". Det citerede ordvalg må suverænt stå for SKAT [by7]s egen regning, men i den virkelige verden harmonerer begrebet "for egen vinding skyld" ganske enkelt ikke med det faktum, at Støtteforeningen [forening2] konsekvent i cirka 8 år har doneret de enkelte års overskud til sidste krone til [forening2]. Dette er faktum og ikke spekulation.
Som resultat af SKAT [by7]s afgørelse er lagt op til en samlet afgiftsbetaling på cirka kr. 5,6 million hovedsagelig i form af moms, og SKAT [by7] har været så "flink" at dele dette krav med cirka kr. 2,8 million til [person2] og cirka 2,8 mil. til [person1]. Relativ kort tid efter afgørelsen modtog begge nævnte bestyrelsesmedlemmer hver et girokort på cirka 15 millioner, og det er til dato ikke lykkedes at få SKAT til at redegøre nærmere for sammenhængen i dette. Et afgiftsefterslæb på cirka 30 millioner kr. er aldeles urelatertbart til foreningens drift af banko hallen.
Opsummerende gøres på baggrund af ovenstående gældende, at "Støtteforeningen [forening2]" er en lovligt eksisterende forening med et lovligt og et veldædigt formål, og hvis SKAT [by7] af uransagelige årsager ønsker foreningen tvangsopløst, må begæring om tvangsopløsning indgives til pågældende Skifteret. Det medgives, at ildsjælene bag Støtteforeningen [forening2] nok primært har koncentreret sig om at drive bankohallen [adresse6] og i visse relationer har haft en mindre heldig hånd, når det kommer til opfyldelse af formaliteter, men dette burde have været afklaret under sagens forberedelse og afhjulpet, men som nævnt savner foreningens revisor fortsat svar fra SKAT på, hvilke regnskabsmæssige detaljer, der ønskes bragt på plads.
(...)”
Landsskatterettens afgørelse
Sagens realitet
Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.
Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Det følger af dagældende skattekontrollovs § 1, stk. 1. (lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013).
Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt. Det følger af dagældende skattekontrollovs § 5, stk. 3, jf. § 3, stk. 4. (lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013).
Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006), bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006 med efterfølgende ændringer) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 395 af 25. maj 2009 med efterfølgende ændringer).
Landsskatteretten finder, at SKAT har været berettiget til at fastsætte klagerens overskud af virksomhed skønsmæssigt.
SKAT har derfor været berettiget til at tilsidesætte regnskabet og fastsætte indkomsten skønsmæssigt.
Der er herved henset til, at klageren har deltaget i etableringen af [forening1], der ikke anses for at være en forening omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, jf. Landsskatterettens afgørelse af 10. maj 2023. Der er i denne afgørelse især lagt vægt på, at [forening1] ikke er styret af foreningsorganer og vedtægterne ikke indeholder bestemmelser om valg af bestyrelsesmedlemmer, og herunder, at klageren og [person1] ifølge vedtægterne ikke kan udskiftes som henholdsvis formand og kasserer af generalforsamlingen.
Resultaterne ifølge de til SKAT fremsendte regnskaber for [forening1] anses derfor for at være overskud af virksomhed i den af klageren og [person1] drevne virksomhed med bankospil og cafeteria.
De til SKAT fremsendte regnskaber kan imidlertid ikke lægges til grund ved opgørelsen af de skattemæssige resultater i klageren og [person1]s virksomhed, idet disse ikke kan anses for at være retvisende. Klageren har været ansvarlig for den daglige drift og regnskaberne, og ifølge de fremsendte regnskaber har [forening1] haft en omsætning på 13.930.756 kr. i 2010, 17.112.296 kr. i 2011 og 18.741.004 kr. i 2012, men der er ikke fremsendt regnskabsbilag og dokumentation for daglige kasseregnskaber og bogføring vedrørende aktiviteterne med bankospil til SKAT. Desuden fremgår omsætningen og udgifterne i forbindelse med cafeteriadriften ikke af regnskabet. Der ses heller ikke at være sammenhæng mellem årets resultat og de foretagne udlodninger til almennyttige og almenvelgørende formål, uagtet [forening1] ifølge vedtægterne skal udlodde hele årets resultat til disse formål.
Der er desuden henset til, at der har været en sammenblanding mellem økonomien i [forening1] og klagerens privatøkonomi. [forening1] har således betalt bl.a. klagerens udgifter til husleje for hans private bolig og afdrag på lån.
Henset til, at der ikke er angivet moms i [forening1] ud fra forudsætningen om momsfri omsætning med medlemmer af en forening, og denne fritagelse ikke omfatter den af klageren og [person1] drevne virksomhed, skal der således svares moms for årene 2010 til 2012 af den udøvede banko- og cafeteriavirksomhed. Denne moms skal fratrækkes ved opgørelsen af det skattepligtige overskud af virksomheden, som herefter bliver meget lavt eller negativt. Det må dog samtidig lægges til grund, at [forening1] har betalt for bl.a. klagerens private huslejeudgifter og afdrag på lån, hvorfor Landsskatteretten tiltræder det af SKAT foretagne skøn, hvorefter klagerens overskud fra [forening1] er ansat til 100.000 kr. i hvert af indkomstårene 2010 – 2012, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3, jf. § 3, stk. 4.
Formalia
Landsskatteretten finder, at SKATs afgørelse af 25. november 2014 for indkomstårene 2010 – 2012 har været berettiget, uagtet klageren som udgangspunkt er omfattet af bestemmelserne om forkortet ligningsfrist i den for disse år gældende bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005.
Det følger af § 3 i bekendtgørelsen, at den forkortede ligningsfrist ikke finder anvendelse, såfremt betingelserne for ekstraordinær ansættelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er opfyldt. Da klageren må anses for at have handlet groft uagtsomt ved ikke at have selvangivet overskuddet fra [forening1] i indkomstårene 2010 – 2012, finder skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, således anvendelse. Desuden anses reaktionsfristen på 6 måneder, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, for opfyldt.
Landsskatteretten stadfæster således SKATs afgørelse.