|
|
Kendelse af 20-06-2023 - indlagt i TaxCons database den 12-07-2023
Journalnr. 22-0051656
Klagepunkt | Skattestyrelsens afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Indkomståret 2019 | |||
Skattemæssigt fradrag for nægtet købsmomsfradrag | 0 kr. | 250.125 kr. | 250.125 kr. |
Indkomståret 2020 | |||
Skattemæssigt fradrag for nægtet købsmomsfradrag | 0 kr. | 688.842 kr. | 688.842 kr. |
Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse.
Faktiske oplysninger
[virksomhed1] ApS, herefter selskabet, CVR-nr. [...1], blev stiftet den 24. maj 2019 og registreret under branchekoden 439910 ”Murere”. Selskabet er ejet med 50 procent og stiftet af [person1], herefter selskabets stifter. Selskabets nuværende direktør og medejer er [person2], der tiltrådte i direktionen 1. september 2021, herefter selskabets administrerende direktør. Selskabet driver entreprenørvirksomhed og hermed beslægtet virksomhed, og har i 2020 udført opgaver for [virksomhed2] ApS, [virksomhed3] A/S, [virksomhed4] ApS og [virksomhed5] IVS. Selskabet er stadig aktivt.
Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister, CVR, har selskabet, i den påklagede periode, haft mellem en og tre medarbejdere.
Selskabet blev registreret for moms den 17. juni 2019. Selskabet har i den relevante periode angivet moms kvartalsvist.
Skattestyrelsen har i forbindelse med kontrol af [virksomhed6], fundet anledning til at se nærmere på selskabets momsangivelser. Skattestyrelsen indledte kontrollen af selskabet ved materialeindkaldelse til selskabet af den 1. februar 2021, hvor Skattestyrelsen bl.a. har anmodet selskabet om saldobalancer, kontokort, bankkontoudtog m.v. Skattestyrelsen har ikke modtaget det efterspurgte materiale fra selskabet, og har gennem kontrol af underleverandører modtaget fakturaer der er udstedt til selskabet.
Skattestyrelsen har efterfølgende indhentet kontoudtog for selskabets to bankkonti i [finans1] med kontonummer [...25] og kontonummer [...80], for perioden 1. januar 2019 til 23. februar 2021. Det fremgår af Skattestyrelsens oplysninger, at selskabet har foretaget følgende betalinger til underleverandørerne på i alt 3.755.868 kr. ekskl. moms på 938.967 kr.:
Betalingsdato | Tekst | Beløb inkl. moms | Moms heraf | Beløb ekskl. moms |
25-09-2019 | [virksomhed7] ApS | 250.000,00 | 50.000,00 | 200.000,00 |
23-10-2019 | [virksomhed8] ApS | 250.000,00 | 50.000,00 | 200.000,00 |
04-11-2019 | [virksomhed6] | 168.750,00 | 33.750,00 | 135.000,00 |
04-11-2019 | [virksomhed6] | 206.250,00 | 41.250,00 | 165.000,00 |
26-11-2019 | [virksomhed9] ApS | 125.625,00 | 25.125,00 | 100.500,00 |
20-12-2019 | [virksomhed10] ApS | 250.000,00 | 50.000,00 | 200.000,00 |
16-01-2020 | [virksomhed11] ApS | 145.675,00 | 29.135,00 | 116.540,00 |
05-02-2020 | [virksomhed11] ApS | 155.410,00 | 31.082,00 | 124.328,00 |
05-02-2020 | [virksomhed11] ApS | 262.500,00 | 52.500,00 | 210.000,00 |
03-04-2020 | [virksomhed12] ApS | 256.250,00 | 51.250,00 | 205.000,00 |
13-05-2020 | [virksomhed12] ApS | 312.500,00 | 62.500,00 | 250.000,00 |
29-05-2020 | [virksomhed12] ApS | 312.500,00 | 62.500,00 | 250.000,00 |
26-06-2020 | [virksomhed13] ApS | 187.500,00 | 37.500,00 | 150.000,00 |
29-07-2020 | [virksomhed13] ApS | 156.250,00 | 31.250,00 | 125.000,00 |
30-07-2020 | [virksomhed14] ApS | 156.250,00 | 31.250,00 | 125.000,00 |
31-08-2020 | [virksomhed15] ApS | 312.500,00 | 62.500,00 | 250.000,00 |
30-09-2020 | [virksomhed15] ApS | 162.500,00 | 32.500,00 | 130.000,00 |
08-10-2020 | [virksomhed14] ApS | 312.500,00 | 62.500,00 | 250.000,00 |
06-11-2020 | [virksomhed16] ApS | 125.000,00 | 25.000,00 | 100.000,00 |
12-11-2020 | [virksomhed14] ApS | 250.000,00 | 50.000,00 | 200.000,00 |
12-11-2020 | [virksomhed16] ApS | 149.375,00 | 29.875,00 | 119.500,00 |
25-11-2020 | [virksomhed14] ApS | 187.500,00 | 37.500,00 | 150.000,00 |
4.694.835,00 | 938.967,00 | 3.755.868 ,00 |
Skattestyrelsen har på baggrund af selskabets bankkonto forhøjet selskabets momstilsvar til 938.967 kr. Skattestyrelsen har ud fra selskabets salgsmomsangivelser opgjort selskabets omsætning til 10.103.420 kr. eksklusive moms i den pågældende periode. Selskabet har til Skattestyrelsen indberettet lønninger for i alt 565.593 kr.
Skattestyrelsen har den 24. marts 2021 udsendt en foreløbig afgørelse.
Skattestyrelsen har den af 23. juni 2021 fremsendt en fornyet afgørelse, hvor der er taget højde for selskabets indberetning af moms i 3. og 4. kvartal 2020. Skattestyrelsen oplyser herudover at der er modtaget nye oplysninger, samt indsigelser fra selskabet til tidligere forslag til afgørelse. [virksomhed15] ApS og [virksomhed16] ApS er blevet tilføjet på skemaet over selskabets betalinger til underleverandører.
Skattestyrelsen har den 20. juni 2022 fremsendt beskrivelser af hhv. [virksomhed15] ApS og [virksomhed16] ApS, efter Skatteankestyrelsen har påbegyndt sagsbehandlingen.
Det fremgår af selskabets saldobalance for 2020, at selskabet har haft en omsætning på 6.133.009 kr. inklusive moms og udgifter til underleverandører på 3.619.183 kr. Det fremgår af selskabets kontokort for perioden 1. juli 2020 til 31. december 2020, at nogle af udgifterne til underleverandører er blevet bogført på konto 2800 ”Fremmedarbejde”. Der er ikke fremlagt kontokort og saldobalance for 2019.
Skattestyrelsen har indhentet følgende fakturaer vedrørende nogle af selskabets underleverandører:
Fakturadato: | Faktura nr. | Underleverandør | Beløb ekskl. moms i kr. | Moms i kr. | Beløb i kr. inkl. moms: | Fakturatekst: |
2019 | ||||||
13-09-2019 | 178 | [virksomhed7] ApS | 200.000,00 | 50.000,00 | 250.000,00 | Sagsnr. [adresse1] Mandskabsleje til renovering |
14-10-2019 | 2019020 | [virksomhed17] ApS | 200.000,00 | 50.000,00 | 250.000,00 | Mandskab |
23-10-2019 | 8102059 | [virksomhed6] | 135.000,00 | 33.750,00 | 168.750,00 | Mandskab til diverse bygge opgaver |
25-10-2019 | 8102060 | [virksomhed6] | 165.000,00 | 41.250,00 | 206.250,00 | Mandskab til diverse bygge opgaver |
19-12-2019 | 201931 | [virksomhed10] ApS | 200.000,00 | 50.000,00 | 250.000,00 | Mandskab |
I alt 2019 | 900.000,00 | 225.000,00 | 1.125.000,00 | |||
2020 | ||||||
30-03-2020 | 1603 | [virksomhed12] ApS | 205.000,00 | 51.250,00 | 256.250,00 | Periode Februar og Marts Mandskabsudlejning [adresse2] - Pris ift aftale |
11-05-2020 | 1846 | [virksomhed12] ApS | 250.000,00 | 62.500,00 | 312.500,00 | Pris iht Aftale Mandskabsudlejning mandskabsudlejning til [adresse3], [by1] |
29-05-2020 | 1899 | [virksomhed12] ApS | 250.000,00 | 62.500,00 | 312.500,00 | Pris iht Aftale Mandskabsudlejning mandskabsudlejning til [adresse3], [by1] |
25-06-2020 | 456 | [virksomhed13] ApS | 150.000,00 | 37.500,00 | 187.500,00 | Mandskabsudlejning 1,00 stk |
I alt 2020 | 855.000,00 | 213.750,00 | 1.381.250,00 | |||
I alt | 1.755.000,00 | 438.750,00 | 2.506.250,00 | |||
Selskabets repræsentant har ikke fremlagt dokumentation til understøttelse af de fremlagte fakturaer i form af time-, arbejdssedler m.v.
Selskabets repræsentant har i forbindelse med klagen til Skatteankestyrelsen fremlagt et eksempel på tilbud på renovering af et omklædningsrum i [by2] svømmehal, selskabets salgsfakturaer for 2020, eksempel på en samarbejdsaftale - [adresse2], e-mails af den 20. oktober 2019 og 18. februar 2020 samt ombudsmandens myndighedsguide vedrørende officialprincippet.
Det fremlagte tilbud på renovering af et omklædningsrum i [by2] svømmehal indeholder ingen oplysninger om, hvilke opgaver der skal udføres, hvem der skal udføre opgaven samt prisen. Det fremgår ikke af tilbuddet, hvem tilbuddet er udstedt til. Der er fremlagt en tilbudsliste med priser for murer- og malerarbejder, facader & Sokkel m.v. Af tilbudslisten, som vedrører ”sag 2453 – A/B [...]”, fremgår det, at entreprenøren tilbyder i henhold til udbudsmaterialet at udføre samtlige arbejder for en samlet sum af 2.440.290,00 kr. ekskl. moms. Tilbudsgiveren har ikke underskrevet tilbuddet.
Der fremgår følgende af mail af den 18. februar 2020:
”...
Bekræft lige følgende.
Udførsel 4 uger
Skrabet fuge
Omfugning af ca. 320 m2 x 600 kr. = 192.000 kr. eks moms
Fladskåren fuge
Omfugning af ca. 320 m2 x 1.100 kr. = 352.000 kr. eks moms.
...”
Af mail af den 20. oktober 2019 har selskabets nuværende direktør [person2] vedhæftet en udfyldt tilbudsliste. Tilbudslisten er ikke underskrevet af parterne.
Af fremlagte samarbejdskontrakt vedrørende selskabets arbejde på [adresse2] fremgår, at der skal bæres identitetskort, hvor der bl.a. skal fremgå navn, billede, firma, underskrift, foto m.v. Derudover fremgår det af aftalen, at der i samarbejdskontrakten skal oplyses hvorvidt og i så fald hvilke, underentreprenører der anvendes. Det fremgår ikke af samarbejdskontrakten, hvem der har indgået samarbejdet. Kontrakten er ikke underskrevet af parterne.
Sammenhængende med samarbejdskontrakten har selskabets repræsentant vedhæftet følgende fakturaer: Én fra [virksomhed17] ApS, to fra [virksomhed6] og én fra [virksomhed10] ApS. Herudover har selskabets repræsentant vedhæftet salgsfakturaer til [virksomhed3] A/S, der relaterer sig til samhandelsaftalen [adresse2].
Selskabets repræsentant har vedlagt Folketingets Ombudsmands beskrivelse af officialprincippet, hvori det beskrives hvad der skal til for at oplyse myndighedsafgørelser tilstrækkeligt, således den korrekte afgørelse træffes.
Følgende forhold gør sig gældende vedrørende selskabets underleverandører:
[virksomhed7] ApS, CVR-nr.: [...2], herefter [virksomhed7], blev stiftet den 23. maj 2019 og registreret under branchekoden 781000 ”Arbejdsformidlingskontorer”. [virksomhed7]´s formål var at formidle kontakt og arbejdskraft fra udlandet og danske virksomheder. [virksomhed7] har ifølge Det Centrale Virksomhedsregister ikke haft medarbejdere i den påklagede periode. [virksomhed7] blev den 17. juli 2020 taget under konkursbehandling, og blev opløst den 16. marts 2021.
Som dokumentation for samhandlen mellem selskabet foreligger der en faktura for 2019. Fakturaen vedrører ”Sagsnr. [adresse1]. Mandskabsleje til renovering”. Fakturaerne er ikke specificeret nærmere med angivelse af det udførte arbejde.
Det fremgår af Skattestyrelsens oplysninger, at [virksomhed7] ikke har angivet moms i perioden 3. og 4. kvartal 2020, at Skattestyrelsen har gennemført kontrol af [virksomhed7], at det ikke har været muligt at indhente oplysninger fra [virksomhed7], at [virksomhed7] viderefører 94 % af indsætninger til en konto i udlandet, at [virksomhed7] i alt overfører 35.000 kr. med angivelsen ”Løn”, at [virksomhed7]’s konto i udlandet modtager beløb fra andre danske virksomheder bl.a. [virksomhed17] ApS og [virksomhed18] ApS og at [virksomhed18] ApS har stillet bankkontoen til rådighed for [virksomhed6].
[virksomhed17] ApS (nu [virksomhed8] ApS), CVR-nr.: [...3], herefter [virksomhed17], blev stiftet den 3. februar 2017 og registreret under branchekoden 433200 ”Tømrer- og bygningssnedkervirksomhed”. [virksomhed17]’s formål var at drive virksomhed, hvor kvalitet og effektivitet er fokuspunkter. [virksomhed17] har ifølge Det Centrale Virksomhedsregister ikke haft medarbejdere i den påklagede periode. [virksomhed17] blev den 26. januar 2021 taget under tvangsopløsning, og blev opløst den 21. december 2021.
Som dokumentation for samhandlen mellem selskabet og [virksomhed17] foreligger der en faktura for 2019. Fakturaen vedrører ”Mandskab 1,00 Stk.”. Fakturaerne er ikke specificeret nærmere med angivelse af det udførte arbejde.
Det fremgår af Skattestyrelsens oplysninger, at [virksomhed17] ikke har reageret på Skattestyrelsens henvendelser, at [virksomhed17] har udstedt fakturaer inden for mange forskellige brancher for væsentlige beløb, at [virksomhed17] ikke har faktureret indkøb af de materialer som videresalg, at [virksomhed17] har videreført beløbene der indsættes på bankkontoen umiddelbart herefter, at [virksomhed17] ikke har transaktioner forbundet med almindelig virksomhedsdrift, at [virksomhed17] ikke har ført bogholderi, at [virksomhed17] har faktureret arbejdskraft uden at være arbejdsgiverregistreret og at [virksomhed17] ikke har betalt moms for 4. kvartal 2019, men har registreret salgsmoms i denne periode.
[virksomhed6], CVR-nr.: [...4], herefter [virksomhed6], blev stiftet den 27. september 2019 og registreret under branchekoden 783000 ”Anden personaleformidling”. [virksomhed6] har ifølge Det Centrale Virksomhedsregister ikke haft medarbejdere i den påklagede periode. [virksomhed6] blev opløst den 17. februar 2021.
Som dokumentation for samhandlen mellem selskabet og [virksomhed6] foreligger der to fakturaer for 2019. Fakturaerne vedrører ”Mandskab til diverse bygge opgaver”. Fakturaerne er ikke specificeret nærmere med angivelse af det udførte arbejde.
Det fremgår af Skattestyrelsens oplysninger, at Skattestyrelsen har gennemført en kontrol med [virksomhed6], at [virksomhed6] efter kort tids aktivitet har udstedt fakturaer for et tocifret millionbeløb, at [virksomhed6] har ikke har rådet over personale, der kan have leveret de fakturerede ydelser, at [virksomhed6] har overført indsætninger på kontoen til udlandet, at ejeren af [virksomhed6] [person3] er blevet udsat for identitetstyveri, og at [virksomhed6] ikke har angivet moms til Skattestyrelsen.
[virksomhed10] ApS (nu [virksomhed19] ApS), CVR-nr.: [...5], herefter [virksomhed10], blev registreret 30. august 2017 under branchekoden 411000 ”Gennemførelse af byggeprojekter”. [virksomhed10] var i perioden registret med følgende bibranche 782000 ”Vikarbureauer”. [virksomhed10]’s formål var byggeentreprise, og enhver tilknyttet branche hertil, samt at formidle kontakt og arbejdskraft fra udlandet og danske virksomheder til bygge- og speditørbranchen. Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister har [virksomhed10] ikke haft ansatte i den påklagede periode. [virksomhed10] blev den 8. juni 2021 taget under konkursbehandling, og blev opløst den 23. november 2021.
Som dokumentation for samhandlen mellem selskabet og [virksomhed10] foreligger der en faktura fra 2019. Fakturaen vedrører ”Mandskab 1,00 stk.”. Fakturaerne er ikke specificeret nærmere med angivelse af det udførte arbejde.
Det fremgår af Skattestyrelsens oplysninger, at [virksomhed10] ikke har ressourcerne til at levere den mandskabsudlejningen da [virksomhed10] ikke har været registreret som arbejdsgiver før 24. juli 2020, at [virksomhed10]’s bankkonto ikke har indikeret faktisk drift i [virksomhed10] og at [virksomhed10] har få konstaterbare faktiske udgifter.
[virksomhed12] ApS, CVR-nr.: [...6], herefter [virksomhed12], blev stiftet den 21. februar 2018 og registreret under branchekoden 433900 ”Anden bygningsfærdiggørelse”, samt bibrancherne 461900 ”Agenturhandel med blandet sortiment” og 811000 ”Kombinerede serviceydelser”. [virksomhed12]’s formål var at udøve virksomhed med anden bygningsfærdiggørelse, samt aktiviteter tilknyttet hertil. [virksomhed12] har ifølge Det Centrale Virksomhedsregister haft mellem seks og syv medarbejdere i den påklagede periode. [virksomhed12] blev den 12. marts 2021 taget under konkursbehandling.
Som dokumentation for samhandlen mellem selskabet og [virksomhed12] foreligger der tre fakturaer for 2020. Fakturaerne vedrører ”Mandskabsudlejning [adresse2] - Pris ift aftale, 1,00 Sag” og ”mandskabsudlejning til [adresse3], [by1], 1,00 Sag”. Fakturaerne er ikke specificeret nærmere med angivelse af det udførte arbejde.
Det fremgår af Skattestyrelsens oplysninger, at [virksomhed12] ikke har selvangivet selskabsindkomst for 2019 og 2020, at [virksomhed12] ikke har angivet moms af beløb der indsættes i bankerne [finans2] i Litauen og [finans3], at [virksomhed12] ikke har reageret på Skattestyrelsens henvendelser, at [virksomhed12] er ubekendt på adressen, at [virksomhed12] har overført penge fra [finans2] i Litauen for derefter at overføre beløbene til andre udenlandske konti, at [virksomhed12] ikke umiddelbart har tegn på at have almindelige driftsomkostninger, at [virksomhed12] ikke har haft lønudgifter og at [virksomhed12] ikke har indsendt momsangivelser for 2020.
[virksomhed13] ApS, CVR-nr.: [...7], herefter [virksomhed13], blev stiftet den 26. oktober 2009 og registreret under branchekoden 433200 ”Tømrer- og bygningssnedkervirksomhed”. [virksomhed13] var i perioden registreret med følgende bibranche 782000 ”Vikarbureauer”. [virksomhed13]’s formål var at hjælpe til på byggepladser på alle områder. [virksomhed13] har ifølge Det Centrale Virksomhedsregister ikke haft medarbejdere i den påklagede periode. [virksomhed13] blev den 13. november 2020 taget under konkursbehandling, og blev opløst den 16. juni 2021.
Som dokumentation for samhandlen mellem selskabet og [virksomhed13] foreligger der tre fakturaer for 2020. Navnet på [virksomhed14]’s direktør er ikke angivet korrekt på fakturaen. Fakturaerne vedrører ”Mandskabsudlejning 1,00 Stk”. Fakturaerne er ikke specificeret nærmere med angivelse af det udførte arbejde.
Det fremgår af Skattestyrelsens oplysninger, at [virksomhed13] ikke har haft lønansatte i perioden, at [virksomhed13] ikke har de tekniske ressourcer til at udføre opgaverne anført på fakturaerne, at [virksomhed13] ikke har underleverandører, at [virksomhed13] ikke har indgivet momstilsvar, at [virksomhed13] ikke har reageret på Skattestyrelsens henvendelser og at [virksomhed13] har overført overskuddet til udlandet, og at hvis overskuddet ikke overføres til udlandet overføres det til [virksomhed20] ApS eller [virksomhed14] ApS.
[virksomhed9] ApS, CVR-nr.: [...8], herefter [virksomhed9], blev registreret den 8. september 2015. [virksomhed9] er registreret under branchekoden 821100 ”Kombinerede administrationsserviceydelser”. [virksomhed9] var i perioden registreret under følgende bibrancher 811000 ”Kombinerede serviceydelser” og 466300 ”Engroshandel med maskiner til minedrift og bygge- og anlægsvirksomhed”. [virksomhed9]’s formål var at drive administrationsvirksomhed. [virksomhed9] har ifølge Det Centrale Virksomhedsregister ikke haft medarbejdere i den påklagede periode. [virksomhed9] blev den 19. januar 2021 taget under konkursbehandling, og blev opløst den 18. juli 2022.
Selskabet har ikke, som dokumentation for samhandlen med [virksomhed9], fremlagt én faktura. Det fremgår af selskabets kontoudtog fra [finans1], at selskabet den 26. november 2020 har overført 125.625,00 kr. til [virksomhed9]. Det fremgår af betalingsteksten, at betalingen vedrører ”Bgs [virksomhed9] ApS ApS”. Betalingen er ikke nærmere specificeret.
Det fremgår af Skattestyrelsens oplysninger, at [virksomhed9] via en betalingsplatform har overført et trecifret millionbeløb til udlandet, at [virksomhed9] ikke har indberettet korrekt moms, at [virksomhed9] ikke har haft ansatte i perioden, at [virksomhed9] ikke har anvendt underleverandører og at [virksomhed9] ikke har haft almindelige driftsudgifter.
[virksomhed11] ApS, CVR-nr.: [...9], herefter [virksomhed11], blev stiftet den 1. oktober 2019 og registreret under branchekoden 702200 ”Virksomhedsrådgivning, og anden rådgivning om driftsledelse”. [virksomhed11] var i perioden registreret med følgende bibranche 811000 ”Kombinerede serviceydelser”. [virksomhed11]’ formål var at drive konsulentvirksomhed, personalerekruttering, servicevirksomhed samt hermed beslægtet virksomhed. [virksomhed11] har ifølge Det Centrale Virksomhedsregister ikke haft medarbejdere i den påklagede periode. [virksomhed11] blev den 12. november 2020 taget under konkursbehandling.
Selskabet har ikke som dokumentation for samhandlen med [virksomhed11] fremlagt fakturaer. Det fremgår af selskabets kontoudtog fra [finans1], at selskabet den 16. januar 2020, 5. februar 2020 og 5. februar 2020 har overført hhv. 145.675,00 kr., 155.410,00 kr. og 262.500,00 kr. til [virksomhed11]. Det fremgår af betalingsteksten at betalingen vedrører ”bgs [virksomhed11] APS”. Betalingen er ikke nærmere specificeret.
Det fremgår af Skattestyrelsens oplysninger, at [virksomhed11] via en betalingsplatform har overført et trecifret millionbeløb til udlandet, at [virksomhed11] ikke har indberettet korrekt moms, at [virksomhed11] ikke har haft ansatte i perioden, at [virksomhed11] ikke har anvendt underleverandører og at [virksomhed11] ikke har haft almindelige driftsudgifter.
[virksomhed15] ApS, CVR-nr.: [...10], herefter [virksomhed15], blev registreret den 11. marts 2019 under branchekoden 433200 ”Tømrer- og bygningssnedkervirksomhed”. [virksomhed15]’s formål var at drive byggevirksomhed. [virksomhed15] har ifølge Det Centrale Virksomhedsregister ikke haft medarbejdere i den påklagede periode. [virksomhed15] blev den 18. oktober 2021 taget under konkursbehandling.
Selskabet har ikke som dokumentation for samhandlen med [virksomhed15] fremlagt fakturaer. Det fremgår af kontoudtog fra [finans1], at selskabet den 31. august og den 30. september har overført hhv. 312.500,00 kr. og 162.500,00 kr. til [virksomhed15]. Det fremgår af betalingsteksten, at betalingen vedrører ”Bgs [virksomhed15] ApS”. Betalingen er ikke nærmere specificeret.
Det fremgår af Skattestyrelsens oplysninger, at [virksomhed15] i perioden ikke har rådet over en bankkonto, at [virksomhed15] ikke er arbejdsgiverregistreret, at [virksomhed15] ikke har ansatte, at [virksomhed15] ikke har anvendt underleverandører, at [virksomhed15] har genereret en omsætning på 4,5 mio. kr. indenfor en kort periode og at [virksomhed15] ikke har indberettet moms til Skattestyrelsen.
[virksomhed16] ApS, CVR-nr.: [...11], herefter [virksomhed16], blev stiftet den 19. marts 2020 og registreret under branchekoden 782000 ”Vikarbureauer”. [virksomhed16]’s formål var at leje mandskab ud til alle brancher. [virksomhed16] har ifølge Det Centrale Virksomhedsregister ikke haft medarbejdere i den påklagede periode. [virksomhed16] blev den 25. november 2020 taget under konkursbehandling, og blev opløst den 16. november 2021.
Selskabet har ikke som dokumentation for samhandlen med [virksomhed16] fremlagt fakturaer. Det fremgår af selskabets kontoudtog fra [finans1], at selskabet den 6. november og den 12. november 2020 har overført hhv. 125.000,00 kr. og 149.375,00 kr. til [virksomhed16]. Det fremgår af betalingsteksten, at betalingen vedrører hhv. ”Bgs [virksomhed16] ApS ApS” og ”Bgs [virksomhed21] ApS ApS”. Betalingen er ikke nærmere specificeret.
Det fremgår af Skattestyrelsens oplysninger, at [virksomhed16] har udstedt fakturaer uden at angive moms til Skattestyrelsen og at [virksomhed16] har anvendt flere forskellige konti ved betaling af fakturaer.
[virksomhed14] ApS, CVR-nr.: [...12], herefter [virksomhed14], blev stiftet den 25. april 2017 og registreret under branchekoden 431200 ”Forberedende byggepladsarbejder”. [virksomhed14] var i perioden registreret under 782000 ”Vikarbureauer” og 494100 ”Vejgodstransport”. [virksomhed14] har ifølge Det Centrale Virksomhedsregister ikke haft medarbejdere i den påklagede periode. [virksomhed14]’s formål var at drive virksomhed ved at yde forretningsservice og administration af søster- og datterselskaber. [virksomhed14] blev den 21. september 2021 taget under konkursbehandling.
Selskabet har ikke som dokumentation for samhandlen med [virksomhed14] fremlagt faktura. Det fremgår af kontoudtog selskabets kontoudtog fra [finans1], at selskabet den 30. juli 2020, den 8. oktober 2020, den 12. november 2020 og den 25. november 2020 har overført hhv. 156.250,00 kr., 312.500,00 kr., 250.000,00 kr. og 187.500,00 kr. til [virksomhed14]. Det fremgår af betalingsteksten, at betalingerne vedrører ”Bgs [virksomhed14] ApS ApS”. Betalingen er ikke nærmere specificeret.
Det fremgår af Skattestyrelsens oplysninger, at [virksomhed14] har anvendt et setup hvor pengene føres til udlandet, at [virksomhed14] ved afregning af fakturaer har anvendt konti fra andre juridiske enheder samt lønmodtagere, at [virksomhed14] har faktureret til mange forskellige brancher, at [virksomhed14] ikke har noget bogholderi, at [virksomhed14] ikke har driftsomkostninger, at [virksomhed14] ikke har indberettet moms og A-skat til Skattestyrelsen og at [virksomhed14] ikke besvarer Skattestyrelsens henvendelser.
Skattestyrelsens vejledning om selvinkriminering
Skattestyrelsen sendte den 1. februar 2021 en anmodning til selskabet om fremsendelse af materiale. På tidspunktet for materialeindkaldelsen havde Skattestyrelsen kendskab til en faktura afsendt fra [virksomhed6] til selskabet. Skattestyrelsen indkaldte materiale fra selskabet for at finde ud af, hvorvidt selskabet har fratrukket købsmoms på baggrund af fakturaen.
Den 23. februar 2021 har Skattestyrelsen fået kendskab til flere fakturaer fra nogle af selskabets underleverandører, og her indkaldte Skattestyrelsen bankkontoudtog fra selskabets bank.
I Skattestyrelsens forslag til afgørelse af den 24. marts 2021 gjorde Skattestyrelsen selskabet opmærksom på, at risikoen for at inkriminere sig selv var til stede, da selskabet muligvis har begået en strafbar handling i form af fiktive fakturaer.
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har nægtet selskabet fradrag for købsmoms for udgifter til underleverandører for i alt 938.967 kr. for perioden 1. januar 2019 til 31. december 2020. Skattestyrelsen har omkvalificeret udgifterne til underleverandører eksklusive moms for i alt 3.755.868 kr. til fradragsberettigede lønudgifter for perioden 1. januar 2019 til 31. december 2020. Skattestyrelsen har samtidig nægtet selskabet skattemæssigt fradrag for det nægtede købsmomsfradrag.
Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende (uddrag):
”...
2. Skattemæssigt fradrag for ikke godkendt købsmoms
Skattestyrelsen har foretaget en vurdering af, hvorvidt der eventuelt skal godkendes skattemæssigt fradrag for den ikke godkendte købsmoms (indgående moms).
Udgangspunktet er, at fradraget for købsmoms er nægtet, fordi [virksomhed1] ApS ikke har opfyldt de formelle fakturakrav i momsbekendtgørelsens § 58, at der er rejst tvivl om fakturaernes realitet, samt at fakturaer fra underleverandørerne anses for fiktive. Spørgsmålet er så, hvorvidt denne moms skattemæssigt kan fratrækkes som en driftsudgift i virksomheden.
Af Juridisk Vejledning afsnit C.C.2.2.2.14 fremgår: ”Moms er som udgangspunkt en afgift, der ikke vedrører indkomstopgørelsen, fordi den er en neutral meromsætningsafgift.”
Den relevante lovhjemmel for ekstraordinært skattemæssigt fradrag findes i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, som har følgende ordlyd:
” Ved Beregningen af den skattepligtige Indkomst bliver at fradrage:
a. Driftsomkostninger, dvs. de Udgifter, som i Aarets Løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde Indkomsten, derunder ordinære Afskrivninger; ”
Det afgørende heri er, hvorvidt udgiften er ”anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten”.
Skattestyrelsen har i styresignal af 16. marts 2009 (SKM2009.181.SKAT) udtalt følgende: ”Der er tale om et tab, der er lidt som følge af en adfærd, der ikke er udslag af almindelig driftsrisiko, hvorfor tabet ikke anses for en fradragsberettiget udgift efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Da der ikke i øvrigt ses at være hjemmel til fradrag i en situation som den foreliggende, finder Skattestyrelsen konkluderende, at der er tale om en udgift (tab), som ikke berettiger til fradrag.”
Skattestyrelsen lægger her vægt på, at den adfærd en virksomhed udviser i forbindelse med afholdelse af udgiften, sammen med andre forhold, er afgørende for vurderingen af, hvorvidt der er tale om almindelig driftsrisiko.
Det er på grundlag af en samlet vurdering Skattestyrelsens opfattelse, at den købsmoms der nægtes på grund af manglende opfyldelse af formalia samt tvivl om fakturaernes realitet, ikke kan anses for afholdt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Der kan derfor ikke godkendes skattemæssigt fradrag for købsmomsen.
Der er ved vurderingen lagt vægt på følgende:
| • | Moms er en meromsætningsafgift og som udgangspunkt indkomstopgørelsen uvedkommende. |
| • | Der foreligger ikke en separat hjemmel til fradragsret. |
| • | Udgiften til indgående moms er ikke afholdt til, at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. |
| • | Det er virksomhedens ansvar, at de fakturaer der ligger til grund for en driftsudgift opfylder bestemmelsen i momsbekendtgørelsen § 58, og at der ikke kan rejses tvivl om fakturaernes realitet. |
Det er således virksomhedens egen adfærd der er skyld i, at formalia ikke er opfyldt. Ligesom i SKM2009.181.SKAT kunne ”tabet” være undgået såfremt virksomhedens adfærd havde været anderledes.
Det er samtidig Skattestyrelsens opfattelse, at fradragsnægtelse for købsmoms har en pønal effekt, som svækkes, hvis der tildeles skattemæssigt fradrag for den samme moms. Der skal i den forbindelse henvises til, at fartbøder og lignende opstået under udøvelse af erhverv af samme grund ikke er fradragsberettiget.
...”
Skattestyrelsen er i forbindelse med klagesagens behandling den 29. oktober 2021 fremkommet med følgende supplerende bemærkninger (uddrag):
”...
Skattestyrelsen har ikke foretaget regulering af den skattepligtige indkomst for selskabet, og således ikke beskattet klager. Skattestyrelsen har nægtet fradrag for købsmoms af underleveran-dørydelser, og efterfølgende pålagt selskabet hæftelse for manglende indeholdt A-skat og AM-bidrag.
...”
Skattestyrelsen er i forbindelse med klagesagens behandling den 1. juni 2022 fremkommet med følgende supplerende bemærkninger (uddrag):
”...
Skattestyrelsen har ikke nægtet skattemæssige fradrag hos [virksomhed1] ApS.
...”
Klagerens opfattelse
Selskabets repræsentant har fremsat påstand om, at selskabet skal have skattemæssigt fradrag for købsmoms som Skattestyrelsen i afgørelsen af 12. juli 2021 har nægtet selskabet.
Repræsentanten har som begrundelse for påstandene anført følgende (uddrag):
”...
Alle betalinger, både til underleverandørerne, men også fra Klagers egne kunder er foretaget elektronisk, for netop at efterleve den forpligtelse, der er fremsat i forbindelse med vedtagelsen af ligningslovens § 8Y [indgreb mod sort arbejde].
Det fremgår af lovforslag hvor bestemmelsen blev indført, der senere blev vedtaget som ligningslovens § 8 Y, at virksomheder, for at bevare fradragsretten for moms, og for ikke at hæfte for en anden virksomheds skatter, skal betale elektronisk for ydelser eller vare og ydelser for mere end 8.000 kr. plus moms.
Klager har betalt sine kunder, og modtager alle betalinger fra sine kunder elektronisk, og har således efterlevet enhver forpligtelse, der påhviler virksomhederne i henhold til ligningslovens § 8Y.
Der er ikke andre forpligtelser, der kan pålægge en virksomhed at hæfte for en anden virksomheds skatter, og der er ikke hjemmel til at antage, at fakturaerne ikke er korrekte, når der i henhold til ligningslovens § 8Y betales elektronisk, baseret på de modtagne fakturaer.
Skattestyrelsen har da heller ikke ville anvise, hvor i skattelovgivningen der ligger en yderligere forpligtelse for en virksomhed, til at foretage en dybere undersøgelse af en anden virksomhed andet end at sikre sig, at der modtages en faktura, der er i overensstemmelse med fakturabekendtgørelsen, at der udstedets en faktura, i overensstemmelse med fakturabekendtgørelsen, og at der sker elektronisk betaling i henhold til ligningslovens § 8X.
...
Igen skal det i den sammenhæng fremhæves, at Klager har betalt elektronisk til de virksomheder der har udstedt faktura til Klager for den ydelse, de har leveret til Klager.
Klager har ikke hævet store kontante beløb. Alle betalinger, baseret på fakturaer, er sket elektronisk i overensstemmelse med ligningslovens § 8Y. Dette ses også af Klagers kontoudtog, vedlagt som bilag 5. Heraf fremgår, at der ikke er hævet kontanter på noget tidspunkt, og at der alene er foretaget elektroniske betalinger mellem Klager og dennes kunder og mellem Klager og dennes underleverandører.
Klager har således bestilt en ydelse fra underleverandørerne, der er leveret, og Klager har betalt på baggrund af den faktura, der er udstedt fra disse underleverandører – elektronisk – i overensstemmelse med ligningslovens § 8X.
Skattestyrelsen afviser heller ikke, som Skattestyrelsens forslag og afgørelse er formuleret, at arbejdet for Klagers kunder er udført af Klager.
Skattestyrelsen er imidlertid af den opfattelse, at det er Klager, der må have haft sorte ansatte, og at Klager har betalt de regninger, der er betalt for at opnå fradrag, og har fået sorte penge retur, så Klager kunne aflønne de sorte ansatte.
Det må være opfattelsen hos Skattestyrelsen, sådan som sagen er vinklet vedrørende A-skat og AM-bidrag.
Men den øvelse savner for Klager enhver logik, og er i øvrigt heller ikke i overensstemmelse med virkeligheden, lige som der ikke er fremlagt et eneste bilag, dokument, eller andet der viser, at det skulle være Klager der skulle have sorte ansatte.
...
Alt er bogført, og der er udstedt fakturaer på det hele, hvilket ses af bilagene i sagen, lige som Klager under hele virksomhedens levetid har haft revisor tilknyttet.
Klager har ikke og har aldrig haft sorte indkomster, hvilket heller ikke er anført af hverken Skattestyrelsen eller andre.
De efter Skattestyrelsens opfattelse kriminelle bagmænd kan derimod have stor interesse i at have sorte ansatte til at lave deres arbejde.
For deres eneste interesse er at ”stjæle” moms og A-skat og AM-bidrag fra myndighederne, idet de har fået fuld betaling for en faktura, hvorpå de har opkrævet moms, og har brugt pengene til at aflønne deres sorte ansatte, så de kunne tilegne sig både momsen, A-skatten og AM-bidraget.
Det skal hertil igen fremhæves som et faktum, at Klager ikke har haft sorte ansatte, ikke har aflønnet nogle med sorte penge og i øvrigt ikke selv har modtaget sort betaling.
Det er også et faktum, at det arbejde Klager har betalt de omhandlede selskaber for at udføre, er blevet udført, hvorfor disse selskaber, ejet af bagmændene, må have haft ansatte, enten hvide eller sorte, til at udføre arbejdet.
Almindelig sund fornuft tilsiger herefter, at det må være de kriminelle bagmænd, det er mest sandsynligt, har haft sorte ansatte, og ikke Klager.
...
Næsten vigtigst af alt, så har Klager, som fremhævet flere gange, betalt elektronisk for netop at overholde reglerne i ligningslovens § 8Y, så Klager fastholder retten til fradrag for både moms og skat.
Herved opnår Skattestyrelsen det elektroniske transaktionsspor, som er baggrunden for indførelsen af ligningslovens § 8Y. Og er der et elektronisk transaktionsspor, så har virksomheden efterlevet ligningslovens § 8Y, og vil derfor ikke skulle hæfte for andre skat og moms, og vil have fradrag for udgifterne afhold i overensstemmelse med de modtagne fakturaer.
Ligningslovens § 8Y er netop indført for, at virksomhederne ikke skal kontrollere hinandens fakturaer, hvis blot de betaler for varer og ydelser elektronisk.
Klager har betalt elektronisk, og i øvrigt modtaget fakturaer fra de nævnte virksomheder, som Skattestyrelsen mener er fiktive, der fuldt ud efterlever kravene i den juridiske vejledning afsnit A.B.3.3.1.4.
Skattestyrelsen har endvidere ikke anvist den hjemmel, hvormed en virksomhed, der har modtaget og udstedt fakturaer i overensstemmelse med fakturabekendtgørelsen, og i øvrigt i fuld overensstemmelse med den juridiske vejledning afsnit A.B.3.3.1.4, om kravene til en faktura, og samtidig har betalt elektronisk, og modtaget betaling elektronisk i henhold til ligningslovens § 8Y, mister sin ret til fradrag for skat og moms, og samtidig bliver betragtet som arbejdsgiver for en anden virksomheds ansatte.
...
Det eneste, der fremgår af EU-domstolens praksis herom er, at fradrag kan nægtes, hvis ikke der udstedes en faktura, der efterlever fakturareglerne, som i Danmark er vedtaget i fakturabekendtgørelsen.
Derudover betaler Klager i henhold til en sådan faktura, hvorfor Klager har ret til sit fradrag.
Fradrag kan også kun nægtes, hvis dette fradrag er opstået på baggrund af svig fra den, der ønsker det givne fradrag. Klager er ikke dømt for moms- eller skattesvig. Politiet har heller ikke rejst tiltale eller sigtelse mod Klager for skatte- eller momssvig. Og Klager har ikke udvist svig på noget tidspunkt, særligt da Klager betale elektronisk på baggrund af modtagne fakturaer, i overensstemmelse med de betingelser der er opsat for virksomhederne i ligningslovens § 8Y.
...
Det er derfor samlet set Klagers opfattelse, at der ikke er grundlag for og hjemmel til at underkende fradrag for moms og skat, samt hjemmel til og grundlag for at antage, at det er Klager der skal indeholde og afregne A-skat og AM-bidrag, idet alle fakturaer opfylder lovens krav, der er betalt elektronisk som foreskrevet i ligningsloven og Klager har ikke haft ansatte til at udføre arbejdet, hverken sort eller hvidt, hvorfor Klager ikke er forpligtet til at indeholde og indbetale A-skat og AM-bidrag.
Der gøres derfor gældende, at skattestyrelsens forhøjelse af Klagers moms, skat og A-skat og AM-bidrag skal nedsættes til kr. 0, idet Klager har efterlevet de betingelser der er fastsat i loven og momsbekendtgørelsen for at bevare retten til fradrag for moms og skat.
Og når alle disse betingelser er efterlevet, kan det heller ikke antages, at det skulle være Klager der var arbejdsgiver for de ansatte, hvorfor der ikke kan fremsættes noget krav om, at det er Klager der skulle indeholde, indberette og afregne A-skat og AM-bidrag på personer, der end ikke har noget med Klagers virksomhed at gøre.
...”
Selskabets repræsentant har den 8. december 2021 fremsendt følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse af 29. oktober 2021 (uddrag):
”...
Ligningslovens § 8 Y
...
Der skal først berigtiges en skrivefejl. Det er ikke ligningslovens § 8X, men ligningslovens § 8Y Klager mener.
I forhold til Skattestyrelsens udtalelse opfordres Skattestyrelsen [opfordring 8 til Skattestyrelsen] at fremsende og fremhæve den praksis, særligt fra EU-domstolen, der har en strengere forpligtelse til at foretage en anden og dybere vurdering af virksomheden, der modtages en faktura fra, end den forpligtelse der ligger i ligningslovens § 8Y.
Igen skriver Skattestyrelsen blot, at det fremgår af praksis, både national og fra EU-domstolen, uden at henvise til en eneste afgørelse. Dette er ikke tilstrækkelig begrundelse i henhold til forvaltningslovens § 19 og 20, hvorfor Skattestyrelsen bedes opfylde opfordring 8 og anvise den praksis, der er strengere og stiller større krav end ligningslovens § 8Y.
Ligningslovens § 8Y fik netop det indhold, fordi der IKKE inden var nogen forpligtelse, hvilket fremgår adskillige steder af forarbejderne.
Og det forhold, at ligningslovens § 8Y er lempeligere for så vidt angår moms end skat skyldes ifølge forarbejderne, at man ikke kunne stramme området for moms mere, idet dette ville være i strid med momssystemdirektivet.
Klager imødeser således den praksis og hjemmel i øvrigt, hvor der er strengere krav end dem, der er opstillet i ligningslovens § 8Y.
...”
Selskabets repræsentant har den 14. juni 2022 fremsendt følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse af 1. juni 2022 (uddrag):
”...
Derudover er det et faktum, at alle elektroniske betalinger fra Klagers konto stemmer 100 % med de fakturaer selskabet har modtaget, og som i øvrigt er bogført korrekt, både for så vidt angår indtægter som udgifter. Skattestyrelsen har da heller ikke kunnet konstatere en eneste afvigelse herfra.
Det er derfor også Klagers opfattelse, at fakturaudsteders eventuelle manglende indbetaling af A-skat, AM-bidrag, moms m.v., ikke er Klagers ansvar, idet Klager har gjort som foreskrevet i ligningslovens § 8Y, modtaget en faktura og betalt i henhold til denne faktura elektronisk. Og dette gør sig gældende for hver eneste betaling, som Skattestyrelsen også har kunnet følge elektronisk.
Klager er derfor meget uforstående over, at Skattestyrelsen vil nægte Klager fradrag og i stedet pålægge Klager at skulle betale A-skat og AM-bidrag i stedet for.
...”
Selskabets repræsentant har til kontormødet den 2. juni 2022 oplyst, at selskabet primært står for større renoveringer og konkrete byggeopgaver, at selskabet har haft en revisor til at forestå bogføringen, at selskabet opfylder alle krav der stilles af EU-domstolen vedrørende fakturaer, at der er anvendt elektroniske betalingsformer, at selskabet ikke har haft ”sorte” ansatte og at aftalerne indgået med underleverandørerne på byggepladsen eller telefonisk.
Selskabets repræsentant har, til det supplerende kontormøde den 14. september 2022, oplyst at klager ikke har haft ”sorte” ansatte i sit selskab, at der ikke har været en relation til eventuelle økonomisk kriminelle, at det har været underleverandørernes ansvar at betale A-skat og AM-bidrag for egne ansatte, og at det er substansen i fakturaen der skal tillægges vægt og ikke de formelle fakturakrav. Repræsentanten anførte herudover, at han ønsker sagen forelagt for EU-Domstolen som et præjudicielt spørgsmål for at få afklaring på, om Skattestyrelsen i nærværende sag om underleverandører handler i strid med EU-domstolens fortolkning af fakturakravene, herunder navnlig bevisbyrde, i forbindelse med anvendelse af momslovens § 37, der implementerer 6. direktivs artikel 17, nu momssystemdirektivets artikel 167-168. Repræsentanten henviste til støtte for sin påstand til Generaladvokatens forslag til afgørelse i domstolens dom C-247/21, særligt præmis 30 og 33. I denne Generaladvokatudtalelse bliver der redegjort for, at det er substansen af fakturaen, der skal lægges vægt på, og ikke de formelle fakturakrav.
Retsmøde
Selskabets repræsentant fastholdt tidligere fremsatte påstande og anbringender. Repræsentanten nedlagde påstand om at selskabet skal have skattemæssigt fradrag for købsmoms som Skattestyrelsen i afgørelsen af 12. juli 2021 har nægtet selskabet.
Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at Skatteankestyrelsens indstilling bliver fulgt, og redegjorde for anbringenderne i henhold til tidligere udtalelser.
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten skal tage stilling til, hvorvidt det er med rette at Skattestyrelsen for indkomstårene 2019 og 2020 har nægtet selskabet fradrag for udgifter til underleverandører på henholdsvis 250.125 kr. og 688.842 kr. (ekskl. moms) og omkvalificeret udgifterne til fradragsberettigede lønudgifter.
Landsskatteretten skal endvidere tage stilling til, om der skal ske yderligere lønfradrag vedrørende momsbeløbene. Dette hænger sammen med Landsskatterettens afgørelse i sagen med sagsnummer [sag1], hvor bruttobeløbene anvendes ved opgørelsen af efteropkrævningen selskabets af A-skat og AM-bidrag.
Retsgrundlag
Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.
Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Skatteforvaltningen kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomståret udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.
Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten, herunder skal udgiftsafholdelsen ligge inden for de naturlige rammer af virksomheden.
Bevisbyrden for, at der foreligger fradragsberettigede udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, påhviler - i overensstemmelse med, hvad der generelt gælder for skattemæssige fradrag – som udgangspunkt skatteyderen, jf. højesteretsdom af 19. marts 2004, offentliggjort som SKM2004.162.HR.
Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.
Den konkrete sag
Skattestyrelsen har nægtet fradrag på 938.967 kr. i perioden 1. januar 2019 til 31. december 2020 som følge af nægtet købsmomsfradrag for selskabets udgifter til underleverandørerne [virksomhed7], [virksomhed17], [virksomhed6], [virksomhed10], [virksomhed12], [virksomhed13], [virksomhed9], [virksomhed11], [virksomhed15], [virksomhed16] og [virksomhed14].
Selskabet har ikke fremlagt dokumentation i form af købsfakturaer. Skattestyrelsen er ved kontroller af nogle af selskabets underleverandører, kommet i besiddelse af købsfakturaer tiltænkt Selskabet. Selskabet har fremlagt kontoudtog fra [finans1] hvoraf det fremgår, at der er sket betaling til underleverandørerne.
Landsskatteretten har i den sammenholdte sag med sags.nr. [sag1] fundet, at selskabets overførsler til underleverandører i stedet skal anses som ”sort løn". Skattestyrelsen har ved hjælp af selskabets salgsfakturaer beregnet selskabets omsætning til at være 10.103.420 kr. for indkomstårene 2019 og 2020.
Skattestyrelsen har nægtet fradrag for udgifter til underleverandører samt moms, og har i stedet omkvalificeret udgifter fra underleverandører til løn, og har herefter godkendt et skattemæssigt fradrag for lønudgifterne. Betalingerne til underleverandørerne forudsættes at være brugt til lønninger på henholdsvis 1.000.500 kr. ekskl. moms for 2019 og 2.755.368 kr. ekskl. moms for 2020.
Landsskatteretten har i den sammenholdte sag med sags.nr. [sag1] korrigeret Skattestyrelsens beregningsgrundlag, idet grundlaget for det indeholdelsespligtige beløb tager udgangspunkt i det overførte bruttobeløb, som underleverandørerne faktisk betalte. Det er den samlede udgift, som anses for anvendt til sort lønudbetaling. Det til underleverandørerne overførte bruttobeløb udgør for indkomstårene 2019 og 2020 i henholdsvis 1.250.625 kr. og 3.444.210 kr. På denne baggrund finder landsskatteretten, at klagerens ansatte overskud af virksomhed for indkomstårene 2019 og 2020 skal nedsættes med yderligere lønudgifter for perioden 1. januar 2019 til 31. december 2019 på 250.125 kr., samt yderligere lønudgifter i perioden 1. januar 2020 til 31. december 2020 på 688.842 kr., jf. statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a.
Landsskatteretten ændrer dermed Skattestyrelsens afgørelse og godkender et skattemæssigt fradrag på 938.967 kr., som skal fratrækkes i klagerens ansatte overskud af virksomhed for indkomstårene 2019 og 2020.
Hjemvisning
Det følger af almindelige forvaltningsretlige principper, at en rekursinstans kan hjemvise en klagesag, såfremt førsteinstansens afgørelse indeholder fejl i afgørelsens retlige grundlag, eller at den er behæftet med væsentlige formelle fejl. Ligeledes bør der ske hjemvisning, såfremt sagen bygger på et forkert oplysningsgrundlag, eller at oplysningsgrundlaget ved rekursinstansen er ændret i væsentlig grad.
Landsskatteretten skal tage stilling til, om sagen skal hjemvises til Skattestyrelsen på baggrund af faktuelle mangler.
Der foreligger i den konkrete sag ingen forhold, som taler for, at sagen bør hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen. Repræsentantens subsidiære påstand om hjemvisning afvises, idet der ikke foreligger nye oplysninger, der ændrer sagens karakter i en sådan grad, at der er behov for ny sagsbehandling.
Landsskatteretten afviser at hjemvise sagen.