Kendelse af 20-06-2023 - indlagt i TaxCons database den 03-08-2023

Journalnr. 22-0047838

Klagepunkt

Skattestyrelsens

afgørelse

Klagerens

opfattelse

Landsskatterettens

afgørelse

Indkomstår 2017

Skattepligtig indkomst

910.558 kr.

0 kr.

866.250 kr.

Ugyldighed

Nej

Faktiske oplysninger

Sagen er udsprunget af, at Skattestyrelsen den 15. marts 2022 har modtaget oplysninger om transaktioner til og fra Danmark, hvoraf det af oplysningerne fremgår, at klageren den 7. juli 2017 på sin [finans1] konto [...35] har modtaget 910.558,05 kr. fra [virksomhed1] i Luxembourg.

Skattestyrelsen har ved materialeindkaldelse den 16. marts 2022 anmodet klageren om redegørelse for overførslen den 7. juli 2017. Fristen for materialeindkaldelsen udløb den 7. april 2022. Skattestyrelsen modtog ikke de anmodede oplysninger inden fristens udløb. Som følge heraf har Skattestyrelsen den 26. april 2022 sendt forslag til afgørelse for indkomståret 2017. Skattestyrelsen modtog ligeledes ikke bemærkninger til forslaget inden fristens udløb.

Skattestyrelsen har den 1. juni 2022 i overensstemmelse med forslaget truffet afgørelse om at forhøje klagerens skattepligtige indkomst med 910.558 kr. i indkomståret 2017, da klageren anses for at have haft honorarindtægter fra Luxembourg, som ikke er selvangivet.

Klageren har siden den 2. oktober 2015 haft 33,33-49,99 % ejerandel i [virksomhed2] ApS, CVR-nr. [...1]. Selskabets formål er køb, salg, investering samt finansiering efter direktionens skøn samt indgåelse af aftaler om handel med valuta og derivater af enhver art, såvel kommercielle som ikke kommercielle forretninger. Selskabet kan endvidere direkte eller indirekte investere i ejendomme, ejendomsadministration m.v. og hermed beslægtet virksomhed.

Klageren er yderligere ejer og direktør i [virksomhed3] ApS, CVR-nr. [...2]. Holdingselskabets formål er at eje kapitalandele i [virksomhed2] ApS, CVR-nr. [...1]. [virksomhed3] ApS har i indkomståret 2017 haft adresse på klagerens folkeregisteradresse [adresse1], [by1].

Ifølge folkeregistret har klageren i perioden fra den 4. juli 2010 til den 1. januar 2018 haft bopæl på [adresse1], [by1].

Ifølge klagerens skatteoplysninger for indkomståret 2017 fremgår det, at klageren i perioden fra den 1. marts 2017 til den 30. september 2017 har været ansat hos [virksomhed4] v/[person1], [adresse2], [by2], CVR-nr. [...3]. Klageren har haft 900 arbejdstimer og har haft en lønindkomst på 156.752 kr.

Ifølge skatteoplysningerne for indkomståret 2017 har klageren selvangivet et befordringsfradrag fra bopælsadressen, [adresse1], [by1] til arbejdsstedet, [virksomhed4] v/[person1], [adresse2], [by2]. Klageren har angivet, at han har haft 126 arbejdsdage, hvor han har kørt 24 km pr. arbejdsdag. Klageren har dog ikke fratrukket et befordringsfradrag, eftersom der ikke er fradrag for de første 24 km af transporten.

[adresse3], 2. tv, [by3]

Klagerens repræsentant har i klagen til Skatteankestyrelsen oplyst, at beløbet på 910.558 kr. er overført til klagerens konto i forbindelse med opgivelse af lejemålet [adresse3], 2. tv, [by3], hvoraf beløbet på 866.250 kr. udgør kompensation for fraflytning og 44.308 kr. udgør tilbagebetaling af depositum.

Det fremgår af de foreliggende oplysninger, at [adresse3], 2. tv, [by3] er en lejlighed bestående af 6 værelser, et køkken og et badeværelse som er fordelt på 216 kvm. Ejendommen ejes af [virksomhed5] ApS (selskabets navn indtil den 13. juni 2017 var [virksomhed6] ApS).

Ifølge folkeregistret har der i perioden fra den 4. juli 2014 til den 23. september 2017 og fra den 30. januar 2015 til den 5. januar 2018 været to lejere registreret på [adresse3], 2. tv, [by3]. Ifølge Skattestyrelsen har disse to lejere ikke modtaget en pengeoverførsel fra [virksomhed1]. i Luxembourg.

Ifølge folkeregistret har klageren ikke været registreret på lejemålet [adresse3], 2. tv, [by3].

Der er den 25. oktober 2022 fremlagt fotos af lejemålet [adresse3], 2. tv, [by3], som er fotograferet den 27. april 2017. På billederne står lejemålet tomt.

Ifølge Skattestyrelsen er [virksomhed1], Luxembourg et selskab i Luxembourg, som ejer danske holdingselskaber i Danmark. Et af disse holdingselskaber er [virksomhed7] ApS, CVR-nr. [...4], som siden den 13. juni 2017 er moderselskab til [virksomhed5] ApS (tidligere navn [virksomhed6] ApS), CVR-nr. [...5], der den 4. september 2013 købte ejendommen [adresse3], [by3].

[virksomhed5] ApS, CVR-nr. [...5] formål er direkte og indirekte gennem ejerandele i andre virksomheder at eje, opføre, udvikle, drive og sælge fast ejendom, og drive anden hermed beslægtet virksomhed. [virksomhed5] ApS er den 7. august 2013 stiftet som [virksomhed6] ApS af [virksomhed8] ApS, CVR-nr. [...6], der er et 100 % ejet datterselskab af [virksomhed9] ApS, CVR-nr. 36719095, som er stiftet og 100 % ejet af klagerens far, [person2].

Klageren far har været direktør i et selskab ved navn A/S [virksomhed10] indtil den 10. august 2010, hvorefter selskabet i maj 2016 blev opløst.

Klagerens far har ligeledes været direktør i [virksomhed5] ApS indtil den 13. juni 2017, hvor selskabet blev overdraget til koncernen i Luxembourg. Ifølge Skattestyrelsen indtrådte [person3] som direktør for [virksomhed5] ApS i forlængelse af, at klagerens far, [person2] fratrådte, og selskabet blev den 13. juni 2017 afhændet til [virksomhed7] ApS.

Den oprindelige lejekontrakt

Der er fremlagt en tidsbegrænset lejekontrakt udfærdiget af [virksomhed11] A/S med ikrafttrædelsestidspunkt den 1. september 2002 og ophørsdato den 31. august 2017. Lejekontrakten er oprindeligt indgået mellem udlejer, A/S [virksomhed12] A/S, CVR-nr. [...7] og lejer, [virksomhed13] A/S, CVR-nr. [...8].

Der fremgår blandt andet følgende bestemmelser i kontrakten:

”Baggrund og formål

(...)

Lejemålet er registreret som beboelseslejemål, og lejeren forpligter sig til enhver tid at sørge for, at lejemålet fremudlejes til beboelse, og at der til stadighed opretholdes folkeregistertilmelding på lejemålet. (Udlejer accepterer, at der i tilfælde af fremlejetagerskift kan være perioder, hvor lejemålet står tomt, uden at dette medfører ophævelse).

Det skal understreges, at nærværende lejekontrakt indgås under den forudsætning, at lejeren er berettiget og forpligtet til at foretage erhvervsmæssig fremudlejning, og at det primære lejeforhold mellem A/S [virksomhed10] og [virksomhed13] A/S således reguleres efter erhvervslejelovens bestemmelser.

(...)

§ 2 anvendelse

2.1. Lejemålet skal anvendes af lejeren med henblik på erhvervsmæssig fremudlejning, og dette til beboelse.

(...)

§ 5 fremleje og afståelse

5.1. Lejer har ret og pligt til at fremudleje det lejede til 3. mand og til enhver tid sørge for, at lejemålet er beboet, samt at beboeren opretholder folkeregistertilmelding på lejemålet.

(...)

§ 6 Årlig ydelse og depositum

(...)

6.2. Senest samtidig med lejers underskrift på denne kontrakt betaler lejer et depositum svarende til en måneds leje, eller kr. 11.500,00.

Depositum indestår til sikkerhed for ethvert mellemværende mellem lejer og udlejer i forbindelse med lejeforholdet, herunder til sikkerhed for lejers forpligtelser i forbindelse med fraflytning. Depositum tilbagebetales helt eller delvist, når lejemålet er ophørt og ethvert krav fra udlejers side er fyldestgjort.

(...)”

Tidsbegrænset erhvervslejekontrakt – Allonge I

Der er fremlagt en tidsbegrænset erhvervslejekontrakt – ”Allonge I til erhvervskontrakt med ikrafttræden den 1. september 2002” udfærdiget af [virksomhed11] A/S, som er indgået mellem udlejer, [virksomhed6] ApS og lejer, [virksomhed14] A/S (tidligere [virksomhed13] A/S) i maj 2017 vedrørende lejemålet [adresse3], 2. tv, [by3].

Det fremgår blandt andet af kontrakten, at det er aftalt, at pr. 1. maj 2017 udtræder [virksomhed14] A/S af lejeaftalen, og klageren indtræder, som lejer i erhvervslejekontraktens samtlige rettigheder og forpligtelser. Tidsbegrænsningen er på begæring fra klageren som lejer, aftalt forlænget til den 31. december 2022. Den indtrædende lejer, klageren, betaler pr. 1. juni 2017 3 måneders depositum på i alt 44.308,05 kr. Den første leje og a conto varme skal ifølge kontrakten først betales fra den 1. juli 2017 grundet lejemålets stand.

Kontrakten er underskrevet den 18. maj 2017 af indtrædende lejer, klageren og udlejer, [virksomhed6] ApS (nuværende navn [virksomhed5] ApS) og underskrevet den 24. maj 2017 af udtrædende lejer, [virksomhed14] A/S.

Der er fremlagt klagerens kontoudskrifter for [finans1] med kontonr. [...85] i perioden fra den 2. maj 2017 til den 30. juni 2017, hvoraf det fremgår, at klageren den 7. juni 2017 har overført 44.308,05 kr. i depositum til udlejer, [virksomhed6] ApS (nuværende navn [virksomhed5] ApS).

Dato	Kontotekst	Beløb
07-06-2017	Depositum-[adresse3] [virksomhed6] AP [virksomhed11] [adresse3] [by3]	-44.308,05 kr.
15-06-2017	Depositum retur [person4] [person5] [adresse1] [by1]	8.000,00 kr.
15-06-2017	Depositum retur [...57]	-18.100,00 kr.

Opsigelsesaftale

Der er fremlagt en opsigelsesaftale, som er udfærdiget den 8. juni 2017 af Advokatpartnerselskabet [virksomhed15] og som vedrører lejemålet [adresse3], 2. tv, [by3] mellem lejer, klageren, [adresse3], 2. tv, [by3] og udlejer, [virksomhed6] ApS (nuværende navn [virksomhed5] ApS), CVR-nr. [...5], [adresse3], [by3].

Det fremgår af opsigelsesaftalen, at lejer har opsagt lejemålet beliggende på [adresse3], 2. tv, [by3]. Udlejer ønsker, at fraflytning skal ske den 13. juni 2017, hvilket lejer ved underskrivelse af aftalen har accepteret. Opsigelsen er fra lejers side betinget af, at udlejer senest 7 hverdage efter underskrivelsen af aftalen betaler et beløb på 866.250 kr. til lejer, for at lejer fraflytter lejemålet den 13., juni 2017. Beløbet skal indbetales til lejers konto i [finans1] reg. nr. [...], kontonr. [...35].

Parterne er enige om, at lejemålet er tilbageleveret til udlejer i den aftalte stand ifølge lejekontrakten, hvorved lejer skal have tilbagebetalt depositum på 44.308,05 kr. og forudbetalt leje uden fradrag.

Det samlede beløb til betaling i henhold til opsigelsen er 866.250 kr. og i henhold til lejemålets stand ved fraflytning på 44.308,05 kr., som i alt udgør 910.558,05 kr.

Opsigelsesaftalen er underskrevet den 13. juni 2017 af lejer, klageren og for udlejer [person3], som direktør for [virksomhed5] ApS.

Det fremgår af sagens oplysninger, at klageren ikke på noget tidspunkt har beboet lejemålet.

Fremlejekontrakter m.fl.

Klagerens repræsentant har oplyst, at klageren ønskede at dele lejligheden med kammerater som en fælles studiebolig, hvorved klageren skulle fremleje enkeltværelser til disse. Klageren havde derfor indgået aftaler med flere kammerater herom. Til støtte herfor er der fremlagt materiale som dokumentation for, at klageren og hans kammerater efter planen skulle flytte ind i lejemålet [adresse3], 2. tv, [by3].

Der er fremlagt en besked af den 28. april 2017, hvoraf følgende fremgår:

”Hej [...]

Mine forældre kommer ikke ind og ser lejligheden i morgen, af den grund at jeg er kommet frem til, at det nok ikke vil være det bedste for mig på nuværende tidspunkt at comitte mig til lejligheden. Som jeg har sagt før, så er mit budget desværre ikke til det nu. Det er noget rigtig lort. Lejligheden ser også super lækker ud på billederne og ville have elsket at bo med dig og de andre drenge, så vi kunne have Star Wars Marathon hver uge og spille Playstation [person6]! Jeg håber du forstår og ved, at jeg ville komme på besøg så mange gange jeg må. I fremtiden når jeg får styr på sagerne og du mangler en ny roomie, så vil jeg være Dawn to Clown”

Der er fremlagt en bekræftelse af den 8. juli 2022 fra [person7], hvoraf følgende fremgår:

”Jeg bekræfter hermed, at det var min intention at flytte ind på lejemålet der fremgår af vedhæftet lejekontrakt på de aftalte vilkår, herunder husleje, indflytningsdato og andet som også fremgår af lejekontrakten som er vedhæftet.

Se også vedhæftet bekræftelse af indbetaling af depositum fra 2017. Depositummet blev i sin tid overført fra min fars konto. (jeg har sidenhen fået depositummet retur da vi ikke endte med at flytte ind i lejemålet).”

Der er fremlagt en lejekontrakt indgået mellem udlejer, klageren og lejer, [person7] vedrørende lejemålet [adresse3], 2. tv, [by3], et værelse på 22 kvm. Lejeforholdets påbegyndelse er ifølge kontrakten den 1. august 2017. Lejen udgør 4.600 kr. pr. måned. Depositummet udgør 13.500 kr. Lejekontrakten er ikke underskrevet af parterne.

Der er fremlagt et billede af en posteringsoversigt fra [finans1], hvoraf det fremgår, at den 4. juni 2017 fra konto [...21] er 18.100 kr. overført til konto [...94] med teksten [person7].

Der er fremlagt en lejekontrakt indgået mellem udlejer, klageren og lejer, [person4] vedrørende lejemålet [adresse3], 2. tv, [by3], et værelse på 24 kvm. Lejeforholdets påbegyndelse er ifølge kontrakten den 1. august 2017. Lejen udgør 4.600 kr. pr. måned. Depositummet udgør 13.500 kr. Lejekontrakten er ikke underskrevet af parterne.

Der er fremlagt en mail af den 6. juli 2022 fra [person4], hvoraf der er vedhæftet et screenbillede af [finans1] oplysninger vedrørende depositum og husleje, hvorved det fremgår, at der den 1. maj 2017 er foretaget en bankoverførsel på 18.100,00 kr. til konto [...94] med kontotekst ”Depositum & leje-aug”.

Der er fremlagt en lejekontrakt indgået mellem udlejer, klageren og lejer, [person8] vedrørende lejemålet [adresse3], 2. tv, [by3], et værelse på 21 kvm. Kontrakten er ikke udfyldt yderligere (afkrydset) og er ikke underskrevet af parterne.

Der er fremlagt [virksomhed14] A/S’ opsigelse af 9. januar 2017 af fremlejemålet på [adresse3], 2. tv til fraflytning pr. 15. august 2017, en slutopgørelse af 24. maj 2017, en faktura af 5. maj 2017 og mailkorrespondance i marts 2017 mellem fremlejer, [virksomhed16] ApS og udlejer, [virksomhed14] A/S.

Tidslinje

1. september 2002	Oprindelig lejekontrakt indgået mellem udlejer, A/S [virksomhed12] A/S og lejer, [virksomhed13] A/S vedrørende udlejning af [adresse3], 2. tv, [by3] i perioden fra 1. september 2002 til 31. august 2017. Lejeren er berettiget og forpligtet til at foretage erhvervsmæssig fremleje af ejendommen.
1. maj 2017	[virksomhed14] A/S (tidligere [virksomhed13] A/S) udtræder fra kontrakten, hvor klageren indtræder som lejer ved indgåelse af Allonge I. Kontrakten forlænges til den 31. december 2022. Klagerens far er direktør i [virksomhed5] ApS, som ejer ejendommen.
18. maj 2017	Erhvervslejekontrakt – Allonge I underskrives af klageren og [virksomhed6] ApS (nyt navn [virksomhed5] ApS), hvor klagerens far er direktør.
24. maj 2017	Erhvervslejekontrakt – Allonge I underskrives af [virksomhed14] A/S.
7. juni 2017	Klageren overfører 44.308,05 kr. til [virksomhed6] ApS (nyt navn [virksomhed5] ApS)
8. juni 2017	Opsigelsesaftale oprettet den 8. juni 2017 mellem klageren og [virksomhed6] ApS ([virksomhed5] ApS). På oprettelsestidspunktet er klagerens far fortsat direktør.
13. juni 2017	[virksomhed6] ApS skifter navn til [virksomhed5] ApS, hvor klagerens far er direktør, og selskabet overdrages til [virksomhed7] ApS (moderselskab [virksomhed1]) i Luxembourg, hvor [person3] bliver den nye direktør.
13. juni 2017	Opsigelsesaftalen underskrives af direktør [person3], hvoraf fremgår et beløb til betaling på henholdsvis 866.250 kr. og 44.308 kr., i alt 910.558 kr.
7. juli 2017	Klageren modtager 910.558,05 kr. fra [virksomhed1] i Luxembourg.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at klageren skal beskattes af honorar fra Luxemburg på 910.558 kr. i indkomståret 2017.

Som begrundelse har Skattestyrelsen anført følgende:

”1.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Ud fra de modtagne oplysninger om transaktionerne til og fra Danmark, fremgår det af oplysningerne, at du har modtaget 910.558,05 kr. fra [virksomhed1] fra Luxembourg den. 7. juli 2017. Vi anser udbetalingen fra Luxembourg som en honorarindtægt for dig og de er derfor skattepligtige efter statsskatteloven §4, litra c. Indkomsterne er arbejdsmarkedsbidragspligtige i henhold til arbejdsmarkedsbidragslovens §2.

Danmark har beskatningsretten til indkomsten fra Luxembourg efter artikel 21 i dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Luxembourg og det betyder derfor, at indkomsten bliver fuld beskattet i Danmark. I tilfælde af du har betalt skat af indkomsten, så har du mulighed for tilbagesøge skatten hos skattemyndighederne i Luxemburg. Da vi ikke har modtaget nogle oplysninger på, at indkomsten er beskattet i Luxemburg, har vi anset betalt skat i Luxembourg er til udgøre 0 kr.

Da vi ikke har modtaget nogen bemærkninger på vores forslag, fastholder vi ovenstående.

2. Frister

Vi kan som udgangspunkt ikke sende et forslag om at ændre skatteansættelsen for personer efter den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Det betyder, at vi som udgangspunkt ikke kan ændre din skatteansættelse for 2018 og tidligere. Det står i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 (den ordinære frist).

Hvis du eller nogen på dine vegne forsætligt eller groft uagtsomt har været årsag til, at din skatteansættelse har været opgjort forkert, er forholdet ikke omfattet af den ordinære frist. Det står i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Det er vores opfattelse, at det som minimum må anses for groft uagtsomt, at du ikke har selvangivet dit honorar fra Luxembourg. Der er tale om honorar fra en udenlandsk arbejdsgiver, hvor det fulde beløb indsættes på din konto uden, at der umiddelbart trækkes skat. Betingelserne for genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 er derfor opfyldt.

I henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 skal forslag til en ny skatteansættelse afsendes senest 6 måneder efter, at oplysningerne, der begrunder en ændring, er Skattestyrelsen bekendt.

Se Den juridiske vejledning A.A.8.2.2.1.4 Reaktionsfristen.

Kundskabstidspunktet anses for at være det tidspunkt, hvor SKAT er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der foreligger grundlag for ekstraordinær ansættelse. I henhold til praksis (se f.eks. SKM2014.464.BR) løber reaktionsfristen på 6 måneder dog ikke fra det tidspunkt, hvor Skattestyrelsen har modtaget oplysningerne om transaktionerne, men først fra det tidspunkt, hvor indsigelsesfristen i vores materialeindkaldelse af 16. marts 2022 udløber. Det betyder, at 6 måneders fristen løber fra 7. april 2022. Det betyder derfor at forslag til afgørelse for 2017 er sendt rettidigt. Afgørelsen skal sendes senest 3 måneder efter at der er sendt forslag, og idet afgørelsen er sendt inden 26. juli 2022 er denne ligeledes sendt rettidigt.

Se mere om skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 i Den juridiske vejledning A.A.8.2.2.1.2.5

Forsæt eller grov uagtsomhed og om reglerne for den ordinære frist i Den juridiske vejledning A.A.8.2.1.1. Ordinære frister for varsling og ansættelse på Skatteforvaltningens initiativ.”

Skattestyrelsen har den 9. november 2022 udtalt følgende:

”Vi har modtaget repræsentantens klage af den 12. juli 2022 og indsigelser af den 18. august 2022 til vores udtalelse fra den 30. juni 2022 samt indsigelser af den 25. oktober 2022. Af klagen og indsigelserne fremgår nye oplysninger til sagen, som Skattestyrelsen ikke har været bekendt med tidligere. I denne udtalelse vil vi derfor besvare repræsentantens klage fra den 12. juli 2022 og indsigelserne fra den 18. august 2022 og den 25. oktober 2022.

De faktiske forhold

I klage fra den 12. juli 2022 har repræsentanten indsendt nye oplysninger til sagen i form af en tidsbegrænset lejekontrakt mellem A/S [virksomhed10] CVR-Nr. [...7] som udlejer og [virksomhed13] A/S CVR-Nr. [...8] som lejer. Der er yderligere indsendt ”Allonge I” til lejekontrakten, hvor [person5] indtræder som lejer i stedet for [virksomhed13] A/S. Både lejekontrakten

og Allonge I er udarbejdet af [virksomhed11] A/S CVR-nr. [...9].

Den oprindelige lejekontrakten vedrører udlejningen af [adresse3], 2. tv, [by3] for perioden 1. september 2002 til den 31. august 2017. Lejekontrakten er indgået under den forudsætning, at lejeren er berettiget og forpligtet til at foretage erhvervsmæssig fremudlejning og lejeforholdet mellem A/S [virksomhed10] og [virksomhed13] A/S er reguleret efter erhvervslejelovens bestemmelser. Aftalen er underskrevet af [virksomhed11] A/S CVR-Nr. [...9] på vegne af A/S [virksomhed10] og af [person9] på vegne af [virksomhed13] A/S.

Den 1. maj 2017 udtræder Q- management A/S CVR-nr. [...8] som lejer af ovenstående kontrakt, og [person5] indtræder som lejer i, erhvervslejekontraktens samtlige rettigheder og forpligtelser, herunder indbetaling af depositum på 44.307,05 kr. (vores understregning)

Lejekontrakten er i forbindelse med [person5]s indtræden forlænget til den 31. december 2022. Allonge I er underskrevet den 18. maj 2017 af [person2] ([person5]s far) både på vegne af [virksomhed6] ApS og [person5]. [virksomhed13] A/S underskriver først aftalen den 24. maj 2017.

Af det fremsendte kontoudskrift fra [finans1], fremgår det, at [person5] den 7. juni 2017 overførte depositum på 44.307,05 kr. til [virksomhed6] ApS.

Opsigelsesaftalen er dateret den 8. juni 2017 og underskrevet af [person5] og advokat [person3] den 13. juni 2017. [person2]s underskrift findes i nederste højre hjørne både på side 1 og side 2.

Af repræsentantens klage af den 12. juli 2022 fremgår det, at [person5] havde planer om at fremleje enkeltværelser til sine venner som en fælles studiebolig. I den forbindelse har vi fået en kopi af 3 lejekontrakter, som [person5] har indgået. Det fremgår ikke af lejekontrakten, hvornår kontrakten er indgået, og kontrakterne er ikke underskrevet af hverken [person5] eller af lejerne. Der er også fremsendt dokumentation for, at to af lejerne har indbetalt depositum hhv. den 1 maj 2017 og den 4. juni 2017.

Erstatning for opsigelse af lejemål

Af den oprindelige lejeaftale mellem A/S [virksomhed10] og [virksomhed13] A/S fremgår det, at [virksomhed13] A/S er berettiget og forpligtet til at foretage erhvervsmæssig fremudlejning og lejeforholdet er reguleret efter erhvervslejelovens bestemmelser.

Af Allonge I fremgår det, at [person5] indtræder som lejer i stedet for [virksomhed13] A/S i erhvervslejekontraktens samtlige rettigheder og forpligtelser. Lejekontrakten er i forbindelse med [person5]s indtræden forlænget til den 31. december 2022. Allonge I er underskrevet den 18. maj 2017 af [person2] ([person5]s far) både på vegne af [virksomhed6] ApS og [person5]. [virksomhed13] A/S underskriver først aftalen den 24. maj 2017.

Vi henviser til Landsskatterettens kendelse af 18. december 1985 offentliggjort som TfS 1986.136, Bindende svar offentliggjort som SKM2007.52.SR og Den juridiske vejledning afsnit C.C.2.1.6.

Det er ikke vores vurdering, at der er tale om et privat lejemål, når [person5] indtræder i erhvervslejekontraktens samtlige rettigheder og forpligtelser herunder, at han er berettiget og forpligtet til at foretage erhvervsmæssig fremudlejning og lejeforholdet i øvrigt er reguleret efter erhvervslejelovens bestemmelser.

Vi bemærker i øvrigt, at erhvervslejekontrakten som [person5] indtræder i, efter vores vurdering er indgået mellem to interesseforbundne parter, da det er hans far [person2], som har bestemmende indflydelse over [virksomhed6] ApS, der underskriver Allonge I og i øvrigt forlænger erhvervslejekontrakten til den 31. december 2022 i forbindelse med [person5] indtræden. Aftalerne indgås lige umiddelbart før selskabet og ejendommen sælges til Luxembourg koncernen.

Repræsentanten pointere, at det er udlejer, som ønskede at ophæve lejemålet den 13. juni 2017.

Det fremgår imidlertid af opsigelsesaftalen, at dokumentet allerede er dateret den 8. juni 2017. Det betyder dermed, at opsigelsesaftalen er udarbejdet på et tidspunkt, hvor [person2] har haft den bestemmende indflydelse over [virksomhed6] ApS. Aftalen bliver dog først underskrevet den 13. juni 2017 af [person3] og [person5], hvor selskabet og ejendommen er solgt. Vi bemærker dog, at [person2]s underskrift fremgår nederst i højre hjørne af opsigelsesaftalen både på side 1 og side 2.

Indstilling:

På baggrund af ovenstående indstiller vi til, at beskatningen af erstatningen fastholdes – dog med den korrektion, at beløb til beskatning nedsættes med det indbetalte depositum på 44.307,05 kr., så beløb til beskatning udgør 866.250 kr. i stedet for 910.558 kr.

Vi bemærker her, at repræsentanten i brev af 25. oktober 2022 anfører, at vi i vores sagsnotat har anerkendt, at erstatningen er skattefri. Dette er ikke korrekt. Vi har anført, at erstatninger for opgivelse af private lejemål er skattefrie, og umiddelbart så det ud til, at der var tale om et privat lejemål, da vi på det tidspunkt kun havde opsigelsesaftalen, som vi kunne ligge til grund. Imidlertid indstillede vi allerede i vores udtalelse af den 30. juni 2022, at beskatningen skulle fasholdes, da der ikke var fremsendt dokumentation for, at der var tale om en erstatning for opgivelse af et privat lejemål.

Formalia indsigelser:

Repræsentanten anfører følgende formelle indsigelser med påstand om ugyldighed:

Manglende overholdelse af officialprincippet
Mangelfuld begrundelse
Manglende overholdelse af reaktionsfristen

1. Manglende overholdelse af officialprincippet

Repræsentanten anfører, at vores afgørelse af 1. juni 2022 er ugyldig, idet vi ikke har opfyldt officialprincippet. Han mener ikke, at vi har foretaget en forsvarlig sagsoplysning, da vi har kvalificeret overførslen fra [virksomhed1] i Luxembourg som honorarindtægt for [person5].

Som nævnt i vores skrivelse fra den 30. juni 2022, anmodede vi ved materialeindkaldelse af den 16. marts 2022 forgæves om oplysninger vedrørende overførslen fra [virksomhed1] i Luxembourg. I materialeindkaldelsen fremgik det også, at hvis [person5] ikke indsendte oplysningerne, ville vi foretage en korrektion af hans indkomst. Vi har dermed fulgt FOB 2018-30 og vejledt om konsekvenserne af manglende indsendelse af materiale. Da [person5] ikke reagerede, foretog vi dernæst en korrektion af hans skatteansættelse den 26. april 2022, som han hellere ikke reagerede på.

På daværende tidspunkt havde vi ingen oplysninger om, hvad overførslen fra Luxembourg vedrørte, og havde derfor ikke noget grundlag for at anvende kontrolbeføjelser over for tredjemand efter skattekontrollovens kap. 6. Yderligere havde [person5] heller ikke medvirket til at give de oplysninger, som var nødvendige for skatteansættelsen, og dermed heller ikke løftet bevisbyrden for, at beløbet eventuelt var skattefrit.

Det er først efter, at vi har truffet afgørelsen, at [person5] reagerer og hans repræsentant har indsendt opsigelsesaftalen og oplyst, at beløbet er en erstatning for opgivelse af privat lejemål.

Vi har ikke modtaget andet end opsigelsesaftalen, så vi har derfor i overensstemmelse med officialprincippet foretaget en grundig gennemgang af kontrakten for at se, om vi kunne indstille til genoptagelse af afgørelsen efter skatteforvaltningsloven § 35 a, stk. 5.

Da [person5] aldrig havde boet på adressen, foretog vi en gennemgang af parterne i opsigelsesaftalen, herunder [person3] og selskabet [virksomhed6] ApS. Det er undersøgelsen, som har medført, at vi bliver opmærksom på [fond1]s relation til [virksomhed6] ApS og [person2]s tilknytning til selskabet, og som derfor er noteret i vores sagsnotat. Det har ikke været hensigten at foretage ”subjektive fordrejninger”, men blot at oplyse sagen ud fra de foreliggende og meget sparsomme oplysninger.

På daværende tidspunkt havde [person5]s repræsentant, [person10] ikke informeret os om, at [person5] havde planer, om at fremleje værelserne i lejligheden. Dette er årsagen til, at vi har foretaget en undersøgelse af den månedlige husleje, samt [person5]s økonomiske forhold.

Indstilling:

Det er vores opfattelse, at vi har overholdt officialprincippet og foretaget de nødvendig undersøgelser på det foreliggende grundlag. Vi havde intet grundlag for at anvende kontrolbeføjelser over for f.eks. tredjemand efter skattekontrollovens kap. 6, hvilket de indsendte lejekontrakter og opsigelsesaftalen også viser. På det tidspunkt, hvor vi modtog opsigelsesaftalen, var sagen påklaget, og vi kunne derfor ikke foretage yderligere undersøgelser, men kun undersøge opsigelsesaftalen i forbindelse med vores indstilling til Skatteankestyrelsen. Vi indstiller derfor, at afgørelsen anses for gyldig som følge af overholdelse af officialprincippet.

2. Mangelfuld begrundelse

Repræsentanten anfører i sin skrivelse af den 25. oktober 2022, at vi i vores afgørelse har undladt at kvalificere indkomsten og blot henvist til artikel 21 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Luxembourg. Som følge heraf lider vores afgørelse af en begrundelsesmangel, der efter repræsentantens opfattelse betyder, at vores afgørelse er ugyldig.

Som vi allerede har anført, har [person5] ikke reageret på vores henvendelser, og vi har truffet afgørelsen ud fra de foreliggende oplysninger. De manglende oplysninger fra [person5] har medført, at vi ikke havde grundlag for at kvalificere indkomsten nærmere end vi allerede har gjort med henvisning til statsskattelovens § 4 c og opsamlingsbestemmelsen i artikel 21 dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Luxembourg.

Indstilling:

Det er med henvisning til foranstående vores opfattelse, at vi har overholdt begrundelsespligten og afgørelsen er gyldig.

3. Manglende overholdelse af reaktionsfristen

Repræsentanten lægger vægt på, at reaktionsfristen på de 6 måneder efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 er overskredet med henvisning til Højesterets dom af 13. december 2021 offentliggjort som SKM2021.720.HR. Ifølge hans klage, så er reaktionsfristen overskredet, da vi har haft oplysningerne om pengeoverførsler til og fra udlandet liggende længe.

Det fremgår af SKM2021.720.HR, at Skattestyrelsen i den sag var i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger, mere end 6 måneder forud for afsendelsen af varslingsskrivelsen, der dannede grundlag for den ekstraordinære forhøjelse for skatteansættelserne for indkomstårene 2011-2015.

Det er ikke vores vurdering, at SKM2021.720.HR kan sidestille med forholdene i denne sag. Dette skyldes, at ved modtagelsen af oplysningen om overførslen fra [virksomhed1] i Luxembourg, så har vi ingen oplysninger om, hvad beløbet vedrører, herunder om beløbet er skattepligtig eller skattefrit, som jo er repræsentantens påstand i forbindelse med klagebehandlingen. Vi anmoder i den forbindelse [person5] om en redegørelse for overførslen, som han ikke reagere på.

Efter statsskatteloven § 4, er man skattepligtig af al indkomst man modtager, medmindre man har dokumenteret, at beløbet er skattefrit, hvilket ikke er tilfældet her. Det betyder derfor, at betingelserne for anvendelse af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1. nr. 5 er opfyldt idet, at det må anses for mindst groft uagtsomt, at [person5] ikke har oplyst en indkomst i en størrelsesorden, der langt overstiger hans øvrige indkomstforhold.

Efter vores vurdering må kundskabstidspunktet anses for at være den 7. april 2022 idet, at indsendelsesfristen på vores materialeindkaldelse var den 6. april 2022, og vi først her, har en formodning om, at der er tale om en skattepligtig indkomst som følge af den manglende reaktion fra [person5]. Reaktionsfristen på de 6 måneder efter skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2 er derfor overholdt, idet vi har sendt vores forslag til afgørelse den 26. april 2022. Vi henviser til Østre Landsret dom af 28 februar 2012, offentliggjort som SKM2012.168.ØLR.

Indstilling:

Iht. ovenstående er det vores opfattelse, at reaktionsfristen er overholdt og afgørelsen som følge heraf er gyldig.

Genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 5:

Iht. ovenstående kan vi ikke indstille til, at Skattestyrelsen genoptager det fulde forhold, men udelukkende beskatningen af depositum på 44.307,05 kr., så beløb til beskatning udgør 866.250 kr. i stedet for 910.558 kr.”

Skattestyrelsen har den 16. januar 2023 udtalt i sagen, hvoraf følgende fremgår:

”Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, der indstiller til nedsættelse af den skattepligtige indkomst af Skattestyrelsens afgørelse af 1. juni 2022.

Faktiske forhold

Den 15. marts 2022 modtog Skattestyrelsen oplysninger om transaktioner til og fra Danmark, hvor det af oplysningerne fremgik, at klageren den 7. juli 2017 havde modtaget 910.558,05 kr. på sin bankkonto fra [virksomhed1] i Luxembourg.

Den 1. juni 2022 traf Skattestyrelsen afgørelse om at forhøje klagerens skattepligtige indkomst med 910.558 kr. i indkomståret 2017, i overensstemmelse med forslaget, da klageren ansås for at have haft honorarindtægter fra Luxembourg, som ikke var selvangivet.

Den 7. juni 2022 oplyste klagerens tidligere repræsentant i sin klage til Skatteankestyrelsen, at beløbet på 910.558 kr. var overført til klagerens konto i forbindelse med opgivelse af lejemålet [adresse3], 2. tv., [by3], hvoraf beløbet på 866.250 kr. udgjorde kompensation for fraflytning og beløbet på 44.308 kr. udgjorde tilbagebetaling af depositum.

Ifølge folkeregistret har klageren i perioden fra den 4. juli 2010 til den 1. januar 2018 haft bopæl på [adresse1], [by1], og har således ikke været registreret på lejemålet [adresse3], 2. tv., [by3].

[adresse3], 2. tv., [by3]

Den 1. september 2002 blev der indgået en tidsbegrænset erhvervslejeaftale om erhvervsmæssig fremudlejning, med ophørsdato den 31. august 2017.

Den af 1. september 2002 fremlagte erhvervslejekontrakt, indtrådte klager i, som ny lejer, og erstattede den gamle pr. 1. maj 2017. Af den nye erhvervslejekontrakt fremgår, at klager indtræder som lejer, ”i erhvervskontraktens samtlige rettigheder og forpligtelser”, bl.a. at klager forpligter sig til at foretage erhvervsmæssig fremudlejning af lejemålet.

Af den tidsbegrænsede erhvervslejekontrakt fremgår, at ophørstiden forlænges fra 31. august 2017 til 31. december 2022, og at klageren som lejer pr. 1. juni 2017 betaler 3 måneders depositum på i alt 44.308,05 kr.

Opsigelsesaftale

Den 8. juni 2017 blev der udfærdiget en opsigelsesaftale mellem klager som lejer, og udlejer for lejemålet [adresse3], 2. tv., [by3].

Det fremgår af opsigelsesaftalen, at opsigelsen fra lejers side er betinget af, at udlejer senest 7 hverdage efter underskrivelsen af aftalen betaler et beløb på 866.250 kr. til lejer, for at lejer fraflytter lejemålet den 13. juni 2017.

Det fremgår ikke af opsigelsesaftalen, hvordan beløbet på 866.250 kr. er blevet opgjort. Det fremgår af sagens oplysninger, at klageren ikke på noget tidspunkt har beboet lejemålet.

Opsigelsesaftalen blev udarbejdet den 8. juni 2017, hvor klagers far var direktør. Aftalen blev dog først underskrevet den 13. juni 2017 af [person3], der var indtrådt som direktør efter udarbejdelsen af aftalen.

Fremlejekontrakter

Klagerens repræsentant har oplyst, at klageren ønskede at dele lejligheden med kammerater som en fælles studiebolig, hvorved klageren, i overensstemmelse med den indgåede erhvervslejekontrakt, skulle fremleje enkeltværelser til disse.

Der er fremlagt tre fremlejekontrakter. Ingen af de fremlagte lejekontrakter er underskrevet, men klager har oplyst, at der er blevet indbetalt depositum fra to af lejerne.

Materielt

Erstatning for opgivelse af erhvervslejemål

Det fremgår af den tidsbegrænsede erhvervslejekontrakt, at klager indtræder som lejer i erhvervslejekontraktens samtlige rettigheder og forpligtelser. Af erhvervslejekontrakten fremgår det, at klager forpligter sig til enhver tid at sørge for, at lejemålet fremudlejes til beboelse.

Ydermere fremgår det af erhvervslejekontrakten, at lejekontrakten indgås under den forudsætning, at lejeren er berettiget og forpligtet til at foretage erhvervsmæssig fremudlejning og at det primære lejeforhold mellem udlejer og lejer reguleres efter erhvervslejelovens bestemmelser.

Skattestyrelsen finder, at da klager har indgået en erhvervslejekontrakt og forpligtet sig til at foretage erhvervsmæssig fremudlejning, er det Skattestyrelsens opfattelse, at afståelsen ikke vedrører privat lejemål, hvorfor erstatningen ikke er skattefri.

Det må hertil bemærkes, at klagers erhvervsmæssige aktivitet bekræftedes af de til studiekammeraterne udarbejdede fremlejekontrakter, som er i overensstemmelse med de indtrådte forpligtelser i henhold til den indgåede erhvervslejekontrakt. Det ændrer ikke på Skattestyrelsens vurdering, at fremlejekontrakterne ikke blev underskrevet.

Skattestyrelsen gør således gældende, at beløbet pålydende 866.250 kr. skal anses som erstatning for afståelse af erhvervslejemålet, hvorfor beløbet er skattepligtigt.

Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsen om, at det er dokumenteret, at beløbet på 44.308 kr. vedrører tilbagebetalt depositum, som er skattefrit, hvorfor forhøjelsen af klagers skattepligtige indkomst skal nedsættes med 44.308 kr.

Formelt

Reaktionsfristen

Klager gør gældende, at Skattestyrelsens afgørelse af 1. juni 2022 er ugyldig, idet Skattestyrelsen, ikke har overholdt reaktionsfristen i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, da Skattestyrelsen har haft oplysningerne liggende længe.

Skattestyrelsen modtog oplysninger om overførslen til klagers bankkonto pålydende 910.558,05 kr. den 15. marts 2022.

Skattestyrelsen anmodede herefter klager om en redegørelse for overførslen ved materialeindkaldelsen, hvis frist udløb den 7. april 2022. Skattestyrelsen modtog ikke bemærkninger hertil.

Skattestyrelsen sendte herefter et forslag til afgørelse den 26. april 2022, som Skattestyrelsen ligeledes ikke modtog bemærkninger til.

Herefter traf Skattestyrelsen afgørelse om klagers skatteansættelse for indkomståret 2017 den 1. juni 2022, i overensstemmelse med reaktionsfristen på 6 måneder i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2. Herudover er 3-måneders fristen i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 overholdt.

Skattestyrelsen gør på den baggrund gældende, at Skattestyrelsen har overholdt reaktionsfristen i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Officialprincip og begrundelse

Klager gør gældende, at Skattestyrelsens afgørelse af 1. juni 2022 er ugyldig, idet Skattestyrelsen ikke har iagttaget forsvarlig sagsoplysning, jf. officialmaksimen, samt at Skattestyrelsens afgørelse lider af en begrundelsesmangel, jf. forvaltningslovens § 24.

Skattestyrelsen finder, at Skattestyrelsen har iagttaget officialprincippet samt begrundelseskravet på det tidspunkt, hvor Skattestyrelsen har truffet afgørelse for ændring af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2017.

Dette henses til, at Skattestyrelsen ikke modtog oplysninger fra klageren til materialeindkaldelsen inden fristens udløb, og henset til, at Skattestyrelsen ligeledes ikke modtog bemærkninger fra klageren til forslaget inden fristens udløb.

Skattestyrelsen traf således afgørelse på baggrund af de foreliggende oplysninger på afgørelsestidspunktet.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klagerens tidligere repræsentant har nedlagt påstand om, at beløbet på 910.588 kr. ikke er skattepligtig indkomst for klageren.

Til større for påstanden er følgende anført:

”SKAT har forhøjet indkomsten for vores klient, for indkomståret 2017, med i alt kr. 910.588, som skyldes modtagelsen af førnævnte beløb d. 7. juli 2017 fra [virksomhed1] fra Luxemburg.

Beløbet på kr. 910.558, som er udbetalt til vores klient, er imidlertid ikke en skattepligtig indkomst for vores klient, men derimod en skattefri kompensation på kr. 866.250 i forbindelse med fraflytningen af lejemålet [adresse3], 2. tv., [by3], samt tilbagebetaling af depositum på kr. 44.308, vedrørende samme lejemål. Der henvises til SL §5, stk. 1, litra a.

Vi vedhæfter kopi af underskrevet opsigelsesaftale vedrørende førnævnte lejemål.

Vi skal på baggrund af ovenstående samt vedhæftede dokumentation klage over den afgørelse, for indkomståret 2017, som SKAT har udarbejdet, idet vi anmoder om, at forhøjelsen på kr. 910.558 tilbageføres.”

Der er pr. 12. juli 2022 indtrådt en ny repræsentant i sagen, som har sendt bemærkninger.

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at beløbet på 866.250 kr. er skattefri kompensation for opgivelse af lejemålet [adresse3], 2. tv, [by3] og beløbet på 44.308 kr. er tilbagebetaling af skattefri depositum og derfor ikke skattepligtig indkomst for klageren i indkomståret 2017. Repræsentanten har også nedlagt påstand om, at Skattestyrelsens afgørelse for indkomståret 2017 er ugyldig.

Til støtte for påstandene er følgende anført:

”(...)

Faktiske forhold

•	Beløbet på DKK 910.558 er udbetalt fra [virksomhed1].

•	Udbetalingen er som oplyst i klagen, skattefri kompensation på DKK 866.250 i forbindelse med opgivelse af lejemålet [adresse3], 2. tv. - samt skattefri tilbagebetaling af depositum på DKK 44.308, jf. bilag A (som ligeledes er oversendt fra Skattestyrelsen).

•	[person5] (herefter [person5]) indtræder pr. 1. maj 2017 i [virksomhed13] A/S lejemål [adresse3], 2. tv. [by3]., jf. bilag B. Det er værd at bemærke, at det er lejer som afstår sit lejemål til [person5].

•

[person5] skulle efter kollektiv-tanke dele lejligheden med kammerater som en fælles studiebolig. [person5] skulle derved fremleje enkeltværelser til disse bekendte, og der blev indgået separate kontrakter herom, jf. Bilag C, D og E. (3 fremlejekontrakter & de to skriftlige bekræftelser fra henholdsvis [person4] og [person7]). Endvidere som Bilag F som er [person5]s bankkontoudtog ad modtagelse af deposita.

•	Ved overtagelsen af lejemålet skulle vægge og gulve istandsættes, og der skulle et nyt [...]køkken ind, hvorfor indflytning var planlagt til den 1-8-2017.

•	De bekendte/studerende, der skulle flytte ind sammen den 1-8-2017 var;

-[person5]

-[person11]

-[person8] (som endte med at springe fra)

-[person4] og

-[person7] i stedet for [person8]

[person8] fik tilbudt at rykke indflytningen til 1-9-2017, da han var i New Zealand på backpacking tur. Senere hen besluttede [person8] dog, at han ikke ville indgå fremlejekontrakten.

Ad [person7]s aftale kan oplyses:

•	[person7] lejer det sidste værelse, når man kommer ind ad hoveddøren på venstre side, jf. side 5 og 15 i Bilag C {[person7]s fremlejekontrakt).
•	[person7]s værelse udgjorde et areal på 22 kvm, jf. side 1 § 1 i Bilag C ([person7]s fremlejekontrakt).
•	[person7] var forpligtet til en leje på kr. 4.500 pr. måned plus el kr. 100 pr. måned, jf. side 2 § 3 i Bilag C ([person7]s fremlejekontrakt), samt Bilag C (Bekræftelse fra [person7] med dokumentation for overførslen).
•	[person7] har betalt depositum og forudbetalt leje kr. 18.100 i henhold til fremlejekontrakten, jf. side 2 § 3 i Bilag C ([person7]s fremlejekontrakt).
•	Lejemålet begyndte 1-8-2017, jf. side 2 § 2 i Bilag C ([person7]s fremlejekontrakt).
•	[person7] indbetalte depositum på kr. 18.100, og dette er indbetalt den 04-06-2017, men grundet situationen returneret den 26-06-2022.

Ad [person8]s aftale kan oplyses:

•	[person8], skulle have lejet det første værelse, når man kommer ind ad hoveddøren på højre side, jf. side 5 og 15 i Bilag D ([person8]s fremlejekontrakt).
•	[person8]s lejede areal udgør 21 kvm. jf. side 1 § 1 i Bilag D ([person8]s fremlejekontrakt)
•	[person8] var forpligtet til at betale leje på kr. 4.500 plus el kr. 100 pr. måned, jf. side 2 § 3 i Bilag D ([person8]s fremlejekontrakt).
•	Lejemålet skulle begynde 1-9-2017 - som nævnt blev kontrakten aldrig endeligt indgået.

Ad [person4]s kan oplyses:

•	[person4], lejer det andet værelse, når man kommer ind ad hoveddøren på højre side, jf. side 5 og 15 i Bilag E ([person4]s fremlejekontrakt)
•	[person4]s lejede areal udgør 24 kvm. jf. side 1 § 1 i Bilag E ([person4]s fremlejekontrakt)
•	[person4] var forpligtet til at betale leje kr. 4.500 plus el kr. 100 pr. måned, jf. side 2 § 3 i Bilag E ([person4]s fremlejekontrakt).
•	[person4] havde betalt depositum og leje kr. 18.100 i henhold til fremlejekontrakten, jf. side 2 § 3 i Bilag E ([person4]s fremlejekontrakt).
•	Lejemålet begynder 1-8-2017, jf. side 2 § 2 i Bilag E ([person4]s fremlejekontrakt)
•	[person4] indbetalte depositum kr. 18.100 den 1-5-2017, men efter forholdet returneret den 15-6-2017., jf. bilag (E).

Ad [person11] kan oplyses:

•	[person11] fik tilbudt værelse og var meget interesseret, men [person5] nåede ikke at få indgået en endelig aftale med ham.

Ad forholdet for klager [person5] kan oplyses:

Udlejersiden (ejeren af selskab/ejendom) ønskede ophævelse af lejemålet den 13-6-2017 mod udlejers betaling af DKK 910.558,05 inklusive depositum DKK 44.308,05, og dette til udbetaling senest 7 hverdage efter underskrivelse af aftalen, jf. bilag A

[person5] og de andre venners formål med at flytte til [by3] var, at de skulle påbegynde studie m.m. efter sommerferien.

[person5] og [person4] regnede med at starte på [...] omkring midten af august 2017.

[person5] og de andre skulle arbejde over sommerferien, og [person5] og de andre var alle klar til at flytte hjemmefra sammen.

[person5] var derfor ked af at sige op, dels fordi han så ikke selv havde et sted at bo og ikke ønskede at flytte hjem til sine forældre igen efter sit udlandsophold, og dels fordi han svigtede sine venner, da de ligesom [person5] havde indrettet sig efter at have fundet et sted at bo og nu skulle til at finde et andet sted lige op til studiestart. Dette resulterede da også i, at [person5] mistede den tætte kontakt med 2 af dem ([person4] og [person7]), som forståeligt nok var meget skuffede, eftersom de havde glædet sig til at flytte sammen og ind til [by3].

[person5] stod i et kontraktuelt dilemma, da han måtte ud af kontrakterne med værelseslejerne. [person5] oplyste, at kammeraterne skulle ud at finde et nyt sted at bo, da han måtte hæve kontrakterne med dem. Da der var personlige og private relation mellem vennerne blev kontrakterne ophævet uden vederlag, og det betalte depositum og leje m.v. måtte i sagens natur returneres fra [person5] til dem.

De 4 studerende/bekendte kunne som kollektiv og dermed i fællesskab nemt have betalt lejen, jf. oven for.

Allerede derfor er Skattestyrelsens antagelser om, at [person5] ikke skulle kunne betale lejen udelukkende tankefiktion, der mest af alt vidner om Skattestyrelsens forsøg på at fastholde den forkerte ansættelse.

Tilmed skal det bemærkes, at [person5] er meget økonomisk formuende og nemt kunne have opnået trækningsret/kassekredit eller låntagning i bank eller andetsteds. Derfor ville han også selvstændigt kunne have betalt lejen uden et kollektiv med venner.

Vores klient kan ikke være ansvarlig for, hvem der står registreret i CPR-registreret, og som det fremgår dokumenteret var det forhold, der var relateret til den tidligere lejer, dvs. den lejer, der afstod lejemålet til [person5]. Dette var ikke noget, der var planlagt blandt interesseforbundne, og det ligger uden for [person5]s handlesfære og ansvar at sikre den tidligere lejers forhold om tilmeldte på adressen.

Faktum var, at de studerende/kollektivet planlagde at flytte ind i lejligheden den 1-8-2017.

[person5] kunne som det også fremgår af sagen ikke være tilmeldt lejligheden allerede fra han indtrådte i den tidligere lejers kontrakt, dvs. ved overtagelsen af lejemålet pr. 1 maj 2017, da ejendommens vægge og gulve skulle renoveres, ligesom der skulle et helt nyt køkken ind ([...]), og alt dette inden de 4 kammerater skulle være flyttet ind pr. 1-8-2017. Der var ingen, der kunne bebo lejligheden inden den retablering.

Skattestyrelsen har ifølge bilag 14 - som Skatteankestyrelsen desværre ikke har fremsendt sammen med udtalelsen - søgt på vores klients [...] profil og fundet, at [person5] har været på internship hos [virksomhed17] GMBH i Tyskland i perioden september 2016 til februar 2017, og vi skal bemærke, at dette intet har af betydning for sagen. Henset til, at han skulle netop tilbage til Danmark for at studere på [...]. Der er intet ad den tyske oplysning, der hindrer overtagelse af lejemålet pr. 1. maj 2017 (indtrædelse via tidligere lejers afståelsesret). Faktum var, at [person5] ikke skulle flytte hjem til sine forældre igen, det havde han ingen interesse i.

Skatteretlig kvalifikation

Udlejers betaling af erstatning DKK 866.250 for [person5]s opgivelse af privat lejemål er skattefrit.

Tilsvarende er tilbagebetaling af privat betalt deposition stort DKK 44.308,05 skattefrit.

Vi henviser til, at der er tale om formuedispositioner ved opgivelse af privat lejemål, som er omfattet af statsskattelovens § 5 (skattefri formuebevægelse) og netop ikke skattepligtig indkomst efter statsskattelovens § 4.

Ad statsskattelovens § 5 stk. 1 litra a og praksis herved henvises til:

SKM 2007.52 SR

(...)

TfS 1986.136

(...)

Tilbagebetaling af depositum vedrørende privat lejemål

Alle tilbagebetalinger er skattefri vedrørende privat lejers indbetaling af depositum.

Tilsvarende i SpO 1985.372 om retssagsudgifter til tilbagebetaling af depositum som heller ikke er fradragsberettigede, da det vedrører skattefri formuetilbagebetaling.

I den i SpO 1985.372 omtalte LSR-kendelse, da fandt Landsskatteretten i tråd hermed, at udgifterne til retssag vedrørende tilbagebetaling af depositum ikke kunne anses for knyttet til de løbende driftsudgifter, men måtte anses for at vedrøre en formuedisposition uden relation til indtægtserhvervelsen i et enkelt år.

(Journal LSR 1985-3-368 - 24/9 1986).

Praksisbeskrivelsen i Den Juridiske Vejledning

SKATs administrative praksis fremgår af JV 2022 afsnit C.C.2.1.6.

(...)

Skattestyrelsens egne afvejninger i internt notat i [person5]s sag

Skattestyrelsen er bekendt med, at erstatning for opgivelse af privat lejemål er skattefrit.

Dette skriver Skattestyrelsen også internt i sagsnotat i nærværende sag.

Skattestyrelsen gør sig i sagsnotat af 7. juni 2022 følgende betragtninger:

? Umiddelbart ser det ud som om, at hvis der er tale om privatlejemål, så er erstatningen fritaget..."

På baggrund af Skattestyrelsens egne afvejninger og sagsnotat, så er der således ikke tale om manglende viden om den korrekte skattemæssige kvalifikation af erstatning for opgivelse af lejemål, men derimod uvilje til at anerkende, at erstatningen er skattefri, selvom det er reglen på området.

Vores klients revisor har indsendt aftalen, hvor lejemålet opgives betinget af erstatning for opgivelse af lejemålet, jf. bilag A.

Det er retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, at man har en formodning om skattefrihed, men går i den stik modsatte retning. Dette er i strid med såvel officialmaksimen, begrundelseskravet - og ikke mindst i strid med legalitetsprincippet.

Beskatning skal have hjemmel i formel lov, jf. grundlovens § 43, og der er ikke nogen skærpede bevisregler eller omvendt bevisbyrde. Bevisbyrden er ligefrem. Skattemyndigheden har ikke godtgjort, at der skulle være tale om en skattepligtig erstatning.

Yderligere påstand ad formalia

Skattestyrelsens afgørelse af 1. juni 2022 er ugyldig, idet man ikke har iagttaget forsvarlig sagsoplysning, jf. officialmaksimen, og som konsekvens heraf foreligger fristmæssig forældelse. Endvidere er begrundelseskravene, jf. forvaltningslovens § 24 tilsidesat.

Med rette sagsoplysning kan der heller ikke siges at foreligge momenter af nogen art, der trækker imod en "grov uagtsomhed".

Vores klient kan på ingen måde tilregnes at have handlet groft uagtsomt. Fristen for Skattestyrelsens agterskrivelse af 26. april 2022 for indkomstår 2017 og efterfølgende kendelse af 1. juni 2022 er sprunget, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Skattestyrelseslovens § 27, stk. 1, nr. 5, finder følgelig ikke anvendelse.

Skattestyrelsen skriver;

"Det er vores opfattelse, at der som minimum må anses for groft uagtsom, at du ikke har selvangivet honorar fra Luxembourg. Der er tale om honorar fra en udenlandsk arbejdsgiver, hvor det fulde beløb indsættes på din konto uden, at der umiddelbart trækkes skat. Betingelserne for genoptage/se efter Skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1 nr. 5 er derfor opfyldt"

Skattestyrelsens begrundelse for at vores klient har handlet groft uagtsomt er ren fiktion, idet der hverken er tale om honorar fra Luxembourg eller om honorar fra udenlandsk arbejdsgiver, og allerede derfor er Skattestyrelsens begrundelse forkert. Afgørelsen står uden reelt indhold og er vilkårlig og uden reel begrundelse.

Skattestyrelsen angiver ydermere den 15. marts 2022 i eget sagsnotat:

"Ud fra MT-oplysninger kan det ses under de indgående transaktioner, at [person5] (herefter [person5]) for indkomstårene 2016-2017 har fået overført nogle beløb fra Tyskland som du fra tekstoplysninger vedrører noget løn. Yderligere har han modtaget 910.558,05 kr. fra [virksomhed1] fra Luxembourg den 7. juli 2017"

Og igen skriver Skattestyrelsen jo i sagsnotat af 7. juni 2022 følgende:

? Umiddelbart ser det ud som om, at hvis der er tale om privatlejemål, så er erstatningen fritaget...”

Intet faktuelt viser, at en udbetaling fra Luxembourg skulle være honorar, og at vores klient skulle have handlet groft uagtsomt.

Der er tale om subjektive og grove bevisskøn, som ikke har hjemmel i dansk skatteret.

Tilmed er 6 måneders reglen sprunget, jf. skatteforvaltningslovens§ 27, stk. 2, idet Skattestyrelsen har haft oplysningerne liggende længe, jf. også Højesteretsdom om ugyldighed/fristmæssig forældelse, jf. SKM 2021 707 HD (H2021.BS-45741/2020 Højesterets dom af 13. december 2021, j.nr. BS-45741/2020):

"Det var Højesteret ubestridt, at skattemyndighederne mere end 6 måneder forud for afsendelsen afvarslingsskrivesen var i besiddelse af de oplysninger, der dannede grundlag for den ekstraordinære forhøjelse af skatteansættelserne for indkomsterne 2011-2015.

Højesteret fandt, at fristen på seks måneder i skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2, 7. pkt. ikke var overholdt.”

Afsluttende bemærkninger

Det er vores forventning, at Skatteankestyrelsen allerede på det foreliggende grundlag kan give vores klient fuldt medhold, således Skattestyrelsens afgørelse af 1. juni 2022 med ansættelse af indkomst DKK 910.558 skal annulleres og ansættelsesforhøjelsen tilbageføres, da den er forkert.

(...).”

Klagerens repræsentant har den 18. august 2022 sendt supplerende bemærkninger, hvoraf følgende fremgår:

”Vi fastholder bemærkninger indsendt ved skrivelse af 12. juli 2022.

Efter gennemgang af den givne aktindsigt og fremsendte bilag modtaget 15. august 2022 har vi nu også følgende yderligere bemærkninger.

Skattestyrelsen har tilsyneladende anvendt megen tid og ressourcer på [fond1]-forhold, og denne virksomheds aktivitet i Danmark, og på [person3].

Vi er aldeles uforstående overfor, hvad Skattestyrelsens undersøgelse omkring [fond1] og advokat [person3] har med vores klient at gøre.

Vores klient har absolut intet med denne personkreds at gøre. Det er ganske enkelt faktiske vildfarelser og subjektive fordrejninger hos Skattemyndigheden, når man begynder at tale om "honorarlignende forhold".

Vores klient (klage) har marts 2017 til september 2017 arbejdet fuld tid som tjener hos arbejdsgiver [virksomhed4] CVR [...3], og i september 2017 påbegyndte han studie på [...] - se bilag 16 lønindberetning, hvor vores klient har arbejdet 900 timer i de 7 måneder hos [virksomhed4].

(...)

Alene de faktuelle lønoplysninger for 2017 indberettet til Skattestyrelsen viser klart og utvetydigt, at vores klient på ingen måde har varetaget noget som helst job i Luxembourg, hvorfor Skattestyrelsens afgørelse om at vores klient har modtaget skattepligtigt honorar - som påstået af Skattestyrelsen i afgørelse af 26. april 2022 - er åbenlyst forkert.

Det er ekstremt vigtigt, at officialmaksimen til fulde overholdes - og hermed også myndighedernes ansvar for korrekt sagsoplysning og objektiv behandling af data m.v. Det er ikke lovligt forvaltningsretligt at sagsoplyse på denne måde med oplysninger og antagelser, som slet ikke er korrekte.

Dernæst skal vi bemærke, at Skattestyrelsen i sagsnotat - fremsendte bilag 6 - har antaget, at den månedlige husleje for lejligheden er ca. 28.000 kr., og at vores klient ud fra hans indkomst ikke vil have mulighed for at bo i lejligheden.

Skattestyrelsen skriver i sagsnotat;

Ud fra lejlighedens beliggenhed og størrelse har vi prøvet at udregne hvad den månedlige husleje er på. Hvis vi forudsætter at huslejen er ca. de 28. 000 kr. om måneden vil [person5] ud fra hans indkomst ikke have mulighed for at bo i lejligheden.

2016:

[person5]s privatforbrug er på 76.887 kr. og hans skattepligtige indkomst er på 35.416 kr.

2017:

[person5]s privatforbrug er på 122.259 kr. og hans skattepligtige indkomst er på 160 kr.

...

Frem til sommeren 2016 gik vores klient i 3. g, og frem til september 2017 har vores klient et sabbatår, hvor han bl.a. arbejdede som tjener inden start på [...]-studie i september 2017.

Vores klient lejede lejligheden, [adresse3], 2. tv. [by3], og han fremlejer værelser til kammeraterne, der henvises til vores skrivelse af 12. juli 2022 med tilhørende bilag, hvorfor Skattestyrelsens forkerte antagelse om, at vores klient alene skulle bebo en 5-værelses lejlighed - skal tilbageføres - og det samme gælder Skattestyrelsens afledte økonomiske ræsonnement om, at vores klient ikke havde indkomst til at bo i lejligheden.

Vores klient ville alene ved den kontraktligt indgåede fremleje af værelser til kammerater – fælles studiebolig - få midler ved fremleje af værelser, have økonomi til at bebo lejligheden.

Derudover skal det tilføjes, at vores klient (klager) har en formue, der muliggør, at vores klient selv i en meget lang periode ville kunne bebo lejligheden og dette selv uden indkomst. Dette understreger, at Skattestyrelsens konklusion om, at vores klient ikke økonomisk vil have mulighed for at bebo lejligheden, er forkert.

Afsluttende bemærkninger

Det er fortsat vores forventning, at Skatteankestyrelsen allerede på det foreliggende grundlag kan give vores klient fuldt medhold, således Skattestyrelsens afgørelse af 1. juni 2022 med ansættelse af indkomst DKK 910.558 skal annulleres og ansættelsesforhøjelsen tilbageføres, da den er forkert.

Vi anmoder om at blive indkaldt til et kontormøde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler, medmindre sagsbehandler allerede nu kan indstille, at afgørelsen er ugyldig, eller der kan gives medhold på det foreliggende grundlag.

Vi ønsker retsmøde ved Landsskatteretsbehandlingen, dog evt. som et voteringsforbehold.

(...)”

Klagerens repræsentant har den 25. oktober 2022 sendt supplerende bemærkninger, hvoraf følgende fremgår:

”(...)

Betinget genoptagelsestilsagn (høring)

Vi mangler fortsat at høre fra Skatteankestyrelsen om inddragelsen af Skattestyrelsens mail af 16. juni 2022. Vi er oplyst, at dokumentet er akteret på sagen. Men vi ønsker en opfølgning fra Skatteankestyrelsens side.

Tilmed skulle Skattestyrelsen høre, hvorvidt SkattestyreIsens betingende løfte om genoptagelse af sagen og ændring til fordel for skatteyder/klager nu kan effektueres, så klagesagen kan vindes den vej rundt. Vi henviser til sagsbehandlerens mail til netop vores klient med sådant betinget tilsagn, og at Skatteankestyrelsen kunne foretage en sådan høring.

Bemærkninger til referatets indhold

[person12] fremlagde på mødet Skattestyrelsens eget sagsnotat og fremhævede særligt følgende passager:

7. juni 2022 Der er dog blevet undersøgt, hvorledes erstatningen er skattefritaget eller ej. Umiddelbart ser det ud som om, at hvis der er tale om privatlejemål, så er erstatningen skattefritaget.

8. juni 2022 Beløbet vedrører 866.250 kr. som er en form for erstatning for at fraflytte. Herudover tilbagebetales et depositum på 44.308,05 kr; 7 Beløbet stemmeroverens med det overførte beløb.

Her anerkender Skattestyrelsen, at hele beløbet er skattefri erstatning.

Skattestyrelsen anerkender endvidere, at ud af det samlede beløb på 901.558,05 kr. er et beløb på 44.308,05 kr. tilbagebetaling af depositum. Ikke desto mindre laver Styrelsen en beskatning af det hele.

Tilbagebetaling af depositum kan i sagens natur aldrig være en skattepligtig indkomst.

Endvidere skal det gentages, at såvel vores klient som vores klients far aldrig har haft nogen relation til den meget store US-ejendomskapitalfond "[fond1]", hverken som aktionær, ledelsesmedlem eller bestyrelsesmedlem.

[person5] (klager) har heller aldrig haft nogen forbindelse til "[fond1]".

Retsmødebegæring - og krav på behandling ved Landsskatteretten

Vores begæring om retsmøde ved Landsskatteretten, jf. skatteforvaltningslovens § 44 fastholdes, og det vil sige, at der skal ske endelig sagsbehandling ved Landsskatteretten, hvilket er et retskrav for vores klient. Vi er dog indstillede på, jf. også vores tidligere skrivelser, at begæringen sker med voteringsforbehold.

Skatteankestyrelsens sagsbehandler oplyste på mødet, at sagen vil blive behandlet af et skatteankenævn. Dette har Skatteankestyrelsens sagsbehandler gentaget i mødereferatet. Dette er imidlertid forkert kvalifikation, der gives uden begrundelse.

Vi henviser til sagen og afgørelsen, der er påklaget, hvor det fremgår, at beskatningen er udenlandsk honorarindkomst fra Luxembourg. Dermed angår klagesagen, om der er internationale skattepligtsforhold m.v., og følgelig skal sagen behandles af Landsskatteretten, jf. straks nedenfor.

Efter skatteforvaltningslovens § 35 b behandles klager omfattet af skatteforvaltningslovens § 5, stk. 1 af skatteankenævnet, men det er direkte lovmæssigt undtaget, at udenlandske forhold skal behandles af Landsskatteretten.

Det vil sige, at sagen er helt undtaget fra § 5 om ankenævnsbehandling - om klager/afgørelser om pligt til at svare skat til staten efter både dansk ret og overenskomster til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse, for så vidt angår indkomst- og formueskatter, og omfang samt opgørelse af skat i forbindelse med de nævnte afgørelser om pligt til at svare skat, jf. skatteforvaltningslovens § 5, stk. 2.

Klager over Skattestyrelsens afgørelser, der omfattes af de nævnte undtagelser, skal afgøres af Landsskatteretten.

Vi skal derfor bede Skatteankestyrelsens medarbejder ændre sin vurdering af "rette forum".

Den påklagede afgørelse (Rette forum forts.) & formalitetspåstand om ugyldighed

Den foreliggende sag vedrører en overførsel af et kontant beløb fra Luxembourg til vores klient og dermed en afgørelse om pligt til at svare skat til staten efter såvel intern dansk hjemmel som efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten. Sådan har Skattestyrelsen tilskåret sagen.

Vores klient er bosiddende i - og fuld skattepligtig til - Danmark.

Det følger af dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 1, at en skatteyder er hjemmehørende i en kontraherende stat, såfremt denne er skattepligtig i denne stat på grund af hjemsted, bopæl, ledelsens sæde eller ethvert andet lignende kriterium. Udtrykket "hjemmehørende" omfatter ikke en person, der alene er skattepligtig til en stat af indkomst fra kilder eller formue til en kontraherende stat. Vores klient opfylder ingen kriterier for at være hjemmehørende i Luxembourg. Han er således (alene) hjemmehørende i Danmark, som herefter er bopælsstaten i relation til grænseoverskridende indkomster m.v. mellem Danmark og Luxembourg som kildestat. Han har aldrig boet, opholdt, arbejdet eller på anden vis haft tilknytning til Luxembourg.

Det følger af dobbeltbeskatningsoverenskomstens øvrige bestemmelser om fordeling af beskatningsretten mellem kildestaten (i dette tilfælde Luxembourg) og bopælsstaten (Danmark), at indkomst enten udelukkende kan beskattes i kildestaten {eksempelvis pensioner m.v. jf. artikel 18), udelukkende i bopælsstaten {eksempelvis kapitalgevinster på aktier, jf. artikel 13, stk. 4) eller i begge stater (eksempelvis vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, artikel 15, stk. 1, sidste punktum).

Det er derfor en helt afgørende forudsætning for en dansk beskatning af en overførsel fra Luxembourg, at dobbeltbeskatningsoverenskomstens bestemmelser iagttages. I denne konkrete sag er det Skattestyrelsens opfattelse, at der er tale om indkomst, omfattet af statsskattelovens § 4, litra c) - dvs. en formueoverførsel, der ikke nærmere er defineret.

I den påklagede afgørelse har Skattestyrelsen direkte begrundet, at der er tale om indkomst, der omfattes af dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 21 (anden indkomst) - dvs. indkomsttyper, der ikke har deres egen selvstændige bestemmelse i dobbeltbeskatningsoverenskomsten.

Der er en selvstændig skatteretlig og international problemstilling i det forhold, at Skattestyrelsen ikke har søgt at definere hvilken type indkomst, overførslen skal kvalificeres som.

Uden en konkret kvalifikation af hvilken indkomst, der er tale om, kan man ikke anvende dobbeltbeskatningsoverenskomstens fordeling af beskatningsretten mellem staterne. Man kan ikke blot undlade at kvalificere og således anvende artikel 21. Det fremgår for så vidt allerede af artikel 21:

Artikel 21

Andre indkomster

Indkomster, der oppebæres af en i en kontraherende stat hjemmehørende person, og som ikke er behandlet i de foranstående artikler i denne overenskomst, kan, uanset hvorfra de hidrører, kun beskattes i denne stat.

Man kan netop ikke afgøre, om indkomsten/overførslen er behandlet i de foranstående artikler, medmindre man gør sig det klart, hvilken type indkomst/overførsel, der er tale om.

Denne problemstilling relaterer sig til vores materielle og formelle indsigelser overfor den påklagede afgørelse og skal ikke behandles yderligere her, udover at dette må støtte en påstand om ugyldighed i sagen, hvorefter skatteansættelsen skal annulleres som følge af meget væsentlige oplysningsfejl, jf. officialmaksimen og begrundelsesmangler, jf. forvaltningslovens § 24.

Baggrunden for at medtage problemstillingen her er at vise, at nærværende klageforhold er omfattet af skatteforvaltningslovens § 5, stk. 2, og dermed at vores klage skal behandles af Landsskatteretten, idet der er tale om en klage over Skattestyrelsens afgørelse om pligt til at svare skat til staten efter både dansk ret og overenskomster til undgåelse af dobbeltbeskatning.

Vi skal endvidere henlede opmærksomheden på, at Skattestyrelsen netop selv - fejlagtigt efter vores opfattelse - angiver, at Danmark har beskatningsretten efter dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 21:

1.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Ud fra de modtagne oplysninger om transaktionerne til og fra Danmark, fremgår det af oplysningerne, at du har modtaget 910.558,05 kr. fra [virksomhed1] fra Luxembourg den. 7. juli 2017. Vi anser udbetalingen fra Luxembourg som en honorarindtægt for dig og de er derfor skattepligtige efter statsskatteloven § 4, litra c. Indkomsterne er arbejdsmarkedsbidragspligtige i henhold til arbejdsmarkedsbidragslovens § 2.

Danmark har beskatningsretten til indkomsten fra Luxembourg efter artikel 21 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Luxembourg og det betyder derfor, at indkomsten bliver fuld beskattet i Danmark. I tilfælde af du har betalt skat af indkomsten, så har du mulighed for tilbagesøge skatten hos skattemyndighederne i Luxemburg. Da vi ikke har modtaget nogle oplysninger på, at indkomsten er beskattet i Luxemburg, har vi anset betale skat i Luxembourg er til udgøre 0 kr.

Skattestyrelsen anerkender således, at man kan kun pålægge dansk beskatning af overførslen fra Luxembourg, hvis Danmark har beskatningsretten til indkomsten/overførslen efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten.

Dermed er undtagelsen i skatteforvaltningslovens § 5, stk. 2. opfyldt, hvorefter sagen skal afgøres ved Landsskatteretten:

Stk. 2. En klage omfattet af stk. 1 skal dog afgøres af Landsskatteretten, hvis skatteankeforvaltningen visiterer sagen til Landsskatteretten efter § 35 b, stk. 4, jf. stk. 1, 2. eller 3. pkt. En klage omfattet af stk. 1, nr. 2-4, afgøres dog ikke af skatteankenævnene, hvis klagen helt eller delvis vedrører en afgørelse truffet efter kursgevinstloven eller aktieavancebeskatningsloven eller en afgørelse om pligt til at svare skat til staten efter både dansk ret og overenskomster til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse, for så vidt angår indkomst- og formueskatter, og omfang samt opgørelse af skat i forbindelse med de nævnte afgørelser om pligt til at svare skat.

Det materielle forhold

Kvalifikation af overførslen

Overførslen er ikke skattepligtig indkomst for vores klient omfattet af statsskattelovens § 4, litra c), men derimod en kompensation for opgivelse af privat lejemål omfattet af statsskattelovens § 5, stk. 1 litra al, jf. vores tidligere skrivelser.

Vi henviser særligt til opsigelsesaftale af 8. juni 2017, som vi har fremsendt som bilag til vores skrivelse til Skatteankestyrelsen af 12. juli 2022.

En sådan overførsel er slet ikke omfattet af dobbeltbeskatningsoverenskomsten, idet den ikke er skattepligtig i Danmark, og dermed er der ingen dansk skat som nævnt i dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 2.

Bevismidler

Vi fremsender med denne skrivelse en række bilag, herunder de billeder, der blev aftalt på mødet.

•	Alle bilagene dokumenterer, at lejligheden [adresse3], 2. tv. stod helt tom fra medio april/ primo maj 2017.

[virksomhed14] udtræder af lejemål vedrørende [adresse3], 2. tv. pr. 1. maj 2017.

Pr. denne dato skulle vores klient indtræde, jf. sin velerhvervede lejerettighed.

I stedet bliver også vores klients lejekontrakt ophævet, hvilket afstedkommer den udbetalte skattefri kompensation fra udlejer til vores klient for opgivelse af privat lejemål. En ren formuedisposition og ingen indkomst, jf. Statsskattelovens § 5.

Samlet set er forholdet nu helt belyst fra vores klients side:

Bilag 1. Et betydeligt antal fotos i god kvalitet af ejendommen, der dokumenterer, at lejligheden står tom og forladt.

•	Bemærk datering 27. april 2017.

Bilag 2. Formel dokumentation for at [person13]s fremlejemål på [adresse3], opsiges 9. januar 2017 med fraflytning 15. august 2017.

•	Opsigelse af 9. januar 2017
•	Slutopgørelse vedrørende lejemålet af 24. maj 2017
•	Faktura af 5. maj 2017

Bilag 3. Dokumentation for at [adresse3], 2. tv. gøres klar til returnering (ophør af lejemål) af

[virksomhed14].

•	Intern mail af 20. marts 2017 - [adresse3], 2. tv. gøres klar til returnering (ophør af lejemål) af [virksomhed14].
•	Intern mail af 30. marts 2017 - [person13] flytter fra [adresse3], 2. tv. til [adresse3], 1. th. mellem 1. og 15. april, og [virksomhed14] tilbageleverer [adresse3], 2. tv. pr. 1. maj 2017.

Bilag 4. Redegørelse for forløbet udarbejdet af CEO for [virksomhed14], [person14].

•	Han oplyser, at [virksomhed14] er professionel udlejer af servicerede lejligheder, og at de derefter fremlejer til lejerne. (Frem)lejerne skal derfor opsiges, inden [virksomhed14] kan levere lejligheden tilbage til udlejer.
•	Han bekræfter ovenstående forløb.
•	Han bekræfter videre, at der ingen lejere eller beboere var i lejligheden [adresse3], 2. tv. fra og med 1. maj 2017.

Det er dokumenteret - særligt ved billedsamlingen og ved redegørelsen fra CEO for [virksomhed14], at lejligheden [adresse3], 2. tv. står tom fra medio april/ primo maj 2017.

Den formelle registrering i Folkeregisteret af to personer er derfor fejlbehæftet- og kan ikke tillægges nogen skadesvirkning for vores klient.

(...)”

Klagerens repræsentant har den 18. november 2022 sendt supplerende bemærkninger, hvoraf følgende fremgår:

”(...)

Sagens faktiske forhold

Skattestyrelsens udtalelser ændrer sig helt fra det underliggende og det påklagede, og viser, at kvalifikationen og begrundelsen i den påklagede afgørelse, jf. forvaltningslovens § 24 ganske enkelt er helt forkert.

Udtalelsen bestyrker vores formalitetspåstand i sagen om ugyldighed. Afgørelsen kan ikke stå ved magt med den givne sagsoplysning og begrundelse.

Indholdsmæssigt og faktuelt skal vi fremhæve:

•	Vores klient skulle personligt bebo lejligheden og bruge den som studiebolig i forbindelse med opstart på [...] studie. Dette er også et klart faktum, som er oplyst 1. instansen/Skattestyrelsen.

•	Vores klient får lejekontrakten forlænget til 31. december 2022, så det kunne passe med 5-årigt studie.

•

Vores klient ønskede at fremleje værelser til sine 4 kammerater, jf. et ønsket om at samle gode venner under samme tag. Der blev også udarbejdet kontrakter på fremlejeforholdene, som blev accepteret af de pågældende fremlejetagere. Vi henviser til vores skrivelse til Skatteankestyrelsen af 12.07.2022.

•	Der er intet erhvervsmæssigt over dette forhold.

•	Der er tale om privat beboelsesforhold og et privat ønske om beboelse.

•	Fremleje af værelser i fælles lejlighed er ikke erhvervsmæssig anvendelse, det ligger også helt fast i den skatteretlige terminologi.

•	[virksomhed14] A/S anvendte lejligheden som et led i deres erhvervsmæssige drift med fremleje af lejligheder, inkl. en servicepakke.

•	Vores klient har ingen relation til [virksomhed14] A/S, og vores klient skulle dog klart og bevisligt og privat bebo lejligheden med venner, som alle skulle studere i [by3].

•	Lejligheden er registreret som beboelseslejemål og skal anvendes til beboelse.

•	Det er den reelle og påtænkte private anvendelse, der skal være styrende for den skatteretlige

subsumption. Dette er dokumenteret ved klageskriveisen, beviserne/dokumenterne i sagen, samt de øvrige skrivelser.

•	Hverken vores klient eller hans far er tilknyttet den store amerikanske kapitalfond "[fond1]". Inddragelse af disse forhold er udtryk for en subjektiv fordrejning. Ligeledes har [person3] intet at gøre med vores klient, idet han var direktør for [fond1]s aktiviteter i Danmark.

- Disse oplysninger, som Skattestyrelsen har inddraget som baggrund for et bevisskøn om "udbetaling af honorar fra Luxembourg", er faktumforvanskning og et subjektivt bevisskøn, som ikke har nogen hjemmel bag sig. Det har ganske enkelt ingen baggrund i sagens faktiske forhold.

- Vores klients private bolig/bopælsplaner, jf. den erhvervede lejemålsret til beboelseslejemål – blev desværre umuliggjort, og der blev udbetalt erstatning fra ejer/udlejer "[fond1]", da vores klient måtte afstå den private lejemålsrettighed.

Skattestyrelsens sagsnotat og e-mail

Vores klient oplyser 3. juni 2022 Skattestyrelsen om, at han grundet arbejde med hans kandidatafhandling ikke fik svaret på Skattestyrelse ns skrivelser, førend Skattestyrelsen havde truffet afgørelse d. 1. juni 2022.

Hans henvendelse og meddelelsen om de faktiske forhold bevirker, at Skattestyrelsen, jf. fremsendte sagsnotat ville genoverveje sagen som følger:

•	7. juni 2022 anerkender Skattestyrelsen, at erstatning for tab ved opgivelse af privatlejemål er skattefritaget.

- Det fremgår direkte i sagsnotaterne i sagen. Det virker besynderligt, at Skattestyrelsen nu i udtalelsen tager afstand fra, at Styrelsen måtte have udtalt dette.

-[virksomhed18] skal fremhæve, at objektivitetsprincippet gælder for forvaltningen.

•	8. juni 2022 anfører Skattestyrelsen, at man grundet oplysningerne om vores klients indkomstgrundlag kan beregne, at han ikke vil være i stand til at betale den skønnede husleje på 28.000 DKK. Af denne grund vil man ikke genoptage og ændre afgørelsen af 1. juni 2022.

- Idet vores klient netop ville fremleje 4 værelser til sine venner, kan Skattestyrelsens begrundelse for at fastholde afgørelsen ikke opretholdes.

-- Det er 5 unge mennesker, og lejligheden var ideel til studiebolig, jf. også dens beliggenhed og kravet om anvendelse til privat boligbenyttelse.

- Tilmed burde Skattestyrelsen have undersøgt vores klients formueforhold, idet han i meget høj grad har mulighed for optagelse af lån m.v. Vores klient er velhavende set på formueopgørelsen, og han har mulighed for at skaffe sig tilmed megen likviditet.

•

Skattestyrelsen skriver i e-mail af 13. juni 2022 til vores klients daværende repræsentant, at Styrelsen den 3. juni 2022 har oplyst klager, at Skattestyrelsen kunne indstille overfor Skatteankestyrelsen at genoptage sagen, hvis Skattestyrelsen var enig i indsigelserne. Det viser, at Skattestyrelsen godt var klar over, at sagen ikke var tilstrækkeligt oplyst. Skattestyrelsen signalerer direkte, utvetydigt og dokumenterbart en vilje til at genoptage den foretagne skatteansættelse, hvis dette måtte ønskes.

Nu viser Skattestyrelsens skrivelse af 9. november 2022, at Skattestyrelsen i stedet ønsker at fastholde en beskatning, der nu skifter fra en "udenlandsk honorar-situation" i form af en udenlandsk B-indkomst for udførelse af arbejde til en skatteansættelse, der måtte bygge på en erhvervsindkomst, dvs. et dansk vederlag på en erhvervsmæssig udlejning, og dette helt uagtet at vores klient aldrig har været personligt erhvervsdrivende og aldrig udlejet lejligheden erhvervsmæssigt.

En råderet over privat beboelse og privat lejemål kan på ingen måde være erhvervsmæssig indkomst og heller ikke være et erhvervsmæssigt sigte. Tilmed kan erstatning for opgivelse af sådan råderet heller ikke være erhvervsmæssig virksomhedsindkomst.

Erhvervslejekontrakt

Skattestyrelsen fokuserer på, at vores klient ved sin indtræden i bolig-lejekontrakten indtræder i en erhvervslejekontrakt.

Der er ikke tale om "subrogation i erhvervskontrakter", der er tale om overtagelse af lejemål til beboelse, og med et helt almindeligt og privat formål, nemlig egen-beboelse.

Det væsentlige i forhold til den skattemæssige kvalifikation af erstatningen er imidlertid vores klients anvendelse af det lejede.

Lejligheden er registreret som beboelseslejemål og skal anvendes til privat beboelse, og der er ikke tale om erhvervslokaler. Forholdet er omfattet af lejeloven og ikke erhvervslejeloven.

Erstatninger for private formuetab er skattefrit, jf. statsskattelovens §§ 4-5 i deres indbyrdes sammenhæng. I nærværende sag træder erstatningen ikke i stedet for en indkomst. Erstatning for private formuetab – herunder opgivelse af en leje ret - er skattefri, som Skattestyrelsen netop også korrekt anfører i sit notat, dog uden at anvende kvalifikationen i afgørelsen over for vores klient.

I og med at vores klient netop ikke fortsætter tidligere lejers {[virksomhed13] A/S) erhvervsmæssige aktivitet - og ej heller opstarter erhvervsmæssig aktivitet ved at blive lejer i henhold til lejemålet, så er erstatningen for ophævelse af lejekontrakten før tid skattejuridisk at betragte som erstatning for tab i forbindelse med opgivelse af privat lejemål, og dermed skattefrit. Vores klient har intet med [virksomhed13] A/S at gøre.

Ifølge praksis anses kontrakter vedrørende private beboelseslejemål at falde uden for bestemmelsen, da godtgørelse for opgivelse eller afståelse af private lejemål er skattefri.

TfS 1986.136 LSR

En person, som havde disposition over en lejlighed i et kloster, indgik en aftale om, at hun skulle fraflytte lejligheden, hvorefter hun skulle have udbetalt en pristalsreguleret ydelse på 4.000 kr., tilbagebetalt indskud på 10.000 kr. samt yderligere 10.000 kr. til dækning af flytteomkostninger. Landsskatteretten fandt, at det udbetalte beløb måtte anses for en skattefri kompensation for opgivelse af privat lejemål.

Ej hjemmel til dobbeltbeskatning Skattestyrelsen indrømmer dog også i sin udtalelse, at man er gået ud over hjemmelsgrænsen i grundlovens § 43, da man også er kommet til at "gen beskatte" det af vores klient indbetalte privat depositum, hvilket bare underbygger, at sagsoplysningen og den påklagede afgørelse ikke kan stå ved magt, men i sin helhed skal annulleres. Det private depositum underbygger jo også, at der er tale om privat lejemål, jf. lejelovens helt almindelige regler.

(...)”

Klagerens repræsentant har den 3. januar 2023 sendt bemærkninger til sagsfremstillingen af den 13. december 2022, hvoraf følgende fremgår:

”Vi har modtaget Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse.

Vi noterer os, at man på den ene side synes, at 1. instansen ikke har begået nogen sagsbehandlingsfejl og på samme tid indrømmer, at der er sket fejlagtig dobbeltbeskatning af depositum, som er tilbagebetalt vores klient fra udlejer, jf. således beskatningen af tilbagebetaling af depositum på 44.308 kr.

Det er imidlertid ikke blot de 44.308 DKK, som er omfattet af statsskattelovens § 5 om "skattefri formue" og altså ikke er skattepligtig indkomst, det gælder tillige erstatningen for tab af privat lejemålsrettighed.

De resterende 866.250 kr., som er erstatning for tab i forbindelse med opgivelse af privat beboelseslejemål, er dermed også skattefrit, jf. statsskattelovens § 5.

Vi fastholder vores begæring om retsmøde ved Landsskatteretsbehandlingen, jf. skatteforvaltningslovens § 44, stk. 1.

Beviser i sagen

[virksomhed18] skal fremhæve følgende bevisligheder i sagen:

•	Vores klient har ingen relation til [virksomhed13] A/S, [virksomhed1] eller andre selskaber i [fond1]koncernen.

- Dette er nu anerkendt i sagen.

- Der er tale om 100 % uafhængige parter.

•	[adresse3], 2. tv., [by3] (Lejligheden) er registreret som beboelseslejemål og skal anvendes til beboelse.

- Dette er et ubestrideligt faktum, jf. reguleringen af denne faste ejendom, lejeloven samt boligreguleringsloven.

•	Vores klient har aldrig drevet selvstændig erhvervsvirksomhed. Han har kun haft lønmodtagerjobs, ligesom han har varetaget sine fuldtidsstudier ved universitetet/[...].

•	Vores klient har erhvervet denne private lejemålsrettighed, jf. lejeaftalen. Det rummer civilretligt en helt almindelig status som lejer - omkring en privat lejemålsrettighed.

•	Vores klient skulle derfor de jure og de facto bebo lejligheden privat i forbindelse med hans studier på [...] og i øvrigt kollektivt sammen med hans 4 kammerater ud fra et ønske om at samle nogle gode venner under samme tag.

•	[virksomhed13] A/S, som tidligere havde rådighed over lejemålet, har ingen betydning for vores klients civilretlige eller skatteretlige bedømmelse.

•

Vores klient indtræder ikke i nogen "særlig beskatningssituation" ved at få overdraget lejekontrakten med den private lejemålsrettighed. Der er heller ikke kontraktuelt tale om nogen "subrogation", idet vores klient er en privat lejer til privat benyttelse af lejligheden. Det styres helt af lejelovgivningen.

- For afsmitningsforhold - da kan der aldrig blive tale om "smitte" eller "afsmitning" fra et retssubjekt til et andet, jf. også Professor Jane Bolander i TfS 1997.88 og TfD 2002.1096, samt Højesteretsdommer Trolles kommentar i UfR 1966 B, side 267, hvor det også konkluderes meget direkte, jf. Lærebog om Indkomstskat 2021 side 593:

"Det er imidlertid klart, at det ene retssubjekts aktivitet ikke uden videre kan lægges til rund for bedømmelse af det andet retssubjekt."

-- Og videre i Jane Bolander i TfS 1997.88, hvor der tales om "smittebærende aktiv", jf. således;

"Det må kræves, at der foreligger et interessefælleskab mellem en overdrager og en erhverver. (udhævning) ... Endvidere er det min opfattelse, at det bør være et krav, at der foreligger identitet eller stort set identitet mellem de fysiske personer hos overdrageren og de fysiske personer hos erhververen. "

•	I nærværende sagsforhold, er der tale om helt selvstændig civilretlig kvalifikation for vores klient, hvor han/[person5] bliver lejer af lejemålet. Vores klient skulle ikke drive erhvervsmæssig virksomhed ved udlejning.

- Dette er i øvrigt også anerkendt af Skatteankestyrelsen, jf. SANST sagsfremstillingen side 27.

- Fremleje af værelser rummer også en fælles privat anvendelse som rummes af lejelovgivningen, og det indebærer heller ikke grundlag for "smittelignende beskatning" af vores klient.

•	Der er fremlagt kontrakter mellem vores klient og de 4 venner enkeltvist, jf. kontrakterne og kommunikation med disse. Dette er ikke tilbagevist af Skatteankestyrelsen.

•	Det for vores klient værende private lejemål forlænges til 31. december 2022, så det passede med vores klients 5-årige [...] studie.

•	Det forhold, at vores klient aldrig nåede at flytte ind i lejligheden med hans venner, skyldtes, at lejemålet blev opsagt af udlejer mod erstatning. Det ændrer intet ved lejemålets private karakter, og at enhver skatteretlig kvalifikation skal ske efter statsskattelovens § 5 og ikke § 4 (formue versus indkomst).
•	Vores klient modtager som privat lejemålstager (lejerets-indehaver) betaling fra udlejer grundet opsigelsen på 866.250 kr. som erstatning for tab af beboelseslejemål.

- Dette er også en i sagen anerkendt civilretlig kvalifikation af forholdet, og det kan ikke tillægges nogen anden skatteretlig betydning.

•	Vores klient ville have være omfattet af lejelovens og boligreguleringslovens regler og ikke erhvervslejelovens regler.

•	Hverken vores klient eller hans far har haft nogen indflydelse på [fond1]s dispositioner. [fond1] er ejer af ejendommen.

•	[fond1] er en meget stor US-baseret kapitalfond.

- Vi henviser til beskrivelser om [fond1] såvel på internettet - som i Skattestyre Isens egne bilag og undersøgelser om ejeren.

[virksomhed18] kan fremhæve herved:

- Der er ingen identitet mellem udlejer/ejer og vores klient som lejer.

- Der er heller intet interessefællesskab mellem udlejer og lejer.

- Der er heller ingen parallelle interesser mellem udlejer og lejer.

- Der er ingen kobling til, at vores klient ved erhvervelsen af lejligheden kunne eller burde kunne forudse, at han ville blive opsagt af [fond1].

Skattejuridiske bemærkninger

Realia

Den påtænkte faktiske anvendelse

Vores klients påtænkte faktiske anvendelse af lejligheden var ikke erhvervsmæssig udlejning, men i stedet privat beboelse for vores klient samt fremleje af den fælles lejlighed for hans 4 venner.

Et bofællesskab med 4 venner kan aldrig være erhvervsmæssig udlejning.

Den skatteretlige subsumption kan ikke afvige fra det faktiske civilretllige forhold, og privat beboelse kan ikke blive om kvalificeret til erhvervsmæssig aktivitet.

Når der herefter udbetales erstatning for opsigelse af lejemålet, kan der i sagens natur ikke blive tale om erstatning for tab af erhvervsindtægt, idet der ikke har været nogen erhvervsindtægt, der kunne tabes og erstattes.

Der er intet grundlag for "omkvalifikation", da beviset er accepteret, dvs. der er tale om erstatning for opsigelse af lejemål.

Ingen indtrædelse eller subrogation i [virksomhed13] A/S erhvervsaktiviteter

Vores klient er ikke indtrådt i [virksomhed13] A/S' erhvervsaktiviteter med udlejningsaktivitet. Vores klient fortsatte ikke [virksomhed13] A/S' udlejningsaktiviteter på nogen måde.

Vores klients private anvendelse med bofællesskab med 4 andre venner har ingen forbindelse og tåler ingen sammenligning med [virksomhed13] A/S' erhvervsmæssige udlejningsvirksomhed. Det er vidt forskellige identiteter, og der er ikke tale om afsmitningsforhold, jf. oven for.

Det formelle kontraktgrundlag kan aldrig ændre den skatteretlige kvalifikation til at være erhvervsmæssig, når den faktiske aktivitet ikke er erhvervsmæssig.

Talmæssigt giver Skatteankestyrelsens indstilling heller ingen mening

Skatteankestyrelsen indstiller, jf. side 29, følgende:

"Efter en samlet konkret vurdering finder Landsskatteretten derfor, at det udbetalte beløb på 866.250 kr., skal anses som kompensation for indtægtstab, som klageren ville have opnået ved at fremudleje lejemålet [adresse3], 2. tv, [by3], hvorfor beløbet er skattepligtigt i henhold til statsskattelovens § 4.”

Skatteankestyrelsen har imidlertid ikke nærmere angivet, hvad det er for et indtægtstab, som vores klient skulle gå glip af.

Dette er en alvorlig mangel i Skatteankestyrelsens indstilling, idet begrundelsen her savner substans og indhold, jf. forvaltningslovens § 24.

Hvis vores klient og udlejer virkelig mente, at der var tale om erhvervsmæssig udlejning, og at vores klient ved opsigelsen skulle modtage erstatning for tab af indtægt, så kunne kompensationen aldrig andrage så stort et beløb, al den stund at vores klient ingen netto-indtægt havde ved de indgåede fremlejeaftaler. Det skal i øvrigt erindres, at lejeaftalen var en 5-årig periode, svarende til vores klients behov for bolig under sit 5 årige studieforløb.

Der er således tale om ren erstatning for uberettiget opsigelse/ophævelse af lejemålsrettighed, og dette udmålt af [fond1] efter de principper, som de følger i andre situationer under den danske lejelov m.v.

1. instansens sagsnotat

Skattestyrelsen har i eget tilvirket sagsnotat på sagen anerkendt, at erstatning for tab i forbindelse med opgivelse af privat lejemål ville være skattefrit.

Skattestyrelsen holdt endda i det interne notat muligheden for at statuere erstatning for lejemålstab åben for afgørelsen i sagen for vores klient.

Skattestyrelsen oplyste endvidere efter afgørelsen blev truffet vores klient via mail 13. juni 2022, at man var åben for at genoptage, hvis der var tale om erstatning for lejemålstab.

Genoptagelsestilsagnet var også bundet i det forhold, at afgørelsen var baseret på, at vores klient ikke ville være i stand til at betale den skønnede husleje.

Skattestyrelsen var dog ikke klar over, at vores klient ville bebo lejligheden sammen med 4 venner i et kollektiv, hvorfor der i sagens natur ville være 5 til at betale huslejen i fællesskab, og Skattestyrelsen havde heller ikke analyseret, at vores klient er særdeles formuende, jf. sine aktiebesiddelser i unoterede selskaber.

Opsummering

Skatteankestyrelsen indstiller til en afgørelse i sagen, som bliver en skattemæssig frihåndstegning, og som er baseret på rendyrket "facadelegitimation".

•

Man vender det blinde øje til sagens faktiske forhold, anvendelse til bolig for vores klient og hans 4 venner, og statuerer løsrevet fra de faktiske forhold, at det udbetalte beløb på 866.250 kr. er erstatning for indtægtstab ved erhvervslejemål, selvom der aldrig har været nogen erhvervsmæssig udlejning for vores klient.

•

Man glemmer, at der ikke er noget interessefælleskab mellem vores klient og ejer/udlejer [fond1], og hertil skal bemærkes, at netop 1. instansen definerede, at der måtte være et "honorar eller ansættelseslignende forhold" mellem vores klient og [fond1]s koncernselskab i Luxembourg (honorarbeskatningen som B-indkomst fra udland), og her kan Skatteankestyrelsen godt se, at dette forhold IKKE foreligger, hvorfor beskatningen nu ifølge ankestyrelsen skal iklædes andre begrundelser.

•	Man undlader at forholde sig til den talmæssige virkelighed og konsekvens af at kalde overførslen af de 866.250 kr. for erstatning for indtægtstab.

•

Der ville slet ikke være økonomi i en værelsesudlejning koblet med vores klients samtidige beboelse over de 5 år med de angivne forudsætninger om lejebetaling og fremlejeindkomster, og derfor er det heller ikke korrekt, at betalingen for opgivelse af lejemålsrettighed skulle være "de tilbagediskonterede indtægter" over en 5-årig lejeperiode. Der er ene og alene tale om betaling for uberettiget ophør af privat lejemålsrettighed, og det er ganske enkelt ikke skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens principper og korrekte forståelse efter §§ 4-5 i deres indbyrdes sammenhæng.

Formalia

Ad forældelse

Skatteankestyrelsen anfører korrekt, at når Skattestyrelsen ændrer vores klients skatteansættelse for 2017 ved afgørelse af 1. juni 2022, så er det et krav, at vores klient har handlet mindst groft uagtsomt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, idet fristen for ordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 26 var sprunget.

Det forhold, at Skattestyrelsen ikke er enig i vores klients selvangivelsesdispositioner, kan ikke i sig selv bevirke, at disse selvangivelsesdispositioner skal karakteriseres som mindst groft uagtsomme.

Skatteforvaltningslovens sondring mellem fri adgang til at genoptage indenfor fristen i § 26 og til at genoptage (ekstraordinært) efter de specifikke situationer oplistet i § 27, medfører, at Skattestyrelsen ved ekstraordinære genoptagelser må løfte sin bevisbyrde efter den relevante bestemmelse i § 27.

Konkret i relation til ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, må Skattestyrelsen løfte bevisbyrden for, at vores klient har handlet mindst groft uagtsomt.

Dette gælder særligt af to årsager:

Dels at Skatteankestyrelsen indrømmer, at der jo rent faktisk er tale om "formueforhold" omfattet af statsskattelovens § 5, jf. præmissen om delvis medhold, hvor Skatteankestyrelsen indrømmer, at der er sket fejlagtig dobbeltbeskatning af depositum, som er tilbagebetalt vores klient fra udlejer, jf. således beskatningen af tilbagebetaling af depositum på 44.308 kr.

Når der således ligger meget væsentlige fejl i subsumptionen fra Skattestyrelsens side, hvordan kan det så på nogen måde tilregnes vores klient, at der skulle foreligge en uagtsomhed, som kan kvalificeres som "grov".

Dels at man skifter fra, at 1. instansen siger "indkomstskattepligtigt udenlandsk honorar", til at klageorganet siger partielt medhold til vores klient, men i øvrigt er det resterende beløb udtryk for en erstatning for indtægtstab.

De tilbageværende sondringer i klagesagen er forhold om statsskattelovens §§ 4-5, og man kan på ingen måde bebrejde vores klient for sin selvangivelsesdispositioner.

Skatteankestyrelsens præmissæt ad "formalia" fremstår i en grad af "skabelon" fra andre sager, idet der ikke sker nogen individuel vurdering af nærværende sagsforhold og fakta.

Man henviser blot til, at vores klient ikke har selvangivet erstatning for tab af erhvervsindtægt, og at det er mindst groft uagtsomt, at han ikke har gjort det, men samtidig skifter man helt og holdent begrundelse set i forhold til 1. instansen - og indstiller i øvrigt delvis medhold.

Tilregneisen for "mindst grov uagtsomhed" er ikke løftet af skattemyndighederne i denne sag, og da slet ikke når man skifter begrundelse som sket.

Vores klient har ingen unddragelseshensigt haft, og han har heller ikke handlet afvigende fra nogen almindelig standard eller almindelige forventelig handlemåde, idet det civilretlige faktum er "erstatning for tab af lejemålsrettighed", og at rette kvalifikation af dette er skattefrihed efter statsskattelovens§ 5.

Vi henviser endvidere til de præmis-sondringer og begrundelser som også anvendes af netop Landsskatteretten i en række sager, jf. søgning på Karnov på ordet "erstatninger", som følger:

"Hvis erstatningen dækker et ikke-fradragsberettiget formuetab eller tab af indkomstgrund/aget som efter princippet i statsskattelovens § 5 a er indkomstopgøre/sen uvedkommende, er erstatningsbeløbet tilsvarende skattefrit".

Denne kvalifikation følger også af klar og fast administrativ praksis for kompensation for opgivelse af privat lejemål, jf. således:

TfS 1986.136 LSR

En person, som havde disposition over en lejlighed i et kloster, indgik en aftale om, at hun skulle fraflytte lejligheden, hvorefter hun skulle have udbetalt en pristalsreguleret ydelse på 4.000 kr., tilbagebetalt indskud på 10.000 kr. samt yderligere 10.000 kr. til dækning afflytteomkostninger. Landsskatteretten fandt, at det udbetalte beløb måtte anses for en skattefri kompensation for opgivelse af privat lejemål.

Hvordan skulle vores klient kunne selvangive beløbet på 866.250 kr. som tab af erhvervsindtægt, når han ikke drev erhverv, og når han skulle bebo lejligheden privat sammen med hans 4 venner, jf. også ovennævnte lovgrundlag og skattepraksis? Skattestyrelsen og nu også Skatteankestyrelsen mangler helt at begrunde og konkretisere, hvori præcist det groft uagtsomme består. Tilregneisen er forkert, og derfor er der eo ipso også tale om forældelse, jf. skatteforvaltningslovens § 26. Der er ingen forhold omfattet af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1., nr. 5.

Vi skal fremhæve de forhold, som taler i vores klients favør, som følger:

•	at vores klient ikke drev erhvervsmæssig aktivitet med udlejning,
•	at vores klient aldrig vil kunne "tilregnes" - at skattemyndighederne vil beskatte en gang beskattede midler en gang til (depositum), og hvor 1. instansen havde kvalificeret alt som "honorar fra udlandet".
•	at vores klient aldrig har haft noget honorar fra udlandet
•	at vores klient aldrig har været selvstændig erhvervsdrivende.
•	at vores klient aldrig har haft nogen erhvervsmæssig indtægt- og derfor i sagens natur ikke kunne modtage nogen erstatning for tab af skattepligtig erhvervsindtægt.
•	at vores klient aldrig vil kunne "lastes" for andre subjekters skattemæssige status, da den skatteretlige "smitte-praksis" jo heller ikke går fra subjekt til subjekt, når der er tale om helt uafhængige personer uden for noget interessefælleskab.
•	at vores klient skulle anvende lejligheden til hans private beboelse sammen med 4 venner/værelsesfremleje-tagere.
•	at netop denne private benyttelsesmulighed blev annulleret af tredjepart ([fond1]) ved lejemålets ophævelse mod betaling af erstatning for tab af privat lejemål til vores klient. Dette er uden for vores klients indflydelse udover, at han som privat lejemålsrettighedshaver skulle modtage kompensationen.

Vi må også ad de "fristmæssige anbringender" erindre om, at Skattestyrelsen i sit sagsnotat netop konstaterer, at beløbet kan være erstatning for opgivelse af privat beboelseslejemål, og i så fald vil det være skattefrit.

Når Skattestyrelsen selv kan være i tvivl i denne konkrete sag, så kan det aldrig være udslag af grov uagtsomhed, at vores klient disponerer hans selvangivelse for 2017, som han gjorde.

Derfor fastholdes påstand om ugyldig hed grundet fristoverskridelse.

Skattestyrelsen ved afgørelse af 1. juni 2022 er udenfor sin tidsmæssige-/fristmæssige kompetence, idet vores klient ikke har handlet mindst groft uagtsomt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Ad sagsoplysning og begrundelsesmangel

Skatteankestyrelsen henviser til, at Skattestyrelsen ikke havde alle oplysninger på tidspunktet for afgørelsen.

Skatteankestyrelsen forholder sig imidlertid ikke til, om det så er berettiget, at Skattestyrelsen skrider til den hårdest mulige beskatning af vores klient.

Skattestyrelsen har ikke haft det rette grundlag for at statuere beskatning, som det er sket. Derfor må påstanden om ugyldighed grundet manglende sagsoplysning og begrundelsesmangel opretholdes, og få ugyldighedsvirkning.

Skatteankestyrelsen har på tidspunktet for indstillingen sagen fuldt ud oplyst, og der er reelt ingen nye oplysninger, som ikke var kendt af 1. instansen.

Alligevel indstiller Skatteankestyrelsen, at 1. instansens afgørelse delvist skal fastholdes, og dette til trods for helt klare kvalifkationsfejl og dobbeltbeskatning.

Det er faktisk ubestridt i sagen, at 1. instansen ikke har truffet en lovlig eller korrekt afgørelse, jf.

Skatteankestyrelsens indstilling, side 26:

"Skattestyre/sen har herefter truffet afgørelse på baggrund af de oplysninger, som forelå på afgørelsestidspunktet."

Skatteankestyrelsens indstilling lider af de samme begrundelsesmæssige og sagsoplysningsmæssige problemer som Skattestyrelsens afgørelse.

Skatteankestyrelsen lægger alene vægt på det formelle forhold omkring indtræden i en erhvervslejekontrakt, uden i øvrigt at tage hensyn til de faktisk forhold for vores klient.

Dermed afskærer Skatteankestyrelsen inddragelse af de saglige, lovlige og vigtigste faktiske oplysninger i sagen, jf. gennemgangen ovenfor.

Dette resulterer endnu engang i en forkert retsanvendelse og forkert skatteretlig subsumption.

(...)”

Klagerens repræsentant har den 20. januar 2023 sendt bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse af 16. januar 2023, hvoraf følgende fremgår:

” På vegne af vores klient, [person5], CPR: [...], skal vi hermed give vores bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse.

•	Vi har i skrivelse af 3. januar 2023 givet bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse. Vi henviser dertil, og bemærker, at Skatteankestyrelsen tilsyneladende ikke har indarbejdet vores bemærkninger af 3. januar 2023 i forslaget, der fremsendes til Skattestyrelsen i uændret form.

•	Vi fastholder i det hele vores tidligere indlæg, herunder samtlige påstande og anbringender. Vi er kommet så langt, at Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsen indrømmer, at der er begået væsentlige fejl, ved at man bare bevidstløst dobbeltbeskatter tilbagebetaling af et depositum.

•	Det er jo klart, at et "leje-depositum" aldrig kan være en skattepligtig indtægt, men i stedet vedblivende har været en del af vores klients formue.

Vi er naturligvis ikke enige i, at vores klient skal beskattes af erstatning for tab i forbindelse med opgivelse af privat beboelseslejemål, stort 866.250 kr.

Den beskatning kan slet ikke opretholdes, når der nu samtidig er givet indstilling om medhold i leje-depositum delen, da man jo herved erkender, at der ikke er tale om "honorar" - men om privat lejeforhold omfattet af lejelovens almindelige regler, herunder med lejelovens bestemmelser.

Lejeloven for private beboelseslejemål har følgende regel i lovens § 34:

§ 34. Udlejer kan i lejeforhold om beboelseslejligheder og enkeltværelser til beboelse ved lejemålets indgåelse som depositum kræve et beløb svarende til indtil 3 måneders leje. Beløbet henstår til sikkerhed for lejerens forpligtelser ved fraflytning. 1 fremlejeforhold kan lejeren ved lejeaftalens indgåelse såvel som i lejeperioden i stedet for depositum vælge at stille sikkerhed i form af bankgaranti eller indestående på særskilt deponeringskonto. Udlejer kan ved lejemålets indgåelse desuden kræve lejen forudbetalt for et tidsrum op til 3 måneder. Ved forudbetalt leje forstås i denne forbindelse det beløb, der umiddelbart inden de aftalte betalingsterminer henstår som indbetalt hos udlejeren. Er lejeaftalen opsagt eller ophævet, kan lejeren modregne det beløb, der er forudbetalt efter 5. pkt., i den sidste del af lejeperioden. Depositum er pligtig pengeydelse i lejeforholdet, jf. § 93, stk. 1, litra a. Hvis lejeren har valgt i stedet for depositum at stille sikkerhed i form af bankgaranti eller indestående på deponeringskonto, finder reglerne for pligtig pengeydelse tilsvarende anvendelse, jf. § 93, stk. 1, litra a.

Stk. 2. Huslejenævnet kan tillade, at stk. 1 fraviges, såfremt der stilles behørig sikkerhed for lejerens tilbagebetalingskrav, jf.§ 7, stk. 1, 2. pkt.

Stk. 3. Gennemføres lejeforhøjelse, kan depositum og forudbetalt leje kræves reguleret. Reguleringen kan for de nævnte beløb opkræves med lige store månedlige beløb over samme antal måneder, som det pågældende beløb svarede til i forhold til lejen ved lejemålets indgåelse. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvis lejeren har valgt i stedet for depositum at stille sikkerhed i form af bankgaranti eller indestående på deponeringskonto.

Stk. 4. Regulering af depositum og forudbetalt leje efter stk. 3 er pligtig pengeydelse i lejeforholdet, jf.§ 93, stk. 1, litra a.

Har lejeren valgt i stedet for depositum at stille sikkerhed i form af bankgaranti eller indestående på deponeringskonto, finder reglerne for pligtig pengeydelse tilsvarende anvendelse, jf. § 93, stk. 1, litra a.

Der foreligger således hverken et erhvervsforhold eller et honorarforhold for vores klient, og tilbage er ene og alene, hvilket også afspejles af forholdets natur, civilretten og dermed kontraktgrundlaget, en foreliggende erstatning for mistet/ophævet privat beboelses-lejerettighed.

Der kan ikke træffes afgørelse om ingen beskatning af "tilbagebetalt privat betalt depositum fra privat beboelseslejemål" og så samtidig en opretholdelse af beskatning af " erstatning for kompensation for tab af samme private beboelses lejemål".

Civilretligt er begge direkte udspring af lejelovens regler og de obligationsretlige regler for erstatning ved opgivelse af det private beboelseslejemål.

Yderligere om det subjektive - kommentarer til Skattestyrelsens udtalelse af 16. januar 2023

Skattestyrelsen oplyser, at man er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, herunder at vores klient ikke skal beskattes af tilbagebetaling af depositum på privat lejemål stor 44.308 kr.

Derudover forholder Skattestyrelsen sig slet ikke til beviset i sagen om, at der aldrig har været påtænkt nogen erhvervsmæssig udlejning, herunder at lejelovens regler om depositum m.v., jf. oven for, kun gælder for private beboelseslejemål.

Skattestyrelsen forholder sig heller ikke til vores klients subjektive forhold, og den i sagen helt manglende begrundelse for tilregnelse, hvorfor forholdet og adgangen til at foretage forhøjelse er forældet.

Vi skal herved bemærke:

•

Hvordan kan det tilskrives vores klient, at han skulle have handlet groft uagtsomt ved ikke at selvangive en overførsel, der er skattefri, idet overførslen er erstatning for tab i forbindelse med opgivelse af privat beboelseslejemål, der er omfattet af lejelovens almindelige regler for private beboelseslejemål?

•	Skattestyrelsen har i afgørelsen begrundet og subsumeret, at der samlet set var tale om udenlandsk honorar-overførsel, men indrømmer nu, at man fejlagtigt har beskattet en del af beløbet, idet dette er tilbagebetaling af depositum for privat beboelseslejemål.

Tillige har Skattestyrelsen i den påklagede afgørelse benævnt og begrundet overførslen som værende et udenlandsk honorar, men nu er man enig i, at det skal være erstatning for opgivelse af lejemål - dog som et slags erhvervslejemål.

Hvordan kan man så på samme tid statuere grov uagtsomhed for vores klient, når han blot udarbejder sin selvangivelse helt i overensstemmelse med det civilretlige faktum?

Det forhold, at Skattemyndighederne ikke er enige med vores klients selvangivelsesdispositioner, kan ikke i sig selv medføre, at han har handlet groft uagtsomt.

Der mangler helt en begrundelse for en tilregnelse, og dette medfører, at der foreligger fristmæssig forældelse, jf. skatteforvaltningslovens regler.

Det civilretlige faktum er, at vores klient måtte opgive sin private lejemålsrettighed vedrørende den bolig han privat skulle bebo sammen med nogle venner, og at han modtog en erstatning herfor. Tilmed fik han ved samme lejlighed sit indbetalte private depositum tilbagebetalt.

Når dette er faktum, så er skatteretten temmelig klar, hvilket også fremgik af 1. instansens sagsnotat.

Erstatning for et ikke-fradragsberettiget formuetab er skattefrit, jf. Statsskattelovens § 5a og jf. i øvrigt også Karnovs noter herom samt TfS1986.136.LSR.Depositums- og erstatningsbetaling udspringer af samme civilretlige kendsgerning, nemlig at det begge dele vedrører betalinger ad privat beboelseslejemål.

(...)”

Retsmøde

Klagerens repræsentant fastholdt påstanden om, at den påklagede afgørelse er ugyldig, at det modtagne beløb på 866.250 kr., ikke udgør skattepligtig indkomst for klageren i indkomståret 2017, samt at depositummet på 44.308,05 kr. er skattefrit, og gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg og det materiale, der blev udleveret på retsmøde. Der blev udleveret en materialesamling samt et nyt dokument af den 23. maj 2023 fra Skattestyrelsens straffesagsenhed. Skattestyrelsens straffesagsenhed har den 23. maj 2023 sigtet klageren for at have overtrådt skattekontrollovens § 83, jf. den tidligere skattekontrollovs § 16.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at Skattestyrelsens afgørelse af 1. juni 2022 er gyldig, og at beløbet på 866.250 kr. skal anses som erstatning for afståelse af erhvervslejemålet, hvorfor beløbet er skattepligtigt. Skattestyrelsen udtalte, at det er dokumenteret, at beløbet på 44.308 kr. vedrører tilbagebetaling af depositum, som er skattefrit, hvorfor forhøjelsen af klagers skattepligtige indkomst skal nedsættes med 44.308 kr. i indkomståret 2017.

Landsskatterettens afgørelse

Formalitet

Officialmaksimen og begrundelsesmangel

En afgørelse kan anses som ugyldig, hvis afgørelsen ikke er truffet i overensstemmelse med forvaltningsrettens regler samt retsprincipper og retsgrundsætninger, herunder officialprincippet (undersøgelsesprincippet).

Hvorvidt fejl i sagsbehandlingen kan føre til, at en afgørelse anses for ugyldig, beror på en konkret væsentlighedsvurdering, jf. Østre Landsretsdommen SKM2003.556.ØLR, hvor Landsretten fandt, at to sagsbehandlingsfejl vedrørende manglende høring og manglende indkaldelse til møde hverken hver for sig eller tilsammen var så væsentlige, at de skulle føre til, at forvaltningens afgørelse var ugyldig. Den trufne afgørelse var ubestridt materielt rigtig, og afgørelsen var grundlæggende baseret på de oplysninger, som allerede var meddelt skatteyderen i agterskrivelsen.

Det følger af officialprincippet, at en offentlig myndighed har pligt til at indhente alle relevante oplysninger i en sag, før der træffes afgørelse, således at det sikres, at afgørelsen træffes på et korrekt og fyldestgørende grundlag. Dette gælder både vedrørende de faktiske og de retlige forhold. Det skal tydeligt fremgå af afgørelsen, hvad den ændrer, ligesom der skal være en klar og tilstrækkelig begrundelse for ændringen. Endelig skal virkningen af ændringen tydeligt fremgå.

I henhold til forvaltningslovens § 22 skal en afgørelse, når den meddeles skriftligt, være ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold.

En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen. Det fremgår af forvaltningslovens § 24, stk. 1.

Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen. Det fremgår af forvaltningslovens § 24, stk. 2.

Landsskatteretten finder ikke, at Skattestyrelsen har tilsidesat officialprincippet på det tidspunkt, hvor Skattestyrelsen har truffet afgørelse for ændring af klagerens skatteansættelse for indkomstår 2017. Der er lagt særlig vægt på, at Skattestyrelsen ikke modtog oplysninger fra klageren til materialeindkaldelsen inden fristens udløb, og Skattestyrelsen modtog ligeledes ikke bemærkninger til forslaget inden fristens udløb. Skattestyrelsen har således anmodet klageren om yderligere oplysninger til at belyse sagens forhold, ligesom klageren også efter modtagelse af Skattestyrelsens forslag til afgørelse har haft mulighed for at belyse sagen. Skattestyrelsen har herefter truffet afgørelse på baggrund af de oplysninger, som forelå på afgørelsestidspunktet.

Efter en konkret vurdering finder Landsskatteretten ikke, at Skattestyrelsens afgørelse af 1. juni 2022 lider af en væsentlig begrundelsesmangel. Skattestyrelsens afgørelse indeholder således en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet såvel som en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen.

På den baggrund finder Landsskatteretten ikke, at Skattestyrelsens afgørelse lider af en konkret væsentlig sagsbehandlingsfejl, som kan medføre ugyldighed som følge af manglende opfyldelse af officialmaksimen eller manglende opfyldelse af det forvaltningsretlige begrundelseskrav.

Realitet

Til den skattepligtige indkomst skal medregnes den skattepligtiges samlede årsindtægter efter bestemmelsen i statsskattelovens § 4.

Den skattepligtige har i øvrigt pligt til at selvangive sine indtægter, jf. skattekontrollovens § 1 (dagældende lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 med efterfølgende ændringer). I selvangivelseskravet ligger også, at den skattepligtige efter anmodning skal gøre rede for grundlaget for de selvangivne oplysninger, hvilket fremgår af bemærkningerne til § 1, stk. 1 i forarbejderne til den dagældende skattekontrollov (LFF 1995-12-01 nr. 104).

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, kan indkomsten forhøjes. Det følger af fast praksis, og kan udledes af Højesteretsdom af 7. marts 2011, offentliggjort i SKM2011.208.HR.

Det påhviler i disse tilfælde skatteyderen at godtgøre, at indtægterne stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Dette kan udledes af Højesteretsdom af 10. oktober 2008, offentliggjort i SKM2008.905.HR. Der lægges i denne forbindelse vægt på, om klagerens forklaringer kan underbygges af objektive kendsgerninger. Dette kan udledes af Østre Landsrets dom af 29. april 2013, offentliggjort i SKM2013.389.ØLR og byrettens dom af 28. februar 2017, offentliggjort i SKM2017.233.BR.

Erstatninger for opgivelse af lejemål er udelukkende skattefrie, hvis der er tale om en erstatning for opgivelse af private lejemål, og hvis aftalen er indgået mellem ikke-interesseforbundne parter, jf. for eksempel Landsskatterettens kendelse af 18. december 1985, offentliggjort i TfS 1986.136 og SKM2007.52.SR.

Klageren har den 7. juli 2017 på sin konto med kontonr. [...35] modtaget 910.558,05 kr. fra [virksomhed1] i Luxembourg.

Klagerens repræsentant har blandt andet forklaret, at klageren den 18. maj 2017 indgik en lejekontrakt – Allonge I om, at han skulle leje lejemålet [adresse3], 2. tv, [by3], hvorved han ønskede at bo kollektivt sammen med kammeraterne. Lejemålet blev den 13. juni 2017 opsagt, hvorved klageren aldrig nåede at flytte ind på adressen [adresse3], 2. tv, [by3]. Repræsentanten har anført, at beløbet på 910.558 kr., som Skattestyrelsen har anset som skattepligtig for klageren, er udbetalt fra [virksomhed1] koncern, og at udbetalingen vedrører skattefri kompensation på 866.250 kr. i forbindelse med opgivelse af lejemålet samt skattefri tilbagebetaling af depositum på 44.308 kr. Det er oplyst, at der ved overtagelsen af lejemålet skulle foretages renovation, hvorfor indflytningen var planlagt til den 1. august 2017, og at lejemålet stod tomt i maj 2017.

Der er blandt andet fremlagt en tidsbegrænset lejekontrakt som oprindeligt er indgået mellem A/S [virksomhed12] A/S og [virksomhed13] A/S, en Allonge I til den oprindelige tidsbegrænsede erhvervslejekontrakt indgået mellem klageren som indtræder i den oprindelige kontrakt og [virksomhed6] ApS (nyt navn [virksomhed5] ApS, som ejer ejendommen), hvor [virksomhed14] A/S (tidligere [virksomhed13] A/S) udtræder som lejer underskrevet henholdsvis den 18. og 24. maj 2017, en opsigelsesaftale mellem klageren og [virksomhed6] ApS (nyt navn [virksomhed5] ApS) underskrevet den 13. juni 2017, udaterede fremlejekontrakter, bekræftelser, fotos af lejemålet og kontoudtog fra [finans1].

Landsskatteretten finder, at det er tilstrækkeligt sandsynliggjort, at beløbet på 44.308,05 kr. fra [virksomhed1] er tilbagebetaling af betalt depositum, hvorfor beløbet ikke er skattepligtigt for klageren. Der er lagt vægt på, at klageren den 7. juni 2017 har overført 44.308,05 kr. med kontotekst ”Depositum-[...]” til udlejer, [virksomhed6] ApS, ligesom han har fået beløbet tilbagebetalt fra koncernens moderselskab [virksomhed1] i forlængelse af den fremlagte opsigelsesaftale. Der er endvidere lagt vægt på, at Skattestyrelsen den 9. november 2022 har udtalt, at beskatningen bør nedsættes med det indbetalte depositum på 44.308,05 kr.

Landsskatteretten finder derimod, at det ikke er tilstrækkeligt sandsynliggjort, at beløbet på 866.250 kr. vedrører opgivelse af et privat lejemål på adressen [adresse3], 2. tv, [by3] for klageren i indkomståret 2017.

Der er lagt vægt på, at det af den oprindelige erhvervslejekontrakt mellem lejer, [virksomhed13] A/S og udlejer, A/S [virksomhed12] A/S fremgår, at lejekontraktens formål blandt andet er, at lejeren forpligter sig til at lejemålet fremudlejes til beboelse, og at der opretholdes folkeregistertilmelding på lejemålet. Det fremgår af lejekontrakten, at den er indgået under den forudsætning, at lejeren er berettiget og forpligtet til at foretage erhvervsmæssig fremudlejning, og at lejeforholdet reguleres efter erhvervslejelovens bestemmelser. Det fremgår også af kontrakten, at lejer betaler et depositum, som indestår til sikkerhed for ethvert mellemværende mellem lejer og udlejer i forbindelse med lejeforholdet, herunder til sikkerhed for lejers forpligtelser i forbindelse med fraflytning.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at [virksomhed13] A/S, som tidligere lejer, har været berettiget og forpligtet til at foretage erhvervsmæssig fremudlejning af lejemålet [adresse3], 2. tv, [by3], hvilket de har gjort indtil overdragelsen af kontrakten til klageren. Der har således været et igangværende erhvervsmæssigt kontraktuel forhold. Da [virksomhed14] A/S i maj 2017 udtræder som lejer af den oprindelige erhvervslejekontrakt, indtræder klageren som lejer i erhvervslejekontraktens samtlige rettigheder og forpligtelser, herunder også indbetaling af depositum, som den oprindelige lejekontrakt foreskriver i punkt 6.2.

På baggrund af ovenstående er det Landsskatterettens opfattelse, at klageren ved indgåelsen af erhvervslejekontrakten har indtrådt som lejer i kontraktens samtlige rettigheder og forpligtelser, hvorved klageren som lejer anses for at være berettiget og forpligtet til erhvervsmæssigt at fremudleje det lejede lejemål til tredjemand. Det forhold, at lejeforholdet opsiges kort tid efter, kan ikke ændre herved.

Landsskatteretten bemærker endvidere, at erhvervslejekontrakten er udfærdiget på et tidspunkt, hvor klagerens far var direktør i selskabet [virksomhed6] ApS (nuværende navn [virksomhed5] ApS), CVR-nr. [...5] og havde bestemmende indflydelse over selskabet, hvorved erhvervslejekontrakten blev forlænget til den 31. december 2022.

Landsskatteretten finder derfor, at der ikke er tale om kompensation vedrørende opgivelse af privat lejemål for klageren, da erhvervslejekontrakten er indgået i erhvervsøjemed, hvorved lejemålet ville have medført skattepligtige indtægter ved fremudlejning af lejemålet [adresse3], 2. tv, [by3].

Repræsentantens henvisning til SKM2007.52.SR og TfS 1986.136 LSR medfører ikke et andet resultat. Der henses til, at der er tale om opgivelse af et erhvervsmæssigt lejemål.

Efter en samlet konkret vurdering finder Landsskatteretten derfor, at det udbetalte beløb på 866.250 kr., skal anses som kompensation for indtægtstab, som klageren ville have opnået ved at fremudleje lejemålet [adresse3], 2. tv, [by3], hvorfor beløbet er skattepligtigt i henhold til statsskattelovens § 4.

Landsskatteretten ændrer herefter Skattestyrelsens afgørelse, og nedsætter Skattestyrelsens forhøjelse med 44.308 kr. i indkomstår 2017.

Fristregler

Ifølge skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, skal told- og skatteforvaltningen udsende varsel om ændring af en ansættelse af indkomstskat inden den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb, mens ansættelsen skal være foretaget senest den 1. august samme år.

Uanset fristreglerne i skatteforvaltningslovens § 26, kan told- og skatteforvaltningen ændre en skatteansættelse, hvis den skattepligtige eller nogen på denne vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Det er endvidere en forudsætning for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, at reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 er iagttaget. Ansættelsen skal således varsles senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af de ordinære frister i skatteforvaltningslovens § 26, mens selve ansættelsen skal foretages senest 3 måneder efter varslingen.

Det følger af dagældende skattekontrollovs § 1, stk. 1 og § 16, stk. 1, at enhver skatteyder er forpligtet til at selvangive sin indkomst, ligesom der påhviler en pligt til at kontrollere rigtigheden af sin årsopgørelse.

Efter retspraksis anses det for mindst groft uagtsomt, såfremt en skatteyder ikke har selvangivet indkomst eller kontrolleret sin årsopgørelse. Der henvises for eksempel til Højesterets dom af 30. august 2018, offentliggjort i SKM2018.481.HR og Vestre Landsrets dom af 28. juni 2017, offentliggjort i SKM2017.505.VLR, hvor Landsretten fandt, at skatteyderen havde handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at selvangive indtægter på sin konto, hvor betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, var opfyldt.

Ifølge repræsentanten har klageren ikke handlet groft uagtsomt, hvorfor Skattestyrelsens afgørelse er ugyldig, da det ikke er faktuelt vist, at udbetalingen fra Luxembourg skulle være honorarindtægter for klageren.

Efter en konkret vurdering finder Landsskatteretten, at klageren har handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at selvangive den modtagne kompensation i indkomståret 2017.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at klageren burde have vidst, at han ikke havde selvangivet sin indkomst korrekt, idet han modtog kompensation for sit indtægtstab, som han ellers ville have opnået ved at fremudleje lejemålet [adresse3], 2. tv, [by3].

Landsskatteretten finder på den baggrund, at betingelsen for ekstraordinær genoptagelse af indkomståret 2017 efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er opfyldt.

Kundskabstidspunkt må anses for at være det tidspunkt, hvor Skattestyrelsen er kommet i besiddelse

af tilstrækkelige oplysninger til, at der foreligger grundlag for ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Dette kan udledes af Østre Landsrets dom af 28. februar 2012, offentliggjort i SKM2012.168.ØLR. Varslingsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., skal således regnes fra det tidspunkt, hvor skattemyndigheden er kommet i besiddelse af det fornødne grundlag for at varsle en korrekt afgørelse om ansættelsen.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at reaktionsfristen på 6 måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, ligeledes er overholdt.

Der er henset til, at Skattestyrelsen i forbindelse med modtagelse af oplysninger den 15. marts 2022 om transaktioner til og fra Danmark har anmodet klageren om redegørelse og dokumentation for overførslen den 7. juli 2017 på 910.558,05 kr. fra [virksomhed1] i Luxembourg. Eftersom klageren ikke har reageret på materialeindkaldelsen inden fristens udløb den 7. april 2022, har Skattestyrelsen den 26. april 2022 sendt forslag til afgørelse. Skattestyrelsens forslag til afgørelse er således sendt inden 6 måneder efter Skattestyrelsen den 15. marts 2022 fik kundskab om oplysninger, der kunne begrunde en ekstraordinær genoptagelse af det påklagede indkomstår og Skattestyrelsens afgørelse af 1. juni 2022 er herefter sendt inden 3 måneder efter forslag til afgørelse blev sendt til klageren.

Skattestyrelsens afgørelse er på den baggrund gyldig.

Skatteankenævnet ændrer samlet set Skattestyrelsens afgørelse, og nedsætter forhøjelsen til 866.250 kr. i indkomstår 2017.