Kendelse af 26-04-2023 - indlagt i TaxCons database den 07-06-2023

Journalnr. 22-0047812

Skattestyrelsen har ved genoptagelse af selskabets skatteansættelse for indkomståret 2019 ikke godkendt en ændring af selskabets underskud fra 498 kr. til 390.795 kr.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Selskabet [virksomhed1] ApS med CVR-nr. [...1] (herefter benævnt selskabet) blev stiftet den 12. juli 2017 og har branchekode ”433200 Tømrer- og bygningssnedkervirksomhed”. Selskabet er ejet af [person1], og [person1] er også selskabets direktør. Selskabet har ifølge oplysninger i CVR-registret ingen ansatte haft i 2019 og 2020. I 2021 har selskabet haft 2 ansatte.

Hovedanpartshaveren i selskabet, [person1], var i indkomståret 2019 selvstændig erhvervsdrivende med enkeltmandsvirksomheden [virksomhed2] med CVR-nr. [...2]. Virksomheden blev stiftet den 14. juli 2014 og havde branchekode ”433200 Tømrer- og bygningssnedkervirksomhed”. Virksomheden ophørte den 17. september 2021. I indkomståret 2019 havde virksomheden 2-4 ansatte.

Selskabet har den 8. september 2020 selvangivet et underskud for indkomståret 2019 på 498 kr.

Den 30. juni 2021 har selskabet anmodet om at få ændret selskabets indkomst for indkomståret 2019.

Af selskabets årsrapport for indkomståret 2019 udfærdiget den 7. december 2020 fremgår det:

Resultatopgørelse 1. januar til 31. december:

Omkostninger til råvarer og hjælpematerialer	-241.485 kr.
Andre eksterne omkostninger	-160.086 kr.
Bruttoresultat	-401.571 kr.
Finansielle indtægter	0 kr.
Finansielle omkostninger	-9.786 kr.
Resultat før skat	-411.357 kr.

Af saldobalance for perioden fra den 1. januar til den 31. december 2019 fremgår følgende posteringer:

Omsætning	0 kr.
Vareforbrug	48.987,12 kr.
Fremmed arbejde	192.498,12 kr.
Gaver og blomster	17.936,96 kr.
Autodrift	126.538,57 kr.
Porto	5.710,00 kr.
Revisorhonorar	8.400,00 kr.
Bøder og lign.	1.500,00 kr.
Gebyrer	5.600,00 kr.
Renter	4.185,91 kr.
Resultat før skat	411.356,68 kr.

Selskabet har den 1. december 2020 opgjort den skattepligtige indkomst for indkomståret 2019 til:

Resultat før skat ifølge resultatopgørelsen	-411.357 kr.
Permanente forskydninger:
Andel af repræsentationsomkostninger uden fradrag 75 % af 17.957		13.453 kr.
Ikke fradragsberettigede omkostninger		1.500 kr.
Ikke fradragsberettigede gebyrer		5.600 kr.
Ikke fradragsberettigede renter		9 kr.
Skattepligtig indkomst		-390.795 kr.

Selskabet har ifølge fakturaer og kontokort ”Konto 12200: Varekøb” i det påklagede indkomstår haft udgifter til:

Fakturadato	Fakturanr.	Leverandør	Leveringsadresse	Tekst	Beløb ekskl. moms
17. januar 2019	3885	[virksomhed3]	[adresse1]	Forudbetaling ordre 108820	12.735,77 kr.
22. januar 2019	3895	[virksomhed3]	[adresse2], [by1]	Ordre 108820	4.290,05 kr.
19. marts 2019	4223	[virksomhed3]	[adresse3]	Ordre 109155	15.371,96 kr.
21. marts 2019	4197	[virksomhed3]	[adresse1]	Ordre 108286	5.111,67 kr.
19. juni 2019		[virksomhed4]	[adresse4], [by2]	Vinduer	11.477,67 kr.

Selskabet har ifølge fakturaer og kontokort ”Konto 14100: Fremmed arbejde” haft udgifter til:

Fakturadato	Fakturanr.	Leverandør	Leveringsadresse	Tekst	Beløb ekskl. moms
30. marts 2019	723	[virksomhed5] IVS	[adresse5], [by2]	Af- og montering af inddækning	21.130,00 kr.
21. maj 2019	743	[virksomhed5] IVS	[adresse6], [by3]	Besigtigelse af skifertag	3.815,00 kr.
13. juni 2019	749	[virksomhed5] IVS	[adresse7]	Rep. af naturskifertag	12.305,12 kr.
30. august 2019	1999	[virksomhed6]		Lev./montering linoleumsbelægning	18.910,00 kr.
23. september 2019	2071	[virksomhed6]	[adresse8], [by4]	Sildeben, klik	48.000,00 kr.
18. oktober 2019	2139	[virksomhed6]	[adresse9] , [by5]	Rengøring af hus	8.500,00 kr.
31. oktober 2019	100234	[virksomhed7]	[adresse4]	Skimmelsanering	51.483,00 kr.
17. november 2019	2182	[virksomhed6]	[adresse8], [by4]	Rengøring	5.250,00 kr.
17. november 2019	2019-0047	[virksomhed8]	[adresse9], [by5]	Udskiftning af toilet	2.341,00 kr.
17. november 2019	2019-0046	[virksomhed8]	[adresse10], [by6]	Genmontering vask i badeværelse	720,00 kr.
17. november 2019	2019-0044	[virksomhed8]	[adresse11], [by7]	Af- og genmontering af radiator	1.680,00 kr.
17. november 2019	2019-0045	[virksomhed8]	[adresse12], [by8]	Afmontering af håndvask og toilet	1.016,00 kr.
22. november 2019	2232	[virksomhed6]	[adresse13], [by9]	Flytteservice/opmagasinering	13.145,00 kr.
22. november 2019	100248	[virksomhed7]	[adresse8], [by4]	Leje og opsætning affugter	2.875,00 kr.
13. december 2019	2019-0050	[virksomhed8]	[adresse13], [by9]	Afmontering af vask og gulvvarmeanlæg	1.328,00 kr.

Selskabet har desuden haft biludgifter til to varevogne, som selskabet har lejet, gavekøb m.m.

Hovedanpartshaverens virksomhed, [virksomhed2], har ifølge fakturaer haft indtægter fra tømrerarbejde fra:

Dato	Fakturanr.	Modtager	Udført arbejde	Beløb ekskl. moms
9. maj 2019	2019490	[adresse5], [by2]	Vandindtrængning fra vinduer	61.910,00 kr.
12. maj 2019	2019491	[adresse14], [by10]	Levering og montering af vinduer	15.980,00 kr.
16. maj 2019	2019502	[adresse7], [by11]	Udført arbejde if. tilbud	85.433,00 kr.
8. september 2019	2019535	[adresse15], [by12]	Udført arbejde if. tilbud	74.210,00 kr.
18. september 2019	2019539	[adresse8], [by4]	Gulvlægning og malerarbejde	325.000,00 kr.
20. september 2019	2019541	[adresse10]	Reetablering af dampspærre i skunk og boreprøver	35.400,00 kr.
3. oktober 2019	2019544	[adresse4], [by2]	Udskiftning af gavlvindue	25.870,00 kr.
15. oktober 2019	2019551	[adresse9], [by5]	Materialer, tømrer og elektrikerarbejde	195.925,00 kr.
23. oktober 2019	2019555	[adresse9], [by5]	Opbevaring og slutrengøring	11.800,00 kr.
29. oktober 2019	2019560	[adresse11], [by7]	Montering af vinduer og terrasseparti	55.850,00 kr.
20. november 2019	2019571	[adresse12], [by8]	Aconto fakturanr. 1	150.000,00 kr.
25. november 2019	2019574	[adresse4], [by2]	Bortlægning ifl. OBH-rapport og afhugning af puds	125.000,00 kr.
5. december 2019	2019578	[adresse13], [by9]	Blotlægning af gulve m.m.	48.360,00 kr.

Fra indkomståret 2021 har selskabet faktureret for udført tømrerarbejde.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ikke godkendt anmodning om ændring af selskabets underskud for indkomståret 2019 fra 498 kr. til 390.795 kr.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

” 1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Vi imødekommer ikke selskabets indsigelser, og godkender ikke anmodningen om ændring af indkomsten for indkomstår 2019.

Vi har lagt vægt på, at selskabet er stiftet i juli 2017 og frem til den 31. december 2019 har der ikke været indtægter i selskabet.

Det fremgår af den juridiske vejledning afsnit C.C.2.2.1.2, at det er et krav, at der er en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelse af indkomsten. Der skal altså være en aktuel driftsmæssig begrundelse for at afholde udgiften. Det er ikke ligegyldigt, hvem der fakturerer. Når det er [virksomhed2] og ikke selskabet, der fakturerer, har kunden kontraheret med den personlige virksomhed, der hæfter for fejl og mangler, og ikke selskabet.

Det samme gør sig gældende med momsen. Det er fakturaudstederen, der hæfter for momsbetalingen.

Vi mener ikke, at man blot kan sige, at der er tale om en formalia fejl, som revisor påpeger.

Desuden har selskabet fra stiftelsen i juli 2017 til september 2021 ikke haft en bankkonto. Der er altså i en periode på 4 år sket udlæg fra hovedanpartshavers side via en mellemregning ved betaling af udgifter i selskabet.

Der er ingen indtægter i selskabet, hvorfor vi ikke kan godkende skattemæssigt fradrag for de bogførte udgifter. Se statsskatteloven § 6, stk. 1 litra a.”

Skattestyrelsen har anført følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling:

”Skattestyrelsen tiltræder Skatteankestyrelsens indstilling om, at selskabets skattepligtige indkomst for 2019 ikke ændres.

(...)

Til støtte for vores nedlagte påstand, fastholder Skattestyrelsen, at selskabet ikke kan anses for den rette omkostningsbærer og har dermed ikke ret til fradrag efter statsskattelovens § 6.

Ad retsregler og praksis

Det fremgår af statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a, at indkomsten skal henføres til beskatning hos den, der har oppebåret indkomsten. Videre følger det af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, at udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, kan fradrages ved indkomstopgørelsen. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten, og udgiftsafholdelsen må ikke være af privat karakter, jf. den juridiske vejledning afsnit C.C.2.2.1.2 Slutteligt påhviler det den skattepligtige at godtgøre, at betingelserne for at foretage fradrag er opfyldt, og hvis der foreligger særlige omstændigheder, skærpes bevisbyrden, jf. UfR 2004.1516H.

Ad begrundelse for nægtelse af ændring af indkomsten for indkomståret 2019

Skattestyrelsen bemærker, at selskabet ikke har faktureret de til udgifterne korresponderende indtægter, tværtimod er salgsfakturaerne udstedt af hovedanpartshavers personlige virksomhed [virksomhed2] CVR-nr. [...2] og indtægtsført hos ham. Derfor finder Skattestyrelsen, at kunderne har kontraheret med [virksomhed2] og ikke selskabet, fordi [virksomhed2] er kontraktuelt forpligtet for fejl og mangler for de udførte arbejder. Desuden bemærker Skattestyrelsen, at selskabet ingen ansatte havde til at udføre arbejdet.

Ydermere, bemærker Skattestyrelsen, at selskabet ikke har haft en indtægt siden det blev stiftet i juli 2017 og frem til den 31. december 2019 og bemærker ligeledes, at selskabet ikke har haft en bankkonto i løbet af en 4-årig periode. Det betyder, at der er sket udlæg fra hovedanpartshavers side via en mellemregning ved betaling af udgifter i selskabet.

Henset til ovenstående, finder Skattestyrelsen ikke, at selskabet i tilstrækkeligt omfang har dokumenteret, at selskabet var rette indkomstmodtager af indtægter fra tømrerarbejde efter statsskattelovens § 4. Derfor finder Skattestyrelsen, at [virksomhed2] er rette indkomstmodtager og ligeledes rette omkostningsbærer, henset til at omkostningerne har været til at erhverve indkomst i [virksomhed2].

Skattestyrelsen finder det derfor ikke dokumenteret, at omkostningerne har den fornødne erhvervsmæssige tilknytning til selskabet og finder, at der ikke kan godkendes skattemæssigt fradrag som driftsomkostninger, omfattet af Statsskattelovens § 6”.

Klagerens opfattelse

Selskabet har fremsat påstand om, at selskabets underskud for 2019 nedsættes til 390.795 kr.

Selskabet har som begrundelse for påstanden anført følgende:

Sagens faktiske omstændigheder

(...)

På trods af, at revisor gentagne gange har påpeget, at fakturering for arbejde udført af selskabet skal faktureres af dette, og ikke hovedanpartshaverens personlige virksomhed. Al fakturering i 2019 har således fundet sted i den personligt drevne virksomhed [virksomhed2], CVR-nr. [...2].

Købsfakturaer og fremmed arbejder udstedt til [virksomhed1] ApS svarende til de udførte arbejder, bør afspejle sig i en fakturering fra selskabet der modsvarer disse udgifter.

Primær påstand

Spørgsmålet om hvem der i denne situation er rette indkomstmodtager og rette omkostningsbærer, opstår som følge af, at selskabet af revisor ukendte årsager ikke i forbindelse med stiftelsen af selskabet, har fået oprettet en bankkonto lydende på selskabets navn. Det har derfor ikke i 2019 været muligt at udstede fakturaer fra selskabet for udført arbejde, da indbetalinger fra kunder herved ville blive indsat på hovedaktionærens personlige bankkonto, hvilket ville have udløst et ulovligt aktionærlån. Indkomsten fra udført tømrerarbejde burde retteligt have været indtægtsført hos selskabet, da varekøb, fremmed arbejde og øvrige driftsudgifter ligger her, jf. bilagene.

Det må således have formodningen for sig, at de driftsudgifter som selskabet har haft, også skal udmønte sig i indtægter som kunder kan faktureres for, og at det alene baserer sig på en formalitetsfejl i forhold til kravet om en fakturas udseende og indhold. I dette tilfælde hovedaktionærens navn og kontonummer i stedet for selskabets.

Set i forhold til SL §§ 4 og 6, bør [virksomhed1] ApS anses for at være rette indkomstmodtager og rette omkostningsbærer i forhold til de indtægter og udgifter som retteligt vedrører selskabet for 2019, og selskabets indkomst bør opgøres i overensstemmelse hermed, på trods af at der er sket fakturering til personen i stedet for selskabet, og at dette alene bør anses for en formaliafejl i forhold til kravene til en fakturas udseende.

Der henvises endvidere til Landsskatterettens afgørelse af 29. januar 2021, Journalnr. 19-0073477.”

Retsmøde

[virksomhed1] ApS var ikke mødt.

Skatteforvaltningen, der gav møde ved [person2] og [person3] fra Skattestyrelsen, indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes. Skattestyrelsen henviste til, at det efter en højesteretsdom af 19. marts 2004 offentliggjort i SKM2004.162.HR påhviler den skattepligtige at sandsynliggøre et fradrag og bemærkede, at selskabet ikke har fremlagt dokumentation for, at selskabet er berettiget til fradrag efter statsskattelovens § 6, og at selskabet ikke må anses for rette indkomstmodtager efter statsskattelovens § 4. Selskabet har ikke haft nogen indtægter eller ansatte i 2019, og selskabet havde ikke nogen bankkonto. Skattestyrelsen bemærkede endvidere, at selskabet ikke kan anses for rette indkomstmodtager efter statsskattelovens § 4, idet kunderne har kontraheret med [virksomhed2], jf. fakturaer, og da det er [virksomhed2], som var kontraktsretligt forpligtet i forhold til kunderne.

Landsskatterettens afgørelse

Sagen angår, om selskabet efter statsskattelovens § 4 har været rette indkomstmodtager af indtægt fra fakturaer, der var udstedt af hovedanpartshaverens virksomhed, og om selskabet dermed efter statsskattelovens § 6 var berettiget til fradrag for udgifter, der var afholdt til at erhverve indkomsten.

Indkomst, som er opgjort efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a, skal henføres til beskatning hos den, der har oppebåret indkomsten.

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Selskabet har den 30. juni 2021 anmodet om og fået genoptaget sin skatteansættelse for indkomståret 2019, idet det første regnskab fra selskabet ikke indeholdt udgifter fra bilag, som var udstedt til selskabet.

Selskabets repræsentant har oplyst, at indkomst for udført tømrerarbejde burde have været faktureret af og indtægtsført i selskabet, men at dette ikke skete, idet selskabet ikke havde fået oprettet en bankkonto.

Som dokumentation har repræsentanten fremlagt kontokort for indkomståret 2019, saldoposteringer for den 1. januar til den 31. december 2019, købsfakturaer for indkomståret 2019 og salgsfakturaer fra hovedanpartshaverens virksomhed for indkomståret 2019. Repræsentanten har desuden fremlagt salgsfakturaer fra selskabet for indkomståret 2021.

Landsskatteretten finder, at fakturaer fra indkomståret 2021 fra selskabet for udført tømrerarbejde ikke udgør dokumentation for rette indkomstmodtager i indkomståret 2019, og at selskabet ikke i tilstrækkeligt omfang har sandsynliggjort eller dokumenteret, at selskabet var rette indkomstmodtager af indtægter fra tømrerarbejde efter statsskattelovens § 4. Der er lagt vægt på, at fakturaer for det udførte arbejde i indkomståret 2019 var udstedt af hovedanpartshaverens virksomhed, og at det i henhold til fakturaerne var hovedanpartshaverens virksomhed, som havde krav på indtægter for tømrerarbejdet, og som kontraktsretligt var ansvarlig for fejl og mangler for det udførte arbejde, samt at selskabet i indkomståret 2019 ingen ansatte havde til at udføre tømrerarbejdet.

Landsskatteretten henviser i forbindelse hermed til Højesterets dom af 3. september 2004, offentliggjort i SKM2004.373.HR, hvor Højesteret fandt, at selskabet A var rette modtager af indkomst, som fakturerings- og regnskabsmæssigt var placeret i et interesseforbundet selskab G3. Der var ingen ansatte i G3 udover direktøren i selskabet A, som havde bestemmende indflydelse i begge selskaber. Retten lagde blandt andet vægt på, at G3 ingen selvstændig organisation havde, og at samtlige opgaver i G3 blev udført af henholdsvis direktøren eller ansatte i A. Direktøren oppebar en betydelig gage fra A og en årsløn fra G3 på 75.000 kr., som ikke ændrede sig i takt med en øget aktivitet og omsætning i G3.

Da hovedanpartshaverens virksomhed var rette indkomstmodtager i indkomståret 2019, og da omkostningerne har været afholdt til at erhverve indkomst i hovedanpartshaverens virksomhed, finder Landsskatteretten, at selskabet for indkomståret 2019 ikke var berettiget til fradrag efter statsskattelovens § 6 for omkostninger, som ikke vedrørte selskabets erhvervelse af indtægt.

Landsskatteretten finder derfor, at selskabet for indkomståret 2019 ikke var berettiget til at ændre sit underskud fra 498 kr. til 390.795 kr.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.