Kendelse af 09-10-2023 - indlagt i TaxCons database den 09-11-2023

Journalnr. 22-0046040

Indkomståret 2013

Skattestyrelsen har opgjort gevinst og tab på aktier ved fraflytning pr. 31. december 2012.

Klageren har nedlagt påstand om, at opgørelsen af gevinst og tab på aktier ved fraflytning skal ske pr. 1. januar 2012.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Skattestyrelsen har opgjort gevinst og tab på aktier ved fraflytning til 575.859 kr.

Landsskatteretten nedsætter fraflytterbeskatningen med 563.840 kr. til 12.019 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren fik ved en gaveoverdragelse den 30. april 2011 24 % af anparterne i [virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...1]. [virksomhed1] er klagerens far, som efter gaveoverdragelsen ejede 52 % af anparterne ifølge selskabsregisteret (www.virk.dk).

Landsskatteretten traf den 28. januar 2022 afgørelse om, at klageren skulle anses som skattemæssigt hjemmehørende i Kina fra den 1. januar 2012.

Af afgørelsen fremgår følgende:

”Landsskatteretten pålægger Skattestyrelsen at genoptage skatteansættelserne for 2012 og 2013 med henblik på flytning af skattemæssigt hjemsted med virkning fra 1. januar 2012. Landsskatteretten pålægger samtidig SKAT at foretage de ændringer, som er en følge af flytning af skattemæssigt hjemsted fra Danmark til Kina, herunder opgørelse af gevinst og tab på aktier og anparter pr. denne dato, jf. aktieavancebeskatningslovens § 38.”

Skattestyrelsen har herefter truffet den påklagede afgørelse.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har opgjort gevinst og tab ved fraflytning til 575.859 kr. og forhøjet aktieindkomsten for indkomståret 2013 med beløbet.

Som begrundelse er anført følgende:

”Da du ikke har gjort indsigelse mod vores forslag, fastholdes det.

Vores forslag af 9/2 2022.

Vi har modtaget landsskatterettens afgørelse af 28/1 2022. Afgørelsen påbyder Skattestyrelsen at ændre SKATs afgørelse for 2014 og nedsætte fraflytterbeskatningen fra 975.961 til 0.

Vi har sat din aktieindkomst ned for 2014. Der henvises til årsopgørelsen.

Desuden pålagde landsskatteretten SKAT, at der bliver statueret flytning af skattemæssigt hjemsted fra Danmark til Kina med virkning fra 1. januar 2012 og foretage de ændringer, som er en følge af flytning af skattemæssigt hjemsted fra Danmark til Kina, herunder opgørelse af gevinst og tab på aktier og anparter pr. denne dato, jf. aktieavancebeskatningslovens § 38.

Regler og praksis på området.

Der henvises til dobbeltbeskatningsoverenskomsten (DBO) mellem Danmark og Kina.

Ifølge dagældende DBO med Kina havde Danmark som kildelande beskatningsretten til værdistigning på aktier. Den 28/12 2012 blev der indgået en ny DBO der giver beskatningsretten af disse værdistigninger til bopælslandet dvs. Kina. Denne trådte i kraft 1. januar 2013.

Dvs Danmark har kunnet beskatte værdistigningen indtil udgangen af 2012 og værdien af aktiebeholdningen må gøres op pr. 31/12 2012 for at få et grundlag for opgørelse af en avance i henhold til aktieavancebeskatningslovens (ABL) § 38.

Forslag til ændring i skatteansættelsen

Med henvisning til landsskatterettens afgørelse af 28/1 2022 foreslår vi, at du anses for skattemæssigt hjemmehørende i Kina fra 1. januar 2012 (jf. dboen med Kina).

Hvis du anses som hjemmehørende i Kina, skal der kun selvangives de indtægter, som Danmark efter dboen særskilt har beskatningsret til, og der er kun fradrag for udgifter, der vedrører disse indtægter (som Danmark efter DBOen har beskatningsretten til). Ud fra disse principper, foreslår vi følgende.

Da vi mener Kina har beskatningsretten af løn optjent i Kina efter art. 15 i DBOen, foreslår vi, at lønnen slettes for begge år.

Vi foreslår at slette alle renter og renteudgifter, der ikke vedrører den faste ejendom. Vi antager, at det alene er prioritetsrenterne, der vedrører den faste ejendom. Derfor giver vi fradrag for dem.

Du har efter principperne i dboen ikke har fradrag for underholdsbidrag. Derfor foreslår vi, at disse fjernes.

Da du ikke er skattepligtig af lønnen, mener vi ikke, du kan få fradrag for udgifter til arbejdsløshedsforsikring. Derfor fjerner vi dette fradrag.

Fsv udbytter fremgår det af artikel 10 i DBOen, at kildelandet kan beskatte disse med 10 %. For dig betyder det, at udbytterne fra [virksomhed1] ApS, [virksomhed2] A/S og [virksomhed3] skal beskattes i Danmark.

Da Danmark allerede har beskattet disse udbytter, kan du søge den for meget betalte skat tilbageført.

Vi fastholder beskatningen af resultatet af din udlejning samt fradraget for prioritetsrenterne.

Fraflytterbeskatning af aktieavance.

Du fik ved en gaveoverdragelse nominelt 30.000 anparter i [virksomhed1] ApS. Ved gaveanmeldelsen blev anparterne på gavebrevet sat til en værdi på 735.000 kr. Denne værdi blev accepteret.

Det fremgår af regnskabet for kalenderåret 2013, at egenkapitalen i selskabet den 31/12 2012 var på 5.411.837 kr. Da du havde 30.000 anparter ud 125.000 anparter dvs. 24 % mener vi, at værdien af din del skal være (0,24 x 5.411.837 =) 1.298.840 kr.

Ud fra værdierne pr. 31/12 2012 har vi opgjort den samlede værdi af dine aktier og anparter pr. 1/1 2013 til 1.342.422 kr. Da vi har sammentalt anskaffelsessummen på disse aktier og anparter til 766.563 kr., kan avancen gøres op til (1.342.422– 766.563 =) 575.859 kr. (jfr nedenstående).

	Anskaffelses år	anskaffelsessum	værdi ult 2012	avance
15 stk. [virksomhed3]	2011	9.869	13.747	3.878
100 stk. [virksomhed2]	2007	11.599	15.920	4.321
65 [virksomhed4] PLC-SPONS ADR	2011	10.095	13.915	3.820
30.000 i [virksomhed1] ApS	2011	735.000	1.298.840	563.840
avance		766.563	1.342.422	575.859

Vi mener, du skal fraflytterbeskattes af dette beløb i forbindelse med Kina bliver dit bopælsland i henhold til dboen.”

Skattestyrelsen har fastholdt afgørelsen i høringssvar i klagesagen.

”Det er en uanfægtede kendsgerning, at [person1] var fuldt skattepligtig til Danmark både i årene 2012 før og i årene efter 2012.

Da han havde bolig i både Danmark og Kina har Landsskatteretten i kendelsen af 28. januar 2022 pålagt Skattestyrelsen, at genoptage skatteansættelserne for 2012 og 2013 med henblik på flytning af skattemæssigt hjemsted med virkning fra 1. januar 2012.

Dvs at Kina efter bestemmelsen i daværende dobbeltbeskatningsoverenskomst art. 4 blev anset som bopælsland og Danmark i relation til aktiebeholdningen blev anset som kildeland.

I 2012 blev der indgået en ny dobbeltbeskatningsaftale mellem Danmark og Kina.

Efter den hidtidigt gældende DBO`s art 13 havde kildelandet beskatningsretten til aktieavancer. Dette blev ændret i den nugældende DBO således, at bopælslandet fik beskatningsretten.

Det fremgår af ikrafttrædelsesbestemmelsen i art. 28, at den først træder i kraft i det indkomstår ”der følger efter det, hvor aftalen træder i kraft”.

Dvs at ”Overenskomsten med tilhørende protokol trådte i kraft den 28. december 2012 og har dermed virkning fra den 1. januar 2013 for skatter, der indeholder ved kilden, og for andre skatter

fra indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2013 eller senere” (noter i Karnov til art 28 men skattestyrelsen understregning).

Dvs frem til udløbet af indkomståret 2012 havde Danmark som kildeland beskatningsretten til aktieavancerne.

Skattestyrelsen mener derfor ikke, der er lovgrundlag for at lave opgørelse af en aktieavance baseret på opgørelse, der ligger før 1. januar 2013.

Øvrige bemærkninger

Det fremgår af ABL § 38, at ”Gevinst og tab på aktier omfattet af reglerne i denne lov betragtes som realiseret, hvis gevinsten eller tabet vedrører en aktie, der er omfattet af dansk beskatning, og den danske beskatningsret ophører.

Dvs det er et ubetinget krav for at betragte en aktieavance som realiseret, at den danske beskatningsret skal være ophørt. Ifølge dagældende DBO med Kina havde Danmark som kildeland beskatningsretten til værdistigning på aktier. Den 28/12 2012 blev der indgået en ny DBO der giver beskatningsretten af disse værdistigninger til bopælslandet dvs. Kina. Denne trådte i kraft 1. januar 2013.

Beskatningsretten opførte først pr. 1 januar 2013.

Dvs at skattestyrelsen havde intern hjemmel til at opgøre værdien af aktierne pr. 1 januar 2013.

Tilsvarende må vi fremhæve, at der ikke er hjemmel til at opgøre grundlaget for beskatning af en aktieavance på en tidligere dato.

Derfor mener vi ikke, der skal gives medhold i klagen.”

Skattestyrelsen har i udtalelse til Skatteankestyrelsens endelige indstilling anført, at styrelsen er enig i Skatteankestyrelsens indstilling. Af udtalelsen fremgår:

” Materielt

Det fremgår af Skatteankestyrelsens ændret indstilling, at Skatteankestyrelsen er enig i Skattestyrelsens afgørelse dateret 2. marts 2022 forså vidt angående de øvrige aktier, som består af 15 stk. [virksomhed3], 100 stk. [virksomhed2] og 65 [virksomhed4] PLC-SPONS ADR.

Således indstiller Skatteankestyrelsen, at klageren skal ophørsbeskattes i forhold til nævnte aktier pr. 1. januar 2013 jf. artikel 13, stk. 6 i dagældende DBO af 16. juni 2012 mellem Kina og Danmark. Der er henvist til interne lovhjemmel, aktieavancebeskatningslovens § 38.

Skattestyrelsen fastholder i overensstemmelse med Skattestyrelsens udtalelse af 27. juni 2023, at værdien af de øvrige aktier skal opgøres pr. 1. januar 2023, hvor Danmarks beskatningsret udløber jf. DBO artikel 13, stk. 6.

I forhold til de 30.000 stk. anparter i selskabet [virksomhed1] ApS, som klageren fik gaveoverdraget 30. april 2011, har Skatteankestyrelsen indstillet, at der ikke skal ske ophørsbeskatning pr. 1. januar 2013.

Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens indstilling vedrørende disse anparter. Det fremgår af gældende DBO af 16. juni 2012 mellem Kina og Danmark, artikel 13, stk. 5, at Danmark forsat bevare beskatningsretten ved gevinst på anparterne ved afståelse, såfremt der forligger mindst 25 % ejerskab 12 måneder forinden fraflytningen i klagerens tilfælde.

Klagerens andel tillagt klagerens fars andel i selskabet overstiger 25 % ejerandel, hvorfor krav er opfyldt og klageren derfor ikke skal ophørsbeskattes af disse anparter, da Danmark forsat bevare beskatningsretten.

Skattestyrelsen er således enig med Skatteankestyrelsen om, at der skal ske en nedsættelse på 563.840 kr. i forhold til Skattestyrelsens afgørelse.”

Klagerens opfattelse

Klagerens tidligere repræsentant har nedlagt påstand om, at opgørelse af gevinst og tab på aktier skal ske efter aktieavancebeskatningslovens § 38 pr. den 1. januar 2012.

Til støtte herfor er blandt andet anført følgende:

”...

Baggrunden for nærværende klage er således, at Landsskatteretten ved bilag 2 har fundet, at klagers skattepligt er ophørt pr. 1. januar 2012, og at Skattestyrelsen efterfølgende – i modstrid med Landsskatterettens afgørelse og det faktum, at klagers skattepligt er ophørt pr. 1. januar 2012 –

alligevel foretager en beskatning af klagers aktieindkomst pr. 31. december 2012.

3. Anbringender

3.1 Retsgrundlag

Af grundlovens § 43 fremgår:

”Ingen skat kan pålægges, forandres eller ophæves uden ved lov; ej heller kan noget mand-

skab udskrives eller noget statslån optages uden ifølge lov.”

Af Lærebog i indkomstskat, 19. udgave, s. 1163, fremgår:

Når en dobbeltbeskatningsoverenskomst er vedtaget ved lov, er den imidlertid blevet til en del af dansk ret, og den kan derfor gøres gældende over for myndighederne, herunder ved de administrative rekursorganer og for domstolene. Spørgsmålet er herefter, hvad den nærmere virkning af en dobbeltbeskatningsoverenskomst er.

En grundlæggende betingelse for at opkræve skat er opfyldelse af hjemmelskravet, jf. Grl. § 43. Er der ikke hjemmel i dansk lovgivning til at beskatte en given indkomst, er indkomsten pr. definition skattefri. Når en dobbeltbeskatningsoverenskomst på samme måde som anden lovgivning kan udgøre hjemmel til beskatning.

Dette er imidlertid ikke tilfældet, hvilket fremgår af forarbejderne til loven, som ophævede bemyndigelsesloven. Bemyndigelseslovens § 1 fastslog, at regeringen var bemyndiget til under forbehold af gensidighed ved overenskomst med fremmede stater at tilstå sådanne lempelser i pligten til at udrede skatter og afgifter, at dobbeltbeskatning helt eller delvist kunne undgås. Modsætningsvis kunne en dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke skærpe beskatningen, dvs. den kunne ikke i sig selv udgøre hjemmel til beskatning. I forbindelse med ophævelse af bemyndigelsesloven blev det tilkendegivet, at det ikke var hensigten at ændre i dobbeltbeskatningsoverenskomsternes status. I forarbejderne forklares endvidere virkningen af en dobbeltbeskatningsoverenskomst: ”Dobbeltbeskatningsoverenskomster betyder altså, at skatteregler, der er vedtaget af Folketinget, sættes ud af kraft i det omfang, det er nødvendigt for at overholde overenskomsten.

Af dette samspil mellem intern dansk ret og dobbeltbeskatningsoverenskomster følger, at såfremt der i intern ret ikke er hjemmel til at beskatte en given indkomst, er det uden betydning, om Danmark efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst har beskatningsretten til indkomsten.

Om dette forhold – at en dobbeltbeskatningsoverenskomst kun kan lempe beskatningen, men ikke udgøre selvstændig hjemmel til beskatning – anvendes til tider betegnelsen ”den gyldne regel.”

Personer, der har bopæl her i landet eller uden at have bopæl her i landet opholder sig her i et tidsrum af mindst 6 måneder, er fuldt skattepligtige til Danmark. Det fremgår af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og nr. 2.

Af aktieavancebeskatningslovens § 38, stk. 1, fremgår:

” Gevinst og tab på aktier omfattet af reglerne i denne lov betragtes som realiseret, hvis ge-

vinsten eller tabet vedrører en aktie, der er omfattet af dansk beskatning, og den danske beskatningsret ophører af anden grund end den skattepligtiges død, jf. dog stk. 2 og 3. Gevinst og tab på aktier, som ved en afståelse 3 år eller mere efter erhvervelsen omfattes af § 44, men som på tidspunktet for skattepligtens ophør har været ejet i mindre end 3 år, betragtes dog ikke som realiseret efter 1. pkt. Når en person efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst indgået mellem Danmark og en fremmed stat, Færøerne eller Grønland bliver hjemmehørende uden for Danmark, sidestilles dette ved anvendelse af reglerne i 1. pkt., stk. 2-5, og §§ 39-39 B med ophør af skattepligt .”

Af Den juridiske vejledning, afsnit C.B.2.14.2.5 fremgår (uddrag):

” Hvornår skal der ske beskatning?

Personer som hidtil har været omfattet af dansk skattepligt, skal fraflytterbeskattes, hvis den danske skattepligt ophører. Hvis skattepligten ophører fordi personen dør, er det reglerne for dødsbobeskatning, der skal anvendes. Se ABL § 38, stk. 1.

En persons skattepligt anses for at ophøre i følgende tilfælde:

1. Når en persons fulde skattepligt efter KSL § 1 ophører, fordi personen fraflytter Danmark, medmindre personen i stedet bliver begrænset skattepligtig af erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i landet efter KSL § 2 , stk. 1, nr. 4, og aktierne indgår som en del af denne erhvervsvirksomhed.

b.	Når en person efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst overgår til at blive hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland. Dette gælder ikke, hvis personen efter flytningen af sit skattemæssige hjemsted fortsat ejer aktierne som en del af en erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i landet.
c.	Når aktier - som ejes af en person som en del af en erhvervsmæssig virksomhed med fast driftssted her i landet efter KSL § 2 , stk. 1, nr. 4 - enten udgår af det faste driftssteds skattepligtige virksomhed eller aktionæren ophører med at drive erhvervsmæssig virksomhed her i landet gennem et fast driftssted. Dette gælder dog ikke, hvis personen bliver fuldt skattepligtig til Danmark. (...)

Ad b.

Det er en betingelse for at der skal ske fraflytningsbeskatning, at aktierne efter ændringen af skattemæssigt hjemsted ikke mere kan beskattes i Danmark. Efter dobbeltbeskatningsaftalen med Grønland og Kina har Danmark fortsat beskatningsretten til danske aktier, hvis personen har dobbeltdomicil, og derfor skal der ikke ske fraflytterbeskatning af danske aktier, hvis en person bliver hjemmehørende i Grønland eller Kina og har dobbeltdomicil.

I den under pkt. b nævnte situation indtræder skattepligten på det tidspunkt, hvor det skattemæssige hjemsted flyttes.

Med virkning fra og med 1. januar 2013 er der indgået en ny dobbeltbeskatningsaftale med Kina. Er en person tidligere flyttet til Kina, og er der ikke opgjort fraflytterskat på danske aktier, skal det pr. 1. januar 2013 vurderes, om personen skal beskattes af de pågældende aktier. Ved vurderingen er det afgørende om aktierne efter 1. januar 2013 udgår af dansk beskatning og om den samlede beholdning pr. 1. januar 2013 er mindst 100.000 kr.” (mine fremhævninger)

3.2 Skattestyrelsens afgørelse er ikke i overensstemmelse med Landsskatterettens pålæg

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at Skattestyrelsens afgørelse (bilag 1) ikke er i overensstemmelse med den instruks, som Landsskatteretten har pålagt styrelsen at følge, jf. Landsskatterettens afgørelse, der er fremlagt som bilag 2.

Af Landsskatterettens afgørelse fremgår det, at Landsskatteretten pålægger ” Skattestyrelsen at genoptage skatteansættelserne med henblik på at foretage de ændringer, som er en følge af flytning af skattemæssigt hjemsted fra Danmark til Kinamed virkning fra 1. januar 2012 i medfør af § 10, stk. 2 og 3, i bekendtgørelse nr. 578 af 23. juni 2009, herunder opgørelsen af gevinst og tab pr. denne dato efter aktieavancebeskatningslovens § 38” (mine fremhævninger), jf. bilag 2, s. 19. Ved en læsning af Landsskatterettens afgørelse kan der ikke være tvivl om, at opgørelse af klagers gevinst og tab på aktier skal ske efter aktieavancebeskatningslovens § 38 pr. den 1. januar 2012.

Skattestyrelsen har opgjort klagers gevinst og tab på aktier pr. 31. december 2012 og har derfor ikke fulgt Landsskatterettens pålæg. Allerede derfor skal den i klagen nedlagte påstand tages til følge.

Landsskatterettens afgørelse

Sagen angår, om klagerens beholdning af aktier og anparter skal anses for realiseret, jf. aktieavancebeskatningslovens § 38, stk. 1, pr. 1. januar 2012 ved skifte af skattemæssigt hjemsted fra Danmark til Kina.

Retsgrundlaget

Gevinst og tab på aktier omfattet af reglerne i aktieavancebeskatningsloven betragtes som realiseret, hvis gevinsten eller tabet vedrører en aktie, der er omfattet af dansk beskatning, og den danske beskatningsret ophører af anden grund end den skattepligtiges død. Det følger af aktieavancebeskatningslovens § 38, stk. 1, 1. pkt.

Når en person efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst indgået mellem Danmark og en fremmed stat, Færøerne eller Grønland bliver hjemmehørende uden for Danmark, sidestilles dette med ophør af skattepligt. Det følger af aktieavancebeskatningslovens § 38, stk. 1, 3. pkt.

Skifte af skattemæssigt hjemsted i overenskomstmæssig forstand for fuldt skattepligtige personer efter kildeskattelovens § 1 betyder, at Danmark alene kan gennemføre den fulde skattepligt, i det omfang Danmark som kildeland kan beskatte indkomsten efter fordelingsbestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, jf. f.eks. Landsskatteretterettens afgørelse af 4. april 2011, sagsnr. 10-01765, (www.afgoerelsesdatabasen.dk). Landsskatteretten traf her afgørelse om, at klageren ikke skulle fraflytterbeskattes, uanset om hans skattemæssige hjemsted var i Danmark eller i Kina, da Danmark efter artikel 13, stk. 4, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Kina havde beskatningsretten til avancer ved et eventuelt salg af klagerens danske aktier.

Ved indgåelse af den gældende dobbeltbeskatningsoverenskomst af 16. juni 2012 er bestemmelsen i artikel 13, stk. 4, nu at finde i stykke 6 og beskatningsretten er ændret til den stat, hvor afhænderen er hjemmehørende, det vil sige Kina.

Samtidig er indsat et nyt stykke 5, hvoraf det fremgår:

”Fortjeneste, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, erhverver ved afhændelse af aktier i et selskab, som er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat, hvis modtageren af fortjenesten på noget tidspunkt inden for en 12-månedersperiode forud for afhændelsen direkte eller indirekte har haft en ejerandel på mindst 25 pct. af selskabets kapital.”

Ordet ”indirekte” i artikel 13, stk. 5, er ikke defineret i dobbeltbeskatningsoverenskomsten, men der henvises i artikel 3, stk. 2, i overenskomsten til den forståelse af ordet, som ordet har i den nationale lovgivning.

I aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, fremgår følgende:

”Ved afgørelsen af, om den skattepligtige eller dødsboet efter den skattepligtige ejer eller har ejet mindst 25 pct. af aktiekapitalen i et selskab eller råder eller har rådet over mere end 50 pct. af den samlede stemmeværdi, medregnes aktier, der samtidig tilhører eller har tilhørt den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. (...)”

Bestemmelserne i artikel 13, stk. 5 og 6, har virkning fra den 1. januar 2013, jf. overenskomstens artikel 28, stk. 2, litra a.

Landsskatterettens bemærkninger

Danmark har efter klagerens skifte af skattemæssigt hjemsted til Kina pr. 1. januar 2012, som kildeland, fortsat beskatningsretten til fortjenesten ved afhændelse af klagerens aktier frem til og med den 31. december 2012, jf. artikel 13, stk. 4, i den dagældende dobbeltbeskatningsoverenskomst af 26. marts 1986 mellem Danmark og Kina.

Da klagerens og klagerens fars andele i selskabet [virksomhed1] ApS tilsammen udgør mere end 25 %, har Danmark også efter den 31. december 2012 beskatningsretten til gevinsten ved afhændelsen af anparterne i [virksomhed1] ApS, jf. artikel 13, stk. 5, i den gældende dobbeltbeskatningsoverenskomst af 16. juni 2012. Klageren skal derfor ikke ophørsbeskattes af disse anparter.

Danmarks beskatningsret til gevinsten ved afhændelse af de øvrige aktier er ophørt den 1. januar 2013, jf. artikel 13, stk. 6, i den gældende dobbeltbeskatningsoverenskomst af 16. juni 2012, hvorfor det er med rette, at klageren ophørsbeskattes heraf, jf. aktieavancebeskatningslovens § 38, stk. 1.

Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse og nedsætter beskatningen med 563.840 kr.