Kendelse af 31-01-2023 - indlagt i TaxCons database den 24-02-2023

Journalnr. 22-0045086

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2019 Aktieindkomst Aktieavance, børsnoterede aktier	85.443 kr.	0 kr.	85.443 kr.
Indkomståret 2020 Aktieindkomst Aktieavance, børsnoterede aktier Aktieavance, unoterede aktier	723.408 kr. 1.783 kr.	0 kr. 0 kr.	723.408 kr. 1.783 kr.

Faktiske oplysninger

Salg af børsnoterede aktier

A. [virksomhed1] aktier

Klageren købte aktier i [virksomhed2] i 1999. I forbindelse med en fusion blev aktierne ombyttet til [virksomhed1] aktier. Klagerens beholdning af [virksomhed1] aktier pr. 31. december 2005 udgjorde 605 stk.

Skattestyrelsen har konstateret, at klagerens og hans ægtefælles kursværdi pr. 31. december 2005 var under den skattefri beløbsgrænse på 273.100 kr. for ægtefæller.

Klageren solgte og købte 768 aktier i [virksomhed1] i 2008.

Ifølge klagerens skatteoplysninger for 2008 af 4. februar 2009 var klagerens [virksomhed1] aktier placeret i 2 forskellige depoter hos [finans1] med henholdsvis 440 aktier og 165 aktier, i alt 605 aktier.

Der blev registreret en købesum på 125.301,40 kr. for 605 aktier i Skattestyrelsens værdipapirsystem i 2010.

Klageren købte og solgte også aktier i [virksomhed1] i 2014 og 2015.

Pr. 31. december 2019 udgjorde klagerens beholdning 889 [virksomhed1] aktier.

Skattestyrelsens værdipapirsystem beregnede en gevinst på 615.897 kr. i forbindelse med salg af alle klagerens [virksomhed1] aktier i 2020.

B. [virksomhed3] aktier

I 2008 købte klageren 170 aktier i [virksomhed3] til 43.840,66 kr. Købesummen blev registreret i Skattestyrelsens værdipapirsystem i 2010.

Klageren har oplyst til Skattestyrelsen, at aktierne blev købt for et skattefrit beløb.

I forbindelse med sagens behandling i Skatteankestyrelsen har klageren bl.a. indsendt brev fra [virksomhed4] af 28. august 2008, hvor det fremgår, at klageren havde modtaget en invalidesum på 100.000 kr.

Klageren solgte 85 aktier i [virksomhed3] i 2019. Skattestyrelsens værdipapirsystem beregnede i den forbindelse en gevinst på 85.443 kr.

Herefter udgjorde klagerens beholdning 85 aktier, som blev solgt i 2020. Værdipapirsystemet beregnede en gevinst ved salget på 107.510,23 kr.

Klageren har ikke selvangivet en aktieavance, hverken i 2019 eller 2020.

Gevinst ved unoterede aktier

Klageren købte 145 aktier i [virksomhed5] i 2018 til en købesum på 19.973 kr. Efter et aktiesplit i forholdet 1 x 3 i [virksomhed5] og [virksomhed6], var [virksomhed6] det fortsættende selskab. Klagerens beholdning udgjorde 435 aktier efter aktiesplittet. Klageren solgte aktierne i 2020 til en salgssum på 21.756 kr.

Klageren har ikke i den forbindelse selvangivet en aktieavance i 2020.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har anset klageren for skattepligtig af aktieavance med i alt 85.443 kr. for indkomståret 2019 og 725.191 kr. for indkomståret 2020.

Som begrundelse herfor er anført følgende:

”(...)

Gevinst ved salg af aktier er skattepligtig.

I 2019 og 2020 sælger du aktier i [virksomhed3] og i 2020 sælger du ligeledes aktier i [virksomhed1].

Vi har ikke automatisk kunnet beregne din gevinst, da værdipapirsystemet har manglet oplysninger om købesum på dine aktier i [virksomhed3] og [virksomhed1].

Du har på dine årsopgørelser for 2019 og 2020, oplyst 0 kr. i gevinst ved salg af aktier.

[virksomhed1]

I 2005 er din beholdning 605 stk. aktier.

Aktierne var skattefrie ved salg, idet du og din ægtefælles kursværdi pr. 31. december 2005, var under den skattefri beløbsgrænse på 273.100 kr. for ægtefæller.

I 2008 sælger og køber du 768 stk. aktier i [virksomhed1].

Da aktier, der er købt først også sælges først, er der efter salg i 2008, ikke længere skattefrie aktier. Det følger af aktieavancebeskatningslovens § 5 hvoraf det fremgår, at såfremt en skattepligtig ejer aktier med samme rettigheder, der er erhvervet på forskellige tidspunkter, anses de først erhvervede aktier for de først afståede.

Din beholdning herefter er 605 stk. skattepligtige aktier.

Jeg har vedlagt en opgørelse over beregning af købesum på 605 stk. aktier, på baggrund af dokumenterede køb og salg.

Vi har i værdipapirsystemet, i 2010, registeret købesum på 605 stk. aktier med en købesum på 125.301,40 kr. (se vedlagte opgørelse samt udskrift fra værdipapirsystemet for 2010).

I 2014 og 2015 køber og sælger du aktier i [virksomhed1].

Efter registrering af købesum, beregner systemet nedenstående gevinster ved salg af [virksomhed1] aktier.

2020 en gevinst på 615,897 kr.

[virksomhed3]

I 2008 køber du 170 stk. aktier til en købesum på 43.840,66 kr.

Der er i værdipapirsystemet, i 2010, registeret en købesum på 170 stk. aktier.

I 2019 sælger du 85 stk. aktier i [virksomhed3]. Systemet beregner en gevinst på 85.443 kr.

Din beholdning herefter er 85 stk.

I 2020 beregner systemet en gevinst ved salg af aktier i [virksomhed3], på 107.510,23 kr.

Vi har registreret ovenstående oplysninger i værdipapirsystemet, hvorefter der er beregnet en samlet gevinst ved salg af aktier på 808.851 kr. i 2019 og 2020.

Vi ændrer derfor rubrik 66, gevinst ved salg af aktier, med 85.443 kr. i 2019 og med 723.408 kr. i 2020.

På tidligere vedlagte udskrift fra værdipapirsystemet for 2010, 2014, 2015, 2019 og 2020, kan du se vores indberetning af ovenstående samt supplerende køb og salg af [virksomhed1] aktier i 2014 og 2015 samt beregning af gevinst ved salg af aktier. Vi vedlagde også udskrift for 2010, 2019 og 2020, før vores ændringer.

Gevinsten beskattes som aktieindkomst.

(...)

Ved salg af aktier i samme selskab, betragtes dem du har købt først, som dem, du også har solgt først. Det har ingen betydning om aktierne ligger i forskellige depoter. Det kaldes FIFO-princippet. Det står i aktieavancebeskatningslovens § 5.

Udbetaling af en skattefri erstatning, er en skattefri indtægt. Den skattefrie indtægt, kan ikke udløse skattefrie aktier, idet alle køb af aktier efter 1. januar 2006, er skattepligtige ved salg.

Skattestyrelsen fastholder derfor ændringer og begrundelse i punkt 1.3.

(...)

Gevinst ved salg af aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, er skattepligtig.

I 2018 køber du 145 stk. aktier i [virksomhed5], til en købesum på 19.973 kr.

I 2019 sker der et aktiesplit i forholdet x 3, i [virksomhed5] og [virksomhed6], som den forsættende afdeling. Din beholdning herefter er 435 stk. aktier. Købesummen er uændret.

I 2020 sælger du 435 stk. aktier i [virksomhed6], til en salgssum på 21.756 kr.

Vi foreslår derfor at ændre rubrik 67, gevinst ved salg af aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, med 1.783 kr.

Gevinsten beskattes som aktieindkomst.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at han ikke skal beskattes af en aktieavance i 2019 og 2020.

Klageren har anført følgende:

”(...)

Indledning

Indledningsvis vil jeg informere Skattestyrelsen om, at jeg ikke selv har været i stand til at finde, læse og forstå skattereglerne. Jeg har heller ikke selv været i stand til at formulere dette brev, hvorfor jeg har haft hjælp fra en advokat.

Allerførst skal jeg som almindelig borger ytre min undren og skuffelse over de uigennemskuelige skatteregler, som forhindrer almindelige borgere i at forstå generelle regler i skattelovgivningen og således agere rettelig i forhold til betaling af skatter.

Som det fremgår senere af min klage er det for helt almindelige borgere, uden længerevarende uddannelse eller specialviden i skatteret, praktisk talt umuligt at forstå, hvorledes beskatningen skal foregå og indberettes. Denne omstændighed sammenholdt med vejledninger fra SKAT, der burde oplyse borgerne på en forståelig måde, har fået store konsekvenser for mig, der således står tilbage med bristede forhåbninger og stor skattebyrde.

Efter min opfattelse er intentionerne med at handle med aktier menigmands mulighed for at investere og fremme væksten i virksomhederne i stedet for at have pengene stående inaktive i banken, men når skattelovningen er så indviklet som tilfældet er, bliver aktiehandel forbeholdt eliten, hvilket ikke kan være efter hensigten. Formålet med min aktiehandel har været at spare op til pensionen, og således spare staten for ekstra pensionstillæg, ældrecheck, m.v.

Som pensionist har jeg arbejdet og betalt min skat hele mit liv. Jeg har aldrig være involveret i nogen form for unddragelse af skattebetalinger, og har altid accepteret legitimiteten af skatteopkrævningen med det formål at løse samfundets opgaver til alles fordel. Jeg er dog dybt skuffet over det retfærdige i skattelovgivningen, idet min klare forventning, baseret på information fra SKAT og professionelle rådgivere, såsom min bank var, at de omhandlede aktier ved salg ville være skattefrie.

Faktuelle omstændigheder

De for sagen omhandlede aktier omfatter købte [virksomhed2] aktier, erhvervet tilbage i 1999, se fondsnota bilag 1. [virksomhed2] blev i 2004 overtaget af [virksomhed1] gennem en fusion, hvorefter [virksomhed2] ophørte som selvstændig selskab, se fondsbørsmeddelelse af 12.december 2003 bilag 2. Fusionen med [virksomhed1] har jeg aldrig som minoritetsaktionær godkendt eller accepterede. Jeg kunne herved ikke undgå, at mine [virksomhed2] aktier blev konverteret til [virksomhed1] aktier. Det betyder for mig, at jeg aldrig har erhvervet [virksomhed1] aktier, netop fordi de blev omdannet gennem en fusion til [virksomhed1] aktier.

Efter købet af mine [virksomhed2] aktier i 1999 var aktierne i selvstændigt depot. Først i [finans2], så [finans1] og sidste [finans2] igen. Det eneste jeg fik at vide af disse pengeinstitutter var, at aktierne skulle være i selvstændigt depot, hvilket de altid være. Til eksempel se skatteoplysninger for 2004 med specifikt registreret VP depoter ([...]33 og 090900002871041), jf. bilag 3. Aktierne har således altid været individuelt identificerbare som aktier, der oprindeligt har været aktier i selskabet [virksomhed2], og ingen har på noget tidspunkt gjort mig opmærksom på FIFO reglerne.

Skatteregler

Min forståelse af reglerne i aktieavancebeskatningsloven der blev gennemført i 2005 var, at de skulle være simple og forenkle beskatningen, hvilket jeg har svært ved at forstå skulle være sket, når jeg ser på de udfordringer jeg står tilbage med i denne sag.

Af reglerne som blev fremlagt i forbindelse med implementeringen 1. januar 2006 fremgik på SKATs hjemmeside og generelle offentliggjort oplysninger at, se bilag 4:

Samtidig offentliggjorde Skatteministeriet forskellige beregninger, se bilag 5.

Ingen steder fremgår begrebet ”FIFO”, hvilket heller ikke er nævnt i de specifikke betingelser. Ovennævnte betingelser blev gengivet alle steder herunder på SKATs egen hjemmesider og gennem diverse banker og andre rådgivere.

Samtlige af ovennævnte betingelser var opfyldte for min portefølje på tidspunktet for ikrafttrædelse af overgangsreglen, og det var således min klar forventning og opfattelse at disse aktier ville være skattefrie.

Hertil kommer, at selve begrebet ”FIFO” på ingen måder er mig bekendt. Jeg har nu – på den hårde måde – fundet ud af at der er tale om en engelsk forkortelse af regnskabsteknisk karakter!

Hvorledes kan danske lovgivere og skattemyndighederne med rimelighed anvende sådanne særlige betegnelser ved brug af engelske begreber og forkortelser i lovgivning som forventes alle danske borgere bekendt? ”FIFO” er måske nok forståeligt for eksperter med specialviden indenfor skattelovgivningen, men bestemt ikke for almindelige borgere. Det kan ikke være intensionen med skattelovgivningen at almindelig borgere skal rådføre sig med dyre revisorer eller advokater for at forstå og indgive helt almindelige skatteoplysninger.

Salg af aktier i 2019 og 2020

Da jeg sælger [virksomhed1] aktier er jeg således af den klare forståelse og overbevisning baseret på SKATs egne beskrivelser og forklaringer af reglerne og SKATs generelle information, at samtlige salg var skattefrie. De aktier der rettelig blev solgt i 2009 understøtter jo også, at jeg agerede herefter, idet jeg netop ikke trak tabene fra, idet det selvfølgelig var en modsat betingelse, når aktierne var skattefrie ved salg at tab ikke kunne trækkes fra, hvilket også fremgår af SKATs information, se bilag 4 og 5.

Såfremt overgangsreglerne og deres betingelser og særligt bagvedliggende beregningstekniske principper var blevet informeret til mig på en tydelig og forståelig vis, ville jeg naturligvis have handlet anderledes med min aktier og således solgt løbende af porteføljen for derved at have holdt mig under progressionsgrænsen for beskatning af aktieavance og derved kun have skullet betalt den lave beskatning.

[virksomhed3] aktierne er købt i 2008 for skattefri udbetaling indbetalt på depot hos [finans3], se bilag 6. For så vidt min skattefri udbetaling var det desuden min klare forståelse at afkastet heraf ville følge udbetalingens skattefrihed. Herudover har jeg også ageret herefter, idet det på [finans3]s depot (efterfølgende overtaget af [virksomhed7]) (se bilag 7 ”Skatteoplysninger 2008”) sammenholdt med årsopgørelsen fremgår, at der var et tab på handlerne fra det specifikke depot på 4.787 kr., hvilket jeg - af det opfattelse af det var skattefrie aktier – da de stammede fra min skattefri pension på kr. 100.000, naturligvis ikke har fratrukket min selvangivelsen i 2009.

(...)”

Efterfølgende har klageren anført følgende:

”(...)

Ad [virksomhed1]:

Sagen drejer sig om fortolkning af overgangsregler for aktier og investeringsbeviser købt før 2006

Faktuelt:

De omhandlede aktier er købt i 1999 i det daværende selskab [virksomhed2]. [virksomhed2] aktierne blev efterfølgende ved en fusion med [virksomhed1] ombyttet til [virksomhed1] aktier.

De omhandlende [virksomhed1] aktier har i hele perioden fra 1999 til salg i 2020 været på et særligt separat og individualiseret depot først hos [finans2] efterfølgende [finans1] og endelig tilbage til [finans2].

De [virksomhed1] aktier SKAT henviser til var handlet for mange år siden gennem [finans3].

Forskellen her er dog, at aktierne i hele perioden har været segregeret på en konto og derfor identificerbare. Særligt henset til at de oprindelige aktier hos [finans1]/[finans2] har været navnenoteret (se sagens Bilag 3, hvorimod aktier handlet gennem [finans3] var handlet gennem fællesdepot, jf. tidligere FIL § 72, hvorfor aktier stod i [finans3]s navn, jf. også [finans3]s Almindelige Forretningsbetingelser s. 22.

Klager har således handlet i tillid til skattefrihed siden 2005. Har desuden ageret i fuldstændig berettiget god tro om at alle betingelser for skattefrihed var til stede, hvilket de også var.

Endelig vil Klager anføre at sagen har haft store økonomiske følger og Klager naturligvis vil have handlet anderledes – altså solgt successivt, på andet tidspunkt m.v.

Klager har således aldrig handlet disse aktier, idet den rådgivningen Klager modtog tilbage i 2005 i forbindelse med implementering af overgangsregler var, at Klager endelig ikke skulle røre disse aktier. Samme opfattelse fik Klager i henhold til SKATs egen oplistning af betingelser for denne særlige overgangsregel og dermed skattefriheden, dokumenteret ved sagens Bilag 4. Klager var således af den klare overbevisning, at alle de objektive betingelserne herfor var opfyldte herunder:

1. Kursværdien af Klagers børsnoterede aktier pr. 31. december 2005 var højst 136.600 kr. (for ægtefæller 273.100 kr.).
2. Klager har købt aktierne før den 1. januar 2006.
3. Aktierne var børsnoterede pr. 31. december 2005 og er stadig optaget til handel på et reguleret marked, ved salget i 2020.
4. Klager har ejet aktierne i mindst tre år, ved salg.

Faktuelt var samtlige af disse betingelser opfyldt på tidspunktet.

(...)

Samtidig fremgår det af hjemmesiden hos SKAT, at er man i tvivl kan man kontakte sin bank.

Klager har handlet i tillid til at denne vejledning var korrekt og også fuldt SKATs anbefaling og rådført sig ved sin bank, som sagde, at Klager ”bare ikke skulle røre aktierne på det depot”, for da ville der skulle betales skat.

I forbindelse med opgørelse anvender SKAT begrebet FIFO, hvilket for Klager var ganske nyt og ligeledes ikke fremgår af SKATs ovennævnte sider.

Klagers påstand er således at SKATs egen hjemmeside er ufyldestgørende og ikke yder den nødvendige vejledning mht. betingelser, undtagelser m.v.

Som myndighed har SKAT en generel vejledningspligt. Det er også myndighedens pligt at udforme denne vejledning på en måde der er forståelig for almindelige borgere, idet myndighederne ikke kan forudsætte, at alle borgere har en højere videregående uddannelse. Formår myndighederne ikke at vejledningen forståelig og dermed formidle kompleks lovgivning til almindelige borgere og ikke-jurister, da kan almindelige skatteydere ikke gennemskue, hvordan man skal agere og hermed er hele formålet med myndighedernes vejledningspligt ikke opfyldt. Til skade for både borger og myndighed.

Ovennævnte er særlig vigtig ved ”særlovgivning”, altså når overgangsregler implementeres og særlige fordelagtige skattefriheder indføres.

Formålet med den nye aktieavancebeskatningslov var netop at simplificere regler for aktieavance.

Når lovgivningen anvender skattetekniske regnskabsbegreber, så som ”FIFO”, som myndighederne på ingen måde kan forvente almindelige borgere forstår, da er denne vejlednings- og oplysningspligt endnu mere vigtig.

Det er således Klagers påstand, at SKAT har tilsidesat sin vejledningspligt, og at denne tilsidesættelse har påført Klager et dokumenterbart tab. SKAT bør således omgøre sin afgørelse, således Klager opnår fuld skattefrihed, som indført ved overgangsreglerne.

Ad [virksomhed3]:

Købet af aktierne er sket gennem en skattefri invalidesum tildelt i 2008 gennem [virksomhed4]. Af tildelingsafgørelsen fremgår at udbetalingen er skattefri og Klager var således af den opfattelse af ”frugter” fra sådanne skattefri udbetaling også ville være omfattet af invalidesumsudbetalingen og derfor skattefri. Dette burde også være tilfældet ud fra en almindelig rationel betragtning om rimelighed. At en lovligt skattefriudbetaling lige pludselig bliver beskattet, er en meget byrdefuld regel for mennesker, som netop har særligt behov for denne økonomiske støtte på grund af deres invaliditet. Det er således Klagers opfattelse at myndighederne har en særlig pligt til at vejlede og oplyse om sådanne særregler. Denne forpligtigelse har myndighederne tilsidesat, hvilket har medført at Klager i god tro har foretaget dispositioner, som efterfølgende medfører et tab i form af beskatning, hvilket Klager ikke havde gjort, såfremt Klager var blevet oplyst om konsekvenserne heraf.

Slutteligt vil Klager gerne bemærke, at Klager aldrig har haft til hensigt, at omgå skattereglerne. Tværtimod, har Klager – i god tro- handlet ud fra den vejledning som Klager har fået af myndighederne og sin bank. Sagen her drejer sig ikke om et stort internationalt konglomerat eller et særlig stort beløb. Men en helt almindelig borger som et helt liv har arbejdet og betalt skat og troet på saglighed og fairhed af skattereglerne.

Men sagen tydeliggør, hvordan helt almindelige borgere fanges af skattereglernes kompleksitet og end ikke kan sætte sin lid til støtte og vejledning på skattemyndighedernes hjemmeside.

Afslutningsvis skal anføres at Klager ikke har nogen indsigelse mod SKATs faktiske opgørelse og har afregnet skatten. Klager gør dog gældende, at Landsskatteretten bør forpligte SKAT til at omgøre afgørelsen, således at Klager ikke skal afregne SKAT af i) de skattefri aktier og ii) invalidesumsudbetalingens fortjeneste.”

Retsmøde

Klagerens søn gjorde på vegne af klageren gældende, at Skattestyrelsens afgørelse skulle omgøres, således at klageren ikke blev beskattet af sin aktieavance.

Herefter anførte han, at sagen viser, at vejledningen fra SKAT ikke er tilstrækkelig for en almindelig borger.

[virksomhed1] aktierne blev købt før 2006. Aktierne blev købt i [virksomhed2] i 1999, og blev ombyttet til [virksomhed1] aktier i forbindelse med en fusion. De har siden købet ligget i et særskilt depot, først hos [finans2] og efterfølgende hos [finans1]. De var navneregistreret.

De efterfølgende aktier i [virksomhed1] er handlet via [finans3].

Klageren var derfor i god tro om, at de objektive betingelser var opfyldt, og at aktierne kunne sælges skattefrit.

FIFO - princippet var nyt for klageren. Dette princip fremgår ikke af SKATs vejledning. Myndighederne kan ikke forudsætte, at en almindelig skatteyder kender til princippet.

Der er tale om et kompleks regelsæt, som man ikke kan forvente, at en almindelig borger forstår. Dette gælder særligt i et tilfælde som dette, hvor der foreligger overgangsregler.

Vejledningspligten er tilsidesat og har medført et tab for klageren.

[virksomhed3] aktierne blev købt af et skattefrit beløb, som klageren modtog som en invalideerstatning. Derfor var klageren af den opfattelse, at det lovlige skattefrie beløb også var skattefrit i forbindelse med en investering heraf.

Der er ingen indsigelser omkring selve opgørelsen, og skatten er betalt.

Skattestyrelsen anførte bl.a., at klageren ikke var blevet beskattet ved salg af [virksomhed1] aktier i 2008, da de blev købt før 1. januar 2006.

Det ses ikke, at klageren har haft kontakt til SKAT vedrørende, hvordan han skulle forholde sig i forhold til aktierne. Han har heller ikke modtaget privat rådgivning. Klageren har handlet aktier i flere år. Det er klagerens eget ansvar at kende reglerne.

Reglerne er klare. Der er ikke behov for yderligere vejledning.

Der er ikke sket tilsidesættelse af vejledningspligten.

Klageren investerede en skattefri invalidepension i [virksomhed3] aktier. Det er ikke det skattefri beløb, der er blevet beskattet, men aktieavancen der beskattes.

Landsskatterettens afgørelse

Gevinst og tab ved afståelse af aktier skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven. Dette fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 1.

Hvis der kun sælges nogle aktier i et selskab, og aktierne har samme rettigheder, anses de aktier, som er købt først, som dem, der også er solgt først (FIFO-princippet). Dette fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 5.

Gevinst ved afståelse af aktier skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Dette fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 12.

Gevinst og tab på aktier medregnes i det år, hvor gevinsten eller tabet realiseres. Dette fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 1.

Klagerens beholdning af [virksomhed1] aktier på 605 stk. pr. 31. december 2005 anses for solgt i 2008, da klageren solgte 768 [virksomhed1] aktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 5. Samme år købte klageren 768 [virksomhed1] aktier. Klagerens beholdning af [virksomhed1] aktier pr. 31. december 2008 udgjorde 605 [virksomhed1] aktier. Klageren købte og solgte [virksomhed1] aktier både i 2014 og 2015. Klagerens beholdning pr. 31. december 2019 var på 889 [virksomhed1] aktier.

De [virksomhed1] aktier, som klageren solgte i 2020, anses herefter for købt efter 2005, jf. aktieavancebeskatningslovens § 5. Klageren er derfor skattepligtig af aktieavancen med 615.897 kr. i forbindelse med salget i 2020, jf. aktieavancebeskatningslovens §§ 1 og 12.

Klagerens aktier i [virksomhed3] er købt i 2008. Ved salg af 85 aktier i [virksomhed3] i 2019 fik klageren en aktieavance på 85.443 kr. Ved salg af 85 aktier i [virksomhed3] i 2020 fik klageren en aktieavance på 107.511 kr. (afrundet) Klageren er skattepligtig af sin aktieavance i 2019 og 2020, jf. aktieavancebeskatningslovens §§ 1 og 12. At aktierne blev købt for et beløb, som klageren havde modtaget skattefrit, ændrer ikke herpå.

Klageren er desuden skattepligtig af sin aktieavance med 1.783 kr. (21.756 kr. – 19.973 kr.) ved salg af 435 [virksomhed6] aktier i 2020, jf. aktieavancebeskatningslovens §§ 1 og 12.

Af forvaltningslovens § 7, stk. 1, fremgår, at en forvaltningsmyndighed i fornødent omfang skal yde vejledning og bistand til personer, der retter henvendelse om spørgsmål inden for myndighedens sagsområde.

Det er hverken dokumenteret eller sandsynliggjort, at Skattestyrelsen har vejledt klageren vedrørende aktierne. Allerede derfor er Skattestyrelsens vejledningspligt ikke tilsidesat. FIFO – princippet fremgår desuden af aktieavancebeskatningslovens § 5.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.