|
|
Kendelse af 26-10-2022 - indlagt i TaxCons database den 18-11-2022
Journalnr. 22-0043406
Klagepunkt | Skattestyrelsens afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Indkomståret 2019 Skattepligtig rejsegodtgørelse | 94.673 kr. | 0 kr. | 94.673 kr. |
Indkomståret 2020 Skattepligtig rejsegodtgørelse | 78.895 kr. | 0 kr. | 78.895 kr. |
Faktiske oplysninger
Klageren har i indkomstårene 2019 og 2020 haft bopæl i Tyskland.
Ifølge klagerens skatteoplysninger fremgår det, at klageren i perioden fra den 14. januar 2019 til den 15. december 2019 og i perioden fra den 27. januar 2020 til den 31. december 2020 har været ansat hos [virksomhed1] P/S, [adresse1][by1], [by2], CVR-nr. [...1]. [virksomhed1] P/S er en konsulent- og vikarvirksomhed.
Ifølge skatteoplysningerne har klageren haft henholdsvis 1.664 og 1.472 arbejdstimer og en lønindkomst fra [virksomhed1] P/S på henholdsvis 219. 800 kr. og 206.547 kr. i indkomstårene 2019 og 2020. Det fremgår ligeledes af skatteoplysningerne, at klageren har modtaget skattefri rejsegodtgørelse for kost på henholdsvis 94.673 kr. og 78.895 kr. i indkomstårene 2019 og 2020.
Klageren har ydermere oplyst et rejsefradrag for logi på henholdsvis 28.000 kr. og 28.500 kr. i indkomstårene 2019 og 2020.
Klageren har arbejdet i Danmark via vikarbureauet [virksomhed1] P/S i indkomstårene 2019 og 2020, hvor klageren har haft ansættelse hos [virksomhed2] A/S og [virksomhed3] A/S i følgende perioder:
Ukendt periode | Ferie eller arbejdsløs periode |
14.01.2019 - 15.12.2019 | [virksomhed1] - [virksomhed2] A/S |
12.12.2019 - 31.12.2019 | Ferie og arbejdsløs periode |
01.01.2020 - 12.01.2020 | Ferie og arbejdsløs periode |
13.01.2020 - 07.07.2020 | [virksomhed1] - [virksomhed2] A/S og [virksomhed3] A/S |
02.07.2020 - 19.07.2020 | Ferie og arbejdsløs periode |
20.07.2020 - 16.09.2020 | [virksomhed1] - [virksomhed2] A/S |
17.09.2020 - 18.10.2020 | Ferie og arbejdsløs periode |
19.10.2020 - 16.12.2020 | [virksomhed1] - [virksomhed2] A/S |
17.12.2020 - 31.12.2020 | Ferie og arbejdsløs periode |
Det fremgår af ansættelseskontrakten fra [virksomhed2], at klageren fra den 19. marts 2019 via [virksomhed1] P/S er ansat i en malerstilling på 37 timer pr. uge med daglig arbejdstid mellem kl. 07:00-15:00, dog fredag fra kl. 07:00-14:30. Timelønnen er 123 kr. og diæt pr. time på 57 kr.
Det fremgår af ansættelseskontrakten fra [virksomhed3] A/S, at klageren fra den 17. marts 2020 via [virksomhed1] P/S er ansat i en malerstilling med daglig arbejdstid mellem kl. 07:00-15:00, dog fredag fra kl. 07:00-14:30.
Det fremgår af ansættelseskontrakten fra [virksomhed2], at klageren fra den 19. oktober 2020 via [virksomhed1] P/S er ansat i en malerstilling på 37 timer pr. uge med daglig arbejdstid mellem kl. 07:00-18:00 (inkl. frokost), dog fredag fra kl. 07:00-17:00. Timelønnen er 130 kr. og diæt pr. time på 47 kr.
Det fremgår af ansættelseskontrakten fra [virksomhed2], at klageren fra den 16. november 2020 via [virksomhed1] P/S er ansat i en malerstilling på 37 timer pr. uge med daglig arbejdstid mellem kl. 07:00-18:00 (inkl. frokost), dog fredag fra kl. 07:00-17:00. Timelønnen er 130 kr. og diæt pr. time på 50 kr.
Klageren har i indkomståret 2019 modtaget 1.308 EUR i arbejdsløshedsunderstøttelse i Tyskland under ferie og arbejdsløse perioder, hvilket svarer til 1.308 EUR x 7,465978 = 9.757 DKK.
Klageren har i indkomståret 2020 modtaget 5.077,40 EUR i arbejdsløshedsunderstøttelse i Tyskland under ferie og arbejdsløse perioder, hvilket svarer til 5.077,40 EUR x 7,454226 = 37.878 DKK.
Klageren har oplyst, at han har arbejdet 43 uger med 3 overnatninger i Danmark i indkomstårene 2019 og 2020, hvorved det resulterer i et beløb på 2.375,62 kr. x 43 uger = 102.125 kr. i 2019 og 2.948 kr. x 43 uger = 126.764 kr. i 2020. Klageren er derfor af den opfattelse, at [virksomhed1] alene har betalt 94.673 kr. i indkomståret 2019 og 78.895 kr. i indkomståret 2020 og ikke et højere beløb end satserne.
Klageren har også oplyst, at lønberegningen og udbetalingen af godtgørelser baserer sig på de elektroniske registrerede arbejdstider på [virksomhed1]s hjemmeside, hvor det er den enkelte medarbejders ansvar, at registrere tiderne korrekt. Medarbejderen kan på hver eneste lønseddel se timetallet, og på hvilket grundlag lønudbetalingen er sket. Klageren har efter det oplyste registreret arbejdstiderne i overensstemmelse med ansættelseskontrakterne, altså fra mandag til fredag. Klageren har derimod oplyst, at klagerens faktiske arbejdstid har været varierende efter aftale med det enkelte arbejdssted, ofte fra mandag til torsdag.
Klageren har fremlagt et regneark for indkomståret 2020, hvoraf oplysninger såsom dato, afgangsadresse, 1. mål, 2. mål, kørte kilometer, pr. dag, 0-24 km 0 DKK, kilometertakst for 25-129 km (1,96 DKK), kilometertakst for over 120 km (0,98 DKK) og beløbet i alt i DKK fremgår.
Klageren har fremlagt [finans1] oplysninger, [finans2] - [finans2] AG oplysninger, køb af brændstof i indkomståret 2020 og kvitteringer fra [virksomhed4] v/[person1], [adresse2], [by3]. Det fremgår af [virksomhed4] kvitteringerne, at klageren har haft indlogering på følgende datoer:
Ugedag | Dato | Antal overnatninger |
Tirsdag | 24.03.2020 | 3 |
Tirsdag | 31.03.2020 | 3 |
Tirsdag | 07.04.2020 | 3 |
Tirsdag | 21.07.2020 | 3 |
Tirsdag | 28.07.2020 | 3 |
Tirsdag | 04.08.2020 | 3 |
Tirsdag | 27.10.2020 | 3 |
Tirsdag | 03.11.2020 | 3 |
Onsdag | 11.11.2020 | 3 |
Tirsdag | 17.11.2020 | 3 |
Tirsdag | 24.11.2020 | 3 |
Tirsdag | 01.12.2020 | 3 |
Tirsdag | 08.12.2020 | 3 |
Tirsdag | 15.12.2020 | 3 |
Der er ikke fremlagt løn- eller arbejdssedler.
Skattestyrelsen har beregnet de modtagne diæter pr. døgn således:
Skattefri diæter 47 kr. pr. time:
37 timer af 47 kr. = 1.739 kr.
1.739 kr. / 3 overnatninger = 579,67 kr. pr. døgn
Skattefri diæter 57 kr. pr. time:
37 timer af 57 kr. = 2.109 kr.
2.109 kr. / 3 overnatninger = 703 kr. pr. døgn
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har blandt andet truffet afgørelse om, at klageren er skattepligtig af den udbetalte rejsegodtgørelse på henholdsvis 94.673 kr. og 78.895 kr. i indkomstårene 2019 og 2020.
Som begrundelse har Skattestyrelsen anført følgende:
" 1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Du er begrænset skattepligtig af din lønindkomst fra Danmark efter kildeskattelovens § 2, stk. 1 nr. 1, idet du erhverver indkomst i form af vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold udført her i landet, men har skattemæssigt hjemsted i Tyskland. Din lønindkomst beskattes efter statsskattelovens § 4, stk. 1 litra c og personskattelovens § 3, stk. 1.
Du har arbejdet i Danmark via vikarbureauet [virksomhed1] P/S i indkomstårene 2019 og 2020, hvor du har haft ansættelse hos [virksomhed2] A/S og [virksomhed3] A/S.
Du er omfattet af beskatning efter grænsegængerreglerne i kildeskattelovens § 5 A - D, hvor du er har bopæl i Tyskland, men arbejder i Danmark og har midlertidig ophold under dit arbejde i Danmark.
Det er en betingelse for at kunne anvende grænsegængerreglerne, at den del af din indkomst, som beskattes efter interne danske subjektive og objektive regler samt efter en eventuel indgået DBO (herefter kaldet kvalificerende indkomst), skal udgøre mindst 75 % af din samlede indkomst (herefter kaldet globalindkomst). Det fremgår af kildeskattelovens § 5 A, stk. 1.
Tysk indkomst i 2020:
Du har fremsendt dokumentation for, at du i 2020 har modtaget 5.077,40 EUR i arbejdsløshedsunderstøttelse i Tyskland under ferie og arbejdsløse perioder. Ifølge Statistikbanken.dk er gennemsnitskursen for EUR på 7,454226 for 2020.
5.077,40 EUR x 7,454226 ˜ 37.878 DKK
Din kvalificeret indkomst i Danmark udgør 84,14 % af din globalindkomst (se Bilag 1), og du opfylder betingelserne i 2020 for at anvende grænsegængerreglerne i kildeskattelovens § 5 A - D.
Indkomståret 2019:
Skattestyrelsen har lagt til grund, at dine indkomstforhold i Tyskland i form af arbejdsløshedsdagpenge under ferie og arbejdsløse perioder er stort set identiske med de modtagne beløb for 2020.
Du er derfor også omfattet af grænsegængerreglerne i kildeskattelovens § 5 A - D for 2019.
Det følger af fremsendte bilag IMG001, at du for perioden 12/12 - 31/12/2019 har modtaget 1.308 EUR i arbejdsløshedsdagpenge fra Tyskland.
Modtagne skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse:
Det fremgår af de fremsendte ansættelseskontrakter, at du ved din vikaransættelser hos [virksomhed2] A/S og [virksomhed3] A/S modtaget skattefri diæter på henholdsvis 47 og 57 kr. pr. time, i alt 94.673 kr. i 2019 og 78.895 kr. i 2020.
Det følger af Den juridiske vejledning afsnit C.A.7.2.5.1 Rejsegodtgørelse med standardsats for kost og småfornødenheder, at hvis din arbejdsgiver [virksomhed1] P/S udbetaler rejsegodtgørelse med højere satser end standardsatsen for logi kost (2019: 509 kr. pr. døgn og 2020: 521 kr. pr. døgn), er du skattepligtig af det modtagne beløb som personlig indkomst efter ligningslovens § 9 A, stk. 1 in fine.
Du kan få fradrag for kost på 521 kr. pr. døgn, dog først når rejsen har været mindst 24 timer. Det vil sige, at du ved 4 arbejdsdage/3 overnatninger vil have haft 3 fulde døgn, som er berettiget til udbetaling som skattefri kost.
Det er en betingelse for anvendelse af ligningslovens § 9 A, at din arbejdsgiver [virksomhed1] P/S fører løbende kontrol med de skattefrie udbetalinger af rejse- & , og denne ikke har søgt om lov til opsplitning eller efterregulering efter kildeskattelovens § 69.
Du har oplyst, at du har arbejdet i Danmark i 43 uger af 3 overnatninger. Du har ifølge fremsendte regneark kørt til Danmark om søndag og returnerer torsdag, men den fremsendte dokumentation viser overnatning hos [virksomhed4] indlogering tirsdag og returnering af om fredagen. Hvilket dage der er sket indlogering og returnering til Tyskland er vigtigt i forhold til hvornår du kan anses for at være på rejse efter ligningslovens § 9 A, hvorefter skattefri rejse- & befordringsgodtgørelse udbetales.
Det er en forudsætning for at anse udbetalt rejsegodtgørelse for skattefri, at din arbejdsgiver [virksomhed1] P/S har ført en fornødne kontrol af de udbetalte beløb. Dette har Skattestyrelsen vurderet ikke har været tilfældet i denne sag, idet den skattefrie sats for diæter er fastsat i ansættelseskontrakten som en del af lønnen oven i den fastsatte timeløn.
Skattefri diæter 47 kr. pr. time:
37 timer af 47 kr. = 1.739 kr.
1.739 kr./ 3 overnatninger = 579,67 kr. pr. døgn
Skattefri diæter 57 kr. pr. time:
37 timer af 57 kr. = 2.109 kr.
2.109 kr./ 3 overnatninger = 703 kr. pr. døgn
Du vil være berettiget til fradrag i den ligningsmæssige indkomst, men kan få fradrag efter satserne i ligningslovens § 9 A, stk. 2 og stk. 7 med 521 pr. døgn, når rejsen har varet mindst 24 timer - Den juridiske vejledning afsnit C.A.7.1.5 Betingelse om overnatning og varighed.
Du har dog allerede fratrukket logiudgifter med 28.600 kr. på dit oplysningsskema for 2020 (2019: 28.000 kr.), som er er maksimumgrænsen for rejsefradrag efter Ligningslovens § 9 A.
Øvrige lønmodtagerudgifter 5.000 kr. for 2020:
Skattestyrelsen har ikke modtaget den anmodede specifikation eller dokumentation for hvad de 5.000 kr. er for udgifter.
Fradraget kan ikke godkendes.
Opgørelse af skattepligtig indkomst:
Skattestyrelsen ligger til grund, at du er skattepligtig af den modtagne skattefrie rejse- & befordringsgodtgørelse på henholdsvis 78.895 kr. for 2020 og 94.673 kr. for 2019 efter ligningslovens § 9 A, stk. 1 in fine.
Indkomståret 2020:
Oplyst lønindkomst fra [virksomhed1] P/S 220.712 kr.
+ ej dokumenteret Øvrige lønmodtagerudgifter 5.000 kr.
+ modtaget skattefri rejsegodtgørelse 78.895 kr.
= ny lønindkomst 304.607 kr.
Indkomståret 2019:
Oplyst lønindkomst fra [virksomhed1] P/S 219.800 kr.
+ modtaget skattefri rejsegodtgørelse 94.673 kr.
= ny lønindkomst 314.473 kr.
Din nye lønindkomst beskattes som personlig indkomst efter statsskattelovens § 4, stk. 1 litra c og personskattelovens § 3, stk. 1.
Øvrige punkter
Beskatning af lønindkomst efter grænsegængerreglerne:
I henhold til afsnit 1.4 har du på baggrund af dine skatteoplysninger tjent 84,14 % af din globalindkomst i Danmark i 2020 (kvalificerende indkomst) i henhold til Bilag 1.
Ved forhøjelse af din personlige lønindkomst til 304.607 kr. for 2020, så ændres beregning af den
kvalificerende indkomst til 87,92 % i henhold til Bilag 2.
Det forudsættes, at du også opfylder grænsegængerreglerne for indkomståret 2019.
(...)"
Klagerens opfattelse
Klagen er i forbindelse med behandlingen af sagen oversat til dansk.
Klageren har nedlagt påstand om, at han er berettiget til skattefri rejsegodtgørelse på henholdsvis 94.673 kr. og 78.895 kr. i indkomstårene 2019 og 2020.
Til støtte for påstanden har klageren anført, at afrejsen til Danmark altid foregik søndag nat, således at han var til stede ca. kl. 06:00.
Arbejdstiden startede kl. 07:00. Inden arbejdstiden startede, foretog klageren såsom parkering, bringe værktøj til arbejdspladsen og drikke kaffe.
Den gennemsnitlige køretid var afhængig af trafiksituationen, hvor det varede 6,5 timer. Rejsen blev altid påbegyndt søndag før kl. 24:00 (omkring 23:30), således klagerens registreringer vedrørende hans rejse var korrekte i forhold til hans angivelse af skatteoplysninger.
I henhold til arbejdskontrakten er arbejdstiden mandag til torsdag fra kl. 07:00 til 15:000 og fredag fra kl. 07:00 til 14:30.
Klageren har anført, at arbejdstiden i kontrakten fordeler sig således fra mandag til torsdag 8 timer og fredag 7,5 timer.
Klageren har oplyst, at på tidspunktet for arbejdskontraktens indgåelse og indgåelsen af aftalen om de skattefri diæter blev der taget udgangspunkt i dette og henviser til Skattestyrelsens hjemmeside vedrørende satser - https://skat.dk/data.aspx?oid = 2244509 & lang = de.
Dagssats | 2020 | 2019 |
Unterkunft (bolig) | 223 | 219 |
Verpflegung (forplejning) | 521 | 509 |
(...) | ||
Klageren har anført, at de 57 kr. [virksomhed1] udbetalte pr. time knytter sig til bolig og forplejning, se vedlagte bekræftelse fra [virksomhed1].
Klageren har videre anført, at følgende satser er ifølge data fra Skattestyrelsens hjemmeside for 2019 ugentligt mulige ved at overholde de arbejdstider, der fremgår af arbejdskontrakten.
Anwesenheit (tilstedeværelse) | (Unterkunft Pauschale) Bolig | (Verpflegung) Forplejning | |
Mandag | 24 timer | 509 | 219 |
Tirsdag | 24 timer | 509 | 219 |
Onsdag | 24 timer | 509 | 219 |
Torsdag | 24 timer | 509 | 219 |
Fredag | 21 timer | 191,62 | |
Sum | 2084 | 1067,62 | |
I alt | 3103,62 |
For 2020 er følgende satser mulige:
Tilstedeværelse | Bolig | Forplejning | |
Mandag | 24 timer | 521 | 223 |
Tirsdag | 24 timer | 521 | 223 |
Onsdag | 24 timer | 521 | 223 |
Torsdag | 24 timer | 521 | 223 |
Fredag | 21 timer | 195 | |
Sum | 2084 | 1087 | |
I alt | 3171 |
Klageren har oplyst, at der ved indgåelsen af arbejdskontrakten blev disse satser taget i betragtning, og der blev aftalt en skattefri godtgørelse på 57 kr. pr. time, som således lå under maksimumsbeløbet.
[virksomhed1] kontrollerede ugentligt de aftalte tider og dermed også om de skattefrie diæter var rigtige.
Dette fremgår også af arbejdskontrakten, her igen det tilsvarende uddrag:
Timeberegning: Lønberegningen baserer sig på de elektroniske registrerede arbejdstider. Den elektroniske beregning af arbejdstiden bliver registreret på [virksomhed1]s personlige hjemmeside. Det er den enkelte medarbejders ansvar at registrere/udfylde tiderne korrekt. Medarbejderen kan på hver eneste lønseddel se timetallet, og på hvilket grundlag lønudbetalingen er sket.
Klageren har i 2019 og 2020 registreret sine arbejdstider i overensstemmelse med ansættelseskontrakten - altså fra mandag til fredag.
Klageren anfører, at [virksomhed1] har således opfyldt sin kontrolforpligtelse, så godtgørelserne er skattefrie.
Klagerens faktiske arbejdstid var dog efter aftale med det/den enkelte arbejdssted/byggeplads varierende - nemlig mandag til torsdag.
Klageren anfører, at hvis man lægger de faktiske omstændigheder til grund, resulterer det i følgende ugentlige godtgørelser i 2019:
Anwesenheit (tilstedeværelse) | (Unterkunft Pauschale) Bolig | (Verpflegung) Forplejning | |
Mandag | 24 timer | 509 | 219 |
Tirsdag | 24 timer | 509 | 219 |
Onsdag | 24 timer | 509 | 219 |
Torsdag | 21 timer | 191,62 | |
Sum | 1527 | 848,62 | |
I alt | 2375,62 |
Klageren oplyser, at han i 2019 har arbejdet 43 uger i Danmark, dermed resulterer det i et maksimalt skattefrit beløb, som [virksomhed1] kunne have udbetalt på 2.375,62 DKK x 43 uger = 102.125 DKK. Faktisk har [virksomhed1] kun betalt 94.673 DKK.
Klageren anfører, at udbetalingen i 2019 er derfor fuldstændig skattefri.
For 2020 resulterer det i følgende ugentlige godtgørelser:
Anwesenheit (tilstedeværelse) | (Unterkunft Pauschale) Bolig | (Verpflegung) Forplejning | |
Mandag | 24 timer | 521 | 223 |
Tirsdag | 24 timer | 521 | 223 |
Onsdag | 24 timer | 521 | 223 |
Torsdag | 21 timer | 195 | |
Sum | 2084 | 864 | |
I alt | 2948 |
Klageren oplyser, at han i 2020 har arbejdet 43 uger i Danmark, dermed resulterer det i et maksimalt skattefrit beløb, som [virksomhed1] kunne have udbetalt på 2.948 DKK x 43 uger = 126.764. Faktisk har [virksomhed1] kun betalt 78.895 DKK.
Klageren anfører, at udbetalingen i 2020 er derfor fuldstændig skattefri.
Landsskatterettens afgørelse
Godtgørelser, der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter, som en lønmodtager påføres af arbejdet, medregnes ved indkomstopgørelsen. Det fremgår af ligningslovens § 9, stk. 4. Det gælder dog ikke godtgørelser for rejseudgifter omfattet af ligningslovens § 9 A, som ikke overstiger de fastsatte standardsatser.
Arbejdsgiveren skal kontrollere, om betingelserne for at udbetale skattefri godtgørelse er opfyldt. Ifølge § 1, i bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse (bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000), er det en betingelse for at få udbetalt skattefri rejsegodtgørelse, at arbejdsgiveren har ført kontrol hermed og, at der foreligger bogføringsbilag, der indeholder:
| · | Modtagerens navn, adresse og CPR-nr. |
| · | Rejsens erhvervsmæssige formål |
| · | Rejsens start- og sluttidspunkt |
| · | Rejsens mål med eventuelle delmål |
| · | De anvendte satser |
| · | Beregning af rejsegodtgørelsen |
Det er ligeledes en betingelse for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse, at lønmodtageren kan anses for at have været på rejse af mindst 24 timers varighed. Det fremgår af ligningslovens § 9 A, stk. 5.
En lønmodtager anses for at være på rejse, når lønmodtageren på grund af afstanden mellem sin sædvanlige bopæl og midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på bopælen, eller når arbejdsgiveren midlertidigt udsender lønmodtageren til et andet arbejdssted end lønmodtagerens sædvanlige arbejdssted, og dette medfører, at lønmodtageren ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl.
Der er tale om forudgående kontrol, så betingelserne skal være opfyldt på udbetalingstidspunktet. Konsekvensen af manglende effektiv kontrol er, at hele den udbetalte godtgørelse anses som skattepligtig hos modtageren, uanset om betingelserne for at være på rejse i øvrigt er opfyldt, jf. f.eks. Højesteretsdom af 21. marts 2007, offentliggjort i SKM2007.247HR.
Det fremgår af bekendtgørelsens § 1, stk. 3, at såfremt der udbetales rejsegodtgørelse med højere beløb end de satser, der er anført i ligningslovens § 9 A, anses hele beløbet for personlig indkomst, jf. Retten i [by4] dom af 28. december 2017, offentliggjort i SKM2018.61.BR.
I SKM2018.61.BR fandt byretten ikke, at bevisbyrden for, at arbejdsgiveren havde ført den fornødne kontrol var løftet. Der blev lagt vægt på, at det ikke var muligt at se ud af bilagene, at de blev kontrolleret forud for udbetaling af godtgørelsen, henset til, at der ikke forelå bogføringsbilag, der opfyldte kravene i bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse. Byretten bemærkede også, at udbetaling af et beløb som skattefri godtgørelse forudsætter, at arbejdsgiveren forinden har ført kontrol med antallet af erhvervsmæssige rejsedage, herunder bl.a. start-og sluttidspunkt for rejsen, således som det fremgår af § 1 i bekendtgørelsen.
Satserne for rejsegodtgørelse udbetales pr. døgn, hvorefter der kan udbetales med 1/24 af døgnsatsen for tilsluttende rejsetimer. For 2019 er satsen fastsat til 509 kr. for kost og 219 kr. for logi. For 2020 er satsen fastsat til 521 kr. for kost og 223 kr. for logi.
Det følger af ligningslovens § 9 A, stk. 7, at rejseudgifter kan fradrages ved indkomstopgørelsen enten med standardsatserne i stk. 2 og 3 eller med de faktiske udgifter.
Klageren har fået udbetalt skattefri rejsegodtgørelse på henholdsvis 94.673 kr. og 78.895 kr. i indkomstårene 2019 og 2020.
Klageren har bl.a. oplyst, at han har arbejdet 43 uger med 3 overnatninger i Danmark i indkomstårene 2019 og 2020, hvor der ved indgåelsen af arbejdskontrakten og indgåelsen af aftalen om de skattefrie diæter blev taget udgangspunkt i satserne på Skattestyrelsens hjemmeside. De 57 kr. [virksomhed1] udbetalte pr. time knytter sig til bolig og forplejning, og der blev aftalt en skattefri godtgørelse på 57 kr. pr. time, som således lå under maksimumbeløbet. [virksomhed1] kontrollerede ugentligt de aftalte tider og dermed også om de skattefrie diæter var rigtige, hvorved [virksomhed1] således har opfyldt sin kontrolforpligtelse for udbetalingerne i 2019 og 2020, og godtgørelserne er derfor skattefrie.
Klageren har også oplyst, at han i [virksomhed1]s lønsystem har registreret arbejdsdagene fra mandag til fredag som er i overensstemmende med ansættelseskontrakterne, men at han efter aftale med de forskellige arbejdssteder reelt har arbejdet fra mandag til torsdag.
Klageren har fremlagt et regneark, hvoraf oplysninger såsom dato, afgangsadresse, 1. mål, 2. mål, kørte kilometer, pr. dag, 0-24 km 0 DKK, kilometertakst for 25-129 km (1,96 DKK), kilometertakst for over 120 km (0,98 DKK) og beløbet i alt i DKK fremgår. Klageren har også fremlagt oplysninger fra [finans1], [finans2] - [finans2] AG oplysninger, køb af brændstof i indkomståret 2020 og [virksomhed4] kvitteringer.
Der foreligger ikke et afregningsbilag for den udbetalte rejsegodtgørelse, ligesom der ikke foreligger løn- og arbejdssedler.
Klageren har ifølge ansættelseskontrakterne for 2019 og 2020 modtaget skattefrie diæter på henholdsvis 47 kr. og 57 kr. pr. time, hvilket udgør en sats på 579,67 kr. og 703 kr. pr. døgn ved en arbejdsuge på 37 timer og 3 overnatninger pr. arbejdsuge.
Klageren har oplyst et rejsefradrag på henholdsvis 28.000 kr. og 28.600 kr. i indkomstårene 2019 og 2020, som Skattestyrelsen har godkendt.
Det er ubestridt, at der er tale om et midlertidigt arbejdssted, jf. ligningslovens § 9 A, stk. 1.
Landsskatteretten finder, at betingelserne for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse ikke er opfyldt.
Der er henset til, at der ikke er ført arbejdsgiverkontrol med den udbetalte skattefrie rejsegodtgørelse.
Der er herved lagt vægt på, at det fremlagte materiale ikke i sig selv indeholder de oplysninger, som er angivet i § 1 i bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse. Det fremlagte materiale angiver for eksempel ikke modtagerens navn, adresse, CPR-nr., rejsens erhvervsmæssige formål, rejsens start- og sluttidspunkt og beregning af rejsegodtgørelsen. Det er således ikke muligt at identificere, hvilke dage den udbetalte godtgørelse vedrører. Herudover bemærker Landsskatteretten, at de oplysninger der fremgår af ansættelseskontrakterne, alene angiver tidspunkter for arbejdstiden, og ikke rejsens start- og sluttidspunkt, hvorfor det ligeledes ikke kan identificeres, hvor lang tid de enkelte rejser reelt har varet.
Der er endvidere lagt vægt på, at klagerens arbejdsgiver ikke har udfyldt et afregningsbilag for udbetaling af rejsegodtgørelser i arbejdsgiverens bogføringsmateriale, som § 1 i bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse foreskriver.
Der er desuden lagt vægt på klagerens oplysning om, at han har registreret arbejdsdage fra mandag til fredag, men reelt set, efter aftale med arbejdsstederne, har arbejdet fra mandag til torsdag, hvorfor det er Landsskatterettens opfattelse, at [virksomhed1] på den baggrund heller ikke har kunne føre den fornødne kontrol.
Landsskatteretten finder endvidere, at klageren har modtaget diæter på henholdsvis 579,67 kr. og 703 kr. pr. døgn, hvilket overstiger standardsatserne for kost i de påklagede indkomstår.
Efter en samlet konkret vurdering finder Landsskatteretten, at klagerens arbejdsgiver ikke har ført den fornødne kontrol i forbindelse med udbetaling af de skattefrie rejsegodtgørelser i indkomstårene 2019 og 2020, ligesom der er tale om overskridelse af standardsatserne for kost, hvorfor hele den udbetalte godtgørelse er skattepligtig for klageren i indkomstårene 2019 og 2020. Det er Landsskatterettens opfattelse, at arbejdsgiveren ikke har haft muligheden for at kontrollere, om betingelserne i lovens § 9 A var opfyldt, jf. SKM2018.61.BR, hvorfor de udbetalte godtgørelser alene af denne grund er skattepligtige for klageren.
Eftersom klageren allerede har fratrukket rejsefradrag for logi på henholdsvis 28.000 kr. og 28.600 kr. i indkomstårene 2019 og 2020, som er godkendt af Skattestyrelsen, finder Landsskatteretten ikke grundlag for at tilsidesætte fradraget herfor, jf. ligningslovens § 9 A, stk. 7.
Landsskatteretten stadfæster herved Skattestyrelsens afgørelse.