|
|
Kendelse af 15-03-2023 - indlagt i TaxCons database den 03-04-2023
Journalnr. 22-0043156
Gældsstyrelsen har afslået klagerens anmodning om eftergivelse af gæld til det offentlige.
Landsskatteretten ændrer Gældsstyrelsens afgørelse.
Faktiske oplysninger
Klageren er født i 1952 og bor på adressen [adresse1], [by1].
Klageren er folkepensionist.
Klagerens gæld til det offentlige blev i den påklagede afgørelse opgjort til 101.454,60 kr. og bestod af gebyr for påkrav, misligholdt SU-lån, studietidsrenter, gebyrer og inddrivelsesrenter.
SU-lånet vedrører perioden 2006-2012.
Ved ansøgning af 25. februar 2021 anmodede klageren om eftergivelse af den offentlige gæld. Af ansøgningen fremgik følgende begrundelse:
”Min folkepension er 4.368,00 kr. Har ikke råd til at afvikler gæld. Liver meget sparsomt, har ikke råd til sund mad, socialsamvær, TV-abonement osv. Optog Sulån i 2006 – under uddannelsen, men efter afslutning kunne ikke få et job. Startede SSH uddannelsen (social- og sundhedshjælper) men under praktik kom til skade pga. skulle pleje tunge borger, blev opereret, men operationen var ikke succesfuld og gav bivirkninger at jeg kunne ikke arbejde fysisk. Har været i ressourceforløb med henblik at afklare førtidspension eller flexjob. Men de trak tiden ud indtil i 2017 jeg gik på folkepension. Siden første SU-lån der har jeg giver ca. – 5.000-6.000 kr/mdr. før jeg fik folkepension. Med der har altid været håb at finde et job, som jeg kunne klare helbredsmæssigt.”
Af ansøgningen fremgår endvidere følgende budgetoplysninger:
Indtægter | ||
Pension | 4.368 kr. | |
Udgifter | ||
Husleje | 5.385 kr. | |
Boligsikring | - 3.370 kr. | |
Fællesudgifter til boligforening | 10 kr. | |
El | 453 kr. | |
Vand | 620 kr. | |
Varme | 347 kr. | |
Indboforsikring | 312 kr. | |
Medicinudgifter | 400 kr. | |
Transport | 500 kr. | |
Rejseforsikring | 77 kr. | |
Telefon | 150 kr. | |
Håndkøbsmedicin | 500 kr. | |
Tv + internet | 300 kr. | |
Udgifter i alt | 5.684 kr. |
Klageren har anført i budgetoplysningerne, at hun ikke i øjeblikket har udgifter til håndkøbsmedicin, tv og internet, da hun har behov for det, men ikke har råd til det. Klagerens udgifter eksklusiv håndkøbsmedicin, tv og internet udgør 4.884 kr.
Det fremgår af klagerens skatteoplysninger for indkomståret 2021, at klageren ikke har privat gæld.
Gældsstyrelsens afgørelse
Gældsstyrelsen har afslået klagerens anmodning om eftergivelse af gæld til det offentlige.
Som begrundelse herfor har Gældsstyrelsen anført følgende:
”(...)
Derfor får du ikke eftergivet gælden
Herunder kan du læse vores begrundelser for, hvorfor vi ikke kan eftergive din gæld.
| • | Vi vurderer, at eftergivelse ikke vil føre til en varig forbedring af dine økonomiske forhold. |
Gældsstyrelsen kan ikke imødekomme din ansøgning om hel eftergivelse, da du ikke opfylder betingelserne i § 13, stk. 1 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.
En af betingelserne er, at du skal godtgøre, at du ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde dine gældsforpligtigelser. Den anden betingelse for eftergivelse er, at det må antages, at det fører til en varig forbedring af dine økonomiske forhold.
Du har godtgjort i betalingsevneberegningen i henhold til dine egne oplysninger om indtægter og udgifter, samt de oplysninger, der er tilgængelige i din skattemappe, at du ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde dine gældsforpligtigelser, da du har en negativ betalingsevne på 6.150,00 kr. om måneden.
Vi er dog af den opfattelse, at det ikke vil føre til en varig forbedring af dine økonomiske forhold. Formålet med en eftergivelse er, at du i fremtiden får en varig forbedring. Hvis du på trods af en eftergivelse fortsat har en negativ betalingsevne, vil en eftergivelse ikke være en løsning på dine økonomiske problemer.
En af betingelserne for at få eftergivelse er, at det må antages, at eftergivelsen vil føre til en varig forbedring af dine økonomiske forhold. Det står i § 13, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.
Vi har vurderet, at du har en negativ betalingsevne. Du kan se vores beregning nedenfor:
Indtægter: Indkomst fra e-indkomstregister | 4.368,00 | kr. |
Boligstøtte | 3.391,00 | kr. |
Indtægter i alt | 7.759,00 | kr. |
Udgifter: | ||
Husleje | 5.685,00 | kr. |
El | 452,85 | kr. |
Varme | 347,00 | kr. |
Vand | 619,29 | kr. |
Fællesudgifter | 10,00 | kr. |
Udgifter i alt | -7.114,14 | kr. |
Betalingsevne | ||
Indtægter i alt | 7.759,00 | kr. |
Udgifter i alt | -7.114,14 | kr. |
Rådighedsbeløb til øvrige udgifter | -6.790,00 | kr. |
Din betalingsevne | -6.145,14 | kr. |
Din betalingsevne, nedrundet | -6.150,00 | kr. |
Rådighedsbeløbet er fastsat i Bekendtgørelse nr. 188 af 9. marts 2020 om inddrivelse af gæld til det offentlige § 45. Beløbet reguleres hvert år pr. den 1. januar.
Satsen for 2022 udgør:
Det i § 26 fastsatte rådighedsbeløb udgør 6.790,00 kr. om måneden for skyldner.
Beløbet skal dække tøj, mad, licens, telefon, hygiejne, forsikringer m.v.
Indtægter pr. måned:
Vi har medtaget det beløb i betalingsevneberegningen, som du har fået udbetalt fra Udbetaling Danmark for december 2021.
Vi har medtaget boligstøtte på 3.391,00 kr. som du har dokumenteret i ansøgningen.
Udgifter pr. måned:
Vi har medtaget husleje på 5.685,00 kr.
Vi har medtaget el med 452,85 kr.
Vi har medtaget vand med 619,29 kr.
Vi har medtaget varme med 347,00 kr.
Vi har medtaget fællesudgifter på 10,00 kr. til antenne.
Udgiften til transport på 450 kr. – 500 kr. pr. måned er ikke medtaget i betalingsevneberegningen, da det kun er udgifter til erhvervelse af en indkomst, der kan fradrages i betalingsevneberegningen
Udgiften til indboforsikring på 312 kr. pr. måned, rejseforsikring på 77 kr. pr. måned og telefonudgiften på 150 kr. pr. måned er ikke medtaget i betalingsevneberegningen, da denne udgift skal afholdes af rådighedsbeløbet.
De estimerede udgifter til håndkøbsmedicin, TV samt internet er ikke medtaget, da det er udgifter du ikke har og fordi disse udgifter som udgangspunkt skal afholdes af rådighedsbeløbet.
Da du ikke har medsendt dokumentation for dine medicinudgifter på 400,00 kr. pr. måned, er disse ikke medtaget i betalingsevneberegningen. Medicinudgifter skal som udgangspunkt afholdes af rådighedsbeløbet, medmindre der er tale om lægeordineret medicin som følge af kronisk sygdom.
| • | Vi vurderer, at du ikke har sociale eller andre forhold, der i særlig grad taler for eftergivelse af din gæld. |
Vi har i vores vurdering taget oplysningerne om dine helbredsmæssige udfordringer og dine udfordrende økonomiske forhold med i vores betragtning.
Vi vurderer ikke, at disse forhold, hverken enkeltvis eller sammen, i særlig grad taler for en eftergivelse efter nedenstående bestemmelse. Dette henset til at du har en negativ betalingsevne på 6.150,00 kr. hver måned, hvorfor en eftergivelse ikke vil føre til en varig forbedring af dine økonomiske forhold.
Vi vurderer, at du ikke i øvrigt har oplyst om forhold, der kan begrunde eftergivelse efter nedenstående bestemmelse.
Eftergivelse kan i øvrigt meddeles fysiske eller juridiske personer, når sociale eller andre forhold i særlig grad taler derfor, uanset om skyldnerens økonomiske forhold er uafklarede. Det står i § 13, stk. 6, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.
Andre oplysninger
Der er i forbindelse med sagsbehandlingen taget stilling til både hel og delvis eftergivelse.
(...)”
Gældsstyrelsen har ved genvurderingen af sagen i forbindelse med klagen fastholdt afgørelsen. Af Gældsstyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsen fremgår blandt andet følgende:
”(...)
Restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelse og begrundelse
Gældsstyrelsen fastholder afgørelsen om afslag på eftergivelse af 19. januar 2022.
Ved afgørelsen af 19. januar 2022 blev der lagt vægt på følgende:
- At eftergivelse ikke vil føre til en varig forbedring af klagers økonomiske forhold.
- At klager ikke anses for at have sociale eller andre forhold, der i særlig grad taler for eftergivelse.
Vedr. punkt 1 - Eftergivelse ikke vil føre til en varig forbedring af klagers økonomiske forhold
Det fremgår af gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 1, 2 punktum, at fordringer med renter, gebyrer og andre omkostninger kan eftergives, såfremt skyldneren godtgør, at skyldneren ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, og det må antages, at eftergivelsen vil føre til en varig forbedring af skyldnerens økonomiske forhold.
Ved afgørelsen af den 19. januar 2022 blev der beregnet en betalingsevne ud fra de oplysninger der var anført i ansøgningen samt fra klagers skattemappe, og beregningen viste en negativ betalingsevne på 6.150 kr.
På baggrund af klagen og afgørelse om supplement til brøkpension af 23. marts 2022 samt de oplysninger der fremgår af klagers indkomstoplysninger, finder Gældsstyrelsen anledning til at beregne en ny betalingsevne.
Den nye beregning viser en negativ betalingsevne på 1.750 kr. Der er i beregningen medtaget indtægter i form af ældre- og mediecheck samt supplement til brøkpension.
Indtægter: | ||
Indkomst fra e-indkomstregister | 4.398,00 | kr. |
Ældrecheck fordelt på 12 måneder | 381,00 | kr. |
Boligstøtte | 3.407,00 | kr. |
Mediecheck fordelt på 12 måneder | 62,00 | kr. |
Supplement til brøkpension | 3919,00 | kr. |
Indtægter i alt | 12.167,00 | kr. |
Udgifter: | ||
Husleje | 5.685,00 | kr. |
El/vand/varme m.v. | 1.419,00 | kr. |
Fællesudgifter | 10,00 | kr. |
Udgifter i alt | -7.114,00 | kr. |
Betalingsevne | ||
Indtægter i alt | 12.167,00 | kr. |
Udgifter i alt | -7.114,00 | kr. |
Rådighedsbeløb til øvrige udgifter | -6.790,00 | kr. |
Din betalingsevne | -1.737,00 | kr. |
Din betalingsevne, nedrundet | -1.750,00 | kr. |
Gældsstyrelsen finder det fortsat for godtgjort, at klager ikke er ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtigelser.
Det er videre Gældsstyrelsens vurdering, at en eftergivelse ikke kan antages at føre til en varig forbedring af klagers økonomiske forhold, idet klagers betalingsevne er negativ.
Vedr. punkt 2 - Sociale/andre forhold der kan tale for eftergivelse
Efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6, kan en anmodning om eftergivelse af gæld til det offentlige dog alligevel imødekommes, når sociale eller andre forhold i særlig grad taler derfor.
Af forarbejderne til § 13, stk. 6 (bemærkninger til bestemmelsen i lovforslag nr. 26 af 2. oktober 2019) fremgår det blandt andet følgende om anvendelsesområdet for bestemmelsen:
De kriterier, der indgår i en vurdering efter de almindelige regler om eftergivelse i lovens§ 13, stk. 1-5, vil i udgangspunktet også være relevante i den samlede vurdering efter § 13, stk. 6, men de er ikke afgørende for resultatet. Økonomiske forhold, herunder skyldnerens, og, hvis det er relevant, husstandens økonomiske forhold, skal således som altovervejende hovedregel indgå i den samlede vurdering af, hvorvidt eftergivelsen kan meddeles. Kun i tilknytning til helt særlige omstændigheder, hvor det enten vil føre til et urimeligt samlet resultat at inddrage skyldnerens eller husstandens økonomiske forhold, eller at det vil have en urimelig påvirkning af skyldnerens forhold at indhente disse oplysninger, kan dette undlades. Det kunne f.eks. være tilfældet, hvis der alene er tale om myndighedsfejl.
Det forhold, at skyldneren ikke er i en stabil økonomisk situation, herunder i relation til tilknytning til arbejdsmarkedet eller i forhold til indtægtsgrundlag, er ikke i sig selv udtryk for et forhold, der i særlig grad taler for eftergivelse.
Ved anvendelsen af begrebet ”særlig grad” forstås som hidtil forhold, der ikke bare taler for eftergivelse, men som i særlig grad taler for eftergivelse. Der skal med andre ord være tale om forhold, der i højere grad end for andre, lignende tilfælde afviger fra det sædvanlige og dermed taler for eftergivelse.
Der er således krav om en vis kvalificering og betydning af det eller de pågældende forhold, der medfører, at eftergivelse kan ske. Det skal samtidig bemærkes, at det ikke behøver at være et enkeltstående forhold, der i særlig grad taler for eftergivelse. Det kan tillige være kombinationen af en række forskellige forhold, der ikke enkeltvist i særlig grad taler for eftergivelse, men som samlet set i særlig grad taler for eftergivelse.
I lighed med gældende ret skal alle relevante forhold tages i betragtning i den samlede vurdering efter den foreslåede bestemmelse. Det er således fortsat hensigten med den foreslåede bestemmelse, at der principielt ikke er nogen begrænsning af, hvilke forhold der kan inddrages i vurderingen af, hvorvidt eftergivelse kan meddeles. De nedenfor angivne mulige relevante forhold skal derfor betragtes som værende en ikke-udtømmende angivelse af forhold, der i den enkelte sag kan være relevante i forhold til vurderingen af, hvorvidt eftergivelse kan meddeles efter den foreslåede bestemmelse.
Et relevant forhold kan være helbredsmæssige forhold, herunder livstruende sygdom, alvorlig fysisk eller psykisk sygdom.
Et andet relevant forhold kan være gældens beskaffenhed og omstændighederne ved gældens tilblivelse.
Et tredje relevant forhold kan være en situation, hvor skyldneren ikke er i stand til og hverken inden for de nærmeste år eller på længere sigt har udsigt til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, men hvor skyldner ved tilvejebringelse af midler fra tredjemand bliver i stand til at betale en betydelig del af gælden, hvorved skyldneren kan opnå en varig forbedring af sine økonomiske forhold.
Et fjerde relevant forhold kan være en situation, hvor eftergivelsen i sig selv kan forventes at ville medføre en væsentlig varig forbedring af skyldnerens situation. Et eksempel på en væsentlig varig forbedring er det tilfælde, hvor gælden til det offentlige udgør en betydelig barriere, for at skyldneren kan opnå varig tilknytning til arbejdsmarkedet.
Det fremgår af ansøgningen og klagen, at klager kom til skade i forbindelse med sit praktikforløb som social- og sundhedsassistent, og at hun efterfølgende måtte opereres. Operationen gav klager komplikationer og hun kunne derfor ikke arbejde fuld tid, og kom i et ressourceforløb. I 2017 kom klager på folkepension.
Det skal bemærkes, at Gældsstyrelsen ikke har adgang til klagers sociale eller helbredsmæssige oplysninger eller ret til at indhente disse i ansøgningssager jf. § 29, stk. 1 i forvaltningsloven (lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014), hvorfor disse skal fremskaffes af klager selv, hvis klager mener, at der skal tages stilling til disse ved klages ansøgning om eftergivelse af gæld til det offentlige.
Gældsstyrelsen finder, på baggrund af en samlet vurdering af sagens oplysninger, herunder oplysningerne om at en eftergivelse ikke vil give en varig forbedring af klagers økonomiske forhold, som taler imod eftergivelse, ikke, at det af klageren anførte om sine personlige, helbredsmæssige og økonomiske forhold, herunder at klager er brøkpensionist og ikke ejer nogle værdier, kan anses som forhold, som i særlig grad taler for hverken hel eller delvis eftergivelse.
Gældsstyrelsen fastholder således afgørelsen om afslag på eftergivelse af gæld til det offentlige af 19. januar 2022.”
Klagerens opfattelse
Det er klagerens opfattelse, at anmodningen om eftergivelse skal imødekommes.
Klageren har som begrundelse herfor anført følgende:
”Begrundelsen er at min betalingsevne er negativ dvs.at jeg ikke får dækket i minimumsgrad livsnødvendige omkostninger f.eks. mad,medicin, transport,tandlæge behandling osv.
Det vil sige at jeg liver i ekstrem fattigdom
Og så skriver styrelsen samtidig at jeg ikke har sociale eller andre forhold,der i sørlig grad talerfor eftergivelse af min gæld.
Men hvis jeg har negativ betalingsevne,hvor kommer så pengene fra for at betale gælden?
Det er fuldstændigt ulogisk
I mener at j det gør ikke noget at jeg sulter så kan jeg lige så sulter endnu mere ved at betale gælden.Men hvis jeg har negativ betalingsevne,hvor kommer så pengene fra for at betale gælden?
Men hvis min betalingsevne var positiv så kunne I eftergive.
Gældsstyrelsen har eftergivet [person1] en gæld i millionstørrelsen.
Jeg er nysgerrig hvor stor var hendes betalingsevne når hun sider i flere bestyrelser og får mange hundreder tusind kr. i indtægter og så får samtidigt slettet gæld på en million kr. ?
Jeg har det meget svært med at anerkende at vi har demokrati i Danmark. Jeg vil forsøge at forklar min økonomisk situation igen.
Jeg er en dansk brøkfolkepensionist dvs. at jeg får kun 30 % af fuld folkepension.
Danske brøkpensionister er den fattigste folkegruppe i Danmark.Selve enlige forsørger,som liver af kontanthjælp har bedre økonomi end vi brøkpensionisterne.
Vi kan søge hjælp hos kommunen.Kommunen kikker på vores indtægter og udgifter og afgøre om vi kan få og hvor meget vi kan få støtte. Det er op til kommunen at give eller afvise og det ligger ikke fast.
Som pleje kommunens rådighedsbeløb er meget mindre end gældsstyrelsens rådighedsbeløb og som tendens giver kommunen mindre støtte fra år til år og inkluderer ikke inflation i pågældende rådighedsbeløb.
Min brøkpension i 2022 er på 4.398 kr.
[by1] Kommune har givet mig i 2022 supplement til brøkpension 3.919kr.
Kommunen tager i betragtning husleje,70 % af el, 90 % af vand,varme,telefon kun 79 kr.
Kommunen regner med at jeg efter dækning af disse faste udgifter skal have omkring 4000 kr. til rådighed,som bruges til mad,tøj,husholdningskemi,hygiejne, kosmetik, møbler,køkkenapparater, TV kanaler,internet, computer, vaskemaskine, støvsuger,vitaminer,udskiftning af el parer,batarier,elektronik,hustekstiler, medicin,tandlæge,kiropraktor, fysioterapi,transport,kulturoplivelser,social samvær og alt,det, der svarer til livsstandart i et sådan rige land Danmark,som Folketinget og regering har travlt at rose hver dag.
Faktisk har jeg i virkeligheden et mindre rådighedsbeløb end kommunen beregner, da kommunen ikke dækker fulde udgifter til el og vand og varme,fordi kommunen dækker efter sidstes år priser men i år priserne for el,varme og vand er steget markant.
Så I kan se at gældss tyr elsens rådighedsbeløb er på 6.790kr.,men [by1]s kommune rådigheds beløb er kun på ca. 4000 kr.
[by1] kommune mener,at en brøkpensionist kan sa 9 tens liver i Danmark af 4000kr. på et niveau som svarer til et rige vestlige udviklet land, selv om kommunale og statsansætte selv strejker og kræver lønforhøjelse og gratis frokostpause når de har på lønseddel 42.000 kr.
Så det igen et stort spørgsmål om vi har demokrati i Danmark.
Kommunen mener at buskort til offentlige buser det er ikke nødvendigt og rimeligt, TV2 det er heller ikke nødvendigt,medicin er heller ikke nødvendigt,kiropraktor.,fysioterapi,vitaminer heller ikke nødvendigt,vaskemaskine, tørtumbler,kaffemaskine, Fjernsyn, computer osv. det er heller ikke nødvendigt.
Kommunen mener at jeg skal går gående 8 km frem og 8 km tilbage til kommunal bibliotek for at skrive og printe det her brev eller 2 km tur og 2 km retur til nærmeste fødevarebutik.
Hvordan liver jeg i Danmark for de 4000kr. det er nemt at forklarer. Jeg sulter, ikke altid køber ordineret medicin, især den som er dyrere,f.eks. Prolia mm., det går ud over helbredet men der er ikke noget at gøre ved.
Jeg går ud af lejligheden sjælende for at spare på transport,har dårlig hygiejne i lejligheden fordi vaskemidler og husholdningskemi er blevet steget i prisen lige som fødevarer og alt det andet.
Sådan liver eller brøkpensionisterne i Danmark.
Min økonomi bliver sådan som den er resten af livet. Jeg vil ikke søge job i min alder og jeg kan ikke arbejde mere efter jeg kom til skade på arbejdsmarkedet.
Jeg ejer ingenting -ikke bil,ikke hus i, ikke kunst,ikke elektronik,ikke møbler.
Jeg har ingen udsigter til at arve efter nogen.Mine forældre er døde.
Så jeg ser ikke nogen mulighed til at betale studiegæld tilbage.Jeg har betalt en del men desværre jeg var så uheldig at jeg kom til skade,blev opereret med bivirkningerne,så ikke kunne komme i arbejde igen.
Derfor beder jeg Gældsstyrelsen om at eftergive min gæld da jeg alligevel kan ikke betale.
I siger at hvis I eftergiver min gæld,så får jeg ikke bedre økonomi,derfor eftergiver I ikke.
Men jeg mener at hvis jeg skal betale tilbage,så overlever jeg overhoved ikke.
Det vil markant forværre min situation.
Så skal jeg sulter endnu mere,så har jeg overhoved ikke mulighed tage bus når jeg skal på biblioteket for at bruge computer og skriver til det offentlige,så køber jeg endnu mindre medicin og vitaminer.
Vitaminer er livsnødvendige for mig pga. en kronisk sygdom og vitaminer er meget dyr og har ingen tilskud. Der er også mange andre ting,f.eks. give julegave til mit barnebarn,eller skifte pære eller batarier, som jeg ikke vil får muligheden til.
For mig 100 kr. har lige så stor betydning som for andre 1000 kr.”
Landsskatterettens afgørelse
Klager over restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelser om inddrivelse af fordringer m.v., herunder om fordringernes eksistens og størrelse, når spørgsmålet herom vedrører restanceinddrivelsesmyndighedens administration, kan indbringes for Landsskatteretten. Det fremgår af § 17 i gældsinddrivelsesloven.
Reglerne om eftergivelse findes i gældsinddrivelseslovens §§ 13-15.
Det fremgår af gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 1, at gæld kan eftergives, såfremt skyldneren godtgør, at skyldneren ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, og det må antages, at eftergivelsen vil føre til en varig forbedring af skyldnerens økonomiske forhold.
Klagerens betalingsevne beregnes efter principperne i inddrivelsesbekendtgørelsens (bekendtgørelse nr. 188 af 9. marts 2020 om inddrivelse af gæld til det offentlige) kapitel 7. Det fremgår af Gældsstyrelsens supplerende udtalelse af 20. maj 2021, at Gældsstyrelsen har beregnet, at klageren har en negativ betalingsevne på 1.750 kr., pr. måned. Betalingsevneberegningen anses for at være udarbejdet i overensstemmelse med principperne i kapitel 7 i inddrivelsesbekendtgørelsen.
Det anses herved for godtgjort, at klageren ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser. Der er herved henset til gælden størrelse, og at klagerens udgifter overstiger klagerens indtægter.
Det skal herefter vurderes, hvorvidt eftergivelsen vil føre til en varig forbedring af klagerens økonomiske forhold.
Ved vurderingen heraf lægges der blandt andet vægt på, om klageren har anden betydelig gæld, klagerens betalingsevne, samt om klageren vil være i stand til at opfylde fremtidige forpligtelser.
Det følger af praksis for gældssanering, herunder Vestre Landsrets kendelse af 13. november 2020, offentliggjort i FM 2020.269, at udgangspunktet er, at man skal have et rådighedsbeløb svarende til det takstmæssigt fastsatte rådighedsbeløb, men at det beror på en konkret vurdering. I den vurdering indgår hovedsageligt oplysninger om, hvorvidt skyldneren igennem en periode har vist, at skyldneren kan leve for et lavere beløb uden at stifte ny gæld.
Det takstmæssige rådighedsbeløb for en enlig i 2022 er 6.790 kr. pr. måned, jf. SKM2021.630.GÆLDST, og klagerens reelle rådighedsbeløb er således 5.040 kr. pr. måned.
I vurderingen af, hvorvidt klageren vil få en varig forbedring ved en eftergivelse, indgår herefter oplysningerne om både klagerens eventuelle private gæld og om klageren har stiftet ny gæld.
Det er herefter Landsskatterettens opfattelse, at det forhold, at klageren reelt har et rådighedsbeløb på 5.040 kr., pr. måned, som er lavere end det takstmæssige rådighedsbeløb, ikke i sig selv kan begrunde, at eftergivelse nægtes, såfremt klageren har vist, at hun kan leve for det beløb uden at stifte ny gæld.
Det fremgår af klagerens skatteoplysninger for indkomståret 2021, at klageren ikke har privat gæld.
Således som sagen er oplyst, har klageren ikke stiftet ny gæld til det offentlige.
På den baggrund og efter en konkret vurdering af sagens oplysninger, herunder det oplyste om klagerens indkomst og udgifter, gældens størrelse, klagerens alder, og at klageren ikke har anden gæld, samt ikke har stiftet ny gæld, må det antages, at en eftergivelse vil føre til en varig forbedring af klagerens økonomiske forhold.
Landsskatteretten har ved vurderingen endvidere medtaget det oplyste om forholdene ved gældens opståen, herunder at klageren optog SU-lån i perioden 2006-2012, at klageren under sin praktik på social- og sundhedshjælperuddannelsen pådrog sig en skade, så klageren først kom i et ressourceforløb og derefter overgik til folkepension, samt at klageren ikke har stiftet yderligere gæld til det offentlige.
Idet det anses for godtgjort, at klageren ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, og det må antages, at eftergivelsen vil føre til en varig forbedring af skyldnerens økonomiske forhold, finder Landsskatteretten, at klageren er berettiget til eftergivelse. Der er herved henset til, at Gældsstyrelsen ikke har oplyst om andre forhold, der skulle være til hinder for at meddele klageren eftergivelse.
Landsskatteretten ændrer herefter Gældsstyrelsens afgørelse således, at klageren er berettiget til eftergivelse.