Kendelse af 15-03-2023 - indlagt i TaxCons database den 03-04-2023

Journalnr. 22-0036979

Gældsstyrelsen har afslået klagerens anmodning om eftergivelse af gæld til det offentlige.

Landsskatteretten ændrer Gældsstyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren er født i 1959 og bor på adressen [adresse1][by1]

Klageren er førtidspensionist.

Klagerens gæld til det offentlige blev i den påklagede afgørelse opgjort til 589.081,01 kr. og bestod af misligholdt FM-krav – afbrudskrav, misligholdt SU-lån, restskat for indkomståret 2017, boligsikring, opkrævningsgebyrer, rentebærende opkrævningsgebyrer og -renter, rykkergebyrer, restskatterenter og inddrivelsesrenter.

Ved ansøgning af 10. december 2020 anmodede klageren om eftergivelse af den offentlige gæld. Af ansøgningen fremgår det, at klageren er overgået til førtidspension og brøkpension, som er hævet til et beløb, der svarer til kontanthjælpsydelse. Klageren har endvidere anført, at hendes fremtidige indtægtsniveau gør det umuligt for hende at betale sin gæld.

Af ansøgningen fremgår endvidere følgende budgetoplysninger:

Indtægter
Indtægt efter skat		9.555 kr.


Udgifter
Husleje		4.210 kr.
El, gas, vand, varme		1.120 kr.
Indboforsikring		167 kr.
Offentlig transport		280 kr.
Medicinudgifter		200 kr.
Udgifter i alt		5.997 kr.

Gældsstyrelsen har i udtalelse af 19. maj 2022 oplyst, at klageren har en månedlig indtægt i form af pension på 8.752 kr. og kommunal ydelse på 3.311 kr.

Det fremgår af klagen af 9. april 2022, at klageren har en udgift til husleje på 5.500 kr.

Det fremgår af klagerens skatteoplysninger for indkomståret 2016, at klageren blandt andet havde privat gæld til [finans1] og [finans2], som pr. 31. december 2016 udgjorde henholdsvis 24.952 kr. og 33.806 kr.

Det fremgår endvidere af klagerens betalingsoversigt for oktober 2021, at klageren afdrager på sin gæld til [finans1], at beløbet, der skal betales den 1. oktober 2021, udgør 346,36 kr., og at renten er variabel, hvorfor den månedlige opkrævning varierer.

Det fremgår endvidere af klagerens skatteoplysninger for indkomståret 2021, at klagerens gæld til [finans1] og [finans2] pr. 31. december 2021 udgjorde henholdsvis 16.645 kr. og 295 kr.

Gældsstyrelsens afgørelse

Gældsstyrelsen har afslået klagerens anmodning om eftergivelse af gæld til det offentlige.

Som begrundelse herfor har Gældsstyrelsen anført følgende:

”(...)

Derfor får du ikke eftergivet gælden

Gældsstyrelsen har ikke taget stilling til, hvorvidt du kan anses for at have godtgjort, at du ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde dine gældsforpligtelser, og at eftergivelse vil føre til en varig forbedring af dine økonomiske forhold, jf. § 13, stk. 1 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Det skyldes, at Gældsstyrelsen finder, at der er forhold, som efter § 13, stk. 2 taler imod, at eftergivelse kan finde sted, og at din ansøgning om eftergivelse allerede derfor ikke kan imødekommes.

Herunder kan du læse vores begrundelser for, hvorfor vi ikke kan eftergive din gæld.

•	Du har ikke afdraget på din gæld til det offentlige på trods af rimelig mulighed herfor.

Det fremgår af din skattemappe, at du har gæld til [finans1], som pr. 31. december 2020 androg 18.266 kr. Af supplerende oplysninger indsendt 14. oktober 2021 fremgår det endvidere, at gælden pr. 16. august 2021 er faldet til 16.955,49 kr., samt at du afdrager på denne gæld med ca. 350 kr. pr. måned. Det fremgår at bilag fra betalingsservice, at renten er variabel, hvorfor den månedlige opkrævning varierer.

Af din skattemappe fremgår det yderligere, at du i perioden 31. december 2016 til 31. december 2020 har afdraget på gæld til [finans2] med 28.334 kr. svarende til 590,29 kr. pr. måned.

Vi kan ikke konstatere, at du frivilligt har afdraget på din gæld til det offentlige i samme periode, hvor du har afdraget på privat gæld. Gældsstyrelsen bemærker, at modregning i overskydende skat samt børne- og ungeydelse ikke betragtes som frivillige afdrag. Det er dermed vores vurdering, at du har valgt at tilgodese private kreditorer, hvilket er en omstændighed, der taler imod, at eftergivelse af offentlig gæld kan finde sted.

Vi kan oplyse, at det ikke er hensigten med eftergivelse af gæld til det offentlige, at der hermed gives mulighed for at afdrage yderligere på privat gæld.

En af betingelserne for at få eftergivelse er, at du ikke har undladt at afdrage på din gæld, selv om du har haft rimelig mulighed for det. Det står i § 13, stk. 2, nr. 4, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

•	Du har ikke sociale eller andre forhold, der i særlig grad taler for eftergivelse af din gæld.

Du oplyser i din ansøgning af 16. december 2020, at du er førtidspensionist, samt at du har nogle udgifter til medicin, som din søn, jf. supplerende oplysninger indsendt 14. oktober 2021, hjælper dig med at afholde med ca. 3.000 kr. om året.

Vi kan oplyse, at ovenstående efter vores vurdering ikke er forhold, der i sig selv kan begrunde eftergivelse efter § 13, stk. 6 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Vi vurderer, at du ikke i øvrigt har oplyst os om forhold, der kan begrunde eftergivelse efter denne bestemmelse.

Eftergivelse kan i øvrigt meddeles fysiske eller juridiske personer, når sociale eller andre forhold i særlig grad taler derfor, uanset om skyldnerens økonomiske forhold er uafklarede. Det står i § 13, stk. 6, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

(...)”

Gældsstyrelsen har ved genvurdering af sagen i forbindelse med klagen til Skatteankestyrelsen fastholdt afgørelsen. Af Gældsstyrelsens høringssvar fremgår blandt andet:

”(...)

6. Restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelse og begrundelse

Gældsstyrelsen fastholder afgørelse om afslag på eftergivelse af 10. januar 2022.

Betalingsevnevurdering

Gældsstyrelsen har ikke taget stilling til klagerens betalingsevne efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 1, idet der foreligger forhold efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 2-6, der medfører, at eftergivelse ikke kan meddeles som følge heraf.

Undladt af afdrage på sin gæld

Efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 2, nr. 4, kan eftergivelse i almindelig ikke finde sted, hvis skyldneren har undladt at afdrage på sin gæld, selvom skyldneren har haft rimelig mulighed herfor.

Det fremgår af klagerens årsopgørelse, bilag 7, at klageren løbende har afdraget på klagerens gæld til [finans1]. I 2016 udgjorde gælden til [finans1] 24.952 kr. og i 2021 udgør gælden 16.645 kr. Det fremgår ligeledes af bilag 4, at klageren afdrager med 346,36 kr. til [finans1]. I samme periode har klageren afdraget på gæld til [finans2], jf. bilag 7.

Ved opslag i DMI fremgår det, at klageren ikke har foretaget frivillige indbetalinger.

En indbetaling ved modregning anses ikke for at være en frivillig indbetaling.

Gældsstyrelsen finder på den baggrund, at klageren har haft rimelig mulighed for at afdrage på sin offentlige gæld, og eftergivelsen ikke kan ske i henhold til gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 2, nr. 4.

Sociale og andre forhold

Det følger af gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6, at eftergivelse i øvrigt kan meddeles fysiske eller juridiske personer, når sociale eller andre forhold i særlig grad taler derfor, uanset om skyldnerens økonomiske forhold er uafklarede. Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at et relevant forhold i den vurdering kan være helbredsmæssige forhold, herunder livstruende sygdom eller alvorlig fysisk eller psykisk sygdom. Endvidere fremgår det af forarbejderne, at der skal være tale om forhold, som i sig selv eller i kombination i ”særlig grad” taler for eftergivelse.

Det fremgår af bilag 3, at klageren er overgået til førtidspension, brøkdelspension, og at hendes fremtidige indtægtsniveau gør det umuligt for hende at betale af på sin gæld.

Det fremgår af bilag 4, at hendes søn betaler for udgifter til husleje, forbrug og mad.

Han hjælper med betaling af medicin. Det fremgår af bilag 2, at klageren er kronisk syg, og at det har stået på sygdom de seneste mange år. Og at hun har et stramt budget som følge heraf.

Gældsstyrelsen finder ikke, at klagerens sociale eller andre forhold er af en sådan karakter, at det kan begrunde eftergivelse efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6.

Gældsstyrelsen fastholder således afgørelse om afslag på eftergivelse af 10. januar 2022.”

Gældsstyrelsen har den 19. maj 2022 udtalt følgende:

”(...)

3. Betalingsevnevurdering

Det følger af gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 1, at eftergivelse kan ske, hvis skyldneren godtgør, at skyldneren ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, og det må antages, at eftergivelse vil føre til en varig forbedring af skyldnerens økonomiske forhold.

En betalingsevneberegning skal foretages efter reglerne i bekendtgørelse nr. 188 af 9. marts 2020 kapitel 7 (herefter inddrivelsesbekendtgørelsen). Dette følger af inddrivelsesbekendtgørelsens § 31, stk. 1 jf. gældsinddrivelseslovens § 14.

Inddrivelsesbekendtgørelses § 18, stk. 2 angiver, at betalingsevneberegningen skal foretages således:

§ 18, stk. 2. Det månedlige afdrag til betaling af gælden udgøres af skyldnerens og dennes ægtefælles månedlige nettoindkomst, jf. § 19, med fradrag af følgende udgifter:

1. Rimelige udgifter til bolig, jf. § 20.

2. Nettoudgifter til husstandens mindreårige hjemmeboende børn, jf. § 21.

3. Udgifter til samvær med mindreårige børn, jf. §§ 21 og 22.

4. Bidragsforpligtelser, jf. § 23.

5. Udgifter til særlige behov, jf. § 24.

6. Udgifter til ganske særlige behov, jf. § 25.

7. Et rådighedsbeløb, jf. § 26.

8. Ydelser på ægtefællens gæld, jf. § 27.

9. Ydelser på anden gæld, jf. § 28.

Den månedlige nettoindkomst skal jf. inddrivelsesbekendtgørelsen beregnes således:

§ 19

Nettoindkomsten opgøres separat for skyldneren og dennes ægtefælle, jf. dog § 29, stk. 2.Stk. 2. Som indkomst medregnes alle indtægter, herunder indtægter omfattet af § 17, bortset fra:

Indtægter fra godtgørelser, forsikringssummer m.v., der kompenserer modtageren for en ikkeøkonomisk skade.
Børne- og ungeydelse, børnetilskud, børnebidrag, børnepension og andre indtægter, der vedrører husstandens børn.
Boligstøtte og andre boligydelser.

Stk. 3. Som indtægt medregnes endvidere:

Udbetalinger af skyldnerens pensionsordninger opgjort efter afgiftsberigtigelse i henhold til pensionsbeskatningslovens regler.
Udbetalinger af erstatning for tab af erhvervsevne, tab af forsørger og lignende.

Stk. 4. Nettoindkomsten udgør indtægten i stk. 2 og 3 med fradrag af:

Skat, arbejdsmarkedsbidrag og ATP-bidrag.
Pensionsindbetalinger, der foretages af arbejdsgiveren.
Rimelige omkostninger ved erhvervelsen af indkomsten, herunder månedlige udgifter ud over 550 kr. til offentlig transport eller under særlige omstændigheder forventede og forudsete udgifter til løbende drift og vedligeholdelse af motorkøretøj.
Kontingent til arbejdsløshedskasse og fagforening.
Bidrag til efterlønsordning.
Et beløb svarende til kirkeskatten i bopælskommunen, når der betales et beløb, der svarer til eller overstiger kirkeskatten, til et anerkendt trossamfund. Betales et mindre beløb end kirkeskatten, fradrages alene dette mindre beløb. Fradrages kirkeskat efter nr. 1, kan der ikke fradrages yderligere beløb til trossamfund.

Betalingsevneberegningen er som følgende:

Der er taget udgangspunkt i klagerens indkomstoplysninger for marts 2022 og budgetoplysninger og fremsendt dokumentation fra klageren:

Indtægter:
Pension	8.752,00
Kommunal ydelse	3.311,00
Indtægt i alt		12.063,00

Udgifter:
Boligudgift	5.063,00
Forbrug*	697,45
Rådighedsbeløb**	6.790,00

Udgifter i alt		12.550,45
Betalingsevne		-487,45
Afrundet til		-490,00

Klageren har i sin ansøgning oplyst, at hun har en udgift til bygnings- og brandforsikring på 2.004 kr. Klageren har ikke fremsendt dokumentation for udgiften, hvorfor udgiften ikke kan medtages i betalingsevnevurderingen.

Transportudgifterne på 280,00 kr. er ikke medtaget. Det følger af inddrivelsesbekendtgørelsen § 19, stk. 4, nr. 3, at det fastsatte beløb vedrørende egenbetaling af transport er 550 kr. Dette er dog ved SKM2021.630.GÆLDST reguleret til 820,00 kr. i 2022.

*I forhold til forbrug er der medtaget en udgift på 697,45 kr., idet andre forbrugsudgifter ikke fremgår af klagerens betalingsoversigt.

**Det følger af inddrivelsesbekendtgørelsen § 18, stk. 2, nr. 7, at der skal fradrages et rådighedsbeløb i nettoindkomsten. Det følger af inddrivelsesbekendtgørelsens § 26, at rådighedsbeløbet udgør 4.600,00 kr. Rådighedsbeløbet er senest reguleret ved SKM2021.630.GÆLDST til 6.790,00 kr. om måneden for skyldner i 2022. Beløbet skal dække tøj, mad, licens, forsikringer, telefon, hygiejne, internet m.v.

Klageren har oplyst, at hun har udgifter til medicin for 3.000 kr. årligt. Klageren har samtidig hermed ikke fremlagt dokumentation for, at der foreligger særlige behov, der kan begrunde medicinudgiften efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 24. Udgiften er derfor ikke medtaget.

Gældsstyrelsen finder, at klagerens negative betalingsevne medfører, at en eftergivelse af klagerens offentlige gæld ikke vil føre til en varig forbedring af klagerens økonomiske forhold efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 1. Da klageren ses også at have privat gæld, der afdrages på, vil en eftergivelse af klagerens offentlig gæld ikke være en endelig løsning eller forbedring af klagerens økonomiske situation.”

Klagerens opfattelse

Det er klagerens opfattelse, at anmodningen om eftergivelse skal imødekommes.

Klageren har som begrundelse herfor anført følgende:

”Tak for vurdering af eftergivelse af undertegnede. Undertegnede vil dog klage over afgørelsen fra brev a 10. januar 2022. Klage vil fremgå som kommentarer til pkt. givet i brevet. Se nedenfor.

Tilføjelse til pkt. om undertegnedes begrundelse for at ansøge om eftergivelse:

Med en indtægt på knap 9000 kr. månedligt, og en husleje på knap 5500 kr. har der ikke været mulighed for at betale af på gælden. Der har været en livssituation de seneste +10 år, der har gjort at undertegnede både at være syg kronisk, pludseligt, uden for arbejde, hvilket har resulteret i kontanthjælp og nu brøkpension.

9000 kr. minus 5500 kr. giver 3500 kr., som benyttes til både mad, el, der i øvrigt – som Gældsstyrelsen ved – er steget gevaldigt, vand, og almene betalinger m.v., giver ikke mulighed for at betale andet.

Når alt er betalt, står undertegnede tilbage med ca. 1500-2000 kr. til mad, hvis det ikke er den måned, hvor der er yderligere betalinger.

Som man kan læse af det givne materiale, er der ikke penge til transport. Undertegnede har derfor ikke mulighed for at give ud af det, der skal bruges for, at der kommer mad på bordet til det offentlige.

Kommentar til pkt. ”Derfor får du ikke eftergivet gælden”, hvor Gældsstyrelsen påpeger at de ikke har ”taget stilling til, hvorvidt du kan anses for at have godtgjort, at du ikke er i stand til og inden for

de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde dine gældsforpligtelser,”:

Her ønsker undertegnede netop, at Gældsstyrelsen tager stilling til netop dette, de selv skriver i punktet.

Undertegnede er kronisk syg, og har været det, som skrevet, de seneste mange år. Undertegnede står i en situation med en brøkpension, der hverken bliver højere eller lavere, lige så vel som de kroniske sygdomme, som undertegnede lider af. Grunden til brøkpensionen er netop grundet livssituationen, der desværre har stået på sygdom de mange seneste år. Det efterlader undertegnede med et meget, meget stramt budget.

Kommentar til Gældsstyrelsens bemærkning og vurdering om, at ”du har valgt at tilgodese private kreditorer, hvilket er en omstændighed, der taler imod, at eftergivelse af offentlig gæld kan finde sted.”:

Der er ikke taget et aktivt valg om ikke at betale gæld af til det offentlige – i stedet bør der livssituationen i den angivne periode tages i betragtning igen. I de seneste år har undertegnede lidt med sygdom både pludselig og kronisk og har derfor stået uden arbejde – og modtaget kontanthjælp. Senere er undertegnede overgået til førtidspension/brøkpension, der ikke har ændret de økonomiske

omstændigheder for undertegnede.

Derudover skal det siges, at der har været åben kontakt til SKAT ved, at der eksempelvis er foretaget adskillige opkald, hvor SKAT har kommenteret og tilgodeset, at der ikke har været mulighed for betaling og har derfor sat gælden på pause. Tjek gerne opkald og kommunikation mellem undertegnede og SKAT eller SU-styrelsen.

Det er altså ikke taget et aktivt valg om at betale nogen, og ikke betale andre – som det lader til Gældsstyrelsen betror i brevet a 10. januar 2022. Undertegnede har altid villet betale, men har ikke kunne, når syg og i den økonomiske situation. Undertegnede har altid ønsket at betale, og komme sig efter sygdom, men har ikke kunne det.

Kommentar til at eftergivelse ikke gives på baggrund af oplysningen om at undertegnedes søn hjælper med 3000 kr.årligt til medicin:

Dette oplyses for at give et indblik i hvor små beløb, der arbejdes med for at få tingene til at køre rundt i hjemmet. 3000 kr.om året er for undertegnede en stor pose penge, og skal gå til medicin, der er livsvigtig. Det var ikke givet for at give belæg for en eventuel eftergivelse, men for at præcisere, at et beløb som 3000 kr. er en stor sum penge.

Undertegnede ser frem til svar og revurdering fra Gældsstyrelsen.

Kontakt venligst pr. e-boks samt send kopi til adresse.

Undertegnede er åben overfor at tale om en eventuel betalingsaftale med et beløb, der kan være maks 150 kr. månedligt.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Klager over restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelser om inddrivelse af fordringer m.v., herunder om fordringernes eksistens og størrelse, når spørgsmålet herom vedrører restanceinddrivelsesmyndighedens administration, kan indbringes for Landsskatteretten. Det fremgår af § 17 i gældsinddrivelsesloven.

Reglerne om eftergivelse findes i gældsinddrivelseslovens §§ 13-15.

Det fremgår af gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 1, at gæld kan eftergives, såfremt skyldneren godtgør, at skyldneren ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, og det må antages, at eftergivelsen vil føre til en varig forbedring af skyldnerens økonomiske forhold.

Ved vurderingen af, hvorvidt skyldneren ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, kan der tages udgangspunkt i en opgjort betalingsevne efter reglerne i inddrivelsesbekendtgørelsens (bekendtgørelse nr. 188 af 9. marts 2020 om inddrivelse af gæld til det offentlige) kapitel 7.

Det følger af inddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 7, at det alene er rimelige udgifter til bolig, nettoudgifter til husstandens mindreårige hjemmeboende børn, udgifter til samvær med mindreårige børn, bidragsforpligtelser, udgifter til særlige og ganske særlige behov, et rådighedsbeløb samt ydelser på ægtefællens gæld eller anden gæld, der indgår i beregningen af betalingsevnen. Øvrige udgifter skal afholdes af rådighedsbeløbet.

Det følger af inddrivelsesbekendtgørelsens § 19, stk. 4, nr. 3, at rimelige omkostninger ved erhvervelsen af indkomsten, herunder månedlige udgifter ud over 820 kr. til offentlig transport eller under særlige omstændigheder forventede og forudsete udgifter til løbende drift og vedligeholdelse af motorkøretøj, kan fradrages ved fastsættelsen af nettoindkomsten.

Det vurderes, at klagerens udgift til offentlig transport ikke kan fradrages ved fastsættelsen af nettoindkomsten, idet klageren er førtidspensionist og derfor ikke har udgifter til transport i forbindelse med erhvervelsen af sin indkomst.

Klageren har en månedlig indtægt i form af pension på 8.752 kr. og kommunal ydelse på 3.311 kr., hvorefter klagerens indtægt i alt udgør 12.063 kr. Efter fradrag for husleje på 5.500 kr., el/gas/vand/varme på 1.120 kr., medicin på 200 kr. og et rådighedsbeløb, som i 2022 udgør 6.790 kr., jf. SKM2021.630.GÆLDST, har klageren således en negativ betalingsevne på 1.547 kr.

Det anses herved for godtgjort, at klageren ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser. Der er herved henset til, at klagerens udgifter overstiger klagerens indtægter.

Det skal herefter vurderes, hvorvidt eftergivelsen vil føre til en varig forbedring af klagerens økonomiske forhold.

Ved vurderingen heraf lægges der blandt andet vægt på, om klageren har anden betydelig gæld, klagerens betalingsevne, samt om klageren vil være i stand til at opfylde fremtidige forpligtelser.

Det følger af praksis for gældssanering, herunder Vestre Landsrets kendelse af 13. november 2020,offentliggjort i FM 2020.269, at udgangspunktet er, at man skal have et rådighedsbeløb svarende til det takstmæssigt fastsatte rådighedsbeløb, men at det beror på en konkret vurdering. I den vurdering indgår hovedsageligt oplysninger om, hvorvidt skyldneren igennem en periode har vist, at skyldneren kan leve for et lavere beløb uden at stifte ny gæld.

Det takstmæssige rådighedsbeløb for enlige i 2022 er 6.790 kr. pr. måned, jf. SKM2021.630.GÆLDST, og klagerens reelle rådighedsbeløb er således 5.243 kr. pr. måned.

I vurderingen af, hvorvidt klageren vil få en varig forbedring ved en eftergivelse, indgår herefter de af klageren indsendte oplysninger om hendes økonomi samt oplysningerne om både klagerens eventuelle private gæld, og om klageren har stiftet ny gæld.

Det er herefter Landsskatterettens opfattelse, at det forhold, at klageren reelt har et rådighedsbeløb på 5.243 kr. pr. måned, som er lavere end det takstmæssige rådighedsbeløb, ikke i sig selv kan begrunde, at eftergivelse nægtes, såfremt klageren har vist, at hun kan leve for det beløb uden at stifte ny gæld.

Det fremgår af klagerens skatteoplysninger for 2021, at klageren pr. 31. december 2021 havde gæld til [finans1] på 16.645 kr. og gæld til [finans2] på 295 kr. Henset til gældens størrelse og at klageren afdrager på sin gæld til [finans1], anses gælden ikke at udgøre anden betydelig gæld, som vil medføre, at klageren ikke vil opnå en varig forbedring ved eftergivelse.

Klagerens gæld til [finans1] blev stiftet i 2006, og den nyeste gæld til [finans2], som pr. 31. december 2021 udgjorde 295 kr., blev stiftet i oktober 2019. Henset til, at klageren i en periode på mere end et år forud for sin ansøgning om eftergivelse ikke har stiftet ny gæld, hverken privat eller offentlig, anses klageren for at have godtgjort, at klageren kan leve for sit nuværende rådighedsbeløb.

På den baggrund finder Landsskatteretten, at en eftergivelse af klagerens offentlige gæld vil føre til en varig forbedring af klagerens økonomiske forhold.

Det følger af gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 2, nr. 4, at eftergivelse i almindelighed ikke kan finde sted, såfremt klageren har undladt at afdrage på sin gæld, selv om klageren har haft rimelig mulighed herfor.

Det fremgår af klagerens skatteoplysninger for indkomståret 2016, at klagerens gæld til [finans1] pr. 31. december 2016 udgjorde 24.952 kr., og at gæld til [finans2] udgjorde 33.806 kr. Klagerens gæld til [finans1] og [finans2] udgjorde pr. 31. december 2021 henholdsvis 16.645 kr. og 295 kr. Klageren afdrager forsat på gælden til [finans1] med ca. 350 kr. pr. måned.

Landsskatteretten finder, at det ikke af ordlyden af gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 2, nr. 4, kan udledes, at det er en hindring for eftergivelse, at klageren har afdraget på sin private gæld uden samtidig at afdrage på den offentlige gæld. Der er herved henset til, at der i bestemmelsen alene står, at eftergivelse i almindelighed ikke kan finde sted, såfremt klageren har undladt at afdrage på sin gæld, selv om klageren har haft rimelig mulighed herfor.

Idet klageren ikke ses at have haft en indtægt, der har muliggjort yderligere afdrag på gæld, herunder afdrag på klagerens offentlige gæld, finder Landsskatteretten, at klageren ikke kan anses for at have undladt at afdrage på sin gæld. Der ses således ikke at være forhold efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 2, der taler imod eftergivelse.

Idet det anses for godtgjort, at klageren ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, og det må antages, at eftergivelsen vil føre til en varig forbedring af skyldnerens økonomiske forhold, finder Landsskatteretten, at klageren er berettiget til eftergivelse. Der er herved henset til, at Gældsstyrelsen ikke har oplyst om andre forhold, der skulle være til hinder for at meddele klageren eftergivelse.

Landsskatteretten ændrer herefter Gældsstyrelsens afgørelse således, at klageren er berettiget til eftergivelse.