Kendelse af 29-09-2023 - indlagt i TaxCons database den 03-11-2023

Journalnr. 22-0036644

Skattestyrelsen har givet afslag på klagerens anmodning om at genoptage og nedsætte indkomstansættelsen for indkomståret 2014 med fradrag for kurstab på 626.667 kr. på gæld i K/S [virksomhed1].

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

K/S [virksomhed1], CVR-nr. [...1], er et ejendomsinvesteringsprojekt, der driver virksomhed med udlejning af fast ejendom. Ejendommen blev anskaffet i 2007 og er beliggende [adresse1], [by1] i Tyskland. Projektet blev udbudt af [virksomhed2] A/S, og kommanditselskabet havde [virksomhed3] A/S som administrator. Stamkapitalen udgjorde oprindelig 20 mio. kr. fordelt på 200 anparter.

Klageren ejede 20 kommanditanparter i K/S [virksomhed1], indtil han solgte sine anparter i 2014, jf. nærmere nedenfor.

Kommanditselskabets tvangsindløsning af tre kommanditister i 2012

K/S [virksomhed1] havde oprindelig ni kommanditister. Den 30. september 2012 tvangsindløste kommanditselskabet tre af kommanditisterne som følge af, at disse var i restance med indbetaling af resthæftelse. Restancen på resthæftelsen for de tre kommanditister udgjorde i alt 946.250 kr. fordelt med 244.000 kr. for kommanditisten [person1], 322.450 kr. for kommanditisten [person2] og 379.800 kr. for kommanditisten [virksomhed4] ApS.

Den kontante overdragelsessum for de tvangsindløste 80 ud af i alt 200 anparter blev fastsat af kommanditselskabet til -3.760.000 kr. De tre tvangsindløste kommanditister skulle således samlet betale kommanditselskabet 3.760.000 kr. for at komme af med deres i alt 80 anparter, fordelt med 940.000 kr. til hver af personinvestorerne [person1] og [person2], som hver ejede 20 anparter (ejerandel 10 %), og 1.880.000 kr. til investoren [virksomhed4] ApS, som ejede 40 anparter (ejerandel 20 %).

Kommanditselskabet havde forud for tvangsindløsningen fået [virksomhed5] ApS til at foretage en kontantvurdering af kommanditselskabets anparter baseret på et salg af 10-40 % af anparterne inden for 6 måneder fra den 11. september 2012. [virksomhed5] ApS vurderede, at den kontante værdi for en ejerandel på 10 % af kommanditselskabet udgjorde -940.000 kr. Af [virksomhed5] ApS’ vurdering dateret den 27. september 2012 fremgår bl.a.:

” Værdiansættelsen

...

[virksomhed5] vurderer den faktiske ejendomsværdi på vurderingstidspunktet til faktor 12, henset til ejendommens beliggenhed i en mindre by, lejekontraktens længde og markedets efterspørgsel efter [virksomhed5]s vurdering. Dette medfører en ejendomsværdi på kr. 27,7 mio.

Øvrige balanceposter, jf. årsrapport 2011:

Der fremgår øvrige aktiver for kr. 0,3 mio. for K/ S, hvoraf revisor tager forbehold for investortilgodehavender på 0,2. Øvrige aktiver medtages derfor uden investortilgodehavender med kr. 0,1 mio.

Der er således samlede aktiver for kr. 27,8 mio.

Der fremgår samlede gældsposter for kr. 33,7 mio., men af budgetterne fremgår en aktuel gæld på kr. 32,2 mio., som der tages udgangspunkt i.

Der er således en beregningsmæssig egenkapital på kr. - 5,9 mio. i K/S.

10 % heraf udgør kr. - 590.000 som er en fair værdi baseret på egenkapitalen alene.

...

I dette K/S ses stor ustabilitet i investorkreds (hvilket er baggrunden for ønsket om kontantvurdering), finansieringen i Danmark er ustabil og risikobehæftet og ejendommens stand er ikke tilfredsstillende og potentiel tabsgivende for selskabet og en eventuel ny investor.

Det må derfor forventes at køber vil forlange yderligere præmie for at indtræde i selskabet til dækning af potentielle risici i forhold til ejendommens stand (fradrag i selskabets værdi på kr. 1,5 mio.), investorgruppen og sikkerheden for at stabiliteten genoprettes og opretholdes (fradrag i selskabets værdi på kr. 1,0 mio.) samt selskabets finansiering (fradrag i selskabets værdi på kr. 1,0 mio.). Samlet fradrag i selskabets værdi udgør kr. 3,5 mio.

Selskabets værdi forventes således at udgøre kr. - 9,4 mio. ved afhændelse af anparter, jf. ovenfor. 10 % heraf udgør kr. - 940.000.

[virksomhed5] vurderer at en køber vil forlange at prisen for anparterne er maksimeret til kr. -940.000 for at det er muligt at finde en villig køber. Købsomkostninger vil blive betalt af køber.

På denne baggrund anslås den kontante værdi i markedet at være kr. - 940.000 for 10/100 af K/S [virksomhed1].

Ejendommens underliggende handelsværdi udgør dermed kr. 22.700.000

...

De oprindelige købsomkostninger betragtes som tabt og indgår ikke i beregningen.

...”

I årsrapporten for 2011 for K/S [virksomhed1] står der under ”Anvendt regnskabspraksis” for ”Gæld”, at gæld i ejendommen optages til statusdagens kurs. Om ”Omregning af fremmed valuta” er anført:

”Tilgodehavender, gæld og andre monetære poster i fremmed valuta, som ikke er indregnet i balancedagen, måles til balancedagens kurs. Forskellen mellem balancedagens kurs og kursen på tidspunktet for tilgodehavendets eller gældens opståen indregnes i resultatopgørelsen under finansielle indtægter og omkostninger.”

I 2013 blev kommanditselskabets stamkapital nedskrevet til 12 mio. kr. fordelt på 120 anparter. Klageren ejede 20 anparter, svarende til en ejerandel på (20/120 anparter) 16,67 % efter nedskrivningen af stamkapitalen i 2013.

Kommanditselskabets indfrielse af gæld i 2014

K/S [virksomhed1] solgte sin ejendom i 2014. Det fremgår af årsrapporten for 2014 for kommanditselskabet, at ejendommen blev overdraget den 1. februar 2014, og at kommanditselskabet som følge heraf indfriede finansieringen.

Klagerens repræsentant har oplyst, at selskabets prioritetslån i fremmed valuta blev indfriet i forbindelse med salget af kommanditselskabets ejendom i 2014.

Efter at lånet var indfriet, solgte klageren sine 20 kommanditanparter i K/S [virksomhed1] til kommanditselskabet i april 2014.

Tidligere sag om kurstab på fordringer

I en afgørelse af 23. marts 2021 fandt Skattestyrelsen, at klageren ikke kunne få fradrag for kurstab i indkomståret 2014 på kommanditselskabets fordringer på i alt 3.760.000 kr. mod de tre tvangsindløste kommanditister, fordi klagerens anskaffelsessum for fordringerne blev anset at være 0 kr. Skattestyrelsens afgørelse blev påklaget til Landsskatteretten.

I Landsskatterettens afgørelse af 24. oktober 2022 med sagsnr. [sag1] stadfæstede retten Skattestyrelsens afgørelse af 23. marts 2021 for klageren, herunder at fordringernes anskaffelsessum udgjorde 0 kr.

Den 1. december 2021 indgav klagerens repræsentant den genoptagelsesanmodning om fradrag for kurstab på gæld, som Skattestyrelsen tog stilling til i afgørelsen af 19. januar 2022, der er påklaget i denne sag.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har givet afslag på klagerens anmodning om genoptagelse og fradrag for kurstab på 626.667 kr. på gæld i indkomståret 2014.

Som begrundelse for afslaget har Skattestyrelsen anført følgende i den påklagede afgørelse:

”4. Skattestyrelsens begrundelse

Fristen for genoptagelse for indkomståret 2014 udløb 1. maj 2019, jævnfør skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2 og du kan kun få genoptagelse, hvis du opfylder betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8 og stk. 2.

4.1 Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2.

[virksomhed6] har i ansøgningen om genoptagelse henvist til § 27, stk. 1, nr. 2. Ifølge ansøgningen er tabet på gælden i fremmed valuta, opstået som direkte konsekvens af, at Skattestyrelsen ved behandlingen af ansøgninger om tab på fordringer, ikke anerkender disse anskaffet til en værdi svarende til den gæld de tilbageværende kommanditister overtager forpligtelsen for og som ikke dækkes af selskabets aktiver. Et beløb svarende til den negative egenkapital.

Efter § 27, stk. 1, nr. 2 kan en ekstraordinær skatteansættelse foretages som konsekvensændring, dvs. når det er en direkte følge af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat.

Reglen kaldes "direkte-følge-reglen", og kan kun anvendes, hvor Skatteforvaltningen forhøjer en skatteansættelse vedrørende den skattepligtige, dennes ægtefælle eller et sambeskattet selskab med den virkning, at en skatteansættelse for indkomstår, der ligger uden for de ordinære ansættelsesfrister, skal nedsættes.

Ligeledes vil bestemmelsen finde anvendelse, hvis den skattepligtige, dennes ægtefælle eller et selskab, der er sambeskattet med den skattepligtige, begærer nedsættelse af ansættelsen med den følge, at skatteansættelsen for et indkomstår, der ligger uden for de ordinære ansættelsesfrister, skal forhøjes.

Bestemmelsen finder derimod ikke anvendelse, hvis en forhøjelse af skatteansættelsen for et indkomstår, der ligger inden for de ordinære ansættelsesfrister, giver anledning til forhøjelse af en skatteansættelse vedrørende et indkomstår, der ligger uden for de ordinære ansættelsesfrister, som følge af forkert retsanvendelse. Det skal være en konsekvens og dermed naturlig årsagssammenhæng.

Skattestyrelsen har ved afgørelse af 13. september 2016 for indkomståret 2013 ikke godkendt fradrag på fordringer med 784.380 kr. Under behandlingen af indkomståret 2013 har du i denne sag, ikke gjort indsigelser om at tab for fordringer i danske kroner, i stedet skulle omkvalificeres til tab på gæld i fremmed valuta i 2014. Landsskatteretten har stadfæstet Skattestyrelsens afgørelse den 16. november 2020, sagsnr. [sag2].

Skattestyrelsen er ikke enig i, at der er tale om en direkte følge ændring jævnfør Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2, fordi forhøjelsen af den skattepligtige indkomst for 2013 vedrørende tab på fordringer ikke er en direkte konsekvens eller har en naturlig sammenhæng til omkvalificeringen til tab på gæld i fremmed valuta.

Det bemærkes, at den ordinære frist for genoptagelse af indkomståret 2014 ikke er udløbet på tidspunktet, hvor tab på fordringer vedrørende indkomståret 2013 blev behandlet af Skattestyrelsen.

[virksomhed6] henviser til SKM2018.203H, hvor direkte følge reglen fandt anvendelse. Skattestyrelsen mener ikke, at dommen er sammenlignelig i nærværende sag. SKM2018.203H omhandler beskatningstidspunktet for maskeret udlodning. Forholdet som behandles omfatter samme regelanvendelse i såvel indkomståret 2006, som i indkomståret 2005. Højesteret siger at 2005 er det korrekte beskatningsår.

I nærværende sag ansøger [virksomhed6] om at få et tidligere selvangivet tab på fordringer i 2013 i danske kroner, omklassificeret til tab på gæld i fremmed valuta i indkomståret 2014. Det er således ikke samme forhold, som er til behandling.

Direkte-følge-reglen finder ikke anvendelse. Der er ikke tale om en relevant og direkte årsagssammenhæng, hvilket er en betingelse. Der kan henvises til SKM2021.18.VLR og SKM2021.142.LSR.

I sagen gengivet i SKM2021.18.VLR, omhandler lagerbeskattede investeringsbeviser, var opgørelsen af om der var gevinst eller tab i det enkelte år, således uafhængig af ansættelse i andre år. Ansættelsen af klagers gevinst eller tab på de pågældende investeringsbeviser for årene 2009 og 2011, var derfor ikke en direkte følge af ansættelsen vedrørende andre indkomstår.

I sagen gengivet i SKM2021.142.LSR, omhandler hvorvidt en landmand, som ikke drev erhvervsvirksomhed i skattemæssige henseende for 2011-2013, kunne få fradrag for tab på driftsmidler i ophørsåret 2010. Retten fandt, at der ikke var grundlag for ekstraordinær genoptagelse af indkomståret 2010, da forholdet ikke er en direkte følge af ændringerne for 2011-2013. Der var ikke truffet materiel afgørelse vedrørende indkomståret 2010 om hvorvidt klagerens virksomhed var erhvervsmæssig i skattemæssig henseende eller ej. Klageren har for indkomståret 2010 selvangivet resultatet som igangværende virksomhed. Ændringen blev derfor anset til at ville være en følge af forkert retsanvendelse.

Det forhold at selvangivet tab på fordringer i 2013, ikke godkendes at være skattemæssigt fradragsberettiget, stadfæstet af Landsskatteretten den 16. november 2020, medfører ikke at direkte følgevirkningen finder anvendelse, således at du derved kan omklassificere tab på fordringer til nu at skulle anses som tab på gæld i indkomståret 2014.

Det bemærkes at [virksomhed6] mener, at direkte følge reglen også vil finde anvendelse, hvis Skatteankestyrelsen giver Skattestyrelsen medhold i afgørelsen af 23. marts 2021, vedrørende ansøgningen om fradrag for tab på fordringer i indkomståret 2014. Efter [virksomhed6]s opfattelse vil det medføre, at den overtagne gæld i fremmed valuta, ved overtagelse af de tvangsindløste kommanditisters anparter i 2012, må anses for erhvervet for 0 kr. Gælden er indfriet fuldt ud i 2014.

Skatteankestyrelsen har ikke truffet afgørelse endnu vedrørende Skattestyrelsens afgørelse af 23. marts 2021. Skattestyrelsen kan derfor alene komme med en holdningstilkendegivelse. Det er Skattestyrelsens holdning, at direkte følge reglen ikke vil finde anvendelse. Der henvises til ovenstående begrundelse.

4.2	Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr. 8, udgør en opsamlingsbestemmelse eller en ”sikkerhedsventil”, hvis formål er at opfange de tilfælde, som falder uden for de øvrige bestemmelser i § 27, stk. 1 nr. 1-7, og hvor det vil være urimeligt at opretholde skatteansættelsen, jf. forarbejderne til den tidligere bestemmelse i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1 nr. 8 (folketingstidende 2002-03, Tillæg A, lovforslag nr. 175, s. 4609) som skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr. 8.

Bestemmelsen har ifølge forarbejderne et snævert anvendelsesområde, hvilket også er fastslået af Højesteret, jf. SKM2021.161.HR og SKM2017.224.HR. Bestemmelsen kan finde anvendelse, hvor der er begået en fejl af den skatteansættende myndighed, når fejlen har medført en materiel urigtig ansættelse, og det efter en konkret bedømmelse må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen.

Der er derimod ikke mulighed for ekstraordinær genoptagelse som følge af et glemt fradrag, jf. SKM2021.367.LSR, SKM2021.142.LSR og SKM2005.524.LSR.

[virksomhed6] har i ansøgningen af 1. december 2021, om ekstraordinær genoptagelse af indkomståret 2014, også henvist til Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Han anfører som begrundelse ”at Skattestyrelsen selv har tilkendegivet i 2020, at kommanditisternes tab skulle opgøres og periodiseres på den måde, som de har gjort ved anmodningen om genoptagelse af 2014, hvilket kommanditisterne har fulgt”.

Skattestyrelsen er ikke enig med [virksomhed6]. I udtalelsen til Skatteankestyrelsen til skatteansættelsen for indkomståret 2013, (ordinær ansættelse) har Skattestyrelsen udtalt følgende (uddrag):

Skattestyrelsen indstiller således, at der kan godkendes fradrag for tabet på fordringen vedrørende [virksomhed4] ApS, på det tidspunkt hvor kurator i selskabet har givet meddelelse om, hvor stor dividenden vil blive, hvilket ikke skete i 2013.

Klagers andel af fradraget udgør 20/120 af 2.259.800 kr. (1.880.000 kr. + 379.800 kr.) svarende til et fradrag på 376.633 kr., såfremt dividendeprocenten udgør 0.

Skattestyrelsen fastholder, at klager ikke kan fra fradrag for tab på fordringen efter kursgevinstlovens § 14 vedrørende de to tvangsindløste fysiske personer.

Det fremgår af afsnit C.B.1.4.2.2 i Den juridiske vejledning, at når debitor er en person, kan tabet ikke konstateret endeligt blot fordi debitor i fogedretten har afgivet insolvenserklæring én eller flere gange.

Tab kan fradrages, når tabet realiseres, hvilket f.eks. kan ske ved afståelse af fordringen eller frigørelse af gælden

Der er alene i udtalelsen tilkendegivet, at tabet på fordringer kan fradrages når tabet realiseres, jævnfør kursgevinstlovens § 25, stk. 1.

Der er i udtalelsen ikke anført noget om fordringernes anskaffelsessummer og afståelsessummer, jævnfør kursgevinstlovens § 26, stk. 2.

Du kan ikke støtte ret på, at Skattestyrelsens eventuelle fejlagtige / ikke præcise supplerende udtalelse til Skatteankestyrelsen i marts 2020, vedrørende den på daværende tidspunkt påklagede sag for indkomståret 2013 (ordinær ansættelse), da det er resultatet fra Landsskatteretten og begrundelse herfor, som er gældende. Landsskatteretten har den 16. november 2020, sagsnr. [sag2], stadfæstet Skattestyrelsens afgørelse af 13. september 2016.

I ansøgningen af 1. december 2021 har [virksomhed6] skitseret sagsforløbet med kommentarer. Det bemærkes, at kommentarerne primært omhandler de sager som vedrører fradrag for tab på fordringer for henholdsvis 2013 og 2014.

[virksomhed6] mener anskuelsen af sagsforløbet og en helhedsvurdering af sagerne gennem årene medfører, at der er tale om særlige omstændigheder efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Han kritiserer Skattestyrelsen for uforklarlige, forskelligartede og faktuelle forkerte udtalelser, klassifikationer m.v.

Skattestyrelsen har under sagens behandling ikke begået myndighedsfejl i de forskellige sager, der har været behandlet vedrørende henholdsvis tab på fordringer og tab på gæld. Skattestyrelsen har ikke behandlet sagerne med forkert retsanvendelse på de tidspunkter afgørelserne er truffet.

Det forhold, at der efter Skattestyrelsens afgørelse afsiges kendelser og domme i forbindelse med klager i andre borgers skattesager som ændrer på retstilstanden, betyder ikke, at Skattestyrelsen har anvendt forkert retsanvendelse eller begået myndighedsfejl på afgørelsestidspunktet i dine sager, som ligger forud for de efterfølgende kendelser i klagesystemet.

Skattestyrelsen er ikke enig i [virksomhed6]s kritik af sagsbehandlingen. Hver enkelt sag, der har været behandlet på såvel Skattestyrelsens initiativ (ordinær skatteansættelse for 2013), samt sager på din foranledning, (ansøgning om genoptagelse af 2016, 2013 og nu 2014) er alle behandlet efter gældende regler og retningslinjer på afgørelsestidspunktet for de enkelte sager.

Nærværende sag omhandler din ansøgning om ekstraordinær genoptagelse for 2014, hvor der ønskes fradrag for tab på gæld.

Bemærkningerne i det skitserede sagsforløb vedrører tab på fordringer vedrørende samme transaktioner/beløb, som der er nu ansøges om fradrag for tab på gæld for.

Ad bemærkninger med dato 13. september 2016:

Landsskatteretten har den af 31. august 2017 truffet afgørelse, som er gengivet i SKM2017.522.LSR (tidligere instans SKM2016.138.SR). Afgørelsen var én af de tre sager, som var afgørende for den ændrede praksis, som fremgår af Styresignal af 18. december 2019, offentliggjort som SKM2019.631.SKTST.

SKM2017.522.LSR ændrer på praksis omkring samspillet mellem kursgevinstlovens § 17 og § 14.

Skattestyrelsens afgørelse af 13. september 2016 vedrørende din skatteansættelse for 2013, hvor der er selvangivet tab på fordringer, er afsagt inden ovenstående afgørelse fra Landsskatteretten.

Afgørelsen er truffet ud fra daværende gældende regler og retningslinjer som Styresignal SKM2016.173.SKAT angiver og praksis, herunder SKM2016.138.SR og SKM2010.858.LSR.

Ad bemærkninger med dato 9. marts 2020:

[virksomhed6] henviser til, at Skattestyrelsen har indstillet til Skatteankestyrelsen, at der kan godkendes fradrag for den del af for tab på fordringer, som vedrører [virksomhed4] ApS.

Som nævnt tidligere, kan du ikke støtte ret på, Skattestyrelsens eventuelle fejlagtige / ikke præcise supplerende udtalelse til Skatteankestyrelsen i marts 2020, vedrørende den på daværende tidspunkt påklagede sag for indkomståret 2013 (ordinær ansættelse). Det er resultatet fra Landsskatteretten og begrundelsen herfor, som er gældende. Landsskatteretten har den 16. november 2020, sagsnr. [sag2], stadfæstet Skattestyrelsens afgørelse af 13. september 2016, sådan at der ikke godkendes fradrag.

Landsskatteretten anfører i afgørelsen, ”at det er ikke relevant at tage stilling til fordringernes anskaffelsessummer efter kursgevinstlovens § 26 stk. 2.”

Landsskatteretten inddrager ikke Skattestyrelsens indstilling i afgørelsen, men tager alene stilling til om tabet på fordringerne er realiseret i 2013 eller ikke.

Ad bemærkninger med dato 16. november 2020:

[virksomhed6] anfører: ”Der er således intet i LSR afgørelsen, der indikerer, at de ikke er enige med SKTST indstilling om fradrag på tidspunktet for fordringernes realisation”.

Vi er enige i, at Landsskatteretten ikke har tilkendegivet, hvorvidt Skattestyrelsens indstilling anerkendes, men Landsskatteretten indikerer heller ikke det modsatte.

Ad bemærkninger med dato 23. marts 2021:

[virksomhed6] anfører,” at det er første gang at Skattestyrelsen anfægter fordringernes anskaffelsessum og dermed første gang det overhovedet er relevant/muligt at diskutere konsekvensændringer, som følge af diskussionen om fordringernes anskaffelsessum.”

Afgørelsen fra Skattestyrelsen af 23. marts 2021, om fradrag for tab på fordringer for 2014 ligger til klagebehandling ved Skatteankestyrelsen.

Skattestyrelsen vil gøre opmærksom på, at [virksomhed6] har som bemærkninger i sagen for 2013, jævnfør Skattestyrelsens afgørelse af 13. september 2016, anført følgende til fordringernes anskaffelsessum:

”De omtalte fordringer på i alt 3.760.000 kr. skal kursfastsættes i forbindelse med overdragelsen. Da samtlige kommanditister tvangsindløses, må kursen på disse fordringer alt andet lige antages at være nul eller tæt herpå.”

Derfor havde [virksomhed6]/du i 2016 mulighed for at sende dokumentation/oplysninger vedrørende omtalte omklassificering fra et skattemæssigt fradrag for tab på fordringer til nu et skattemæssigt fradrag for tab på gæld, hvis det er korrekt med [virksomhed6]´s argumentation for et skattemæssigt fradrag.

Ad bemærkninger med dato 25. august 2021 (vedrørende tab på gæld):

[virksomhed6] kommer med bemærkninger til Skattestyrelsens forslag som omhandler, at vi ikke vil imødekomme ekstraordinær genoptagelse af indkomst 2013. Der er ansøgt om fradrag på tab på gæld, for samme transaktion/beløb, som oprindeligt har været selvangivet som tab på fordringer i indkomståret 2013.

Ad 1. [virksomhed6] vil have Skattestyrelsen til at oplyse, hvordan beregningen i brev af 9. marts 2020 skal forstås.

Beregningen i brev af 9. marts 2020 vedrører klagesagen for indkomståret 2013 som Landskatteretten har truffet afgørelse om den 16. november 2020 og stadfæster Skattestyrelsens afgørelse. Der kan henvises til tidligere kommentar til punktet ”Ad bemærkninger med dato 9. marts 2020”.

Ad 2 og 3. [virksomhed6] fremhæver, at ændringen af fordringens anskaffelsessum medfører en direkte modpostering til den overtagne gæld, som er indfriet helt tilbage i 2014. [virksomhed6] fremhæver også, at Skattestyrelsen under hele sagen har forholdt sig passivt i forhold til fordringernes anskaffelsessum.

Skattestyrelsen har under hele sagen ikke forholdt sig passivt i forhold til fordringernes anskaffelsessummer.

Det er først ved sagsbehandlingen af ansøgningen om genoptagelse af 2014, at der skal tages stilling til fordringernes anskaffelsessum.

Ansøgningen om genoptagelse for 2014 er begrundet med, at [virksomhed6]/du mener, at der er realiseret et tab på fordringerne vedrørende de udtrådte investorer i 2012, idet der er sket overdragelse af kommanditanparterne i 2014. Fordringerne indgår i overdragelsesaftalen.

Der har ikke været grundlag for at behandle fordringernes anskaffelsessum før de er realiseret.

Afgørelsen fra Skattestyrelsen af 23. marts 2021 vedrørende genoptagelse af 2014, ligger til klagebehandling ved Skatteankestyrelsen.

Ad 4. [virksomhed6] mener, der skal ske ekstraordinær genoptagelse efter Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. [virksomhed6] mener, at Skattestyrelsen kan ikke ”gemme” sig bag forkert retsanvendelse. Hvis Skattestyrelsen fra start havde nægtet fradrag som følge af en kursværdi på 0 kr., havde kommanditisterne haft mulighed for at reagere.

Den ordinære skatteansættelse for indkomståret 2013 omhandler, hvornår tabet på fordringer er realiseret, og Landsskatteretten har i afgørelsen af 16. november 2020 anført, ”at det ikke er relevant at tage stilling til fordringernes anskaffelsessummer efter kursgevinstlovens § 26 stk. 2.”

Det vil sige i 2016 ved Skattestyrelsens ordinære behandling af skatteansættelsen for indkomståret 2013, er det ikke relevant at tage stilling til fordringernes anskaffelsessummer.

[virksomhed6] har som bemærkninger til afgørelsen af 13. september 2016 om fradrag for tab på fordringer anført:

Der henvises til vore bemærkninger under punktet ”Ad bemærkninger med dato 23. marts 2021”.

Fordringernes anskaffelsessum er behandlet i din ansøgning om genoptagelse for 2014, hvor du ønsker et skattemæssigt fradrag for tab på fordringer, som følge realisation ved overdragelsen af dine kommanditanparter. Afgørelsen er klaget til Skatteankestyrelsen.

Ansøgningen om fradrag for tab på gæld i fremmed valuta i indkomståret 2014, anses af Skattestyrelsen for at være en ansøgning om et glemt fradrag.

En forkert skatteansættelse udgør ikke i sig selv ”særlige omstændigheder” efter skatteforvaltningslovens 27, stk. 1 nr. 8.

Det er skatteyderen, der skal løfte bevisbyrden for, at der foreligger særlige omstændigheder, som er omfattet af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Vi har ikke begået myndighedsfejl i denne sag, hvorfor du ikke opfylder betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Det påhviler dig, at selvangive gevinst og tab korrekt. Du anses for at have været bekendt med de forhold du ønsker behandlet. Du har ikke godtgjort, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder, der kan begrunde at anmodningen om genoptagelse for 2013 (efterfølgende korriget til 2014) først fremsættes i forbindelse med Skattestyrelsens afgørelse af 23. marts 2021 vedrørende ansøgningen om genoptagelse af indkomståret 2014.

4.3	Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2

Ifølge skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er det en betingelse for ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen, at du har bedt om genoptagelse senest 6 måneder efter, at du er er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder, at fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2 kan overskrides. Skattestyrelsen har mulighed for at se bort fra 6-måndersfristen, hvis der er særlige omstændigheder.

I forbindelse med indsigelserne til Skattestyrelsens forslag vedrørende ansøgningen om genoptagelse for 2014, indsender [virksomhed6] ansøgningen om genoptagelse af indkomståret 2013. Der ansøges om fradrag for tab på gæld i fremmed valuta, på samme beløb, som har været selvangivet som et tab på fordringer / tab på investorer for indkomståret 2013.

[virksomhed6] har i ansøgningen om genoptagelse af 2013 ”omdøbt” selvangivet tab på fordringer i 2013, til i stedet at være tab på gæld i fremmed valuta i 2013. Ved sagens behandling af ansøgningen om ekstraordinær genoptagelse for 2013, modtages den 24. september 2021 bemærkninger til forslaget. [virksomhed6] skriver som bemærkning i punkt 3 vedrørende dato 25. august 2021 ” Denne ændring af anskaffelsessummen medfører en direkte modpostering til den overtagne gæld, som er indfriet helt tilbage i 2013”.

Skattestyrelsen bliver i den forbindelse opmærksom på, at gælden først er indfriet i indkomståret 2014 og dermed ikke i 2013 da ejendommen sælges. Skattestyrelsen oplyser herom i afgørelsen af 11. oktober 2021. Det er årsagen til, at der 1. december 2021 ansøges om ekstraordinær genoptagelse af indkomståret 2014, hvor der ønskes et tab på gæld vedrørende samme forhold og beløb som der har været ansøgt om for indkomståret 2013.

Det bemærkes i den forbindelse, at du har haft oplysningerne allerede på indfrielsestidspunktet, ligesom [virksomhed6]/du ved alle sagsforløb haft mulighed for at hente årsrapporterne for K/S´et ved Erhvervsstyrelsen (cvr.dk). I årsrapporterne fremgår det, at ejendommen er solgt i 2013, men gælden først er indfriet i indkomståret 2014.

[virksomhed6] har gjort gældende, at reaktionsfristen på 6 måneder, jævnfør skatteforvaltningslovens § 27 stk. 2 er overholdt. [virksomhed6] anfører, at kundskabstidspunktet skal tidligst regnes fra Skattestyrelsens afgørelse af 23. marts 2021 vedrørende indkomståret 2014. Det er først her Skattestyrelsen anfægter anskaffelsessummen for fordringerne. Det er således første gang efter [virksomhed6]s opfattelse, at der konkret er mulighed for at anmode om eventuelle korresponderende ændringer som følge af den ændrede anskaffelsessum. Da afgørelsen af 23. marts 2021 er klaget til Skatteankestyrelsen er fristen på 6 måneder endvidere suspenderet indtil de påklagede afgørelser af 23. marts 2021 er endeligt afgjort.

Skattestyrelsen er ikke enig i, at starttidspunktet for målingen af reaktionsfristen på 6 måneder, jævnfør Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 først regnes fra det tidspunkt, når der foreligger en afgørelse for indkomståret 2014 om tab på fordringer.

Du har bedt om genoptagelse den 1. december 2021 vedrørende din skatteansættelse for 2014. Det er vores opfattelse, at 6-måndersfristen, jævnfør skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, regnes fra tidspunktet for årsregnskabsaflæggelsen for 2014. Årsrapporten er dateret 20. februar 2015. Subsidiært kan fristen regnes senest fra 13. september 2016, hvor Skattestyrelsen træffer afgørelse vedrørende indkomståret 2013, hvor der ikke godkendes fradrag for tab på fordringer.

Du har bedt genoptagelse mere end 6 måneder efter at du har fået kendskab til forholdet. Fristen for ekstraordinær genoptagelse er derfor overskredet, jævnfør skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, og du kan derfor ikke få tilladelse til genoptagelse af din skatteansættelse for 2014.

Du har ikke godtgjort, at der er forhold af en sådan særlig omstændighed, at der kan ses bort fra fristoverskridelsen, jævnfør skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Selvom betingelserne for ekstraordinær genoptagelse havde været opfyldt, er det ikke ensbetydende med, at du ville opnå fradrag i den skattepligtige indkomst i 2014 for tab på gæld i fremmed valuta med 626.667 kr.

4.4 Skattepraksis og opsummering

[virksomhed6] henviser til SKM2018.496.BR, og mener den kan anvendes modsætningsvis i denne sag. [virksomhed6] anfører, at Skattestyrelsen i den oprindelige 2013 sag har haft en forkert tolkning af samspillet mellem kursgevinstlovens §§ 17 og 14.

Skattestyrelsen er ikke enige i denne betragtning. Ved sagsbehandlingen i 2016 af den oprindelige ordinære skatteansættelse for 2013 vedrørende fradrag for tab på fordringer, er afgørelsen fra Skattestyrelsen truffet ud fra daværende gældende regler og retningslinjer som Styresignal SKM2016.173.SKAT angiver, og praksis herunder SKM2016.138.SR og SKM2010.858.LSR, hvilket ikke kan anses som forkert fortolkning på daværende tidspunkt.

SKM2017.522.LSR ændrer på praksis omkring samspillet mellem kursgevinstlovens § 17 og § 14. På det tidspunkt er afgørelsen vedrørende indkomståret 2013 af 13. september 2016 under klagebehandling ved Skatteankestyrelsen.

[virksomhed6]´s henvisning til SKM2013.587.LSR vedrører en situation, hvor borgeren ikke har selvangivet et fradrag for rejseudgifter i det efterfølgende år end de år, som var påklaget vedrørende samme forhold, fordi borgeren afventede en afgørelse fra Landsskatteretten.

Problemstillingen og klagen vedrørte et fradrag, som borgeren årligt havde adgang til. Landsskatteretten fandt, at betingelserne i Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 var opfyldt. Ansøgningen om genoptagelse blev indgivet ca. tre måneder efter Landsskatterettens afgørelse. Reaktionsfristen var dermed overholdt.

Skattestyrelsen finder ikke, at det er tilfældet i denne sag, hvor fradraget for tabet på fordringen er selvangivet i 2013, og du ansøger om genoptagelse for fradrag for tab på gæld i 2014, efter du har fået afslag på fradrag for tab på fordringer for henholdsvis 2013 og 2014.

Allerede ved sagsbehandlingen i 2016 af den ordinære skatteansættelse for 2013, har du/[virksomhed6] har anset fordringernes kursværdi til at være nul eller meget tæt på, hvorfor I allerede bekendt med forholdet og kunne have ansøgt om genoptagelse af 2014, vedrørende den omtalte omklassificering af et skattemæssigt fradrag for tab på fordringer til et skattemæssigt fradrag for gæld.

Den ordinær skatteansættelse for 2013 er behandlet af Landsskatteretten, og genoptagelsessagen for 2014 er under klagebehandling ved Skatteankestyrelsen.

Du har ansøgt og fået realitetsbehandlet ansøgningen om genoptagelse af 2014, hvor du mener tabet på fordringerne er realiseret som følge af, at du sælger dine kommanditanparter i 2014.

Tidspunktet for ansøgningen om fradrag for tab på gæld i denne sag uafhængig af afgørelser fra Landsskatteretten vedrørende fradrag for tab på fordringer. Dette uanset, at [virksomhed6] er af den opfattelse, at det først er når resultatet af klagen foreligger, at der kan søges om genoptagelse og at fristen første regnes fra dette tidspunkt.

Du har haft mulighed/grundlag for tidligere at ansøge om genoptagelse af 2014 vedrørende tab på gæld.

Skattestyrelsen har under sagens behandling ikke begået myndighedsfejl i de forskellige sager, der har været behandlet vedrørende tab på fordringer i danske kroner og ansøgning om genoptagelse af 2013, vedrørende tab på gæld i fremmed valuta. Skattestyrelsen har ikke forholdt sig passivt i forhold til fordringernes anskaffelsessum og sagerne er ikke behandlet med forkert retsanvendelse på de tidspunkter afgørelserne er truffet.

Du kan ikke få genoptaget din skatteansættelse for 2014, da vi ikke mener, at vi har begået myndighedsfejl eller at der er andre forhold, som kan begrunde en ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2 og nr. 8. Du opfylder således ikke betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af indkomståret 2014.

Det bemærkes, at et glemt fradrag som hovedregel ikke medfører at en ekstraordinær genoptagelse imødekommes, se SKM2005.524.LSR. Ifølge bemærkningerne til loven anses forglemmelse af et fradrag ikke for sådanne særlige omstændigheder, som kan begrunde en ekstraordinær genoptagelse.

Det bemærkes, at selvom betingelserne i Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2 og nr. 8 havde været opfyldt, er det vores opfattelse at betingelserne i Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 ikke er opfyldt.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at betingelserne for at genoptage og nedsætte klagerens indkomstansættelse for indkomståret 2014 er opfyldt.

Til støtte for påstanden har repræsentanten anført følgende i klagen:

”...

Det gøres gældende, at hjemlen til genoptagelse af indkomståret 2014 forefindes i såvel vores primære påstand, ”direkte følge reglen” i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2, samt i vores subsidiære påstand omhandlende særlige omstændigheder hjemlet i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Det fastholdes herudover fortsat, at reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 er overholdt, da denne frist først skal regnes fra Skattestyrelsens afgørelse af 23. marts 2021 vedrørende nægtet fradrag for tab på fordring i samme indkomstår som følge af en af Skattestyrelsen ansat anskaffelsessum på 0 kr. Afgørelsen er som anført ovenfor påklaget, hvorfor reaktionsfristen i øvrigt er suspenderet indtil klagesagens afgørelse.

Det skal supplerende oplyses, at det er vores opfattelse, at Skattestyrelsen af egen drift burde have godkendt fradrag for tab på gæld i forbindelse med, at der for samme indkomstår nægtes fradrag for den korresponderende fordring, hvor anmodning om genoptagelse er indgivet rettidigt i medfør af SKM2019.631.SKTST.

Som begrundelse for klagen henvises primært til vores anbringender i anmodning om genoptagelse i brev af 1. december 2021 vedlagt som bilag 1.

Kort opsummering af sagerne

Oprindelig sag - 2013

? Skatteyder havde i lighed med øvrige tidligere kommanditister i K/S [virksomhed1] fradraget tab på fordringer på udtrådte kommanditister med i alt 784.380 kr. i indkomståret 2013. Skattestyrelsen (SKAT) nægtede ved afgørelse af 13. september 2016 fradraget med henvisning til, at der var tale om et formuetab, der ikke var omfattet af kursgevinstloven.

? Afgørelsen påklages til Landsskatteretten den 8. december 2016 med påstand om fradrag i 2013, da tab på fordringer, der ikke omfattes af Kursgevinstlovens § 17 må være omfattet af lovens § 14.

-Skattestyrelsen ændrer ved skrivelse af 9, marts 2020 standpunkt, og er nu enig i, at fordringerne omfattes af kursgevinstlovens § 14.

-Skattestyrelsens afgørelse stadfæstes af Landsskatteretten den 16. november 2020, dog således, at fordringerne anses for omfattet af kursgevinstloves § 14, men da disse ikke kan anses for realiseret, kan der ikke foretages fradrag for tab i 2013.

Første anmodning om genoptagelse af indkomståret 2014 som følge af SKM2019.631.SKTST

? Inden afslutningen af sagen for 2013 anmodes, der som følge af ovennævnte styresignal om ekstraordinær genoptagelse af indkomståret 2014, da andelene er overdraget i dette indkomstår. Derfor er fordringen (tabet) senest realiseret i dette indkomstår. Der anmodes om fradrag for 784.380 kr. Anmodningen ønskes kun realitetsbehandlet såfremt, der ikke blev givet medhold i den oprindelige sag vedrørende indkomståret 2013.

? Skattestyrelsen nægter ved afgørelse af 23. marts 2021 fradrag for tab på fordringerne med begrundelsen, at anskaffelsessummen for fordringerne efter styrelsens opfattelse nu udgør 0 kr.

? Afgørelsen er delvist påklaget (sags-nr. [sag1] ud fra den betragtning, at uanset den reelle værdi af fordringen, har skatteyder godtgjort at fordringens anskaffelsessum udgør en værdi tilsvarende den yderligere gæld, som skatteyder har overtaget ved tvangsindløsning af andele i 2012. Af samme årsag, er der alene påklaget forholdet omhandlende fordring som følge af den negative egenkapital på tidspunktet for tvangsindløsning af andele i K/S’et.

Denne sag - Anmodning om genoptagelse af indkomståret 2014 (først angivet som 2013 ved en fejl)

? Som konsekvens af Skattestyrelsens nægtelse af fradrag for tab på fordringerne i 2014 anmodes der om ekstraordinær genoptagelse af samme indkomstår som en direkte konsekvens af, at Skattestyrelsen ikke anser det for godtgjort, at skatteyder har erhvervet fordringen til en værdi svarende til den yderligere påtagne gæld der krone for krone modsvarer tilgodehavendet hos de tidligere kommanditister.

-Fastholdes dette resultat også af Skatteankestyrelsen, er det vores påstand, at det har en direkte indvirkning på skatteyders øvrige indkomstansættelse for indkomståret 2014, hvor den modsvarende gæld er indfriet før overdragelse til anden part. Skatteansættelsen for indkomståret 2014 kan derfor genoptages i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2, subsidiært skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

? Skattestyrelsen har ved afgørelse af 19. januar 2022 afslået anmodning om genoptagelse for indkomståret 2014, med henvisning til, at forholdet efter Styrelsens opfattelse hverken kan omfattes af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2 eller af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Herudover anser Skattestyrelsen ikke reaktionsfristen i Skatteforvaltningslovens §, stk. 2 for opfyldt.

Foruden vores anbringender i anmodning om genoptagelse vedlagt som bilag 1, skal der yderligere frembringes følgende kommentarer til Skattestyrelsens afgørelse.

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2 - Direkte følge reglen

Skattestyrelsens henviser i sin afgørelse til SKM2021.18.VLR. Sagen vedrører en skatteyder, der har handlet groft uagtsomt ved ikke at selvangive indkomst fra værdipapirer i udlandet. Der skete forhøjelse af år med positiv indkomst som følge af bestemmelsen om grov uagtsomhed, mens der for to indkomstår ikke skete genoptagelse, da der i disse år var tab. Der var ikke tale om en direkte følge af ændringerne i årene med gevinster.

Afgørelsen synes ikke at have nogen relevans for nærværende sag. Sagens omstændigheder kan ikke sammenlignes med nærværende sag, hvor anmodning om genoptagelse for indkomståret 2014 vedrørende tab på fordring er indgivet i medfør at Styresignalet SKM2019.631.SKTST. Skattestyrelsens fastsættelse af anskaffelsessummen på 0 kr. (trods klare tilkendegivelser om kurs 100) medfører som direkte konsekvens at den korresponderende gæld nødvendigvis er erhvervet 0 kr. med et tilsvarende tab til følge i forbindelse med indfrielsen i samme indkomstår.

Der er derfor en relevant og direkte årsagssammenhæng mellem det nægtede fradrag for tab på fordringer i 2014 og tabet ved indfrielse af gæld i samme indkomstår.

Som anført ovenfor, gøres det endvidere gældende, at Skattestyrelsen i det konkrete tilfælde af egen drift burde have foretaget den korresponderende ændring som følge af det nægtede fradrag for tab på fordringer.

Yderligere fortsætter Skattestyrelsen med at pointere (afgørelsens side 14), at der ikke i forbindelse med behandlingen af den oprindelige sag vedrørende indkomståret 2013 er gjort indsigelser om at tab på fordringer i 2013 i stedet skulle omkvalificeres til tab på gæld i fremmed valuta i 2014. Som det tidligere er oplyst, fastholdes det at der intet grundlag har været for at anmode om en genoptagelse af tab på gæld før Skattestyrelsens afslag på anmodning om fradrag for tab på fordringerne i forbindelse med overdragelsen i 2014. Skatteyder havde allerede foretaget fradrag på nævnte beløb på sin årsopgørelse for 2013, og afgørelsen truffet af Skattestyrelsen blev påklaget med påstand om godkendelse af fradraget. Sagen vedrørende indkomståret 2013, har som Skattestyrelsen selv har oplyst ikke handlet om, at styrelsen ikke anså fordringerne erhvervet til en anden værdi end kurs 100. Tværtimod har Skattestyrelsen gennem hele sagen taget udgangspunkt i, og endsige beregnet et kurstab ud fra denne kursværdi, jf. nærmere herom nedenfor.

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 - Særlige omstændigheder

Skattestyrelsen benægter fortsat (afgørelsens side 16), at man har anført noget omkring fordringernes anskaffelsessum ved skrivelse af 9. marts 2020 til Skatteankestyrelsen. Dette til trods for, at der er kopieret uddrag af udtalelsen ind i afgørelsen. Uddraget er gengivet nedenfor:

Klagers andel af fradraget udgør 20/120 af 2.259.800 kr. (1.880.000 kr. + 379.800 kr.) svarende til et fradrag på 376.633 kr., såfremt dividendeprocenten udgør 0.

Skattestyrelsen fastholder, at klager ikke kan fra fradrag for tab på fordringen efter kursgevinstlovens § 14 vedrørende de to tvangsindløste fysiske personer.

Tab kan fradrages, når tabet realiseres, hvilket f.eks. kan ske ved afståelse af fordringen eller frigørelse af gælden

Straks efter denne gengivelse fremføres følgende af Skattestyrelsen:

Der er alene i udtalelsen tilkendegivet, at tabet på fordringer kan fradrages når tabet realiseres jævnfør kursgevinstlovens § 25, stk. 1.

Der er i udtalelsen ikke anført noget om fordringernes anskaffelsessummer og afståelsessummer, jævnfør kursgevinstlovens § 25, stk. 2.

Du kan ikke støtte ret på, at Skattestyrelsens eventuelle fejlagtige / ikke præcise supplerende udtalelse til Skatteankestyrelsen i marts 2020, vedrørende den på daværende tidspunkt påklagede sag for indkomståret 2013 (ordinær ansættelse), da det er resultatet fra Landsskatteretten og begrundelsen herfor, som er gældende. Landsskatteretten har den 16. november 2020, sagsnr. [sag2], stadfæstet Skattestyrelsens afgørelse af 13. september 2016.

Skattestyrelsen konkluderer, at skatteyders andel af fradragsberettiget tab på fordringen på [virksomhed4] ApS ved selskabets opløsning efter konkurs i 2016 udgør 376.633 kr., hvis dividendeprocenten er 0 kr. Dette kan kun forstås af læser som om, at Skattestyrelsen har taget konkret stilling til fordringens anskaffelsessum og endda beregnet tabet for skatteyders andel af fordringen på [virksomhed4] ApS. Der er ikke tale om en ”ikke præcis udtalelse” men derimod en klar og præcis tilkendegivelse omkring fradraget for tabet.

Det er yderligere fortsat vores opfattelse at Skattestyrelsen oprindeligt har været i en regelvildfarelse set i forhold til sondringen mellem kursgevinstloven §§ 14 og 17. Dernæst gives ved udtalelse af 9. marts 2020 en klar tilkendegivelse omkring fradrag for kurstab på tidspunktet for en del af fordringernes realisation, hvorefter man ved anmodning om genoptagelse skifter holdning igen, og anser fordringerne for anskaffet til 0 kr.

Alene disse forhold må efter vores vurdering være så kritisable, at betingelserne om ekstraordinær genoptagelse som følge af Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, skal anses for opfyldte. At fastholde en nægtelse af fradraget vil føre til en direkte forkert og urimelig skatteansættelse, hvor skatteyder nægtes et fradragsberettiget tab, der ikke mindst skyldes Skattestyrelsens forskellige behandling af forholdet gennem de sidste 6 år.

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 - reaktionsfristen

Vi er grundlæggende uenige i, når Skattestyrelsen påstår, at 6 måneders fristen påbegyndes senest den 13. september 2016, hvor Skattestyrelsen afgjorde ansættelsen for indkomståret 2013.

Som det tidligere er anført, var fradraget allerede taget i 2013 (der er ikke tale om et glemt fradrag), og Skattestyrelsens afgørelse blev påklaget til Landsskatteretten. Der har således ikke været noget grundlag for at skulle anmode om en genoptagelse af 2014 vedrørende tab på gæld, før Skattestyrelsen endnu en gang ændrede standpunkt ved afgørelse 23. marts 2021 vedrørende tab på fordringer i samme indkomstår.

Kundskabstidspunktet for, hvornår skatteyder har tilstrækkelige oplysninger til at kunne anmode om en genoptagelse af indkomståret 2014 for så vidt angår tab på gæld, må derfor regnes fra afgørelse af 23. marts 2021 vedrørende samme indkomstår, da det først er på dette tidspunkt, det ikke anerkendes af Skattestyrelsen (trods modsatte oplysninger til Skatteankestyrelsen i marts 2020), at de modsvarende fordringer ved tvangsindløsning af tidligere kommanditister er erhvervet til en værdi, der svarer til den overtagne yderligere gæld i fremmed valuta.

Da denne afgørelse er påklaget til Skatteankestyrelsen er fristen som tidligere anført suspenderet.”

I genoptagelsesanmodningen til Skattestyrelsen, som der er henvist til i klagen, er anført følgende:

”I de modtagne afgørelser oplyser Skattestyrelsen, at gælden i fremmed valuta til ekstern långiver ikke blev indfriet i samme år, som ejendommen blev anset for solgt i skattemæssig henseende. Gælden vedrørende ejendommen er således ikke indfriet i 2013, men først i det efterfølgende indkomstår 2014.

Derfor skulle de oprindelige anmodninger naturligvis have været indgivet for indkomståret 2014, hvilket berigtiges og sker ved dette brev. Tilsyneladende har Skattestyrelsen ligeledes ikke været opmærksomme på, at gælden først er indfriet i 2014 før umiddelbart før udsendelse af afgørelse for de oprindelige anmodninger.

Da vi fortsat er grundlæggende uenige med Skattestyrelsen om, hvorvidt der kan ske ekstraordinær genoptagelse af det indkomstår, hvori gælden er indfriet, indsendes derfor fornyet anmodning om genoptagelse men for korrekt indkomstår.

Der anmodes således om fradrag for tab på gæld i fremmed valuta i forbindelse med indfrielse af gæld i 2014. Tabet opstår som direkte konsekvens af, at Skattestyrelsen ved behandlingen af anmodninger om tab på fordringer for senere indkomstår, ikke anerkender disse anskaffet til en værdi svarende til den gæld de tilbageværende kommanditister overtager forpligtelsen for og som ikke dækkes af selskabets aktiver. Gælden svarer således til den overtagne negative egenkapital.

Beløbet udgør i alt 3.760.000 kr. svarende til et fradrag for hver kommanditist på 626.667 kr.

(20/120).

Sammenfattende gøres gældende, at en helhedsvurdering af de konkrete sager gør,

? at der skal indrømmes adgang til genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2, subsidiært skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8

? at reaktionsfristen, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er overholdt og endelig

? at skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, sidste punkt, rent faktisk også kan bringes i anvendelse.

En manglende indrømmelse af adgang til genoptagelse strider imod motiv og hensigt med hjemmelsadgangen, generelt og principielt set.

Konsekvensen af en manglende indrømmelse af adgang til genoptagelse medfører bl.a. (i) materielle forkerte skatteansættelser og (ii) åbenbart urimelige skatteansættelser set under ét.

Dette må ikke og skal ikke ske i de omhandlede sager.

Vi skal derfor sammenfattende anmode om, at Skattestyrelsen realitetsbehandler nærværende anmodning og indrømmer fradrag som ovenfor anført.

Yderligere baggrund for anmodningen

AD) Direkte følge reglen

Skattestyrelsen har ved afgørelser af 23. marts 2021 vedrørende indkomstårene 2014/2016 fastslået, at fordringer opstået ved indløsning af udtrådte kommanditisters ejerandele skal anses for anskaffet for 0 kr.

Det bemærkes, at disse afgørelser alle er påklaget til Skatteankestyrelsen, og det er fortsat vores opfattelse, at anskaffelsessummen for fordringerne skal ansættes til en værdi svarende til den overtagne gæld i ejendommen.

Hvis Skatteankestyrelsen giver Skattestyrelsen medhold i disse afgørelser, medfører dette imidlertid, at også den overtagne gæld i fremmed valuta må anses for erhvervet for 0 kr., med den følge, kommanditisterne har realiseret et tab ved indfrielse af denne i indkomståret 2014.

Der er efter vores vurdering tale om en direkte følge af, at Skattestyrelsen ved afgørelse af 23. marts 2021 ændrer deres opfattelse af fordringernes anskaffelsessum, som de indtil dette tidspunkt har anset for anskaffet til kurs 100, hvilket netop svarer til de overtagne gældsposter til

ekstern långiver i forbindelse med tvangsindløsning af andele. Skattestyrelsens hidtidige opfattelse af fordringernes anskaffelsessum kommer bl.a. til udtryk i supplerende udtalelse til Skatteankestyrelsen dateret 9. marts 2020, hvoraf følgende fremgår:

Klagers andel af fradrag udgør 20/120 af 2.259.800 kr. (1.880.000 kr. + 379.800 kr.) svarende til et fradrag på 376.633 kr., såfremt dividendeprocenten udgør 0.

Skattestyrelsen tager i indstillingen direkte stilling til, hvorledes fradraget skal opgøres for de enkelte kommanditisters tab på fordringen i relation til den del af tabet, der kan henføres til tab på fordring til [virksomhed4] ApS. Der er tale om en præcis tilkendegivelse af, hvor stort et fradrag den enkelte kommanditist vil opnå på denne fordring, såfremt dividende ved konkursens afslutning udgør 0 kr.

Da Skattestyrelsen i de påklagede afgørelser af 23. marts 2021 har fastholdt deres forslag om, at anskaffelsessummen for fordringerne er 0 kr., og der således ikke er lidt et tab i det år, hvor den enkelte kommanditist efterfølgende overdrager sine andele, er konsekvensen, at kommanditisterne har en anskaffelsessum på 0 kr. vedrørende den gæld, der er overtaget i 2012 og som kan henføres direkte til den negative egenkapital. Denne gæld er i fremmed valuta, og er indfriet fuldt ud i forbindelse med salget af ejendommen i 2013, svarende til at kommanditisterne har lidt et tab på i alt 3.760.000 kr. ved indfrielse af gælden. At gælden først er indfriet primo indkomståret 2014, ændrer ikke på det faktum, at anskaffelsessummen for denne må udgøre 0 kr. som direkte følge af Skattestyrelsens afgørelse af 23. marts 2021.

Det er således fortsat vores opfattelse, at den økonomiske realitet i denne sag kun kan medføre et af følgende to udfald:

Kommanditisterne har anskaffet fordringerne opstået ved indløsning af andele til den pålydende værdi svarende til den yderligere gæld, der påtages ved indløsningen. Derfor skal der godkendes fradrag for denne del af tab på fordringer i overensstemmelse med vores anmodning. Andel af anskaffelsessummen udgør for hver kommanditist 626.667 (Skattestyrelsen har taget stilling til at dette ikke er tilfældet, og afgørelsen er som tidligere anført påklaget) eller,

Ved en skattemæssig anskaffelsessum på 0 kr. for disse fordringer, medfører dette en tilsvarende anskaffelsessum for denne del af gælden. Da denne gæld i fremmed valuta er indfriet fuldt ud i forbindelse i 2014, resulterer gældens anskaffelsessum i et tab ved indfrielse af denne i 2014 på 626.667 kr. for hver kommanditist. Der skal derfor i stedet ske ekstraordinær genoptagelse af dette indkomstår.

Til støtte for, at kommanditisterne har ret til genoptagelse efter ”direkte følge”-reglen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2, gør vi gældende, at såfremt Skattestyrelsen nægter fradrag for tab på fordringerne på de udtrådte kommanditister under henvisning til, at disse fordringer er anskaffet til 0 kr., så er der tale om en teknisk anskuelse af forholdet mellem de forskellige relevante fordringer og gældsposter i sagen, som har som beregningsmæssig konsekvens, at det tab, som det har været kommanditisternes opfattelse, skulle henføres til tab på fordringer på de udtrådte kommanditister, i stedet skal henføres til tab på den del af K/S’ets gæld, som de resterende kommanditister forholdsmæssigt indtrådte i ved de tidligere kommanditisters udtræden. Derfor er henførsel af tab til denne gæld en direkte følge af statueringen af, at tabet ikke skal henføres til fordringerne på de tidligere kommanditister. Vi gør supplerende gældende, at dette vil medføre henførsel af tabet til et andet indkomstår, og det ligger fast i retspraksis, at henførsel af en indkomst eller udgift til et andet indkomstår er omfattet af ”direkte følge”-reglen, jf. f.eks. SKM 2018.203 H blandt mange andre afgørelser.

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2, 1. pkt., omfatter efter sin ordlyd en ansættelse, der er en direkte følge af en ansættelse vedrørende et andet indkomstår. Vi gør gældende, at dette sprogligt ikke alene omfatter en ændret ansættelse, men enhver ansættelse, herunder en ansættelse bestående af en stadfæstelse, i hvert fald hvor denne stadfæstelse er et resultat af en realitetsbedømmelse, og i hvert fald i det foreliggende tilfælde, hvor Skattestyrelsen selv for forholdsvis nylig har tilkendegivet, at tabet rent teknisk skulle opgøres som tab på en fordring på de udtrådte kommanditister på grundlag af en anskaffelsessum opgjort på samme måde som sket af kommanditisterne ved genoptagelsesanmodningerne vedr. 2014/2016.

AD) Særlige omstændigheder

Såfremt Skattestyrelsen er uenig i anvendelsen af ”direkte følge”-reglen, gør vi gældende, at kommanditisterne har ret til genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, nr. 8, ”særlige omstændigheder”. Det er en sjældent anvendt bestemmelse, men der foreligger i denne sag den situation, at Skattestyrelsen selv har tilkendegivet i 2020, at kommanditisternes tab skulle opgøres og periodiseres på den måde, som de har gjort ved anmodning om genoptagelse af 2014/2016, hvilket kommanditisterne har fulgt, hvorefter Skattestyrelsen alligevel nægter fradrag som anmodet, på grundlag af, at Styrelsen på dette sene tidspunkt i forløbet ændrer retsopfattelse.

Dette kan anskues ved nedenstående sagsforløb. Det bemærkes, at forslag til afgørelse vedrørende 2013 reelt vedrører nærværende anmodning, jf. de indledende bemærkninger om tidspunktet for indfrielse af gælden.

Sagsforløbet (enkelt og overordnet skitseret):

...

En helhedsvurdering af sagerne gennem årene, der alene suppleres med ovenstående skitsering, viser med al tydelighed, at sagerne indeholder så særlige konkrete omstændigheder, herunder de af Skattestyrelsen uforklarlige, forskelligartede og faktuelle forkerte udtalelser, klassifikationer m.v., at manglende indrømmelse af adgang til genoptagelse sætter de pågældende skatteydere i en yderst kritisabel og urimelig situation, processuelt og beskatningsmæssigt.

De pågældende skatteydere pålægges unødig og ukorrekt merbeskatning – helhedsvurderet – der utvivlsomt er båret af Skattestyrelsens kritisable og usammenhængende sagsbehandling og sagsbedømmelse gennem årene.

Allerede på ovenstående grundlag falder de omhandlede sager ind under skatteforvaltningslovens genoptagelsesinstitut, som anført indledningsvis oven for. Det er sager, som de aktuelle, som genoptagelsesreglerne skal fange og sikre, også ud fra et retssikkerhedsmæssigt synspunkt.

Reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2

Det er vores vurdering, at reaktionsfristen på 6 måneder, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 er overholdt. Kundskabstidspunktet skal efter vores opfattelse tidligst regnes fra Skattestyrelsens afgørelser af 23. marts 2021 vedrørende indkomstårene 2014 ([person1]) og 2016 (de resterende kommanditister). I denne afgørelse anfægter Skattestyrelsen som tidlige anført for første gang anskaffelsessummen på fordringerne, og det er således første gang, der konkret er mulighed for at anmode om eventuelle korresponderende ændringer som følge af den ændrede anskaffelsessum. Da disse afgørelser alle er påklaget til Skatteankestyrelsen er fristen på 6 måneder endvidere suspenderet indtil de påklagede afgørelser er endeligt afgjort.

Skattestyrelsen har tidligere anført, at vi allerede i 2016 kunne konstatere, at kursværdien af fordringerne var 0 kr. ved anskaffelsen, hvorfor vi allerede på dette tidspunkt skulle have anmodet om genoptagelse af det indkomstår, hvor den tilhørende gæld var indfriet. Vi skal endnu en gang gøre opmærksom på, at skatteyderne allerede havde taget fradrag for tabet (dog benævnt tab på fordringer) som blev forhøjet af Skattestyrelsen. Disse afgørelser blev alle påklaget og adgangen til tabsfradraget blev fastholdt i klagen. Yderligere skal der henvises til, at vores fortsatte påstand – uanset den reelle kursværdi – har været og fortsat er – at skatteyderne har godtgjort, at anskaffelsessummen for fordringerne ved overdragelse af andele er godtgjort til at være den overtagne gæld til ekstern part.

Skattepraksis, udvalgt

Vi gør opmærksom på, at afgørelsen gengivet i SKM.2018.496.BR kan anvendes modsætningsvis i denne dag. Afgørelsen vedrørte bl.a. beløb selvangivet i forkert rubrik vedrørende lagerbeskattede værdipapirer. Selvom der ikke er tale om fuldt ud sammenlignelige forhold, er det imidlertid værd at bemærke følgende fra sagsresumeet (vores fremhævning):

”Retten bemærkede om bestemmelsen, at den har et snævert, men ikke præcist defineret anvendelsesområde og anvendes i forbindelse med blandt andet myndighedsfejl, svig fra tredjemand eller helt særlige uforudsigelige tilfælde, hvor der ikke er noget at bebrejde den skattepligtige. Derimod er en forkert skatteansættelse ikke i sig selv en sådan særlig omstændighed, der kan begrunde ekstraordinær genoptagelse, og heller ikke manglende indsigt hos skatteyderen i den til enhver tid gældende skattelovgivning er i sig selv en særlig grund til genoptagelse i medfør af bestemmelsen.”

Dette leder os hen til den oprindelige sag, hvor Skattestyrelsens hovedargument var, at fordringen IKKE var omfattet af kursgevinstloven, hvilket vi på vegne af skatteyderne til stadighed har fastholdt. I denne sag er det således uden for enhver tvivl dokumenteret, at Skattestyrelsen har haft en forkert tolkning af samspillet mellem kursgevinstlovens §§ 17 og 14. Alene det faktum sammenholdt med Skattestyrelsens forskellige udmeldinger om anskaffelsessummen skal i sig selv være nok, til at genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 kan ske. Anvendelse af denne genoptagelsesmulighed fordrer ikke, at der er begået myndighedsfejl, men kan også ske, hvis der er tale om uforudsigelige tilfælde som ikke kan bebrejdes den skattepligtige. Netop uforudsigeligheden i hvor man har den offentlige myndighed må siges at være fremtrædende i denne sag.

Det vil derfor være åbenbart urimeligt ikke at indrømme tabsfradrag for tab på gæld i fremmed valuta i det indkomstår, hvori gælden indfries, som følge af, at man i samme ([person1]) / et efterfølgende indkomstår (de resterende kommanditister) – imod alle myndighedens egne tilkendegivelser – ikke godkender fordringernes anskaffelsessum som værende lig med den yderligere overtagne gæld til ekstern långiver. Yderligere er reaktionsfristen i Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 opfyldt, da der ikke har været grundlag/mulighed for at anmode om genoptagelse allerede i forbindelse med den første afgørelse fra Skattestyrelsen.

Hertil kan vi henvise til SKM.2013.587.LSR, hvor følgende resume er givet i den juridiske vejledning:

”Borgeren havde ikke selvangivet et fradrag, da han ville afvente Landsskatterettens afgørelse vedrørende samme fradrag for tidligere år. Efter Landsskatteretten havde truffet afgørelse, bad borgeren om genoptagelse. Landsskatteretten pålagde SKAT at genoptage sagen, da betingelserne for genoptagelse var opfyldt i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, da fradraget ikke var selvangivet på grund af, at borgeren afventede Landsskatterettens afgørelse.”

Uanset, at den ændrede kursværdi på fordringerne, nu medfører et tab på gæld i fremmed valuta, har skatteyderne i nærværende sag netop ikke haft grundlag (og slet ikke ud fra Skattestyrelsens tilkendegivelser over for Skatteankestyrelsen) for at bede om genoptagelse som direkte følge af, at Landsskatterettens kendelser ikke var afsagt. Dette grundlag opstår endda endnu senere, da det først er ved Skattestyrelsens ændrede holdning, at der opstår et sådant grundlag.

Også henset hertil falder de omhandlede sager netop inden under skatteforvaltningslovens genoptagelsesinstitut, som anført indledningsvis oven for.”

Landsskatterettens afgørelse

Sagen omhandler, om klageren som kommanditist er berettiget til at få genoptaget og nedsat sin skattepligtige indkomst for indkomståret 2014 med kurstab efter kursgevinstloven ved K/S [virksomhed1] IV’s indfrielse af gæld i 2014.

Klagerens anmodning om genoptagelse skal bedømmes ud fra fristreglerne om ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27, idet anmodningen blev indgivet efter udløbet af fristen i lovens § 26, stk. 2.

Der kan ske genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2, hvis den anmodede indkomstansættelse er en direkte følge af en indkomstansættelse for den skattepligtige for et andet indkomstår.

Der kan ske genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, hvis told- og skatteforvaltningen giver tilladelse til ændring af indkomsten som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder.

Det er endvidere en betingelse for ekstraordinær genoptagelse efter lovens § 27, stk. 1, at den skattepligtige har overholdt reaktionsfristen i § 27, stk. 2. Ifølge § 27, stk. 2, skal genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26.

Det er en grundlæggende betingelse for genoptagelse og ændring efter skatteforvaltningslovens § 27, jf. § 26, stk. 2, at den skattepligtige fremlægger oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde den ønskede indkomstændring.

Landsskatteretten tager derfor indledningsvis stilling til, om klageren har godtgjort, at han har lidt et fradragsberettiget kurstab på 626.667 kr. ved indfrielse af kommanditselskabets gæld i indkomståret 2014.

Bevisbyrden for, at der foreligger et fradragsberettiget tab, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Bedømmelse af kurstab på gæld efter kursgevinstloven

Et kommanditselskab anses i civilretlig henseende for at være en juridisk person. I skatteretlig henseende anses de enkelte kommanditister dog for at være direkte ejere af kommanditselskabets aktiver og passiver ud fra det såkaldte transparensprincip. Det medfører, at en kommanditist skattemæssigt set bliver frigjort for sin ejerandel af kommanditselskabets gæld, når kommanditselskabet indfrier sin gæld.

Det skal bedømmes efter kursgevinstlovens regler for fysiske personer, om klageren har et fradragsberettiget kurstab som følge af kommanditselskabets indfrielse af gæld i indkomståret 2014. Det er oplyst, at den indfriede gæld var i fremmed valuta, hvilket lægges til grund ved bedømmelsen.

Kursgevinstloven omfatter gevinst og tab ved frigørelse for gæld, jf. lovens § 1, stk. 1, nr. 2.

For fysiske personer skal gevinst og tab på gæld medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i kursgevinstlovens §§ 21-23. Det fremgår af lovens § 20.

Gevinst og tab på gæld i fremmed valuta medregnes til den skattepligtige indkomst, hvis årets nettogevinst eller nettotab overstiger 2.000 kr. Det følger af kursgevinstlovens § 23.

Gevinst eller tab på gæld opgøres som forskellen mellem gældens værdi ved påtagelsen af gælden og værdien ved indfrielsen. Det fremgår af lovens § 26, stk. 3.

Ved tvangsoverdragelsen af kommanditanparterne for tre kommanditister i 2012 overtog de tilbageværende kommanditister, herunder klageren, de tvangsindløste kommanditisters ejerandel af gældsposterne i K/S [virksomhed1]. Spørgsmålet er, hvad klagerens anskaffelsessummer for de overtagne ejerandele af gældsposterne udgør.

Klagerens repræsentant har gjort gældende, at anskaffelsessummen for den del af gældsposterne, der svarer til fordringerne på de tvangsindløste kommanditister, udgør 0 kr. Herved opstår der ifølge repræsentanten et tab på 3.760.000 kr. ved indfrielse af gæld i fremmed valuta, hvoraf klagerens andel udgør 626.667 kr.

Beløbet på samlet 3.760.000 kr., som de tre tvangsindløste kommanditister skulle betale til kommanditselskabet ved tvangsoverdragelsen af deres kommanditanparter, blev fastsat ud fra [virksomhed5] ApS’ værdiansættelse af kommanditselskabets aktiver og passiver, herunder kommanditselskabets gældsposter.

Ifølge afskrivningslovens § 45, stk. 1, omregnes anskaffelses- og salgssummer for aktiver omfattet af loven til kontantværdi, som beregnes ved, at den kontante del af anskaffelsessummen henholdsvis salgssummen lægges sammen med kursværdien af aktivets gældsposter.

Det må formodes, at de tvangsindløste kommanditister som udgangspunkt skulle betale den negative købesum på 3.760.000 kr. kontant. I så fald er der tale om en kontant del af overdragelsessummen, som ikke skal kursfastsættes.

Først på de tidspunkter, hvor de tre tvangsindløste kommanditister misligholdt deres forpligtelser til at betale de kontante overdragelsessummer på samlet 3.760.000 kr., opstod der fordringer efter kursgevinstloven mod de tre kommanditister.

Kursværdien af disse opståede fordringer findes ikke at have betydning for fastsættelse af kursværdien af gældsposterne i kommanditselskabet på tidspunktet for tvangsoverdragelsen. Landsskatteretten finder, at gældsposterne må anses for påtaget af de tilbageværende kommanditister, herunder klageren, til den værdi af gældsposterne, som [virksomhed5] ApS har medregnet i sin værdiansættelse af kommanditselskabets aktiver og passiver.

Med henvisning hertil har kursværdien af kommanditselskabets fordringer mod de tre tvangsindløste kommanditister ikke betydning for fastsættelse af gældens værdi ved påtagelsen af de overtagne gældsposter i K/S [virksomhed1], som er den anskaffelsessum, der indgår ved opgørelse af gevinst/tab på gældsposterne efter kursgevinstlovens § 26, stk. 3. Klageren har derfor ikke fremlagt oplysninger, der kan begrunde det anmodede kurstab på 626.667 kr. ved indfrielse af kommanditselskabets gæld.

På baggrund heraf finder Landsskatteretten, at klageren ikke opfylder den grundlæggende betingelse i skatteforvaltningslovens § 27, jf. § 26, stk. 2, om, at den skattepligtige skal fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde den ønskede ændring af indkomsten.

Som følge heraf er det ikke relevant at tage stilling til, om forholdet er omfattet af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2, eller af § 27, stk. 1, nr. 8. Det er heller ikke relevant at tage stilling til, om klageren har overholdt 6-måneders fristen i lovens § 27, stk. 2.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse om afslag på at genoptage og nedsætte klagerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2014.