Kendelse af 25-04-2023 - indlagt i TaxCons database den 07-06-2023

Journalnr. 22-0030038

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomstår 2018
Forhøjelse af skattepligtig indkomst	210.000 kr.	0 kr.	Stadfæstelse
Indkomstår 2019
Forhøjelse af skattepligtig indkomst	204.545 kr.	0 kr.	Stadfæstelse

Faktiske oplysninger

[person1], herefter benævnt klageren, har drevet en selvstændig virksomhed i Slovakiet. Klageren har til daglig arbejdet med diverse håndværksmæssige opgaver, herunder murer- og tømrerarbejder.

I indkomstårene 2018 og 2019 har klageren i eget navn udført arbejde for en række virksomheder i Danmark.

Klageren har været momsregistreret med momsregistreringsnummer [...1], men har ud fra det oplyste ikke foretaget momspligtige indkøb. Ud fra opslag på Slovakiets finansministeriums hjemmeside fremgår det, at klageren har været momsregistreret siden den 7. juni 2016.

Klageren har i perioden registreret sin slovakiske virksomhed i RUT-registret med angivelse af [virksomhed1] som hvervgiver i 2019.

Som led i projektet Social Dumping har Skattestyrelsen den 9. oktober 2019 sammen med politiet besøgt adressen [adresse1], [by1], hvor klageren arbejdede. Klageren har på besøget oplyst, at han på daværende tidspunkt var underentreprenør for [virksomhed1].

Den 29. april 2020 har Skattestyrelsen sendt en materialeindkaldelse til klageren.

På datoerne den 3. september 2020, den 11. og den 12. oktober 2020 og den 11. februar 2021, har Skattestyrelsen modtaget det efterspurgte materiale fra klageren. Skattestyrelsen har på baggrund heraf truffet afgørelse vedrørende klagerens skattemæssige forhold.

Af materialet og tilhørende forklaringer, er det fremgået, at klageren i perioden fra 2018 til 2019 har udført arbejde for [virksomhed2] IVS, [virksomhed1], [person2] og [virksomhed3] ApS.

Skattestyrelsen har på baggrund af klagerens forklaring og det fremsendte materiale anset klageren for at være lønmodtager i forhold til hvervgiverne [virksomhed2] IVS og [virksomhed1] i 2018 og 2019, og ikke selvstændigt erhvervsdrivende som klageren selv har oplyst. Vederlaget, der er modtaget i perioden, er som følge heraf blevet anset som løn, hvorfor Skattestyrelsen har forhøjet klagerens lønindkomst med i alt 414.545 kr.

[virksomhed2] IVS, CVR-nr. [...2], herefter [virksomhed2], er stiftet den 23. april 2014 af [person3] og er nu taget under konkurs. Konkursdekret er afsagt den 9. april 2021. [virksomhed2] er ejet af [person4]. I perioden for samhandlen med selskabet har [person5] været direktør i [virksomhed2] indtil den 1. januar 2018, hvorefter [person6] er tiltrådt stillingen.

[virksomhed2] har været registreret under branchekoden 433200 ”Tømrer- og bygningssnedkervirksomhed”.

Der var i 1. til 3. kvartal af 2018 registreret 10-19 medarbejdere, fordelt på 5-9 årsværk. I 4. kvartal af 2018 har der været 0 registrerede medarbejdere.

Klageren har i 2018 udstedt og modtaget betaling for følgende fakturaer:

Dato	Fakturanr.	Beløb EUR	Beløb DKK
05-02-2018	2018001	€ 3.968,36	29.604 kr.
23-02-2018	2018003	€ 7.618,75	56.836 kr.
14-06-2018	2018006	€ 5.342,29	39.853 kr.
20-08-2018	2018008	€ 4.544,07	33.899 kr.
12-10-2018	2018009	€ 6.286,65	46.898 kr.
I alt		€ 27.760,12	207.090 kr.

Fakturaerne er blevet udfærdiget på slovakisk og er anført ’reverse charge’.

Klageren har fremlagt følgende samarbejdskontrakter med [virksomhed2] IVS.

Dato	Arbejdssted	kontraktsum
26-01-2018 til 30-04-2018	[adresse2], [by2] [adresse3], [by2]	87.600 kr.
16-04-2018 til 30-11-2018	[adresse4], 2300 [by3]	40.400 kr.
13-08-2018 til 15-11-2018	[adresse2], [by2] [adresse3], [by2]	82.000 kr.
I alt		210.000 kr.

Under telefonmøde med Skattestyrelsen den 20. oktober 2021, har [person4] oplyst, at klageren arbejdede med forskelligt tømrerarbejde til faste timesatser. Klageren har, ud fra det oplyste, arbejdet sammen med [virksomhed2]s øvrige ansatte, men i forskellige teams. [person4] har derudover oplyst, at klageren selv har medbragt noget værktøj, mens andet er blevet stillet til rådighed af [virksomhed2]. Byggematerialer er derudover også blevet stillet til rådighed af [virksomhed2]. Hvis der var behov, har de hjulpet hinanden med byggeopgaver.

Klageren har i tillæg til klagen fremlagt en erklæring fra [person4], hvori han har oplyst, at de oplysninger han har givet på ovenstående telefonmøde, har været fejlbehæftede. [person4] oplyser, at klageren i stedet har arbejdet under andre vilkår end de øvrige ansatte. Det fremgår derudover, at klageren har medbragt sit eget værktøj og, at [person4] ikke har instrueret eller har haft anden kontrol over klageren.

Klageren har derudover oplyst, at han har arbejdet på andre tidspunkter end [virksomhed2]s øvrige ansatte og at de aldrig har arbejdet sammen.

[virksomhed1], CVR-nr. [...3], herefter [virksomhed1], er stiftet den 1. januar 2013 og er ophørt den 5. december 2019. [virksomhed1] har været en enkeltmandsvirksomhed, der blev oprettet af [person7], der var virksomhedens fuldt ansvarlige deltager. [virksomhed1] har været registreret under branchekoden 439910 ”Murere”.

[virksomhed1] har ikke i perioden været registreret med ansatte.

Klageren har i 2019 udstedt og modtaget betaling for følgende fakturaer:

Dato	Fakturanr.	Beløb DKK
07-02-2019	2019001	13.740 kr.
15-02-2019	2019002	10.000 kr.
01-03-2019	2019003	15.752 kr.
26-03-2019	2019004	13.418 kr.
15-04-2019	2019005	13.955 kr.
25-04-2019	2019006	18.000 kr.
29-04-2019	2019007	15.360 kr.
30-04-2019	2019010	14.800 kr.
01-06-2019	2019008	15.000 kr.
15-06-2019	2019009	15.000 kr.
12-08-2019	2019011	12.000 kr.
02-09-2019	2019012	20.520 kr.
14-10-2019	2019013	27.000 kr.
I alt		204.545 kr.

Fakturaerne har vedrørt arbejde, der er blevet udført på adresser i [by1] og er anført ’reverse charge’.

Klageren har ud fra det oplyste kendt [person7] personligt, hvorfor parterne ikke har indgået skriftlige aftaler eller kontrakter mellem parterne.

I fællesskab med Skattestyrelsen har klageren udfyldt et spørgeskema på klagerens eget sprog (slovakisk) angående kontrol af udenlandsk arbejdskraft. Det fremgår af det udfyldte spørgeskema, at [virksomhed1] har stillet alle nødvendige materialer, udstyr og håndværktøj til rådighed, herunder handsker, briller og maske til arbejdets udførelse. Arbejdstøj og sko har klageren selv sørget for.

Klageren har efterfølgende til Skattestyrelsens forslag til afgørelse oplyst, at han selv har medbragt arbejdstøj, sko, værktøj, herunder boremaskine, vinkelsliber, stiger, stillads, laserlys-sav, andre små værktøjer og malerartikler. Under klagesagens behandling har klageren fremsendt bilag på slovakisk for køb af værktøj.

I en telefonisk samtale mellem [person7] og Skattestyrelsen, har [person7] oplyst, at ham og klageren har haft de samme arbejdsopgaver, at alle aftaler har været mundtlige, at der har været en aftale om en fast pris pr. projekt og, at [virksomhed1] har båret den økonomiske risiko og ansvar for det arbejde som de har udført sammen. Fejl og mangler har løbende været rettet i fællesskab af parterne. Klageren har derudover oplyst til Skattestyrelsen, at han har udført murer- og malerarbejde sammen med [person7].

Klageren har til Skattestyrelsens forslag til afgørelse oplyst, at han selv bar den økonomiske risiko for alt det arbejde han udførte i 2018 og 2019 og, at Skattestyrelsens påstand om at han har arbejdet på samme byggeplads med [person7] ikke er sand. Klageren har oplyst, at de ikke har arbejdet sammen, men på forskellige byggepladser.

Ved indsendelse af klagen har klageren fremlagt en erklæring fra [person7] dateret den 15. marts 2022. Af erklæringen fremgår, at klageren altid har arbejdet alene og, at [person7] ikke har givet ham ordrer eller bestemt hans arbejdstider. Af samme erklæring fremgår det, at klageren har haft sit eget værktøj, eget arbejdstøj og har medbragt sit eget beskyttelsesudstyr. Derudover fremgår det af erklæringen, at klageren og [person7] har arbejdet uafhængigt af hinanden og, at klageren kun er blevet betalt det aftalte faste beløb efter fejl opstået i arbejdet er blevet rettet. Til tider arbejdede klageren udover det aftalte og fik 160 DKK i timeløn herfor.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 210.000 kr. i indkomståret 2018 og 204.545 kr. i indkomståret 2019. Forhøjelsen skyldes, at Skattestyrelsen har anset klageren for at være lønmodtager af vederlag erhvervet ved arbejde, der er blevet udført for hvervgiverne [virksomhed2] og [virksomhed1].

Som begrundelse har Skattestyrelsen anført følgende bemærkninger:

”...

1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

På vores kontrolbesøg på adressen [adresse1], [by1] den 9. oktober 2019 traf vi dig.

Du var alene på adressen. Du oplyste, at din hvervgiver, [person7], ikke var til stede, da han skulle lave nye aftaler vedr. nye projekter for jer.

Du oplyste, at du og [person7] kendte hinanden fra Slovakiet, og at han godt vidste, at du var en dygtig mand indenfor dit arbejde, og derfor tilbød han dig at arbejde for hans virksomhed som underentreprenør.

Derudover oplyste du, at idet I kender hinanden var en mundtlig aftale nok, og derfor har I ikke haft behov for at lave skriftlige aftaler eller kontrakter.

Der foreligger ingen skriftlige aftaler eller kontrakter for samarbejdet, men [person7] oplyste over for Skattestyrelsen, at jeres aftale var fast pris til alle projekter.

Du oplyste, at du instrueres af [person7], der ligeledes fører tilsyn med og godkender dit færdige arbejde.

[person7] stiller alle nødvendige materialer, udstyr og håndværktøj til rådighed, herunder også handsker, briller og maske til arbejdets udførelse. Arbejdstøj og sko sørger du selv for.

Du er timelønnet, og får 160 kr. pr. time. Du udarbejder timesedler. Arbejdet afregnes ca. 2 gange månedligt ved, at du sender fakturaer til virksomheden. Betaling sker til din slovakiske bankkonto.

Du og [person7] bestemmer i fællesskab dine arbejdstider.

Du betaler selv for rejsen til Danmark, og du kommer enten i bil eller med bus. For de gange du har arbejdet for [person7] i Danmark, har du boet i et værelse hjemme hos ham i [by4].

Derudover oplyste du, at du har arbejdet i Danmark i ca. 10 år.

Efter vores besøg på adressen, har vi i første omgang fået materiale fra [person7]. Vi har modtaget kopier af dine fakturaer udstedt til virksomheden for 2019 på 204.545 kr., og dokumentation for betaling af vederlag til dig. Derudover har [person7] redegjort for, at du arbejdede med murerarbejde og malerarbejde for hans virksomhed.

Da vi ikke har modtaget tilstrækkelige oplysninger fra [person7], har vi rettet telefonisk henvendelse til ham.

Han oplyste, at:

•	I arbejdede begge med de samme arbejdsopgaver.
•	Alle aftaler mellem jer var mundtlige, da I har kendskab til hinanden.
•	I har kendt hinanden i lang tid, og derfor ved han, at du er dygtig indenfor dit arbejde.
•	I havde en aftale om fast pris pr. projekt.
•	[person7]s virksomhed bærer den økonomiske risiko og ansvar, for det arbejde, som I udfører sammen, men under arbejdet rettede I løbende op på fejl og mangler.

Efterfølgende har vi bedt om materiale fra dig både vedr. arbejdet for [person7], og herunder til vurdering af dit skattepligtsforhold, da du oplyste, at du har arbejdet i Danmark i ca. 10 år.

Du har modtaget følgende vederlag fra [person7] i 2019

Udbetalingsdato jf. bank	Fakturanr.	Beløb
13.02.2019	2019001	13.740,00 kr.
28.02.2019	2019002	10.000,00 kr.
05.03.2019	2019003	15.751,85 kr.
26.03.2019	2019004	13.418,09 kr.
15.04.2019	2019005	13.954,96 kr.
30.04.2019	2019006	18.000,00 kr.
07.05.2019	2019007	15.360,00 kr.
14.06.2019	2019008	15.000,00 kr.
08.07.2019	2019009	15.000,00 kr.
02.08.2019	2019010	14.800,00 kr.
16.08.2019	2019011	12.000,00 kr.
06.09.2018	2019012	20.520,00 kr.
23.10.2019	2019013	27.000,00 kr.
I alt		204.544,90 kr.

Efter en samlet vurdering af de kendte forhold fra vores kontrolbesøg samt modtagne materiale og oplysninger fra dig og din hvervgiver har Skattestyrelsen afgjort, at dit arbejdsforhold hos [virksomhed1] anses for at være personligt arbejde udført i et tjenesteforhold, som ikke kan karakteriseres som entrepriseforhold.

Ved vurderingen heraf er der lagt vægt på følgende forhold:

•	Du udfører det samme arbejde som din hvervgiver. I arbejder side om side med de samme arbejdsopgaver, og jeres arbejde er ikke klart afgrænset fra hinanden, og derfor kan det ikke afgøres, om hvem der skal gøres ansvarlig for udbedring af de enkelte fejl og mangler.
•	Du kommer alene med "arme og ben", og bruger de redskaber, som der stilles til rådighed for arbejdet af din hvervgiver.
•	Det er din hvervgiver, som har instruktions- tilsyns- og kontrolbeføjelserne over for dig.
•	Der foreligger ingen skriftlige kontrakter/aftaler, som beskriver forholdene for bl.a. arbejdets omfang, misligholdelse, sanktioner, den økonomiske risiko og ansvar, og derfor kan du heller ikke støtte ret på noget eller gøre noget gældende over for din hvervgiver.
•	Du bærer ikke nogen økonomisk risiko og ansvar ved at udføre arbejde for din hvervgiver.
•	I 2019 for perioden 08.02.2019-25.10.2019 har du udelukkende arbejdet for [virksomhed1]. Du har udført arbejde på forskellige adresser for din hvervgiver.
•	Din hvervgiver har stillet et værelse i sin bolig til rådighed for dig, som du boede i, mens du arbejdede for ham.

Efter oplysningerne fra kontrolbesøget og materialet må det lægges til grund, at [virksomhed1] havde det overordnede ansvar for det arbejde, der blev udført af dig.

Derfor har vi en opfattelse af, at det arbejde du har udført for din hvervgiver ikke er tilstrækkelig udskilt, da I begge udførte det samme arbejde.

Du udøver ikke selvstændig virksomhed, når din hvervgiver har instruktionsbeføjelser over dig.

Derudover har du ingen økonomisk risiko og ansvar i forbindelse med arbejdet.

Din hvervgiver oplyste, at du og din hvervgiver har en aftale om "fast pris pr. projekt/kontrakt", men der foreligger ingen kontrakt, derudover har du oplyst, at du er timelønnet, og du udarbejder timesedler. Derfor kan vi ikke tillægge denne oplysning væsentlig betydning.

Efter en samlet vurdering er det Skattestyrelsens opfattelse, at forholdet mellem dig og din hvervgiver skal betragtes som lønmodtagerforhold med vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold.

Ved vurderingen er der især lagt vægt på, at dit arbejde ikke er udskilt, og du bærer ikke en økonomisk risiko eller ansvar, som det er sædvanligt i et entrepriseforhold.

Derudover er det vigtigt at kunne afgrænse dit arbejde fra hvervgiverens. Kan den selvstændige virksomheds ydelser ikke afgrænses, foreligger der som udgangspunkt ikke selvstændig virksomhed, bl.a. som følge af, at ansvaret for det udførte arbejde ikke selvstændigt kan placeres.

Uanset om du måtte blive betragtet som selvstændigt erhvervsdrivende i dit hjemland, og uanset om du og din hvervgiver opfattede dig som selvstændig, finder vi efter en samlet vurdering af sagens faktiske omstændigheder sammenholdt med kriterierne anført i cirkulæret nr.129 af 4. juli 1994 om personskatteloven, at du ikke har drevet selvstændig virksomhed for egen regning og risiko, mens du har arbejdet for [virksomhed1] i 2019.

Du har fået udbetalt vederlag fra [virksomhed1], som anses for at være løn. Det skal du betale skat af. Reglerne står i statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c. Som løn anses enhver form for vederlag i penge ifølge kildeskattelovens § 43, stk. 1.

Du bliver begrænset skattepligtig til Danmark af din Iønindkomst i Danmark efter reglerne i kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1, idet [virksomhed1] er en virksomhed, der er hjemmehørende i Danmark, og arbejdet er udført i Danmark.

Ifølge artikel 15, stk. 1 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Slovakiet tilfalder beskatningsretten Danmark, idet arbejdet er udført i Danmark, og vi anser dig for at være lønmodtager i en dansk virksomhed. Du opfylder dermed ikke betingelserne i artikel 15, stk. 2 for kun at kunne beskattes i Slovakiet.

Ifølge kildeskattelovens § 68 hæfter du og din arbejdsgiver solidarisk for skatten og arbejdsmarkedsbidraget. Da du har fået hele vederlaget udbetalt, uden at der er afregnet og indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, gør vi kravet gældende hos dig, og dermed ændrer vi din skatteansættelse.

Det fremgår af kildeskattelovens § 69, at den som ikke har opfyldt sin pligt til at indeholde skat, har ansvaret for at betale denne til det offentlige, medmindre det kan bevises, at der ikke er udvist forsømmelighed. Vi har gjort kravet gældende ved dig efter kildeskattelovens § 68.

1.5. Skattestyrelsens bemærkninger til din indsigelse

I din indsigelse har du skrevet, at arbejdet for 2019 er udført for din egen risiko. Dog oplyste [person7] ifølge vores telefonsamtale, at hans virksomhed bærer den økonomiske risiko og ansvar for det arbejde, som I begge udførte sammen, og at I under arbejdet rettede løbende op på fejl og mangler.

Der foreligger heller ikke en kontrakt/aftale imellem jer, som understøtter din forklaring, derfor kan vi ikke tillægge denne indsigelse en væsentlig betydning.

Du har skrevet, at du har brugt dit eget værktøj til arbejdet for [virksomhed1]. Du oplyste på kontrolbesøget, at [person7] stillede håndværktøj, større maskiner, stillads, materialer, arbejdshandsker, sikkerhedsbriller og maske til rådighed, mens du selv sørgede for arbejdstøj og sko. Derfor har vi taget disse oplysninger i betragtning til vores vurdering af jeres samarbejde, idet det er en udokumenteret påstand, at du selv har haft værktøj med. Selvom du har brugt dine egne håndværktøj, ændrer det ikke på vores vurdering, da I har arbejdet side om side med de samme arbejdsopgaver på de samme arbejdspladser.

Du er også kommet med bemærkninger til, om at [person7] og du ikke har arbejdet sammen på byggepladserne, men at I har arbejdet på hver sin byggeplads. På kontrolbesøget oplyste du, at du både hjælper og arbejder for [person7]. Desuden oplyste du, at [person7] også arbejdede med dig på den adresse, som du arbejdede på, og du oplyste, at han arbejdede med de samme arbejdsopgaver. Han plejer at være på adressen sammen med dig hver dag, men lige den dag, som vi har på kontrolbesøg, var han ikke tilstede, da han var ude for at lave nye aftaler til jer med kunder.

Derudover vil vi understrege, at både du og [person7] arbejder med samme typer af arbejdsopgaver og jeres erhverv er inden for samme branche. Dette har både du og [person7] oplyst over for Skattestyrelsen.

Du har også skrevet, at du ikke har fået udbetalinger i regelmæssige intervaller som ugentligt eller månedligt.

Ifølge fakturaerne og dine bankkontoudskrifter har du fået udbetalinger i alle måneder fra februar til og med oktober 2019. Udbetalingerne som du har fået er månedslønslignende udbetalinger.

Dine månedlige udbetalinger har været på beløbene mellem 15.000 kr. til 31.955 kr.

Derudover har du skrevet, at der næsten altid er arbejde udenfor aftalens rammer i byggebranchen, og derfor fik du 160 kr. i timen, når du arbejdede udenfor aftalen. Dog oplyste du på kontrolbesøget, at du fik 160 kr. pr. time for det arbejde, som du udførte for [person7], og præciserede ikke, at der var tale om 160 kr. pr. time, når du arbejdede uden for jeres aftale. Derfor har vi taget din oplysning fra kontrolbesøget i betragtning ved vores vurdering.

På baggrund af ovenstående og vores begrundelse i punkt 1.4. fastholder vi vores vurdering af, at der er tale om lønmodtagerforhold mellem [virksomhed1] og dig.

(...)

2.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

I forbindelse med vores kontrolbesøg indkaldte vi materiale hos dig. I de modtagne materialer kunne vi se, at du har arbejdet for hvervgiveren, [virksomhed2] IVS, CVR-nr. [...2] for 2018.

I har udarbejdet kontrakter for arbejdet. Vi har gennemgået alle 3 kontrakter.

Der er tale om standard kontrakter. I ingen af de 3 kontrakter, er det præciseret, hvad du skal udføre af arbejdsopgaver for selskabet. Det eneste der er anført, er "anden færdiggørelse af bygningen", hvilket kan forstås meget bredt. Vi har ikke modtaget bilag, tegninger, m.v., som der henvises til i kontrakterne.

Vi har en opfattelse af, at du er stillet til rådighed for at arbejde for selskabet som en almindelig lønmodtager. Du har arbejdet på flere adresser for selskabet, som en almindelig lønmodtager.

Du har heller ikke været den eneste selvstændige underentreprenør for selskabet. I har arbejdet flere selvstændige underentreprenører på samme tid på de samme arbejdssteder for hvervgiveren.

Allerede når der arbejder flere selvstændige underentreprenører side om side på samme arbejdsopgaver, kan der ikke ske en afgrænsning af deres arbejde, og derfor kan arbejdet ikke adskilles, og dermed kan den økonomiske risiko og selvstændigt ansvar ikke gøres gældende, selvom det er anført i kontrakterne.

Selskabets branche er tømrer- og bygningssnedkervirksomhed, hvilket er den branche, som du også arbejder i. Dette indikerer også, at du arbejder med de samme arbejdsopgaver, som selskabets egne ansatte.

De vederlag, som du har fået udbetalt fra selskabet kan sammenlignes med månedsløn.

Du har fået et samlet vederlag fra selskabet på 210.000 kr. Der er tale om et nettovederlag, idet du ikke selv afholder udgifter, og dermed bærer du ikke nogen økonomisk risiko. I modsætning hertil er det sædvanligt for de selvstændige erhvervsdrivende, at de modtager en bruttoaflønning for deres arbejde, og selv afholder de nødvendige udgifter, og dermed bærer de en selvstændig økonomisk risiko i forbindelse med deres erhvervsudøvelse.

Efter en samlet vurdering er det Skattestyrelsens opfattelse, at forholdet mellem dig og [virksomhed2] IVS skal betragtes som lønmodtagerforhold med vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold.

Ved vurderingen er der lagt vægt på, at I har udarbejdet standard kontrakter uden tilstrækkelig identifikation af det arbejde, der skal udføres, hvorfor der må en grad af løbende instruktion til fra hvervgiver. Dit arbejde er ikke beskrevet konkret, og du arbejder i den samme branche som din hvervgiver. Du bærer ikke en økonomisk risiko eller ansvar, som det er normalt mellem selvstændige virksomheder i et entrepriseforhold. Kan den selvstændige virksomheds ydelser ikke afgrænses, foreligger der som udgangspunkt ikke selvstændig virksomhed, bl.a. som følge af, at ansvaret for det udførte arbejde ikke selvstændigt kan placeres.

Du har fået udbetalt vederlag af [virksomhed2] IVS, som anses for at være løn. Det skal du betale skat af. Reglerne står i statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c. Som løn anses enhver form for vederlag i penge ifølge kildeskattelovens § 43, stk. 1.

Du bliver begrænset skattepligtig til Danmark af din lønindkomst i Danmark efter reglerne i kildeskattelovens § 2, stk. I, nr. 1, idet [virksomhed2] IVS er et selskab, der er hjemmehørende i Danmark, og arbejdet er udført i Danmark.

Ifølge artikel I 5, stk. 1 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Slovakiet tilfalder beskatningsretten Danmark, idet arbejdet er udført i Danmark, og vi anser dig for at være lønmodtager i et dansk selskab. Du opfylder dermed ikke betingelserne i artikel I 5, stk. 2 for kun at kunne beskattes i Slovakiet.

Det fremgår af kildeskattelovens § 69, at den som ikke har opfyldt sin pligt til at indeholde skat, har ansvaret for at betale denne til det offentlige, medmindre det kan sandsynliggøres, at der ikke er udvist forsømmelighed. [virksomhed2] IVS har efter vores opfattelse udvist forsømmelighed, da de har haft ansatte i selskabet, og derfor har haft kendskab til, at der skal indeholdes A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af de ansattes løn. Dog er selskabet gået konkurs, og da du har fået hele vederlaget udbetalt, og hæftelsen er solidarisk, hæfter du for den manglende A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

2.5. Skattestyrelsens bemærkninger til din indsigelse

På baggrund af din indsigelse vedr. [virksomhed2] IVS, valgte vi, at rette telefonisk henvendelse til [person4] vedr. dit arbejde i 20 I 8 for selskabet. Oplysningerne som vi har fået fra ham, kan du se i dette afsnit.

I forhold til dine indsigelser på 17 punkter, har vi lavet en samlet besvarelse.

Du har skrevet, at du har registreret dig i RUT-registret for alt arbejde, som du har udført i Danmark.

Du har anvendt dit slovakiske registreringsnummer/momsnummer, og du har ikke underskrevet en ansættelseskontrakt.

Da arbejdet er foretaget i Danmark, skal vurderingen af, om du udfører arbejde som selvstændig erhvervsdrivende eller på lønmodtagerlignende vilkår foretages ud fra de danske skatteregler. I Danmark kigger man på de reelle forhold, og man forholder sig således ikke kun til det skriftlige aftalte. Du kan godt mene, at du har indgået en entreprisekontrakt som anerkendes i Slovakiet, men som efter danske regler anses som arbejde på lønmodtagerlignende vilkår, og dermed skal beskattes som lønmodtagerindkomst.

I punkt 4 har du skrevet, at du har selv betalt for dine rejser mellem Danmark og Slovakiet. I Danmark betaler lønmodtagere også selv for deres transport mellem deres sædvanlige bopæl og deres arbejdsplads. Vi har beskrevet reglerne om fradrag for dine befordringsudgifter mellem bopæl og arbejdsplads under "Øvrige punkter" sidst i dette brev.

Du har skrevet, at arbejdet for 2018 og 2019 er udført på egen risiko. For 2018 har du ikke arbejdet selvstændigt. Vi har talt med din tidligere hvervgiver [person4] fra [virksomhed2] IVS den 20. oktober 2021. [person4] oplyste, at du hjalp til på de byggepladser, hvor selskabet arbejdede. Du arbejdede til faste timesatser. Selskabets arbejdsopgaver var forskelligt tømrerarbejde. Du arbejdede bl.a. med terrasse og gips arbejde. Både selskabets ansatte og du arbejdede på de samme byggepladser, dog arbejdede I i forskellige teams, idet du havde en udenlandsk selvstændig underentreprenør med, [person2]

[person2] har registreret sig i RUT-registret på samme arbejdssteder og i samme perioder som dig.

[person4] oplyste, at både selskabets ansatte, du og [person2] arbejdede med samme type arbejdsopgaver.

Når I har arbejdet flere personer på samme type arbejdsopgaver på samme byggepladser, kan der ikke ske en afgrænsning af jeres arbejde, og dermed kan den økonomiske risiko og ansvar ikke gøres gældende, hvilket vi også har skrevet i afsnit 2.4.

I din indsigelse har du oplyst, at du brugte dit eget tøj, egne sko og værktøjer, herunder boremaskine, vinkelsliber, stiger, stillads, laserlys-sav og andre små værktøjer. [person4] oplyste, at selskabet stillede materialer til rådighed, og du havde også noget værktøj med fra Slovakiet, mens selskabet stillede andet værktøj til rådighed. Det er også sket, at du har lånt nogle af selskabets værktøj, når du har manglet i forbindelse med arbejdet for selskabet. Derfor har vi taget disse oplysninger i betragtning til vores vurdering af jeres samarbejde, idet det er en udokumenteret påstand og ikke sandsynligt, at du har haft alle de nævnte værktøjer med. Derudover oplyste [person4], at du kom i egen bil til arbejdsstederne.

Du har skrevet, at du havde ikke faste arbejdstider, mens [person4] oplyste, at du nogle gange arbejdede med timesatser, hvis der var lidt ekstra arbejde, eller der ikke kunne regnes på opgaven.

Vi blev oplyst af [person4], at det var vigtigt for dig, at du ikke blev skattepligtig til Danmark i forbindelse med dit arbejde i Danmark.

Derudover oplyste [person4], at du har udarbejdet udkast til kontrakten mellem selskabet og dig selv, som [person4] på vegne af selskabet har accepteret og underskrevet. [person4] kom i kontakt med dig på en anden byggeplads, hvor han gav dig sine kontaktoplysninger, og du har efterfølgende kontaktet ham telefonisk for at få arbejdsopgaver.

Du har flere gange i din indsigelse skrevet, at du har arbejdet efter tegninger. Vi har bedt om materiale fra dig i 3 omgange, hvor vi bad dig om at indsende alt relevante bilag til kontrakterne, men vi har aldrig modtaget de tegninger og bilag, som du nævner eller henviser til. Da vi ikke har modtaget materialet, kan vi heller ikke have dem med i vores vurdering.

Du har også skrevet, at du ikke forstår begrebet kildeskat. I Danmark skal der efter kildeskattelovens § 46 tilbageholdes skat, når arbejdsgiveren udbetaler løn eller indkomst, der skal beskattes som løn (A-indkomst, jf. kildeskattelovens § 43).

Du har skrevet, at det er dine danske kunders ansvar og pligt, at henlede dig til de danske regler og love. Du oplyste på kontrolbesøget, at du har arbejdet i Danmark i ca. 10 år. Derfor er vi af den opfattelse, at du også burde have kendskab til reglerne i det land, som du har arbejdet i, og du har pligt til at sætte dig ind i reglerne, uafhængig af om du er selvstændig erhvervsdrivende eller lønmodtager.

På baggrund af ovenstående og vores begrundelse i punkt 2.4. fastholder vi vores vurdering af, at der er tale om lønmodtagerforhold mellem [virksomhed2] IVS og dig.

(...)”

Skattestyrelsen har den 20. maj 2022 fremsendt følgende bemærkninger til klagen:

”(...)

Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:

Der foreligger 3 dokumenter med sagsnotater. Det vil give bedst mening, hvis man læser dem i rækkefølge.

Sagen startede nemlig i WorkZone.

Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:

Skatteyderen, [person1], har sendt en bekræftelse/erklæring fra [person4] (hans arbejdsgiver for 2018). Denne erklæring har vi ikke set tidligere.

Vi (sagsbehandleren [person8] og [person9]) har den 20. oktober 2021 rettet telefonisk henvendelse til [person4], og haft et telefonmøde med ham. Telefonmødet fremgår af mail af den 20. oktober 2021, som også er sendt til jer.

På baggrund af den erklæring, som [person4] har skrevet vedr. [person1], som fremgår af klagematerialet, har [person4] i hans udtalelse i erklæringen modsagt sig selv, i forhold til, hvad han oplyste på telefonmødet til os, idet han nu ved, hvad det får af konsekvens for [person1].

Det er fuldstændig uden risiko eller konsekvens for [person4] at udtale dette efterfølgende og komme med denne erklæring. [person4] har derfor udelukkende incitament til at gøre dette for at hjælpe [person1].

Vi anser det derfor, at det er en ensidigt indhentet og efterfølgende udarbejdet erklæring, som ikke skal tillægges væsentlig betydning. Det må derfor tillægges væsentlig betydning, at [person4] først har oplyst noget andet.

Det samme gøre sig gældende for den erklæring, som [person7] nu har givet [person1], som også fremgår af klagematerialet. Denne har vi heller ikke set tidligere. Denne erklæring modsiger også, hvad vi fik oplyst telefonisk efter vores kontrolbesøg i oktober 2019 fra [person7]. Se i forslag/afgørelse. Igen er der tale om en erklæring, der er uden risiko og konsekvens for [person7].

Vi anser derfor, at der heller ikke skal tillægges en væsentlig betydning på [person7]s erklæring.

Vi bemærker endvidere, at [person1] flere gange i klagen pointere, at han ikke kan engelsk, og at han ikke forstod os. Vi vil her gøre opmærksom på, at interviewskemaet var på hans sprog (slovakisk).

Vi fastholder vores vurdering og afgørelse, og at de nye modstridende forklaringer ikke kan føre til at Skattestyrelsen ændrer sin afgørelse.”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at klageren skal anses for at have udført arbejde som en selvstændig erhvervsdrivende, og at klagerens skattepligtige indkomst nedsættes med 210.000 kr. for indkomståret 2018 og 204.545 kr. for indkomståret 2019.

Klageren har anført følgende bemærkninger i klagen:

[person1], appellerer afgørelsen der omhandler at han i årene 2018 og 2019 ikke arbejdede som en selvstændig erhvervsdrivende, men under lignende forhold.

[person1] har studeret cirkulære nr. 129 af 4 juli 1994 der opsætter vejledninger til hvordan man skal skelne mellem det at være en selvstændig erhvervsdrivende og lønmodtager. Han vil gerne kommenterer på kriterierne.

3.1.1.1 – Tjenesteforhold - kriterier

(a) Hvervgiveren har en almindelig adgang til at fastsætte generelle eller konkrete instrukser for arbejdets udførelse, herunder tilsyn og kontrol

[person1] modtog aldrig instruktioner eller ordre. Da Skattestyrelsen var på besøg på [adresse1], [by1], skulle han have fortalt at [person7] var ude og lave nye aftaler på vegne af [person1]. [person1] siger at dette er ikke sandt. Han fortalte at [person7] lavede aftaler til ham selv. [person1] advarede mod at han ikke sakkede godt engelsk

(b) Indkomstmodtageren udelukkende eller i overvejende grad har samme hvervgiver,

I 2018 mens [person1] arbejde for [person4], arbejde han også for selskabet [virksomhed3] ApS og frdet slovakiske virksomhed [person2] I 2019 arbejde han kun for [virksomhed1].

(c) der mellem hvervgiveren og indkomstmodtageren er indgået aftale om løbende arbejdsydelse

[person1] har hverken indgået en aftale [virksomhed1] eller [virksomhed2] IVS om medarbejder fordel eller noget lignende.

(d) indkomstmodtageren har arbejdstid fastsat af hvervgiveren,

- I 2019 da [person1] arbejde for [virksomhed1] havde han ikke nogen arbejdstider der var fastsat af hvervgiveren. Han arbejdede hver dag i så lang tid det krævede forham at fuldføre sin opgaver efter en mundtlige aftale. [person1] arbejde for det meste 10 timer om dagen, nogle gange mere andre gange mindre. Han holdte sine pauser når han ville.

- i 2018 da [person1] arbejdede for [virksomhed2] IVS havde han ikke nogen arbejdstider der var fastsat af hvervgiveren. Han arbejdede 10-12 timer, nogle gange arbejdede han også i weekenden. Han holdte pause nå han havde lyst. Han rettede manglerne i hans fritid uden godtgørelse.

(e) Indkomstmodtageren har ret til opsigelsesvarsel

[person1] kan ikkesige op, fordi han aldrig har underskrevet en kontrakt med [virksomhed1] eller [virksomhed2] IVS.

(f) vederlaget er beregnet, som det er almindeligt i tjenesteforhold (timeløn, ugeløn, månedsløn, provision, akkord m.v.),

- I 2019 da [person1] arbejdede for [virksomhed1], fakturerede han en fast pris som han havde aftalt med [person7] mundtligt. Aftalen var mundtlig fordi de kendte hinanden i forvejen. Nogle gang fakturerede han 160DK per time som var udover det aftale.

- i 2018 da [person1] arbejde for [virksomhed2] fakturerede han altid en fast pris, som stod i kontrakten.

(g) vederlaget udbetales periodisk

- i 2019 da [person1] arbejdede for [virksomhed1] fakturerede ha efter arbejdet var fuldført, nogle gange en eller to gange om måneden. Det at [person1] ikke fakturerer den samme betaling hver måned betyder at han ikke er en almindelig lønmodtager.

- I 2018 da [person1] arbejde for [virksomhed2] IVS modtog han penge fra [virksomhed2] IVS den 19.2.2018, 13.3.2018, 6.7.2018, 28.8.2018, 13.11.2018. Der er en forskel på 3,5 måneder mellem betalingerne, så [person1] blev ikke betalt regelmæssigt.

(h) hvervgiveren afholder udgifterne i forbindelse med udførelsen af arbejdet,

- Ifølge aftalen med [virksomhed1] og [virksomhed2] IVS besluttede de at [person1] ikke skulle købe materialer, fordi de danske virksomheder kendte bedste til det danske marked og hvordan man kunne købe materialerne billigst. [person1] skriver han kender håndværkere fra andre lande der har lignende aftale, altså mellem en dansk virksomhed og udenlandsk virksomhed.

(i) vederlaget i overvejende grad er nettoindkomst for indkomstmodtageren

- [person1] betalte altid omkostningerne der var forbundet med at være en selvstændig erhvervsdrivende, såsom sundhedsforskning, social forsikring og betaling af slovakisk skat da han ikke var her mere end 183 dage på et år i Danmark. Hvis [person1] vidste han skulle betale skat, ville han kræve 100 % mere for hans arbejde. [person1] fakturerede meget mindre fordi han ikke forventede at skulle betale skat.

(j) indkomstmodtageren anses for lønmodtager ved praktisering af ferieloven, lov om arbejdsløshedsforsikring, funktionærloven, lov om arbejdsskadeforsikring og lov om arbejdsmiljø.

- [person1] mener at ingen af disse love anvendes af ham og derfor anses han ikke for en lønmodtager

3.1.1.2. Selvstændig erhvervsvirksomhed - kriterier

(a) Indkomstmodtageren tilrettelægger, leder, fordeler og fører tilsyn med arbejdet uden anden instruktion fra hvervgiveren end den, der eventuelt følger af den afgivne ordre.

- [person1] udførte altid arbejdet uden ledelse, instruktioner og tilsyn. Det var altid ifølge aftalen eller ifølge en plan, hvis der var en.

(b) Hvervgiverens forpligtelse over for indkomstmodtageren er begrænset til det enkelte ordreforhold

- De aftale altid først og derefter udførte [person1] sit arbejde, og han vidste hvad han skulle gøre så han kontaktede aldrig kunderne.

(c) Indkomstmodtageren ikke på grund af ordren er begrænset i sin adgang til samtidig at udføre arbejde for andre.

- I 2018 arbejde [person1] for tre virksomheder, [virksomhed2] IVS, [virksomhed3] og [person2]

- i 2019 arbejde [person1] kun for [virksomhed1]

(d) Indkomstmodtageren er økonomisk ansvarlig over for hvervgiveren for arbejdets udførelse eller i øvrigt påtager sig en selvstændig økonomisk risiko.

- Ifølge jeres regler, er det at man ikke bliver betalt for sit arbejde ikke en finansiel risiko. Ifølge [person1] er det en stor finansiel risiko, da hans indkomst består af hvad han tjener med sine hænder. En lønmodtager er beskyttet af loven og skal blive betalt for hans arbejde. Men [person1] er ikke en lønmodtager og hvis han laver fejl, risikerer han at han ikke bliver betalt.

(e) Indkomstmodtageren har ansat personale og er frit stillet med hensyn til antagelse af medhjælp

- i 2018 fik [person1] hjælp til sit arbejde af [person2], en selvstændig erhvervsvirksomhed fra Slovakiet. Han hjalp med [person1]’s arbjde hos [virksomhed2] IVS og derfor betalte [person1], [person2] to gange med beløbende 7100 Euros and 460 Euros.

(f) Vederlaget erlægges efter regning, og betaling først ydes fuldt ud, når arbejdet er udført som aftalt og eventuelle mangler afhjulpet.

- [person1] fakturerede først efter at have fuldført hele det aftalte arbejde inklusive fejlene

(g) Indkomsten oppebæres fra en ubestemt kreds af hvervgivere.

- se punkt C

(h) Indkomsten afhænger af et eventuelt overskud.

- Dette punkt er måske kun for handlende og [person1] sælger eller køber ikke noget.

(i) Indkomstmodtageren ejer de anvendte redskaber, maskiner og værktøj eller lign.

- [person1] ejer og bruger sine egne arbejdsværktøjer og instrumenter. Hvis et arbejdsværktøj går i stykker, er han nødt til at købe for det for egen regning. Da Skattestyrelsen kom ud på arbejdspladsen da [person1] arbejdede for [virksomhed1] skulle [person1] have fortalt at han havde værktøj, beskyttelses maske og handsker fra [person7]. [person1] forstod ikke hvad der blev sagt, og han troede inspektionen var med fokus på sikkerheden. Han viste Skattestyrelsen at han havde arbejdsstøvler med stål sål, arbejdshandsker og briller. [person1] sagde ikke at [person7] havde købt dem for ham. Han betragter spørgsmålet, hvor intentionen var at afspejle ham som en lønmodtager så ha n skulle betale indkomstskat i Danmark

(j) Indkomstmodtageren helt eller delvis leverer de materialer, der medgår til arbejdets udførelse.

- [person1] købte ikke nogen byggematerialer, fordi de danske virksomheder er bedre orienteret på det danske marked og forstå hvordan man køber materialerne billigst

(k) Indkomstmodtageren har etableret sig i egne lokaler, f.eks. forretning, værksted, kontor, klinik, tegnestue m.v., og arbejdet helt eller delvis udøves herfra.

- Dette punkt er ikke relevant da [person1] ikke har nogen permanent etablering som konstruktions virksomheder

(l) Indkomstmodtagerens erhvervsudøvelse kræver særskilt autorisation, bevilling og lign. og indkomstmodtageren er i besiddelse af en sådan tilladelse.

- [person1] udfører sit arbejde på baggrund af en handelslicens som håndværker, hvilket var udsted til ham den 3.1.2008 af handelslicens afdelingen i [Slovakiet]. Siden 2008 har han eksklusivt arbejdet som en selvstændig erhvervsvirksomhed og ikke som lønmodtager.

(m) Indkomstmodtageren ved annoncering, skiltning eller lignende tilkendegiver, at han/hun er fagkyndig og påtager sig at udføre arbejde af en nærmere bestemt art.

- I Slovakiet [person1] er registreret internet hjemmeside for selvstændige erhvervsvirksomheder hvor han får tilbudt arbejdsopgaver. Han ville vedhæfte dem.

- I Danmark [person1] modtog arbejdstilbud på E-mail der kom gennem RUT som han havde registreret sig i. Han modtog mange tilbud, på baggrund af anbefalinger af tidligere kunder.

(n) Indkomstmodtageren i henhold til lov om merværdiafgift er momsregistreret, og ydelsen er faktureret med tillæg af moms.

- [person1] købte ikke noget og skal derfor ikke betale moms

(o) Ansvaret for en eventuel ulykke under arbejdets udførelse påhviler indkomstmodtageren.

- Da [person1] ikke underskrev nogle lønmodtager kontrakt i 2018 og 2019, er han ikke omfattet af loven vedrørende ulykker der måtteske på arbejdet. Han har ingen arbejdsgiver der har en ulykkes forsikring der vedrører ham. Følgen er at han er ansvarlig for de ulykker der måtte ske på arbejdet. Hvis der opstod en ulykke i årene 2018 eller 2019 vil der ikke være tvivl om at han var en selvstændig virksomhed.

Konklusionen

Baseret på den inspektion I foretog jer på arbejdspladsen på [adresse1], [by1] den 9 oktober 2019 besluttede i at jeg ikke var en selvstændig erhvervsvirksomhed, men det er han. [person1] har som tidligere sagt at han ikkeforstå engelsk og han vil sende en erklæring fra [person7].

I 2018 da han arbejdede for [virksomhed2] IVS var der ingen inspektion. Hvordan ved i så at han er en lønmodtager? [person1] hjalp ikke til på arbejdspladsen, men havde eget arbejde for et fast beløb. Han arbejdede med gipsplader og lånte ikke værktøj, fordi han havde sit eget med fra Slovakiet. Han kom ikke i kontakt med den andre lønmodtagere fra virksomhederne. Kun en [person2] der er en selvstændig erhvervsvirksomhed fra Slovakiet. Ifølge kriterie 3.1.1.2 (e) Indkomstmodtageren har ansat personale og er frit stillet med hensyn til antagelse af medhjælp –må han acceptere hjælp som her var en selvstændig erhvervsvirksomhed ved navn [person2] fra Slovakiet.

[person1] arbejde normalt mellem 10-12 timer om dagen for [virksomhed2] og efter aftale med konstruktionens manageren også nogle gange om lørdagen. Han havde en kontrakt Med [virksomhed2] IVS. Han vidste ikke at kontrakten skulle være så specifikt mellem ham og [person4], da dem for dem fungerede fint. Han vil sende nogle konstruktionsplaner som tilhørte en kontrakt ha underskrev i januar den 26 2018 hvor han byggede gibs plader på førsteetage. Han har ikke nogen konstruktions plan for kontrakten med [virksomhed2] den 16.4 2018.

I henhold til punkt 3.1.1.2 indkomstmodtageren anses for lønmodtager ved praktisering af ferieloven, lov om arbejdsløshedsforsikring, funktionærloven, lov om arbejdsskadeforsikring og lov om arbejdsmiljø, er han opmærksom på at han har arbejdet under lignende forhold som en medarbejder.

[person1] vedhæfter erklæringer fra begge hans kunder.

The [...dk] skriver at en udenlandsk selvstændig uden medarbejdere, i konstruktionsbranchen er forpligtet til at registerer sig i RUT. [person1] fandt ikke på hjemmesiden nogle andre ting han var forpligtet til.

[person1] er ikke enig i at han i årene 2018 og 2019 arbejdede under lignende forhold som lønansatte og er ikke enig i at han skal betale indkomstskat i Danmark

Klageren har i et brev af den 2. september 2022 fremlagt bemærkninger til Skatteankestyrelsen. Heri oplyser han, at han ikke har pålagt samarbejdskontrakterne megen værdi, da han anså dem som formaliteter. Han har ikke haft reklameomkostninger og har i Slovakiet anvendt online portaler til at markedsføre sig selv.

Klageren har i et efterfølgende brev af den 28. oktober 2022 fremlagt yderligere bemærkninger. Heri har klageren henvist til Skattestyrelsens bemærkninger af den 12. september 2022, hvortil han nævner, at et tidligere indsendt screenshot er taget den 2. april 2022, men at annoncen, der fremgår af billedet, har været aktivt i mere end 10 år. Klageren fremhæver derudover hvordan indgåelsen af arbejde fungerer i Slovakiet, herunder hvordan man enten skal have en ansættelseskontrakt eller en licens for at kunne arbejde selvstændigt. Klageren fremhæver at han besidder den påkrævede licens for at arbejde som selvstændig, hvorfor han fortsat anser sig selv som værende dette i relation til indkomsterhvervelsen i Danmark.

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til om det er med rette, at Skattestyrelsen har anset klageren som lønmodtager i dennes relation til hvervgiverne [virksomhed2] og [virksomhed1] i 2018 og 2019, og som følge heraf har forhøjet den skattepligtige indkomst med 210.000 kr. i indkomståret 2018 og 204.545 kr. i indkomståret 2019.

Retsgrundlag

Det fremgår af statsskattelovens § 4, litra a, at lønindtægt er skattepligtig indkomst. Det fremgår endvidere af kildeskattelovens § 43, at til A-indkomst henregnes enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelse, honorar og lignende ydelser.

Kriterierne for afgrænsningen mellem tjenesteforhold og selvstændig erhvervsdrivende fremgår af cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 til personskatteloven pkt. B.3.1.1. og er fastlagt i praksis ved Højesterets dom af 9. maj 1996, gengivet i UfR 1996.1027 H. (Lovene og cirkulæret kan findes på www.retsinformation.dk)

Ved vurderingen af om der er tale om selvstændig erhvervsvirksomhed, kan der ifølge cirkulæret blandt andet lægges vægt på, om indkomstmodtageren tilrettelægger, leder, fordeler og fører tilsyn med arbejdet uden anden instruktion fra hvervgiveren end den, der eventuelt følger af den afgivne ordre. Der kan derudover lægges vægt på, om hvervgiverens forpligtelse over for indkomstmodtageren er begrænset til det enkelte ordreforhold, om indkomstmodtageren påtager sig en selvstændig økonomisk risiko, om indkomsten oppebæres fra en ubestemt kreds af hvervgivere og om indkomsten afhænger af et eventuelt overskud.

Som udgangspunkt anses en person for lønmodtager, hvis vedkommende modtager vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold efter hvervgiverens anvisninger og for dennes regning og risiko. Ved vurderingen af om der er tale om et tjenesteforhold, kan der blandt andet lægges vægt på, om hvervgiveren har en almindelig adgang til at fastsætte generelle eller konkrete instrukser for arbejdets udførelse, om indkomstmodtageren udelukkende eller i overvejende grad har samme hvervgiver, om der mellem hvervgiveren og indkomstmodtageren er indgået aftale om løbende arbejdsydelse, om arbejdstiden er fastsat af hvervgiveren, om indkomstmodtageren har ret til opsigelsesvarsel, om hvervgiveren afholder udgifterne i forbindelse med udførelsen af arbejdet, samt om indkomstmodtageren anses for lønmodtager ved praktiseringen af ferieloven, funktionærloven m.v.

I tvivlstilfælde må afgrænsningen ske på grundlag af en samlet bedømmelse af det enkelte forhold mellem hvervgiver og hvervtager.

Ved vurdering af, hvorvidt klageren er lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende i forhold til det vederlag, som klageren har modtaget fra [virksomhed2] og [virksomhed1], skal der alene ses på de interne forhold mellem klageren og de to respektive hvervgivere. Der er således intet til hinder for, at klageren er selvstændig erhvervsdrivende eller lønmodtager i andre henseender, uden at dette påvirkes af eller har indvirkning på klagerens retlige kvalifikation i forholdene til [virksomhed2] og [virksomhed1].

Landsskatteretten finder efter en konkret vurdering, at klageren med rette skal anses for at være lønmodtager i forhold til hvervgiverne [virksomhed2] og [virksomhed1] i indkomstårene 2018 og 2019.

Retten har i vurderingen henset til, at der har været skiftende forklaringer om, hvilke opgaver og forpligtelser klageren har været underlagt. Under Skattestyrelsens behandling, fremkom der oplysninger, der understøtter opfattelsen af, at klageren skal anses som lønmodtager i relation til hvervgiverne. Det blev herunder oplyst, at klageren arbejdede på samme opgaver som indehaveren af [virksomhed1] og, at [virksomhed1] bar den økonomiske risiko. Det var derudover [virksomhed1], der skulle stille værktøj og materialer til rådighed. I relation til [virksomhed2] er det blevet oplyst, at klageren arbejdede sammen med [virksomhed2]s øvrige ansatte og at [virksomhed2] stillede materiale til rådighed. Retten har derudover henset til, at klageren og hvervgiveren har aftalt en timeløn på 160 DKK, hvilket retten anser for lavere end hvad en selvstændig erhvervsdrivende ville kræve for at udføre samme arbejde.

Ved indgivelse af klagen har klageren fremlagt erklæringer fra [person4] og [person7], hvori de har forklaret, at de oprindelige oplysninger har været forkerte og, at klageren har arbejdet under andre forhold end oplyst. Henset til, at erklæringerne ikke er vedlagt anden dokumentation, der understøtter erklæringerne, finder retten, at de ændrede forklaringer og erklæringer fra hvervgiverne ikke kan føre til en ændret opfattelse. Retten har i vurderingen heraf lagt vægt på, at erklæringerne er udarbejdet efter Skattestyrelsens afgørelse, hvorfor disse er afgivet uden konsekvenser for [person4] og [person7]. Klageren har således ikke dokumenteret, at indtægterne fra [virksomhed2] og [virksomhed1] ikke skal anses som lønindkomst.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.