|
|
Kendelse af 17-02-2023 - indlagt i TaxCons database den 09-03-2023
Journalnr. 22-0026186
Klagepunkt | Skattestyrelsen s afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatteretten s afgørelse |
Perioden den 1. oktober 2018 til og med den 31. december 2018 | |||
Skønsmæssig ansættelse af indeholdelsespligtig A-skat og hæftelse herfor | 288.579 kr. | 0 kr. | Stadfæstelse |
Skønsmæssig ansættelse af indeholdelsespligtig AM-bidrag og hæftelse herfor | 45.624 kr. | 0 kr. | Stadfæstelse |
Perioden den 1. januar 2019 til den 31. december 2019 | |||
Skønsmæssig ansættelse af indeholdelsespligtig A-skat og hæftelse herfor | 2.486.280 kr. | 0 kr. | Stadfæstelse |
Skønsmæssig ansættelse af indeholdelsespligtig AM-bidrag og hæftelse herfor | 393.084 kr. | 0 kr. | Stadfæstelse |
Faktiske oplysninger
[virksomhed1] ApS, herefter selskabet, er drevet og stiftet af [person1] den 1. juli 2017 under branchekoden 411000 ”gennemførelse af byggeprojekter”. Selskabet har til formål at ”drive virksomhed med fremme og udvikling de særlige håndværkets og industriens tarv ved alle de midler, erhvervsinteresser og service, samt med kompetencer, der knytter sig til drift af virksomheden”. Den 23. september 2020 skiftede selskabet selskabsform fra IVS til ApS.
Selskabet er arbejdsgiverregistreret fra den 25. september 2017.
Selskabet har i den angivne periode været registreret med ansatte således:
Periode | Antal ansatte | Årsværk |
1. kvartal 2018 | 5-9 | 2-4 |
2. kvartal 2018 | 5-9 | 2-4 |
3. kvartal 2018 | 2-4 | 2-4 |
4. kvartal 2018 | 5-9 | 2-4 |
1. kvartal 2019 | 2-4 | 2-4 |
2. kvartal 2019 | 5-9 | 2-4 |
3. kvartal 2019 | 5-9 | 2-4 |
Oktober 2019 | 5 | 2 |
November 2019 | 2 | 1,24 |
December 2019 | 2 | 1,29 |
I indkomståret 2018 har selskabet oplyst i alt 1.840.644 kr. i bidragspligtig A-indkomst til eIndkomst registret, og i indkomståret 2019 har selskabet oplyst i alt 1.300.032 kr. i bidragspligtig A-indkomst til eIndkomst registret.
Skattestyrelsen har oplyst, at det af selskabets regnskabsgrundlag ses, at de altovervejende indtægter kommer fra [virksomhed2] A/S, og hovedparten af udgifterne vedrører udgifter til underleverandører.
Skattestyrelsen har i forbindelse med kontrol af selskabets regnskaber fundet anledning til at se nærmere på selskabets indeholdelsespligt af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.
Som følge heraf har Skattestyrelsen forhøjet selskabets A-skat og AM-bidrag med i alt 3.213.567 kr. for perioden fra den 1. oktober 2018 til den 31. december 2019. Forhøjelsen fremkommer som konsekvens af nægtelse af fradrag for købsmoms til selskabets udgifter til underleverandører.
For så vidt angår de omtalte underleverandører gør følgende forhold sig gældende:
[virksomhed3] IVS ([virksomhed4] IVS), cvr-nr. [...1], herefter [virksomhed4], blev stiftet den 1. august 2016 af [person2]. [virksomhed4] skiftede den 8. juni 2019 virksomhedsnavn fra [virksomhed4] IVS til [virksomhed3] IVS, hvorfor [virksomhed4] i perioden fra den 19. juni 2017 til og med den 7. juni 2019 havde virksomhedsnavnet [virksomhed4] IVS. I perioden fra den 26. november 2016 til og med den 7. juni 2019 var [virksomhed4] registreret med branchekoden 432200 ”VVS- og blikkenslagerforretninger”, hvorefter [virksomhed4] er registreret med branchekoden 620100 ”computerprogrammering”. Fra den 3. maj 2019 til og med den 8. juni 2019 var [virksomhed4] tillige registreret med bibranchen 620100 ”computerprogrammering”, hvorefter [virksomhed4] er registreret med bibranchen 452010 ”autoreparationsværksteder m.v.”. Fra den 19. juni 2017 er formålet med [virksomhed4] ”projektering, produktion og montering af ventilationsanlæg og dermed beslægtet virksomhed.”. [virksomhed4] er opløst efter konkurs og er ophørt den 28. januar 2020.
Selskabet har fremlagt 12 fakturaer fra [virksomhed4], herunder 5 i 2018 og 7 i 2019, som Skattestyrelsen har nægtet fradrag for. Fakturaerne udgør som følgende:
Fakturadato | Fakturanr. | Bilagsnr. | Faktura tekst | Beløb ekskl. moms | Moms | Beløb inkl. moms |
2018 | ||||||
28.10.2018 | 117 | 135 | Mandskabs udlejning | 160.580,00 | 40.145,00 | 200.725,00 |
04.11.2018 | 118 | 121 | Mandskabs udlejning | 96.089,00 | 24.022,25 | 120.111,25 |
14.11.2018 | 119 | 205 | Mandskabs udlejning | 106.449,00 | 26.612,25 | 133.061,25 |
22.11.2018 | 120 | 188 | Mandskabs udlejning | 108.780,00 | 27.195,00 | 135.975,00 |
10.12.2018 | 124 | 246 | Mandskabs udlejning | 98.420,00 | 24.605,00 | 123.025,00 |
I alt 2018 | 570.318,00 | 142.579,50 | 712.897,50 | |||
2019 | ||||||
08.01.2019 | 56 | 47 | Mandskabs udlejning | 74.592,00 | 18.648,00 | 93.240,00 |
28.01.2019 | 71 | 13 | Mandskabs udlejning | 71.225,00 | 17.806,25 | 89.031,25 |
12.02.2019 | 82 | 2 | Mandskabs udlejning Tilkald | 119.442,00 | 29.860,50 | 149.302,50 |
21.02.2019 | 83 | 72 | Mandskabs udlejning | 79.513,00 | 19.878,25 | 99.391,25 |
25.03.2019 | 90 | 101 | Mandskabs udlejning | 116.755,00 | 29.188,75 | 145.943,75 |
11.03.2019 | 89 | 123 | Mandskabs udlejning | 84.952,00 | 21.238,00 | 106.910,00 |
09.04.2019 | 93 | 158 | Mandskabs udlejning | 112.665,00 | 28.166,25 | 140.831,25 |
I alt 2019 | 659.144,00 | 164.786,00 | 824.650,00 | |||
Total 2018 og 2019 | 1.229.462,00 | 164.786,00 | 824.650,00 |
På samtlige af ovenfor listede fakturaer, er der på fakturaen anført forskelligt tekst og bogstaver, herunder eksempelvis ”frem.hj.” og ”18200k”.
Skattestyrelsen har nægtet selskabet fradrag for den anførte moms på i alt 142.579,50 kr., for udgifter til [virksomhed4] i 2018 og i alt 164.786 kr. for udgifter til [virksomhed4] i 2019.
Skattestyrelsen har oplyst, at det på fakturaerne fra [virksomhed4] i 2018 fremgår, at betaling skal ske til bankkonto [...97], der er ejet af [person2]. Af fakturaerne fra [virksomhed4] i 2019 fremgår, at betaling skal ske til fem andre konti, der ikke er ejet af [person2] eller [virksomhed4].
Derudover har Skattestyrelsen oplyst, at [virksomhed4] ikke har afholdt udgifter til løn, der gør det muligt at levere de fakturerede ydelser.
[virksomhed4] har ikke været registreret med ansatte.
Der er ikke fremlagt samarbejdsaftale, timesedler, korrespondance eller anden direkte specifikation i tillæg til de fremlagte fakturaer.
[virksomhed5] ApS , cvr-nr. [...2], herefter [virksomhed5], blev stiftet den 21. februar 2018 af [person3] under branchekoden 433900 ”anden bygningsfærdiggørelse” og bibrancherne 811000 ”kombinerede serviceydelser” og 461900 ”agenturhandel med blandet sortiment”. [virksomhed5] har til formål ”at udøve virksomhed med anden bygningsfærdiggørelse, samt aktiviteter tilknyttet hertil”. [virksomhed5] er under tvangsopløsning og konkursdekret blev afsagt den 12. marts 2021.
Selskabet har fremlagt 24 fakturaer fra [virksomhed5] i 2019, som Skattestyrelsen har nægtet fradrag for. Fakturaerne udgør som følgende:
Fakturadato | Fakturanr. | Bilagsnr. | Faktura tekst | Beløb ekskl. moms | Moms | Beløb inkl. moms |
14.05.2019 | 547 | 207 | Mandskabsudlejning Periode: 01.04.2019 – 30.04.2019 | 57.498,00 | 14.374,50 | 71.872,50 |
26.05.2019 | 564 | 184 | Mandskabsudlejning Periode: Uge 17-18 | 97.384,00 | 24.346,00 | 121.730,00 |
26.05.2019 | 565 | 183 | Mandskabsudlejning Periode: Uge 19-20 | 105.931,00 | 26.482,75 | 132.413,75 |
13.06.2019 | 613 | 241 | Mandskabsudlejning Periode: Uge 21 | 98.161,00 | 24.540,25 | 122.701,25 |
13.06.2019 | 614 | 242 | Mandskabsudlejning Periode: Uge 22 | 101.787,00 | 25.446,75 | 127.233,75 |
13.06.2019 | 615 | 240 | Mandskabsudlejning Periode: Uge 23 Mandskabsudlejning Tilkalder. | 110.474,00 | 27.618,50 | 138.092,50 |
24.06.2019 | 640 | 230 | Mandskabsudlejning Periode: Uge 24 | 189.588,00 | 47.397,00 | 236.985,00 |
24.06.2019 | 641 | 229 | Mandskabsudlejning Periode: Uge 25 | 198.912,00 | 49.728,00 | 248.640,00 |
01.07.2019 | 661 | 311 | Mandskabsudlejning Periode: Uge 26 | 207.200,00 | 51.800,00 | 259.000,00 |
07.07.2019 | 669 | 303 | Mandskabsudlejning Periode: Uge 27 | 312.872,00 | 78.218,00 | 391.090,00 |
15.07.2019 | 691 | 298 | Mandskabsudlejning Periode: Uge 28 | 259.000,00 | 64.750,00 | 323.750,00 |
26.07.2019 | 706 | 286 | Mandskabsudlejning Periode: Uge 29 | 285.677,00 | 71.419,25 | 357.096,25 |
13.08.2019 | 766 | 339 | Mandskabsudlejning Periode: Uge 30 | 259.000,00 | 64.750,00 | 323.750,00 |
21.08.2019 | 778 | 329 | Mandskabsudlejning Periode: Uge 31 | 324.786,00 | 81.196,50 | 405.982,50 |
21.08.2019 | 779 | 325 | Mandskabsudlejning Periode: Uge 32 | 322.714,00 | 80.678,50 | 403.392,50 |
27.08.2019 | 793 | 360* | Mandskabsudlejning Periode: Uge 33 | 260.036,00 | 65.009,00 | 325.045,00 |
10.09.2019 | 849 | 378 | Mandskabsudlejning Periode: Uge 34 | 261.331,00 | 65.332,75 | 326.663,75 |
24.09.2019 | 885 | 367 | Mandskabsudlejning Periode: Uge 35 | 120.435,00 | 30.108,75 | 150.543,75 |
14.10.2019 | 949 | 419 | Mandskabsudlejning Periode: Uge 36 | 117.327,00 | 29.331,75 | 146.658,75 |
21.10.2019 | 964 | 410 | Mandskabsudlejning Periode: Uge 37 | 101.010,00 | 25.252,50 | 126.262,50 |
04.11.2019 | 1019 | 485 | Mandskabsudlejning Periode: Uge 38 Mandskabsudlejning Tilkald | 148.914,00 | 37.228,50 | 186.142,50 |
04.11.2019 | 1020 | 469 | Mandskabsudlejning Periode: Uge 39 | 45.066,00 | 11.266,50 | 56.332,50 |
04.12.2019 | 1137 | 526 | Mandskabsudlejning Periode: Uge 40 | 72.520,00 | 18.130,00 | 90.650,00 |
16.12.2019 | 1182 | 511 | Mandskabsudlejning Periode: Uge 41 | 149.443,00 | 37.360,75 | 186.803,75 |
Total | 4.207.066,00 | 1.051.766,50 | 5.258.832,50 |
*Fakturaen er ikke fremlagt af Skattestyrelsen. Skattestyrelsen har inddraget bilag 360 i korrektionen af momstilsvaret. Selskabets repræsentant har fremlagt fakturanr. 793, Bilag 360 i tillæg til klagen.
På samtlige af ovenfor listet fakturaer, er der på fakturaen anført forskelligt tekst og bogstaver, herunder eksempelvis ”frem.hj.” og 18200k”.
Derudover er der på alle fakturaerne anført følgende: ”OBS!! Det er VIGTIGT at I ved overførsel indtaster jeres kundenummer i reference ; [...]91”.
Skattestyrelsen har nægtet selskabet fradrag for den anførte moms på i alt 1.051.766,50 kr., for udgifter til [virksomhed5].
Skattestyrelsen har oplyst, at det på fakturaerne fra [virksomhed5] fremgår, at betaling skal ske til en konto i [finans1], hvoraf pengene videreoverføres til [virksomhed5]’s bankkonto hos [finans2] i Litauen, hvor pengene herefter videreoverføres til konti i udlandet. Ved denne type betaling, skal er oplyses et referencenummer, er starter med ”[...]”.
Derudover har Skattestyrelsen oplyst, at [virksomhed5] ikke har afholdt udgifter til løn, der gør det muligt at levere de fakturerede ydelser.
[virksomhed5] har i 1.-3. kvartal 2019 været registreret med 5-9 medarbejdere, herunder 2-4 årsværk. I oktober, november og december 2019 har [virksomhed5] været registreret med 6 medarbejdere, herunder 4, 5.11 og 5 årsværk.
Der er ikke fremlagt samarbejdsaftale, timesedler, korrespondance eller anden direkte specifikation i tillæg til de fremlagte fakturaer.
Det har ikke været muligt for Skattestyrelsen at komme i kontakt med [virksomhed5] for at få bekræftet samhandlen.
[virksomhed6] ([virksomhed7]), cvr-nr. [...3], herefter [virksomhed7], er en enkeltmandsvirksomhed, som blev stiftet den 12. december 2018 af [person4]. [virksomhed7] skiftede den 19. november 2019 virksomhedsnavn fra [virksomhed7] til [virksomhed6], hvorfor [virksomhed7] i perioden fra den 12. december 2018 til og med den 18. november 2019 havde virksomhedsnavnet [virksomhed7]. I perioden fra den 1. maj 2013 til og med den 16. september 2014 var [virksomhed7] registreret med branchekoden 431100 ”nedrivning”, hvorefter [virksomhed7] fra den 12. december 2018 til og med den 18. november 2019 var registreret med branchekoden 431100 ”nedrivning”. Herefter er [virksomhed7] registreret med branchekoden 492000 ”godstransport med tog”. [virksomhed7] har ikke angivet et formål i Det Centrale Virksomhedsregister. [virksomhed7] er ophørt den 2. juli 2020.
Selskabet har fremlagt 1 faktura fra [virksomhed7] i 2019, som Skattestyrelsen har nægtet fradrag for. Fakturaen udgør som følgende:
Fakturadato | Fakturanr. | Bilagsnr. | Faktura tekst | Beløb ekskl. moms | Moms | Beløb inkl. moms |
02.05.2019 | 22 | 220 | Mandetimer | 47.397,00 | 11.849,25 | 59.246,25 |
Total | 47.397,00 | 11.849,25 | 59.246,25 |
På fakturanr. 22 er der anført forskelligt tekst og bogstaver, herunder eksempelvis ”frem.hj.” og 18200k”.
Skattestyrelsen har nægtet selskabet fradrag for den anførte moms på i alt 11.849,25 kr., for udgifter til [virksomhed7].
Skattestyrelsen har oplyst, at det på fakturanr. 22 fra [virksomhed7] fremgår, at betaling skal ske til konto [...37]. Kontoen er ikke ejet af [virksomhed7] og der ikke er sket betalinger fra selskabet til anden konti, der er ejet af [virksomhed7].
[virksomhed7] har ikke været registreret med ansatte.
Der er ikke fremlagt samarbejdsaftale, timesedler, korrespondance eller anden direkte specifikation i tillæg til de fremlagte fakturaer.
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har skønsmæssigt ansat manglende indeholdelse og hæftelse af selskabets A-skat til 288.579 kr. og AM-bidrag til 45.624 kr. for indkomståret 2018, samt A-skat til 2.486.280 kr. og AM-bidrag til 393.08 kr. for indkomståret 2019, herunder perioden fra den 1. oktober 2018 til den 31. december 2019.
Som begrundelse for sin afgørelse har Skattestyrelsen anført følgende (uddrag):
”...
2.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
[virksomhed1] ApS har beskæftiget sig i branchen "Gennemførelse af byggeprojekter", hovedsageligt som underleverandør til selskabet [virksomhed2], som er ydelser, der kræver meget arbejdskraft.
[virksomhed1] ApS har fremlagt underleverandørfakturaer fra 3 underleverandører, hvor Skattestyrelsen ikke kan godkende fradrag for købsmoms (se nægtelse af fradrag for købsmoms i punkt 1).
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at betalinger af følgende underleverandører:
| • | [virksomhed4] IVS, 2018: 570.318 kr. ekskl. moms, 2019: 659.144 kr. ekskl. moms |
| • | [virksomhed7], 2019: 47.397 kr. ekskl. moms |
| • | [virksomhed5] ApS, 2019: 4.207.066 kr. ekskl. moms |
er sket med henblik på tilbagebetaling til [virksomhed1] ApS for at kunne aflønne personale uden lønindberetning og tilbageholdelse af A-skat og am-bidrag. Der henvises til SKM2016.9.BR.
Da [virksomhed1] ApS direktør [person1] i flere år har været direktør i og ejer af andet selskab og virksomhed, som var registreret som arbejdsgiver, og [virksomhed1] ApS har ansatte, har selskabet været klar over, at der skal indeholdes A-skat og am-bidrag af lønudbetaling efter kildeskattelovens § 46, stk. 1 og § 49, B, stk. 1. Det er derfor Skattestyrelsen opfattelse, at der ikke foreligger en uklarhed om selskabets indeholdelsespligt, som kan fritage selskabet for hæftelsesansvar for den manglende indeholdelse af A-skat og am-bidrag.
Skattestyrelsen henviser til SKM2019.332.ØLR, hvor Østre Landsret har fastholdt, at arbejdet måtte være udført af ansatte hos selskabet, hvorved selskabet hæftede for A-skat og am-bidrag for det udførte arbejde. Dommen er uddybet under retsregler.
Skattestyrelsen nægter fradrag for udgifter til underleverandør på i alt 5.483.925 kr. ekskl. moms, som fordeler sig således på kalenderårene:
2018 | 570.318 kr. | |
2019 | 4.913.604 kr. | (afrundet) |
I alt | 5.483.925 kr. |
Disse udgifter anses, ifølge Skattestyrelsens opfattelse, ikke for reelle køb af arbejdskraft i henhold til sagsfremstillingens punkt 1.
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at underleverandørerne ikke kan have leveret de fakturerede ydelser i alt 570.318 kr. ekskl. moms. i 2018 og i alt 4.913.604 kr. ekskl. moms i 2019. Skattestyrelsen har således anset det samlede overførte beløb i perioderne eksklusive moms for reelt anvendt til lønninger, hvorved der ikke er sket indeholdelse af A-skat og am-bidrag.
I har i mail af 22. februar 2022 gjort indsigelse mod, at Skattestyrelsen anser selskabet skal betale A-skat og am-bidrag af ikke godkendte fakturaer af ovennævnte underleverandører.
Efter Skattestyrelsens opfattelse er vi berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af ikke angivet A-skat og am-bidrag, da der i [virksomhed1] ApS' regnskab indgår fiktive eller falske bilag. Reglerne fremgår af opkrævningslovens § 5, stk. 2. Der henses til, at der ikke er indsendt nye oplysninger eller dokumentation som underbygger jeres anbringende i mail af 22. februar 2022.
Der beregnes 8 % af grundlaget ifølge arbejdsmarkedsbidragslovens § 1.
Skattestyrelsen har beregnet A-skat med 55 % af grundlaget i henhold til kildeskattelovens § 48, stk. 8, da vi ikke har kendskab til, hvem der har været ansat i virksomheden ud over det angivne, hvorfor der ikke foreligger skattekort, bikort eller frikort for disse yderligere ansatte.
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at det opgjorte lønbeløb til ukendte modtagere ligger uden for den allerede angivne løn for 2018 og 2019 i selskabet.
2018 | |
Ikke godkendt fradrag for udgifter til underleverandører ekskl. moms | 570.318 kr. |
Am-bidrag heraf 8 % af 570.318 kr. afrundet | 45.624 kr. |
A-skat heraf 55 % af 524.694 kr. (570.318 - 45.624 kr.) afrundet | 288.579 kr. |
I alt skyldig A-skat og am-bidrag for 2018 | 334.203 kr. |
2019 | ||
Ikke godkendt fradrag for udgifter til underleverandører ekskl. moms | 4.913.604 kr. | |
Am-bidrag heraf 8 % af 4.913.604 kr. afrundet | 393.084 kr. | |
A-skat heraf 55 % af 4.520.520 kr. (4.913.604 – 393.084 kr.) afrundet | 2.486.280 kr. | |
I alt skyldig A-skat am-bidrag for 2019 | 2.879.364 kr. | |
Skattestyrelsen har beregnet A-skat og am-bidrag svarende til i alt 3.213.567 kr. (334.203 kr.+
2.879.364 kr.), hvilket selskabet hæfter for i henhold til kildeskattelovens§ 69, samt arbejdsmarkedsbidragslovens§ 7. Se også Den juridiske vejledning afsnit A.D.5.2.2. Beløbet opkræves efter opkrævningslovens § 5, stk. 2.
Det er Skattestyrelsens vurdering, at selskabet allerede har fået fradrag af de opgjorte lønninger ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst, idet de bogførte underleverandører indgår i selskabets opgørelse af den skattepligtige indkomst, og er lig med de af Skattestyrelsen opgjorte lønudgifter.
Vi har ansat lønudgiften til en for Skattestyrelsen ukendt personkreds skønsmæssigt til 570.318 kr. i 2018 og til 4.913.604 kr. i 2019. Vi har herefter foretaget en teknisk fordeling med lige store beløb over antal måneder, idet vi ikke er i besiddelse af yderligere oplysninger fra selskabet, der kan give en mere præcis fordeling. For indkomståret 2018 er fordelingen sket på baggrund af fakturadatoerne, som er fra oktober til december. For indkomståret 2019 vedrører fakturaerne hele året
A-skat og am-bidrag fordeles ligeligt med 1/3 del for månederne oktober-december for 2018 og 1/12 del pr. måned for 2019:
Periode | Udbetalt løn pr. måned | Beregnet am-bidrag pr. måned | Beregnet A-skat pr. måned |
2018 | 190.106 kr. | 15.208 kr. | 96.193 kr. |
2019 | 409.467 kr. | 32.757 kr. | 207.190 kr. |
Skattestyrelsens fastsættelse af am-bidrag og A-skatter er omfattet af den almindelige 3-års forældelsesfrist i forældelsesloven § 3, stk. 1.
Dog kan Skattestyrelsens fastsættelse af am-bidrag og A-skatter også være omfattet af forældelsesloven§ 3, stk. 2, idet det her fremgår, at var fordringshaveren ubekendt med fordringen eller skyldneren, regnes forældelsesfristen i stk. 1, først fra den dag, da fordringshaveren fik eller burde have fået kendskab hertil.
Det fremgår af Skatteforvaltningens juridiske vejledning afsnit A.A.9.3, at utilregnelig uvidenhed om de faktiske forhold om skattekravets eksistens, kan begrunde suspension af forældelsesfristen.
Heri ligger, at såfremt den indeholdelsespligtige virksomhed ikke har angivet beløbet og/eller slet ikke har foretaget indeholdelse, vil forældelsesfristen normalt være suspenderet og først begynde at løbe på det tidspunkt, hvor skattemyndigheden, bliver vidende om kravet (se også SKM.2010.814.SR).
Skattestyrelsen har først fået kundskab den 15. december 2020 ved materialemodtagelse, hvor vi modtager samtlige fakturaer, som er lagt til grund ved vores vurdering om der er tale om ansættelsesforhold og dermed manglede A-skat og am-bidrag.
I den konkrete sag, beregnes 3-årsfristen (forældelsesfristen) for A-skatterne og am-bidragene for 2018 til og med januar 2019 tidligst fra den 15. december 2020, og forældelse indtræder derfor tidligst den 15. december 2023, efter reglerne i forældelsesloven§ 3, stk. 2. Forældelse fra februar 2019 og frem tæller efter den ordinærfrist efter reglerne i forældelsesloven § 3, stk. 1, som er 3 år fra forfaldstidspunktet.
Med omtale af de ovennævnte fristregler er der ikke tale om korrektion af tidligere fremsendt forslag, men alene en præcisering af, at foretagne ændringer sker rettidigt.
...”
Skattestyrelsen har i svarskrivelse til Skatteankestyrelsen den 20. april 2022 anført følgende (uddrag):
”...
Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i Skattestyrelsens afgørelse/sagsfremstilling af 7. marts 2022.
Skattestyrelsen fastholder afgørelsen af 7. marts 2022. Der henvises i øvrigt til afgørelsen, og til den dokumentation som er bilagt til afgørelsen.
...
Klagens punkt 3 A-skat og am-bidrag
Dette punkt er afledt af punktet om købsmoms. Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i Skattestyrelsens sagsfremstilling.
...”
Skattestyrelsen har i erklæringssvar til Skatteankestyrelsen den 18. oktober 2022 anført følgende (uddrag):
”...
Følgende er indstillet:
Klagepunkt | Skattestyrelsens afgørelse | Klagers opfattelse | Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse | Skattestyrelsens udtalelse |
Skønsmæssig ansættelse af indeholdelsespligtig A-skat og AM-bidrag og hæftelse herfor i 2018 | 334.203 kr. | 0 kr. | 334.203 kr. | 334.203 kr. |
Skønsmæssig ansættelse af indeholdelsespligtig A-skat og AM-bidrag og hæftelse herfor i 2019 | 2.879.364 kr. | 0 kr. | 2.879.364 kr. | 2.879.364 kr. |
Ugyldighed | - | Ja | Nej | Nej |
Skattestyrelsens begrundelse/vurdering
Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, der indstiller en stadfæstelse af den påklagede afgørelse vedrørende efterbetaling og hæftelse af A-skat og AM-bidrag med i alt 3.213.567 kr.
Klager har beskæftiget sig i branchen ”Gennemførelse af byggeprojekter”, hovedsageligt som underleverandør til selskabet [virksomhed2], som er ydelser, der kræver meget arbejdskraft. Klager er registreret som indeholdelsespligtig arbejdsgiver fra den 25. september 2017.
I Skattestyrelsens udtalelse i den sammenholdte klagesag med j.nr. [sag1] har Skattestyrelsen indstillet en stadfæstelse af den påklagede afgørelse vedrørende nægtelse af fradrag for købsmoms for underleverandører, da Skattestyrelsen ikke finder, at klager har løftet bevisbyrden for, at de tre underleverandører har leveret momsbelagte ydelser til klager.
Det er skattestyrelsens opfattelse, at klager må have haft udgifter til løn, der ikke er oplyst, og at klager ikke har indberettet A-skat og AM-bidrag herfor. Der er henset til, at de omhandlede fakturaer angiver, at der er leveret ydelser i form af ”mandskabsudlejning” og ”mandetimer”. Alle tre underleverandører er kort efter faktureringen taget under konkursbehandling eller tvangsopløsning. Endvidere har to af underleverandørerne ikke været registreret med ansatte og sidste underleverandør har været registreret med få ansatte. Det er ikke Skattestyrelsens opfattelse, at underleverandørerne har haft de tekniske, menneskelige og økonomiske ressourcer til at kunne udføre det pågældende arbejde.
Der kan desuden henvises til SKM2019.332.ØLR, hvor Landsretten fastholdt, at selskabet ikke kunne få fradrag for købsmoms for køb hos påståede underleverandører. Østre Landsret fandt, at arbejdet måtte være udført at ansatte hos selskabet, hvorved selskabet hæftede for A-skat og AM-bidrag for det udførte arbejde.
Skattestyrelsen fastholder herefter, at klager må have udbetalt løn omfattet af kildeskattelovens § 43, stk. 1 og arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, litra 1, uden at indberette og indbetale den dertilhørende A-skat og AM-bidrag efter kildeskattelovens § 46, stk. 1 på alle klagers ansatte.
Klager er ansvarlig over for det offentlige for manglende betaling af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag efter kildeskattelovens § 69, stk. 1 og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke foreligger sådan en uklarhed om selskabets indeholdelsespligt, som kan fritage selskabet for hæftelsesansvar for den manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag. Klager hæfter således for manglende indeholdt A-skat og AM-bidrag.
Skattestyrelsen fastholder således fortsat Skattestyrelsens afgørelse af 7. marts 2022, hvor klager skal efterbetale A-skat og AM-bidrag med i alt 3.213.567 kr.
Ugyldighed
Klagers repræsentant anfører, at Skattestyrelsens afgørelse af 7. marts 2022 ikke opfylder forvaltningslovens § 24 og officialprincippet, og som følge heraf må anses for ugyldig.
Der er i den påklagede afgørelse taget stilling til det af klager fremlagte, de faktiske omstændigheder i sagen, og henvist til de relevante retsregler, hvorfor begrundelsen ikke indeholder væsentlige mangler, der kan medføre ugyldighed.
Skattestyrelsen er herefter enig med Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, der indstiller, at den påklagede afgørelse ikke indeholder væsentlige mangler, der kan medføre ugyldighed.
...”
Selskabets opfattelse
Selskabets repræsentant har fremsat påstand om, at efterbetaling af indeholdelse og hæftelse af A-skat og AM-bidrag for i alt 3.213.567 kr. i indkomstårene 2018 og 2019 skal nedsættes til 0 kr.
Til støtte for sin påstand har selskabets repræsentant anført følgende (uddrag):
”...
Det bemærkes at det er hele Skattestyrelsens afgørelse inkl. samtlige korrektioner m.v. for samtlige år, der ved denne klage indbringes for Landsskatteretten jf. opgørelsen foretaget af Skattestyrelsen jf. Bilag 1 side 1 og side 2.
Dette præciseres da Skattestyrelsen nogle steder angiver indkomståret som 2017/2018 men alene ved Skattestyrelsens ændringer jf. bilag 1, side 1 og 2 anfører 2018 og 2019 som relevante.
Det bemærkes endvidere at Skattestyrelsen jf. Bilag 1 ikke har anført noget i forhold til de faktiske omstændigheder omkring selskabets drift, herunder hvilke opgaver m.v. selskabet udøver og væsentligt hvor disse udføres. Dette må antages at være en væsentlig forudsætning for at der kan træffes en forsvarlig afgørelse, hvorfor det kan undre at dette slet ikke er behandlet af Skattestyrelsen. Eksempelvis udføres alt arbejde samme sted, hos [virksomhed8] i [by1], hvilket Skattestyrelsen ikke bemærker som væsentligt.
III FAKTISKE OMSTÆNDIGHEDER:
Klager er stiftet den 01.07.2017. Selskabet er stiftet og ejet af [person1] som tillige er registreret som direktør i selskabet.
Klagers første regnskabsperiode løb fra 1. juli 2017 – 31. december 2018.
Der henvises til Erhvervsstyrelsens resumeudskrift som fremlægges som Bilag 2.
Selskabet er stiftet under brancekode 411000 ”Gennemførelse af byggeprojekter”, og har siden stiftelsen haft mellem 4 og 11 ansatte og har herudover indlejet yderligere mandskab.
Klagers direktør er selv uddannet og certificeret smed og har grundet direktørens årelange kontakt til selskabet [virksomhed2] A/S alene udført opgaver for [virksomhed2] A/S hos [virksomhed2] A/S kunde [virksomhed8], som driver [virksomhed8] i [by1] på adressen [adresse1][by1]. Det er på denne adresse klagers arbejde for [virksomhed2] A/S udføres.
Klagers fastansatte smede samt klagers direktør udfører certificeret smedearbejde hvor de indlejede medarbejdere typisk udfører forefaldende arbejde på [virksomhed8]s plads i [by1] for [virksomhed2] A/S.
Arbejdets tilrettelægges løbende af klagers direktør og formanden for [virksomhed2] A/S på pladsen. Således er såvel de certificerede smede som øvrig arbejdskraft i tæt, løbende og daglig dialog med såvel klagers direktør som formændene for [virksomhed2] A/S, som er til stede på [virksomhed8] dagligt. [virksomhed2] A/S er eksperter netop i reparationer af industrianlæg og specielle stålkonstruktioner, herunder specielt kraft/varmeværker. Se hertil eksempelvis https://[virksomhed2].dk/.
Selskabets bogholderifunktion er udliciteret til en eksterne leverandør, [virksomhed9] som varetager den daglige løbende bogføring i selskabet.
Fakturaerne fra underleverandørerne for 2018 og 2019 fremlægges som Bilag 3.
Klagers fakturering til klagers kunde [virksomhed2] A/S fremlægges som Bilag 4.
Da klager alene udføre arbejde for [virksomhed2] A/S, da arbejdet alene udføres på adressen [adresse1][by1] og da underleverandørerne typisk fakturerer ugevis med angivelse af uge eller anden fast faktureringsperiode m.v. jf. Bilag 3, er der ikke tvivl om hverken arbejdssted, periode eller hvilket arbejde der udføres.
Der sker aldrig kontante betalinger til underleverandørerne, hvilket er ubestridt fra Skattestyrelsens side. Alle betalinger til og fra klager sker således via bankoverførsler.
Det fremgår af Bilag 1, side 3, at Skattestyrelsen den 11. juli 2018 har indkaldt materiale for perioden 1. juli 2017 til 30. juni 2018. Materialet er fremsendt fra klager til Skattestyrelsen den 19. juli, den 9. august og den 28. august 2018.
To år og fire måneder efter den første indkaldelse af materiale udvider Skattestyrelsen den 20. november 2020 kontrollen til at omfatte 1. juli 2018 til 31. december 2019. Den 11. februar 2022 dvs. næsten fire år efter første materialeindkaldelse fremsender Skattestyrelsen agterskrivelse i sagen (Bilag 5) og afgørelsen træffes som bekendt den 7. marts 2022 (Bilag 1).
Skattestyrelsen har jf. bilag 1 i de fire år de har udført kontrol af klagers selskab bl.a. fundet følgende oplysninger, som klager umuligt kunne eller burde være bekendt med da klager entrerede med de pågældende underleverandører:
| • | at betalinger til nogle underleverandører videreføres til konti i udlandet. |
| • | at nogle underleverandører ikke har tegn på betaling af driftsomkostninger |
| • | at nogle underleverandørerne ikke har haft lønudgifter eller udgifter til underleverandører der gør det muligt at levere de fakturerede ydelser. |
| • | at Skattestyrelsen har indkaldt regnskabsmateriale fra nogle underleverandører og har fået brevet retur med bemærkningen ”ubekendt på adressen”. |
| • | at nogle underleverandører er registreret for moms, men ikke har angivet korrekt moms |
| • | at nogle underleverandører er registreret som arbejdsgiver, men helt eller delvist ikke har angivet lønoplysninger |
| • | at nogle underleverandører er taget under konkursbehandling efter de af nærværende sag omfattede indkomstår. |
Alt sammen fejl og kritisable forhold hos underleverandørerne – ikke hos klager - som Skattestyrelsen konstaterer idet Skattestyrelsen og ikke klager har adgang til disse oplysninger.
Der er tale om interne oplysninger om underleverandørerne, som klager ikke på nogen måde havde adgang til.
Skattestyrelsen opfordres (1) i forbindelse med høringssvaret til at fremlægge dokumentation for hvilke tiltag Skattestyrelsen har gjort i forhold til underleverandørerne, herunder hvilke specificerede beløb Skattestyrelsen har anmeldt i eksempelvis konkursboer i forhold til relevante underleverandører.
Skattestyrelsen opfordres (2) til at oplyse, hvorfor Skattestyrelsen ikke i den 4 årige periode hvor man tilsyneladende behandler nærværende sag, på intet tidspunkt foretager sig noget aktivt indgreb i forhold til de underleverandører, som efter Skattestyrelsen opfattelse har begået skatte- og momsunddragelse mens Skattestyrelsen så på?.
Skattestyrelsen opfordres (3) endvidere til at oplyse, hvorfor Skattestyrelsen ikke underrettede klager om underleverandørernes påståede svig overfor staten, således at klager kunne ophøre samarbejdet med de underleverandører som efter Skattestyrelsens opfattelse groft besveg den danske stat?.
Besvarelsen af ovennævnte opfordringer er relevant for sagens afgørelse allerede fordi Skattestyrelsen ønsker at lade klager dække det tilsyneladende tab, som alene Skattestyrelsen i vidt omfang kunne have undgået opstod i løbet af de 4 år sagen tog at behandle i Skattestyrelsen. Herudover er der ikke adgang til at klager skal dække formodede tab blot fordi underleverandører tilsyneladende har svindlet.
...
V ANBRINGENDER:
Klager var i 2017, 2018, 2019 og er fortsat afhængig af underleverandører til levering af de mange opgaver til [virksomhed2] A/S. De relativt få smede som har været ansat hos klager, har umuligt kunne udføre arbejde svarende klagers omsætning jf. Bilag 4.
Derfor er det helt naturligt, at klager har anvendt underleverandører, og havde betragtelige udgifter hertil (Bilag 3).
Klager udfører alene arbejde for [virksomhed2] A/S på adressen [adresse1][by1]. Underleverandørerne fakturerer typisk ugevis med angivelse af timepris m.v. ugenummer eller anden fast faktureringsperiode m.v. jf. Bilag 3. Der er derfor ikke tvivl om hverken arbejdssted, periode eller hvilket arbejde der udføres. Skattestyrelsen har således ikke ret i af disse faktiske forhold ikke kan udledes af fakturaerne m.v.
Arbejdet udføres på pladsen under fast instruktion og tilrettelæggelse af [virksomhed2] A/S og klager på samme måde som vikarer udfører arbejde for eksempelvis [region1]s hospitaler. Anfægter Skattestyrelsen vikarmodellen har dette helt uoverskuelige konsekvenser for såvel staten m.v. som private og tankegangen er da tillige i strid med national og EU-retlig regulering.
Det fremgår af momslovens § 37, stk. 1 samt § 37, stk. 2, nr. 1, at såfremt en ydelse er leveret til en virksomhed, og ydelsen udelukkende er blevet anvendt til virksomhedens leverancer, så kan momsen på ydelsen trækkes fra.
De fra underleverandørerne fakturerede ydelser i form af mandskab m.v., er utvivlsomt blevet leveret til klager, da klager umuligt kunne have haft den angivne omsætning, såfremt der ikke var gjort brug af underleverandører.
Derudover er ydelserne betalt, og de er endda betalt via bankoverførsel, hvorfor Skattestyrelsen har dokumentation for betalingen. Skattestyrelsen har modtaget bogføringsmateriale, kontoudtog m.v. fra klager og har intet sted kunne finde regnskabsmæssige uoverensstemmelser i forhold til afregning m.v. af underleverandører og betalinger fra kunden.
Det gælder for de modtagne fakturaer at underleverandørens navn, CVR-nr., adresse og e-mailadresser fremgår. Endvidere anføres klagers adresse med CVR-nr. Fakturaerne er daterede og nummererede og der er anført et bankkontonr. til indbetaling, hvortil klager har betalt via bankoverførsel. Der foreligger ingen tilbageførsler af beløb fra underleverandørerne til klager.
Den ydelse der leveres, er anført på fakturaen jf. Bilag 3, f.eks. ”uge 39, 1 arbejdsmand 18 timer a 230 kr.” eller ” Uge 34 [by1] forbrænding” x-antal arbejdsmænd og timer. Den aftalte samlede pris for opgaven er anført på fakturaen og der er beregnet moms efter gældende regler og betalingsbetingelserne er anført. Der er altså tale om helt sædvanlige fakturaer i erhvervsforhold, som i det hele opfylder kravene til at parterne kan identificere den ydelse der er blevet leveret.
Tilsvarende fakturerer klager sin kunde (Bilag 4) løbende vedrørende arbejdet udført hos [virksomhed8] i [by1]. Det er indlysende at der faktisk er leveret en ydelse fra den pågældende underleverandør til klager til brug for klagers virksomhed, hvilket er betingelsen for ret til momsfradrag.
De underentreprenører klager har entreret med har efter klagers vidende, været lovligt registreret og aktive på de tidspunkter hvor de har udført arbejde for klager og hvor klager har betalt fakturaer fra dem. Det er på den baggrund meget vanskeligt at se hvordan klager skulle kunne forudse eller være vidende om at de tilsyneladende ikke afregnede moms m.v.
Klager er ikke ansvarlig for og hæfter ikke for, at en underleverandør tilsyneladende ikke har afregnet A-skat for de af underleverandøren hyrede medarbejdere. Underleverandørernes medarbejderne står ikke i tjenesteforhold med klager og der er ikke hjemmel til at videreføre det skattekrav, som Skattestyrelsen tilsyneladende har mod underleverandøren til klager.
Klager indestår jf. gældende ret ikke for en underleverandørs betalingsforpligtelser i forhold til Skattestyrelsen – og Skattestyrelsen har tilsyneladende udvist en betydelig grad af egen skyld ved ikke at kontrollere de pågældende selskaber løbende i den fireårige periode man behandler klagers sag. Således har flere af selskaberne været i drift i flere år inden der afsiges konkursdekret over selskaberne. Havde Skattestyrelsen varetaget de opgaver Skattestyrelsen skal varetage, på baggrund af de oplysninger som alene Skattestyrelsen og ikke klager har adgang til, var nærværende sag aldrig opstået.
Klager kan ej heller holdes ansvarlig for, hvis underleverandørerne ikke har angivet løn m.v. vedrørende ansatte eller for at Skattestyrelsen ikke har haft succes med at indkalde regnskabsmateriale hos disse. Det er ikke klagers skyld, at underleverandørerne tilsyneladende ikke angiver og betaler moms, A-skat m.v.
Alle underleverandørerne er danske selskaber som for klager har fremstået som troværdige momsregistrerede selskaber som har leveret de ydelser klager har bestilt og betalt for i samarbejdsperioden, hvilket understreger, at klager ikke har haft eller skulle have haft mistanke om deres manglede indberetning og momsangivelse eller i øvrigt rod i deres forhold.
Skattestyrelsen baserer alene sin afgørelse på kritisable forhold hos underleverandørerne – ikke hos klager. Dermed har Skattestyrelsen ikke på et objektivt grundlag godtgjort forhold hos klagers virksomhed, som kan godtgøre at ydelserne ikke er blevet leveret.
Skattestyrelsen har stillet spørgsmålstegn ved underleverandørens evne til at levere ydelsen, men har ikke godtgjort, at ydelsen ikke faktisk er blevet leveret og der er ikke forhold hos klager som tyder på at klager ikke har fået leveret den ydelse klager har betalt for. At underleverandøren efter det nu oplyste ikke har udgifter til personale eller anden underleverandør eller eventuelt har aflønnet deres personale sort uden indeholdelse af A-skat m.v. godtgør ikke, at ydelsen ikke er leveret af denne til klager eller at klager var vidende om dette.
Klagers omsætning og regnskaber viser tværtimod, at ydelserne faktisk er blevet leveret og viderefaktureret til klagers kunde. I dette tilfælde kan Skattestyrelsen kun nægte fradrag som følge af, at Skattestyrelsen kan dokumentere at klager har været vidende om svig hos underleverandøren, eller såfremt klager burde have vidst det.
Sådan viden eller burde viden har Skattestyrelsen på ingen måde dokumenteret, hvilket heller ikke vil være muligt, allerede fordi dette ikke er tilfældet. Skattestyrelsen kan ikke undlade at foretage denne vurdering, blot fordi underleverandørens forhold er kritiske eller fordi Skattestyrelsen ikke kan få kontakt til underleverandørerne, når det ikke er godtgjort på et objektivt grundlag, at ydelsen ikke faktisk er blevet leveret. Samtlige de oplysninger som Skattestyrelsen baserer sin afgørelse på, er udtryk for efterrationaliseringer og gætterier og er ikke baseret på konkrete beviser i forhold til klager.
At klager på ingen måde har været vidende om eventuel svig hos underleverandørerne understreges af, at klager har opfyldt sin undersøgelsespligt.
Det fremgår af EU-Domstolens praksis, at klager er forpligtet til at udvise almindelig agtpågivenhed i forbindelse med indgåelsen af aftaler med en underleverandør. Det kræves i den forbindelse ikke, at klager undersøger, om underleverandøren faktisk er i stand til at levere ydelsen, har fejl i årsregnskaber m.v. Leverer underleverandøren ikke ydelsen vil underleve- randøren ikke blive anvendt af klager længere. Klager har opfyldt sin undersøgelsesforpligtelse, i og med, at alle underleverandørernes CVR-numre er korrekte, og de alle er momsregistrerede.
Såfremt klager ikke ved denne undersøgelse har fået ”konkrete indicier” for, at underleveran- døren har udøvet svig, så er klager ikke forpligtet til at foretage en mere dybdegående undersøgelse. Klager er således ikke i forbindelse med undersøgelsen af sine underleverandører som følge af sin almindelige agtpågivenhed, kommet i besiddelse af konkrete indicier for, at disse skulle agere svigagtigt. Tværtimod har de leveret den aftalte ydelse til den aftalte pris og tid, jf. de fremlagte fakturaer, som er betalt via bankoverførsel.
Skattestyrelsen kan således ikke nægte klager fradragsretten, allerede fordi klager ikke vidste eller burde have vidst, om underleverandørerne har handlet svigagtigt.
...
Ændring vedrørende A-skat og AM-bidrag
Til støtte for den nedlagte påstand omkring ændringerne omkring A-skat og AM-bidrag, gøres det, jf. ovenstående gennemgang og argumentation indledningsvis gældende at der er tale om reelle leverancer til klagers virksomhed og at fakturaerne ikke er fiktive. Der henvises i øvrigt til sagsfremstillingen og argumentationen ovenfor.
Klager har ubestridt ikke udbetalt beløb til andre end de nævnte underleverandører og dette er sket efter modtagelse af faktura og via bankoverførsel til det kontonummer der var anført på fakturaen. Det er således ubestridt at klager ikke har udbetalt beløb til underleverandørernes medarbejdere. Klager er ikke indeholdelsespligtigt jf. Kildeskattelovens § 46, jf. § 43 idet de pågældende medarbejdere som er udlejet af og ansat hos underentreprenører ikke står i tjenesteforhold med klager. De er vikarer.
De forhold som Skattestyrelsen lægger til grund for ændringen, er alle forhold som klager ikke kan eller burde være bekendt med og som Skattestyrelsen da også først får kendskab til efter kontrol af de pågældende underleverandørers registreringer og indberetninger og straffesager mod disse m.v.
Klager kan således på ingen måde være bekendt med om de pågældende underleverandører har haft de medarbejdere ansat eller har angivet lønninger osv. eller om de ikke har afholdt udgifter i deres virksomhed – alt sammen oplysninger som Skattestyrelsen har fået via selskabernes registreringer, bankkonti m.v. Oplysninger som jo slet ikke er tilgængelige for klager.
Skattestyrelsen anser på baggrund af de indhentede ikke-offentligt tilgængelige oplysninger om underleverandørerne uden nogen former for konkrete beviser mod klager, at de af klager via bankoverførsel til underleverandørerne betalte fakturaer, er fiktive og i stedet betaling af sort løn til en række ikke identificerede personer. Dette selvom Skattestyrelsen ikke ved hvem medarbejderne er og hvor mange der har udført arbejdet. Skattestyrelsens ændringer er baseret på gætterier og efterrationaliseringer uden konkret bevis for påstandene i forhold til klager, hvilket som nævnt er udtryk for magtfordrejning.
Det bestrides at de medarbejdere som underleverandørerne har sendt til at udføre arbejde for klager, har stået i tjenesteforhold til klager. Dette er udokumenteret fra Skattestyrelsens side.
Såfremt man antog, som Skattestyrelsen, at de pågældende medarbejdere stod i tjenestefor- hold med klager, ville alle brugervirksomheder være indeholdelsespligtige i forhold til vikarbureauers medarbejdere, herunder bl.a. samtlige offentlige og private virksomheder, hospitaler m.v., som anvender eksempelvis vikarer i form af læger, rengøringspersonale, sygeplejersker m.v. Det er helt åbenbart ikke tilfældet, hvorfor Skattestyrelsen opfattelse og gætværk er decideret skadelig for samfundet.
Det er endvidere ubestridt at klager har betalt via bankoverførsel til navngivne momsregistre- rede virksomheder efter udstedelse af fakturaer, hvorfor det ligeledes må antages at være ubestridt fra Skattestyrelsen side, at klager ikke har udbetalt beløb til de uidentificerede medarbejdere som Skattestyrelsen uden nogen dokumentation, hævder har modtaget sort aflønning fra klager.
Skattestyrelsen anfører at nogle underentreprenører har videreført beløb til udlandet eller at der er anført bankkonti som ikke tilhører den pågældende underentreprenør m.v. Der er – trods Skattestyrelsens gennemgribende kontrol af klagers bogføring, regnskaber og kontoudtog m.v. ikke ført bevis for de af Skattestyrelsen påståede tilbageførte beløb til klager til brug for sort aflønning m.v.
Skattestyrelsens påstand forudsætter at klager først skulle have betalt de udstedte fakturaer via bankoverførsel og derefter have betalt en række medarbejdere sort løn. Underleverandørerne på deres side skulle ligeledes dels have tilbageført det fra klager modtagne beløb til klager og have videresendt store beløb til udlandet. Det hænger ikke sammen i forhold til klager på nogen måde. Naturligvis – for fakturaerne udstedt til klagers virksomhed er ikke fiktive.
Fakturaerne vedrører faktisk udførte leverancer til klagers virksomhed, som klager har anvendt til leverancer til sine kunder til generering af den omsætning klager havde i sin virksomhed i 2017-2019 og som Skattestyrelsen da tillige gerne vil beskatte.
Skattestyrelsens argumentation er cirkulær og selvmodsigende, ikke juridisk funderet og i det hele dermed udokumenteret og usaglig.
Det fremgår af Kildeskattelovens § 43, stk. 1 at der til A-indkomst henregnes enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision, drikkepenge og lignede ydelser.
Det fremgår af Kildeskattelovens § 46, stk. 1 at i forbindelse med enhver udbetaling af A- indkomst skal den for hvis regning udbetalingen foretages indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb og jf. stk. 2 skal dette ske ved udbetalingen af A-indkomsten.
Betaling af de fremlagte fakturaer til de momsregistrerede underleverandørselskaber via bankoverførsel til selskabernes bankkonti, kan aldrig udgøre A-indkomst, idet der for det første er tale om betaling af erhvervsmæssige fakturaer for leverede ydelser til en momsregistreret virksomhed og dernæst er udbetalingen ikke sket til personer der står i tjenesteforhold til klager.
De pågældende uidentificerede medarbejdere, som Skattestyrelsen påstår har arbejdet sort har i så fald stået i tjenesteforhold til de pågældende underleverandører og ikke til klager, hvorfor Skattestyrelsen må henvises til at søge krav om manglende indeholdelse AM-bidrag og A-skat inddrevet hos underleverandørerne. Det kan Skattestyrelsen imidlertid ikke, fordi Skattestyrelsen har nølet og ikke har sørget for effektiv kontrol med disse underleverandører hvorefter de nu er gået konkurs.
Det er klager uvedkommende at disse underleverandører er nået at gå konkurs eller er forsvundet inden Skattestyrelsen i de fire år hvor man ”behandlede” klagers sag, har fået styr på kontrollen af disse.
Da der ikke eksisterer noget tjenesteforhold mellem klager og underleverandørernes medarbejdere og da klager ikke har udbetalt beløb til disse medarbejdere, er der ikke grundlag for at pålægge klager hæftelse for ikke indeholdt A-skat m.v. Det er end ikke dokumenteret fra Skattestyrelsens side hvilke beløb der i givet fald skulle være udbetalt til disse uidentificerede medarbejdere uden indeholdelse af A-skat m.v.
Det bestrides således i det hele at klager har udbetalt A-indkomst uden iagttagelse af indeholdelsespligten for A-skat m.v., idet der ubestridt ikke er sket udbetaling af vederlag fra klager til underleverandørernes medarbejdere for personligt arbejde i tjenesteforhold til klager.
Såfremt Skattestyrelsen skal statuere tjenesteforhold, skal der som bekendt træffes en konkret afgørelse ud fra en samlet vurdering af en række kriterier, som Skattestyrelsen ikke har gennemgået eller henvist til.
Der henvises til kriterierne, jf. cirk. nr. 129 af 4. juli til personskatteloven, pkt.3.1.1. herunder bl.a:
| a) | Hvervgiveren har en almindelig adgang til at fastsætte generelle eller konkrete instrukser for arbejdets udførelse, herunder tilsyn og kontrol, |
| b) | indkomstmodtageren udelukkende eller i overvejende grad har samme hvervgiver, der mellem hvervgiveren og indkomstmodtageren er indgået aftale om løbende arbejdsydelse, |
| c) | indkomstmodtageren har arbejdstid fastsat af hvervgiveren, |
| d) | indkomstmodtageren har ret til opsigelsesvarsel, |
| e) | vederlaget er beregnet, som det er almindeligt i tjenesteforhold (timeløn, ugeløn, månedsløn, provision, akkord m.v.), |
| f) | vederlaget udbetales periodisk, |
| g) | hvervgiveren afholder udgifterne i forbindelse med udførelsen af arbejdet, |
| h) | vederlaget i overvejende grad er nettoindkomst for indkomstmodtageren, |
| i) | indkomstmodtageren anses for lønmodtager ved praktisering af ferieloven, lov om arbejdsløshedsforsikring, funktionærloven, lov om arbejdsskadeforsikring og lov om arbejdsmiljø. |
En samlet vurdering af disse kriterier fører til at klager ikke har etableret et tjenesteforhold i forhold til underleverandørernes medarbejdere, hverken formelt eller reelt.
Klager har ubestridt ikke afholdt nogen former for udgifter direkte til medarbejderne hos underleverandørerne, klager bærer ikke risikoen for om underleverandørernes medarbejdere er syge, klager skal ikke afregne feriepenge til medarbejderne, klager udbetaler intet til medarbejderne, klager fastsætter ikke deres arbejdstid, klager har ingen aftaler med medarbejderne, herunder ingen aftaler om opsigelser m.v. i forhold til medarbejderne. Klager har alene udbetalt fakturabeløbene til virksomhederne ved bankoverførsler – aldrig kontant, hvorfor der ikke kan være tale om A-indkomst.
Uanset dette behandler Skattestyrelsen slet ikke denne problemstilling da man har set sig blind på at klager uanset hvad skal straffes.
Såfremt Landsskatteretten mod forventning alligevel måtte anse disse uidentificerede medarbejdere for at stå i tjenesteforhold til klager, gøres det subsidiært gældende, at klager ikke har handlet forsømmeligt, jf. Kildeskattelovens § 69, stk. 1, hvorfor klager heller ikke på denne baggrund kan pålægges hæftelse for underentreprenørernes manglende indeholdelse af AM-bidrag og A-skat for personer i tjenesteforhold hos dem.
Klagers påstand skal derfor tages til følge.
...
VI AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER
Det bemærkes afslutningsvis, at Skattestyrelsen ved sin argumentation forsøger at vælte sine kontrolforpligtelser over på klager, hvilket klart er i strid med EU-retten.
Når Skattestyrelsen antager, at klager hæfter for bl.a. A-skatter for nogle medarbejdere, som klager ubestridt aldrig har haft ansat, er dette baseret på en helt udokumenteret formodning.
Henset til at Skattestyrelsen ikke kan dokumentere sine synspunkter, kan Skattestyrelsen ikke henvise til de dokumenterede faktiske omstændigheder som Skattestyrelsens afgørelse er baseret på, jf. Forvaltningslovens § 24.
Som det fremgår af Ombudsmandens Myndighedsguide:
”Myndighedernes afgørelser skal begrundes, medmindre borgeren fuldt ud får medhold. Det følger af forvaltningsloven. Kravet om begrundelse giver en øget garanti for, at afgørelsen er rigtig, og at grundlaget for afgørelsen er sagligt og fyldestgørende. En begrundelse kan desuden hjælpe borgeren til bedre at forstå afgørelsen og kan have stor betydning for borgerens accept af afgørelsen og til- liden til myndighederne. Endelig giver en begrundelse borgeren et grundlag for at tage stilling til, om afgørelsen skal påklages eller indbringes for domstolene eller Folketingets Ombudsmand...
En begrundelse skal være dækkende, og den må ikke være misvisende eller være skrevet på en måde, der kan give anledning til misforståelser. Begrundelsen skal være korrekt i den forstand, at den skal være et sandt udtryk for de forhold og overvejelser, der reelt har ført myndigheden frem til den trufne afgørelse. Hvis myndigheden har truffet afgørelsen på grundlag af en forkert opfattelse af faktiske eller retlige forhold, vil det således komme til udtryk i begrundelsen for afgørelsen.
Begrundelsen skal angive alle de hensyn, som myndigheden reelt har lagt vægt på, og myndigheden må ikke i begrundelsen fremhæve omstændigheder, som reelt ikke er tillagt betydning...
...En begrundelse skal i en vis udstrækning tage stilling til partsanbringender. Det gælder ikke kun, når partens anbringender angår kriterier, som myndigheden selv har inddraget i afgørelsen – det gælder også andre partsanbringender, som ikke umiddelbart kan afvises som uvæsentlige eller irrelevante for afgørelsen.
For så vidt angår anbringender, som af myndigheden anses for uvæsentlige eller irrelevante, men som parten selv lægger stor vægt på, vil det efter omstændighederne være rigtigst udtrykkeligt i begrundelsen kortfattet at angive, at de på- gældende anbringender ikke er tillagt betydning. Så kan parten konstatere, at myndigheden har været opmærksom på dem.
Myndigheden har dog ikke pligt til at tage stilling til alle partens anbringender eller synspunkter. Ved vurderingen af, om et anbringende skal nævnes i begrundelsen, skal der bl.a. tages hensyn til, hvor indgribende afgørelsen er for parten.”
Der er i Skattestyrelsens afgørelse ingen dækkende faktuel dokumenteret korrekt begrundelse for udfaldet af nærværende sag i forhold til klager. Skattestyrelsen har en masse konkrete forhold vedrørende underleverandørernes virksomheder – men ikke vedrørende klager. Derfor har Skattestyrelsen ikke opfyldt begrundelseskravene i Forvaltningslovens § 24, herunder ombudsmandens anvisninger herom.
Sagen vil efter endt behandling i Skatteankestyrelsen om fornødent blive indbragt for Folketingets Ombudsmand med henblik på prøvelse af de forvaltningsretlige reglers overtrædelse i også denne sag.
...”
Repræsentanten har i skrivelse til Skatteankestyrelsen den 27. juni 2022 anført uddybende bemærkninger til Skattestyrelsens svarskrivelse af den 20. april 2022. Af disse fremgår ingen særskilte anbringender til indeholdelsespligten, men der fremgår blandt andet følgende (uddrag):
”...
Det i klagen anførte fastholdes i det hele. Jeg har herudover følgende kommentarer:
...
Øvrigt
Skattestyrelsen opfordres igen (1) til at fremlægge dokumentation for, hvilke tiltag Skattestyrelsen har gjort i forhold til underleverandørerne, herunder hvilke specificerede beløb Skattestyrelsen har anmeldt i eksempelvis konkursboer i forhold til relevante underleverandører?
Skattestyrelsen opfordres igen (2) til at oplyse, hvorfor Skattestyrelsen ikke i den 4 årige periode, hvor man tilsyneladende behandler nærværende sag, på intet tidspunkt foretager noget aktivt indgreb i forhold til de underleverandører, som efter Skattestyrelsens opfattelse har begået skatte- og momsunddragelse, mens Skattestyrelsen så på?
Skattestyrelsen opfordres (3) endvidere igen til at oplyse, hvorfor Skattestyrelsen ikke underrettede klager om underleverandørernes påståede svig overfor staten, således at klager kunne ophøre samarbejdet med de underleverandører som efter Skattestyrelsens opfattelse groft besveg den danske stat?
...”
Selskabets repræsentant har i et kontormøde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler den 5. september 2022 oplyst, at nærværende sag adskiller sig markant fra andre af samme type, idet arbejderne udføres på ét sted og ikke flere steder.
I henhold til forholdet mellem selskabet og underleverandørerne oplyste repræsentanten, at selskabet anvender underleverandører i de tilfælde, hvor selskabet ikke er i stand til at løse opgaver og arbejder selv. Det er således alene i tilfælde, hvor det er nødvendigt, at selskabet anvendes underleverandører. Repræsentanten specificerede, at selskabet ikke har betalt for sorte arbejder, men alene har betalt den faktura, som selskabet har modtaget.
Ved kontormødet oplyste repræsentanten ydermere, at underleverandørernes forhold er selskabet uvedkommende. Endvidere, at selskabet undersøger om underleverandørerne er momsregistrerede, men at det ikke er selskabet, der er ansvarlig for, hvordan underleverandørerne registrerer sine medarbejdere, eller undlader at registrere dem.
Endeligt anførte repræsentanten, at Skattestyrelsen ikke opfylder sin begrundelsespligt efter forvaltningslovens § 24 og officialprincippet, hvorfor disse punkter udgør et særskilt klagepunkt om formalitet i nærværende sag. Der blev henvist til det tidligere anførte herom.
Efter kontormødet med Skatteankestyrelsen den 5. september 2022 har selskabets repræsentant fremsendt supplerende bemærkninger til mødereferatet som følgende (uddrag):
”...
På vegne klager, skal jeg herved fremkomme med bemærkninger til mødereferatet fra det afholdte Teams-møde den 5. september 2022.
Følgende fremgår af referatet:
”Repræsentanten startede med at fortælle generelt om, at denne sag ikke er den første af disse typer sager, som Skatteankestyrelsen ser, men at de i nærværende klagesager ønsker en mere konkret stillingtagen end tidligere sent. Som begrundelsen herfor anførte repræsentanten, at Skattestyrelsen i afgørelsen af den 7. marts 2021 ikke anvender faktum som grundlag for afgørelsen, hvorfor de er af den opfattelse, at der i nærværende sag ingen dokumentation foreligger for nægtelserne og dermed er sagen begrundet i rene gætterier og spekulationer. Repræsentanten finder dette meget kritisabelt.”
Det, som undertegnede tilkendegav, var alene at sagen skal behandles konkret og ikke som ”en ud af mange” som fører til stadfæstelse. Der er særlige forhold i nærværende sag som ikke må ignoreres, herunder bl.a. at arbejdet er udført af underentreprenørerne på samme arbejdsplads og at specifikationen i fakturaerne således skal ses i dette lys.
Samtlige fakturaer fra underleverandørerne for 2018 og 2019 er fremlagt som Bilag 3. Klagers fakturering til klagers kunde [virksomhed2] A/S er fremlagt som Bilag 4.
Da klager alene udfører arbejde for [virksomhed2] A/S, da arbejdet alene udføres på adressen [adresse1], [by1] og da underleverandørerne typisk fakturerer ugevis med angivelse af uge eller anden fast faktureringsperiode m.v., jf. Bilag 3, er der ikke tvivl om hverken arbejdssted, periode eller hvilket arbejde der udføres.
Der sker aldrig kontante betalinger til underleverandørerne, hvilket er ubestridt fra Skattestyrelsens side. Alle betalinger til og fra klager sker således via bankoverførsler. Dette skal naturligvis tages i betragtning når sagen skal bedømmes.
Det, som ikke må ske i en klageinstans, er den slags manglende iagttagelse af juridisk metode som Skattestyrelsen i sagen er fortaler for dvs., at der er tale om fiktive leverancer og dermed ingen fradragsret med henvisning ”generelt” til praksis, herunder EU-domstolspraksis, således som den er beskrevet i Den juridiske vejledning 2022-2, D.A.11.1.4. Skattestyrelsens argument for at nægte momsfradrag er herefter, at Skattestyrelsen med denne ”generelle” henvisning til Den Juridiske Vejledning anser moms for fejlagtigt anført på fakturaen, idet Skattestyrelsen ikke anser leverancen for at have fundet sted.
Problemet med en sådan argumentation burde ikke være nødvendigt at fremhæve, idet Skattestyrelsen helt åbenbart og i strid med al fornuft og juridisk metode i øvrigt, bruger loven og Den Juridiske Vejledning som ”bevis” for det faktum, som Skattestyrelsen påberåber sig. Lov og praksis er imidlertid ikke faktum eller bevis i en sag. Tredjemands forhold kan og må heller ikke anvendes som bevis for, at klager har begået eller været medvirkende til tilsvarende forhold uden konkrete beviser derfor.
Hvis man overhovedet skal nå hen til at undersøge loven eller praksis, skal Skattestyrelsen og klageinstansen først ud fra det foreliggende faktum dokumentere det faktum, de påberåber sig. Her, at der efter Skattestyrelsens gætteri ikke er sket en leverance og at klager har vidst, at der var tale om momssvig i leverandørleddet. Denne bevisbyrde påhviler alene Skattestyrelsen, men denne bevisbyrde kan Skattestyrelsen ikke løfte i nærværende sag.
En leverance bliver ikke fiktiv blot, fordi Skattestyrelsen siger den er fiktiv, og i nærværende sag har Skattestyrelsen tilmed anerkendt, at arbejdet er udført hos klager på samme arbejdsplads.
Skattestyrelsen skal iagttage præcis de samme bevisbyrderegler som alle andre, der påberåber sig et faktum. Det betyder, at det påberåbte faktum – her at leverancen er fiktiv – skal kunne dokumenteres. Hvis faktum ikke kan dokumenteres, kan det ikke lægges til grund som bevis i en klagesag. Det skal Skatteankestyrelsen have for øje, da dette er et væsentligt retssikkerhedsmæssigt princip. Det er absurd, at Skattestyrelsen på den ene side anerkender, at arbejdet er udført, fakturering og betaling sket men på den anden side hævder, at der ikke er sket en leverance, hvorfor der nægtes momsfradrag.
Der er ingen ”foreliggende” oplysninger, som i forhold til klager dokumenterer, at det arbejde, som er faktureret og som klager har betalt for via bankoverførsel, ikke er levereret til klager. Henvisningen til SKM2021.625.BR fastholdes således i det hele.
Skatteankestyrelsen anfører:
Afrundingsvist fortalte repræsentanten, at de fortsat ønsker Skattestyrelsen besvarer de i klagen og senere bemærkninger anførte tre spørgsmål. Direkte adspurgt forklarede KJ, at Skatteankestyrelsen ikke kan gå ind og besvarer spørgsmålene eller påtvinge Skattestyrelsen at besvarer dem, da spørgsmålene ikke har afgørende betydning for, at der kan træffes afgørelse i klagesagerne. Skatteankestyrelsen kan fremsende dem til Skattestyrelsen i forbindelse sagen. Derudover, at KJ ikke kan besvare spørgsmålene på vegne af Skattestyrelsen, idet Skatteankestyrelsen er en uafhængig klageinstans. Såfremt Skattestyrelsen fortsat ignorerer spørgsmålene, har KJ anbefalet repræsentanten at tage direkte kontakt til Skattestyrelsen og bede om svar på spørgsmålene.
Undertegnede anførte alene, at Skatteankestyrelsen burde bede Skattestyrelsen om at forholde sig til de relevante opfordringer, som klager har anført i klagen og bemærkningerne til hørings- svaret. Det er åbenbart, at undertegnede ikke har bedt Skatteankestyrelsen om at besvare op- fordringerne, der er rettet mod Skattestyrelsen. Jeg har dog forstået, at Skatteankestyrelsen som klageinstans ikke finder det påfaldende, at en offentlig myndighed ignorerer opfordringer, som har betydning for Skattestyrelsens behandling af disse sager, herunder Skattestyrelsens helt åbenbare sjusk og passivitet. Jeg er derfor ikke enig i, at spørgsmålene ikke har afgørende betydning for sagen og finder det meget betænkeligt, at Skatteankestyrelsen ikke kan se det alvorlige i at en myndighed tilbageholder oplysninger til brug for en klagesag.
Jeg retter herefter selv henvendelse til Skattestyrelsen omkring disse opfordringer.
Skatteankestyrelsen har anført følgende ”spørgsmål” – klagers svar/kommentar er anført under hvert spørgsmål:
...
Til selskabets indeholdelsessag
- Der står i klagen, at I ønsker at indeholdelsespligten skal nedsættes til det ansatte og ikke det af Skattestyrelsen oplyste. Der er ikke fremsendt uddybende om disse beløb. Er det korrekt forstået, at der anmodes om nedsættelse til 0 kr. for A- skat og 0 kr. for AM-bidrag i begge indkomstår? Eller har I disse tal, der kan tilskære klagen nærmere?
Det som klager skal indeholde, følger det som klager har indberettet. Dvs. de beløb, som Skattestyrelsen mener klager skal hæfte for, skal nedsættes med det af Skattestyrelsen hævdede. Man kan blot til Skatteankestyrelsens information ikke kræve noget nedsat som ikke er en del af klagesagen.
...
Skatteankestyrelsen anfører:
”Direkte adspurgt fortalte repræsentanten til momssagen, at underleverandørerne snyder med deres ansatte, idet de har dem ansat sort og derfor ikke registrerer dem på Det Centrale Virksomhedsregister. Selskabet kan dermed ikke være bekendt med, hvorvidt det er sorte arbejdere eller registreret arbejdere, der udfører arbejderne for selskabet.”
Klar misforståelse og fejlantagelse fra Skatteankestyrelsens side. Jeg aner da ikke hvorledes nogle underentreprenører har ansat deres medarbejdere? Jeg henviser til det ovenfor anførte, herunder at entreprenørerne jo kan have hyret en underentreprenør til at udføre arbejdet. Dette betyder at de ikke selv har ansatte. Det er imidlertid ikke klagers ansvar.
Jeg henviser i øvrigt til det tidligere anførte.
...”
Repræsentanten har den 24. oktober 2022 fremsendt høringssvar til Skattestyrelsens bemærkninger af den 18. oktober 2022 som følgende:
”...
Skatteankestyrelsen har fremsendt tre forslag til afgørelse i nærværende sag samt i [sag1] og [sag2]. Forslagene kan ikke anerkendes. Retsmødebegæringerne fastholdes. Såfremt Landsskatteretten følger indstillingen om at afskære retsmødet vil der blive klaget til Ombudsmanden. Sagen er fra Skatteankestyrelsens side ikke oplyst korrekt i forslagene til afgørelse, som bærer præg af at sagerne blot skal ekspederes uden en reel grundig juridisk behandling. Der henvises til det i sagerne tidligere anførte som fastholdes.
...”
Retsmøde
Repræsentanten fastholdt påstanden om, at det af selskabet opgjorte, angivne og indeholdte A-skat og AM-bidrag for indkomstårene 2018 og 2019 skal ansættes til det angivne og gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg og det på retsmødet udleverede materiale.
Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes.
Landsskatterettens afgørelse
Der skal tages stilling til, hvorvidt det er med rette, at Skattestyrelsen har opkrævet efterbetaling af indeholdelse og hæftelse af A-skat og AM-bidrag med i alt 3.213.567 kr. for perioden 1. oktober 2018 til og med den 31. december 2019.
A-skat og arbejdsmarkedsbidrag
Til A-indkomst henregnes enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision, drikkepenge og lignende ydelser, jf. kildeskattelovens § 43, stk. 1, 1.pkt.
Af kildeskattelovens § 46, stk. 1, 1. pkt., fremgår, at i forbindelse med en enhver udbetaling af A-indkomst skal den, for hvis regning udbetalingen foretages, indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb. Indeholdelsespligten ved udbetaling af A-indkomst efter § 43, stk. 2, litra h, påhviler den, for hvem arbejdet udføres. Indeholdelsen foretages ved, at den indeholdelsespligtige beregner det beløb, der skal indeholdes, og tilbageholder dette beløb i A-indkomsten.
Har den indeholdelsespligtige hverken modtaget skattekort, bikort eller frikort, skal der indeholdes 55 % af den udbetalte eller godskrevne A-indkomst uden fradrag efter stk. 2 og 3, jf. kildeskattelovens § 48, stk. 8.
Personer, der er skattepligtige her til landet, svarer skat i form af arbejdsmarkedsbidrag til staten efter arbejdsmarkedsbidragsloven. Bidraget udgør 8 % af grundlaget, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 1 i lovbekendtgørelse nr. 471 af 12. juni 2009 og lovbekendtgørelse nr. 121 af 7. februar 2020.
Af arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 1, fremgår, at grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag for lønmodtagere m.v. er ethvert vederlag i penge eller naturalier, der kan henføres til personligt arbejde i ansættelsesforhold, herunder løn i opsigelsesperiode, løn under sygdom og barsel m.v., efterbetalinger, fratrædelsesgodtgørelser, efterløns- og pensionslignende ydelser m.v., når sådanne ydelser har sammenhæng med et tidligere ansættelsesforhold eller hverv.
Den, som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, er umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb over for det offentlige, medmindre han/hun godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra dennes side. Dette fremgår af kildeskattelovens § 69, stk. 1, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7.
Skattestyrelsen har i den påklagede afgørelse af 7. marts 2022 truffet afgørelse om, at der ikke kan godkendes momsmæssigt fradrag for udgifter til fremmed arbejde, idet selskabet ikke har løftet bevisbyrden for, at der er sket levering af ydelser fra underleverandørerne til selskabet, herunder at fakturaerne er uden realitet og er fiktive. Som konsekvens har Skattestyrelsen lagt til grund, at arbejdet i henhold til de udstedte fakturaer i stedet må anses for at være udført af en anden. Landsskatteretten har i sagsnr. [sag1] stadfæstet Skattestyrelsen afgørelse vedrørende momsmæssigt fradrag, hvorved Landsskatteretten fandt, at der ikke kan godkendes momsmæssigt fradrag for selskabets udgifter til underleverandørerne [virksomhed4], [virksomhed5] og [virksomhed7].
Henset til, at samtlige af underleverandørerne er opløst efter konkurs, er under tvangsopløsning eller er ophørt, at [virksomhed4] og [virksomhed7] ikke har været registreret med ansatte, og at [virksomhed5] har været registreret med få ansatte, samt at der er leveret ydelser i form af ”mandskabsudlejning” og ”mandetimer” for større beløb, finder Landsskatteretten, at selskabet har haft udgifter til løn, der ikke er oplyst til myndighederne, og at selskabet ikke har indberettet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag herfor.
Ud fra sagens oplysninger har der ikke foreligget en sådan uklarhed om selskabets indeholdelsespligt, at selskabet kan fritages for hæftelsesansvar for den manglende indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7. Selskabet hæfter derfor for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i henhold til fakturaerne fra underleverandørerne i 2018 og 2019. Der henvises endvidere til Østre Landsrets dom af 7. november 2016, der er offentliggjort i SKM2017.117.ØL.
Da der ikke er oplysninger om, at selskabet har modtaget skattekort, bikort eller frikort, skulle der være indeholdt 55 % af den udbetalte A-indkomst og 8 % i arbejdsmarkedsbidrag.
Formalitet
Selskabets repræsentant har fremsat påstand om, at Skattestyrelsens afgørelse af den 7. marts 2022 ikke opfylder forvaltningslovens § 24 og officialprincippet, og som følge heraf må anses for ugyldig.
Repræsentanten er ikke kommet med yderligere anbringender til afklaring af, hvordan denne begrundelsesmangel har betydning for, hvorvidt selskabet er indeholdelsespligtigt og hæfter for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.
Landsskatteretten finder, at Skattestyrelsens afgørelse af den 7. marts 2022 ikke indeholder væsentlige mangler, der kan medføre ugyldighed.
Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse for indkomstårene 2018 og 2019.