Kendelse af 04-01-2024 - indlagt i TaxCons database den 05-02-2024

Journalnr. 22-0018817

Skattestyrelsen har ikke godkendt klagerens selvangivne tab på finansielle kontrakter, herunder aktiebaserede finansielle kontrakter i indkomstårene 2018-2020 med henholdsvis 222.116 kr., 205.600 kr. og 269.180 kr.

Herefter er saldi for fremførselsberettigede tab på finansielle kontrakter, og tab på aktiebaserede finansielle kontrakter forhøjet til henholdsvis i alt 572.504 kr. og 141.667 kr.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Skattestyrelsen har for indkomståret 2018 modtaget oplysninger via Common Reporting Standard (CRS) fra Cypern om, at klageren har foretaget investeringer på handelsplatformen [virksomhed1]:

”Afsenderland: Cypern
Indberetter: [virksomhed1] (EU) LIMITED
År: 2018
KontoID: [...88]
Indestående i USD: 27.880,93 $

Sum af udbytte: 2,64 $
Sum af rente: 1.784,21 $
Sum af bruttoafkast ved salg: 154.666,53
Oplysningerne er udstillet i dine Skatteoplysninger i TastSelv.”

Klageren har selvangivet følgende vedrørende investeringer på [virksomhed1] på Cypern:

2018:

Rubrik 432 – Renteudgifter vedr. gæld i udlandet: 2.822 kr.
Rubrik 434 – Anden kapitalindkomst: -222.116 kr.

2019:

Rubrik 432 – Renteudgifter vedr. gæld i udlandet: 15.438 kr.
Rubrik 434 – Anden kapitalindkomst: -205.600 kr.

2020:

Rubrik 432 – Renteudgifter vedr. gæld i udlandet: 13.036 kr.
Rubrik 434 – Anden kapitalindkomst: -269.180 kr.

Efterfølgende har Skattestyrelsen anmodet klageren om at indsende dokumentation angående handlerne på [virksomhed1] platformen.

Klageren har den 24. september 2021 indsendt oplysninger til Skattestyrelsen for indkomstårene 2018 og 2019 i form af ”[virksomhed1] Account Statement”, som indeholder en opgørelse over de handler, klageren har foretaget på platformen for de to indkomstår.

Efterfølgende har Skattestyrelsen anmodet klageren om at indsende de samme oplysninger for indkomståret 2020. Materialet modtog Skattestyrelsen den 13. oktober 2021.

Handlerne for 2018 vedrører primært CFD-kontrakter, men der er også enkelte handler med kryptovaluta. For 2019 og 2020 er der udelukkende tale om CFD-kontrakter. De indsendte [virksomhed1] Account Statements indeholder en kronologisk oversigt over alle klagerens handler samt opgørelse over gevinst/tab på den enkelte handel og eventuelle ”rollover fees”. De fleste aftaler lukkes samme dag som de indgås, der er dog enkelte aftaler, der løber over flere dage.

Ifølge ”[virksomhed1] Account Statement” er der for indkomståret 2018 opgjort et samlet tab på 34.160,88 USD. Rollover Fees udgør 433,54 USD.

For indkomståret 2019 er der opgjort et samlet tab på 30.172,72 USD. Rollover Fees udgør 2.265,56 USD.

For indkomståret 2020 er der opgjort et samlet tab på 40.338,62 USD. Rollover Fees udgør 1.953,49 USD.

Skattestyrelsens afgørelse

Herefter er saldi for fremførselsberettigede tab på finansielle kontrakter, og tab på aktiebaserede finansielle kontrakter forhøjet til henholdsvis i alt 572.504 kr. og 141.667 kr.

Til støtte for ændringerne har Skattestyrelsen anført følgende:

”(...)

En CFD-kontrakt er et aktie- eller indeksbaseret finansielt instrument, der præcist afspejler det underliggende aktiv i anskaffelsespris, kursudvikling og corporate actions. De underliggende aktiver kan f.eks. være aktier, indeks, råvarer, valutakryds m.v. En CFD-kontrakt indeholder en aftale mellem to parter om at afregne forskellen mellem en aftalekurs og en fremtidig markedskurs.

CFD-kontrakter behandles efter regelsættet for finansielle kontrakter.

Gevinst og tab på finansielle kontrakter er skattepligtig. Det står i kursgevinstlovens § 29, stk. 1.

Vi opgør gevinst og tab efter lagerprincippet og medregner derfor årets kursstigninger og kurstab. Det betyder, at gevinst og tab opgøres som forskellen mellem værdien af kontrakten ved indkomstårets udløb og værdien ved indkomstårets begyndelse. Hvis kontrakten er indgået i løbet af året, bruges værdien ved kontraktens indgåelse i stedet for værdien ved indkomstårets begyndelse. Hvis kontrakten er afsluttet i løbet af året, bruges afregningsbeløbet i stedet for værdien ved indkomstårets udløb. Reglerne står i kursgevinstlovens § 33, stk. 1.

Gevinst beskattes som kapitalindkomst. Det står i personskattelovens § 4, stk. 1 nr. 2.

Tab kan modregnes og fratrækkes som følgende:

•	Modregnes i årets egne gevinster (kursgevinstlovens § 32, stk. 2).
•	Fratrækkes i den skattepligtige indkomst, så længe tabet ikke overstiger tidligere års skattepligtige nettogevinster. Der ses på nettogevinster tilbage til 2002 (kursgevinstlovens § 32, stk. 2).
•	Modregnes i gevinster hos ægtefællen (kursgevinstlovens § 32, stk. 2).
•	Yderligere tab kan fremføres til modregning i egne gevinster og gevinster hos en ægtefælle, der opstår i de efterfølgende indkomstår (kursgevinstlovens § 32, stk. 4).

Det er frivilligt, om du vil modregne tab hos din ægtefælle.

En aktiebaseret CFD-kontrakt er et finansielt instrument, der indeholder en ret eller pligt til at afstå eller erhverve aktier, eller er baseret på et aktieindeks.

Aktiebaserede CFD-kontrakter behandles også efter regelsættet for finansielle kontrakter, og gevinst beskattes som kapitalindkomst. Det står i personskattelovens § 4, stk. 1 nr. 2.

Forskellen på aktiebaserede CFD-kontrakter og ikke-aktiebaserede CFD-kontrakter er, at tab også kan modregnes i egen og ægtefælles nettogevinster på aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked (kursgevinstlovens § 32, stk. 3). Reglen er gældende fra og med indkomståret 2010. Det står i lov nr. 724 af den 25. juni 2010 § 20, stk. 6.

Ud fra de indsendte opgørelser har vi undersøgt hvilke CFD-kontrakter, der er aktiebaserede, herunder kontrakter der er baseret på et aktieindeks. Vi har beregnet, hvor stor en andel af det samlede tab på CFD-kontrakter, der udgør tab på aktiebaserede CFD-kontrakter.

Klassifikation af CFD-kontrakter er ved tvivlsspørgsmål sket ved at undersøge om en given aktie handles på et reguleret marked ud fra oplysningerne i Den juridiske vejledning, afsnit C.B.2.1.1.20 ”Forklaring af reguleret marked”.

Du har i 2018 ud over CFD-kontrakter handlet med kryptovaluta. Handel med kryptovaluta er ikke omfattet af kursgevinstlovens regler. Vi henviser til sagsfremstillingens punkt 2. Gevinst og tab på disse handler holdes derfor uden for opgørelsen af gevinst og tab på finansielle kontrakter.

Vi har på baggrund af de indsendte opgørelser opgjort dit samlede fradragsberettigede tab på finansielle kontrakter vedrørende handel på [virksomhed1]-platformen således:

	2018	2019	2020
Årets samlede tab ifølge [virksomhed1] Account Statement	-34.160,88 USD	-30.172,72 USD	-40.338,62 USD
Rollover Fee	-433,54 USD	-2.265,56 USD	-1.953,49 USD
Gevinst på kryptovaluta	-459,65 USD
Tab på finansielle kontrakter	-35.054,07 USD	-32.438,28 USD	-42.292,11 USD
Heraf: Aktiebaserede finansielle kontrakter	-88,72 USD	-12.605,53 USD	-8.727,01 USD
Omregnet til danske kroner*)	-560,48 kr.	-84.082,06 kr.	-57.024,67 kr.
Øvrige finansielle kontrakter	-34.965,35 USD	-19.832,75 USD	-33.565,10 USD
Omregnet til danske kroner *)	-220.890,98 kr.	-132.289,44 kr.	-219.323,53 kr.

*) Ved omregning fra USD til DKK er nationalbankens gennemsnitskurs for indkomståret anvendt (2018: kurs 631,7425, 2019: kurs 667,0252, 2020: kurs 653,4273).

Skattestyrelsen har vurderet, at dine tab på handel med CFD-kontrakter på [virksomhed1]-platformen i 2018, 2019 og 2020 opfylder betingelserne for fradrag.

Vi kan derimod ikke godkende de fradrag i udenlandsk kapitalindkomst, som du har indtastet på TastSelv. Betingelserne i kursgevinstlovens § 32, stk. 2 om, at tab på finansielle kontrakter kun kan fradrages, så længe tabet ikke overstiger tidligere års skattepligtige nettogevinster siden 2002, er ikke opfyldt.

Tab kan fremføres til modregning i fremtidige gevinster jf. kursgevinstlovens § 32, stk. 4. På grund af de udvidede fradragsmuligheder for aktiebaserede finansielle kontrakter i lov nr. 752 af den 25. juni 2010 § 20, stk. 6, sker fremførsel af aktiebaserede finansielle kontrakter og øvrige finansielle kontrakter i to forskellige rubrikker på årsopgørelsen.

Skattestyrelsen bemærker, at der på de indsendte [virksomhed1] Account Statements for alle tre år fremgår ”rollover fees” i opgørelsens ”Account Summary”. Withdrawal fees kan ikke anses som en fradragsberettiget transaktionsomkostning.

Du har skrevet til os, at du har oplyst ”rollover fees” som en renteudgift. Skattestyrelsen er enig i at disse omkostninger kan anses som en transaktionsomkostning vedrørende handel med finansielle kontrakter, men er ikke enige i at fradrag kan opnås som fradrag for en renteudgift efter statsskattelovens § 6, litra e. Skattestyrelsen har ved opgørelsen over dine tab på finansielle kontrakter tillagt transaktionsomkostninger til anskaffelsesværdien, således at fradrag opnås ved fremførsel til modregning i kommende indkomstår.

Skattestyrelsens kommentarer til dine bemærkninger til vores forslag:

På baggrund af dit spørgsmål om hvorfor Skattestyrelsen ikke har reageret på oplysninger fra dig i forbindelse med dit oplysningsskema for 2018 omkring at du er uenig i de data vi har modtaget fra Cypern har jeg undersøgt hvilke skriftlige og telefoniske henvendelser vi har modtaget fra dig. Foruden henvendelser vedrørende denne sag kan jeg oplyse, at Skattestyrelsens seneste henvendelse fra dig er modtaget via TastSelv-kontaktformularen den 11. marts 2015, hvor du sender et spørgsmål vedrørende danske værdipapirer. Vi har altså ikke modtaget henvendelse fra dig om at du ikke kan genkende de modtagne data. Der ses heller ikke at være registreret modtaget brevpost fra dig. I forhold til hvorfor Skattestyrelsen reagerer netop nu kan jeg henvise til skatteforvaltningslovens § 26 omkring de ordinære frister for Skattestyrelsens ændring af en skatteansættelse, hvor følgende fremgår af § 26, stk. 1: ”Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. (...)”

Dine bemærkninger i spørgsmål 2 vedr. Skattestyrelsens automatiske systemkontroller i TastSelv og spørgsmål 3 vedr. Skattestyrelsens online vejledninger betragtes ikke som konkrete spørgsmål til denne sag, men som forslag til forbedringer til [...dk] og af vores systemmæssige kontroller. Jeg vil derfor videresende dine synspunkter til det rette sted i organisationen, så disse kommer i betragtning. I forhold til denne konkrete sag kan jeg blot oplyse, at Skattestyrelsen ikke har lavet manuel kontrol af dine skatteansættelser for 2018-2020 før vi påbegyndte behandling af de modtagne data fra Cypern.

Skattestyrelsen har ikke lovhjemmel til at godkende et fradrag, som du ikke er berettiget til efter kursgevinstlovens § 32, hvorfor der træffes afgørelse som beskrevet i vores brev med forslag og i dette brev med den endelige afgørelse.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at skatteansættelserne for indkomstårene 2018-2020 rettes tilbage til det selvangivne. Endvidere nedlægges der påstand om, at Skattestyrelsen reagerer for sent på klagerens ændringer i selvangivelsen.

Til støtte herfor har klageren anført følgende:

”I forbindelse med handler på onlineplatformen [virksomhed1], har jeg i årene 2018, 2019 samt 2020 desværre haft store tab primært på gearede handler med CFD-kontrakter.

De tab har jeg i god tro registreret på mine selvangivelser som tab i rubrik 434, som jeg også skriver til [person1] i vedhæftede bilag 2.

Og som jeg skriver i vedhæftede bilag 2+4, finder jeg af alle de nævnte årsager det meget problematisk, at Skattestyrelsen nu jagter mig, idet jeg mener at Skat’s vejledninger er meget mangelfulde og misvisende, samt at jeg ikke forstår, at Skat hverken via helt simple åbenlyse systemkontroller og/eller manuel opfølgning reagerer før i efteråret 2021, hvor [person1] kontakter mig.

Som jeg skriver i bilag 2+4, er jeg er tilsyneladende fejlagtigt blevet overbevist om, at CFD tab på handel hos udenlandske brokere som [virksomhed1] skulle registreres som tab i rubrik 434, og at de tab i modsætning til CFD tab på handel hos danske brokere, som det er tilfældet med rubrik 346, ikke kunne påføres i rubrik 85+86 til brug for modregning i fremtidige års CFD-/aktiegevinster.

Jeg skriver ”tilsyneladende” fordi selv når jeg nu læser lovparagrafferne, som [person1] overdænger mig med, så føler jeg mig ikke overbevist om, at han har ret, da jeg synes de er uklare og upræcise og dermed åbne for fortolkning også fra [person1]s side. Så det må I også gerne forholde jer til i forbindelse med denne klage.

Som jeg forklarer i bilag 2+4, så nævner ingen af Skat’s vejledninger hverken dengang, eller nu at rubrik 85+86 også gør sig gældende i forbindelse med rubrik 434 (rubrik 85+86 nævnes i Skat’s vejledninger kun i forbindelse med rubrik 346).

Ingen af Skat’s vejledninger nævner, så vidt jeg kan se, noget som helst om rubrik 434, trods jeg vel er langtfra den eneste dansker, som dengang og nu har handlet hos udenlandske brokere som [virksomhed1] (jeg gætter på at jeg langtfra er den eneste der har misforstået sammenhængen mellem rubrik 434 og rubrik 85+86, og at der dermed er andre der nu også bliver jagtet at Skattestyrelsen).

Det kunne Skat dengang og nu meget enkelt have imødekommet ved tilsvarende vejledningen for rubrik 346, også at have skrevet en kort tilsvarende og forståelig vejledning for, hvordan man korrekt selvangiver for handel med aktier og CFD-kontrakter foretaget hos udenlandske brokere i rubrik 434 og at rubrik 85+86 også gør sig gældende i forbindelse med rubrik 434.

Mine tilsyneladende fejlagtige registreringer af tab i rubrik 434, burde også nemt både dengang og nu, kunne have været opdaget via helt simple systemkontroller, eller manuel opfølgning fra Skat’s side. Som jeg ser det har Skat har sovet i timen, hvilket jeg og sikkert andre nu bliver straffet for.

Trods at jeg ikke i årene før 2018, 2019 og 2020 havde selvangivet gevinster på CFD eller aktier, som modsvarede at jeg registrerede tabene i 2018, 2019 og 2020, så reagerede Skat ikke på at der registreres tab i rubrik 434. Dertil reagerede Skat heller ikke på, at [virksomhed1] for 2018 overførte tal til Skat, som er helt fejlagtige i forhold til hvad jeg havde selvangivet, idet de overførte tal fejlagtigt giver indtryk af gevinst i stedet for de faktiske tab.

Som jeg også skriver til [person1] i bilag 2+4, så husker jeg med sikkerhed, at jeg i forbindelse med min selvangivelse for 2018 via tastselv sendte en kommentar til Skat, da jeg undrede mig over de fejlagtige tal overført fra [virksomhed1]. Af årsager jeg kun kan gætte på, er den besked tilsyneladende ikke gemt i Skat’s systemer. Og da Skat ikke sender nogen bekræftelses e-mails på, at de har modtaget den slags beskeder via tastselv, er det svært for mig nu at bevise, at jeg faktisk sendte beskeden.

I kan se i vedhæftede bilag 5, at [person1] vedhæfter dette billede af, hvad han kan se jeg har kontaktet Skat omkring.

(...)

F.eks. er det i 2015 registreret, at jeg dengang også kontaktede Skat omkring korrekt registrering af aktier i tastselv.

Jeg skal ikke kunne sige, hvor det er gået galt i forhold til at min besked i forbindelse med selvangivelsen for 2018 og min undren over de fejlagtige tal overført af [virksomhed1], ikke er blevet gemt, og at Skat dermed heller ikke har forholdt sig til den. Men hvis det har en betydning for jeres afgørelse af denne klage, så vil jeg gerne have undersøgt nærmere, om Skat har haft problemer med deres systemer, som forklarer hvordan den slags beskeder sendt via tastselv kan gå tabt (f.eks. har andre end jeg oplevet lignende problemer, og hvad kan man se af Skat’s webserver og databaseserver logfiler for 2019, som jeg antager skal gemmes i en del år efter dvs. de stadig eksisterer).

I vedhæftede bilag 1+3 henviser [person1] til flere sektioner i Kursgevinstloven, Personskatteloven samt Statsskatteloven. Selv om jeg i forbindelse med min selvangivelser for 2018, 2019 og 2020 havde fundet frem til de lovparagraffer (hvilket jeg ikke gjorde, da de både dengang og nu er svære at finde frem til), ville jeg ikke have forstået dem. Selv når jeg nu læser dem, forstår jeg ikke fuldt ud, præcist hvordan det der står i lovparagrafferne konkret, hænger sammen med gevinster/tab på CFD-kontrakter foretaget hos udenlandske brokere som [virksomhed1] og hvordan jeg korrekt skal påføre det i rubrik 434 samt 85+86.

Som tidligere nævnt, hvis jeg læser de lovparagraffer som [person1] vedhæfter i bilag 1+3, så synes jeg at de er uklare og åbne for fortolkning. Såfremt I ikke giver mig medhold i denne klage, vil jeg gerne have jeres syn på, om I mener at de lovparagraffer er tilpas forståelige og præcise i forhold til at tab på CFD-kontrakter foretaget hos udenlandske brokere som [virksomhed1], også bør fremføres i rubrik 85+86 såfremt de ikke kan påføres i rubrik 434?

Jeg tænker da, at jeg er nødt til at føre min sag hos domstolene.

Skat’s vejledninger, som f.eks. den her for Rubrik 346, henviser så vidt jeg kan se ingen steder til de lovparagraffer, og lovparagrafferne er både dengang og nu hverken nemme at finde eller at forstå, hvis det lykkes en at finde dem.

Lovparagraffer er forhåbentligt nogenlunde forståelige, hvis man er revisor eller arbejder hos Skat, men jeg vil mene, at de er svært forståelige for almindelige borgere (i hvert fald for mig).

Hvorfor besværer Skat sig overhovedet med at skrive vejledninger, hvis man så når man opdager fejl ikke forholder sig til mangelfulde eller misvisende vejledninger, men i stedet blot henviser til lovparagrafferne?

Jeg synes i det hele taget, at hele ordlyden især i bilag 1 er problematisk, ved at [person1] overdænger mig med de lovparagraffer og noget der minder om trusler om en mulig kommende straffesag, fordi jeg ikke selv har formået at finde frem til lovparagrafferne (som nævnt hvis jeg havde fundet frem til dem, havde jeg under alle omstændigheder ikke forstået dem).

Hvis jeg ikke husker forkert, så sagde vores nyligt udnævnte skatteminister [person2] i forbindelse med sin indsættelse, at han ville arbejde på at Skat blev nemmere at forstå for almindelige danskere.

Det her er et godt eksempel på, at Skat’s regler eller adfærd hverken i 2019, 2020, 2021 og stadig i 2022 er til at forstå for almindelige borgere som mig.

Angående Skat’s adfærd virker det nu mest af alt som en heksejagt, hvor man forsøger at råde bod på mange års forsømmelser fra Skat’s side, ved at jagte borgere, hvor fejl som det er tilfældet for min sag ret åbenlyst, ikke beror på ond vilje, men blot manglende forståelse for Skat’s uklare og komplicerede regler.

Det er forhåbentlig også Skat’s opgave at hjælpe borgere med at selvangive korrekt, og i mit tilfælde kunne det af alle de nævnte årsager have været imødekommet langt tidligere af Skat, som jeg dermed mener også bør påtage sig et medansvar, fremfor at køre den nuværende hårde konfrontatoriske stil.

Som jeg skriver til [person1] i bilag 2, foreslår jeg en mindelig løsning, hvor man tilgodeser at fejlen ikke 100 % ligger på min side, da jeg mener at Skat af alle de nævnte årsager også har fejlet og fortsat fejler.

Min kone og jeg ikke nogen opsparing og kan pga. for høj en gældsbyrde ikke få lov at låne flere penge af vores bank. Da jeg desværre i 2021 har ødslet resten af vores formue væk, ved igen at tabe på handel med CFD- kontrakter, så vi har ingen mulighed for i løbet af marts, april og maj 2022, at betale de nu opkrævede kr. 209.991 for de ændrede årsopgørelser for 2018, 2019 og 2020 til Skat.

Jeg mener det eneste rimelige er, at Skat påtager sig et medansvar og accepterer mit forslag om en mindelig løsning, hvor jeg betaler de kr. 75.354 i forbindelse med den ændrede årsopgørelse for 2020, men at Skat eftergiver mig de opkrævede kr. 63.267 for 2019 og kr. 71.370 for 2018.

De 2 beløb kan dermed så heller ikke som foreslået af [person1] nu påføres i rubrik 85+86 til modregning i kommende års gevinster. Så i sidste ende er det forhåbentlig stadig penge, som jeg kommer til at betale til Skat for beskatning af kommende års gevinster.”

Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling

Skatteankestyrelsen fremsendte den 30. november 2023 en sagsfremstilling til klageren. Den 6. december 2023 har klageren anført følgende bemærkninger til sagsfremstillingen:

”Jeg har læst jeres skrivelse dateret d. 30. november 2023, med forslag om, at Landskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Jeg finder det uacceptabelt og kritisabelt at Skatteankestyrelsen, efter at have ladet min klage, dateret d. 25. februar 2022, ligge uberørt i 21 måneder, blot fastholder Skattestyrelsens afgørelse, uden konkret at forholde sig til eller undersøge mine klagepunkter nærmere.

Såfremt Landsskatteretten blot stadfæster afgørelsen, også uden at forholde sig til mine klagepunkter, står min kone og jeg, med en gæld som der i 21+ måneder er løbet dyre renter på. Det kan undre, når Skatteankestyrelsen på den anden side har tilstrækkeligt med ressourcer til omgående at behandle klager over Vurderingsstyrelsen.

Hvorfor forholder Skatteankestyrelsen sig ikke til, at Skat's vejledninger ingen steder nævner, at rubrik 85+86 på selvangivelsen også gør sig gældende i forbindelse med rubrik 434 (rubrik 85+86 nævnes i vejledningerne kun i forbindelse med rubrik 346)?

Hvorfor forholder Skatteankestyrelsen sig ikke til, hvorfor Skattestyrelsen aldrig reagerer på den besked, som jeg ved jeg sendte til dem i foråret 2019 i forbindelse med min selvangivelse for 2018? Til information svarede Skattestyrelsen heller aldrig på den tidligere besked, jeg sendte til dem i forbindelse med selvangivelsen for 2014 (af mig uforklarlige årsager, kan den besked stadig ses i Skat's systemer, hvor den fra foråret 2019 ikke kan)?

Hvorfor forholder Skatteankestyrelsen sig ikke til, at Skattestyrelsen ikke forholdte sig rettidigt til, at [virksomhed1]-platformen overførte nogle fejlagtige tal til min tastselv-oversigt, som på ingen måde stemte overens med det jeg selvangav?

Hvorfor forholder Skatteankestyrelsen sig ikke til, at Skattestyrelsen ikke via helt simple systemkontroller, formåede langt tidligere, at gøre mig opmærksom på, at de mener jeg har selvangivet tabene forkert (det havde gjort at jeg havde kunne stoppe min trang til ludomani langt tidligere)?

Jeg mener, at Skatteankestyrelsen bør forholde sig til, at Skattestyrelsen i årevis ikke har haft styr på deres vejledninger, IT-systemer samt at Skattestyrelsen ikke har udvist rettidigt omhu. Jeg mener ikke det er rimeligt, at jeg alene skal bøde for det, blot fordi jeg åbenbart fejlagtigt har troet primært baseret på mangelfulde/forkerte vejledninger på Skat's hjemmeside, at jeg selvangav korrekt, og at Skattestyrelsen derved kan fritages for al ansvar.

Min kone og jeg står i en beklagelig situation, hvor jeg pga. den her verserende sag med Skattestyrelsen, i efteråret 2022 gik ned med stress og var sygemeldt i 6 måneder. Da jeg som følge af det ikke længere psykisk kan håndtere et krævende job, har jeg været nødt til at tage et kommunalt job til en bruttoløn på kr. 34.000, hvor jeg tidligere i det private tjente kr. 65.000.

Det betyder, at min familie nu pga. forhøjede leveomkostninger og høje renter på vores realkreditlån, kører med kr. 3.000-4.000 i underskud hver måned, og selv om priserne på leveomkostninger bliver lavere og at renterne måske falder, vil vores økonomi fremover været presset (desværre har vi ikke haft nogen forventet prisstigning ved salg af vores hus, så sælger vi det, kan vi ifølge den lokale EDC-ejendomsmægler forvente at komme ud af det med et tab, som vi heller ikke har råd til at finansiere).

Ingen tvivl om, at jeg har været ramt af ludomani i forhold til mine tidligere vanvittige CFD-handler, hvor jeg har smidt hele vores opsparing væk.

"Heldigvis" har jeg pga. vores nye økonomiske virklighed kunnet stoppe med at lave CFD-handler (har ikke gjort det siden marts 2022), men udsigten til at skulle betale kr. 209.991 + 21 mds. påløbne renter tilbage, såfremt Landsskatteretten blot stadfæster afgørelsen, vil få uoverkommelige økonomiske konskvenser for min familie.

Så jeg vil appellere til at Skatteankestyrelsen eller Landsskatteretten finder en mindelig løsning, som gør at min familie og jeg kan komme videre uden at det fuldstændig ruinerer vores økonomi. Jeg har trods alt i +25 år betalt min skat, og endda en hel del, da jeg i mange år havde en god indtægt over gennemsnitsløn.”

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, om klagerens selvangivelse af tab på udenlandske finansielle kontrakter er selvangivet korrekt, samt om Skattestyrelsen har haft hjemmel til at genoptage indkomstårene 2018-2020.

Retsgrundlaget

Gevinst og tab på finansielle kontrakter er skattepligtig, jf. kursgevinstlovens § 29, stk. 1.

Det fremgår af kursgevinstlovens § 32, stk. 1, at skattepligtige omfattet af § 12 kan fradrage tab på kontrakter, i det omfang det angives i kursgevinstlovens § 32, stk. 2-5.

Af kursgevinstlovens § 32, stk. 2, fremgår det, at tab på en kontrakt, som nævnt i stk. 1, 1. pkt., kan fradrages i indkomstårets gevinst på kontrakter. Yderligere tab kan fradrages, i det omfang tabet ikke overstiger forudgående indkomstårs skattepligtige nettogevinster på kontrakter, dog ikke et tidligere indkomstår end 2002. Tab, der ikke kan fradrages efter 1. eller 2. pkt., kan overføres til fradrag i en eventuel ægtefælles nettogevinster i indkomståret på kontrakter. Det er dog en betingelse, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udgang, jf. kildeskattelovens § 4.

Af kursgevinstlovens § 32, stk. 3, fremgår det, at tab på kontrakter, der ikke kan fradrages efter stk. 2, kan fradrages i nettogevinster på aktier optaget til handel på et reguleret marked, hvis kontrakten udelukkende indeholder ret eller pligt til at afstå eller erhverve aktier eller er baseret på et aktieindeks.

Af kursgevinstlovens § 32, stk. 4, fremgår det, at tab, der ikke er fradraget efter stk. 2 eller 3, kan fradrages i de følgende indkomstårs nettogevinster på kontrakter og derefter i nettogevinster på aktier efter reglerne i stk. 2, 2.-4. pkt., og stk. 3. Tab kan kun fremføres til et senere indkomstår, hvis det ikke kan rummes i skattepligtig nettogevinst på finansielle kontrakter i et tidligere indkomstår.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, at Told- og skatteforvaltningen ikke kan afsende varsel som nævnt i skatteforvaltningslovens § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

Landsskatteretten begrundelse

Klageren har i indkomstårene 2018-2020 selvangivet tab på udenlandske finansielle kontrakter, herunder aktiebaserede finansielle kontrakter, med henholdsvis 222.116 kr., 205.600 kr. og 269.180 kr. under rubrik 434 på selvangivelsen. Klageren har gjort gældende, at Skattestyrelsens vejledninger vedrørende selvangivelse af tab på udenlandske finansielle kontrakter er misvisende og mangelfulde.

Klageren har i de påklagede indkomstår investeret på investeringsplatformen [virksomhed1], der er beliggende på Cypern, hvor han primært har handlet finansielle kontrakter. Det fremgår af oplysningerne fra [virksomhed1], at klageren i de påklagede indkomstår har haft tab på sine investeringer.

Tab på finansielle kontrakter kan alene fradrages i det omfang tabet ikke overstiger tidligere års skattepligtige nettogevinst, jf. kursgevinstlovens § 32, stk. 2.

Landsskatteretten finder således ikke, at klageren har mulighed for at fradrage tabene i kapitalindkomsten, da betingelserne herfor ikke er opfyldt. Tabene skal derimod fremføres, så det kan modregnes i fremtidige gevinster på finansielle kontrakter, jf. kursgevinstlovens § 32, stk. 4. Landsskatteretten finder, at de af Skattestyrelsen opgjorte saldi for fremførselsberettigede tab på finansielle kontrakter, og tab på aktiebaserede finansielle kontrakter, skal lægges til grund, hvorefter de kan opgøres til henholdsvis i alt 572.504 kr. og 141.667 kr.

Det forhold, at klageren mener, at reglerne og vejledningerne er uklare og upræcise, kan ikke føre til et andet resultat.

For så vidt angår det forhold, at Skattestyrelsen har startet sagen op i efteråret 2021, fremgår det af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, at skatteforvaltningen har mulighed for at foretage ændringer af en skatteansættelse inden den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Fristen for ordinær genoptagelse af indkomstårene 2018-2020 er således den 1. maj 2022, 1. maj 2023 og 1. maj 2024. Klageren blev varslet om ændringerne den 30. november 2021, og afgørelsen er dateret den 4. januar 2022. Landsskatteretten finder herefter, at betingelserne for ordinær genoptagelse er opfyldt.

Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse.