Kendelse af 29-03-2023 - indlagt i TaxCons database den 20-04-2023

Journalnr. 22-0018339

Klagepunkt

Skattestyrelsens afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2019

Fradrag for erhvervsmæssige kørselsudgifter

0 kr.

57.442 kr.

10.052 kr.

Afskrivningsgrundlag for ombygningsudgifter tillægges kørselsudgifter med

0 kr.

57.442 kr.

30.157 kr.

Yderligere afskrivning på ombygningsudgifter

0 kr.

2.297 kr.

1.207 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren driver virksomheden [virksomhed1] med SE-nr. [...1]. Virksomheden blev stiftet den 1. juli 2016 og er beskæftiget med bortforpagtning af jord og udlejning af driftsbygninger på ejendommen beliggende på adressen [adresse1], [...], [by1].

Virksomheden havde i indkomståret 2019 indtægter fra:

Note

133

Forpagtningsindtægt

557.053 kr.

134

Andet hovedområde

183.258 kr.

Nettoomsætning

740.311 kr.

162

Maskininstallationsindtægter

6.403 kr.

166

Lejeindtægter

97.804 kr.

180

Anden indtjening

0 kr.

Andre indtægter

104.207 kr.

Indtægter fra andet hovedområde i indkomståret 2019 var udspecificeret på:

Staldleje

165.978 kr.

Pladsleje

17.280 kr.

Arealleje

0 kr.

Andet hovedområde

183.258 kr.

Lejeindtægter i indkomståret 2019 var udspecificeret på:

Lagerlokale

76.604 kr.

El/varme aconto

12.200 kr.

Udleje beboelse

0 kr.

Jagtleje

10.000 kr.

Lejeindtægter

97.804 kr.

Herudover har klageren i 2019 deltaget i [virksomhed2] P/S, der driver virksomhed med produktion og levering af el, med en ejerandel på 10 %.

For indkomståret 2019 har klageren valgt beskatning efter virksomhedsordningen.

Klageren har fra den 1. august 2019 til den 31. december 2019 haft lønarbejde.

Klageren har fra den 1. januar 2019 til den 31. juli 2019 haft folkeregisteradresse på [adresse2], [by2], og fra den 1. august til den 31. december 2019 har klageren haft folkeregisteradresse på [adresse1], [...], [by1].

Repræsentanten har oplyst, at klageren har boet i sit sommerhus i perioden fra den 1. august 2019 til 31. december 2019 på [adresse1], [...], [by1], idet stuehuset i [by1] var under ombygning. Der er fakturaer vedrørende ombygning af stuehus fra [virksomhed3] A/S for 2020 på VVS-installationer i stuehus og fakturaer fra arkitekttegnestue [virksomhed4] på tegninger mm. vedrørende stuehuset for årene 2018, 2019 og 2020. Klageren havde i perioden fra 1. januar til 1. august 2019 i sommerhuset [adresse3] i [by3] et månedligt forbrug af el på 22,52 til 70,74 KWH, og fra 1. august til 31. december 2019 var det månedlige elforbrug i sommerhuset på 327,87 til 732,72 KWH. Vandforbruget viser et lignende forbrugsmønster.

Ifølge Krak.dk er der 61,5 km fra [adresse2] i [by2] til [adresse1] i [by1],og der er 45,6 km fra [adresse3] i [by3] til [adresse1] i [by1]

I regnskabet har klageren opgjort fradrag for erhvervsmæssige kørselsudgifter i en Audi A6 således:

Virksomhed andel

Privat

Virksomhedens andel

90 %

Saldo primo

281.250 kr.

Afskrivning

25 %

-70.313 kr.

- 63.281 kr.

-7.031 kr.

Brændstof

-31.390 kr.

Reparation

-7.766 kr.

Vægtafgift

-7.180 kr.

Forsikring

-11.000 kr.

Kontante udgifter

-57.336 kr.

-51.603 kr.

-5.734 kr.

Fordelte omkostninger

127.649 kr.

-114.884 kr.

-12.765 kr.

Repræsentanten har indsendt regninger for et samlet beløb på 30.179,58 kr. for køb af benzin i indkomståret 2019.

I 2019 ejede klageren en Audi A6 med reg.nr. [reg.nr.1] og en Peugeot 207 med reg.nr. [reg.nr.2]. Ifølge [...dk] havde klagerens Audi A6 ved syn den 23. oktober 2020 kørt 203.000 km, og ved syn den 25. september 2018 havde bilen kørt 127.000 km. Bilen havde således kørt 76.000 km på cirka 25 måneder, svarende til at bilen havde kørt cirka 36.000 km på et år.

Repræsentanten har oplyst, at en del af lejemålet af en svinestald ophørte i 2018. Staldinventaret blev fjernet, og stalden blev ombygget til lagerlokaler. Der var i indkomståret 2019 færdiggjort 7 lejemål, og de 6 lejemål blev udlejet i 2019. Klageren har løbende ombygget ejendommen [virksomhed1], og i indkomståret 2020 var der yderligere færdiggjort 2 lejemål. Klageren har desuden ombygget en del af driftsbygningerne til ferieudlejning.

Repræsentanten har fremsendt klagerens kalender med aftaler, og klageren har efterfølgende tilføjet henvisning til bilagsnumre.

Der er i klagerens kalender for perioden fra den 1. januar til den 1. august 2019 følgende aftaler om fremvisninger af lagerlokaler:

Bilagsnr.

Dato

Tekst

Kørte km

-

2. februar

Lokale, [person1].

10428

6. februar

[virksomhed5], fremvisning.

123

10224

11. februar

[person2], jagt.

123

-

13. februar

[person3], lokale

1022418

6. marts

[person2], jagt.

123

-

19. marts

Lokalefremvisning

-

20. marts

[virksomhed6], [person4], lokalefremvisning

-

21. marts

Lokalefremvisning, [...]

-

25. marts

Fremvisning, 70 kvm

-

10. april

Lager, [person5], fremvisning

-

12. april

Fremvisning, [person6], Lokale

12. april

[person7], jagt

-

14. april

Værksted, [person6], fremvisning

-

10. maj

Fremvisning, [person8], lager

-

13. maj

Lager, [person8]

-

14. maj

Fremvisning

10315

21. maj

[person9], elek, leje

123

-

6. juni

[person6], [virksomhed7], lager

-

9. juni

[person10], lager, fremvisning

-

15. juni

[person9], lager, fremvisning

-

6. juli

Lagerfremvisning

1042817

12. juli

[person11], 160 kvm

123

Der er i klagerens kalender for perioden fra den 1. august til den 31. december 2019 følgende aftaler om fremvisninger af lagerlokaler:

Bilagsnr.

Dato

Tekst

Kørte km

-

17. august

[person12], lagerrum

18. august

Lagerrum, fremvisning

-

27. august

[person13], lagerrum

-

11. september

Lokalefremvisning, Rum 4 + Rum 5

-

4. oktober

Lagerrum, [person14]

Der er i klagerens kalender for perioden fra den 1. januar til den 1. august 2019 følgende aftaler om indflytningsforretning:

Bilagsnr.

Dato

Tekst

Kørte km

10322

3. april

Nøgle, 50A, rum 2

123

10219

4. maj

Skiltemand, 50A - 1

123

Der er i klagerens kalender for perioden fra den 1. august til den 31. december 2019 følgende aftaler om indflytningsforretning:

Bilagsnr.

Dato

Tekst

Kørte km

10428

28. september

[person11] + [person15], Nøgler, 50B

91

10405

28. oktober

[...], lejestart

91

Der er i klagerens kalender for perioden fra den 1. januar 2019 til den 1. august 2019 følgende aftaler om fremvisning og afhentning af opmagasinering:

Bilagsnr.

Dato

Tekst

Kørte km

10167*

9. marts

Bådhent, [person16]

10228

14. marts

Camper, afhent, [person17]

123

10159*

14. marts

[person18], foodtruck

10162*

15. marts

2cv, afhent, [person19]

10158*

23. marts

Båd, hent, Fam. [person20]

10165*

28. marts

Cooper, hent

10229

2. april

Båd, stor

123

10279

11. april

[person4], minigraver

123

14. april

[person21], campingvogn

10170*

24. april

2cv, afhent

9. maj

Campingvogn

15. juni

Camper, [person22]

*Bilagsnumre/postering fremgår ikke af revisionslisten.

Der er i klagerens kalender for perioden fra den 1. august til den 31. december 2019 følgende aftaler om opmagasinering:

Bilagsnr.

Dato

Tekst

Kørte km

-

15. september

Autocamper, fremvis

10414

25. september

[...], campingvogn

91

10397

27. september

Båd, [person20]

91

10418

29. september

Båd, [person23]

91

-

6. oktober

Lydanlæg, opbevaring

-

13. oktober

Bilopbevaring

20. oktober

Bil

-

27. oktober

Biler, opbevaring

10395

1. november

[person24], VW LT31

91

10419

2. november

Båd, [person16]

91

-

12. november

Autocamper, [person17]

10439

13. november

Båd, opb, [...]

91

-

19. november

[person17] autocamper

-

19. november

Bil, opbevaring

-

1. december

2CV, opbevaring

Der er i klagerens kalender i indkomståret 2019 følgende aftaler om eftersyn, auktion og afhentning af køb:

Bilagsnr.

Dato

Auktion

Kørte km

10212

1. marts

Eftersyn, [virksomhed8] – [by4]

594

1021238

2. marts

Auktion, [virksomhed8] – [by4]

594

10240

5. marts

Afhent. [virksomhed9] – [by5]

804

10254

17. juni

Eftersyn. [virksomhed10] – [by6]

880

1025421

25. juni

Afhent, [virksomhed10] auktion – [by6]

880

-

3. august

Eftersyn, auktion

-

11. august

Eftersyn, auktion

10349

31. august

[virksomhed11], [by7]

610,8

10378*

26. november

Eftersyn, [virksomhed10] – [by8]

10378

3. december

Afhent, Nissan, [virksomhed10] – [by8]

*Køb var ifølge revisionslisten privat.

Der er i klagerens kalender i indkomståret 2019 følgende aftaler om afhentning af byggematerialer:

Bilagsnr.

Dato

Tekst

Kørte km

-

7. marts

Lim, afhent, [by9]

10327

4. april

Metro varmer. [by10]**

Ca. 162

-

3. maj

[virksomhed12], [by11].

10252

17. juni

Vådstøvsuger. [by12]*

-

31. august

Byggematerialer. [by7]. Ingen køb

*Klageren havde også kørsel til auktion i [by6] på denne dato.

**Klageren har ikke oplyst km. Kørte km er cirka angivelse ud fra afstand fra klagerens bopæl i [by2] til leverandør og frem og tilbage til virksomheden.

Der er i perioden fra den 1. januar til den 1. august 2019 noteret følgende aftaler for dag-til-dag operationer:

Dato

Aftale

Kørte km

23. januar

[person25]+ [person26], [by1]

123

4. februar

Elektriker, [person27], [by1]

123

12. februar

[person25], [by1]

123

12. februar

VVS, [person28], [by1]*

16. februar

Radiator [by13], [person29]

123

16. februar

Tømmer, [person30], [virksomhed1], [by1].*

25. februar

VVS, [person31], [by1]

123

26. februar

[person25]+[person26], [by1]

123

11. marts

VVS, [person32], [by1]

14. marts

[...], [virksomhed1], [by1]**

19. marts

Forpagter, [person9], [virksomhed1], [by1]

123

27. marts

Låsesmed, [virksomhed1]

123

7. april

Trailerleje, genbrugsplads, [virksomhed1]

8. april

Elektriker, [virksomhed1], [by1]

123

11. april

[person33], VVS, [virksomhed1], [by1]

123

24. april

Glasfibertank, afhent. [virksomhed1], [by1]

123

30. april

Campen, freetrailer, [virksomhed13], [adresse4] 2, [by1]

12. juni

[virksomhed3], VVS, [person33], [virksomhed1], [by1]

123

19. juli

[person25], [virksomhed1], [by1]

123

23. juli

[...], radiator, [virksomhed1], [by1]

123

*Leverandør kan ikke matches med revisionsliste.

**Der er også en aftale om afhentning om opmagasinering.

Der er i perioden fra den 1. august til den 31. december 2019 noteret følgende aftaler for dag-til-dag operation i klagerens kalender:

Dato

Aftale

Kørte km

12. august

VVS/Blik, [virksomhed1], [by1]*

9. september

VVS, fakturagennemgang, [adresse5], [by1]

91

20. september

El gennemgang, [virksomhed1], [by1]

91

21. september

Låsesmed, [virksomhed1], [by1]

91

12. november

Elektriker, gennemgang, [virksomhed1],4100 [by1]**

2. december

VVS statusmøde, [virksomhed1], [by1] Erhverv**

* Der er ikke noteret erhverv på aftalen i kalenderen

** Der er ikke efterfølgende faktura/postering i revisionslisten

Der er fakturaer fra håndværkere i 2019 fra:

[virksomhed14]/[person26] ([person25]+[person26]):

Bilagsnr.

Dato

Indhold

10191

23. januar

526 timer vedr. renovering genopbygning stald

10193

8. februar

371 timer vedr. montering af skillevæg

10203

19. marts

203 timer vedr. maling stald og montering af dør

10249

13. april

Reparation af erhvervsvej, etablering af p-plads, oprydning ved lader, reparation af tag på lade

10218

24. april

260 timer vedrørende etablering af toilet/køkken i gammel stald og tag på lade

[virksomhed15] v. [person27]:

Bilagsnr.

Dato

Indhold

10195

7. februar

Installering af projektører og sensor på lagerhal

10207

8. marts

Installation af lys og ventilation i 5 lagerrum og gang

10204

26. marts

Etablering af stikkontakter og bimålere i 5 lagerrum

10214

5. april

Installation i stort lagerrum

10213

5. april

Udskiftning af eltavle

10232

6. maj

Montering af tavle og kombiafbryder i halmlade

[...] vedrørende radiator:

Bilagsnr.

Dato

Indhold

10199

27. marts

Ultego III Smart og kuglevent. Sensonic

[virksomhed16] A/S på vedrørende lås/alarm:

Bilagsnr.

Dato

Indhold

10251

23. maj

Opsat alarm

Der er posteringer i revisionslisten fra håndværkere på:

Bilagsnr.

Dato

Leverandør

10352

26. september

Låsesmed

10356

4. oktober

[virksomhed15] - [person27]

10371

11. oktober

[virksomhed3]

10372

11. oktober

[virksomhed3]

Repræsentanten har fremlagt yderligere kvitteringer og fakturaer.

Repræsentanten har fremlagt kvitteringer på køb i byggemarkeder. De er kvittering fra [virksomhed17] den 4. maj 2019, den 8. maj 2019, den 26. oktober 2019, den 2. november 2019 og den 7. december 2019. Der er faktura fra [virksomhed18] den 9. juni 2019. Der er faktura fra [virksomhed19] den 22. maj 2019. Der er faktura fra [virksomhed20] den 2. april 2019 og den 13. maj 2019. Der er faktura fra [virksomhed21] den 10. juli 2019. Der er faktura fra [virksomhed22] den 7. juni 2019 og den 30. september 2019. Der er faktura fra [virksomhed23] den 1. april 2019.

Repræsentanten har desuden fremlagt fakturaer på udlejning, som ikke fremgår af klagerens kalender, til [virksomhed24] den 22. april 2019 og 18. juni 2019, [virksomhed25] den 26. august 2019, [person34] den 14. oktober 2019, [virksomhed26] den 17. december 2018, [person35] den 15. november 2018, [person36] den 7. december 2018, [person37] den 24. september 2019, [person38] den 7. januar 2019, [person39] den 7. januar 2019, samt faktura til [person21] den 23. november 2018, der ikke fremgår af revisionslisten.

Repræsentanten har fremlagt faktura fra [virksomhed27] af 31. marts 2019, som ikke fremgår af revisionslisten, samt faktura fra [virksomhed28] af 22. februar 2019, hvor der ingen aftaler i klagerens kalender er.

Derudover har repræsentanten fremlagt faktura fra [virksomhed29] den 21. maj 2019, fakturaer fra [virksomhed30] A/S den 17. juli 2019, faktura fra [virksomhed31] A/S den 4. oktober 2019 og faktura fra vognmand [virksomhed32] den 7. oktober 2019, hvor klageren ikke har nogen aftaler i kalenderen.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for udgifter til erhvervsmæssig kørsel i indkomståret 2019.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Vi har gennemgået de indsendte bilag og har rettelser jf. vedlagte bilag.

Der er fundet nogle gennemgående fejltyper som ligeledes fremgår af bilaget.

Manglende bilag og private udgifter

Der er fradrag for udgifter som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1 litra a. Fradraget er betinget af, at der foreligger en direkte og umiddelbar forbindelse imellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten, og at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden. Der skal altså være en aktuel driftsmæssig begrundelse for at afholde udgiften. Der er derfor ikke fradrag for udgifter, hvor det ikke er sandsynliggjort at udgiften er forbundet med den erhvervsmæssige virksomhed. Udgifter, som de fleste skatteydere har, uanset om de driver erhvervsvirksomhed eller ej, har som hovedregel karakter af privatforbrug. Det gælder f.eks. udgifter til privat bolig, avis, kørsel til og fra arbejde og private forsikringer.

Jf. Statsskattelovens § 6, andet led er der ikke skattemæssigt fradrag for udgifter, der anses for at være private og dermed indkomstopgørelsen uvedkommende

Det er desuden en forudsætning at udgiften kan dokumenteres jf. Bogføringsloven § 9. Såfremt der ikke foreligger et bilag, kan der ikke gives skattemæssig fradrag for udgiften. Betalingsadviseringer opfylder ikke kravene til et bilag, idet det ikke af adviseringerne kan ses, hvad der betales for.

Der kan gives fradrag jf. momslovens § 37, stk. 1 for afgiften vedr. indkøb, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, samt opfylder betingelserne jf. Momsloven § 4. Det er dog en forudsætning at udgiften kan dokumenteres jf. Momsbekendtgørelsen § 82. Såfremt der ikke foreligger et bilag eller et bilag der kan godkendes som dokumentation for udgiften, kan der ikke gives fradrag for købsmomsen. Der er endvidere ikke fradrag for udgifter, hvor det ikke er sandsynliggjort at udgiften er forbundet med den erhvervsmæssige virksomhed.

[...]

Erhvervsandel kørsel

Du har fratrukket erhvervsmæssig andel af biludgifter svarende til 90 % vedr. Audi A6. Udgifter til bil er jf. Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a ikke fradragsberettiget, idet driftsbygningerne vedr. landbruget er udlejet og jorden er udlejet. Dermed drives der ikke nogen egentlig landbrugsmæssig drift og der er derfor tale om passiv virksomhedsform. Såfremt du kører til virksomheden i forbindelse med de forbedringer der er foretaget og det kan dokumenteres med et kørselsregnskab, er der mulighed for at udgiften kan aktiveres og dermed tillægges anskaffelsesprisen ved salg af ejendommen. Der er dog ikke mulighed for fradrag af udgiften løbende. Hvad angår din ægtefælle, så er der tale om kørsel i et ansættelsesforhold og dermed gælder de almindelige regler for befordring mellem hjem og arbejde. Bemærk dog at dagene her også skal kunne dokumenteres for at opnå et befordringsfradrag.

[...]

1.5. Skattestyrelsens yderligere bemærkninger og begrundelse ved afgørelse

[...]

4899 31 og 9541 Erhvervsmæssig andel af bilomkostninger samt afskrivninger bil

Det fastholdes at der ikke kan fradrages udgifter til bil, når virksomhedens drift alene består af bortforpagtning af jord og udlejning af driftsbygninger. Der er i første skrivelse til Skattecentret redegjort for at kørslen til [adresse1] er erhvervsmæssig, da både udebygninger og stuehus er under renovering og du dagligt arbejder med dette. Udgifter til forbedring er ikke fradragsberettiget i driftsregnskabet, men skal, såfremt de kan dokumenteres, aktiveres og tillægges anskaffelsesprisen ved salg af ejendommen. Kørsel i forbindelse med renovering af stuehus er en privat udgift.

I indsigelsen fra din revisor er forklaring ændret til at der køres til stedet for fremvisning af lokaler samt viceværtfunktion.

Uagtet at der udlejes opbevaringsplads til campingvogne samt i løbet af 2019 er etableret 8 lejemål fastholdes det at det ikke er tilstrækkelig aktivitet til at der kan fradrages udgifter til bil. Det fastholdes at bortforpagtning og udlejning af landbrugsejendom er at anse som en passiv virksomhedsform. Dette også set i lyset af at virksomhedens adresse og privatadressen pr. 1/8 er identiske og der derfor fra 1/8 ikke vil være kørsel til fremvisninger. Ud fra indsendte lejekontrakter ses det at der er indgået 3 aftaler om lejemål i første halvår 2019.”

Skattestyrelsen har desuden den 10. marts 2022 indsendt bemærkninger til klagen:

”Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:

Skatteyder har i hele 2019 kørt til adressen [adresse1] for at renovere stuehuset til privat formål.

Pr. 1. august 2019 flytter skatteyder folkeregisteradresse til [adresse1]. Der kan derfor ikke opnås erhvervsmæssig fradrag for kørsel mellem lønarbejde og folkeregisteradresse.

Skattestyrelsen anfægter ikke, at der drives erhvervsmæssig virksomhed med udlejning og bort forpagtning af jord. Skattestyrelsen følger her retspraksis og fastslår at udlejning anses som passiv virksomhedsform, hvor der ikke kan opnås fradrag for erhvervsmæssig kørsel. Idet skatteyder i 2019 privat kører til adressen for at renovere stuehus, hvortil folkeregisteradressen ændres til 1. august 2019, bestyrker dette Skattestyrelsen antagelse om, at der, uanset om virksomhedsformen er passiv eller ej, ikke er erhvervsmæssig kørsel i forbindelse med fremvisning og udlejning af lejemål.

Vedr. kørsel i forbindelse med ombygningen af bygningerne.

Ombygningen af bygninger til anden formål er en forbedring, d r skal tillægges anskaffelsessum men for ejendommen. Skatteyder er oplyst om, at såfremt der kan dokumenteres kørsel i forbindelse med ombygning af ejendommen, skal denne udgift ligeledes aktiveres anskaffelsessummen, og der kan derfor ikke opnås erhvervsmæssig fradrag for disse kørselsudgifter. Skatteyder har oplyst, at der ikke foreligger dokumentation for omfang og udgifter, og der er ikke ført et kørsels regnskab.”

Skattestyrelsens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling:

”Skattestyrelsen har i en afgørelse af 25. november 2021 ikke godkendt fradrag for erhvervsmæssige kørselsudgifter, da udlejning og bortforpagtning af jord er anset som en passiv virksomhedsform.

Skattestyrelsen har vurderet sagen, herunder gennemgået klagers bemærkninger, og er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse.

Indledningsvist bemærkes, at klager ikke har fremlagt et kørselsregnskab. Skattemyndighederne er derfor i henhold til Vestre Landsrets dom i SKM2009.477.VLR berettiget til at fastsætte fordelingen af den private og erhvervsmæssige kørsel skønsmæssigt.

I forbindelse med klagesagen har klagers repræsentant udfærdiget en skønsmæssig opgørelse over klagers kørsel og gjort gældende, at den erhvervsmæssig kørsel udgjorde 27.506 km, hvoraf halvdelen kan fradrages som erhvervsmæssig kørsel, og halvdelen skal tillægges investering ved nedrivning af gammelt inventar og genopbygning og afskrives med 4 % p.a.

Repræsentantens opgørelse over kørsel opfylder ikke kravene om, hvad kilometertælleren viste ved begyndelse af den daglige kørsel og ved afslutningen af kørslen, den daglige kørsels fordeling mellem privat og erhvervsmæssig kørsel, hvilken adresse der blev kørt fra samt bestemmelsessted for den erhvervsmæssig kørsel, der kan sandsynliggøre eller dokumentere, at opgørelsen er korrekt. Endvidere er opgørelsen udarbejdet efterfølgende.

Den fremsendte kalender hverken dokumenterer eller i tilstrækkeligt omfang sandsynliggør, at fordelingen mellem privat og erhvervsmæssig kørsel var som forudsat i den fremlagte opgørelse.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at den erhvervsmæssig kørsel er foretaget i et meget begrænset omfang, da virksomhedens aktiviteter for det meste bestod af forpagtning og udlejning af landbrugs-/driftsbygninger og i mindre omfang udlejning af lagerlokaler, pladsleje og jagtleje.

Klagers repræsentant har i en specifikation af klagers kørsel oplyst, at klager har kørt 15 gange fra [adresse6] i [by2] og 15 gange [adresse3] i [by3] til fremvisning af lejemål, samt at klager har kørt 5 gange fra [adresse6] i [by2] og 2 gange fra [adresse3] i [by3] til indflytningsforretning. Derudover har repræsentanten oplyst, at klager har kørt 40 gange til fremvisning af plads og modtagelse af campingvogn/bil/båd fra [adresse6] i [by2] og [adresse3] i [by3] i alt 3.600 km.

I perioden fra den 1. januar til den 31. juli 2019 havde klager bopæl på [adresse6] i [by2], hvor der var 123 km tur/retur til [virksomhed1] og i perioden fra den 1. august til den 31. december 2019 må klager ud fra de fremlagte oplysninger om forbrug på ejendommen anses for at haft bopæl på [adresse7] i [by3], hvor der var 91 km tur/retur til [virksomhed1].

Skattestyrelsen kan tilslutte sig, at det må anses for sandsynliggjort at klager havde kørsel fra [adresse6] i [by2] til 5 aftaler om fremvisning af lagerlokaler, 2 aftaler om indflytningsforretning og 3 aftaler om fremvisning af plads/modtagelse af campingvogn/bil/båd.

Skattestyrelsen kan ligeledes tilslutte sig, at det må anses for sandsynliggjort, at klager har kørt 8 gange til indflytningsforretninger i lokaler og til aftaler om opmagasinering og indflytningsforretninger fra [adresse3] i [by3].

Dog finder Skattestyrelsen ikke, at klagers repræsentant har sandsynliggjort, at klager skulle have kørt 5 gange til møder og generalforsamling i [virksomhed33] og [virksomhed2] med en samlet kørsel på 820 km., men kan tilslutte sig, at det kan være sandsynligt, at klager har kørt én gang til generalforsamling i [virksomhed2] P/S.

Klagers repræsentant har påstået, at klager har kørt 10.944 km til køb/afhentning af byggematerialer til ombygning på auktion. Skattestyrelsen kan tilslutte sig, at repræsentanten har sandsynliggjort kørsel på 3.752 km til auktioner, da der udover aftaler i kalenderen er fremlagt bilag i form af faktura på køb, som fremgår af re-visionslisten.

For så vidt angår kørslen på 5.472 km, kørslen på 780 km til [virksomhed11] auktion og kørslen på 940 km til [virksomhed10]-auktion den 25. november 2019 så foreligger der ingen dokumentation for køb af byggematerialer.

Klagers repræsentant har også påstået, at klager har kørt 30 ture a 60 km i alt 1.800 km til besigtigelse/afhentning af byggematerialer på Sjælland. Der er i kalenderen noteret 4 aftaler om afhentning af byggemateriale. Skattestyrelsen kan tilslutte sig, at repræsentanten har sandsynliggjort, at klager havde kørsel til 2 aftaler om afhentning af byggematerialer, da klager ifølge kalenderen den 4. april 2019 havde kørt til [by10] for at afhente byggemateriale og der var henvisning til bilag på revisionslisten.

Dog finder Skattestyrelsen ikke, at klagers repræsentants har sandsynliggjort påstanden om, at klager skulle have kørt 5.000 km til dag-til-dag operationer, men kan tilslutte sig, at klager formentligt har kørt 17 gange til dag-til-dag operationer, da klager i perioden fra den 1. januar til den 1. august 2019 havde 12 aftaler i kalenderen med håndværkere, og i perioden fra den 1. august til den 31. december 2021 havde klager 2 aftaler i kalenderen, hvor han også ifølge revisionslisten efterfølgende har foretaget køb, og at han i mindre omfang må formodes at have haft kørsel til modtagelse af materialer m.m.

Skattestyrelsen kan tilslutte sig, at den samlede kørsel i virksomhedsregi kan skønnes til 30 % af den af klager opgjorte erhvervsmæssige kørsel. Ved den vurdering er der lagt vægt på sammenhængen mellem repræsentantens oplyste kørsel og underliggende bilag. Der er også lagt vægt på, at klager har istandsat stuehuset på [virksomhed1] i 2019 med henblik på at benytte det til privat bolig. Hvis det primære formål med kørsel til [virksomhed1] har været at istandsætte stuehuset, så kan kørslen efter Skattestyrelsens opfattelse ikke anses for erhvervsmæssig efter ligningslovens § 9 B, selvom klager har ordnet mindre opgaver af driftsmæssig karakter, eller har haft mindre opgaver med ombygning af lejemålene, mens han alligevel var på ejendommen. De kørselsudgifter, der kan relateres til klagers virksomhedsaktiviteter, skønnes til 34.465 kr., beregnet som 30 % af de af klageren opgjorte erhvervsmæssige biludgifter på 114.884 kr. inklusive afskrivninger.

For så vidt angår klagers kørsel på 1.420 km til møder med ejendomsinvestorer og møder med banker og kreditforeninger, så vedrørte møderne den fremtidige indkomsterhvervelse, og vedrørte således hverken den løbende drift eller den ombygning af ejendommen, som klager foretog i 2019. Kørselsudgifter til sådanne møder kan derfor hverken fratrækkes i indkomståret 2019 eller medregnes til afskrivningsberettigede ombygningsudgifter.

Klagers repræsentant har påstået, at halvdelen af klagers erhvervsmæssige kørsel var til den sædvanlige drift af [virksomhed1] og halvdelen til forbedring af ejendommen [virksomhed1]. Klager har i 2019 ombygget en del af de erhvervsmæssigt benyttede lokaler og har haft kørsel til aftaler med håndværkere, auktioner og køb af byggematerialer, disse udgifter i forbindelse med ombygning har ikke været afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, og kan derfor ikke fradrages som en driftsomkostning.

Da størstedelen af klagers kørsel i virksomheden i 2019 har været til ombygning af erhvervsmæssigt benyttede lokaler, kan Skattestyrelsen tilslutte sig, at den fradragsberettigede erhvervsmæssige kørsel efter ligningslovens § 9 B skønnes til 25 %, mens skønsmæssigt 75 % af udgifterne til kørsel i virksomhedsregi anses for ombygningsudgifter, der kan afskrives efter reglerne i afskrivningslovens §§ 16-18.

Skattestyrelsen kan derfor tilslutte sig, at der godkendes fradrag for erhvervsmæssig kørsel efter ligningslovens § 9 B med (25 % af 34.465 kr.) 8.616 kr.

De afskrivningsberettigede ombygningsudgifter forhøjes med kørselsudgifter på (75 % af 34.465 kr.) 25.849 kr. ved denne bedømmelse lægges det til grund, at ombygningsudgifterne vedrører de lejemål, hvor udlejningen startede i 2019, hvorfor klagers afskrivning på ombygningsudgifter forhøjes med (4 % x 25.849 kr.) 1.034 kr.”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat primær påstand om, at der for indkomståret 2019 godkendes fradrag for udgifter til erhvervsmæssig kørsel på 57.422 kr., at konto for investering af gammelt inventar og genopbygning tillægges 57.422 kr., og at den yderligere investering afskrives med 4 % svarende til 2.297 kr.

Klageren har subsidiært fremsat påstand om, at der for indkomståret 2019 godkendes erhvervsmæssig kørsel på 51.059 kr. og at konto for investering af gammelt inventar og genopbygning tillægges 51. 059 kr., og at den yderligere investering afskrives med 4 % svarende til 2.042 kr.

Klageren har som begrundelse for påstandene anført følgende:

Jura og retspraksis

Lov

Jf. Statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a kan den skattepligtige fradrag driftsomkostninger, der er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger.

Juridisk vejledning

Ifølge den juridiske vejledning afsnit C.C.5.2.2.5 Udlejningsejendomme

Dette afsnit beskriver reglerne for hvilke udlejningsejendomme der skal indgå i virksomhedsordningen, når den selvstændige har valgt beskatning efter VSL afsnit 1.

Afsnittet indeholder:

• Resume
• Hovedregel
• Undtagelse
• Udlejning til nærtstående eller eget selskab m.v.
• En- og tofamiliehuse, ejerlejligheder, hotelejerlejligheder og fritidshuse
• Tofamiliehuse
• Udlejningsejendomme med tre lejligheder eller mere
• Andelsboliger
• Fribolig for forældre og svigerforældre
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser m.v.

Resumé

Udlejning af fast ejendom anses som udgangspunkt for selvstændig erhvervsvirksomhed , og udlejningsejendomme skal derfor som udgangspunkt indgå i virksomhedsordningen. Udlejningen kan dog have et så underordnet omfang, at virksomheden ikke kan anses for erhvervsmæssig.

Ifølge den juridiske vejledning afsnit C.A.4.3.3.3.1 Generelle regler for erhvervsmæssig befordring således:

Indhold

Afsnittet beskriver de objektive regler, der fastlægger, hvilken befordring der kan anses som erhvervsmæssig.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Udgangspunkt
• Erhvervsmæssig kørsel med transport af varer eller personlig befordring

Regel

Erhvervsmæssig befordring er:

• Befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i indtil 60 arbejdsdage inden for de forudgående 12 måneder
• Befordring mellem arbejdspladser
• Befordring inden for samme arbejdsplads.

Al anden befordring er privat befordring.

Reglen fremgår af LL § 9 B , stk. 1.

Udgangspunkt

Fælles for reglerne om normalfradraget (dvs. transport mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads) og reglerne om erhvervsmæssig befordring er,

• at udgangspunktet er personens befordring, uanset om der i skattemæssig forstand er tale om en lønmodtager, honorarmodtager eller en selvstændigt erhvervsdrivende
• at begrebet arbejdsplads er defineret ens
• at personens bopæl almindeligvis ikke kan betragtes som en arbejdsplads
• at befordringen beregnes på grundlag af den normale transportvej (befordringen kan derfor aldrig opgøres på grundlag af en strækning, der er længere end det faktiske antal kørte kilometer).

Erhvervsmæssig transport af varer eller personlig befordring

I forhold til behandlingen af den personlige befordring skal denne afgrænses over for den befordring, hvor den erhvervsmæssige karakter bliver den afgørende. Den sidste er fradragsberettiget efter reglerne om driftsomkostninger efter SL § 6, litra a. Praksis viser, at den personlige befordring i visse tilfælde i skattemæssig forstand bliver vurderet som accessorisk til hovedformålet, f.eks. transport af varer og materialer m.v.

En væsentlig afgørelse til illustration af dette vedrører en gartner, der drev selvstændig virksomhed fra sin bopæl. Se TfS 1996, 663 HRD.

Gartneren benyttede ca. 210 dage om året en varevogn til transport af sine produkter til [virksomhed34], hvor han solgte produkterne. Den daglige transport mellem hjemmet og [virksomhed34] blev af skattemyndighederne anset som omfattet af reglerne om befordringsfradrag i LL § 9 C , fordi [virksomhed34] blev anset for skatteyderens faste arbejdssted. Østre Landsret udtalte i sagen, at skatteyderens erhvervsudøvelse som gartner skulle betragtes som en samlet aktivitet, hvoraf selve salget af varer på [virksomhed34] ikke kunne udskilles på en sådan måde, at skatteyderen i forhold til LL § 9 C havde fast arbejdssted dér. Kørslen mellem gartneriet og [virksomhed34] kunne derfor godkendes som erhvervsmæssig kørsel, og udgifterne hertil var fradragsberettigede efter SL § 6 , litra a. Højesteret stadfæstede Landsrettens dom. Særligt vedrørende skatteyderens transport udtalte Højesteret, at selvom den valgte transportform for varerne fra gartneriet også betød, at skatteyder fik befordring fra bopælen til arbejdspladsen på [virksomhed34], bevirkede det ikke, at retten til fuldt fradrag efter SL § 6 , litra a for udgifterne ved varernes transport skulle bortfalde.

Befordring mellem bopæl og arbejdsplads blev også anset som accessorisk i forhold til den egentlige transportopgave for en skatteyder, der sammen med en medhjælper skulle udføre vedligeholdelsesarbejder på en udlejningsejendom, skatteyderen ejede. Materialer og arbejdsredskaber, der skulle benyttes i forbindelse med arbejderne, befandt sig på skatteyderens bopæl, og den varevogn, der blev brugt til befordring af skatteyder og medhjælperen, var normalt læsset med det udstyr, der skulle benyttes til arbejdet. Det væsentligste formål med at benytte varevognen var transporten af materialer, hvorfor kørslen skulle betragtes som en fradragsberettiget driftsudgift efter SL § 6 , litra a. Se SKM2002.270.VLR .

Følgende fremgår yderligere af den juridiske vejledning afsnit C.A.4.3.3.3.3 Beregning af fradrag for den erhvervsmæssige befordring.

Skønsmæssig opgørelse

I tilfælde, hvor der ikke er ført kilometerregnskab, skal den skattepligtige angive kilometerantallet for sin private kørsel efter skøn. Hvis der ikke er særlige forhold, anerkender Skattestyrelsen normalt en privat kørsel på 8.000 km med tillæg af kørsel mellem hjemmet og arbejdspladsen og eventuel kørsel til fritidsbolig. Der kan være særlige forhold, hvis skatteyderen har en bil mere.

Afgørelser

TFS1996.663.HR – Skatteyder drev virksomhed som gartner fra bopælen. Udgifter til daglig transport med varer fra virksomheden til salgssted på [virksomhed34] var fradragsberettigede som driftsudgifter efter SL § 6, litra a, uanset skatteyder samtidig blev transporteret til sin arbejdsplads på [virksomhed34]

SKM2002.270.VLR - Transport af skatteyder og dennes medhjælper til arbejde på skatteyders udlejningsejendom var accessorisk til transporten af materialer og arbejdsredskaber. Udgifterne til transporten blev derfor anset som driftsudgifter, der var fradragsberettigede efter SL § 6, litra a.

Begrundelse

Virksomheden har en sådan karakter, at erhvervsmæssig kørsel er nødvendig for at sikre, erhverve og vedligeholde indkomsten.

Arbejdsindsatsen i virksomheden er udover administration i høj grad ”viceværtsfunktion”, hvilket understøttes af at ægtefællerne på skift har opsagt deres eksterne ansættelsesforhold og arbejdet på fuld tid i virksomheden.

Klager har frem til 1. august arbejdet minimum 40 timer om ugen i virksomheden.

Som det fremgår af regnskabsmaterialet, så har der været annonceret allerede fra januar 2019. Der har derfor været utallige fremvisninger af lokaler, og i løbet af 2019 er der etableret udlejning med 6 forskellige lejere.

Udover de lejekontrakter der er etableret, så har der været langt flere fremvisninger. Af helt naturlige årsager fremvises lokaler også til potentielle lejere, hvor de fysiske forhold ikke lever op til deres ønsker, så der ikke kommer en aftale i stand.

Det fremgår yderligere, at der er opnået indtægter ved ”pladsleje” – Konto [...01]. Pladsleje er opbevaring af campingvogne, biler, m.v. Hvorfor der også er viceværtskørsel her – både til aktuelle kunder, som til fremvisninger, hvor forholdene ikke var som ønsket.

Der er løbende fremvisninger af lokaler og i 2020 er der som tidligere beskrevet etableret flere lejemål, en stor del af forarbejdet til udvidelsen ligger i første halvdel af indkomståret 2019.

I perioden fra 1. august til udgangen af året kørte klager mange hverdagsaftener efter lønnet arbejde til virksomheden både for at udføre opgaver som vicevært (oprydning m.v.) og renovering. I ca. 60 dage ud af de 92 dage blev der kørt fra [adresse8] til virksomheden på [adresse1]. Denne kørsel er indirekte indregnet i regnskabet som erhvervsmæssig kørsel i Audi, hvilket ikke er korrekt, fordi klager kørte i Peugeoten.

Af administrative forhold blev det anset for nemmest, at den ene bil blev anset som privat, på trods af, at der reelt også blev kørt erhvervsmæssigt i Peugeot. Denne erhvervsmæssige kørsel er derfor indirekte indregnet i skøn over erhvervsmæssig kørsel i Audi.

Specifikation af samlet kørsel i 2019 udarbejdet i forbindelse med indsigelsen.

Peugeot:

[person40]

Fra bopæl på [adresse6] i [by2] til [virksomhed1] på [adresse1], [by1] og retur

1-7 - 1-8-

10 dage

124 km

1.240

[person7]

Fra sommerhus på [adresse3] i [by14], til [adresse8] i [by3] og i ca. 60 dage videre til [virksomhed1] på [adresse1], [by1] og retur til sommerhus.

1-8 - 31-12 [adresse3]

32 dage

46 km

1.470

Ud og hjem

1-8-31-12 [adresse8]

60 dage

89 km

5.340

Trekantskørsel

I alt hjem/arbejde/erhverv

8.050

Privat kørsel

10.000

Kørsel Peugeot

18.050

Audi:

Audi har kørt ca. 30.000 km i 2019, heraf skal de 10 % henføres til [person40]s kørsel mellem hjem og arbejde. Herefter er der i forbindelse med indsigelsen lavet et forsigtig skøn af erhvervsmæssig kørsel ca. 23.000 km ud af 30.000 km, hvilket svarer til 77 %.

[person40]

1-8 - 31-12 [adresse3]

30 dage

100 km

3.000

[person7]

Erhvervsmæssig kørsel – forsigtigt skøn

23.000

26.000

Privat kørsel

4.000

30.000

Som tidligere beskrevet, så har klager arbejdet fuld tid med virksomheden frem til 1. august, hvoraf der har været mange møder med håndværkere m.v., der er kørsel til afhentning af materialer, ligesom der har været kørsel til besigtigelse byggematerialer.

Klager har deltaget i auktioner til køb af byggematerialer. På nogle auktioner er der fundet egnede materialer, og på andre auktioner er det ikke lykkedes at få egnede materialer til den rigtige pris f.eks. [virksomhed8] i [by15] og [virksomhed10] i [by8].

Klager har haft diverse møder med sine pengeinstitutter vedr. budgetter, finansiering m.v. for at optimere virksomhedens finansieringsudgifter.

Der har været møder med [virksomhed35] og [virksomhed36] i forbindelse med aftale om udstykning af 10 hektar fra ejendommen.

Klager har deltaget i generalforsamling og møder med [virksomhed2] 5 gange i foråret 2019.

Klager har efter afgørelsen i Skattestyrelsen gennemgået sin kalender for 2019, og han har udarbejdet en mere detaljeret specifikation af sin kørsel.

Byggematerrialer på auktion, eftersyn og evt afhentning

[virksomhed8] (2. marts.2019) Eftersyn 297km x 2, Auktion 297km x 2

1.188

[virksomhed37] (6. marts 2019) Auktion/afhent 402km x 2

804

[virksomhed10] (25. juni 2019), Eftersyn 440km x 2, afhent 440km x 2

1.760

[virksomhed11] (besigtigelse, beton, gasbetonblokke, 31. august 2019) 340km x 2

780

[virksomhed10] (25.nov.2019) Eftersyn 235km x 2, afhent 235km x 2

940

Kørsel til auktioner, uden køb

5.472

Estimat 30 ture a 60 km

Diverse ture på Sjælland for at hente/besigtige byggematerialer til [virksomhed1]

1.800

Møder vedr. udstykning

[virksomhed35], 4 gange i [by1] ([adresse9])

480

[virksomhed36], 2 gange i [by16] ([adresse10])

252

Møder i banken ([finans1], [by3])

Budget, låneomlægning, m.v. vedr. [virksomhed1], 2 gange, 2 x 2 x 90km

360

Møde [finans2] ([by17])

Drøftelse af finansiering for [virksomhed1]

Budget, tilbud, 2 gange, 2 x 2 x 82km

328

Møde [finans3] ([by1])

Drøftelse af finansiering for [virksomhed1]

Budget, tilbud, 2 gange, 2 x 2 x 48km

192

Møder [virksomhed33] og [virksomhed2] foråret 2019 5 gange 2x 82 km

820

Fremvisninger af lejemål på [virksomhed1] (kørsel fra hhv [by18]/[by2] og [by3]).

Skøn 15 gange fra [adresse6]

1.800

Skøn 15 gange fra [adresse3]

1.200

Indflytningsforretninger af lejemål på [virksomhed1])

5 gange fra [adresse6] og 2 gange fra [adresse3]

730

Fremvisning af plads til og modtag af bil/båd/campingvogn (vinteropbevaring) (kørsel fra hhv [by18]/[by2] og [by3]).

Ca 40 gange

3.600

Kørsel ifm dag-til-dag operationer

5.000

Sum 2019

27.000

Det anerkendes, at en andel af kørslen kan anses som del af ombygningen og ikke del af den løbende drift, der er omfattet af Statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a til at sikre, erhverve og vedligeholde den løbende indkomst.

Det skønnes, at den erhvervsmæssige kørsel kan fordeles ligeligt mellem sædvanlig drift og forbedring.

Erhvervsmæssig kørsel inkl. afskrivning er fratrukket i indkomståret med 114.883 kr.

10 % af de faktiske udgifter til Audi inkl. afskrivning er til kørsel mellem hjem og arbejde, der anses for privat. (5.734+7.031) i alt 12.765 kr. Men beløbet erstatter det manglende fradrag, der er på erhvervsmæssig andel af kørsel i Peugeot

57.442 kr. skal tillægges investeringen i på konto [...17] Investering/forbedring bygninger. Der ønskes 4 % afskrivning på udgiften.

Der vedlægges synsrapporter for begge biler, der sandsynliggør erhvervsmæssig kørsel.

For Peugeot bør det bemærkes, at den i perioden 2018 – 2020 kørte 32.000 km, hvorimod den i perioden 2016 – 2018 alene kørte 19.000 km. Bilag 3

Audi BE 29 398 kørte i perioden 2018 – 2020 76.000 km, hvorimod den i den 2-årige periode før alene kørte 33.000 km. Bilag 4

Det bør i øvrigt bemærkes, at ved erhvervsmæssig kørsel på 27.000 km som opgjort af klager, så efterlader det stadig 10.000 km til privat kørsel udover kørsel mellem hjem og arbejde. Ud fra praksis godkendes normalt privat kørsel på 8.000 km.

Det skal bemærkes, at sommerhuset blev anvendt sparsomt frem til 1. august netop som følge af renovering af ejendommen.

Der stilles i øvrigt undrende over, at Skattestyrelsen i deres begrundelse for den erhvervsmæssige kørsel argumenterer for, at der fra 1. august og året ud ikke kan anerkendes erhvervsmæssig kørsel, fordi bopæl og virksomhedens adresse på papiret er identisk. De faktiske forhold var, at familien havde ophold i sommerhuset, fordi stuehuset var ubeboeligt.

Skattestyrelsen har i samme afgørelse anerkendt, at befordring mellem hjem og arbejde skal regnes fra sommerhuset til arbejdspladsen, fordi der er færre kilometer fra sommerhuset end fra adressen i folkeregistret.

Det er bekymrende for retssikkerheden, når Skattestyrelsen i samme afgørelse bruger modstridende argumenter.”

Repræsentanten har fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling af 17. august 2022 med forslag til afgørelse:

”Det er vores opfattelse, at der i Skatteankestyrelsens forslag til Landsskatterettens afgørelse er tale om en meget skærpet vurdering og skøn af den erhvervsmæssige kørsel i virksomheden.

Og det er med undren, at Skatteankestyrelsen kan skønne, at alene 9.000 km ud af 48.000 km skulle være erhvervsmæssige. Hermed skønnes der indirekte, at der er kørt 39.000 km privat.

Vi mener, at forslaget tilsidesætter de naturlige forretnings- og driftsmæssige forhold som klager har haft i virksomheden i form af erhvervsmæssig kørsel, blot fordi der ikke er ført en kørebog, særligt når der ifølge juridisk vejledning afsnit C.A.4.3.3.3.3 netop er beskrevet, at Skattestyrelsen godkender erhvervsmæssig kørsel ud fra et skøn, og normalt kan anerkende privat kørsel på 8.000 km med tillæg af kørsel mellem hjemme og arbejdspladsen og eventuel kørsel til fritidsbolig.

Klager har via synsrapporter sandsynliggjort, at der er kørt ca. 48.000 km i familiens to biler. Heraf er 14.000 km privat kørsel + 3.500 km mellem hjem og arbejde. Der er selvangivet fradrag med 90 % af kørsel i Audi svarende til 27.000 km, hvilket efterlader yderligere 3.500 km til privat kørsel.

Skatteankestyrelsen argumenterer for, at størstedelen af virksomheden bestod af forpagtning og udlejning af driftsbygninger og i mindre omfang udlejning af lagerlokaler, pladsleje og jagtleje, og dermed finder de, at erhvervsmæssig kørsel i indkomståret må være begrænset.

Det må endnu engang præciseres, at klager var på ejendommen stort set dagligt inkl. weekender frem til 1. august, som også er nævnt tidligere. Herefter var han der ind i mellem efter arbejdstid på hverdage og igen i weekenderne.

Hvis scenariet tænkes, at der alene køres direkte mellem boligen i [by2] og virksomheden på [adresse1] i 150 dage i 1. halvår ville det svare til 18.450 km.

Scenarie om direkte kørsel i 150 dage i 2. halvår mellem sommerhus og virksomheden ville udgøre 15.000 km. I alt svarer det til, at der på 300 dage er kørt 33.450 km. I dette regnestykke er der ikke lagt ind, at der er kørt til leverandører, aktioner eller andre samarbejdspartnerne.

I det selvangivne resultat er den erhvervsmæssige kørsel alene fratrukket med ca. 27.000 km og dermed langt under de faktiske antal kørte kilometer, hvis der havde været kørsel direkte til gården.

Ombygning af lokaler

Klager har i 2019 foretaget en erhvervsmæssig ombygning på ejendommen [virksomhed1], således at lokalerne kan anvendes til udlejning.

Klager har i den forbindelse selv indkøbt de nødvendige byggematerialer, og klager har derfor været på forskellige auktioner og haft kørsel til forskellige bygherrer for at lave aftaler om udførsel af opgaver.


Byggematerialer varierer både i kvalitet og pris, er det helt naturligt at klager har besigtiget materialerne inden evt. køb. Derfor må det være forventeligt, at nogle af besigtigelserne ikke udmønter sig i et reelt køb.

Det samme er gældende ved auktioner med byggematerialer, hvor pris og kvalitet er afgørende for om man byder på eller/og vinder auktionen. Derfor er det naturligt at der har været kørsel til auktioner, hvor klager ikke har købt byggematerialer og derfor kan kørslen ikke knyttes op på et købsbilag.

Tillige har der i forbindelse med ombygningerne af de erhvervsmæssige lokaler på [virksomhed1] været en del kørsel til koordinering med håndværkere og afklaring af forskellige forhold i forbindelse hermed.

Da materialerne hidrører den erhvervsmæssige virksomhed med udlejning af lagerlokalerne og -opbevaring, er kørslen dermed erhvervsmæssig. Denne erhvervsmæssige kørsel skal efter vores opfattelse henføres til ombygningen fordelt mellem løbende drift og investering.

Drift med udlejning af lokaler

Når der drives virksomhed med udlejning af lagerlokaler og -opbevaring, er det forventeligt at, der vil være kørsel i forbindelse ved dag-til-dag operationer. I Skatteankestyrelsens forslag til Landsskatterettens afgørelse godkendes blot 15 gange erhvervsmæssig kørsel. Det antages, at dette er 15 gange a 123 km, som er kørsel fra [by2] til [by1].

Efter vores opfattelse skal det ved skønnet tages i betragtning, at der i en virksomhed med udlejning skal ydes et vist serviceniveau, og hvis der er genstande på lejemålet som ikke er funktionsdygtige, så skal det laves hurtigst muligt.

Ved udlejningen er det desuden forventeligt at, der vil være fremvisning af lagerlokalerne, som ikke udmønter sig i en underskrevet lejekontrakt. Det er væsentligt at lokalerne bliver fremvist for at den potentielle lejer kan se om lejemålet opfylder de kriterier, der er behov for. Derfor er der som tidligere beskrevet altid flere fremvisninger end der er underskrevne lejekontrakter.

I forlængelse af udlejning af lageropbevaring mener vi, at det kan sandsynliggøres at, der har været erhvervsmæssig kørsel til [virksomhed1] i forbindelse, at lejer enten har afleveret eller hentet sin campingvogn, båd m.m.


I den forbindelse skal der låses op og muligvis omrokeres for at f.eks. campingvognen kan komme ind eller ud af lagerhallen. Det kræver, at klager har været til stede på ejendommen.

Derfor mener vi, at er sandsynliggjort at der har været langt mere erhvervsmæssig kørsel til ejendommen end der godkendes i Skatteankestyrelsens forslag.

Ombygning af stuehus

Vi er enige i Skatteankestyrelsens opfattelse af, at en del af kørslen i et omfang må anses at være foretaget som en blanding af erhvervsmæssig og privat, fordi der samtidig sker ombygning af stuehuset på ejendommen.

Der er imidlertid allerede i skønnet over den erhvervsmæssige kørsel taget højde herfor, og det må pointeres, at kørsel i forbindelse med ombygningen af stuehuset var af begrænset omfang.

Der vedlægges dokumentation for, at byggestyringen er foregået via arkitekten. Klager og ægtefællen har kun taget del ombygningen i begrænset omfang i form af møder med arkitekten.

Som det fremgår af bilagene, så er ombygningen allerede startet i 2018, hvorfor langt de fleste møder var i dette indkomstår.

Der vedlægges dokumentation for, at huset ikke var beboeligt i 2019, idet alle VVS-installationerne blev udført i 2020. Stuehuset først var klar til indflytning pr. 1. juni 2020.

Bopæl i sommerhus

Der stilles undren over, at Skatteankestyelsen ikke godkender kørsel i perioden, hvor der har været bopæl i sommerhuset. På trods af at klager har haft folkeregisteradresse på [virksomhed1] i perioden 1. august til 31. december 2019, så har den reelle bopæl i denne periode været i klagers sommerhus beliggende i [by14]

Skattestyrelsen har tidligere begrænset fradrag for befordring mellem hjem og arbejde netop med begrundelse i kortere distance mellem sommerhus og arbejdsplads.

Der vedlægges dokumentation for forbrug af el og vand i sommerhuset. Forbruget viser, at der er øget forbrug af begge dele, når der sammenlignes med tilsvarende perioder i de 2 efterfølgende år.

Det synes i øvrigt at være en ulogisk slutning, at der ikke kan erhvervsmæssig kørsel til driften i denne periode. Når det er sandsynliggjort, at der er kørt 48.000 km i familiens biler, så ville den erhvervsmæssige kørsel blot være langt højere i 1. halvår.

Antal kørte kilometer

Via synsrapporter kan det konstateres, at Peugeot fra 2016 – 2018 kørte 19.000 km. I perioden fra 2018 -2020 blev der kørt 32.000 km. I den efterfølgende periode fra 2020 – 2022 blev der kørt 25.000 km.

For Audien var der kørt 33.000 km fra 2016-2018, i perioden med kørsel til drift og ombygning af lokaler fra 2018 – 2020 kørte bilen 76.000 km.

Audien er synet igen den 20.9 og har nu kørt 237.000 km. Hvilket svarer til, at der fra 2020-2022 er kørt 34.000 km.

Begge biler har således kørt langt flere kilometer i perioden 2018-2020, hvor der var omfattende arbejde til istandsættelse af driftsbygningerne.

Klager har gennemgået sit køb af brændstof for 2019. Bilagene fremsendes inklusive oversigt, der viser at langt overvejende andel af tankningerne er foretaget ved [by1].

Sammenfatning

Det pointeres, at det er vores opfattelse, at Skatteankestyrelsen skal tage højde for almindelige forretnings- og driftsmæssige forhold for at erhverve, sikre og vedligeholde virksomheden jf. SL § 6 a i forhold til de faktiske forhold i indkomståret.

Vi er bekendt med, at det er klager, der skal dokumentere eller sandsynliggøre den erhvervsmæssige kørsel.

Den erhvervsmæssig kørsel er sandsynliggjort ved at anskue og beskrive den ud fra forskellige vinkler.

  1. Klager har sandsynliggjort, at der er kørt ca. 48.000 km i indkomståret. Heraf er der alene skønnet 27.000 km som erhvervsmæssigt, hvilket efterlader 21.000 km til privat kørsel i et indkomstår, hvor der er meget begrænset kørsel mellem hjem og arbejde.
  1. Kalender er gennemgået i op ca. 3 år efter aktiviteterne var foregået, og det er tidligere beskrevet, at det langt fra er alle erhvervsmæssige aftaler, der blev noteret i kalenderen.
  1. Sammenfatningen, hvor vi ”rammer” de 27.000 km er et udtryk for, hvad der som minimum har været skønnet som erhvervsmæssig kørsel.
  1. Klager har dokumenteret, at der primært tankes i nærheden af virksomheden.
  1. Klager har dokumenteret, at ombygning og byggestyring af stuehus er foretaget af eksterne leverandører.

Det fastholdes dermed, at erhvervsmæssig kørsel til drift og ombygning skal godkendes jf. fremsendt klage.”

Repræsentanten har fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling af 31. oktober 2022:

”Det er med stor undren, at Skatteankestyrelsen godkender, ”at klageren formodes i mindre omfang at have haft kørsel til aftaler med forvalter”.

Det må pointeres, at der findes ingen forvalter eller andre ansatte i virksomheden. Driften og ombygningerne forestås alene af klager og dennes ægtefælle med tilkøb af professionelle håndværksydelser.

Bemærkningen efterlader indstillingen utrygt fordi enten:

  1. Arbejdes der på flere sager samtidig, hvor der er indblanding af flere sager i klagers sag

Eller

  1. Skatteankestyrelsen ”opfinder” argumenter, der intet har med virkeligheden at gøre.

Der synes yderligere et stort paradoks i, at Skatteankestyrelsen er af den opfattelse, at virksomheden kan bære at have en ansat (”forvalteren”) i virksomheden, uden at anerkende en væsentlig erhvervsaktivitet, og dermed væsentlig erhvervsmæssig kørsel.

Bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse

Det er med undren, at udtalelsen på ingen måde forholder sig til klagers bemærkninger til sagsfremstilling og forslag til afgørelse fremsendt til Skatteankestyelsen den 23. september 2022.

I udtalelsen lægges der igen vægt på, at stuehuset er istandsat i samme indkomstår, som der er omfattende ombygning af erhvervsmæssige lokaler. Dette på trods af, at der i september blev fremsendt dokumentation for, at al ombygning af stuehuset er foretaget af eksterne håndværkere.

Skattestyrelsen tilslutter sig, hvad de anser for ”dokumenteret kørsel”.

I udtalelsen godkendes 30 % af 27.000 km som erhvervsmæssig kørsel, hvilket svarer til 8.100 km. Når der samlet er kørt 48.000 km i året, efterlades der 40.000 km til privat kørsel.

Det er med undren, at Skattestyrelsen ikke udtaler sig eller forholder til det faktum, at klager i indkomståret:

• Alene var i lønnet job fra august til december 2019 hos [virksomhed38] A/S.
• Job hos [virksomhed39] A/S var opsagt ved udgangen af juni 2018 for at hellige sig driften og ombygningen af virksomheden.
• Ægtefællen opsagde eksternt lønnet job for at varetage driften af virksomheden. Ægtefællen arbejdede i virksomheden i perioden 1. juli – 31. december 2019.
• Der er dokumenteret/sandsynliggjort, at der er kørt 48.000 km i indkomståret 2019 i klager og ægtefælles 2 biler. Heraf er alene henført 27.000 km til virksomheden og dermed 21.000 km til privat kørsel, hvilket langt overstiger, hvad der sædvanligvis godkendes jf. praksis og juridisk vejledning uanset, at der ikke føres kørebog dagligt.
• At det ikke anerkendes, at der i en virksomhed i drift/under ombygning ikke effektueres køb og aftaler hver gang der besigtiges byggematerialer, eller holdes møder med håndværkere eller potentielle kunder. Et helt sædvanligt forhold for alle virksomheder.

Det er med undren, at Skattestyrelsen er af den opfattelse, at

• møder med bank og kreditforening til optimering af finansiering til gavn for det skattemæssige resultat ikke vedrører driften, men fremtidig indkomsterhvervelse. Finansieringsudgifter udgør en stor del af virksomhedens samlede resultat, hvorfor det er lige så vigtigt at reducere udgifter, som det er at optimere indtægter.
• møder med [virksomhed2] og [virksomhed33] vedrører fremtidig indkomsterhvervelse. Virksomheden er i drift, og en omlægning til udlejning til solcellepark eller udstykning til samme må være en omlægning af indkomsterhvervelsen. Der er ikke tale om ny virksomhed eller øget indkomstgrundlag men en måde at optimere indkomsten fra virksomheden.

Erhvervsmæssig kørsel er nu dokumenteret og sandsynliggjort ved gennemgang af indtægts- og udgiftsbilag og sammenholdt med klagers kalender måned for måned.

Oversigt for hver måned med tilhørende relevante regnskabsbilag vedlægges som bilag.

Kørselsregnskabet viser, at der er kørt ca. 27.000 km erhvervsmæssigt i 2019, fordelt med 45 % til driften og 55 % til investering (ombygning af ejendom), og den erhvervsmæssige kørsel er fordelt på 203 dage, hvilket er mindre end sædvanlig antal arbejdsdage for en lønmodtager, der har en fuldtidsstilling. I 2019 havde ægtefællerne til sammen, hvad der svarer til en fuldtidsstilling i virksomheden.

Den erhvervsmæssige kørsel er nu overfor Skatteankestyrelsen dokumenteret og sandsynliggjort på 3 forskellige måder, og uanset ”metoden”, så svarer den erhvervsmæssige kørsel til det skøn, der er anlagt ved udarbejdelse af regnskabet.

I det omfang at Skatteankestyrelsen er af den opfattelse, at den erhvervsmæssige kørsel ikke er dokumenteret eller sandsynliggjort, da anmodes Skatteankestyrelsen om helt konkret at beskrive, hvilken kørsel der ikke anses for sandsynliggjort, idet klager ikke har muligheden for at tage til genmæle, når Skatteankestyrelsen og Skattestyrelsen ”blot” skønner et tal.

Det er yderligere med undren, at Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsen anser den primære kørsel til ejendommen for at vedrøre stuehuset. Stuehuset blev færdig til indflytning pr. 1. juli 2020.

Klager og ægtefælle havde væsentlig flere møder vedr. stuehuset i 2020, hvor byggeriet blev gjort færdig, men selvom de havde flere private møder på gården i 2020, så blev der kørt færre kilometer, da synsrapporter dokumenterer, at kørsel i perioden 2020 til 2022 i gennemsnit 29.500 km pr. år eller ca. 20.000 km færre end i 2019.

Klager har tidligere oplyst, at han og/eller ægtefællen var på gården langt de fleste dage i 2019. Ved at indregne 203 som erhvervsmæssig kørsel, så efterlader det mellem 80 og 100 dage med kørsel til gården, der er henført til privat.

Klager har ved kontormødet den 14. juni oplyst, hvilke opgaver der blev udført på gården i 2019.

Gården var hans daglige arbejdsplads i perioden juli 2018 til udgangen af juli 2019. Fra 1. august hvor han tiltrådte stilling i [by3] kørte han jævnligt fra arbejde og til gården før eller efter arbejde. I denne periode er der beregnet kørsel fra arbejdsplads i [by3] til gården og hjem. I samme periode blev der ofte udført arbejde på gården i weekenderne, som det også er oplyst tidligere.

Af opgaver og funktioner i 2019 kan nævnes:

Tømme bygninger for efterladte effekter

Vedr. bygningerne, 50A, 50B, 50C, 50D, 50E og 50M

Bygninger blevet overtaget med overskydende landbrugseffekter, som skulle bortskaffes.

Mange ture til genbrugspladsen – (som udgangspunkt ej noteret i kalenderen og dermed indgår denne erhvervsmæssige kørsel ikke i beregningen)

Oprydning af udearealer

Efter aktivt landbrug på ejendommen, er udearealer fyldt med gamle byggematerialer, maskiner, m.v. Oftest "affald" som skal bortskaffes. Mange ture til genbrugspladsen - (som udgangspunkt ej noteret i kalenderen og dermed indgår denne erhvervsmæssige kørsel ikke i beregningen)

Møder

- med forpagter, lejer af stalde, lejere af lagerlokaler.

- med samarbejdspartnere/udviklere, feks solcellepark på egen mark, banken, ejendomsmægler ifm lejevurdering, forsikringsmægler, m.v.

- med revisor og landbrugskonsultent

- med håndværkere (f.eks. entreprenør, nedrivning, beton, tømrer, murer, maler, VVS, elektriker, alarmfolk, m.v.)

Erhvervsbyggeriet

Under en så gennemgribende ombygning af eksisterende staldbygninger til erhvervslokale, kommer der næsten dagligt spørgsmål fra entreprenøren, som oftest kræver et møde på gården.

- Hvordan et problem løses – derfor er det nødvendigt, at klager er på gården i størst muligt omfang?

- Hvilke materialer skal der anvendes? (Kan materialer købes billigere på auktion? Eller kan der findes materialer, der kan skaffes blot ved at hente dem?)

- Koordinering mellem fag

- Ugentlig status med entreprenør

Vicevært

- Fremvisning af ledige lokaler og opbevaringspladser (bil/campingvogn/båd/mv)

- Afhjælpe spørgsmål med lejere; feks udbedring af byggefejl, indflytning, kontraktunderskrivelse, nøgleudlevering, m.v.

- Sørge for at halmfyr kører, dvs. opfyldning/optænding ca. en gang i ugen, rens og vedligehold/rense røgrør ca. hver 2.måned. Fyret leverer varme og varmt vand til lejemål.

- Vejvedligehold ca. hver 3.måned. Udlægge knust beton i huller.

- Rense tagrender, og beskære træer (lastbiler kræver 4 meter frihøjde). Ca 2 gange per år a 2-3 dage.

- Forefaldende arbejde; male, renholde udearealer, rengøring (feks. fælles områder i 50B+50C)

Klager og undertegnede deltager gerne i endnu et kontormøde, hvis det synes nødvendigt, at beskrive arbejdsdagene på gården yderligere.

Klager fastholder, at der er foretaget erhvervsmæssig kørsel som fremsat i klagen. Dog kan det anerkendes, at fordelingen skal være 45 % til drift og 55 % til forbedring og afskrivning.”

Retsmøde i Landsskatteretten

Under retsmødet i Landsskatteretten fastholdt repræsentanten, at klageren i indkomståret 2019 har haft erhvervsmæssig kørsel på 27.000 km, hvoraf 45 % kan henføres til den løbende drifter og 55 % tillægges anskaffelsessummen for ombygningen. Repræsentanten bemærkede, at i opgørelsen indgår, at klageren har haft erhvervsmæssig kørsel i 203 dage, men at klageren har været på ejendommen stort set dagligt.

Skattestyrelsen bemærkede, at klageren ikke havde ført kørebog, og at klageren i begrænset omfang har haft erhvervsmæssig kørsel henset til virksomhedens aktiviteter, og Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelse, at klagerens erhvervsmæssige kørsel kan fastsættes til skønsmæssigt 30 %, hvoraf 25 % er fradragsberettiget erhvervsmæssig kørsel og 75 % tillægges afskrivningsberettiget ombygningsudgifter.

Landsskatterettens afgørelse

Selvstændige erhvervsdrivende kan foretage fradrag for udgifter til erhvervsmæssig befordring efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, hvis de er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Hvis udgiften har karakter af en privatudgift, er den indkomstopgørelsen uvedkommende og kan ikke fradrages.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

En erhvervsdrivende kan fratrække sine erhvervsmæssige kørselsudgifter. Når en bil anvendes til både privat og erhvervsmæssig kørsel, skal udgifterne til bilen fordeles mellem private og erhvervsmæssige udgifter. Fordelingen af udgifterne sker på grundlag af fordelingen af den samlede kørsel på privat og erhvervsmæssig kørsel. Dette kan ske på grundlag af et kørselsregnskab.

Fradrag for udgifter til erhvervsmæssig kørsel er særskilt reguleret i ligningsloven § 9 B. Heraf fremgår, at selvstændige erhvervsdrivende og andre med indtægtsgivende arbejde kan foretage fradrag for udgifter til erhvervsmæssig befordring efter ligningslovens § 9 B, stk. 1, som omfatter:

• befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i indtil 60 arbejdsdage inden for de forudgående 12 måneder,
• befordring mellem arbejdspladser og
• befordring inden for samme arbejdsplads.

Det er en betingelse for fradrag, at der er afholdt udgifter, og at befordringen er erhvervsmæssig efter ligningslovens § 9 B.

Hvis der ikke foreligger et egentligt kørselsregnskab, eller kørselsregnskabet er mangelfuldt, er skattemyndighederne berettiget til at fastsætte fordelingen af den private og erhvervsmæssige kørsel skønsmæssigt. Der henvises til Vestre Landsrets dom af 30. juni 2009, offentliggjort som SKM2009.477.VLR.

Klageren har ikke fremlagt kørselsregnskab overfor Skattestyrelsen for indkomståret 2019.

Skattestyrelsen har vurderet, at klageren drev passiv virksomhed, og dermed ikke havde fradrag for erhvervsmæssig kørsel.

Repræsentanten har oprindelig gjort gældende, at den erhvervsmæssig andel af klagerens kørsel udgjorde 90 % af de faktiske biludgifter i indkomståret 2019 tillagt afskrivninger, svarende til i alt 114.884 kr. I forbindelse med klagesagen har repræsentanten udfærdiget en skønsmæssig opgørelse over klagerens kørsel og gjort gældende, at den erhvervsmæssig kørsel udgjorde 27.506 km, hvoraf halvdelen kan fradrages som erhvervsmæssig kørsel, og halvdelen skal tillægges investering ved nedrivning af gammelt inventar og genopbygning og afskrives med 4 % p.a.

Repræsentantens specifikation af kørsel opfylder ikke kravene til oplysninger om, hvad kilometertæller viste ved begyndelse af den daglige kørsel og ved den afslutning, den daglige kørsels fordeling mellem privat og erhvervsmæssig kørsel, hvilken adresse der blev kørt fra samt bestemmelsessted for den erhvervsmæssig kørsel, der kan sandsynliggøre eller dokumentere, at specifikationen var korrekt.

Landsskatteretten finder, at repræsentanten ved fremsendelse af klagerens kalender ikke har dokumenteret eller i tilstrækkeligt omfang sandsynliggjort, at fordelingen mellem privat og erhvervsmæssig kørsel var som forudsat i den fremlagte opgørelse.

Klagerens repræsentant har oplyst, at klageren og/eller ægtefællen var på ejendommen i [by1] langt de fleste dage i 2019 og gjort gældende, at 203 af kørselsdagene var erhvervsmæssige. Ejendommen i [by1] må anses for en arbejdsplads i relation til ligningslovens § 9 B, stk. 1. Kørsel mellem sædvanlig bopæl og en arbejdsplads er kun erhvervsmæssig i indtil 60 arbejdsdage inden for de forudgående 12 måneder, jf. § 9 B, stk. 1, litra a. Idet kørselsregnskabet mangler oplysninger om, hvorfra og hvortil der er kørt, er det ikke muligt at se, om og hvornår klageren og/eller ægtefællen har overskredet 60 dage med kørsel mellem bopælen og ejendommen i [by1] inden for en 12 måneders periode. Dermed er det heller ikke muligt at se, i hvilket omfang den påståede kørsel til og fra ejendommen i [by1] i 2019 er erhvervsmæssig efter ligningslovens § 9 B.

Landsskatteretten finder det sandsynliggjort, at der har været en vis begrænset erhvervsmæssig kørsel. Det er alene af vejledende karakter, når det anføres i Den juridiske vejledning, afsnit C.A.4.3.3.3.3.3, at der normalt kan anerkendes en privat kørsel på 8.000 km med tillæg af kørsel mellem hjem og arbejde og kørsel til fritidsbolig, hvis der ikke er særlige forhold. Som det også gælder ved andre administrative skøn, skal der så vidt muligt foretages et konkret skøn over henholdsvis den private og den erhvervsmæssige kørsel. Retten foretager derfor et skøn med udgangspunkt i den konkrete virksomheds aktiviteter.

Henset til virksomhedens aktiviteter, der for størstedelen bestod af forpagtning og udlejning af landbrugs-/driftsbygninger og i mindre omfang udlejning af lagerlokaler, pladsleje og jagtleje, finder Landsskatteretten, at det erhvervsmæssige kørselsbehov til de driftsmæssige aktiviteter i indkomståret 2019 må anses for forholdsvis begrænset.

Repræsentanten har i en specifikation af klagerens kørsel oplyst, at klageren har kørt 15 gange fra [adresse6] i [by2] og 15 gange [adresse3] i [by3] til fremvisning af lejemål, samt at klageren har kørt 5 gange fra [adresse6] i [by2] og 2 gange fra [adresse3] i [by3] til indflytningsforretning. Repræsentanten har desuden oplyst, at klageren har kørt 40 gange til fremvisning af plads og modtagelse af campingvogn/bil/båd fra [adresse6] i [by2] og [adresse3] i [by3] i alt 3.600 km.

I perioden fra den 1. januar til den 31. juli 2019 havde klageren bopæl på [adresse6] i [by2], hvor der var 123 km tur/retur til [virksomhed1].

Landsskatteretten finder, at repræsentanten har sandsynliggjort kørsel fra [adresse6] i [by2] til fremvisning af lagerlokaler, indflytningsforretning og fremvisning af plads/modtagelse af campingvogn/bil/båd den 6. februar 2019, den 11. februar 2019, den 6. marts 2019, den. 14. marts, den 2. april 2019, den 3. april 2019, den 11. april 2019, den 4. maj 2019, den 21. maj 2019, og den 12. juli 2019.

Ud fra de fremlagte oplysninger om forbrug på ejendommen findes det sandsynliggjort, at klageren i perioden fra den 1. august til den 31. december 2019 havde bopæl på [adresse3] i [by3], hvor der var 91 km tur/retur til [virksomhed1].

Landsskatteretten finder, at det er sandsynliggjort, at klageren har kørt den 15. september 2019, den 25. september 2019, den 27. september 2019, den 28. september 2019, den 28. oktober 2019, den 1. november 2019, den 2. november 2019 og den 13. november 2019 til indflytningsforretning i lokaler, til aftaler om opmagasinering og til indflytningsforretning fra [adresse3] i [by3].

Der er lagt vægt på, at der foreligger anden dokumentation end aftalerne i klagerens kalender i form af lejeaftaler, eller at klageren har kunne henvise til bilag på revisionslisten.

Repræsentanten har desuden oplyst, at klageren har kørt 5 gange til møder og generalforsamling i [virksomhed33] og [virksomhed2] i alt 820 km. Landsskatteretten finder, at det ikke er sandsynliggjort, at klageren havde kørt 5 gange til møder i [virksomhed33] /[virksomhed2], men at det er sandsynligt, at klageren har kørt én gang til generalforsamling i [virksomhed2] P/S i 2019.

Repræsentanten har endvidere oplyst, at klageren har kørt 10.944 km til køb/afhentning af byggematerialer til ombygning på auktion. Landsskatteretten finder, at repræsentanten har sandsynliggjort kørsel på 4.363 km til auktioner den 1. marts 2019, den 2. marts 2019, den 5. marts 2019, den 17. juni 2019, den 25. juni 2019 og den 31. august 2019. Der er lagt vægt på, at klageren udover aftaler i kalenderen har fremlagt bilag i form af faktura på køb, som fremgår af revisionslisten.

Repræsentanten har derudover oplyst, at klageren har kørt 30 ture a 60 km i alt 1.800 km til besigtigelse/afhentning af byggematerialer på Sjælland. Landsskatteretten finder, at repræsentanten har sandsynliggjort, at klageren havde kørsel til afhentning af byggematerialer den 4. april 2019 til [by10]. Der er lagt vægt på, at klageren havde en aftale i kalenderen, og at der er en henvisning til bilag på revisionslisten.

Repræsentanten har oplyst, at klageren havde kørt 5.000 km til dag-til-dag operationer. Landsskatteretten finder, at der ikke er sandsynliggjort kørsel på 5.000 km, men at klageren formodes at have kørt 17 gange til dag-til-dag operationer. Der er lagt vægt på, at klageren i perioden fra den 1. januar til den 1. august 2019 havde aftaler i kalenderen med håndværkere den 23. januar 2019, den 4. februar 2019, den 12. februar 2019, den 16. februar 2019, den 25. februar 2019, den 26. februar 2019, den 19. marts 2019, den 27. marts 2019, den 8. april 2019, den 12. juni 2019, den 19. juli 2019 og den 23. juli 2019 og i perioden fra den 1. august til den 31. december 2019 havde klageren aftaler i kalenderen den 9. september 2019, den 20. september 2019 og den 21. september 2019, hvor klageren også ifølge revisionslisten efterfølgende havde foretaget køb, og at klageren i mindre omfang må formodes at have haft kørsel til modtagelse af materialer m.m.

Landsskatteretten finder, at den samlede kørsel i virksomhedsregi kan skønnes til 35 % af den af klageren opgjorte erhvervsmæssige kørsel. Der er lagt vægt på sammenhængen mellem repræsentantens oplyste kørsel og underliggende bilag. Der er også lagt vægt på, at klageren har istandsat stuehuset på [virksomhed1] i 2019 med henblik på at benytte det til privat bolig. Hvis det primære formål med en kørsel til [virksomhed1] har været at istandsætte stuehuset, finder retten, at kørslen ikke er erhvervsmæssig efter ligningslovens § 9 B, selvom klageren har ordnet mindre opgaver af driftsmæssig karakter, eller har haft mindre opgaver med ombygning af lejemålene, mens han alligevel var på ejendommen. De kørselsudgifter, der kan relateres til klagerens virksomhedsaktiviteter, skønnes til 40.209 kr., beregnet som 35 % af de af klageren opgjorte erhvervsmæssige biludgifter på 114.884 kr. inklusive afskrivninger.

Ifølge specifikationen af kørsel for indkomståret 2019 har klageren kørt 1.420 km til møder med ejendomsinvestorer og møder med banker og kreditforeninger. Møderne angik den fremtidige indkomsterhvervelse og angik således hverken den løbende drift eller den ombygning af ejendommen, som klageren foretog i 2019. Kørselsudgifter til sådanne møder kan derfor hverken fratrækkes i indkomståret 2019 eller medregnes til afskrivningsberettigede ombygningsudgifter.

Repræsentanten har oplyst, at halvdelen af klagerens erhvervsmæssige kørsel var til den sædvanlige drift af [virksomhed1] og halvdelen til forbedring af ejendommen [virksomhed1].

Klageren har i indkomståret 2019 ombygget en del af de erhvervsmæssigt benyttede lokaler. Klageren har haft kørsel til aftaler med håndværkere, auktioner og køb af byggematerialer. Udgifter i forbindelse med ombygning har ikke været afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, og kan derfor ikke fradrages som en driftsomkostning.

Efter reglerne i afskrivningsloven kan skattemæssig afskrivning foretages på udgifter til anskaffelse og forbedring af aktiver, der benyttes erhvervsmæssigt af den skattepligtige, samt på visse andre udgifter, jf. afskrivningslovens § 1. Udgifter til ombygning eller forbedring af afskrivningsberettigede bygninger afskrives særskilt efter afskrivningslovens § 17, jf. § 14. Hvis udgifterne er afholdt i samme år, kan afskrivning dog foretages under ét. Det fremgår af afskrivningslovens § 18, stk. 1. Afskrivning kan foretages med indtil 4 % årligt, jf. lovens § 17, stk. 1.

Det fremgår af afskrivningslovens § 16, at udgifter til ombygning og forbedring er afskrivningsberettigede fra og med det indkomstår, hvor udgiften er afholdt, og ombygningen eller forbedringen benyttes erhvervsmæssigt.

Landsskatteretten finder, at størstedelen af klagerens kørsel i virksomheden i 2019 har været til ombygning af erhvervsmæssigt benyttede lokaler. Den fradragsberettigede erhvervsmæssige kørsel efter ligningslovens § 9 B skønnes til 25 %, mens retten finder, at skønsmæssigt 75 % af udgifterne til kørsel i virksomhedsregi anses for ombygningsudgifter, der kan afskrives efter reglerne i afskrivningslovens §§ 16-18.

Landsskatteretten godkender således fradrag for erhvervsmæssig kørsel efter ligningslovens § 9 B med (25 % af 40.209 kr.) 10.052 kr.

De afskrivningsberettigede ombygningsudgifter forhøjes med kørselsudgifter på (75 % af 40.209 kr.) 30.157 kr. Retten lægger til grund, at ombygningsudgifterne vedrører de lejemål, hvor udlejningen startede i 2019, hvorfor klagerens afskrivning på ombygningsudgifter forhøjes med (4 % x 30.157 kr.) 1.207 kr.

Den påklagede afgørelse for indkomståret 2019 ændres, idet der godkendes fradrag for erhvervsmæssig kørsel med 10.052 kr., afskrivningsberettigede ombygningsudgifter forhøjes med 30.157 kr., og afskrivning på ombygningsudgifter forhøjes med 1.207 kr.