|
|
Kendelse af 14-02-2023 - indlagt i TaxCons database den 09-03-2023
Journalnr. 22-0017346
Klagepunkt | Skattestyrelsens afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Indkomståret 2020 | |||
Fradrag for tab på udlån til [virksomhed1] ApS | 0 kr. | 433.293 kr. | 0 kr. |
Faktiske oplysninger
Sagen er opstartet som følge af, at klageren har oplyst et tab i anden kapitalindkomst på – 433.293 kr. til årsopgørelsen for indkomståret 2020.
Klageren har oplyst, at tabet vedrører selskabet [virksomhed1] ApS, cvr. nummer [...1] (herefter selskabet), hvortil klageren løbende har foretaget udlån. Selskabet blev stiftet den 6. oktober 2009. Selskabet er likvideret den 4. juli 2018 og opløst den 21. januar 2020. Klagerens ejerandel var 20 – 24,99 % fra 12. marts 2012 og frem til selskabets konkurs.
Det er forklaret, at klageren lånte selskabet 30.000 kr. i indkomståret 2011, og at klageren derefter løbende har foretaget udlån, således at klagerens mellemregning med selskabet pr. 31. december 2017 var på 433.293 kr.
Klageren har i den forbindelse fremlagt et gældsbrev på 30.000 kr. Af gældsbrevet fremgår:
”Undertegnede
[virksomhed1] ApS
CVR-nr. [...1]
[adresse1]
[by1]
Erkender herved at skylde
[person1]
CPR-nr. [...]
[adresse2]
[by2]
Kr. 30.000,00
Skriver kroner tretitusinde 0/00
Gældsbrevet forrentes med 3 % p.a. Renten ydes fra og med den 1. marts 2012 til endelig indfrielse er sket.
I forbindelse med udlånet, som dette gældsbrev er oprettet til dokumentation for, er det aftalt, at dette lån ikke kan kræves indfriet, før [virksomhed2] ApS, CVR-nr. [...2] har modtaget sine kr. 150.000, hvorom der samtidigt hermed er oprettet gældsbrev.
Nærværende gældsbrev afdrages samtidigt med gældsbreve til [person2], [virksomhed3] ApS på ligeledes kr. 30.000, der ligeledes afventer indfrielse af gælden til [virksomhed2] ApS, CVR-nr. [...2].
Gældsbrevet kan af kreditor kræves afdraget/indfriet med samme betalingsfrekvens og størrelse som gældsbrevene til [person2] og [virksomhed3] ApS. Alle gældbrevene er oprettet samme dato og afdrages/indfries samtidigt.
Gældsbrevet kan først kræves indfriet, når der er likviditet og overskud i [virksomhed1] ApS.”
Gældsbrevet er udfærdiget af advokathuset [virksomhed4], men er ikke dateret eller underskrevet af klageren. Klagerens revisor har oplyst, at der ikke foreligger yderligere aftalegrundlag omkring gælden.
Der er endvidere fremlagt en udskrift fra selskabets bogføring, der viser udviklingen af gældsbrev-mellemregningen fra 1. marts 2012 til 31. december 2016. På udskriften står noteret med håndskrift, at der kun er foretaget forrentning af gældsbrev og ikke af mellemregningen. Af udskriften fremgår:
Dato Tekst Lån Rente Restgæld
2012-03-01 Gældsbrev [person1] 30.000
2015-12-31 Rente 3601 33601
2016-12-31 Rente 1008 34609
Der er desuden fremlagt en bogføringskonto for mellemregning mellem klageren og selskabet for indkomståret 2014, der viser følgende:
Konto ... 21101 G'ld [person1]
Dato Bilag Tekst Debet Kredit
Der er fremlagt en mail fra anpartshaver [person3] til bl.a. klageren fra den 31. maj 2016. Af mailen fremgår:
”Jeg vedlægger opgørelse af anpartshavernes tilgodehavende pr. dato.
[person1] har i år indbetalt yderligere kr. 50.000. Det fremgår af opgørelsen.
På et møde i dag blev vi enige om, at der skal oprettes gældsbreve (forhøjelser) på den gæld der endnu ikke er indgået gældsforhold på og at der på det grundlag skal tinglyses underpant i løsøre ejerpantebrev.
Anmærkninger om [finans1] kan slettes efterfølgende.
Det har ikke været muligt at opdele gælden i reelt udlån ti [virksomhed1] og det mere løse, så som udlagt til regnskabsassistance m.v.
Et pænt rundt beløb et sted under de enkeltes tilgodehavende er sikkert godt nok, set i lyset af den manglende solvens.
Der var enighed om, at denne løsning alene skal omfatte de 4 aktive anpartshavere - [person1], [person4], [person2] og [person3].
Vi skal anmode om, at sagen sættes igang snarest muligt.”
Der blev yderligere fremlagt en mellemregning mellem selskabet og klageren for perioden 1. januar 2016 til 31. maj 2016 fra regnskabet, hvoraf følgende fremgår:
”Konto 6862: Mellemregning [person1]
Dato | Bilag | Type | Tekst | Beløb DKK | Saldo (DKK) | Saldo fra korr. Regnskab med rentetilskrivning pr. ult. |
01-01-2016 | Primopostering | Primopostering | 0 | |||
01-01-2016 | 10001 | Finansbilag | Reg. primo efter regnskab | -28.377,00 | -28.377,00 | |
01-01-2016 | 99999 | Finansbilag | Primosaldo | -319.268,81 | -347.645,81 | |
03-02-2016 | 1031 | Finansbilag | Lån fra [person1] | -50.000,00 | -397.645,81 | 351.246 |
Bevægelser i perioden | -397.645,81 |
[person1] har siden primo indbetalt yderligere kr. 50.000 og hans tilgodehavende er nu efter yderligere lån og rentetilskrivning 401.246 kr.”
Ifølge de regnskabsmæssige specifikationer for [virksomhed1] ApS over gælden til klageren, har gælden udviklet sig således:
Regnskabsår | 2012 | 2013 | 2014 | 2015 | 2016 | 2017 |
Gæld, ultimo | 51.383 kr. | 133.880 kr. | 208.353 kr. | 351.246 kr. | 402.255 kr. | 433.293 kr. |
På årsrapporten for indkomståret 2017 er det under punktet ”7 Andre finansielle omkostninger” desuden anført, at renterne på gældsbrevet til klageren var steget til 1.038 kr.
Det fremgår af selskabets regnskaber, at resultatet af selskabet i samtlige år er negativt, ligesom egenkapitalen fra indkomståret 2013 og fremefter er mindre end selskabets registrerede kapital på 200.000 kr.
Det fremgår yderligere af revisors bemærkninger til årsrapporten for indkomståret 2013, at:
”Uden at modificere vores konklusion, skal vi gøre opmærksom på, at selskabet har tabt mere end 50 % af selskabskapitalen og er omfattet af selskabslovens § 119 (...) selskabets fortsatte drift kan være afhængig af A-anpartshavernes vilje og evne til at fortsat at støtte selskabet finansielt.”
Der blev af Skifteretten afsagt konkursdekret over selskabet den 4. juli 2018 og selskabet blev endeligt opløst den 21. januar 2021, hvorfor udlånet til selskabet ifølge klageren, var gået tabt. Klageren havde ikke anmeldt sit krav i selskabets konkursbo.
Skattestyrelsen traf den 12. oktober 2021 afgørelse om, at det af klageren indberettede fradrag for tab, ikke ansås tilstrækkeligt dokumenteret, hvorfor det indberettede tab på 433.293 kr. blev slettet fra klagerens årsopgørelse.
Klagerens datter fremlagde herefter den 3. november 2021 en kopi af en posteringsspecifikation, hvoraf det fremgår, at der den 2. februar 2016 blev overført 50.000 kr. til [virksomhed1]’ konto. Af specifikationen fremgår ikke, hvem der er afsender af pengene.
Skattestyrelsen traf afgørelse om ikke at genoptage klagerens skatteansættelse for indkomståret 2020 den 9. november 2021.
Skattestyrelsen traf afgørelse om at genoptage klagerens skatteansættelse for indkomståret 2020 den 12. januar 2022, men foretog ikke ændringer heri.
Klagerens ægtefælle har herefter påklaget sagen til Skatteankestyrelsen og fremlagt kontoudtog fra klagerens bankkonto [...69] i [finans2] for perioden den 1. januar 2011 til 12. juli 2022 samt kontoudtog fra [virksomhed1] ApS’ bankkonto [...06] for indkomstårene 2012-2018.
Af klagerens bankkonto i [finans2], fremgår følgende overførsler til [virksomhed1] ApS’ bankkonto:
Dato | Posteringstekst | Beløb |
05-12-2013 | [virksomhed1] | 50.000,00 |
05-03-2014 | til [virksomhed4] | 50.000,00 |
10-03-2015 | Til [...06] | 50.000,00 |
I alt | 150.000,00 |
Af [virksomhed1] ApS’ bankkonto fremgår følgende indsætninger, hvor klagerens navn fremgår af posteringsteksten:
Dato | Posteringstekst | Beløb | ||
30-08-2012 | [person1] | 18.900,00 | ||
30-10-2012 | VRA [person1] LÅN | 6.000,00 | ||
20-11-2012 | LÅN FRA [person1] | 20.500,00 | ||
30-11-2012 | LÅN FRA [person1] | 11.000,00 | ||
31-01-2013 | LÅN FRA [person1] | 10.000,00 | ||
31-01-2013 | FRA [person1] LÅN | 10.000,00 | ||
14-02-2013 | LÅN FRA [person1] | 10.000,00 | ||
06-12-2013 | [person1] | 50.000,00 | ||
06-03-2014 | [person1] | 50.000,00 | ||
27-05-2014 | [person1] | 1.100,00 | ||
02-07-2014 | LÅN FRA [person1] | 30.000,00 | ||
10-03-2015 | Fra [person1] | 50.000,00 | ||
19-02-2018 | [person1] | 50.000,00 | ||
I alt | 317.500,00 | |||
I forbindelse med klagesagen har Skattestyrelsen udarbejdet et regneark, der viser differencen mellem ind- og udbetalinger på [virksomhed1] ApS’ bankkonto, der ud fra overførselsteksten vedrører klageren, og så gælden ifølge selskabets årsregnskaber:
Posteringer på kontoudskrift | Regnskabet, balancen 31.12 | Difference | |||
primo | 2012 | 30.000 | 31.100 | ||
30.08.12 | [person1] | 18.900 | |||
30.10.12 | VRA [person1] LÅN | 6.000 | |||
20.11.12 | LÅN fra [person1] | 20.500 | |||
22.11.12 | Retur til [person1] | -6.000 | |||
30.11.12 | Lån fra [person1] | 11.000 | |||
03.12.12 | LÅN Delvis retur [person1] | -10.000 | |||
04.12.12 | Retur til [person1] | -12.000 | |||
ultimo | 2012 | 58.400 | 51.383 | +7.017 | |
31.01.13 | Lån fra [person1] | 10.000 | |||
31.01.13 | LÅN fra [person1] | 10.000 | |||
14.02.13 | Lån fra [person1] | 10.000 | |||
19.02.13 | Retur til [person1] vedr. ardagh | -17.000 | |||
06.12.13 | [person1] | 50.000 | |||
ultimo | 2013 | 121.400 | 133.880 | -12.480 | |
06.03.14 | [person1] | 50.000 | |||
27.05.14 | [person1] | 1.100 | |||
02.07.14 | Lån fra [person1] | 30.000 | 208.353 | ||
ultimo | 2014 | 202.500 | 208.353 | -5.853 | |
10.03.15 | fra [person1] | 50.000 | |||
Renter 2015 | 3.601 | ||||
ultimo | 2015 | 256.101 | 351.246 | -95.145 | |
03.02.16 | Lån fra [person1] | 50.000 | |||
Renter 2016 | 1.008 | ||||
ultimo | 2016 | 307.109 | 402.255 | -95.146 | |
ultimo | 2017 | 307.109 | 433.293 | -126.184 | |
19.02.18 | [person1] | 50.000 | |||
12.04.18 | [person1] kogekar og køler | -55.000 | |||
ultimo | 2018 | 302.109 | 433.293 | -131.184 |
Der er indsendt en udateret erklæring, udfærdiget af bogholder [person3]:
”Jeg skal herved bekræfte, at jeg var bogholder for [virksomhed1] APS, og at [person1], [adresse3], [by3] over flere gange har indbetalt penge til [virksomhed1] ApS, svarende til det beløb, der er bogført som [virksomhed1]s gæld til [person1] jævnfør det sidste regnskab.”
Det fremgår af et telefonnotat fra den 22. september 2022 fra en samtale med en sagsbehandler ved Skatteankestyrelsen, at klageren har oplyst følgende:
”(...)
Klageren anførte derudover, at klagerens ægtefælle ofte har foretaget overførslerne for ham, således at hun har overført penge fra hans konto og til hendes i [finans1], for derefter at overføre dem til [virksomhed1]’ bankkonto. Dette begrundede klageren med, at han for det første ikke er særlig bevendt med IT-systemer, og det faktum at han ikke kan bruge sin højre hånd, hvorfor det er meget besværligt for klageren at ordne de praktiske ting.”
Der er derefter indsendt kontoudskrifter fra klagerens ægtefælles bankkonti [...82] ved [finans3] for perioden 2015 – 2018 samt for [...12] ved [finans1] for perioden 2011 – 2018. Der ses ikke umiddelbart at være sket overførsler fra ægtefællens bankkonti til [virksomhed1] ApS.
Den 5. december 2022 har klageren telefonisk oplyst, at han ikke har flere oplysninger at fremlægge.
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen traf den 12. januar 2022 afgørelse om, ikke at ændre klagerens skatteansættelse for indkomståret 2020, således at afgørelsen af 12. oktober 2021, om at slette klagerens indberetning af fradrag for tab på 433.293 kr. står ved magt.
Som begrundelse herfor har Skattestyrelsen anført:
”(...)
Du har bedt om at få ændret grundlaget for din skat for 2020.
Du opfylder betingelserne for genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, og vi har derfor set på din sag igen. Vi vurderer imidlertid, at der ikke skal ske ændringer, fordi det fremsendte materiale ikke indeholder nye oplysninger, som kan ændre vores afgørelse af 12. oktober 2021.
Vi henviser derfor til begrundelser i afgørelse af 12. oktober 2021.
Som tidligere beskrevet skal et lånedokument som udarbejdes i forbindelse med udbetaling af et lån være dateret og underskrevet af både låntager og dig som långiver. Der skal fremgå dato for udlånet, og hvordan lånet skal forrentes og tilbagebetales. Disse betingelserne anser vi ikke for opfyldt i denne sag.
Det fremsendte materiale den 13. december 2021 viser, at hensigten var, at der skulle oprettes gældsbreve på de indgåede gældsforhold, men det formodes, aldrig at være sket. Da der formodes aldrig at være udarbejdet lånedokumenter, er det umuligt at opgøre det reelle udlån, hvilket denne sag også viser, da størrelsen af udlånet har ændret sig løbende.
Derfor er det også vores vurdering, at fremsendte udskrift over mellemregning med [virksomhed5] ikke dokumentere at du har lidt et tab på en fordring i 2020 på 433.293 kr. som kan fradrages i din skattepligtige indkomst.
Vi fastholder derfor vores afgørelse af 12. oktober 2021.
(...)”
Skattestyrelsen sendte høringssvar den 31. marts 2022 som følger:
”(...)
Til brug ved klagebehandlingen er der indsendt nye oplysninger i form af interne udskrifter fra [virksomhed1] ApS under konkurs. Udskrifter over kontobevægelser for perioden 1. september 2012 til 23. august 2018 på konto [...06] er indsendt som dokumentation for at klager har udlånt penge til [virksomhed1] ApS i årene 2012-2018.
Der er ikke indsendt udskrifter fra klagers private bankkonto. Hævninger fra klagers private konto kan derfor ikke afstemmes med indbetalinger i selskabet.
Vi har gennemgået de indsendte udskrifter, og indbetalinger som er registreret som ”[person1]”, ”[person1] LÅN”, LÅN FRA [person1]”, ”retur til [person1]” og lignende har vi afstemt med selskabets gældsposter for 2012 - 2018. Af udskrifterne fremgår, at der ikke er overensstemmelse med indbetalinger og klagers tilgodehavende ifølge selskabets balancepost ultimo. Til sagen er udarbejdet et regneark, som viser differencer mellem indbetalinger til selskabet og selskabets gældspost i balancen pr. 31. december (se sagsid.: [sag1]). I årsrapporten for 2017 fremgår anden gæld til klager med 433.293 kr. Indbetalinger ifølge indsendte udskrifter kan ved udgangen af 2017 opgøres til 307.109 kr. Det er vores vurdering, at det fremsendte materiale viser, der ikke er fuld klarhed over lånets størrelse.
I 2012 er udarbejdet et gældsbrev på 30.000 kr. Siden er der aldrig udarbejdet gældsbreve eller lånedokumenter med oplysninger om lånets størrelse, forrentning og tilbagebetaling. Hensigten var, der senere skulle udarbejdes gældsbreve, men dette er tilsyneladende aldrig sket. Da der ikke er udarbejdet gældsbreve, er der efter vores vurdering, ikke tale om tab på en fordring.
Endvidere er fordringen ikke anmeldt i konkursboet. At klager ikke har anmeldt sit krav i boet, må betyde, at der ikke er tale om lån, som skulle tilbagebetales.
Ud fra en samlet vurdering, anser vi klagers indbetalinger til [virksomhed1] ApS for et tilskud til selskabet. Det er vores vurdering, at klager har haft personlige interesser i selskabet. Klager er medstifter af selskabet og ejer en andel på 21,28 % af [virksomhed1] ApS. Klager har siden marts 2011 været eneste medlem af direktionen, og har i samme periode været en del af selskabets bestyrelse på 3 personer. Det er vores vurdering, at klager derfor har haft betydelige interesser i selskabet, at indbetalinger til selskabet derfor kan anses som et skattepligtig tilskud til selskabet.
Det fremsendte materiale indeholder ikke oplysninger, som medfører at vi kan godkende fradrag på tab på fordring efter kursgevinstlovens § 14.
(...)”
Skattestyrelsen sendte den 2. september 2022 følgende supplerende bemærkninger:
”Klager har ikke oplyst, hvilke konkrete posteringer på de fremsendte kontoudskrifter som vedrører udlån til [virksomhed1] ApS. På datoerne den 5.12.2013, den 5.03.2014 og den 10.03.2015 er der hævet 50.000 kr., - i alt 150.000 kr., som formodes, at være udlån til [virksomhed1] ApS. Imidlertid er der på samme datoer den 5.03.2014 og 10.03.2015 indsat 50.000 kr. Klager har ikke redgjort for, hvorfor 2 x 50.000 kr. er indsat og hævet på kontoen samme dag. Af indsendte udskrifter fremgår, at pengene er hævet på klagers private konto, og indsætningerne ses posteret på udskrifter fra selskabets konto nr. [...06], men da beløbene, er indsat og hævet samme dag på klagers egen konto, er det ikke dokumenteret, at klager er den rette långiver.
Af udskrifterne fremgår, at klager givetvis har indbetalt beløb til selskabet, men da det ikke er dokumenteret, at der er tale om udlån til selskabet, - beløbets størrelse, - og rette långiver, er der ikke fremkommet nye oplysninger i sagen, som kan ændre vores afgørelse.”
Skattestyrelsen er kommet med følgende supplerende udtalelse den 21. oktober 2022:
”Det indsendte materiale indeholder ikke nye oplysninger.
Et lån er karakteriseret ved at der eksisterer et lånedokument med en gensidig forpligtende aftale om at forrente og tilbagebetale lånet.
De indsendte kontoudskrifterne indeholder ikke nye oplysninger, som kan understøtte at der har været indgået en aftale om at lånet skulle tilbagebetales. Der er indsendt 168 sider med kontoudskrifter, men ingen oplysninger om, hvilke posteringer som vedrører lånet.”
Klagerens opfattelse
Klageren har nedlagt påstand om, at han skal tilkendes fradrag for tab på udlån til selskab for i alt 433.293 kr.
Klageren har til støtte herfor anført som følger:
”Efter at have været medejer af [virksomhed1] (og som senere er gået konkurs) har [person1] lavet private indskud til [virksomhed1] på lidt over kr. 400.000, - Vores Statsaut. [person5] ([...]) [virksomhed6] har regnet ud at vi er berettiget til kr. 112.000,- retur fra skat.
[person6] har ikke kunnet godtage det vores regnskabs mand havde indsendt – [person6] ønskede udskrifter fra banken som vi ikke havde– derfor er det afvist.
Men senere har vi via banken vores tilsendt alle overførslerne – hvilket da er sendt videre til [person6] – derfor klagen.”
Landsskatterettens afgørelse
Sagens realitet
Det fremgår af kursgevinstlovens § 1, stk. 1, nr. 1, at gevinst og tab ved indfrielse af pengefordringer er omfattet af kursgevinstloven.
Det følger af kursgevinstlovens § 14, stk. 1, 1. pkt. at gevinst og tab på fordringer kan medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, såfremt tabet overstiger en bundgrænse på 2.000 kr.
Gevinst og tab på fordringer, der skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, medregnes i det indkomstår, hvori gevinsten eller tabet realiseres, jf. kursgevinstlovens § 25, stk. 1.
Af kursgevinstlovens § 26, stk. 2 fremgår, at gevinst eller tab på fordringer opgøres som forskellen mellem anskaffelsessummen og afståelsessummen. Som anskaffelsessum anvendes kursværdien på erhvervelsestidspunktet, medmindre den skattepligtige godtgør at have erhvervet fordringen for et højere beløb.
Det er en betingelse for fradragsret efter kursgevinstloven, at der er iværksat effektive inddrivelsesskridt, herunder truffet foranstaltninger for at undgå forældelse.
Der henvises i den forbindelse til SKM2004.138.ØLR, hvor landsretten ikke godkendte fradrag for tab på fordringer. Landsretten lagde blandt andet særligt vægt på, at skatteyderen ikke på noget tidspunkt havde udsendt skriftlige rykkere til de nævnte debitorer eller på anden måde havde iværksat tiltag i anledning af den manglende betaling.
Landsskatteretten finder, at en fordring er et retligt krav på betaling af penge, der kan gøres gældende ved domstolene.
Bevisbyrden for skattemæssige tab påhviler klageren, ligesom det påhviler klageren at godtgøre, at der foreligger en pengefordring, der er omfattet af kursgevinstloven.
Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at slette det af klageren indberettede fradrag for tab på fordringer på i alt 433.293 kr. i indkomståret 2020.
Klageren har anført, at han løbende i indkomstårene 2011 til 2018 har foretaget udlån til [virksomhed1] ApS. Gældsforholdet er opstået ved lån af 30.000 kr. til selskabet i indkomståret 2011, hvorefter klageren løbende har foretaget udlån, således at mellemregningen ved selskabets konkurs beløb sig til 433.293 kr.
Der er fremlagt et gældsbrev på 30.000 kr., som dokumentation for fordringens eksistens. Af gældsbrevet fremgår, at gælden forrentes med 3 % p.a. fra 1. marts 2012, og at gældsbrevet først kan kræves indfriet, når der er likviditet og overskud i [virksomhed1] ApS. Gældsbrevet er udfærdiget af advokathuset [virksomhed4], men er ikke dateret eller underskrevet af klageren.
Der er endvidere fremlagt en udskrift af gældsbrev-mellemregningen fra 1. marts 2012 til 31. december 2016, en udskrift af mellemregningen for 2014 og for første halvår af 2016, en mail fra 31. maj 2016, der omtaler låneforholdet, de regnskabsmæssige specifikationer fra [virksomhed1] ApS over udviklingen i gælden til klageren i indkomstårene 2012 – 2017, samt kontoudtog for [virksomhed1] ApS, der viser, at klageren har haft overførsler til selskabet i indkomstårene.
Landsskatteretten finder det ikke tilstrækkeligt godtgjort, at der foreligger en fordring på selskabet [virksomhed1] ApS på 433.293 kr. Der er lagt vægt på, at der ikke er udfærdiget gældsbrev på forholdet, der fastslår, at klageren har et krav mod selskabet, som han ville kunne gøre gældende ved domstolene. Der er desuden lagt vægt på, at gældens størrelse, som angivet i regnskaberne, ikke kan afstemmes med hverken klagerens eller selskabets bankkonti. Det er således ikke dokumenteret, at klageren har overført de påståede beløb til selskabet, og at disse har karakter af et lån med tilbagebetalingspligt. De beløb, der beviseligt er overført, må derfor betragtes som indskud i selskabet.
Landsskatteretten bemærker endvidere, at der i øvrigt ikke ville være fradrag for tab på fordringen efter kursgevinstlovens § 14, stk. 1. Der herved lagt vægt på, at klageren ud fra det foreliggende ikke har foretaget retslige skridt med henblik på at inddrive fordringen, f.eks. ved at anmelde kravet i konkursboet.
Det er derfor med rette, at Skattestyrelsen ikke har godkendt det af klageren indberettede fradrag for tab vedrørende skatteansættelsen for indkomståret 2020.
Sagens formalitet
En skattepligtig kan anmode Skattestyrelsen om at få genoptaget sin skatteansættelse, hvis den skattepligtige kan fremlægge nye oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde en ændring. Anmodningen skal ske inden 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.
For både ordinær og ekstraordinær genoptagelse skal anmodningen indeholde oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan sandsynliggøre, at en genoptagelse ville medføre en ændret ansættelse.
Agter Skattestyrelsen at træffe en afgørelse om ansættelse af indkomstskat på andet grundlag end det selvangivne, skal Skattestyrelsen forinden udsende forslag til afgørelse og partshøre klageren herom, jf. skatteforvaltningslovens §§ 19 og 20.
Forslag skal også udsendes forud for afgørelse om genoptagelse, hvilket også fremgår af Den juridiske vejledning 2022-2 afsnit A.A.8.2.1.2.2.
Skattestyrelsen har ikke udsendt forslag til afgørelse forud for afgørelsen af 12. januar 2022.
Landsskatteretten finder, at Skattestyrelsen burde have sendt forslag forud for afgørelsen, således at klageren havde haft mulighed for at komme med bemærkninger til Skattestyrelsens vurdering af det indsendte materiale. Landsskatteretten finder imidlertid, at denne sagsbehandlingsfejl ikke konkret har haft betydning for sagens afgørelse, og Skattestyrelsens afgørelse er derfor ikke ugyldig som følge af manglende partshøring.
Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse.