Kendelse af 07-02-2023 - indlagt i TaxCons database den 04-03-2023

Journalnr. 22-0017328

Skattestyrelsen har givet afslag på ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2009 og 2010. Landsskatteretten har ved afgørelse af 24. november 2021 stadfæstet Skattestyrelsens afgørelse af 23. november 2020.

Efterfølgende har Landsskatteretten imødekommet klagerens anmodning om genoptagelse af Landsskatterettens afgørelse af 24. november 2021.

Landsskatteretten ændrer sin afgørelse af 24. november 2021 samt Skattestyrelsens afgørelse af 23. november 2020, idet betingelserne for at genoptage klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2009 og 2010 findes at være opfyldt.

Faktiske oplysninger

Klageren har oplyst, at han i august 2006 flyttede fra Danmark, men først efterfølgende registrerede sin flytning til [England].

Fraflytningen blev registreret pr. 21. marts 2007. Det fremgår af klagerens årsopgørelse for 2007, at den fulde skattepligt til Danmark ophørte denne dato.

I forbindelse med ansættelsen hos [virksomhed1] ApS pr. 1. juli 2019 flyttede klageren tilbage til Danmark og anmodede om at blive omfattet af forskerskatteordningen i henhold til kildeskattelovens §§ 48 E-F.

Den 14. august 2020 anmodede klageren om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2009 og 2010.

Af årsopgørelsen for 2008 fremgår, at klageren ikke er skattepligtig til Danmark. Af årsopgørelserne for indkomstårene 2009 og 2010 fremgår, at klageren er registreret som fuldt skattepligtig til Danmark og med fuldt personfradrag, og at [by1] Kommune er anført som skattekommune. Årsopgørelserne for 2009 og 2010 har været tilgængelige i klagerens skattemappe henholdsvis den 5. marts 2010 og den 4. marts 2011.

Af årsopgørelsen for 2009 fremgår, at der er en restskat på 161 kr. inkl. procenttillæg.

Af årsopgørelsen for 2010 fremgår, at klageren er berettiget til 1.300 kr. som kompensation for forhøjede afgifter (grøn check). Desuden fremgår:

”Skat til udbetaling 898, 00

Intet rest AM-bidrag eller overskydende AM-bidrag.

Din overskydende skat/AM-bidrag er tilbageholdt. Det skyldes, at SKAT undersøger om der er gæld, som skal dækkes af den overskydende skat/AM-bidrag. SKAT sender meddelelse til dig, når afklaring er sket.”

Af ”Underretning om modregning/overførsel”, der er udsendt den 23. marts 2011, fremgår, at årsopgørelsen for 2010 udviste overskydende skat på 898 kr., at udbetalingen havde været tilbageholdt, at den overskydende skat blev anvendt til hel eller delvis dækning af restskat for indkomståret 2007, og at restbeløbet til udbetaling via NemKonto var 0 kr.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ikke anset klageren for at have opfyldt betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2009 og 2010 i henhold til skatteforvaltningslovens § 27.

Af afgørelsen fremgår bl.a.:

”Begrundelse vedrørende særlige omstændigheder

Fristen for ordinær genoptagelse af din skatteansættelse for 2012 udløb den 1. maj 2016, hvorfor fristen for de tidligere år dermed også er udløbet. Såfremt dine skatteansættelser for 2009-12 skal ændres, skal en af betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 og fristen i § 27, stk. 2 være opfyldt.

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 giver muligheden for ekstraordinær genoptagelse forudsat, at en eller flere af betingelserne i stk.1, nr. 1-8 er opfyldt.

I denne sag er det relevant, hvorvidt du kan opfylde betingelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 om, at der skal foreligge særlige omstændigheder.

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 er ifølge forarbejderne tiltænkt et snævret anvendelsesområde. Særlige omstændigheder kan foreligge, hvis Skattestyrelsen har begået en fejl eller har foretaget en åbenbart urimelig skønsmæssig ansættelse.

Ifølge årsopgørelsen for 2008 har Skattestyrelsen (tidligere SKAT) den 31. august 2009 taget stilling til at du ikke er skattepligtig til Danmark og udgår af mandtal. Det fremgår ikke af vores systemer på hvilket grundlag skattepligten til Danmark er ophørt.

Den ændring af din skattepligt, som sker i 2009-12 er ikke forårsaget i objektive ændringer i dine skattemæssige forhold.

Skattestyrelsen anerkender derfor, at der er begået myndighedsfejl i forbindelse med skatteansættelserne for 2009-12, hvor du er blevet anset for skattepligtig til Danmark, selvom der af årsopgørelsen for 2008 fremgår, at der ingen skattepligt er og at du udgår af mandtal. Det vil sige, at skattepligten til Danmark er ophørt ved udgangen af 2007.

Betingelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 om at der skal foreligge særlige omstændigheder anses for opfyldt.

Begrundelse vedrørende reaktionsfristen

Der er yderligere en betingelse, der skal være opfyldt. Ifølge skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 kan Skattestyrelsen kun give tilladelse til ekstraordinær genoptagelse for indkomstårene 2009-12, hvis du har bedt om genoptagelse senest 6 måneder efter, at du har fået kundskab til det forhold, der begrunder en ekstraordinær genoptagelse

Skattestyrelsen har modtaget din anmodning den 14. august 2020. For at kunne overholde fristen i § 27, stk. 2, 1. pkt. forudsætter det, at du først den 14. februar 2020 eller på et senere tidspunkt er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26.

Denne forudsætning anses ikke for opfyldt, da årsopgørelserne for 2009-12 har været sendt/tilgængelige på skat.dk/TastSelv efter reglerne for udsendelse af årsopgørelser i de pågældende år.

Årsopgørelsen for 2009 har været tilgængelig den 5. marts 2010 og viser at du skal indbetale 161 kr. Årsopgørelsen er endvidere sendt til dig.

Årsopgørelsen for 2010 har været tilgængelig den 4. marts 2011 og viser at du skal have 898 kr., medmindre du har gæld til det offentlig, som skal betales først. Ifølge vores oplysninger er der sket modregning. Årsopgørelsen er endvidere sendt til dig.

Det fremgår af årsopgørelsen under specifikation af forskudsskat m.v. at du har modtaget kompensation for forhøjede afgifter (grøn check) på 1.300 kr. I henhold til lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter kan man kun få denne kompensation, hvis man er fyldt 18 og er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1 (fuldt skattepligtig) eller samme lovs afsnit 1 (Grænsegængere).

For 2011 har servicebrevet til dig, der er begrænset skattepligtig og årsopgørelse 1 været tilgængelige den 2. marts 2012. Det fremgår af årsopgørelsen, at du skal indbetale 183 kr. Årsopgørelsen er endvidere sendt til dig.

Der er dannet en årsopgørelse 2 den 12. november 2013 på grund af en ændring vedrørende opkrævning. Denne årsopgørelse er også sendt til dig.

For 2012 har servicebrevet til dig, der er begrænset skattepligtig og årsopgørelsen været tilgængelige den 2. marts 2013. Resultatet på årsopgørelser viser +/- 0 kr. Årsopgørelsen er endvidere sendt til dig.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at det burde stå dig klart ved hver modtagelse af disse, at du for 2009-12 har været registreret som skattepligtig til Danmark. Endvidere er det på årsopgørelsen for 2013 anført “ingen skattepligt, udgår af mandtal”, hvoraf følger at der så i de forudgående år må have været registreret en skattepligt. Du burde derfor allersenest på dette tidspunkt have reageret.

Fristen i skatteforvaltningslovens 27, stk. 2 er allersenest overskredet den 9. september 2015, da årsopgørelsen for 2013 var tilgængelig på skat.dk/TastSelv den 9. marts 2015.

Din repræsentant har fremført følgende:

•	At reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt. skulle være afbrudt, som følge af at årsopgørelserne er blevet gjort tilgængelige på Skattestyrelsens TastSelv-system, kan ikke begrunde, at vores klient skulle være blevet opmærksom på årsopgørelsernes eksistens
•	Uagtet at årsopgørelserne for 2012 henholdsvis 2013 er sendt til adresser, som enten tilhører vores klients mor ([adresse1]) eller vores klient ([adresse2]) viser begge årsopgørelser et skattemæssigt resultat (og en skattepligtig indkomst) på 0 kr. Der ses således heller ikke at have været nogen anledning for vores klient til at reagere på disse årsopgørelser
•	Skattestyrelsens kommentar om, at den skattepligtsstatus, der er angivet på årsopgørelsen for 2013 ("ingen skattepligt, udgår af mandtal"), skulle have fået vores klient til at gennemskue, at der var registreret en skattepligt i de forudgående år kan ikke forsvares, da de færreste – og i særdeleshed personer, der ikke har stiftet noget nævneværdigt bekendtskab med det danske skattesystem – er bevidste om, hvad beskrivelsen "udgår af mandtal" betyder
•	Det bemærkes i øvrigt i denne forbindelse, at vores klient heller ikke erindrer at have modtaget årsopgørelserne for 2012 og 2013
•	Det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i skatteforvaltningslovens § 26, kommer således reelt først til vores klients kundskab, da han den 14. august 2020 henvender sig telefonisk til Skattestyrelsen med henblik på at få en status på den anmodning om beskatning i henhold til forskerskatteanmodningen, som Skattestyrelsen kvitterede for modtagelsen af den 25. juni 2019, og som hverken vores klient, hans arbejdsgiver eller rådgiver siden havde modtaget nogen status på.
•	Da vores klient bliver bekendt med dette forhold den 14. august 2020, henvender han sig med det samme, jf. e-mail af 14. august 2020
•	På ovenstående baggrund ses der ikke af være grundlag for at afvise vores klients anmodning om ekstraordinær genoptagelse af (i det væsentligste) 2009-10 med henvisning til at reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., ikke er overholdt.

Skattestyrelsen er stadig af den opfattelse, at reaktionsfristen på 6 måneder ikke er overholdt. Der er lagt vægt på følgende:

•	ifølge retspraksis vurderes kundskabstidspunktet som udgangspunkt til det tidspunkt, hvor borgeren modtager den årsopgørelse, hvoraf det omhandlede forhold fremgår
•	Skattestyrelsen opbevarer ikke kvitteringer på forsendelser. Det er almindelig praksis og kutyme, at breve og årsopgørelser er sendt pr. almindelig post, når disse står som dannet/udskrevet i vores system. Hverken årsopgørelserne for 2009-11 eller 2012-13 ses modtaget retur
•	Skattestyrelsen er af den opfattelse, at du ved modtagelsen af årsopgørelsen for 2010 også kunne have konstateret, at skattepligten til Danmark ikke kunne være ophørt, da du fået grøn check på 1.300 kr., (som dog ikke udbetalt, da beløbet er blevet modregnet i gæld til det offentlige), hvilket man ifølge loven kun er berettiget til, når man er fuld skattepligtig til Danmark

Under hensyntagen til ovenstående er det Skattestyrelsens vurdering, at kundskabstidspunktet senest er den 9. marts 2015, hvor årsopgørelsen for 2013 har været tilgængelig på skat.dk/TastSelv og dermed er betingelsen i § 27, stk.2, 1. pkt. ikke opfyldt. Se eventuelt LSR2017.14-3198224 og SKM2019.654.BR.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at det er borgerens eget ansvar at sætte sig ind i skattereglerne og at uvidenhed om hvordan en årsopgørelse skal forstås ikke er en sådan omstændighed, der berettiger til ekstraordinær genoptagelse.

Dispensation fra fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, sidste pkt.

Ifølge skatteforvaltningsloven kan Skattestyrelsen behandle en anmodning om genoptagelse, der er modtaget efter udløbet af fristen i § 27, stk.2, 1. pkt., hvis særlige omstændigheder taler derfor.

Det fremgår af Den juridiske vejledning, afsnit A.A.8.2.2.2.4 at Skatteforvaltningen i særlige tilfælde, efter anmodning fra en borger, kan dispensere fra reaktionsfristen. Dvs. at Skatteforvaltningen efter en konkret vurdering af de foreliggende omstændigheder, herunder sagens karakter og borgerens personliges forhold, kan dispensere fra reaktionsfristen.

Din repræsentant har anført følgende:

•	Det fremgår af Den Juridiske Vejledning 2020-2 ("DJV"), afsnit A.A.8.2.2.2.8, at skatteforvaltningens vurdering af, om sådanne særlige omstændigheder foreligger, skal foretages ud fra en konkret vurdering af de foreliggende omstændigheder, herunder sagens karakter og borgerens personlige forhold
•	DJV oplister desuden i afsnit A.A.8.2.2.2.8 den offentliggjorte praksis på området. Der ses ikke umiddelbart at være praksis, der svarer til vores klients konkrete situation, men det angives i DJV, at et potentielt anvendelsesområde er tilfælde, hvor genoptagelse er begrundet i ansvarspådragende myndighedsfejl, borgerens helt særlige personlige omstændigheder eller generelt tilfælde, hvor en mindre overskridelse af reaktionsfristen vil medføre et uforholdsmæssigt stort retstab.
•	Det gøres i denne forbindelse gældende, at myndighedsfejlen i dette tilfælde må kunne karakteriseres som ansvarspådragende. Som angivet oven for findes der ikke at være tale om en overskridelse af reaktionsfristen, men retstabet for vores klient må under alle omstændigheder kunne karakteriseres som uforholdsmæssigt stort. Ved at få frataget adgangen til ekstraordinær genoptagelse af de relevante indkomstår vil vores klient blive beskattet med en marginalskattesats på 56,72 %, hvilket vil sige en marginalskattesats, der er næsten 24 % højere end den flade skattesats på (i øjeblikket) 32,84 % for beskatning i forskerskatteordningen

Landsskatterettens afgørelse af 2. juli 2020 (SKM2020.408.LSR) – grøn check

Vi er opmærksomme på, at der for nyligt er offentliggjort en afgørelse fra Landsskatteretten, der omhandler en situation, der i store træk svarer til vores klient situation.

Afgørelsen fra LSR kommer ligeledes ind på, hvorvidt der kan dispenseres fra reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., jf. bestemmelsens sidste pkt.

Det fremgår af LSR's afgørelse, at "ud fra en konkret vurdering anses klageren senest at have fået kundskab til fejlregistreringen i forbindelse med udsendelse af årsopgørelse for indkomståret 2010, da han modtog grøn check på 1.300 kr., der senere blev udbetalt [vores fremhævning]. Betingelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., er derfor ikke iagttaget.

[...] Klageren havde mulighed for og burde have reageret inden for 6 måneder fra modtagelse af den grønne check."

Som det også fremgår af Skattestyrelsens brev til vores klient, viste vores klients årsopgørelse for 2010 ligeledes en overskydende skat (på 898 kr.), der skyldtes, at vores klient havde modtaget kompensation for forhøjede afgifter (grøn check) på 1.300 kr. Denne overskydende skat blev imidlertid aldrig udbetalt til vores klient, da beløbet blev modregnet i ikke-betalt restskat.

Det forhold, der begrunder skatteforvaltningens afvisning af at genoptage borgerens skatteansættelse ekstraordinært i SKM2020.408.LSR, gør sig således ikke tilsvarende gældende i vores klients situation.

På ovenstående baggrund skal vi anmode om, at Skattestyrelsen ændrer deres forslag af 1. oktober 2020, således at vores klient indrømmes mulighed for at få genoptaget sine skatteansættelser for tidligere indkomstår ekstraordinært, jf. skatteforvaltningslovens § 27 og at den allerede indsendte anmodning om registrering på forskerskatteordningen færdigbehandles på dette grundlag.

Skattestyrelsen er enig i, at der foreligger en myndighedsfejl, men ikke at den er ansvarspådragende.

Muligheden for at se bort fra fristen finder ikke anvendelse, når en borger blot ikke har anset det for relevant at forholde sig til sine skatteansættelser på et tidligere tidspunkt, ligesom ukendskab til reglerne heller ikke her kan regnes for at være en særlig omstændighed, der skulle kunne begrunde en overskridelse af fristen. Endelig bemærkes, at en basal fejlregistrering i skatteforvaltningens systemer, der har kunnet identificeres og påtales af borgeren, ikke kan anses for at være en ansvarspådragende myndighedsfejl, som ville kunne begrunde en tilsidesættelse af fristen. Borgeren har altid et ansvar for at kende til sin egen skattepligt og reagere på fejlagtige ansættelser.

Det forhold, at den grønne check ikke er udbetalt, men anvendt til modregning af offentlig gæld kan efter Skattestyrelsens vurdering ikke anses for en særlig omstændighed, der kan medføre, at der kan dispenseres fra 6 månedsfristen.

Endelig er det vores opfattelse, at muligheden for at se bort fra fristen ikke finder anvendelse, da alle årsopgørelser er sendt og har været tilgængelige på skat.dk og at du derved har haft muligheden for at blive bekendt, at skattepligten til Danmark ikke var opført og dermed mulighed for inden for fristen at reagere på de forkerte årsopgørelser, LSR2017.14-3198224.

Konklusion

Det er Skattestyrelsens vurdering, at du ikke kan få ekstraordinær genoptagelse for 2009-12, da betingelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 ikke er opfyldt og dermed kan vi ikke ændre din registrerede skattepligtsstatus.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at Skattestyrelsen tilpligtes at genoptage indkomstårene 2009 og 2010 ekstraordinært.

Til støtte for sin påstand har repræsentanten bl.a. anført:

”Som nævnt udspringer genoptagelsessagen af [person1]’ anmodning om forskerbeskatning under hans ansættelse hos [virksomhed1] ApS, der påbegyndtes den 1. juli 2019.

Blandt betingelserne for at blive omfattet af forskerskatteordningen gælder bl.a., jf. KSL § 48E, stk. 3, nr. 1, at den skattepligtige ikke inden for de seneste 10 år forud for ansættelsen har været skattepligtig efter § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 1-4, 7 eller 9-27, eller stk. 2, [...].

I denne forbindelse bemærkes følgende vedrørende [person1]' skatteansættelser for de relevante indkomstår:

- 2007

	- [person1] er registreret som fuld skattepligtig til og med den 21. marts 2007, hvor den fulde skattepligt er registreret som ophørt.
	- 2008
	- [person1] er registret med "Ingen skattepligt, udgår af mandtal".
	- 2009-2010
	- [person1] er (på grund af en myndighedsfejl) registreret som fuld skattepligtig hele indkomståret.
	- 2011-2012
	- [person1] er (på grund af en myndighedsfejl) registreret som begrænset skattepligtig hele indkomståret.

- 2013

	- [person1] er registret med "Ingen skattepligt, udgår af mandtal".
	- 2014-2018
	- [person1] modtager ikke nogen årsopgørelse.

Det bemærkes yderligere, at det alene er årsopgørelserne for indkomstårene 2009-2010, der bevirker, at [person1] ikke opfylder betingelserne for at blive omfattet af forskerskatteordningen.

Det er således muligheden for ekstraordinær genoptagelse af indkomstårene for 2009-2010, der er omdrejningspunktet for nærværende klage.

SKTST anerkender i deres afgørelse, at registreringen af [person1] som fuldt skattepligtig i indkomstårene 2009-2010 skyldes, at der er begået myndighedsfejl, og at betingelserne for at få disse skatteansættelser genoptaget ekstraordinært, jf. SFL § 27, stk. 1, nr. 8, er opfyldt.

Nærværende klage vil således ikke foretage nogen yderligere vurdering af, hvorvidt betingelserne i SFL § 27, stk. 1, er opfyldt.

SKTST fastholder imidlertid i deres afgørelse, at betingelserne i SFL § 27, stk. 2, ikke er opfyldt.

Omdrejningspunktet for nærværende klage er således også at fremlægge, hvorfor disse betingelser efter vores opfattelse er opfyldt.

[person1]’ opfyldelse af betingelsen i SFL § 27, stk. 2, 1. pkt.

Hvor betingelserne i SFL § 27, stk. 1, er opfyldt, kræver adgangen til ekstraordinær genoptagelse yderligere opfyldelse af samme bestemmelses stk. 2. I henhold til SFL § 27, stk. 2, 1. pkt., kan en ansættelse i de stk. 1 nævnte tilfælde kun foretages, hvis genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26 (om ordinær genoptagelse).

Det fremgår af Den Juridiske Vejledning (”DJV”) afsnit A.A.8.2.2.2.4, at fastlæggelsen af kundskabstidspunktet i SFL § 27, stk. 2, 1. pkt., sker på grundlag af en meget konkret vurdering. Det fremgår endvidere heraf, at fastlæggelsen af kundskabstidspunktet som udgangspunkt vil ske på grundlag af borgerens konkrete subjektive kendskab til de nødvendige oplysninger.

SKTST begrunder deres afvisning af [person1]’ adgang til ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne med, at det relevante kundskabstidspunkt, jf. SFL § 27, stk. 2, 1. pkt., er den 9. marts 2015, og at reaktionsfristen derfor allersenest er overskredet den 9. september 2015.

SKTST begrunder dette med, at det er den 9. marts 2015, at [person1]’ årsopgørelse for 2013 bliver gjort tilgængelig i TastSelv, sammenholdt med at der på denne årsopgørelse er anført ”ingen skattepligt, udgår af mandtal”. Det er SKTST’s opfattelse, at det med denne angivelse af ”ingen skattepligt, udgår af mandtal” burde have stået klart for [person1], at der har været registreret en skattepligt for de forudgående indkomstår.

Kundskab om skattepligt

Som ovenfor nævnt skal fastlæggelsen af kundskabstidspunktet som udgangspunkt ske på grundlag af borgerens konkrete subjektive kendskab til de nødvendige oplysninger.

SKTST’s angivelse af, at det bør stå klart for [person1], at angivelsen af ”ingen skattepligt, udgår af mandtal” er ensbetydende med, at der har været registreret en skattepligt for de forudgående indkomstår, er efter vores opfattelse urimelig at opretholde. Såfremt [person1] faktisk havde modtaget/set årsopgørelsen for 2013 (jf. også nedenfor), havde angivelsen af ”ingen skattepligt” blot bekræftet [person1] i hans opfattelse af, at han korrekt var blevet afregistreret fra det danske skattesystem, hvorimod [person1] ikke havde kunne udlede nogen særlig betydning af angivelsen af ”udgår af mandtal” – til trods for at netop denne angivelse efter SKTST’s opfattelse vægter tungt i vurderingen af, om [person1] kan få genoptaget skatteansættelserne for de relevante indkomstår ekstraordinært.

I forlængelse af ovenstående vil vi yderligere bemærke, at det ikke er tydeligt for alle skatteydere, hvordan man af en årsopgørelse kan læse, hvorvidt man er registreret som fuld skattepligtig (hvorimod det mere tydeligt fremgår, når man er registreret som begrænset skattepligtig).

Såfremt [person1] faktisk havde modtaget/set årsopgørelserne for 2009-2010 kan det således ikke uden videre lægges til grund, at det stod ham klart, at angivelsen af [by1] Kommune som [person1]' skattekommune var ensbetydende med, at [person1] var registreret som fuld skattepligtig, og ikke (fx) begrænset skattepligtig (i hvilket sidstnævnte tilfælde skattekommunen havde været oplyst som "begrænset skattepligt").

[person1]’ kendskab til årsopgørelserne sendt pr. almindelig post

SKTST anfører i deres afgørelse, at:

- årsopgørelserne for 2009-2011 er sendt til [England], [adresse3], [...], [England].

- årsopgørelsen for 2012 er sendt til [adresse1], [by2] (hvor [person1]’ mor bor)

- årsopgørelsen for 2013 er sendt til [adresse2], Flat 10, [...], [England]

[person1] bestrider at have modtaget årsopgørelserne.

For så vidt angår de årsopgørelser, der er sendt til [England], [adresse3], [...], [England], skal det fremhæves, at der er flere fejl i angivelsen af adressen, der, når den angives korrekt, er [adresse3], [...], [...], [England].

Baseret på at [person1] ikke erindrer at have modtaget nogen af årsopgørelserne for indkomstårene for 2009-2011, er det vores opfattelse, at det med rimelighed må kunne antages, at årsopgørelserne aldrig har fundet vej til [person1].

Hertil bemærkes desuden, at det som udgangspunkt er skattemyndighederne, der har bevisbyrden for, at givne skrivelser, herunder afgørelser, er sendt og kommet frem. Denne bevisbyrde anses som udgangspunkt for løftet, hvis skattemyndigheden selv er i besiddelse af en dateret kopi af skrivelsen. Der henvises i denne forbindelse blandt andet til Torben Bagges artikel Bevis for faktum i skattesager med fokus på bevisbyrdens placering, publiceret i Revision & Regnskabsvæsen nr. 6 i 2015, jf. RR.6.2015.68.

SKTST anfører i deres afgørelse af 23. november 2020, at ”Skattestyrelsen opbevarer ikke kvitteringer på forsendelser. Det er almindelig praksis og kutyme, at breve og årsopgørelser er sendt pr. almindelig post, når disse står som dannet/udskrevet i vores system. Hverken årsopgørelserne for 2009-2011 eller 2012-2013 ses modtaget retur.”

For så vidt angår årsopgørelserne for 2012-2013, har [person1] heller ingen erindring om at have modtaget disse, men uagtet at disse årsopgørelser skulle have fundet vej til [person1], skal det fremhæves, at begge årsopgørelser viser et skattemæssigt resultat (og en skattepligtig indkomst) på 0 kr., hvorfor der ikke i øvrigt ses at have været nogen anledning for [person1] til at reagere på årsopgørelserne.

SKTST angiver desuden, at der den 11. november 2008 blev sendt et forslag [til årsopgørelse] for 2007 til [England], [adresse3], [...], [England], på grund af [person1]' manglende selvangivelse for indkomståret. Såfremt dette forslag havde fundet vej til [person1], havde [person1] utvivlsomt reageret på, at forslaget (som forventes at svare til den endelige årsopgørelse for 2007) viste en "anden udenlandsk personlig indkomst" på 50.000 kr. Denne anden udenlandske personlige indkomst blev af SKTST ansat efter et skøn, da SKTST ikke havde modtaget nogen selvangivelse for 2007 fra [person1]. Som SKTST anfører i deres afgørelse, oplyste [person1], da han den 2. april 2007 henvender sig til SKTST for at melde flytning til UK, at han ville modtage SU under sit udlandsophold. Den skønsmæssigt ansatte udenlandske personlige indkomst ses umiddelbart at vedrøre den uddannelsesstøtte fra staten, som [person1] havde fortalt SKTST, at han forventede at modtage. [person1] endte imidlertid med ikke at søge uddannelsesstøtte fra staten.

Det bemærkes i denne forbindelse i øvrigt, at såfremt [person1] havde ansøgt om og modtaget SU i 2007, ville denne indkomst være blevet indberettet direkte til SKTST.

Efter vores opfattelse ses SKTST således ikke at have løftet bevisbyrden for, at årsopgørelserne er kommet frem til [person1].

Som nævnt under faktum-afsnittet ovenfor, er vi ikke blevet præsenteret for oplysninger om, hvilken adresse [person1] har oplyst som sin udenlandske adresse i forbindelse med registreringen af fraflytningen. Det bemærkes, at SKTST i deres afgørelse henviser til, at følgende fremgår af borger.dk: ”At alle, der flytter til udlandet i mere end seks måneder, skal inden afrejsen sørge for at registrere sig som udrejst i CPR. Det sker ved at anmelde udrejsen for den kommune, du bor i. Du behøver ikke kende din præcise adresse i udlandet, når du anmelder din udrejse. Når du kender den, kan du vende tilbage og bruge selvbetjening til at oplyse om din udlandsadresse.”

I forlængelse heraf ønsker vi at fremhæve, at enhver, som fraflytter til udlandet, jf. CPR-lovens § 24, skal registreres i CPR som udrejst. Af samme bestemmelse fremgår, at ”[v]edkommende skal anmelde fraflytningen til bopælskommunen inden udrejsen. Ophold i udlandet over 6 måneder skal altid anmeldes som en fraflytning til udlandet.”

CPR-loven hjemler imidlertid ingen pligt for den, som fraflytter til udlandet, til at oplyse om vedkommendes adresse i udlandet, jf. CPR-lovens § 26, stk. 1, nr. 5, modsætningsvis. Endvidere fremgår af CPR-lovens § 26, stk. 3, at ”[u]nder udenlandsopholdet har vedkommende ret, men ikke pligt [vores fremhævning], til i CPR at få registreret den til enhver tid aktuelle udenlandsadresse samt en eventuel kontaktadresse her i landet, hvortil offentlige myndigheder og private kan sende vedkommendes post.”

[person1]’ kendskab til årsopgørelserne gjort tilgængelige i TastSelv

SKTST anfører i deres afgørelse, at:

- årsopgørelsen for 2009 har været tilgængelig den 5. marts 2010 og viser, at [person1] skal indbetale 161 kr.

- årsopgørelsen for 2010 har været tilgængelig den 4. marts 2011 og viser, at [person1] skal have 898 kr., medmindre han har gæld til det offentlige [vores fremhævning], som skal betales først.

- årsopgørelsen (nr. 1) for 2011 har været tilgængelig den 2. marts 2012 og viser, at [person1] skal indbetale 183 kr.

- årsopgørelsen for 2012 har været tilgængelig den 2. marts 2013 og viser et resultat på +/- 0 kr.

- årsopgørelsen for 2013 har været tilgængelig den 9. marts 2015 og viser ”ingen skattepligt, udgår af mandtal”

Da [person1] som 19-årig flytter til UK, har han ikke forud for sin flytning til UK haft nogen særlig kontakt/erfaring med det danske skattevæsen, herunder erfaring med SKAT’s (nu SKTST’s) TastSelv-system.

Al indkomst frem til fraflytningen i 2006 har bestået af A-indkomst uden AM-bidrag (2003-2005) og med AM-bidrag (2005-2006) fra International Training Academy. [person1] har end ikke i løbet af de indkomstår, han har haft en skattepligtig indkomst i Danmark, haft nogen restskat til betaling. Det har således aldrig frem til 2006 været nødvendigt for [person1] aktivt at reagere på resultatet af hans skatteansættelser.

Endvidere må [person1] som enhver anden skatteborger have en berettiget forventning om, at en registreret fraflytning pr. 2007 ikke vil blive erstattet af en registrering som fuld skattepligtig for indkomståret 2009 på grund af en system-/myndighedsfejl fra SKTST’s side.

Oversigten over hændelser i [person1]’ skattemappe viser i øvrigt, at [person1] ikke har været logget på sin skattemappe i perioden 2006-2019, hvilket understøtter, at [person1] ikke har været bekendt med eksistensen af de årsopgørelser, SKTST henviser til.

Konklusion

På baggrund af ovenstående er det vores opfattelse, at [person1] ikke har haft kundskab om det/de forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26, da han hverken:

- har modtaget årsopgørelserne for indkomstårene 2009-2013 eller

- subjektivt ville have haft kendskab til, at han var registreret som fuld skattepligtig til Danmark for indkomstårene 2009-2010.

På denne baggrund er der efter vores opfattelse ikke belæg for SKTST’s påstand om, at reaktionsfristen, jf. SFL § 27, stk. 2, 1. pkt., skulle være overskredet den 9. september 2015 eller tidligere.

Efter vores opfattelse har [person1] således først fået kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26, da han den 14. august 2020 henvender sig telefonisk til SKTST med henblik på at få en status på den anmodning om beskatning i henhold til forskerskatteordningen, som SKTST kvitterede for modtagelsen af den 25. juni 2019, og som hverken [person1], hans arbejdsgiver eller rådgiver siden havde modtaget nogen status på.

[person1]’ opfyldelse af betingelsen af i SFL § 27, stk. 2, sidste pkt.

Såfremt Skatteankestyrelsen er uenig i, at reaktionsfristen på 6 måneder, jf. SFL § 27, stk. 2, 1. pkt., er overholdt, ønsker vi yderligere at fremhæve muligheden for Told- og skatteforvaltningen til, jf. SFL § 27, stk. 2, sidste pkt., at behandle en anmodning om genoptagelse, der er modtaget efter udløbet af fristen i 1. pkt., hvis særlige omstændigheder taler derfor.

Det fremgår af DJV, afsnit A.A.8.2.2.2.8, at skatteforvaltningens vurdering af, om sådanne særlige omstændigheder foreligger, skal foretages ud fra en konkret vurdering af de foreliggende omstændigheder, herunder sagens karakter og borgerens personlige forhold.

DJV oplister desuden i afsnit A.A.8.2.2.2.8 den offentliggjorte praksis på området. Der ses ikke umiddelbart at være praksis, der svarer til [person1]' konkrete situation, men det angives i DJV, at et potentielt anvendelsesområde er tilfælde, hvor genoptagelse er begrundet i ansvarspådragende myndighedsfejl, borgerens helt særlige personlige omstændigheder eller generelt tilfælde, hvor en mindre overskridelse af reaktionsfristen vil medføre et uforholdsmæssigt stort retstab.

SKTST anfører i deres afgørelse, at de er enige i, at der foreligger en myndighedsfejl, men ikke at den er ansvarspådragende. SKTST knytter ikke umiddelbart yderligere uddybende kommentarer til, hvorfor de ikke mener, at myndighedsfejlen kan karakteriseres som ansvarspådragende.

SKTST anfører, at ”[m]uligheden for at se bort fra fristen finder ikke anvendelse, når en borger blot ikke har anset det for relevant at forholde sig til sine skatteansættelser på et tidligere tidspunkt, ligesom ukendskab til reglerne heller ikke her kan regnes for at være en særlig omstændighed, der skulle kunne begrunde en overskridelse af fristen. Endelig bemærkes, at en basal fejlregistrering i skatteforvaltningens systemer, der har kunnet identificeres og påtales af borgeren, ikke kan anses for at være en ansvarspådragende myndighedsfejl, som ville kunne begrunde en tilsidesættelse af fristen.”

Om [person1]’ personlige forhold ønsker vi igen at fremhæve, at [person1] fraflyttede Danmark som 19-årig, samt at han på daværende tidspunkt ikke havde haft særlig kontakt/erfaring med det danske skattevæsen, herunder erfaring med SKAT’s (nu SKTST’s) TastSelv-system. Der kan yderligere sås tvivl om, hvorvidt [person1] var i besiddelse af en TastSelv-kode, som han kunne anvende til at få adgang til skattemappen. Oversigten over hændelser i [person1]’ skattemappe daterer alene tilbage til 2004, i hvilket kalenderår [person1] fylder 17 år, og der ses ikke at være nogen hændelser i perioden 2004-2019, der indikerer, at [person1] skulle have besøgt sin skattemappe.

For så vidt angår SKTST’s afsluttende bemærkning om, at ”[b]orgeren har altid et ansvar for at kende til sin egen skattepligt og reagere på fejlagtige ansættelser” kan vi alene bemærke, at [person1] var fuldt ud vidende om sin skattepligtsstatus – at hans fulde skattepligt til Danmark var ophørt. Rimeligheden i at pålægge borgere at genbesøge deres danske skatteregistreringer med henblik på at sikre, at der ikke siden det seneste indkomstår er foretaget fejlagtige registreringer, er vanskelig at få øje på. At [person1] yderligere skulle være forpligtet til at reagere på fejlagtige ansættelser, som han, jf. de ovenfor angivne oplysninger, aldrig var blevet præsenteret for, er efter vores opfattelse også et urimeligt krav at stille.

Den seneste praksis på området – udbetaling af grøn check

Vi er opmærksomme på, at der for nyligt er offentliggjort flere afgørelser fra Landsskatteretten ("LSR”), der omhandler situationer, der i større eller mindre grad svarer til [person1]' konkrete situation.

I denne forbindelse ønsker vi at fremhæve bl.a. SKM2020.408.LSR, hvor LSR berører overholdelse af reaktionsfristen i SFL § 27, stk. 2, 1. pkt.

Det fremgår af LSR's afgørelse, at "[u]d fra en konkret vurdering anses klageren senest at have fået kundskab til fejlregistreringen i forbindelse med udsendelse af årsopgørelse for indkomståret 2010, da han modtog grøn check på 1.300 kr., der senere blev udbetalt [vores fremhævning]. Betingelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., er derfor ikke iagttaget.

[...] Klageren havde mulighed for og burde have reageret inden for 6 måneder fra modtagelse af den grønne check.”

Som det også fremgår af SKTST’s brev til [person1], viste [person1]' årsopgørelse for 2010 ligeledes en overskydende skat (på 898 kr.), der skyldtes, at [person1] havde modtaget kompensation for forhøjede afgifter (grøn check) på 1.300 kr. Denne overskydende skat blev imidlertid aldrig udbetalt til [person1], da beløbet blev modregnet i ikke-betalt restskat – en restskat som antageligt blandt andet var et resultat af, at SKTST skønsmæssigt ansatte en udenlandske personlige indkomst på 50.000 kr. for 2007.

Det forhold, der er med til at begrunde skatteforvaltningens afvisning af at genoptage borgerens skatteansættelse ekstraordinært i SKM2020.408.LSR, gør sig således ikke tilsvarende gældende i [person1]' situation.

I LSR’s lignende afgørelse af 13. oktober 2020 fremhæver SKTST desuden, dels at ”[m]odtagelsen af grøn check har relevans for vurderingen af kundskabstidspunktet i SFL § 27, stk. 2, idet en borger ligeledes anses for at få kendskab til sin årsopgørelse senest på tidspunktet for udbetalingen af denne”, dels følgende vedrørende en parallel sag, som klageren henviste til, og hvor der blev indrømmet ekstraordinær genoptagelse: ”[...] at Skattestyrelsen i den pågældende sag ikke havde korrekt adresse på skatteyder, hvorfor der ikke kunne fastsættes et konkret tidspunkt for modtagelse af årsopgørelsen, ligesom der i den pågældende sag ikke var tale om et år, hvor skatteyderen modtog grøn check, hvorfor modtagelse af denne heller ikke kunne bruges til at fastsætte et senest muligt kundskabstidspunkt”.

Kombinationen af at [person1] aldrig fik den overskydende skat, som blev udløst af grøn check, udbetalt, samt at SKTST sendte årsopgørelserne for 2009-2011 til en forkert angivet adresse i UK, således at [person1] aldrig modtog disse årsopgørelser, er således sammenfaldende med forhold, som SKTST selv har anset for tilstrækkelige til, at ekstraordinær genoptagelse kunne indrømmes.

Også på denne baggrund er det vores opfattelse, at [person1] har overholdt reaktionsfristen i SFL § 27, stk. 2, således at han bør indrømmes ret til ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for tidligere indkomstår, herunder i det væsentligste skatteansættelserne for 2009-2010.”

Skattestyrelsens høringssvar

Skattestyrelsen har indstillet, at afgørelsen stadfæstes og har bl.a. anført:

”Adresse på årsopgørelse

I forbindelse med udsendelse af årsopgørelsen benytter Skattestyrelsen sig af de data, der fremgår i CSR-P (Det centrale skatteyderregister, personoplysninger). Dette system er et forespørgsels- og dataindsamlingssystem. CSR-P leverer maskinelt oplysninger til SLUT-systemet, herunder personoplysninger vedrørende alder, navn, adresse m.v.

Systemet omfatter faste oplysninger på den skattepligtige person, det vil sige identifikationsdata, samt oplysninger om seneste adresse, civilstand og henvisning til evt. henvisnings-PNR, bopæls- og slutligningskommune m.v.

Såfremt der i forbindelse med fraflytning er registreret såvel en dansk kontaktadresse som en udenlandsk adresse vil årsopgørelsen blive sendt til den danske kontaktadresse.

Ved tilbageflytning til Danmark registreres alene den aktuelle adresse. Det vil sige at Skattestyrelsen efter tilbageflytningsdatoen ikke mere kan se hvilken udenlandsk- eller dansk kontaktadresse, der har været lyst eller registreret i CSR-P i forbindelse med fraflytningen eller senere under udlandsopholdet.

I forbindelse med fraflytning fra Danmark og senere må [person1] have oplyst kontaktadresserne. For så vidt angår adressen [adresse3], [...] må [person1] ikke efterfølgende har fået tilføjet [...].

I forbindelse med afgørelsen er det anført, at årsopgørelserne for 2009-11 er sendt til [England], [adresse3], [...], [England]. Det er ikke korrekt, da adressen ifølge årsopgørelserne er sendt til [England], [adresse3], [...], [England]. Dette samme gør sig gældende

vedrørende SKATs forslag af 11. november 2008 vedrørende manglende indsendelse af selvangivelses for 2007.

Skattestyrelsen er enig med repræsentanten vedrørende det anførte om skal og kan i CPR-loven.

Ifølge vedlagte udskrift af CSR-P har [person1] foretaget indberetning/rettelse vedrørende adresseoplysning i 2007-uge 13+16, 2012 uge 30+43, 2013 uge 17+48, 2104 uge 14 og 2019 uge 12. Som tidligere anført, at det kun den seneste adresse, der kan ses i CSRP. Der er endvidere vedlagt udskrift fra CPR-registret – hændelsesforløb.

Udsendelse af årsopgørelse

Følgende fremgår blandt andet af Skattestyrelsens slutvejledninger:

Som udgangspunkt foretages der direkte udsendelse af alt skatteydermateriale fra SKATs printcenter til borgerne, bortset fra årsopgørelser for borgere uden adresse/specielle adresse markeringer, døde uden indberettet kontaktadresse samt udenlandske adresser, der ikke kan valideres i CSRP.

På samme måde som for danske adresser hentes udenlandske adresser i CSRP, og der foretages en direkte udsendelse, hvis adressen i CSRP er valideret som værende en korrekt adresse.

Under henvisning til ovenstående må Skattestyrelsen (tidligere SKAT) havde vurderet at den opgivne adresse [England], [adresse3], [...], [England] værende en korrekt adresse til brug for udsendelse af årsopgørelserne for 2009-11.

Fraflytning/ophør skattepligt

Repræsentanten har oplyst, at [person1] flyttede til [England] i juli/august 2006. [person1] har dog først meldt flytningen til folkeregistret den 13. april 2007 med virkning fra 21. marts 2007.

På grund af manglende indsendelse af selvangivelse er årsopgørelse 2007 først dannet den 11. december 2008 og indeholder blandt andet en oplysning om skattepligtsophør pr. 21. marts 2007. Der er kun dannet denne ene årsopgørelse for 2007, der således indeholder også indeholder resultatet af

det sendte forslag af 11. november 2008 vedrørende en skønsmæssig forhøjelse på 50.000 kr.

Som det fremgår af afgørelsen har Skattestyrelsen den 31. august 2009 taget stilling til, at [person1] ikke er skattepligtigt til Danmark og udgår af mandtal. Oplysning herom fremgår af årsopgørelsen for 2008.

Repræsentanten har oplyst, at [person1] var fuldt ud vidende om sin skattepligtsstatus – at hans fulde skattepligt til Danmark var ophørt hvorfor det kan formodes, at [person1] har set/modtaget årsopgørelsen for 2007 og eller 2008, som begge er sendt til [England], [adresse3], [...], [England].

Kundskabstidspunktet/reaktionsfristen

Det fremføres, at [person1] ingen erindringer har om at han skulle have set årsopgørelserne for 2009-13 og [person1] bestrider at have modtaget disse årsopgørelser. Endvidere anfører repræsentanten, at [person1] ikke har været logget på sin skattemappe i perioden 2006-19. Kundskabstidspunktet kan derfor først være den 14. august 2020, hvor [person1] henvender sig til Skattestyrelsen med henblik på at få en status på sin anmodning om at komme på forskerordningen.

Vedrørende log in i skattemappen kan det oplyses, at der alene registreres noget, når borgeren aktivt har foretaget sig noget i skattemappen, f.eks. en rettelse til årsopgørelsen, ændret mailadresse m.m.

Det vil sige, at hvis borgeren alene har været inde for at kigge på årsopgørelsen, vil denne handling ikke blive registreret i oversigt over hændelser.

For så vidt angår [person1] aktivitet i skattemappen kan det bekræftes, at der ingen registreringer er foretaget i oversigt over hændelser for de af repræsentanten nævnte år.

Repræsentanten har anført, ”at det som udgangspunkt er skattemyndighederne, der har bevisbyrden for, at givne skrivelser, herunder afgørelser, er sendt og kommet frem. Denne bevisbyrde anses som udgangspunkt for løftet, hvis skattemyndigheden selv er i besiddelse af en dateret kopi af skrivelsen.”

I den anledning har repræsentanten blandt andet henvist til en artikel af Torben Bagges vedrørende Bevis for faktum i skattesager med fokus på bevisbyrdens placering.

Som anført i afgørelsen opbevarer Skattestyrelsen ikke kvitteringer på forsendelser. Det er almindelig praksis og kutyme, at breve og årsopgørelser er sendt pr. almindelig post, når disse står som dannet/udskrevet i vores system. Hverken årsopgørelserne for 2009-2011 eller 2012-2013 ses modtaget retur.

Ud over det ovenfor anførte under udsendelse af årsopgørelse kan Skattestyrelsen alene med henvisning til oversigt over hændelser i skattemappen dokumentere udsendelsen.

I den anledning kan der henvises til SR-skat 2014.156 afsnit 3 ” Forsendelsesrisikoen for offentlige myndigheders brevudsendelser”

Det fremgår blandt andet:

På det skatteretlige område er det derfor den praktiske hovedregel, at skatteyderen bærer forsendelsesrisikoen for SKATs brevudsendelser, medmindre vedkommende kan sandsynliggøre, at brevet er gået tabt under forsendelse.

Det synes velbegrundet, at det for offentlige myndigheders brevudsendelser gælder som almindelig hovedregel, at breve afsendt af myndigheden anses for at være fremkommet til adressaten dagen efter afsendelsen, medmindre adressaten kan sandsynliggøre, at dette ikke er tilfældet.

Hovedreglen må ses som en generel afvejning af hensynet til myndigheden og til den enkelte adressat. Det er således almindeligt anerkendt, at ikke alle breve afsendt med almindelig post når frem til modtageren. En mindre del af de breve, der afsendes fra offentlige myndigheder, går tabt undervejs, hvorved borgeren ikke får kendskab til brevets indhold. Heroverfor står imidlertid, at en offentlig myndighed i praksis ikke har samme adgang til at sikre sig bevis for brevets fremkomst som private, idet anvendelse af eksempelvis anbefalet brev til enhver afsendelse fra offentlige myndigheder hverken praktisk eller økonomisk er en hensigtsmæssig løsning

SKAT fremsender, ligesom offentlige myndigheder i øvrigt, et meget stort antal skrivelser til borgerne, der har retsvirkninger af den ene eller den anden karakter. Et krav om, at SKAT skulle bevise at disse skrivelser var fremkommet, ville stille SKAT i en umulig situation, når en borger påstår ikke at have modtaget et brev.

Der kan næppe etableres et driftsøkonomisk forsvarligt system til sikring af dette bevis, og en eventuel regning herfor ville under alle omstændigheder skulle betales af skatteborgerne, som en ekstra udgift til administrationen af SKAT. Der er således ved vurderingen af forsendelsesrisikoen - som på andre områder, hvor offentlige myndigheder handler - behov for en hensyntagen til de særlige forhold, der styrer offentlige myndigheder.

På denne baggrund synes den af ombudsmanden formulerede formodningsregel at indebære en fornuftig afvejning af de involverede interesser. For SKAT medfører resultatet, at SKAT ikke konstant mødes med mere eller mindre begrundede indsigelser om, at en borger, der har klaget eller reageret for sent ikke har modtaget SKATs brev. For borgeren holdes samtidig en dør åben for, at konkrete omstændigheder, eksempelvis oplysninger om mere omfattende forsinkelser i postbesørgelsen eller strejke ved postvæsenet, kan afvise formodningen for brevets fremkomst dagen efter afsendelse.

Skattestyrelsen er af den opfattelse, at kundskabstidspunktet er allersenest den 9. september 2015.

Dispensation fra reaktionsfristen

Ud over det i afgørelsen anførte har Skattestyrelsen følgende bemærkninger;

•

Repræsentanten har anført at Skattestyrelsen ikke nærmere har redegjort for at der ikke er tale om en ansvarspådragende fejl. Dette er Skattestyrelsen ikke enig i, da følgende er anført i afgørelsen: Endelig bemærkes, at en basal fejlregistrering i skatteforvaltningens systemer, der har kunnet identificeres og påtales af borgeren, ikke kan anses for at være en ansvarspådragende myndighedsfejl, som ville kunne begrunde en tilsidesættelse af fristen. Borger har altid et ansvar for at kende til sin egen skattepligt og reagere på fejlagtige ansættelser Se eventuelt SKM2020.408.LSR

•

Endvidere kan der henvises til LSR af 14.09.2017 journalnr. 14-3198224, hvor Landsskatteretten anfører, at dispensationsmuligheden vedrørende 6-månedersfristen relaterer sig alene til klagerens forhold omkring hans manglende reaktion indenfor fristen — ikke SKATs eventuelle fejl ved ansættelsen

•	Repræsentanten henviser til en Landsskatteretsafgørelse af 13. oktober 2020. Skattestyrelsen har vurderet, at det formentlig drejer sig om journalnr. 18-0026445. Repræsentanten har vedrørende denne afgørelse citeret følgende:

”[m]odtagelsen af grøn check har relevans for vurderingen af kundskabstidspunktet i SFL § 27, stk. 2, idet en borger ligeledes anses for at få kendskab til sin årsopgørelse senest på tidspunktet for udbetalingen af denne”, dels følgende vedrørende en parallel sag, som klageren henviste til, og hvor der blev indrømmet ekstraordinær genoptagelse: ”[...] at Skattestyrelsen i den pågældende sag ikke havde korrekt adresse på skatteyder, hvorfor der ikke kunne fastsættes et konkret tidspunkt for modtagelse af årsopgørelsen, ligesom der i den pågældende sag ikke var tale om et år, hvor skatteyderen modtog grøn check, hvorfor modtagelse af denne heller ikke kunne bruges til at fastsætte et senest muligt kundskabstidspunkt”.

Det fremgår ikke af LSR-afgørelsen, hvilken sag, der er henvist til. Korrekt citeret er der anført følgende:

”Hvorvidt skattestyrelsen i en anden sag har givet tilladelse til ekstraordinær genoptagelse er som udgangspunkt denne sag uvedkommende. Her er det alene spørgsmålet, hvorvidt du opfylder betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af dine skatteansættelser. Det kan dog bemærkes, at Skattestyrelsen i den pågældende sag ikke havde korrekt adresse på skatteyder, hvorfor der ikke kunne fastsættes et konkret tidspunkt for modtagelse af årsopgørelsen, ligesom der i den pågældende sag ikke var tale om et år, hvor skatteyderen modtog grøn check, hvorfor modtagelse af denne heller ikke kunne bruges til at fastsætte et senest muligt kundskabstidspunkt.”

Det er ikke i denne sag fremført, at adressen på årsopgørelsen for 2013 er forkert. Skattestyrelsen er af den opfattelse, at det er muligt at fastlægge kundskabstidspunktet til den 9. marts 2015 og at fristen dermed er overskredet den 9. september 2015

•	Om [person1]’ personlige forhold ønsker vi at fremhæve, at [person1] fraflyttede Danmark som 19-årig,

samt at han på daværende tidspunkt ikke havde haft særlig kontakt/erfaring med det danske skattevæsen, herunder erfaring med SKAT’s (nu SKTST’s) TastSelv-system. Der kan yderligere sås tvivl om, hvorvidt [person1] var i besiddelse af en TastSelv-kode, som han kunne anvende til at få adgang til skattemappen

Følgende fremgår af vores slutvejledning: ”Som bruger af TastSelv systemet skal borgeren anvende sin nyeste TastSelv-kode for at logge ind. Hvilken kode, der er borgerens nyeste, afhænger af om borgeren tidligere har benyttet TastSelv på internettet. Hvis borgeren ikke har benyttet TastSelv på internettet, vil der stadig blive udskrevet en fortrykt TastSelv-kode på selvangivelsens genpart. Dvs. hvis borgeren aldrig har anvendt TastSelv overhovedet, eller hvis borgeren kun har anvendt TastSelv via telefonen, bliver borgeren ikke bedt om at danne en personlig kode, men kan fortsætte med at anvende den fortrykte kode, der i disse tilfælde fortsat printes.”

Fra 2010 anbefaler Skattestyrelsen at man benytter NemID. Der er dog stadig muligt at anvende TastSelv-kode.

Fra 2011 udskrives TastSelv-koden ikke længere på uddata f.eks. årsopgørelsen.

Årsopgørelserne for 2007-10 indeholder en fortrykt tastselv-kode.

Hvorvidt [person1] har gjort brug af denne mulighed, kan Skattestyrelsen ikke dokumentere.

•	Ud over det i afgørelsen anførte er Skattestyrelsen af den opfattelse, at ung alder og ingen

erfaring med det danske skattevæsen ikke er forhold, der kan medføre dispensation fra reaktionsfristen, se eventuelt Landsskatterettens afgørelse af 18. maj 2018, journalnr. 15-1648535,

hvor der af præmisserne fremgår, at ukendskab til skattereglerne ikke er en særlig omstændighed, der berettiger til ekstraordinær genoptagelse, og at det er borgerens pligt selv at sætte sig ind i skattereglerne.

Repræsentantens afsluttende bemærkninger

Skattestyrelsen er bekendt med de påpegede lignende sager og at disse alle henviser til skatteforvaltningslovens regler og anvendelse og den samme metode er anvendt i denne her sag.

Forskerordningen:

Det bemærkes, at Skattestyrelsen i denne sag ikke har taget stilling til hvilke betingelser, der skal opfyldes for at kunne blive omfattet af forskerskatteordningen. Det er en separat sag, der behandles”

Repræsentantens bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse og sagsfremstilling

Klagerens repræsentant har fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

”Undertegnende rådgiver anmodede om genoptagelse af sagen, da Landsskatterettens (”LSR”) afgørelse af 24. november 2021 indeholdt faktuelt forkerte oplysninger, nærmere bestemt at [person1] alene fik modregnet en del af sin overskydende skat for indkomståret 2010 i restskat for tidligere indkomstår.

[person1] fik ikke modregnet en del af beløbet i sin restskat, men hele beløbet i sin restskat. Af LSR’s afgørelse af 24. november 2021 fremgik således, at:

Selvom klageren er fraflyttet Danmark, skal han dog fortsat sikre, at de registrerede oplysninger er korrekte. Han har haft adgang til sin skattemappe, hvorfor han burde have reageret, da han modtog grøn check i marts 2011.

Ud fra en konkret vurdering anses klageren senest at have fået kundskab om fejlregistreringen i forbindelse med udsendelse af årsopgørelse for indkomståret 210, da han modtog grøn check på 1.300 kr. Det forhold, at klageren fik modregnet en del af beløbet i sin restskat, kan ikke føre til et andet resultat. Betingelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., er derfor ikke iagttaget.

Af SANST’s forslag til afgørelse er ovenstående afsnit justeret til:

Selvom klageren er fraflyttet Danmark, skal han dog fortsat sikre, at de registrerede oplysninger er korrekte, og han har haft adgang til sin skattemappe.

Ud fra en konkret vurdering anses klageren senest at have fået kundskab om fejlregistreringen i forbindelse med udsendelse af årsopgørelse for indkomståret 2010 den 4. marts 2011. Det skyldes, at det af årsopgørelsen fremgår, at han var berettiget til grøn check på 1.300 kr. Det forhold, at klageren fik modregnet beløbet for grøn check i sin restskat, kan ikke føre til et andet resultat. Betingelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., er derfor ikke iagttaget.

Som tidligere fremhævet har tidligere afgørelser fra LSR indeholdt uddrag af Skattestyrelsens (”SKTST”) afgørelse i samme sag, hvoraf har fremgået, at ”[m]odtagelsen af grøn check har relevans for vurderingen af kundskabstidspunktet i SFL § 27, stk. 2, idet en borger ligeledes anses for at få kendskab til sin årsopgørelse senest på tidspunktet for udbetalingen af denne.”

Undertegnede rådgiver er enig i, at udbetaling af overskydende skat, som stammer fra modtagelsen af grøn check, bør være relevant for vurderingen af kundskabstidspunktet. Dette er netop også årsagen til, at undertegnende rådgiver ikke mener, at [person1] – som fremført af SANST i deres forslag til afgørelse – den 4. marts 2011 fik kundskab om det forhold (dvs. at han af SKTST var registreret som fuld skatte- pligtig til Danmark for indkomstårene 2009 og 2010), der begrundede en fravigelse af fristerne i SFL § 26,.

Det er således fortsat vores opfattelse, at [person1] først fik kundskab om det forhold, der begrundede fravigelsen af fristerne i § 26, da han den 14. august 2020 henvendte sig telefonisk til SKTST med henblik på at få en status på sin anmodning om beskatning i henhold til forskerskatteordningen.”

Skattestyrelsens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling

Som kommentar til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse og sagsfremstilling samt repræsentantens bemærkninger hertil har Skattestyrelsen anført:

”Til repræsentantens bemærkning om, at Landsskatterettens afgørelse af 24. november 2021 indeholdt faktuelt forkerte oplysninger vedrørende modregning i overskydende skat for 2010, kan følgende oplyses:

Ifølge årsopgørelsen for 2010 er der skat til udbetaling på 898 kr. Det fremgår på årsopgørelsens side 2, hvorledes dette beløb fremkommer:

Overskydende skat = kompensation for forhøjede afgifter (grøn check) 1.300,00 kr.

Heri modregnet renter af for sent skat 161,67 kr.

modregning i rest AM-bidrag 240,00 kr.

Afrunding -0,33 kr.

Rest 898,00 kr.

som er anvendt til modregning i restskat for 2007 ifølge brev af 23. marts 2011.

For så vidt angår kundskabstidspunktet er Skattestyrelsen ikke enig med repræsentanten i, at det afgørende er om kompensation for grønne afgifter er udbetalt eller ej. Klageren har ved modtagelsen af årsopgørelsen for 2010 kunne konstatere, at der som udgangspunkt var skat til udbetaling. Når klageren har været bevidst om sin skattepligtsstatus (tidligere oplyst af repræsentanten) burde han ved modtagelsen af årsopgørelsen have undret sig over, at der var skat til udbetaling og burde have kontaktet det daværende SKAT for at finde ud af om det nu også kunne være rigtig, at han skulle have penge tilbage, når han ikke var skattepligtig til Danmark.”

Repræsentantens bemærkninger til Skattestyrelsens bemærkninger

Som kommentar til Skattestyrelsens bemærkninger har klagerens repræsentant anført:

”Vi har den 9. juni 2022 modtaget kopi af Skattestyrelsens (”SKTST”) udtalelse af 8. juni 2022 i sagen vedrørende [person1] (”[person1]”) mulighed for ekstraordinær genoptagelse af tidligere indkomstårs skatteansættelser. Der er tale om en genoptagelse af sagen med j. nr. [sag1].

Det fremgår af SKTST’s udtalelse, at:

I relation til ovenstående ønsker vi først og fremmest at fremhæve, at [person1] ikke har nogen erindring om at have modtaget sin årsopgørelse for 2010 og bestrider at have modtaget denne. Den adresse, som SKTST har oplyst, at årsopgørelsen blev sendt til, var fejlbehæftet/utilstrækkelig i forhold til [person1]’ faktiske adresse i [England]. Der henvises i øvrigt til vores bemærkninger herom i tidligere skriftveksling.

SKTST henviser til, at undertegnede rådgiver tidligere har oplyst, at [person1] har været bevidst om sin skattepligtsstatus. SKTST må i denne forbindelse referere til undertegnede rådgivers bemærkning i vores klage til Skatteankestyrelsen (”SANST”) af 11. marts 2021, hvor det angives, at:

Denne kundskab (reelt nok snarere berettigede forventning) om ophøret af hans fulde skattepligt, stammede imidlertid ikke fra, som SKTST insinuerer, at [person1] havde modtaget nogen af de årsopgørelser, som var blevet sendt til en fejlbehæftet/utilstrækkeligt angivet adresse i [England], men fra [person1]’ berettigede forventning om, at de handlinger, han havde foretaget sig for at framelde sig det danske folke- og skatteregister, var tilstrækkelige til, at hans fulde skattepligt til Danmark ville blive registreret som værende ophørt.

Det bemærkes, at handlingerne reelt var tilstrækkelige til, at [person1]’ fulde skattepligt til Danmark ophørte, og til at dette (indledningsvis) blev registreret korrekt.

Undertegnede rådgiver fastholder derfor, at [person1] ikke havde nogen anledning til at kontakte det daværende SKAT, som SKTST i deres brev af 8. juni oplyser, at [person1] burde have gjort.”

Supplerende udtalelse fra Skattestyrelsen

I supplerende udtalelse af 11. oktober 2022 har Skattestyrelsen anført:

”At reaktionsfristen ikke er overholdt, begrunder vi med følgende:

Klagerens repræsentant fremfører i sin genoptagelsesanmodning af 21. februar 2022, at der er tale om faktuelt forkerte oplysninger i Landsskatterettens afgørelse af 24. november 2021, herunder, at SKM2020.408 LSR ikke kan anvendes grundet manglende iagttagelse af klagerens konkrete forhold. Til dette anfører klagerens repræsentant, at det er en forkert oplysning, når Landsskatterettens bl.a. lægger til grund, at klageren fik modregnet en ”del” af beløbet for grøn check i sin restskat og anfører, at klageren fik modregnet ”hele” beløbet.

Skattestyrelsen finder ikke, at det har nogens relevans for sagen, hvorvidt klageren fik modregnet en del eller hele beløbet for grøn check i sin restskat.

Skattestyrelsen bemærker, at klagerens repræsentant ved sin anmodning om genoptagelse af sagen den 21. februar 2022, fremlægger et bilag med dokumentnavnet ”modregningsbrev”, hvoraf fremgår, at hele beløbet er blevet modregnet.

Skattestyrelsen bemærker endvidere, at udsendelsesdatoen for brevet fra Betalingscentreret er sendt til klageren den 23. marts 2011.

Henset til de nye fremlagte oplysninger, herunder bilaget af den 23. marts 2011, er det derfor Skattestyrelsens opfattelse, at klageren har modtaget ovennævnte skrivelse eller haft adgang til den i sin skattemappe tilbage i 2011.

Skattestyrelsen finder, at klageren har fået kundskab om fejlregistreringen i forbindelse med Skattestyrelsens udsendelse af årsopgørelse for indkomståret 2010, den 4. marts 2011, hvor det bl.a. har fremgået, at han var berettiget til grøn check på 1.300,00 kr. under ”specifikation for forskudsskat”. Det må derfor have stået klageren klart, at en registreret fraflytning ikke vil blive erstattet af en registrering som fuld skattepligtig for indkomståret 2009 på grund af en fejl fra Skattestyrelsens side. Skattestyrelsen finder, at klageren anses for at have fået kundskab om fejlregistreringen i forbindelse med udsendelse af årsopgørelse for indkomståret 2010, den 4. marts 2011.

Skattestyrelsen finder, at klageren uanset sin fraflytning må sikre, at de registrerede oplysninger er korrekte. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at Skattestyrelsen har iagttaget, at posten er kommet frem til klageren i [England], hvilket bekræftes ved, at brevet ikke er sendt retur til Skattestyrelsen, samt at Skattestyrelsen er i besiddelse af en dateret kopi af skrivelsen. Videre finder Skattestyrelsen, at årsopgørelsen for 2010 har været tilgængelig den 4. marts 2011 i klagerens skattemappe inde på Tast Selv. Skattestyrelsen finder, at klageren ikke har dokumenteret, at årsopgørelsen ikke er blevet præsenteret til ham.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at det er borgerens eget ansvar at sætte sig ind i skattereglerne og at uvidenhed om, hvordan en årsopgørelse skal forstås, ikke er en sådan omstændighed, der berettiger til ekstraordinær genoptagelse.

Endvidere er det Skattestyrelsens opfattelse, at borgeren har et ansvar for at kende til sine egne skatteforhold og reagere på fejlagtige ansættelser.

I den forbindelse skal Skattestyrelsen henvise til Landsskatterettens afgørelse af 2. juli 2020 i sagsnr. 18-0015345, hvor Landsskatteretten i en sag med identiske forhold fandt, at reaktionsfristen ikke var overholdt, da klageren selv havde et ansvar for at sikre sig, at de registrerede oplysninger var korrekte samt, at der ikke forelå sådanne særlige forhold, der kunne begrunde en fravigelse af fristen.

Vi kan også henvise til Landsskatterettens afgørelse af 6. marts 2020 i sagsnr. 16-0727492, hvor der også var tale om helt samme forhold.”

Repræsentantens bemærkninger til Skattestyrelsens supplerende udtalelse

Som kommentar til Skattestyrelsens supplerende udtalelse har repræsentanten den 26. oktober 2022 bl.a. anført:

”SKTST bemærker i deres udtalelse, at undertegnede rådgiver i forbindelse med vores anmodning om genoptagelse af 21. februar 2022 har fremlagt et bilag med dokumentnavnet ”modregningsbrev”, hvoraf fremgår, at hele det beløb, som [person1] havde til gode i overskydende skat for 2010, blev modregnet i restskat fra tidligere indkomstår. Det fremgår af modregningsbrevet, at udsendelsesdatoen var den 23. marts 2011.

I denne forbindelse hævder SKTST nu, at fremlæggelsen af dette bilag skulle begrunde, at klageren havde modtaget modregningsbrevet eller have haft adgang til modregningsbrevet i sin skattemappe tilbage i 2011.

SKTST har selv adgang til [person1]’ skattemappe, og SKTST ville således også af egen drift kunne have såvel undersøgt som fået bekræftet, at modregningsbrevet ikke er tilgængeligt i [person1]’ skattemappe.

I realiteten er modregningsbrevet først blevet præsenteret for [person1] og undertegnede rådgiver i forbindelse med, at vi har fået aktindsigt i de oplysninger, SKTST har registreret om [person1]. Disse oplysninger blev først modtaget i februar 2022.

Der er således ikke grundlag for at påstå, at modregningsbrevet skulle have været medvirkende til, at det i 2011 var kommet til [person1]’ kundskab, at han – ved en fejl – var blevet (gen)registreret som fuld skattepligtig i SKTST’s systemer i indkomstårene 2009 og 2010.”

Retsmøde

Klagerens repræsentant fastholdt den nedlagte påstand og gennemgik sine anbringender til støtte herfor i overensstemmelse med de tidligere indlæg og det på retsmødet udleverede materiale.

Repræsentanten henviste desuden til Østre Landsrets dom af 11. oktober 2022. Repræsentanten anførte, at skatteyderen i dommen i de første år efter udrejse fortsat var registreret som skattepligtig til Danmark. Skatteyderen havde været logget på sin skattemappe med TastSelv, og han fik udbetalt grøn check.

I modsætning hertil var klageren i de første år efter sin udrejse korrekt registreret som ikke skattepligtig. Han var ikke logget på sin skattemappe, og han fik ikke udbetalt grøn check.

Skattestyrelsen indstillede, at afgørelsen stadfæstes. Skattestyrelsen gennemgik det på retsmødet udleverede materiale og henviste bl.a. til SKM2017.224.HR og Landsskatterettens afgørelser af 31. marts og 3. august 2020.

Landsskatterettens afgørelse

Det følger af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, at en skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomstskat, senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb skal fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Klageren har den 14. august 2020 anmodet om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2009 og 2010. Anmodningen er således indgivet efter udløbet af fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, om ordinær genoptagelse for disse indkomstår.

Spørgsmålet om genoptagelse skal herefter afgøres efter bestemmelsen om ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27. Oplistningen af betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i bestemmelsen er udtømmende.

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-7, indeholder en række objektive forhold, som kan begrunde genoptagelse. Klageren opfylder ikke betingelserne for genoptagelse efter disse.

Herefter skal spørgsmålet om genoptagelse afgøres efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Ifølge bestemmelsen kan der ske ekstraordinær genoptagelse, hvis:

”Told- og Skatteforvaltningen efter anmodning fra den skattepligtige giver tilladelse til ændring af ansættelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder.”

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, svarer indholdsmæssigt til den tidligere gældende bestemmelse i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 8 (lovbekendtgørelse nr. 868 af 12. august 2004, ophævet ved lovbekendtgørelse nr. 758 af 2. august 2005).

Ifølge bemærkningerne til den tidligere gældende bestemmelse finder den anvendelse i tilfælde, hvor en ansættelse kan foretages eller ændres i det omfang, der er begået ansvarspådragende fejl af skattemyndighederne. Dette vil ligeledes være tilfældet, hvor der er begået fejl af den skatteansættende myndighed, uden at fejlene kan anses for ansvarspådragende, når fejlen har medført en materielt urigtig ansættelse, og det efter en konkret bedømmelse må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., at en ansættelse kun kan foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis genoptagelsesanmodningen fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. Det fremgår af § 27, stk. 2, sidste pkt., at told- og skatteforvaltningen kan behandle en anmodning om genoptagelse, der er modtaget efter udløbet af 6 måneders fristen, hvis særlige omstændigheder taler derfor.

Af lovbemærkningerne til den tidligere gældende bestemmelse i skattestyrelseslovens § 35, stk. 2, om dispensation fra 6 måneders fristen fremgår:

”Der kan således efter en konkret vurdering af de foreliggende omstændigheder, herunder sagens karakter og den skattepligtiges personlige forhold, gives dispensation, således at en anmodning om genoptagelse behandles, uanset at denne er indgivet mere end 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder den ekstraordinære ansættelse.”

Af Skattestyrelsens afgørelse af 23. november 2020 fremgår, at Skattestyrelsen medgiver, at der er begået myndighedsfejl i forbindelse med udskriften af årsopgørelsen for indkomstårene 2009 og 2010. Ifølge Skattestyrelsen må det således anses for at være en registreringsfejl, at klageren for indkomstårene 2009 og 2010 blev anset for skattepligtig til Danmark, idet skattepligten ophørte den 21. marts 2007 i forbindelse med klagerens fraflytning.

Landsskatteretten tiltræder, at der blev begået en myndighedsfejl i forbindelse med, at klageren blev anset for fuldt skattepligtig til Danmark for indkomstårene 2009 og 2010, og henset til karakteren af myndighedsfejlen finder retten, at betingelsen om ”særlige omstændigheder” i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, er opfyldt.

Det er tillige en betingelse for ekstraordinær genoptagelse, at klageren har overholdt fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2. Fastlæggelsen af kundskabstidspunktet i § 27, stk. 2, sker som udgangspunkt på grundlag af klagerens konkrete subjektive kendskab til de nødvendige oplysninger.

Af klagerens årsopgørelse for 2009 og 2010 fremgår det ikke tydeligt, at den fulde skattepligt igen er indtrådt, og i årsopgørelsen for 2010 er det ikke tydeligt, hvorfor klageren er berettiget til at modtage grøn check.

Selvom klageren er fraflyttet Danmark, skal han dog fortsat sikre sig, at de registrerede oplysninger er korrekte, og han har haft adgang til sin skattemappe.

Ud fra en konkret vurdering anses klageren senest at have fået kundskab om fejlregistreringen i forbindelse med udsendelse af årsopgørelsen for indkomståret 2010 den 4. marts 2011. 6-måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., er derfor ikke overholdt.

Retten finder dog, at klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2009 og 2010 kan genoptages, selv om fristen efter § 27, stk. 2, 1. pkt., ikke er overholdt. Retten lægger vægt på, at det alene skyldes en myndighedsfejl, at klageren blev anset for fuldt skattepligtig til Danmark i indkomstårene 2009 og 2010. Retten lægger desuden vægt på, at klageren gav daværende SKAT meddelelse om sin flytning til udlandet i 2007. Retten finder derfor, at den fejlagtige registrering af klageren som fuldt skattepligtig ikke kan bebrejdes klageren.

Sagens karakter og klagerens personlige forhold taler derfor for, at der dispenseres fra overskridelsen af 6-måneders fristen, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, sidste pkt.

Retten ændrer således sin afgørelse af 24. november 2021 samt Skattestyrelsens afgørelse af 23. november 2020.