Kendelse af 31-10-2022 - indlagt i TaxCons database den 25-11-2022

Journalnr. 22-0016126

Indkomståret 2018

Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at tidligere udbetalt skattekredit af 1.327.594 kr. på 287.690 kr. for indkomståret 2018 skal tilbagebetales.

Indkomståret 2019

Skattestyrelsen har ikke godkendt selskabets anmodning om udbetaling af skattekredit af 995.071 kr. på 218.916 kr.

Landsskatteretten stadfæster den påklagede afgørelse.

Faktiske oplysninger

Selskabet [virksomhed1] A/S med CVR-nr. [...1] blev startet den 30. juni 2007. Selskabet beskæftiger sig med at eje ejerandele i andre virksomheder, hvor sådanne virksomheder primært har deres virke indenfor IT, samt direkte eller indirekte at drive anden virksomhed, der efter bestyrelsens skøn er forbundet hermed.

Regnskabsåret følger kalenderåret.

Selskabet er sambeskattet med følgende selskaber:

·	[virksomhed2] A/S, CVR-nr. [...2]
·	[virksomhed3] A/S, CVR-nr. [...3]
·	[virksomhed4] ApS, CVR-nr. [...4]
·	[virksomhed5] ApS, CVR-nr. [...5]
·	[virksomhed6] ApS, CVR-nr. [...6]
·	[virksomhed7] ApS, CVR-nr. [...7]
·	[virksomhed8] ApS, CVR-nr. [...8]
·	[virksomhed9] ApS, CVR-nr. [...9]
·	[virksomhed1] A/S, CVR-nr. [...1]

Selskabet har fået udbetalt skattekredit af 1.327.594 kr. på 287.690 kr. for indkomståret 2018.

Underskuddet stammer ifølge selskabet fra udviklingsaktiviteter i datterselskaberne [virksomhed3] A/S, CVR-nr. [...3] og [virksomhed5] ApS, CVR-nr. [...5]. Heraf stammer 317.888 kr. fra underskud i [virksomhed3] A/S og 1.009.706 kr. fra underskud i [virksomhed5] ApS.

Selskabet har anmodet om udbetaling af skattekredit af 995.071 kr. på 218.916 kr. for indkomståret 2019.

Underskuddet stammer ifølge selskabet fra udviklingsaktiviteter i selskabets datterselskab [virksomhed3] A/S, CVR-nr. [...3].

[virksomhed3] A/S, med CVR-nr. [...3], er startet den 26. september 2006. Ifølge CVR er selskabets formål at drive konsulentvirksomhed inden for IT-branchen samt direkte eller indirekte at drive anden virksomhed, der efter bestyrelsens skøn er forbunden dermed.

[virksomhed5] ApS, med CVR-nr. [...5], er startet den 21. december 2015. Ifølge CVR er selskabets formål at udvikle, udbyde og kommercialisere IT-løsninger samt enhver aktivitet, som står i naturlig forbindelse hermed.

Der er fremlagt regnskaber for selskabet samt [virksomhed3] A/S og [virksomhed5] ApS.

Som dokumentation for udgifternes karakter har selskabet overfor Skattestyrelsen fremlagt følgende beskrivelser af udviklingsprojekterne. Der er ikke modtaget yderligere materiale i forbindelse med klagesagen trods Skatteankestyrelsens anmodning herom.

Vedr. [projekt1] "[...]":

"I 2018 + 2019 har selskabet haft udviklingsomkostninger i forbindelse med projektet "[...]". [...] er et udviklingsprojekt vedrørende at skifte norm for godt lederskab i verden. Det gøres gennem corporate træningsprogrammer og uddannelsesaktiviteter, hvor man gennem train the trainer programmer skaber bæredygtigt lederskab og ship bæredygtige organisationer."

Vedr. [virksomhed5] ApS:

"Formålet med [virksomhed5] ApS er at udviklee en app, der hjælper dig med de mange opgaver, du har som pårørende. [virksomhed5] hjælper med at få overblik, samle kommunikation, organisere aftaler og uddelegere opgaver. [virksomhed5] er en app der skal hjælpe pårørende til patienter med kroniske sygdomme. Ved en søgning på "app pårørende" på google kommer (udover direkte henvisninger til [virksomhed5]) kun artikler og hjemmesider (eksempelvis fra [forening1]) der henviser til [virksomhed5]. Derudover henvisninger til Kræftens Bekæmpelse der har lanceret en app, men kun rettet mod kræft, og den kom først i slutningen af 2019, og efter at have været i dialog med [virksomhed5] om en løsning"

Derudover har selskabet overfor Skattestyrelsen fremlagt en såkaldt "[virksomhed5] short pitch" på engelsk, der beskriver app'ens formål og funktion. Det fremgår indledningsvist at [virksomhed5] er stiftet i 2015, samt at firmaets vision var at opfylde behovet for bedre støtte, aflastning og anerkendelse af pårørende. Det fremgår yderligere at den 1. udgave af både en app og en hjemmeside blev udgivet i 2017.

Skatteankestyrelsen har opfordret selskabet til at fremlægge yderligere dokumentation til sagen. Selskabet har ikke reageret herpå.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har truffet afgørelse om at tidligere udbetalt skattekredit af 1.327.594 kr. på 287.690 kr. for indkomståret 2018 skal tilbagebetales.

Skattestyrelsen har ikke godkendt selskabets anmodning om udbetaling af skattekredit af 995.071 kr. på 218.916 kr.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

"Skattestyrelsen har gennemgået den indkomst, som I har selvangivet for indkomstårene 2018 og 2019.

Resultatet er, at selskabets skattepligtige indkomst bliver ændret med i alt -17.108 kr. i 2018 kr. I 2018 ændres den skattepligtige sambeskatningsindkomst med -1.307.678 kr. og i 2019 med -995.071 kr.

Vi har også ændret den skattepligtige indkomst for et eller flere af de selskaber, som indgår i den sambeskatning, som I er administrationsselskab for. Ændringerne i den skattepligtige indkomst før fremførsel af underskud fra tidligere år for disse selskaber er derfor overført til sambeskatnings-indkomsten. Reglerne om opgørelse af sambeskatningsindkomst står i selskabsskattelovens § 31.

(...)

1.3. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Skattestyrelsen har gennemgået selskabets anmodning om udbetaling af skattekredit for indkomstårene 2018 og 2019. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at selskabet ikke opfylder betingelserne i ligningslovens § 8B og selskabet kan derved ikke få udbetalt skattekredit efter ligningslovens § 8X.

Af ligningslovens § 8B fremgår:

(...)

I forbindelse med vedtagelsen af ligningslovens § 8 X i lovforslag L 29 fremsat d. 21. november 2011, blev der i de almindelige bemærkninger til lovforslaget på s. 6 nævnt, hvilke typer af aktiviteter, som blandt andet ikke kan omfattes af bestemmelsen: "Som eksempler på aktiviteter, som ikke er omfattet af forslaget, kan nævnes undervisning, personaleuddannelse, dokumentations- og informationsarbejde, bibliotekstjeneste, rutinemæssig indsamling af data, service til kunder eller andre afdelinger i organisationen, produktionsplanlægning, arbejdsstudier, salgs- og markedsanalyser, patent- og licensarbejde samt rutinemæssig udvikling af software".

Dette præciseres yderligere i høringssvaret fra FSR til lovforslaget:

(...)

De udgifter der kan betragtes, at være omfattet af ligningslovens § 8B skal som udgangspunkt have en direkte tilknytning til selve udviklingsprojektet og skal være afholdt i anledning af dette.

For at være omfattet af ligningslovens § 8B skal den erhvervede viden være overdragelig, aktiviteten skal være planlagt og budgetteret og formålet skal være at frembringe resultater eller produkter, som ubegrænset kan overdrages eller handles i det frie marked.

[virksomhed5] ApS, CVR-nr. [...5]:

Selskabets revisor har oplyst, at samtlige omkostninger inklusive indirekte omkostninger er medtaget i skattekreditgrundlaget for 2018, da selskabet alene har til formål at udvikle.

Skattestyrelsen er ikke enig i revisors betragtning om at samtlige udgifter kan anses som udviklingsomkostninger. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at det alene er udgifter der direkte kan henføres til udviklingsarbejdet der kan indgå. Indirekte omkostninger kan indgå hvis de har en nær tilknytning til projektet.

Udgifter til revision, advokat, bogføringsassistance, bankgebyrer, salg- og distributionsomkostninger, administrationsbidrag, småanskaffelser m.m. kan ikke indgå i udviklingsomkostningerne. Indirekte omkostninger er bl.a. husleje, lønudgifter og IT omkostninger.

Selskabets omkostninger er opgjort således:

(...)

Selskabet [virksomhed5] har i indkomståret 2018 haft en omsætning på 508.775 kr. hvorfor der ville skulle fordeles indirekte omkostninger mellem udviklingsprojektet og omsætningen.

Da Skattestyrelsen ikke har anset nogen af selskabets omkostninger for omfattet af ligningslovens § 8B, stk. 1 eller afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3 er der ikke lavet en fordeling af omkostningerne.

Selskabet har oplyst følgende vedrørende det udviklede:

(...)

[virksomhed3] A/S, CVR-nr. [...3]:

Under selskabets opgørelse over omkostninger omfattet af skattekreditordningen har selskabet oplyst, at de direkte omkostninger udgør 980.366 kr. hertil er tillagt 1,5 % i forhøjet fradrag efter ligningslovens § 8B, stk. 4, i alt er skattekreditgrundlaget opgjort til 995.071 kr. Det skal hertil bemærkes, at der ikke kan opnås skattekredit af det forhøjede fradrag efter ligningslovens § 8B, stk. 4, men alene af udgifter omfattet af ligningslovens § 8B, stk. 1. Der foretages dog ikke yderligere da selskabets udgifter ikke ses at være omfattet af ligningslovens § 8B eller afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3.

Selskabet har oplyst følgende vedrørende det udviklede:

"Selskabets formål er at yde konsulentbistand vedrørende informationsteknologi, herudover udvikling af it projekter.

I 2018 + 2019 har selskabet haft udviklingsomkostninger i forbindelse med projektet "[...]". [...] er et udviklingsprojekt vedrørende at skifte norm for godt lederskab i verden. Det gøres gennem corporate træningsprogrammer og uddannelsesaktiviteter, hvor man gennem train the trainer programmer skaber bæredygtigt lederskab og ship bæredygtige organisationer.

Se også: https://[...com]"

Der er ved opslag på [...com] konstateret, at der er tale om en hjemmeside der henviser til 7 praksisser og 10 principper der gør organisationen entreprenante og innovative igen, dog uden nærmere beskrivelse. Herudover ligger der alene indslag fra nogle af brugerne bag [...]. Det kan ikke ud fra hjemmesiden konstateres, hvad selskabet sælger og der ses ligeledes ikke at være tale om en teknologisk eller videnskabelig hjemmeside som ikke allerede er kendt.

Ifølge Landsskatterettens afgørelse af 12. november 2020, refereret i SKM2020.501.LSR bemærker Landsskatteretten "For at udviklingen og forskningen herefter kan omfattes af bestemmelsen må kræves, at denne indeholder en vis ny viden i forhold til allerede kendt teknik, og i relation til software teknologisk eller videnskabelig fremskridt m.v."

...

"Udgifterne omfatter nyudviklinger/ændringer bl.a. i relation til web baseret kundeplatform, hvormed arbejdsgange automatiseres, samtidig med at kundernes oplevelse af H3 øges, ligesom der gives mulighed for deaktivering af kunder m.v., web baseret standardskabelon til fragtopsætning, web baseret aftaleskema med kunder, hvorved der indføres automatisering fra tilbud til f.eks. fakturering, web baseret program for rettelser, web baseret bookingsystem, lagerstyringssystem, arkivsystem, dataplatform, hjemmeside m.v. Tidligere har der i vidt omfang været tale om manuelt udførte processer. Der henvises til ovenstående afsnit, Faktum for yderligere detaljering.

Det findes herefter ikke godtgjort, at der er tale om sådanne udgifter, som kan anses for omfattet af forsøgs- og forskningsudgifter i ligningslovens § 8B. Der er således ikke oplyst om sådan ny viden m.v. i forhold til eksisterende viden, teknik m.v., som må kræves, jf. ovenfor."

I afgørelse fra Landsskatteretten refereret i SKM2021.510.LSR kom Landsskatteretten ligeledes frem til at der ikke kan godkendes skattekredit, da selskabet ikke har sandsynliggjort at selskabets platform indeholder tilstrækkelig ny viden eller teknologisk fremskridt i forhold til allerede kendt teknik på udviklingstidspunktet

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at selskabets udvikling af apps og software anses for rutinemæssig udvikling af software, da der ikke ud fra den indsendte dokumentation ses, at der ved udviklingen er opnået et teknologisk eller videnskabeligt fremskridt.

Udarbejdelse af en app/platform falder ikke ind under begrebet i ligningslovens § 8B om udviklingsarbejde. Ved udviklingsarbejde forstås anvendelsen af videnskabelig eller teknisk viden til at frembringe nye eller væsentlige forbedrede materialer, mekanismer og produkter, processer, systemer eller tjenesteydelser. Fradragsretten vil desuden omfatte den såkaldte anvendte forskning, dvs. originale undersøgelser med sigte på at opnå videnskabelig eller teknisk viden og forståelse, primært rettet mod praktiske mål og anvendelser.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at selskabet ikke har løftet bevisbyrden for at der under udviklingsprojektet er opnået et videnskabeligt eller teknologisk fremskridt. Bevisbyrden for afholdelse og størrelse af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Selskabet har alene indsendt dokumentation og beskrivelse af de udviklede platforme/app's, hvilket ikke dokumenterer, at der ved udviklingen er opnået et teknologisk eller videnskabeligt fremskridt.

Af den juridiske vejledning afsnit C.C.2.2.2.20 fremgår følgende:

(...)

Henset til den juridiske vejledning afsnit C.C.2.2.2.20 anses selskabets udviklingsprojekt, at være omfattet af ovenstående udvikling som ikke anses at været omfattet af ligningslovens § 8B, da det er vores opfattelse, at der ved udviklingen ikke er opnået et teknologisk eller et videnskabeligt fremskridt, idet de enkelte udviklingsprojekter allerede ses udviklet i softwarebranchen.

Det er Skattestyrelsen opfattelse, at de afholdte udgifter anses for innovation og omfattes således ikke af ligningslovens § 8B men af statsskattelovens § 6, stk. 1, a. I forbindelse med udarbejdelse af lovforslag L29, skatteudvalget 2011-2012, Bilag 4, den 27-11-2011 er der blandt andet stillet følgende spørgsmål:

(...)

På baggrund af det her foreliggende materiale er det Skattestyrelsens opfattelse, at selskabets udgifter ikke er omfattet af ligningslovens § 8B, stk. 1 eller afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3 og derved kan selskabet ikke opnå udbetaling af skattekredit efter ligningslovens § 8X.

For indkomståret 2018 genopkræves tidligere udbetalt skattekredit med 287.690 kr. Ved genopkrævning finder selskabsskattelovens § 29 B stk. 4, 3 pkt. og § 30 anvendelse.

Den skattepligtige sambeskatningsindkomst nedsættes med den ikke godkendte skattekredit på 1.307.678 kr. Den skattepligtige sambeskatningsindkomst ændres til -3.091.774 kr. og underskud til fremførsel ændres til 17.185.382 kr. Der vedlægges en opgørelse over sambeskatningsindkom-sten, årets underskudsfordeling samt underskud til fremførsel.

For indkomståret 2019 kan vi ikke godkende udbetaling af skattekredit med 22 % af 995.071, i alt 218.916 kr. Selskabet har ved indsendelse af selvangivelsen reduceret den skattepligtige sambeskatningsindkomst med den ansøgte skattekredit. Den skattepligtige sambeskatningsindkomst nedsættes med den ansøgte skattekredit på 995.071 kr. Den skattepligtige sambeskatningsindkomst ændres til -6.263.819 kr. og underskud til fremførsel ændres til 23.409.016 kr. Der vedlægges en opgørelse over sambeskatningsindkomsten, årets underskudsfordeling samt underskud til fremførsel.

Felt 009 ændres til nej og felt 009A fjernes for både 2018 og 2019."

Klagerens opfattelse

Selskabet har nedlagt påstand om, at tidligere udbetalt skattekredit af 1.327.594 kr. på 287.690 kr. for indkomståret 2018 ikke skal tilbagebetales.

Selskabet har yderligere nedlagt påstand om at 995.071 kr. af underskuddet i datterselskabet [virksomhed3] A/S i 2019 kan henføres til ligningslovens § 8 B, og at der derfor skal ske udbetaling af skattekredit heraf efter ligningslovens § 8 X.

Selskabet har som begrundelse for påstanden anført følgende:

"På vegne af vores kunde, [virksomhed1] A/S, CVR-nr. [...1], påklager vi Skattestyrelsens vedlagte afgørelse i sin helhed.

Vi henviser i sin helhed til vores sagsfremstilling til Skattestyrelsen. Denne er vedlagt, bortset fra underliggende dokumenter.

Når I vender tilbage med sagen vil vi på vores kunde vegne opdaterer vedlagte sagsfremstilling i forhold til nye afgørelser på området for skattekreditordningen, samt eventuelle yderligere relevante uddybninger."

Landsskatterettens afgørelse

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Udgifter som afholdes til forsøgs- og forskningsvirksomhed i tilknytning til den skattepligtiges erhverv, kan efter den skattepligtiges valg enten fradrages fuldt ud i det indkomstår, hvori de er afholdt, eller afskrives med lige store årlige beløb over dette og de følgende 4 indkomstår i henhold til ligningslovens § 8 B, stk. 1.

For indkomstårene 2018 og 2019 kan fradrag efter ligningslovens § 8 B, stk. 1, ske med et beløb svarende til 101,5 pct. af den afholdte udgift, jf. § 8 B, stk. 4.

I henhold til ligningslovens § 8 X, kan selskaber m.v. og personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed i virksomhedsordningen, anmode told- og skatteforvaltningen om at få udbetalt skatteværdien af underskud, der stammer fra udgifter, der straksafskrives som forsøgs- og forskningsudgifter efter § 8 B, stk. 1, eller afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3. Der kan dog højst udbetales skatteværdien af underskud svarende til de afholdte udgifter.

Bestemmelsen i ligningslovens § 8 B blev indført i 1973 ved lov nr. 184 af 30. marts 1973. Af lovforslaget til 1973-loven (L95 1972-1973) fremgår det af de almindelige bemærkninger, at fradragsretten omfatter følgende:

"Fradragsretten omfatter som nævnt kun udgifter til forsøgs- eller forskningsvirksomhed, som afholdes i forbindelse med den skattepligtiges erhverv. Forsøgene eller forskningen skal således knytte sig til en erhvervsvirksomhed, som den skattepligtige enten allerede har igang på det tidspunkt, udgifterne afholdes, eller har planer om senere at starte.

Fradragsretten vil i første række omfatte det udviklingsarbejde, som er knyttet til erhvervsvirksomheden. Herved forstås anvendelsen af videnskabelig eller teknisk viden til at frembringe nye eller væsentligt forbedrede materialer, mekanismer og produkter, processer, systemer eller tjenesteydelser. Fradragsretten vil desuden omfatte den såkaldte anvendte forskning, dvs. originale undersøgelser med sigte på at opnå ny videnskabelig eller teknisk viden og forståelse, primært rettet mod praktiske mål og anvendelser. I princippet vil fradragsretten derimod ikke omfatte den såkaldte grundforskning. Herved forstås originale undersøgelser med sigte på at opnå ny videnskabelig viden og forståelse, uden at undersøgelserne primært er rettet mod praktiske mål og anvendelser. Da grænserne til den anvendte forskning imidlertid er flydende, vil det ofte ikke være muligt at adskille de to former for originale undersøgelser.

(...)

De mest almindelige udgifter, som falder ind under § 8 B, stk. 1, vil formentlig være lønudgifter, udgifter til råstoffer og udgifter til leje af lokaler, maskiner, inventar og lignende driftsmidler. Også betaling for forsøgs- eller forskningsvirksomhed, udført hos andre, vil falde ind under disse bestemmelser."

Det er en betingelse for retten til fradrag efter ligningslovens § 8 B, stk. 1, at forsøgs- og forskningsudgifterne bliver afholdt i tilknytning til den skattepligtiges erhverv, således at forsøgene og forskningen og de hermed forbundne udgifter har et kommercielt formål.

Selskabet har anmodet om udbetaling af skattekredit efter ligningslovens § 8 X, vedrørende udgifter afholdt af datterselskaberne [virksomhed3] A/S og [virksomhed5] ApS, idet selskabet har anset udgifterne for at være omfattet af bestemmelsen i ligningslovens § 8 B. Skattestyrelsens afgørelser vedr. datterselskabernes skatteansættelser i de påklagede indkomstår er ikke påklagede.

Idet Skattestyrelsens afgørelser for datterselskaberne ikke er påklagede, kan Landsskatteretten ikke tage stilling til datterselskabernes skattemæssige forhold. Det er imidlertid en forudsætning for udbetalingen af skattekredit efter ligningslovens § 8 X, at de omhandlede udgifter er omfattede af ligningslovens § 8 B. Retten finder, at der er grundlag for at efterprøve om disse forudsætninger er opfyldt, uden at der herved træffes afgørelse for datterselskaberne.

De afholdte udgifter findes at være afholdt i tilknytning til datterselskabernes erhverv, idet udviklingen af de beskrevne værktøjer ligger inden for rammerne af selskabernes formål som beskrevet i CVR.

Det er ikke tilstrækkeligt for, at udgifter kan henføres til ligningslovens § 8 B, stk. 1, og dermed bl.a. danne grundlag for udbetaling af skattekredit, at der har været en udviklingsaktivitet i datterselskaberne.

Henset til, at det er en betingelse for at opnå fradrag og udbetaling af skattekredit, at der er afholdt udgifter som beskrevet i ligningslovens § 8 B, stk. 1, må der stilles krav om, at den der ønsker at opnå fradraget, henholdsvis udbetaling af skattekredit, fører bevis for, hvilke udgifter der er medgået til udviklingen, samt at udviklingen kan anses for forsøgs- eller forskningsaktivitet.

Efter en samlet vurdering finder retten, at selskabet ikke har løftet bevisbyrden for, at datterselskaberne har udviklet et nyt eller væsentligt forbedret produkt. Ligeledes kan bevisbyrden for, hvilke udgifter der er medgået til udviklingen, heller ikke anses for løftet.

Det bemærkes i denne forbindelse, at selskabets egen forklaring ikke i sig selv kan anses for tilstrækkelig dokumentation for at der er tale om forsknings- og forsøgsudgifter efter ligningslovens § 8 B, stk. 1.

Det fremgår af det fremlagte materiale, at [virksomhed5] ApS i en årrække, forud for de påklagede indkomstår, har udviklet sin app og hjemmeside, der blev lanceret i 2017.

Videreudvikling og effektivisering af et eksisterende produkt falder som udgangspunkt ikke ind under definitionen i ligningslovens § 8 B, og selskabet findes ikke at have løftet bevisbyrden for, at der i dette tilfælde er tale om en så væsentlig forbedring af produktet, at der helt konkret er tale om forsøgs- eller forskningsaktiviteter i dette tilfælde.

Det fremgår yderligere, at datterselskabet [virksomhed3] A/S har haft et udviklingsprojekt vedrørende at skifte norm for godt lederskab i verden. Der er ikke fremlagt dokumentation for hvilke udviklingsaktiviteter dette har omfattet, hvilket produkt det har eller skal resultere i, eller hvilke udgifter der konkret er medgået til projektet.

Da bevisbyrden for, at datterselskabernes udviklingsaktiviteter falder ind under ligningslovens § 8 B, stk. 1, ikke kan anses for løftet, er forudsætningerne for udbetaling af skattekredit efter ligningslovens § 8 X ikke opfyldt.

Landsskatteretten stadfæster den påklagede afgørelse.

Det bemærkes, at Landsskatteretten herved ikke har taget stilling til skatteansættelsen for datterselskaberne [virksomhed3] A/S og [virksomhed5] ApS i indkomstårene 2018 og 2019.