Kendelse af 18-08-2022 - indlagt i TaxCons database den 03-11-2022

Journalnr. 22-0015456

Indkomståret 2019

Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for udgifter til advokatsalær og retsafgift, som er afholdt i forbindelse med domstolssager.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Selskabet driver virksomhed med køb og salg af fast ejendom, ejendomsadministration og lignende aktiviteter.

Selskabet har afholdt udgifter i forbindelse med rådgivning og assistance til retssager, anlagt af en aktionær vedrørende selskabets beslutninger, dels vedrørende afhændelse af datterselskab i 2015, dels vedrørende afhændelse af aktier i selskabet i 2018.

Retssagen vedrørende selskabets salg af datterselskab.

I 2015 solgte selskabet det 80 % ejede datterselskab [virksomhed1] A/S ([virksomhed1] A/S) til [virksomhed2] A/S. Selskabet er efter det af Skattestyrelsen oplyste uafhængigt af [virksomhed2] A/S, men har for 90 % vedkommende den samme aktionærkreds. Denne overdragelse fandt sted ved simpelt flertal på grundlag af en beslutning, truffet af selskabets generalforsamling.

Landsretten gav sagsøgeren, [virksomhed3] lVS, som var aktionær i selskabet, medhold i, at overdragelsen var i strid med selskabets vedtægter, da salg af [virksomhed1] A/S ifølge vedtægterne skulle være besluttet med 2/3 flertal. Som følge af denne dom tilbagekøbte selskabet [virksomhed1] A/S i 2018.

Retssagen vedrørende overdragelse af aktier.

[virksomhed3] lVS solgte i 2018 ved dets eneaktionær kapitalandelene i selskabet til en bror. Selskabet var af den opfattelse, at denne overdragelse af selskabets aktier var i strid med selskabets vedtægter om omsætningsbegrænsning og kunne derfor ikke anerkende den. I forbindelse hermed blev [virksomhed3] lVS ved en beslutning, truffet af generalforsamlingen, frataget stemmeretten. [virksomhed3] lVS indbragte sagen for byretten, som gav sagsøgeren medhold. Dommen er af selskabet anket til landsretten.

Klageren har fremlagt følgende:

Fakturanr. 1116 af 18-6-2019 fra advokat [person1] vedrørende salær

250.000 kr.

Fakturanr. 1092 af 20-2-2019 fra advokat [person1] vedrørende salær

312.500 kr.

Fakturanr. 1162 af 29-1-2019 fra advokat [person1] vedrørende salær

218.750 kr.

Mail af 18. juni 2019 vedrørende retsafgift 75.000 kr.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for udgifter til advokatsalær og retsafgift i forbindelse med de førte retssager.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

Advokatsalær, konto 8930

De faktiske forhold

På konto 8930 (advokatsalær) er der udgiftsført 730.035 kr.

Revisor oplyser:

(...)

Selskabets bemærkninger

(...)

Retsregler og praksis

(...)

Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Revisors fortolkning, om at bestyrelsens- og generalforsamlingens beslutningsret vedrørende selskabets løbende drift er omdrejningspunktet, finder skattestyrelsen ikke har anvendelse i denne sag.

Det er skattestyrelsens opfattelse, at omdrejningspunktet i ovennævnte netop er ejerskabet af datterselskabet [virksomhed1] A/S ([virksomhed1]).

Såfremt salget af [virksomhed1] ikke var blevet gennemført, ville problematikken ikke være opstået.

Det er således opfattelsen, at omkostningerne knytter sig til selskabets afhændelse af datterselskabet [virksomhed1] A/S ([virksomhed1]).

Efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fratrækkes driftsomkostninger, dvs. de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger. Højesteret har slået fast, at der ved ordet "indkomsten" i statsskattelovens§ 6, stk. 1, litra a forstås den skattepligtige indkomst. Udgifter kan derfor trækkes fra i den skattepligtige indkomst som driftsomkostninger, hvis de er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde den skattepligtige indkomst, jf. i øvrigt Højesteretsdom af 29. november 2011 (SKM2012.13.HR). Der skal således foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelse af udgiften og erhvervelse af indkomsten.

Udgifter, der alene vedrører selskabet kapitalinteresser, er ikke omfattet af fradragsretten i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, men må i stedet som udgangspunkt anses at vedrøre selskabets formueinteresser. Det følger endvidere af statsskattelovens § 6 a, stk. 2, at omkostninger til etablering, ændring eller udvidelse af virksomhed er ikke fradragsberettigede.

I overensstemmelse med statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a og den juridiske vejledning afsnit C.C.2.2.2.15 kan udgifter til advokat- og revisorbistand vedrørende almindeligt forekommende forhold under en virksomheds drift fradrages ved indkomstopgørelsen.

Der er således fradrag for udgifter til advokat- og revisorbistand i det år, hvor advokaten eller revisoren har udført arbejdet, og hvor regningen kan faktureres. Det kan dog også accepteres, at udgifter, der er afsat til færdiggørelse af årsregnskabet, trækkes fra i det indkomstår, udgiften vedrører.

Udgifter til advokat- og revisorbistand vedrørende almindeligt forekommende forhold under en virksomheds drift, f.eks. inkasso af forretningsdebitorer samt udgifter til revision og udarbejdelse af virksomhedens regnskab samt opstilling af årsopgørelse kan således fratrækkes ved indkomstopgørelsen. Det er således fradrag for udgifter til regnskabsmæssig bistand/rådgivning i det omfang udgifterne knytter sig til indkomsterhvervelsen. Det er en betingelse for fradrag, at bistanden vedrører erhvervelse af skattepligtige indtægter, eller afholdelse af fradragsberettigede udgifter, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Afviklingsomkostninger vedrører normalt ikke driften men derimod indkomstgrundlaget (formuen). De kan derfor ikke trækkes fra som driftsomkostninger. Der kan f.eks. være tale om rådgiverudgifter, jf. i øvrigt den juridiske vejledning afsnit C.C.2.2.1.8.

•

Skattestyrelsen finder herefter, at udgifter til udarbejdelse af hemmeligholdelsesaftale, due diligence rapport, virksomhedsoverdragelsesaftale, herunder drøftelse af værdiansættelse af virksomheden og øvrig advokatstand i forbindelse med salg af selskabets aktiviteter, ikke kan godkendes fradragsberettiget, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

•

Det er skattestyrelsens vurdering, at der ikke er tale om udgifter vedrørende selve driften af selskabet, men derimod udgifter vedrørende salg af selskabets aktiviteter. De med salg af selskabets aktiviteter forbundne udgifter kan herefter ikke godkendes fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, idet udgifterne ikke kan henføres til selskabets løbende drift. Der er endvidere henset til, at ved salg af selskabets aktivitet, bliver selskabets indkomstgrundlag beskåret. Som det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a er der alene fradrag for udgifter der er medgået til at erhverve, sikre og vedligeholde den skattepligtige indkomst. Der er derimod ikke fradrag for udgifter der vedrører indkomstgrundlaget (formuen).

På baggrund af ovenstående, vil selskabets indkomst være at forhøje med 730.035 kr.

Retssager, konto 8935

De faktiske forhold

På konto 8935 (retssager) er der udgiftsført 75.000 kr.

Revisor oplyser:

(...)

Selskabets bemærkninger

Vi har ikke modtaget indsigelse fra selskabet.

Retsregler og praksis

(...)

Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Revisors fortolkning, om at bestyrelsens- og generalforsamlingens beslutningsret vedrørende selskabets løbende drift er omdrejningspunktet, finder skattestyrelsen ikke har anvendelse i denne sag.

Det er skattestyrelsens opfattelse, at omdrejningspunktet i ovennævnte netop er ejerskabet af datterselskabet [virksomhed1] A/S ([virksomhed1]).

Såfremt salget af [virksomhed1] ikke var blevet gennemført, ville problematikken ikke være opstået.

Det er således opfattelsen, at omkostningerne knytter sig til selskabets afhændelse af datterselskabet [virksomhed1] A/S ([virksomhed1]).

På baggrund af ovenstående, vil selskabets indkomst være at forhøje med 75.000 kr.

Skattestyrelsen har endvidere udtalt følgende:

Skattestyrelsen tiltræder Skatteankestyrelsens forslag til sagens afgørelse, således at der ikke godkendes fradrag for advokatudgifter som driftsomkostninger i indkomståret 2019.

Skattestyrelsen har vurderet, at afgørelsen i sagen af 16. november 2021 indeholder en konkret begrundelse samt konkret henvisning til gældende skattelove og afgørelser.

Kravene i forvaltningsloven fordrer, at der skal være anført en begrundelse for ændringen. Vi vurderer efter gennemgang af den udsendte afgørelse, at kravene er opfyldte.

Skattestyrelsen vurderer, at de forhold, der ligger bag afholdelsen af advokatudgifter ikke er forbundet med selskabets almindelige drift. Således vurderer vi, at udgifterne ikke er omfattet af fradragsretten, jf. driftsomkostningsbegrebet i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Vi lægger især vægt på, at udgifterne ikke vedrører selskabets løbende drift, men at udgifterne relaterer sig til selskabets indkomstgrundlag/formue.

For så vidt angår advokatudgifterne til den førte retssag vurderer vi heller ikke her, at der er tale om almindeligt forekommende driftsudgifter i forbindelse med afholdelsen af en generalforsamling i selskabet. Konklusionen er, at der ikke godkendes fradrag for advokatudgifter.

(...)

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at der for indkomståret 2019 godkendes fradrag for udgifter til advokatsalær og retsafgift i forbindelse med retssager, der er ført i anledning af salg af datterselskab i 2015 og aktieoverdragelse i 2018.

Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”Det er vores påstand, at [virksomhed4] A/S’ udgifter til advokat i forbindelse med to retssager er fradragsberettigede.

Beskrivelse af faktiske forhold

[virksomhed4] A/S (herefter [virksomhed4]) driver bl.a. virksomhed med køb og salg af fast ejendom, ejendomsadministration og anden beslægtet virksomhed.

Hovedparten af selskabets advokatudgifter for 2019 (konto [...30]) vedrører rådgivning og assistance vedrørende retssager, der føres mod aktionær vedrørende aftaler [virksomhed4] har indgået i tidligere år, samt samme aktionærs handel med [virksomhed4]-aktier m.v.

Der er tale om to helt adskilte sager benævnt henholdsvis ”2015-sagen” og ”2018-sagen”

2015-sagen

”2015-sagen” drejer sig om, at [virksomhed4] overdrog et 80 % ejet datterselskab [virksomhed1] til [virksomhed2]. [virksomhed4] er uafhængigt af [virksomhed2], det er dog for ca. 90 %’s vedkommende samme aktionærer i de to selskaber. Forslaget blev vedtaget på [virksomhed4]’s generalforsamling med simpelt flertal (ca. 60 %).

Landsretten gav sagsøger [virksomhed3] IVS, medhold i, at overdragelsen af [virksomhed1] til [virksomhed2] var i strid med vedtægterne, idet forslaget om salget af [virksomhed1] skulle vedtages med 2/3 dels flertal. I 2018 købte [virksomhed4] med baggrund i dommen [virksomhed1] tilbage fra [virksomhed2]. Landsrettens dom vedlægges.

2018-sagen

”2018-sagen” drejer sig om fortolkning af selskabets vedtægter i forbindelse med overdragelse af [virksomhed4]-aktie.

Der findes i [virksomhed4]’s vedtægter en bestemmelse en omsætningsbegrænsning. Selskabet [virksomhed3] IVS, der var aktionær i [virksomhed4], og eneaktionæren i [virksomhed3] IVS solgte i 2018 kapitalandelene i [virksomhed3] IVS til sin broder.

Det var [virksomhed4]’s bestyrelses opfattelse, at denne indirekte overdragelse af [virksomhed4]-aktier ejet af [virksomhed3] IVS, var i strid med [virksomhed4]’s vedtægter og som følge heraf ville [virksomhed4] ikke anerkende overdragelsen. Herefter sagsøgte [virksomhed3] IVS [virksomhed4] som blev til ’2018 sagen’.

[by1] Byrets dom i sagen vedlægges. Landsrettens dom i ankesagen afventes

Gennemgang af de enkelte fakturaer

Faktura 1116 – 250.000 kr.

Fakturaen vedrører juridisk bistand vedr. ”2015-sagen” og ”2018-sagen”, men også deltagelse i generalforsamling samt forhold vedrørende [virksomhed1]. Se endvidere vedlagte mail af 28. maj 2019 fra advokat [person2] til [person3], hvori fakturaen er specificeret.

Faktura 1092 – 312.500 kr.

Fakturaen vedrører tilsvarende juridisk bistand vedr. ”2015-sagen” og ”2018-sagen”. Endvidere vedlægges advokatens specifikation af fakturaen.

Faktura 1162 – 218.750 kr.

Fakturaen vedrører juridisk bistand vedrørende ”2015-sagen” og ”2018 sagen”, jf. mail af 10. januar 2020 fra advokat [person2] til [person3] – mailen er vedlagt fakturaen.

Faktura fra [virksomhed5] – 110.132,55 kr. (hvoraf halvdelen betales af [virksomhed2])

Fakturaen vedrører juridisk bistand vedr. salg af [virksomhed1] til [virksomhed4] som er en udløber af ”2018- sagen”. Der er tale om undersøgelser, som [virksomhed4] har sat i gang, hvorfor fakturaen deles.

Ankeafgift – 75.000 kr.

Der er tale om en ankeafgift vedr. anke af byrettens dom i ”2018-sagen” til Landsretten – der vedlægges mailkorrespondance herom.

Skattestyrelsens afgørelse

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at omdrejningspunktet i sagerne er ejerskabet af datterselskabet [virksomhed1]. Det begrundes med, at såfremt salget af [virksomhed1] ikke var blevet gennemført, ville problematikken ikke være opstået. Det er således opfattelsen, at omkostningerne knytter sig til selskabets afhændelse af datterselskabet [virksomhed1].

Således vurderer Skattestyrelsen ikke, at udgifterne kan henføres til selskabets løbende drift.

Skattestyrelsen ses ikke nærmere at have begrundet hvorfor, der ikke er fradragsret for udgiften vedrørende 2018-sagen. Undertegnede har telefonisk drøftet den manglende begrundelse for denne del af afgørelsen med Skattestyrelsens medarbejder [person4]. [person4] forklarede, at begrundelsen er den samme for begge sager, idet 2018-sagen ifølge ham udspringer af 2015-sagen.

Vores vurdering af fradragsretten

Udgifter til rådgiver vedrørende formuedispositioner eller formuesfæren er som udgangspunkt ikke fradragsberettiget. Udgifter til advokat og bistand fra andre rådgivere vedrørende almindeligt forekommende forhold i forbindelse med et selskabs drift kan være fradragsberettigede driftsomkostninger. Tilsvarende kan bistand i forbindelse med retssager være fradragsberettigede, hvis udgiften kan henføres til selskabets løbende drift.

Selskabers udgifter i forbindelse med afholdelse af generalforsamling anses efter praksis for fradragsberettigede i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Se endvidere SD-cirkulære 1984-24.

Advokatomkostningerne vedrører som beskrevet primært to retssager – ”2015-sagen” og ”2018-sagen”. Det bemærkes, at sagerne intet har med hinanden at gøre bortset fra, at begge retssager udspringer af tvister mellem [virksomhed4] og samme mindretalsaktionær.

Omdrejningspunktet i ”2015-sagen” er som beskrevet en række beslutninger vedrørende et nødlidende datterselskab, som en gruppe minoritetsaktionærer mente var ulovligt vedtaget og derfor ugyldige. På en ekstraordinær generalforsamling i [virksomhed4] den 5. november 2015 blev det således vedtaget, at datterselskabet [virksomhed1] ([virksomhed1]), skulle udskilles i et nyt ejerselskab uden for [virksomhed4]-regi.

Ifølge [virksomhed4]’ vedtægter krævede beslutningen to tredjedeles flertal, men grundet minoritetsaktionærgruppens modstand kunne dette ikke skaffes. Selskabet vurderede dog, at der var tale om et led i den daglige drift, og derfor kunne vedtægterne tilsidesættes og beslutningen kunne vedtages med simpelt flertal.

”2015-sagens” skattemæssige omdrejningspunkt er således ikke retspraksis om ejerskab af kapitalandele i andre selskaber. Derimod er omdrejningspunktet bestyrelsens- og generalforsamlingens beslutningsret vedrørende selskabets løbende drift. I princippet er det uden betydning, hvilket spørgsmål beslutningen vedrører, idet udgifter der relaterer sig til selskabets generalforsamling – herunder tvister om generalforsamlingens kompetence efter vores vurdering er fradragsberettiget, da det vedrører selskabets løbende drift.

Ved nærlæsning af dommene fra henholdsvis Byret og Landsret ses, at sagens omdrejningspunkt netop er generalforsamlingens kompetence.

Dette fremgår således bl.a. af Erhvervsstyrelsens svar til sagsøger ([virksomhed3] IVS) som er medtaget på side 8 i byretsdommen. Her fremgår bl.a.:

”For god ordens skyld, skal styrelsen gøre opmærksom på, at det er styrelsens fortolkning af selskabsloven, at i aktieselskaber henhører den overordnede og strategiske ledelse af selskabet under centrale ledelsesorgan (bestyrelsen) jf. § 115 i selskabsloven og den daglige ledelse under direktionen, jf. § 117 i selskabsloven. Selskabsloven indeholder ikke hjemmel til at disse kompetencer kan delegeres til generalforsamlingen, ej heller ved vedtægtsbestemmelser. Kapitalejere i et kapitalselskab har således ikke instruktionsbeføjelser eller vetoret i relation til ledelsens daglig drift af selskabet eller den overordnede og strategiske ledelse af selskabet, ligesom ledelsens legale tegningsret, jf. § 135, stk. 1, og stk. 2, ikke kan begrænses ud over hvad der følger af § 135, stk. 3. Ej heller ved vedtægtsbestemmelser.”

På side 37 i Byrettens dom fremgår:

”Årsagen til sagsanlægget er i korthed, at et forslag fra sagsøgerne om rekapitalisering af [virksomhed1] ikke fandt flertal blandt aktionærerne, som ønskede en anden – og for hele koncernen langt bedre – løsning, jf. Bilag 10 og Bilag 11. Det blev sagsøgerne så fortørnede over, at de nu i over 4 år på alle måder har chikaneret flertallet af aktionærerne, selskabet selv, dets kreditorer og interessenter. Sagsøgernes reaktionsmønster viser i sig selv, hvorfor Selskabslovens kompetenceregler er indrettet som de er, og hvorfor sagsøgte skal frifindes. Man kan ikke overlade det til en generalforsamling at bestemme i dagligdags anliggender. I den konkrete sag ville det have givet et dead lock, som ville betyde, at ingen beslutning ville kunne træffes, og dermed ville koncernen lide tab (de facto gå konkurs). Bestyrelse og direktion bestemmer i daglige, normale anliggender, men har så også har ansvaret.”

Af Byrettens begrundelse for dommen fremgår bl.a. følgende (side 51 og 52):

”Det fremgår af referatet fra den ekstraordinære generalforsamling, at 59,74 pct. stemte for forslaget, mens 40,26 pct. stemte imod. Dirigenten, advokat [person2], fandt, at vedtagelse af forslaget alene krævede simpelt flertal, og det fremgår af referatet, at forslaget var vedtaget. Med hensyn til spørgsmålet om gyldigheden af vedtægternes pkt. 9.5 bemærker retten, at parternes aktuelle tvist angår pkt. 9.5.3, 9.5.6 og 9.5.10. Vedtægtsbestemmelserne indebærer, at bestyrelsen skal forelægge spørgsmål om afhændelse eller afvikling af datterselskaber, ydelse af lån uden for rammerne af den daglige drift eller andre beslutninger, som er af så indgribende betydning for selskabet, at de må sidestilles med disse forhold, og at beslutninger herom kun kan vedtages med 2/3 af selskabskapitalen. Bestyrelsen skal varetage den overordnede og strategiske ledelse af selskabet og sikre en forsvarlig organisation af selskabet, jf. selskabslovens § 115. Vedtægternes punkt 9.5.3, 9.5.6 og 9.5.10 angår vidtrækkende beslutningstyper, som kan og skal forelægges for generalforsamlingen. Retten bemærker herved, at generalforsamlingen er selskabets øverste myndighed, og at bestyrelsen skal varetage kapitalejernes interesser, som disse kommer til udtryk ved generalforsamlingsbeslutninger. Det følger af selskabslovens § 105, at selskabets vedtægter kan bestemme, at generalforsamlingens anliggender skal afgøres med et strengere krav til vedtagelse end simpelt stemmeflertal. Mindretalsbeskyttelsen i afstemningsreglerne kan derfor ikke i sig selv føre til, at vedtægtsbestemmelserne er ugyldige.”

Tilsvarende fremgår det af Landsrettens begrundelse og resultat, at omdrejningspunktet for sagen er generalforsamlingens kompetence og ikke selve sagsgenstanden (afhændelsen af [virksomhed1]):

”Landsretten tiltræder, at forslaget på den ekstraordinære generalforsamling den 5. november 2015 ikke var omfattet af bemyndigelserne vedtaget på generalforsamlingerne den 27. marts 2014 og den 27. marts 2015. Landsretten finder endvidere ligesom byretten, at forslaget, der indebar en afhændelse af datterselskabet [virksomhed1] til [virksomhed2] ApS og et indskud af 5 mio. kr., ifølge vedtægternes punkt 9.5.3 og 9.5.6. kun kunne vedtages med tilslutning fra 2/3 af selskabskapitalen. Af de grunde, der er anført af byretten, tiltræder landsretten, at der ikke er grundlag for at anse vedtægternes punkt 9.5.3. og 9.5.6 for ugyldige, og landsretten finder heller ikke grundlag for at fastslå, at vedtægternes punkt 9.5 i sin helhed er ugyldigt på grund af det samlede omfang af beslutninger, der efter bestemmelsen skal forelægges generalforsamlingen og kun kan vedtages med tilslutning fra 2/3 af selskabskapitalen. Landsretten stadfæster derfor byrettens dom i det omfang, den er anket.”

Det bemærkes samtidig, at det ikke er en betingelse for fradrag af advokatudgifter, at en retssag vindes, jf. UfR 1942.335 H.

”2018-sagen” vedrører som beskrevet ovenfor fortolkning af selskabets vedtægter i forbindelse med overdragelse af [virksomhed4]-aktier. Som det fremgår af vedlagte dom fra [by1] Byret blev [virksomhed3] IVS frataget stemmeretten for nogle aktier på selskabets generalforsamling den 22. marts 2018. Omdrejningspunktet i ”2018-sagen” er ejerskabet til aktier og fratagelsen af stemmeretten.

2018-sagen og 2015-sagen har som tidligere skrevet intet med hinanden at gøre bortset fra at begge retssager udspringer af tvister mellem [virksomhed4] og samme mindretalsaktionær.

Skattestyrelsen ses ikke nærmere at have begrundet hvorfor, der ikke er fradragsret for udgiften vedrørende 2018-sagen, men Skattestyrelsens medarbejder på sagen har telefonisk forklaret, at begrundelsen er den samme for begge sager, idet 2018-sagen ifølge ham udspringer af 2015-sagen. Dette er som beskrevet ikke korrekt.

”2018-sagen” vedrører fortolkning af selskabets vedtægter i forbindelse med overdragelse af [virksomhed4]-aktier, hvor [virksomhed3] IVS (sagsøger) blev frataget stemmeretten. Sagen vedrører således forhold vedrørende en generalforsamlingsbeslutning om stemmeret, og sådanne forhold må efter vores klare opfattelse sidestilles med udgifter til afholdelse af generalforsamling.

Under mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler oplyste selskabets repræsentant, at begge retssager primært handlede om generalforsamlingens kompetence. Dette er derfor sagens omdrejningspunkt og ikke de underliggende forhold om henholdsvis salg af datterselskab og salg af aktier. Han oplyste endvidere, at Skattestyrelsens afgørelse er mangelfuld, idet den lægger de samme faktiske omstændigheder til grund og træffer afgørelse med samme begrundelse uagtet sagerne intet har med hinanden at gøre. Om denne mangel er væsentlig, kan dog diskuteres, og han anser det for vigtigst, at der træffes en afgørelse om sagens materielle indhold.

Til Skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse i sagen har klagerens repræsentant oplyst at være uenig i forslaget, særligt for så vidt angår den del, der vedrører overdragelse af aktier og stemmeret.

Landsskatterettens afgørelse

Efter forvaltningslovens § 22 skal en afgørelse være begrundet. Efter § 24, stk. 1, skal den indeholde en henvisning til de retsregler, hvorefter den er truffet, og efter § 24, stk. 2, skal begrundelsen om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen.

Skattestyrelsen har truffet afgørelse vedrørende fradrag for henholdsvis udgift til advokatsalær og retsafgifter for de to retssager under ét. Afgørelsen indeholder en redegørelse for sagens faktiske omstændigheder og indeholder de relevante retsregler.

Landsretten finder derfor, at Skattestyrelsens afgørelse opfylder kravene i forvaltningslovens § 22 og § 24 og dermed ikke er mangelfuld.

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver, dels at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Udgifter i forbindelse med retssager, herunder advokatudgifter, er fradragsberettigede, såfremt de direkte kan henføres til indkomsterhvervelsen. Dette fremgår eksempelvis af Vestre Landsrets dom af 21. juli 2008, gengivet i SKM2008.651 VLR.

Udgifter til advokat og revisor, der vedrører omstrukturering af et selskab, herunder salg af datterselskaber, anses ikke for at vedrøre den løbende drift og er dermed ikke fradragsberettigede, jf. Østre Landsrets dom af 30. november 2005, gengivet i SKM2006.13 ØLR.

Vedrørende udgifter til advokat og retsafgift i forbindelse med sag om beslutning om selskabets salg af datterselskab

Udgifterne vedrører retssager, som blev ført, fordi en aktionær i selskabet ikke kunne anerkende selskabets salg af datterselskab. Salget fandt sted på baggrund af en generalforsamlingsbeslutning om et simpelt flertal, hvilket var i strid med vedtægterne for selskabet.

Landsskatteretten finder, at selskabets udgifter i forbindelse med retssagerne ikke er fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

I Vestre Landsrets dom af 21. juli 2008, gengivet i SKM2008.651 VLR, havde en kommanditist anlagt sag mod kommanditselskabet for at få omgjort en beslutning, truffet under en generalforsamling, om erhvervelse af en udlejningsejendom. Udgifterne i forbindelse med sagen var ikke fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, da de ikke havde en direkte og sædvanlig forbindelse til den løbende indkomsterhvervelse. At erhvervelsen af ejendommen kunne påvirke størrelsen af kommanditselskabets årlige resultat og dermed indirekte have betydning for indkomsten, kunne ikke føre til andet resultat.

Henset hertil finder Landsskatteretten, at udgifterne, selv om de har relation til generalforsamlingens kompetence og beslutningsgrundlag vedrørende salg, ikke kan henføres direkte til selskabets indkomsterhvervelse og dermed ikke vedrører selskabets løbende drift.

Vedrørende udgifter til advokat og retsafgift i forbindelse med sag om beslutning om overdragelse af aktier

Retssagen blev ført, fordi en aktionær gjorde gældende, at selskabets beslutning, herunder fratagelse af stemmeret i forbindelse med en aktieoverdragelse, var uretmæssig.

Landsskatteretten finder, at udgifter i forbindelse med retssagen ikke er fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Efter praksis er udgifter, som er afholdt i forbindelse med et selskabs generalforsamling, fradragsberettigede. Dette gælder dog ikke i særlige tilfælde, hvor udgifterne klart har karakter af udbytte. Dette er kommet til udtryk i SD-cirkulære 1984-24.

De nævnte omfattede udgifter skal være af en art, som kan henføres til selve afholdelsen af generalforsamlingen, eksempelvis leje af lokaler m.v. og vedrører dermed ikke de af generalforsamlingen trufne materielle beslutninger.

Landsskatteretten finder, at udgifterne i forbindelse med retssagen ikke har den fornødne direkte tilknytning til selskabets indkomsterhvervelse og dermed ikke vedrører den løbende drift.

Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse.