Kendelse af 15-12-2023 - indlagt i TaxCons database den 26-01-2024

Journalnr. 22-0015064

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2018 Aktieindkomst
Maskeret udbytte	587.484 kr.	330.566 kr.	587.484 kr.
Indkomståret 2019 Aktieindkomst
Maskeret udbytte	448.511 kr.	- 62.719 kr.	448.511 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren er direktør og hovedanpartshaver i selskabet [virksomhed1] ApS, cvr-nr. [...1]. Selskabet blev stiftet den 1. april 2016 og dets formål er at drive social økonomisk virksomhed og dermed beslægtede aktiviteter.

Klageren har oplyst til Skattestyrelsen, at selskabet hovedaktivitet er momsfritaget undervisning, hvor selskabet er underleverandør til en større forening ([virksomhed2]), som leverer undervisning inden for det offentlige.

Selskabet har forskudt regnskabsår og selskabets omsætning for perioden 1. juli 2018 til 30. juni 2019 (selskabets indkomstår 2019) udgør 941.460 kr. Selskabets omkostninger udgør i perioden 475.180 kr. Årets resultat før skat er 466.280 kr.

Ud fra det oplyste indgår hele selskabets omsætning direkte på klagerens konto med kontonummer [...83]. Kontoens saldo primo udgør 15.796 kr. og ultimo 142.982 kr. Disse saldoer er angivet under ”Likvide beholdninger” i selskabets regnskab.

På baggrund af selskabets egen opgørelse udgør indtægterne i perioden 1. juli 2018 til 30. juni 2019 i alt 1.025.163,77 kr. bestående af nettoomsætning på 941.460 kr. og opkrævet moms på 83.703,77 kr.

Klageren har fremlagt følgende opgørelse over de indbetalte fakturaer på klagerens konto:

Dato	Tekst	Indb. Fakt.
03-07-2018	Fakt 11	6.175,00
03-07-2018	Fakt 12	8.075,00
03-07-2018	Fakt 13	1.662,50
03-07-2018	Fakt 14	39.306,25
15-08-2018	Fakt 15	18.046,88
15-08-2018	Fakt 16	6.671,88
07-08-2018	Fakt 17	1.900,00
07-08-2018	Fakt 18	6.887,50
07-08-2018	Fakt 19	25.650,00
07-09-2018	Fakt. 20	7.481,25
07-09-2018	Fakt. 21	43.225,00
07-09-2018	Fakt. 22	79.087,50
05-10-2018	Fakt. 23	17.456,25
05-10-2018	Fakt. 24	52.250,00
02-11-2018	Fakt. 25	14.843,75
02-11-2018	Fakt. 26	56.287,50
14-12-2018	Fakt. 27	14.012,50
14-12-2018	Fakt. 28	58.068,75
14-12-2018	Fakt. 29	29.450,00
28-12-2018	Fakt. 30	11.993,75
28-12-2018	Fakt. 31	61.156,25
I alt	2. halvår 2018	559.687,51

Dato	Tekst	Indb. Fakt.
20-02-2019	Fakt. 32	22.562,50
20-02-2019	Fakt. 33	75.168,75
06-03-2019	Fakt. 34	8.431,25
06-03-2019	Fakt. 35	41.087,50
03-04-2019	Fakt. 36	37.168,75
03-04-2019	Fakt. 37	60.325,00
28-06-2019	Fakt. 39	38.356,25
13-05-2019	Fakt. 40	37.296,88
28-06-2019	Fakt. 45	48.262,50
28-06-2019	Fakt. 46	31.687,50
28-06-2019	Fakt. 47	4.781,25
17-06-2019	Fakt. 48	23.734,38
28-06-2019	Fakt. 49 (og 38, 41, 42, 43, 44)	19.648,75
I alt	1. halvår 2019	448.511,26

Alle ovenstående fakturaer er udstedt af selskabet for selskabets undervisningsaktiviteter.

Omsætningen fra ovenstående fakturaer udgør i alt 1.008.198,77 kr. Det er oplyst, at der pr. 30. juni 2019 var 16.965 kr. til gode svarende til differencen mellem omsætningen fra fakturaerne og omsætningen ifølge regnskabet. Differencen relaterer sig til fakturanummer 50 udstedt til [virksomhed2] den 28. juni 2019.

Der har endvidere været én yderligere indsætning på klagerens konto den 31. juli 2018. Overførslen er på 12.000 kr. og er sket med teksten ”Overførsel meddelnr. [...12]”. Beløbet er hævet samme dag med teksten ”Bgs Til [person1]”. I den indsendte opgørelse over bankkontoen er beløbet på 12.000 kr. anført som indsat af klageren. Der er ikke fremlagt dokumentation herfor.

Der har på kontoen været følgende indsætninger:

Primo saldo pr. 1 juli 2018	15.796,88 kr.
Indbetalte fakturaer	1.008.198,77 kr.
Overførsel 31. juli 2018	12.000,00 kr.
	1.035.995,65 kr.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 587.484 kr. i indkomståret 2018 og 448.511 kr. i indkomståret 2019 svarende til i alt 1.035.995 kr.

Som begrundelse herfor har Skattestyrelsen anført følgende:

”1. Overførsler til selskabets ledelse (aktionærlån)

(...)

1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

I henhold til ovenstående faktiske forhold anses der for overført penge til dig, da bl.a. hele

selskabets omsætning er indgået på din private bankkonto.

Overførslerne/hævningerne kan opgøres på følgende måde:

- Indsat på din bankkonto jf. indsendt opstilling og bankkonti	1.008.198,77 kr.
- Der er i årsregnskabet primo anført et indestående på 15.796,88 kr. som ”Likvide beholdninger”. Da kontoen tilhører dig, og det må anses for omsætning fra selskabet, som er indgået på dinkonto i indkomståret 2017/2018. Dvs. beløbet er overført til dig i kalenderåret 2018	15.796,88 kr.
- Den 31/7 2018 er der indgået 12.000 kr. på din konto med teksten ”Overførsel meddelnr. [...12]”. Beløbet er hævet samme dag med teksten ”Bgs Til [person1]”. I den indsendte opgørelse over bankkontoen er beløbet på 12.000 kr. anført som indsat af dig, hvilket ikke er yderligere dokumenteret. Det anses derfor også som overført fra selskabet til dig	12.000,00 kr.
Overført i alt til dig fra selskabet	1.035.995,65 kr.
Beløbet betragtes som et lån til ledelse og ejer (aktionærlån).

Heraf vedrører 559.687,51 kr. + 15.796,88 kr. + 12.000,00 kr. = 587.484,39 kr. kalenderåret 2018, og 448.511,26 kr. vedrører kalenderåret 2019.

Da du er den eneste person med bestemmende indflydelse i selskabet, og beløbene er indgået på din private bankkonto, anses beløbene for hævet af dig.

I september 2012 vedtog Folketinget, at lån til selskabets ejere og ledelse fremover skal beskattes. Hvis et selskab direkte eller indirekte yder lån til en fysisk ledende person, behandles lånet efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt, jf. ligningslovens § 16E, stk. 1.

At et lån skattemæssigt behandles efter skattelovgivningens regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt betyder, at et lån omfattet af ligningslovens § 16E ikke er et lån skattemæssigt.

Lånet skal i stedet behandles som en overførsel af værdier fra selskabet til personen. I praksis betyder det, at lånet beskattes som løn eller udbytte. Den hidtidige praksis om løn eller udbytte finder derfor anvendelse også efter indførelsen af § 16E.

Reglen har virkning for lån, der ydes fra og med den 14. august 2012, jf. lov nr. 926 af 18. september 2012, § 5, stk. 5.

Tilbagebetaling af et lån, der er omfattet af ligningslovens § 16E, ophæver ikke beskatningen af overførslen.

Så hvis et lån er omfattet af ligningslovens § 16E, vil hovedaktionærens tilbagebetaling af det selskabsretlige lån ikke medføre, at der skatteretligt opstår et tilgodehavende af samme størrelse, der senere kan hæves uden beskatning.

Så hvis en kapitalejer låner et beløb i selskabet, som skattemæssigt anses for omfattet af ligningslovens § 16 E, beskattes lånet som løn eller udbytte hos kapitalejeren på lånetidspunktet.

Hvis lånet selskabsretligt anses for et aktionærlån, består der imidlertid fortsat selskabsretligt et lån, der skal betales tilbage til selskabet.

Det fremgår af bemærkningerne til ligningslovens § 16E, at:

"Selv om der civilretligt fortsat kan være tale om et ulovligt aktionærlån, der skal tilbagebetales, vil en tilbagebetaling af det ulovlige lån ikke føre til en genoptagelse af beskatningen af lånet hos aktionæren.”

Dette svarer til, at det ikke er muligt at ophæve beskatningen ved efterfølgende tilbagebetaling af løn eller udbytte.

Som følge af din kontrollerende indflydelse i selskabet, jf. ligningslovens § 2, følger det af ligningslovens § 16E, stk. 1, at selskabets udlån til dig skal behandles efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt, dvs. som udbytte eller løn fra selskabet.

Selskabets lån ses ikke at være ydet som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition.

Selskabets udlån til dig er omfattet af ligningslovens § 16E, stk. 1 i det omfang, der ikke er hævet af et tilgodehavende, du har i selskabet. Det fremgår ikke umiddelbart af selskabets årsregnskaber eller det indsendte materiale, at du har haft et tilgodehavende i selskabet.

Selskabets udlån til dig på i alt 1.035.995,65 kr. skal derfor skattemæssigt anses for hævninger uden tilbagebetalingspligt, jf. ligningslovens § 16E, stk. 1.

Hævningerne beskattes ved dig som udbytte fra selskabet, jf. ligningslovens § 16A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1.

Vi har modtaget følgende bemærkninger til vores forslag:

I Skattestyrelsens sagsfremstilling og begrundelse skriver Skattestyrelsen bl.a. på side 4: “...er det ikke muligt at afstemme mellemregning mellem selskabet og dig.”

Der er således her i Skattestyrelsens sagsfremstilling eksempelvis ikke taget højde for private ud- læg m.v. der er relevante for selskabets daglige drift, og som ikke er aktionærlån.

Andre steder i Skattestyrelsens fremstilling, er der brugt vage antagelser såsom på side 4: “det må formodes at hænge sammen med overførslerne af omsætningen til dig”.

Der er derudover også andre vigtige forhold, der gør, at jeg ikke kan anerkende Skattestyrelsens forslag, og at jeg ikke kan anerkende, at der er foretaget et ulovligt aktionærlån på 587.484 kr. plus 448.511 kr.

Da der ikke er indsendt en opstilling over mellemregningen med selskabet, og da der ikke er modtaget dokumentation for udlæggene eller andet, som kan sandsynliggøre, at mellemregningen med selskabet har været i din favør, fastholder vi forhøjelsen.

Din skattepligtige indkomst forhøjes herefter med 587.484 kr. i 2018 og med 448.511 kr. i 2019, jf. ligningslovens § 16E stk. 1 og § 16A. Beløbet beskattes som aktieindkomst jf. personskatte- lovens § 4a, stk. 1, nr. 1.”

Skattestyrelsen har udtalt følgende i forbindelse med klagesagen ved Skatteankestyrelsen:

”Det skal først præciseres, at vi på intet tidspunkt har betragtet bankkonto [...83] Pluskonto som [virksomhed1] ApS’s konto. Det er vedkomne, som har udarbejdet selskabets årsregnskab, der har betragtet bankkontoen som selskabets.

Det skal også nævnes, at omsætningen, som går ind på ovennævnte bankkonto, ret hurtigt efter indsættelsen bliver ført videre til klageren øvrige bankkonto eller andet, som ikke vedkommer omsætningen i selskabet [virksomhed1] ApS.

Beløbet på 12.000 kr.

Med hensyn til de omtalte 12.000 kr. der er indsat på kontonr. [...83] Pluskontoen, hvor hele selskabets omsætning også indgår, skriver klager følgende:

”Skattestyrelsen har på side 3 i afgørelsen gjort opmærksom på en transaktion med indsættelse af 12.000 kr. den 31.07.2018 og med hævelse samme dato. Skattestyrelsen betragter dette som en overførsel af 12.000 fra selskabet til mig som privatperson, idet Skattestyrelsen mener ikke at have set dokumentation til overførsel fra mig privat til kontoen. Skattestyrelsen skriver bl.a.:

”... I den indsendte opgørelse over bankkontoen er beløbet på 12.000 kr. anført som indsat af dig, hvilket ikke er yderligere dokumenteret ”.

At Skattestyrelsen på denne måde betragter et beløb på 12.000 kr. fra den pågældende konto til min egen kassekredit som en privat hævning, må igen betragtes som en accept af, at Skattestyrelsen reelt anerkender, at bankkontoen 84 79 75 08 83 reelt har været selskabets konto, og dermed en accept af, at indsættelser på denne konto ikke kan betragtes som indsættelser på en privat konto til private dispositioner.

Skattestyrelsen stiller spørgsmålstegn ved, om indsættelsen af de 12.000 kr. er indsat af mig. Der vedlægges dokumentation herunder i form af bilag B, der via kontoudtog fra banken dokumenterer, at det pågældende beløb er indsat fra min egen kassekredit, og således både er gået ind og ud samme dag.

Det kan således ikke anerkendes, at der skulle være tale om en privat hævning, der som Skattestyrelsen skriver ”... Det anses derfor også som overført fra selskabet til dig...” (side 6 i afgørelsen), ligesom det generelt ikke kan anerkendes, at Skattestyrelsen mener at der ubegrundet i alt er overført 1.035.995,65 kr. fra selskabet til mig.”

Klageren har henvist til bilag B, som er kopi af bevægelser på konto [...21] den 31/7 2018, hvoraf det fremgår, at der er indsat 12.000,00 kr. fra Pluskontoen, og der er udbetalt 12.000,00 kr. med teksten ”Lån til [virksomhed3]”. ([virksomhed3] ApS var også ejet af klageren)

Indsætningen på konto [...21] passer med, at der ifølge det tidligere indsendte kontoudtog for konto [...83] Pluskonto er hævet 12.000,00 den 31/7 2018 med teksten ”Til [person1]”, men det forklarer ikke, hvor indtægten på 12.000,00 på kontonr. [...83] Pluskontoen den 31/7 2018 med teksten ”Overførsel Meddelnr. [...12]” kommer fra.

Da det således ikke er dokumenteret, at der er tale om en privat indsætning på 12.000 kr. på konto [...83] Pluskontoen, skal det efter vores opfattelse stadig betragtes som en erhvervsmæssig indtægt i selskabet, som indsat på klagerens private pluskonto.

Beløbet på 15.796,88 kr.

I selskabets årsregnskab for 2018/2019 står der primo en likvid beholdning på 15.796,88 kr. Beløbet er identisk med saldoen pr. 1/7 2018 på klagerens kontonr. [...83] Pluskontoen.

Da der er tale om klagerens private konto burde beløbet i selskabets årsregnskab have været bogført som et tilgodehavende ved klageren. Altså en mellemregning med klageren i selskabets favør.

Når der er en mellemregning med en hovedanpartshaver i selskabets favør, anses det i henhold til ligningslovens § 16E for en hævning uden tilbagebetalingspligt, som skal beskattes ved hovedanpartshaveren. Det er derfor stadig vores opfattelse, at beløbet skal anses som udbytte for klageren.

Mellemregningen.

I henhold til det indsendte bilag C mener klageren, at der har været en mellemregning i hans favør på 344.500,14 kr., som kan modregnes i hævningerne i selskabet.

Der er som tidligere nævnt i sagsfremstillingen ikke indsendt en reel opgørelse over mellemregningen mellem selskabet og klageren, men hvis der skulle laves en mellemregning, skulle klagerens hævninger i selskabet også indgå. Dvs. hele omsætningen i selskabet.

Ifølge ligningslovens § 16E kan der uden beskatning kun hæves fra selskabet, hvis mellemregningen samlet set er i hovedanpartshaverens favør, og kun så længe den er det.

Da der ifølge vores opgørelse er overført 1.035.995,65 kr. til klagerens konto, og der ifølge klageren er udlagt 334.500,14 kr. af ham for selskabet, må det anses for overvejende sandsynligt, at mellemregningen aldrig har været i klagerens favør i den omhandlende periode. Hvilket jo heller ikke er dokumenteret fra klagerens side ved at indsende en opgørelse over foretagne udlæg.

Det skal i samme forbindelse nævnes, at de udlæg, som klageren har anført, er behandlet i afgørelsen for hans selskab, hvor vi har nægtet fradrag for disse udgifter, da det ikke er dokumenteret eller på anden måde sandsynliggjort, at de vedrører omsætningen i [virksomhed1] ApS[...1].

Det kan hertil også nævnes, at der i det anførte udlæg på 334.500,14 kr. indgår følgende beløb:

?	54.000,00 kr. i udbytte til [person1], som ikke ses medregnet i klagerens årsopgørelse.
?	42.000,00 kr. i alt i husleje [adresse1], der er klagerens private adresse, som heller ikke ses medregnet i klagerens årsopgørelse.
?	61.781,41 kr. vedrører indretning af kontor, som må være i klagerens bolig.
?	53.827,22 kr. vedrørende IT og andet teknisk udstyr, som umiddelbart ikke har noget med selskabets omsætning af gøre henset til, at hele selskabets omsætning består af undervisning og konsulentarbejde for [virksomhed2] og et par andre danske virksomheder.
?	82.533,00 kr. vedrørende udlandsrejser og betalinger i udenlandsk valuta, som heller ikke umiddelbart har noget med selskabets omsætning af gøre.
?	De resterende ca. 40.000,00 kr. i udlæg består overvejende af klagerens rejseudgifter, spisning og diæter, hvilket der som tidligere nævnt ikke er indsendt dokumentation for.

Vi fastholder derfor, at der ikke på noget tidspunkt i perioden 1/7 2018 – 30/6 2019 har været en mellemregning i klagerens favør, som kan modregnes i hævningerne i selskabet.

Tab på 125.000 kr. vedrørende [virksomhed4] ApS[...2].

Forholdet har ikke været behandlet i vores afgørelsen, så vi har umiddelbart ingen kommentar til dette.

Men det kan oplyses, at ifølge cvr.dk er der ganske rigtig afsagt konkursdekret den 11/4 2019 i CVR-nr. [...2], men der står også, at konkursbehandling først er afsluttet den 2/2 2021, hvorefter selskabet er opløst.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at den af Skattestyrelsen foretagne forhøjelse bør nedsættes til 330.566 kr. i indkomståret 2018 og -62.719 kr. i indkomståret 2019.

Der er som begrundelse herfor anført følgende i klagen:

” Begrundelse for hvorfor ovennævnte afgørelse er forkert:

1: Indsættelser på privat bankkonto

I Skattestyrelsens sagsfremstilling og begrundelse står der:

”... Så indgår hele selskabets omsætning direkte på din private bankkonto [...83].” og ”Selskabet har i årsregnskabet håndteret din bankkonto som deres egen bankkonto, og de har anført kontoens saldo ... som Likvide Beholdninger”.

Heraf fremgår det netop, at ovennævnte konto udelukkende er blevet benyttet som selskabets konto, hvilket Skattestyrelsen også anerkender med deres ovennævnte sagsfremstilling og begrundelse.

Der har derfor været rene linjer mellem selskabets aktiviteter og private dispositioner, idet ovennævnte konto udelukkende har været benyttet som selskabets driftskonto i perioden. Da jeg er eneejer af selskabet, og den eneste der tegner selskabet, ville det ikke have haft en reel betydning i praksis med hensyn til aktiviteterne på kontoen, om den formelt stod i firmanavn eller privatnavn. Der henvises til, som Skattestyrelsen også skriver, at kontoen reelt i regnskabsåret har håndteret og disponeret over kontoen, som det også fremgår at ovennævnte citat fra Skattestyrelsen.

Der lægges desuden vægt på, at dette ikke har været hemmeligholdt, og at jeg allerede i min første redegørelse til Skattestyrelsen af egen drift gjorde opmærksom herpå og derudover også fremlagte til Skattestyrelsen alle transaktioner på denne konto, herunder alle indbetalinger og udbetalinger, som alle er blevet foretaget på vegne af selskabet.

At Skattestyrelsen anerkender, at bankkontoen er blevet håndteret som selskabets bankkonto (og altså ikke som en privat konto) fremgår altså af Skattestyrelsens sagsfremstilling:

”Selskabet har i årsregnskabet håndteret din bankkonto som deres egen bankkonto ...”

2: Indsættelser der ikke indgår i Skattestyrelsens ”opgørelse”

Jeg har egenhændigt fremsendt fuld dokumentation til Skattestyrelsen vedr. indsættelser på selskabets fungerende driftskonto, i alt 1.008.198,77. Både i form af kontoudtog og i form af selskabets faktura.

Skattestyrelsen har i redegørelsen accepteret dette som indsættelse på selskabets de facto konto, og således ikke på en konto, hvor selskabsøkonomi og privatøkonomi er sammenblandet. Samtidigt har Skattestyrelsen i deres argumentation accepteret at den pågældende konto reelt håndteres af selskabet, og således ikke i praksis er en privat konto.

Skattestyrelsen har på side 3 i afgørelsen gjort opmærksom på en transaktion med indsættelse af 12.000 kr. den 31.07.2018 og med hævelse samme dato. Skattestyrelsen betragter dette som en overførsel af 12.000 fra selskabet til mig som privatperson, idet Skattestyrelsen mener ikke at have set dokumentation til overførsel fra mig privat til kontoen. Skattestyrelsen skriver bl.a.:

”... I den indsendte opgørelse over bankkontoen er beløbet på 12.000 kr. anført som indsat af dig, hvilket ikke er yderligere dokumenteret ”.

Skattestyrelsen har på tilsvarende vis på side 6 i afgørelsen argumenteret for, at selskabet også har overført 15.796,88 kr. til mig privat. Skattestyrelsen skriver på side 6 i afgørelsen:

”Der er i årsregnskabet primo anført et indestående på 15.796,88 kr. som Likvide beholdninger. Da kontoen tilhører dig, og det må anses for omsætning fra selskabet, som er indgået på din konto ... ”.

Det skal her bemærkes, at Skattestyrelsen udelukkende baserer dette på en udokumenteret antagelse, og således ikke har reel dokumentation herfor. Som Skattestyrelsen selv skriver ”... det må anses for...”. Der er således ikke nogen reel dokumentation, hvorfor denne påstand om en privat overførsel på 15.796,88 ikke kan anerkendes, idet jeg ikke mener, at den er korrekt.

3: Skattestyrelsens udokumenterede antagelser

Skattestyrelsens afgørelse bærer præg af stor usikkerhed og mange udokumenterede antagelser og påstande. Jeg finder dette foruroligende og ikke i tråd med et reelt ønske fra Skattestyrelsen om at assistere konstruktivt i forbindelse med en lille virksomhed, på trods af at Skattestyrelsen i brev af 23. februar 2021 skriver følgende til selskabet ”[virksomhed5] IVS”:

”Formålet med gennemgangen: Det er Skattestyrelsens mål, at flest mulige selv giver oplysning om den skat og moms, som skal betales, og at oplysningerne afgives rigtigt og til tiden. Hvis der er regler , som kan misforstås , eller det er svært at give oplysninger om den skat og moms, som skal betales, er det vores mål at hjælpe gennem bedre vejledning og enklere løsninger. Ved gennemgangen vil jeg undersøge, om den skat, A-skat og moms, som skal betales for perioden, er opgjort rigtigt. Jeg vil danne mig et indtryk af alle områder i selskabet, og jeg vil vejlede jer, når der er behov for det. Hvis I selv er blevet opmærksom på fejl eller misforståelser, siden oplysningerne blev afleveret til Skattestyrelsen, kan vi få det på plads ved gennemgangen. Er der fejl eller misforståelser, som skal rettes, aftaler vi nærmere om det.”

Det ses her, at Skattestyrelsen skriver, at man har til hensigt at hjælpe med regler, der kan misforstås eller er svære, samt at Skattestyrelsen er indstillet på at hjælpe og vejlede, og at fejl eller misforståelser kan rettes nærmere efter aftale.

... men dette er åbenbart ikke længere gældende, idet det ser ud til, at Skattestyrelsen nu kun går efter at kræve så meget skat ind som muligt, og som de mener, at sagen kan trække – uden at tage højde for, at flere af Skattestyrelsens argumenter er baseret på udokumenterede antagelser. Her gøres der ved samme lejlighed opmærksom på, at Skattestyrelsen selv har fremført argumentet overfor mig, at sagen skulle indgå i et sagskompleks med interne måltal hos Skattestyrelsen for at vise effektivitet, og hvor deadline var 15. november 2021, på trods at Skattestyrelsen tidligere mundtligt havde givet mig frist til 1. december 2021 grundet sygdom. En frist, som Skattestyrelsens medarbejder trak tilbage efter pres fra dennes chef, da det åbenbart var vigtigt for chefen at have nærværende sag med i en intern såkaldt ”compliance-analyse” af Skattestyrelsen. Dette finder jeg foruroligende og ikke særligt troværdigt og ej heller særligt respektfuldt.

At Skattestyrelsen baserer sin afgørelse på udokumenterede antagelser fremgår mange steder i afgørelsen. Her nævnes blot nogle af disse (fra side 4 i afgørelsen):

?	”..er det ikke muligt at afstemme...”
?	”... bl.a. ikke været muligt ...”
?	”det har heller ikke været muligt ...”
?	”... det må formodes ...”
?	”Endvidere har det ikke været muligt ...”

4: Regulering af selskabets årsresultat

Nederst på side 4 og øverst på side 5 i afgørelsen redegør Skattestyrelsen for at ville ændre i årsresultat efter regulering for selskabet ”[virksomhed1] ApS”. Jeg er helt og aldeles fundamentalt uenig i Skattestyrelsens reguleringer af selskabets resultat. Skattestyrelsen har på ingen måde taget hensyn til selskabets reelle udgifter. Skattestyrelsen når derfor frem til at helt forkert resultat.

Der redegøres for dette i detaljer i særskilt klage fra ”[virksomhed1] ApS” vedr. Skattestyrelsens afgørelse om ændring af selskabets årsgørelse, jf. sags-id [sag1].

5: Mine tidligere bemærkninger

Skattestyrelsen har på side 5 i afgørelsen refereret til mine tidligere bemærkninger til sagen.

Det forekommer mig underligt, at Skattestyrelsen refererer mine bemærkninger i afgørelsen at forholde sig til dem. Det ser ud til, at Skattestyrelsen allerede havde besluttet sig på forhånd også på trods af mine bemærkninger. Dette ses også ud fra, at Skattestyrelsen allerede dagen efter, at bemærkningerne blev fremsendt, traf en afgørelse. Dette hænger givetvis sammen med det tidligere fremførte om, at den pågældende chef hos Skattestyrelsen allerede have beordret sagen videre i det interne system og med ”compliance-analysen”, således at den pågældende medarbejder reelt ikke har kunnet forholde sig til mine bemærkninger. Jeg anser dette som en underlig måde at håndtere en sag på.

5: Mellemregning

Skattestyrelsen skriver på side 7 i afgørelsen:

”Det fremgår ikke umiddelbart af ... det indsendte materiale, at du har haft et tilgodehavende i

selskabet. Selskabets udlån til dig på i alt 1.035.995,65 kr. skal derfor skattemæssigt anses for hævninger uden tilbagebetalingspligt...”, samt også på side 2 i afgørelsen:

”Udbetalt til [person1] -727.336,89”.

Og endvidere på side 7 i afgørelsen:

”Da der ikke er indsendt en opstilling over mellemregningen med selskabet, og da der ikke er modtaget dokumentation for udlæggende eller andet, der kan sandsynliggære, at mellemregningen med selskabet har været i din favør, fastholder vi forhøjelsen.”

Skattestyrelsen anerkender dermed, at såfremt der måtte foreligge dokumentation for et tilgodehavende i selskabet, så skal dette beløb fratrækkes.

Dokumentation for mellemregning er vedlagt i bilag C. Såfremt der i forbindelse med klagen ønskes en uddybning af dokumentationen, kan denne fremsendes. Heraf ses en mellemregning i min favør på 334.500,14 kr. Heraf vedrører de 188.677,81 kr. 2018 og de 145.822,33 kr. vedrører 2019.

Dette giver følgende:

• Udbetalt til [person1] 727.336,89

• Mellemregning i min favør 344.500,14

• For meget overført til [person1] 392.866,75

Det er således beløbet 392.866,75 kr., som kan betegnes som overført til mig og ikke 1.035.995,65 kr.

Skattegrundlaget skal derfor ikke samlet ændres med 1.035.995,65 kr. men i stedet med 392.866,75 kr. At beløbet på de 392.866,75 kr. ikke tidligere har været indberettet, skyldes en beklagelig fejl.

6: Konklusion

Der er, som Skattestyrelsen selv skriver i afgørelsen, udbetalt til [person1] 727.336,89 kr. De 727.336,89 kr, der er udbetalt til [person1] fordeler sig med 519.234,39 kr. i 2018 og 208.102,50 kr. i 2019.

Samtidigt fremgår det af mellemregningen, at der er en mellemregning i min favør på 334.500,14 kr. Heraf vedrører de 188.677,81 kr. 2018 og de 145.822,33 kr. vedrører 2019.

Dette giver følgende:

• 2018:

¤Udbetalt til [person1] 519.234,39 kr.

¤Mellemregning i min favør 188.677,81 kr.

¤For meget overført til [person1] 330.566,58 kr.

• 2019:

¤Udbetalt til [person1] 208.102,50 kr.

¤ Mellemregning i min favør 145.822,33 kr.

¤For meget overført til [person1] 62.280,17 kr.

Skattegrundlaget for henholdsvis 2018 og 2019 bør således ikke ændres med 587.484 kr. for 2018 og 448.511 kr. for 2019.

Skattegrundlaget for henholdsvis 2018 og 2019 bør i stedet ændres med 330.566,58 kr. for 2018 og 62.280,17 kr. kr. for 2019.

Derudover har selskabet ”[virksomhed4] ApS” (CVR-nr. [...2]), der var ejet 100 % af mig, fået konkursdekret pr. 11.04.2019, jf. cvr.dk. Selskabet er gået konkurs, og jeg har således tabt hele den indskudte egenkapital på 125.000 kr. Yderligere dokumentation kan fremsendes, såfremt det ønskes. Der bør vel derfor så fratrækkes 125.000 kr. i mine indtægter for 2019, såfremt jeg har forstået reglerne korrekt. Dvs. Skattegrundlaget for 2019 skal ikke forhøjes med 62.280,17, men i stedet sænkes med 62.719,83 kr.

7: Reviderede årsopgørelser

Skattestyrelsens afgørelse om ændrede skattegrundlag – hvilket jeg som nævnt klager over med nærværende skrivelse – har resulteret i direkte og indirekte ændringer i de personlige årsopgørelser for 2018, 2019 og 2020. Disse er vedlagt som bilag D, E og F.

Der er lagt op til restskattegæld på:

• 2018: 53.937 kr.

• 2019: 232.026 kr.

• 2020: 115.341 kr.

Jeg vil gerne klage over disse nye årsopgørelser, idet jeg som nævnt i nærværende skrivelse, mener at grundlaget for ændringerne ikke er korrekte.

(...)”

Klageren er endvidere kommet med følgende bemærkninger til Skattestyrelsen udtalelse til klagen:

”(...)

Det er ikke korrekt, at Skattestyrelsen ikke har betragtet bankkonto [...83] Pluskonto som [virksomhed1] ApS´s konto. Det fremgår af redegørelsen fra Skattestyrelsen, samt øvrigt materiale, at Skattestyrelsen betragter kontoen som selskabets konto.
Det er heller ikke korrekt, at hele den indgående omsætning hurtigt føres videre til ting, der ikke vedkommer [virksomhed1] ApS. Dette fremgår også af sagsfremstillingen og tilhørende redegørelse, og vil kunne dokumenteres yderligere.
Vedr. indsættelse af 12.000 DKK. Jeg er ikke enig i Skattestyrelsens tynde ræsonnement, og fastholder, at indsættelsen af de 12.000 DKK er en privat indsættelse, som der vil kunne dokumenteres yderligere for. Derudover sammenblander Skattestyrelsen igen her deres egen opfattelse af selskabets konto for driften. Den private indsættelse er bl.a. dokumenteret i det bilag B, som der henvises til.
Vedr. 15.796,88 DKK. Jeg er ikke enig i Skattestyrelsens antagelse, idet kontoen – som tidligere accepteret af Skattestyrelsen – har fungeret som selskabets driftskonto.
Mellemregningen. Der har været en mellemregning mellem undertegnede og selskabet. At Skattestyrelsen på ingen måde vil anerkende nogen mellemregning overhovedet, er uforståeligt og mangel på professionel dømmekraft. Skattestyrelsens antagelser er baseret på subjektive antagelser og udokumenterede skøn, herunder sætningen ”... må det anses som overvejende sandsynligt ...”. Det gøres desuden opmærksom på, at selskabet har klaget over Skattestyrelsens afgørelse om nægtelse af fradrag for udgifter i selskabet, hvorfor dette argument ikke tæller som et argument i forbindelse med nærværende sag.

På tilsvarende vis anerkender jeg ikke, at der fra Skattestyrelsen blot kan angives, at udgifter afholdt af selskabet ikke har noget med selskabet at gøre. Uden at gå i detaljer med disse, kan det eksempelvis nævnes, at der naturligvis er omkostninger til IT teknisk udstyr i forbindelse med afholdelse af undervisningsaktiviteter, eller tænker Skattestyrelsen at det er muligt at gennemføre moderne undervisning uden computer, projektor m.v.? Tilsvarende med øvrige udgiftsposter, som det vil være muligt at uddybe yderligere.”

Klageren er fremkommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

”(...)

Det skal indledningsvis bemærkes, at jeg ikke er enig i sagsfremstillingen og heller ikke er enig i forslaget til afgørelse.

Det skal derudover bemærkes, at jeg ønsker et retsmøde med Landsskatteretten.

Skatteankestyrelsen har opdelt sagsfremstillingen i fire punkter:

?	Sagens faktiske oplysninger
?	Skattestyrelsens afgørelse
?	Klagerens opfattelse
?	Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse og en begrundelse

Jeg vil i det efterfølgende komme med bemærkninger til hvert af disse punkter, og forbeholde mig retten til at komme med yderligere bemærkninger på det kommende retsmøde med Landsskatteretten.

1. Sagens faktiske oplysninger

Skatteankestyrelsen har redegjort for, hvad Skatteankestyrelsen mener er sagens faktiske oplysninger.

Skatteankestyrelsen har desuden refereret Skattestyrelsens afgørelse og undertegnede klagers opfattelse. Derudover har Skatteankestyrelsen beskrevet sin egen opfattelse af sagsfremstillingen og forslag til afgørelse.

Skatteankestyrelsen har dog på intet sted i argumentationen – og i sagsfremstillingen – beskrevet det telefonmøde om sagen, der har været mellem undertegnede klager og Skatteankestyrelsen, hvor der blev drøftet punkter i sagen, og hvor det også blev aftalt, at undertegnede klager efterfølgende ville fremsende yderligere dokumentation. Der er efterfølgende (efter telefonmødet) fremsendt yderligere dokumentation til sagen, men Skatteankestyrelsen nævner hverken telefonmødet eller den efterfølgende dokumentation nogen steder i sagsfremstillingen. Landsskatteretten modtager derfor sagen på et uoplyst grundlag.

Et andet punkt, hvor Skatteankestyrelsen heller ikke giver Landsskatteretten fuld oplysning, er i forbindelse med de to klagesager: a) Privat klagesag og b) Selskabets klagesag. Skattestyrelsen havde oprindeligt udarbejdet to afgørelser (en privat afgørelse og en afgørelse for selskabet), og både undertegnede som privat klager og selskabet som selskab havde klaget over disse opgørelse. Skattestyrelsen fremsendte som kommentarer hertil bl.a. et ønske om, at disse sager skulle behandles samlet. Dette ses ikke at være tilfældet med den fremsendte sagsfremstilling og forslag til afgørelse, der udelukkende vedrører den private klagesag. Det ses heller ikke, at Skatteankestyrelsen har gjort Landsskatteretten opmærksom herpå i fremstillingen af sagens faktiske oplysninger. Også på dette punkt modtager Landsskatteretten derfor sagen på et uoplyst grundlag.

Det ser derimod ud til, at Skatteankestyrelsen har behandlet de to sager sammen, men dog i den forbindelse udelukkende har haft et fokus på klagesagen vedr. selskabet, og hvad angår den private klagesag ikke har foretaget en tilbundsgående sagsbehandling. Skatteankestyrelsen er derfor nået frem til et forslag til afgørelse i den private klagesag, der er 100 % identisk med Skattestyrelsens afgørelse på trods af, at der undervejs er kommet nye oplysninger frem til Skatteankestyrelsen.

2. Skattestyrelsens afgørelse

Der er fremsendt breve med – og fremlagt mundtligt – flere punkter, hvor undertegnede klager er uenig i Skattestyrelsens afgørelser.

Øverst side 5 er angivet ”Selskabets lån ses ikke at være ydet som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition”. Her anerkender undertegnede klager hverken præmissen om, at det er en lån, idet Skattestyrelsen (som nævnt i anden dokumentation) har anerkendt den benyttede konto, som selskabets driftskonto, og idet der naturligvis er foretaget forretningsmæssige dispositioner for at kunne drive forretningen (dvs. udgifter er ikke et rent nul for et helt års omsætning).

Midt på side 5 er der angivet ”... da der ikke er modtaget dokumentation for udlæggene eller andet, som kan sandsynliggøre ...” Hertil kan nævnes, at der både tidligere er fremsendt - og også som aftalt på det nævnte telefonmøde med Skatteankestyrelsen – efterfølgende blev fremsendt den aftalte dokumentation. Det ses ikke, at Skatteankestyrelsen har forholdt sig til denne dokumentation. Denne blev gennemgået på telefonmødet, hvor enkelte poster blev gennemgået, og hvor det blev aftalt hvilke poster, der skulle fremsendes yderligere dokumentation på. Dette blev efterfølgende fremsendt, men ses ikke at være blevet anvendt i Skatteankestyrelsens behandling af sagen.

Lidt længere nede på side 5 er det angivet, at Skattestyrelsen af udtalt: ”Det skal først præciseres...” Det kan hertil nævnes, at dette ikke er korrekt, idet Skattestyrelsen i deres første brev i sagen netop anerkendte, at den pågældende bankkonto blev benyttet som ren driftskonto af selskabet og ikke som en privat konto.

Efterfølgende står der på side 5 ”Det skal også nævnes, at omsætningen ...”. Det er ikke korrekt, at omsætningen hurtigt videreføres til andet, der ikke vedrører selskabet. Omsætningen er benyttet i forbindelse med selskabets drift.

Nederst på 5 står der ”At Skattestyrelsen på denne måde betragter et beløb ...”. Dette er endnu et argument for, at Skattestyrelsen reelt har betragtet den pågældende bankkonto som selskabets konto, og at der derfor ikke er belæg for at stadfæste Skattestyrelsens afgørelse.

Midt på side 6 er der angivet et afsnit vedr. et beløb på 15.796,88 kr. og en argumentation for, hvorfor dette anses som udbytte. Hertil skal angives, at Skattestyrelsen ikke har ført bevis for, at de 15.796,88 kr. der står på den pågældende konto, er identisk med selskabets primo likvide beholdning. Denne likvide beholdning i selskabet kunne også være eksempelvis en likvid kassebeholdning i form af kontanter i selskabet.

I 2. sidste afsnit på side 6 er angivet ”Da der ifølge vores opgørelse ... indsende opgørelse over foretagne udlæg.”. Det skal her angives, at der rent faktisk er indsendt dokumentation for udlæg og for udgifter afholdt for selskabet. Så Skattestyrelsens postulat her er ikke korrekt.

Nederst side 6 og øverst side 7 er nævnt en række poster. Det skal her nævnes, at disse poster også er blevet drøftet på telefonmødet med Skatteankestyrelsen, men at denne drøftelse ikke - og heller ikke resultatet af denne drøftelse – er beskrevet i Skatteankestyrelsens sagsfremstilling af 2. december 2022, hvorfor dette også bidrager til, at Landsskatteretten kun har et uoplyst grundlagat træffe afgørelse ud fra. Nogle af disse poster vedrører særskilt den private klagesag og nogle af posterne vedrører både den private klagesag og selskabets klagesag. Da Skattestyrelsen har valgt at inddrage dem i den private afgørelse, og da Skatteankestyrelsen har valgt at inddrage dem samlet i både den private klagesag og i selskabets klagesag, vil det ikke være muligt at afgøre den private klagesag, før afgørelsen af selskabets klagesag foreligger.

Både Skattestyrelsen har tidligere pr. brev anmodet om at koble klagesagerne sammen, og Skatteankestyrelsen har også koblet sagerne sammen, bl.a. i forbindelse med telefonmøde og anden kommunikation og sagsbehandling.

Midt på side 7 beskrives undertegnede klagers tab på 125.000 DKK. Skattestyrelsen skriver ”...det kan oplyses, at ifølge cv.dk er der ganske rigtigt afsagt konkursdekret den 11/4 2019 ...”. Dette er således en accept af dette tab, hvorfor der bør tages højde herfor i fastsættelsen af undertegnede klagers indkomst. Skatteankestyrelsen ses ikke at have forholdt sig til dette i forbindelse med forslag til afgørelse, hvorfor undertegnede klager beder Skatteankestyrelsen også at forholde sig til dette med reference til, at Skattestyrelsen selv omtaler det, og bekræfter forholdet, i sine kommentarer til klagen.

3. Klagerens opfattelse

Der er midt på side 9 angivet en række eksempler på Skattestyrelsens udokumenterede antagelser og stor usikkerhed i Skattestyrelsens argumentation. Skatteankestyrelsen har sandsynligvis været uopmærksom herpå, så undertegnede klager anmoder Skatteankestyrelsen om at genbesøge denne usikkerhed og udokumenterede antagelser hos Skattestyrelsen, og dermed også genbesøge Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse i klagesagen.

Nederst på side 9 er der beskrevet, hvordan sagsgangen var hos Skattestyrelsen i den periode, fra Skattestyrelsen kom med et oplæg til en afgørelse og til Skattestyrelsen modtog undertegnede klagers bemærkninger til forslag til Skattestyrelsens afgørelse. Dette var før det blev en klagesag. Som beskrevet nederst side 9, så traf Skattestyrelsen allerede samme dag - eller umiddelbart dagen efter – at have modtaget kommentarerne til Skattestyrelsens forslag til afgørelse, en beslutning i sagen om at stadfæste forslaget. Dette er en usædvanlig hurtig sagsbehandling med mit kendskab til skattemyndigheder, og det lægger op til en formodet mistanke om, at der ikke foregik en reel sagsbehandling, men at Skattestyrelsen var under tidspres grundet interne måltal og derfor ikke foretog en reel behandling af de modtagne bemærkninger fra undertegnede. Dette førte så sandsynligvis til, at Skattestyrelsen efterfølgende så sig nødsaget til at fortsætte i samme afgørelses-spor på trods af både de allerede modtagne - og de efterfølgende nye – oplysninger i sagen. Skatteankesstyrelsen ses ikke at have forholdt sig til denne problematik.

4. Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse og en begrundelse (den grå boks i brevet)

Skatteankestyrelsen skriver følgende afsnit ”Skattestyrelsen anser en række hævninger ...”, og senere ”Selskabets omsætning ...” og senere ”I relation til 2. halvår 2018...” og senere ”Saldoen på klagerens konto udgjorde...”. Undertegnede klager er ikke enig i Skattestyrelsens fortolkninger og vurderinger heraf, som beskrevet i disse afsnit.

Skattestyrelsen skriver ”Det kan konstateres, at ...”. Undertegnede klager er ikke enig i, at kontoen i den konkrete sag kan betragtes som undertegnede klagers private konto, idet også Skattestyrelsen tidligere har accepteret kontoen som de-facto tilhørende selskabet.

Skatteankestyrelsen henviser til en højesteretsdom af 10. oktober 2008, men denne dom ligger forud for den lovgivning af 2012, som Skattestyrelsen henviser til i forbindelse med Skattestyrelsens afgørelse.

Skatteankestyrelsen bedes derfor redegøre for, hvordan Skatteankestyrelsen ser sammenhængen mellem disse?

Skatteankestyrelsen skriver ”Det er ikke dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at indsætningerne vedrører ...”. Undertegnede klager anerkender slet ikke præmissen herom, idet sagen som tidligere beskrevet omhandler en bankkonto, der udelukkende er blevet benyttet af selskabet.

Skatteankestyrelsen skriver ”Klageren har anført, at han har afholdt udgifter for selskabet på i alt ...”. Det er ikke korrekt, når Skatteankestyrelsen angiver, at dette hverken er dokumenteret eller sandsynliggjort. Det skal her nævnes, at der tidligere er fremsendt oplysninger om disse, samt at de punkter – hvor Skatteankestyrelsen ønskede yderligere oplysninger – blev drøftet på et telefonmøde. Derudover blev der efterfølgende fremsendt den yderligere dokumentation til Skatteankestyrelsen, som Skatteankestyrelsen ønskede.”

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, hvorvidt det er med rette, at Skattestyrelsen har forhøjet klagerens aktieindkomst med henholdsvis 587.484 kr. i indkomståret 2018 og 448.511 kr. i indkomståret 2019.

Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1.

Skattestyrelsen har anset en række hævninger på klagerens konto for omfattet af ligningslovens § 16 E. Det er ikke dokumenteret eller tilstrækkelig sandsynliggjort, at der foreligger et låneforhold mellem klageren og selskabet. Ligningslovens § 16 E finder derfor ikke anvendelse.

Selskabets omsætning er indsat på klagerens private pluskonto med kontonummer [...83]. Selskabet har ikke afholdt udgifter fra denne konto. Klageren har betalt udgifter fra en anden privat konto, og har løbende lavet overførsler fra konto [...83] til anden privat konto. Selskabet er ikke registreret som indehaver af en bankkonto.

Det kan konstateres, at hele selskabets omsætning på henholdsvis 559.687 kr. i 2. halvår 2018 (indkomståret 2018) og 448.511 kr. i 1. halvår 2019 (indkomståret 2019) er indsat på klagerens private konto. Da beløbene ikke straks er videreført til selskabet eller bogført på en mellemregningskonto mellem selskabet og klageren, anses indsætningerne for udbytte til klageren fra selskabet, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2.

I relation til i 2. halvår 2018 ses der endvidere at være en indsætning på klagerens konto på 12.000 kr. Indsætningen er sket den 31. juli 2018 med teksten ”Overførsel Meddelnr. [...12]”. Beløbet er samme dag hævet på kontoen med teksten ”Bgs Til [person1]”. Der er ikke fremlagt dokumentation for, hvad indsætningen vedrører.

Saldoen på klagerens konto udgjorde pr. 1. juli 2018 15.796 kr. Af selskabets årsregnskab for regnskabsåret 2017-2018 fremgår denne saldo under selskabets likvide beholdninger.

Da de pågældende beløb, der vedrører selskabets indtægter, er indsat på klagerens private bankkonto, påhviler det ham at godtgøre, at der ikke er tale om skattepligtig indkomst. Der kan henvises til Højesterets dom af 10. oktober 2008, offentliggjort som SKM2008.905.HR, og Østre Landsrets dom af 22. september 2015, offentliggjort som SKM2015.633.ØLR.

Det er ikke dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at indsætningerne vedrører godtgørelse for udlæg afholdt af klageren på vegne af selskabet, at der er tale om allerede beskattet lønindkomst, tilbagebetaling af lån, eller i øvrigt ikke udgør skattepligtig indtægt for klageren.

Indsætninger fra selskabet anses herefter for maskeret udbytte, som skal beskattes efter ligningslovens § 16 A.

Klageren har anført, at han har afholdt udgifter for selskabet på i alt 344.500,14 kr. Det er ikke dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at indsætningerne er medgået til betaling af selskabets udgifter. De oplistede udgifter til blandt andet husleje, kontorfaciliteter, IT samt rejser og fortæring anses for at være private udgifter afholdt i klagerens interesse. Der er således ikke grundlag for at modregne disse udgifter i aktieindkomst til beskatning.

Landsskatteretten stadfæster på baggrund heraf Skattestyrelsens afgørelse, hvor klagerens aktieindkomst er forhøjet med 587.484 kr. i indkomståret 2018 og 448.511 kr. i indkomståret 2019.