|
|
Kendelse af 24-10-2022 - indlagt i TaxCons database den 18-11-2022
Journalnr. 22-0013581
Klagepunkt | Skattestyrelsens afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Indkomståret 2019 | |||
Aktieindkomst | |||
Pkt. 1 Maskeret udlodning – fremmed arbejde | 1.904.493 kr. | 0 kr. | 1.904.493 kr. |
Pkt. 2 Maskeret udlodning – tilgodehavende | 343.831 kr. | 0 kr. | 343.831 kr. |
Skattepligtig indkomst | |||
Pkt. 3 Overskud af udlejningsvirksomhed | 46.395 kr. | 0 kr. | 46.395 kr. |
Faktiske oplysninger
Det fremgår af det Centrale Virksomhedsregister, CVR, at klageren som eneanpartshaver og direktør i indkomstårene 2016, 2017, 2018 og 2019 drev selskabet [virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...1]. Klageren har drevet virksomheden siden 1. juni 1996. Virksomheden har i de påklagede indkomstår stået anført med branchekoden 812100, Almindelig rengøring i bygninger. Selskabets formål er at drive rengøringsvirksomhed samt yde anden service vedrørende fast ejendom.
Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, at der den 15, september 2021 er afholdt kontormøde mellem Skattestyrelsen og klageren samt repræsentanten for klageren. Skattestyrelsen oplyste under mødet, at på grundlag af gennemgangen af selskabet [virksomhed1] bankkonti havde Skattestyrelsen en konkret mistanke om, at selskabet og anpartshaveren havde overtrådt strafbestemmelserne i skattekontrolloven og momsloven. Der blev ved mødet udleveret 2 samtykkeerklæringer til selskabets direktør og eneanpartshaver (klageren).
Videre fremgår det, at klagerens repræsentant den 18. oktober 2021 ved mail til Skattestyrelsen meddelte, at klageren ikke har ønsket at underskrive samtykkeerklæringerne.
Klageren har på baggrund heraf ikke fremsendt regnskaber, bilag og anden dokumentation vedr. selskabet [virksomhed1] for indkomståret 2019.
Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, at repræsentanten den 15. november 2021 ved mail har meddelt, at Skattestyrelsen bedes træffe afgørelse på det foreliggende grundlag.
Pkt. 1 - Maskeret udlodning – fremmed arbejde
Skattestyrelsen har forgæves forsøgt at indhente selskabet [virksomhed1] ApS’ regnskabs- og bogføringsmateriale vedrørende perioden 2019, hvorfor Skattestyrelsen har rekvireret kontoudskrifter for selskabets bankkonti hos selskabets bank.
Skattestyrelsen modtog den 25. maj 2021 selskabets kontoudskrifter for 2019 og har ved en gennemgang heraf konstateret, at der er foretaget 11 betalinger, der formodes at være bogført som underleverandørudgifter.
Skattestyrelsen har på baggrund af de indhentede bankkontoudtog opgjort ikke godkendte fradrag for fremmede arbejder til 1.904.493,75 kr. inkl. moms. Opgørelsen er foretaget på grundlag af hævninger med posteringsteksten på en række firmaer, som har registreret rengøring som virksomhedens formål, jf. følgende:
Dato | Underleverandør | Tekst | Overført beløb inkl. moms | Beløb kr. ekskl. moms | Moms kr. |
04.01.2019 | [virksomhed2] ApS | [virksomhed2] ApS | 184.843,75 | 147.875 | 36.968,75 |
09.02.2019 | [virksomhed3] I/S | [virksomhed3] | 160.400 | 128.320 | 32.080 |
06.03.2019 | [virksomhed3] I/S | [virksomhed3] I/S | 157.700 | 126.160 | 31.540 |
02.05.2019 | [virksomhed3] I/S | [virksomhed3] I/S | 149.175 | 119.340 | 29.835 |
18.05.2019 | [virksomhed4] IVS | [virksomhed4] IVS | 177.275 | 141.820 | 35.455 |
26.06.2019 | [virksomhed4] IVS | [virksomhed4] IVS | 176.587,50 | 141.270 | 35.317,50 |
07.07.2019 | [virksomhed4] IVS | [virksomhed4] IVS | 189.762,50 | 151.810 | 37.952,50 |
07.08.2019 | [virksomhed4] IVS | [virksomhed4] IVS | 187.425 | 149.940 | 37.485 |
08.11.2019 | [virksomhed5] ApS | [virksomhed5] APS | 173.512,50 | 138.810 | 34.702,50 |
28.11.2019 | [virksomhed5] ApS | [virksomhed5] APS | 174.037,50 | 139.230 | 34.807,50 |
14.12.2019 | [virksomhed5] ApS | [virksomhed5] APS | 173.775 | 139.020 | 34.755 |
I alt | 1.904.493,75 | 1.523.595 | 380.898 | ||
Da klageren ikke har fremlagt dokumentation for hævningerne på selskabets bankkonto i form af faktura eller bogføring, har Skattestyrelsen anset hævningerne på selskabets bankkonto som udlodning til klageren omfattet af bestemmelserne i ligningslovens § 16 A.
2. Beskatning af [virksomhed1] ApS’ tilgodehavende hos virksomhedsdeltagere og ledelse
Det fremgår af årsrapporten for [virksomhed1] ApS for indkomståret 2018, at tilgodehavender hos virksomhedsdeltagere og ledelse er bogført til 343.831 kr. Posteringen er tilføjet en note 3.
Af note 3 i årsrapporten for 2019 – Egenkapitalopgørelse – fremgår, at egenkapitalen i selskabet på 5.792.552 kr. er opgjort ved, at tilgodehavende på 343.831 kr. er fratrukket virksomhedens resultat på 6.011.383 kr. tillagt virksomhedskapitalen på 125.000 kr. Tilgodehavende indgår således ikke i egenkapitalen i selskabet.
Af revisors revisionspåtegning har revisor oplyst at:
”Udtalelse om andre oplysninger
Uden det skal modificere vores konklusion, gør vi opmærksom på, at der er etableret et ulovligt anpartshaverlån. Anpartshaverlånet er forrentet efter gældende regler. Herudover er der afsat A-skat af det ulovlige anpartshaverlån.”
Tilgodehavendet fremgår ikke af selskabets årsrapport for indkomståret 2019 under posten tilgodehavender hos virksomhedsdeltagere og ledelse.
Skattestyrelsen har anset fradraget af tilgodehavendet på 343.831 kr. i egenkapitalen som en udlodning til klageren omfattet af ligningsloven § 16 A.
Punkt 3 – Overskud af udlejningsvirksomhed
Klagerens repræsentant har den 9. juli 2021 fremsendt ejendomsregnskaber for indkomståret 2019 til Skattestyrelsen, hvoraf fremgår:
[adresse1], [by1]:
Sammentællingen af ejendomsudgifter vedrørende ejendommen [adresse1] udgør 268.653 kr.,
[adresse2], [by2]:
Lejeindtægt | ||
AD (2.000 kr. *12 mdr.) | 24.000 kr. | |
TV (3.000 kr. *12 mdr.) | 36.000 kr. | |
AM (1.300 kr. *12 mdr.) | 15.600 kr. | |
MS (1.500 kr. * 6 mdr.) | 9.000 kr. | |
SM (4.000 kr. * 6 mdr.) | 24.000 kr. | |
Bruttolejeindtægt | 108.600 kr. | |
Udgifter | ||
Ejendomsskatter | 32.793 kr. | |
Vandafgift og Spildevand | 35.165 kr. | |
El regning | 6.199 kr. | |
Husforsikring | 5.797 kr. | |
Varmeudgifter | 35.014 kr. | |
Renter | 12.464 kr. | |
Afskrivning 4 % | 100.000 kr. | |
Udgifter i alt | 227.431 kr. | |
Overskud af dansk ejendom (underskud) -118.831 | -118.831 kr. | |
Skattestyrelsen har ikke godkendt det fremsendte regnskab og har på baggrund af blandt andet forhøjelse af klagerens datters husleje ændret resultatet af udlejningsvirksomheden således:
Resultat af udlejningsvirksomhed, jævnfør de fremsendte regnskaber -281.883 kr.
Sammentællingsfejl, jævnfør ovenstående, vedrørende ejendommen -1 kr.
[adresse2]
Sammentællingsfejl, jævnfør ovenstående, vedrørende ejendommen -1 kr.
[adresse1]
Yderligere huslejeindtægt vedrørende [person1]
datters benyttelse af ejendommen [adresse1], jævnfør ovenstående 62.400 kr.
Ikke anerkendt yderligere fradrag for realkreditrenteudgifterne vedrørende
ejendommen [adresse2], jævnfør ovenstående 12.464 kr.
Ikke anerkendt yderligere fradrag for realkreditrenteudgifterne vedrørende
ejendommen [adresse1], jævnfør ovenstående 29.416 kr.
Ikke anerkendt fradrag for bygningsafskrivninger vedrørende ejendommen
[adresse2], jævnfør ovenstående 100.000 kr.
Ikke anerkendt fradrag for bygningsafskrivninger vedrørende ejendommen
[adresse1], jævnfør ovenstående 124.000 kr.
Overskud af udlejningsvirksomhed (resultat før renter) herefter 46.395 kr.
Husleje
Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, at klagerens bogføring vedr. udlejningsvirksomheden ikke har kunnet afstemmes med klagerens bankkonto.
Videre fremgår det af Skattestyrelsens afgørelse, at klagerens repræsentant sammen med ejendoms- og udlejningsvirksomhedsregnskaberne har medsendt kopi af huslejekontrakt indgået mellem klageren og klagerens datter, hvori det fremgår, at datteren har lejet et værelse på 12 m2 til en månedlig husleje på 1.300 kr.
Skattestyrelsen har på baggrund af modtagne oplysninger, blandt andet fra andre offentlige myndigheder vedr. ejendommens benyttelse, opgjort det boligareal, som klagerens datter har haft til rådighed inkl. kælder i perioden 1. januar 2019 til 31. december 2019, til henholdsvis 268m2, 278 m2 og 287 m2.
Klageren har ikke beboet ejendommen, og det er ikke er oplyst, hvorvidt klageren har anvendt ejendommen til andre erhvervsformål.
Da Skattestyrelsen har tilsidesat oplysningerne i huslejekontrakten om, at lejemålet mellem klageren og klagerens datter alene udgør 12m2, har Skattestyrelsen for perioden 1. januar 2019 til 31. december 2019 skønnet en månedlig husleje på 6.500 kr.
Det fremgår af tinglyst skøde, at klageren har overtaget ejendommen [adresse1], [by1], den 15. august 2013.
Af oplysninger fra Bygnings- og Boligregistret (BBR) fremgår følgende om ejendommen:
| • | Opførelsesår 1952 |
| • | Grundareal er 555 m2 |
| • | Bebygget areal 195 m2 |
| • | Kælderareal 140 m2, heraf dyb kælder 140 m2 |
| • | Centralvarme med en fyringsenhed /flydende brændsel |
| • | Enderækkehus opført i mursten og tag med tagpap med stor hældning. |
Det fremgår endvidere af BBR, at ejendommen er delt op i 2 lejligheder af en lodret adskillelse, således at [adresse1] udgør en enhed på 157 m2 med 5 værelser ekskl. kælder indeholdende toilet/bad og køkken og [adresse3] udgør 38 m2 ekskl. kælder med 1 værelse indeholdende toilet/bad og køkken.
Der er endvidere på grunden opført en garage på 20m2 i 1962 af træ med tag af tagpap med stor hældning.
Boligen fremstår ifølge billede fra Street View i pæn stand.
Der er på portalen [...dk] indhentet oplysninger om den gennemsnitlige husleje for private udlejningsboliger (ikke ejerlejligheder) med opførelsesår 1950-1973 for [by1] Kommune i 2017 hvoraf fremgår, at huslejen for private udlejningsboliger udgør 785 kr. pr. m2. pr. år.
For en bolig på 100m2 kan huslejen således beregnes til udgøre 6.541 kr. om måneden.
Videre er der for oplysningen af prisniveauet på lejligheder og hus/villa til udleje i [by1] Kommune ved søgning på portalen ”lejebolig” fremfundet 7 tilbud om udleje af bolig i juli 2022 inden for en kort radius fra [adresse1].
| • | 5. værelser, 137 m2 til 16.455 kr. |
| • | 3. værelser, 82 m2 til 11.600 kr. |
| • | 5. værelser, 137 m2 til 16.577 kr. |
| • | 3. værelser, 83 m2 til 11.600 kr. |
| • | 3. værelser, 100 m2 til 10.559 kr. |
| • | 3. værelser, 78 m2 til 11.800 kr. |
Klageren har i forlængelse at sagsfremstilling og forslag til afgørelse den 11. august 2022 genfremlagt dokumentation i form af et ejendomsregnskab for indkomståret 2019.
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har forhøjet klagerens aktieindkomst med i alt 1.904.493 kr. for indkomståret 2019, da Skattestyrelsen ikke har godkendt fradrag for udgifter til underleverandører.
Videre har Skattestyrelsen forhøjet klagerens aktieindkomst med 343.831 kr. vedrørende konvertering af tilgodehavende til egenkapital.
Skattestyrelsen har endvidere ansat overskud af udlejningsvirksomhed til 46.395 kr.
Skattestyrelsen har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:
”(...)
- Fradrag for fremmed arbejde
(...)
1.4.Skattestyrelsen bemærkninger og begrundelse
Indledningsvis skal det bemærkes, at Skattestyrelsen·, som følge af, at selskabet ikke har fremsendt dokumentation for de afholdte udgifter, ikke kan anerkende fradragsret for selskabets eventuelle udgifter til fremmede arbejder.
[virksomhed1] ApS har således ikke dokumenteret, at selskabets eventuelle bogførte udgifter til fremmede arbejder er medgået til at sikre, erhverve og vedligeholde selskabets skattepligtige indkomst for indkomståret 2019.
Selskabet har således ikke opfyldt betingelserne i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, hvorfor der ikke kan anerkendes fradragsret for sådanne udgiftsførte udgifter til fremmede arbejder.
På samme måde har selskabet således heller ikke dokumenteret, at selskabets eventuelle udgifter til fremmede arbejder opfylder betingelserne i momslovens § 37 for at kunne blive modregnet i selskabets samlet momsangivelser.
Skattestyrelsen er, som følge af selskabets manglende fremsendelse af diverse oplysninger og bilag vedrørende opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst for indkomståret 2019, ikke bekendt med selskabets bogførte udgifter til fremmede arbejder.
Det er på det foreliggende grundlag imidlertid Skattestyrelsens opfattelse, at selskabet har bogført og derved udgiftsført en række udgifter vedrørende fremmede arbejder.
Denne opfattelse har baggrund i Skattestyrelsens gennemgang af selskabets bankkontoudskrifter, som Skattestyrelsen har modtaget fra [finans1], hvor det er konstateret, at [virksomhed1] ApS, jævnfør posteringsteksten, har foretaget en række betalinger til virksomheder, som har registreret rengøring som virksomhedernes formål.
Selskabets bogførte udgifter vedrørende fremmede arbejder antages herefter at udgøre 1.904.493,75 kr. inkl. moms og 1.523.595,00 kr. ekskl. moms. Momsen heraf udgør herefter 380.898,75 kr.
Ovennævnte beløb inkl. moms fremgår af den ovenfor anførte oversigt over selskabets betalinger til diverse andre virksomheder.
Selskabets skattepligtige indkomst for indkomståret 2019 skal således forhøjes med 1.523.595 kr. og selskabets købsmoms skal reguleres med 380.898,75 kr.
Det skal i forbindelse hermed bemærkes, at Skattestyrelsen ikke har taget stilling til, hvorvidt [virksomhed1] ApS reelt set har afholdt en række udgifter vedrørende fremmede arbejder, idet selskabet ikke har fremlagt dokumentation for realiteterne bag de anførte betalinger.
Denne stillingtagen vil blive foretaget når og hvis selskabet vælger, at fremlægge den ønskede dokumentation over for Skattestyrelsen.
Som følge af at selskabet ikke har fremsendt det ønskede regnskabsmateriale til Skattestyrelsen, og selskabet derved ikke har dokumenteret, at selskabets betalinger til en række virksomheder har en erhvervsmæssig begrundelse, må betalingerne således betragtes som en overførsel til selskabets anpartshaver [person1].
Hævningerne, i alt 1.904.493 kr., på selskabets bankkonto må herefter anses som en yderligere udlodning til [person1], som er omfattet af bestemmelserne i ligningslovens § 16 A.
1.5. Endelig afgørelse
Ovennævnte reguleringer fastholdes, idet Skattestyrelsen ikke har modtaget nogen form for bemærkninger hertil.
(...)
- Beskatning af [virksomhed1] ApS tilgodehavende hos Virksomhedsdeltagere og ledelse
(...)
2.4.Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Som anført i Skattestyrelsens beskrivelse af de faktiske forhold har Skattestyrelsen anmodet selskabet om at redegøre for selskabets regnskabsmæssige efterpostering primo 2019 på selskabets egenkapital.
Selskabet har på trods af Skattestyrelsens anmodning herom ikke fremsendt denne redegørelse til Skattestyrelsen.
Efterposteringen, som udgør 343.831 kr., udgør det samme beløb, som der i selskabets årsrapport for regnskabsåret 2018 er anført som et tilgodehavende hos selskabets ejere og ledelse.
Det må således på det foreliggende grundlag, herunder at selskabet ikke har ønsket at fremsende ovennævnte redegørelse til Skattestyrelsen, antages at den foretagne efterpostering vedrører selskabets tilgodehavende hos selskabets ejere og ledelse.
Der er i forbindelse hermed henset til, at der af selskabets årsrapport for regnskabsåret 2019 ikke fremgår nogen form for tilgodehavende hos ejerne og ledelsen.
Som følge af at selskabet ikke har fremsendt den ønskede redegørelse, har selskabet ikke dokumenteret, at efterposteringen ikke er et udtryk for at selskabet regnskabsmæssigt har konverteret selskabets tilgodehavende hos ejerne og ledelse til egenkapital uden nogen form for modydelse.
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at en sådan konvertering uden nogen form for modydelse må anses som en udlodning til selskabets ejer, idet denne er blevet frigjort for en gæld til selskabet.
En sådan frigørelse må på det foreliggende grundlag anses for en skattepligtig udlodning som er omfattet af ligningslovens § 16 A.
Selskabets anpartshaver [person1] skal således beskattes af dette beløb.
2.5. Endelig afgørelse
Ovennævnte reguleringer fastholdes, idet Skattestyrelsen ikke har modtaget nogen form for bemærkninger hertil.
3. Overskud af udlejningsvirksomhed
(...)
3.4. Skattestyrelsen bemærkninger og begrundelse
Indledningsvis skal det bemærkes, at hverken [person1] l-Nashal eller advokat [person2] fuldt ud har besvaret Skattestyrelsens anmodninger af henholdsvis den 30. november 2020 og den 14. juli 2021, hvori Skattestyrelsen for så vidt angår de af [person1] ejede ejendomme anmodede om en række yderligere oplysninger og dokumenter.
Skattestyrelsen er således, på trods af Skattestyrelsens anmodning om fremsendelse af disse
oplysninger til Skattestyrelsen, ikke i besiddelse af følgende oplysninger og dokumenter:
• Kopi af bogføringen vedrørende udlejningsejendomme.
• Kopi af samtlige indtægts- og udgiftsbilag vedrørende udlejningsejendomme.
• Redegørelse for, hvorledes huslejeindtægterne modtages, idet det umiddelbart ikke er samtlige indtægter som modtages via en private bankkonto.
Skattestyrelsen har således udelukkende modtaget udlejningsregnskaberne vedrørende ejendommene [adresse2], [by2] og [adresse1], [by1], samt de tilhørende lejekontrakter.
Nedenstående bemærkninger vil herefter tage udgangspunkt i disse modtagne oplysninger og aftaler, samt oplysninger indhentet fra andre offentlige myndigheder.
Det kan på grundlag af de fremsendte huslejekontrakter konstateres, at ejendommen [adresse1] i indkomståret 2019 har været udlejet således:
Fra | Til | Værelse 1 15m2 | Værelse 2 12 m2 | Værelse 3 9 m2 | Værelse 4 12 m2 | Værelse 5 10 m2 | Værelse 6 9 m2 |
1. januar 2019 | 31. december 2019 | ||||||
1. januar 2019 | 31. januar 2020 | Y W E N | |||||
1. juni 2018 | 31. maj 2020 | G T | |||||
1. august 2018 | 31. januar 2020 | I A A H A J | |||||
1. august 2018 | 30. september 2019 | M J | |||||
4. oktober 2017 | 31. marts 2019 | D E |
Der har således i perioden fra 1. januar 2019 til den 31. marts været udlejet 6 værelser på et samlet areal på 67 m2.
I perioden fra den 31. marts 2019 til den 30. september 2019 har der været udlejet 5 værelser med et samlet areal på 57 m2, imens der i perioden fra den 30. september 2019 til den 31. december 2019 har været udlejet 4 værelser med et samlet areal på 48 m2.
Det kan således, når der sammenholdes med de offentlige bygningsoplysninger, konstateres at dele af ejend01mnens kælderetage har været benyttet til udlejning, idet der har været udlejet 6 værelser og stueplanet kun indeholder 5 værelser. Der har således været mindst et værelse i kælderetagen, der har været udlejet.
Det må på dette grundlag herefter antages, at kælderetagen, ligesom ejendommens stueplan, kan og bliver benyttet til beboelse.
Det kan på dette grundlag således endvidere konstateres, at ejendommens samlede areal, som kan benyttes til beboelse udgør 335 1112, svarende til stueplanets og kælderetagens samlet areal.
Skattestyrelsen har i forbindelse hermed taget udgangspunkt i, at stueplanets areal udgør 195m2, idet det tidligere erhvervsareal er inddraget i beboelsesandelen.
Der har i ovennævnte udlejningsperioder således været henholdsvis 268 m2, 278 m2, og 287 m2 af ejendommens samlet areal, som ikke har været udlejet.
Disse udlejningsfrie arealer må på det foreliggende grundlag enten anses for at være til rådighed for [person1] personligt, hvorved der for så vidt angår ejendommens driftsudgifter udelukkende kan anerkendes fradragsret for den del af ejendommen som er udlejet, eller været stillet til rådighed for [person1]s datter.
Henset til, at datteren allerede bebor ejendommen, antages det, at den frie andel af ejendommen har været stillet til rådighed for datteren.
Datterens samlede huslejebetaling for indkomståret2019, i alt 15.600 kr., modsvarer, efter Skattestyrelsens opfattelse, ikke markedslejen som ville blive pålagt en uafhængig lejer.
Det er imidlertid Skattestyrelsens opfattelse, at der uanset, at der udelukkende er modtaget en mindre huslejebetaling fra datteren skal gennemføres en beskatning af en huslejebetaling fra datteren svarende til, hvad en uafhængig lejer ville skulle betale.
Denne opfattelse ses, at være i overensstemmelse med det i Den juridiske vejledning, punkt C.H.3.2.2.2.1 anførte, hvori der er blandt er anført følgende:
"Lejeindtægt ved udleje af fast ejendom til slægtninge og lignende, f.eks. indtægt ved ud leje af forældrekøbslejligheder til børn, skal medregnes til indkomstopgørelsen efter skattelovgivningens regler. Det betyder, at udlejeren af ejendommen skal beskattes af et beløb svarende til den objektive udlejningsværdi (markedslejen) for det udlejede. Se SL § 4, litra b, 1., 2. og 3. pkt.
Hvis den leje, der rent faktisk betales, er lavere end den objektive udlejningsværdi (markedslejen), bliver udlejeren beskattet af såvel den betalte leje, som af den ikke betalte leje, der udgør forskellen mellem den objektive udlejningsværdi og den faktisk betalte leje.
Domspraksis har fastslået, at denne fortolkning af regelsættet har direkte hjemmel i SL § 4.
..."
Der skal således foretages en opgørelse af en manglende huslejebetaling vedrørende datterens benyttelse af ejendommen [adresse1]. Skattestyrelsen har i forbindelse hermed lagt til grund, at datteren har benyttet den ene af de to lejligheder, som ejendommen ifølge de foreliggende ejendomsvurderingsoplysninger består af, samt at en månedlig husleje på markedsvilkår passende kan anses til 6.500 kr. incl varme og strømforbrug., når der henses til ejendommens stand og størrelse.
Huslejen vedrørende datterens benyttelse af ejendommen kan herefter opgøres således:
Periode: Måneder: Månedlig leje I alt
- januar 2019 – 31. december 2019 12 6.500 kr. 78.000 kr.
Ejendommens huslejeindtægter skal således forøges med 62.400 kr., svarende til forskellen mel lemmarkedslejen og den reelt betalte husleje.
Det skal endvidere bemærkes, at realkreditrenteudgifterne vedrørende ejendommene allerede er modregnet i den skattepligtige indkomst for indkomståret 2019, hvorfor disse renteudgifter ikke skal modregnes i resultatet af udlejningsvirksomheden.
Som følge af at det af afskrivningslovens § 14, stk. 1, nr. 4 fremgår, at der ikke kan afskrives på ejendomme som benyttes til beboelse, kan der ikke-anerkendes fradrag for afskrivninger på ejendommene.
På dette grundlag kan indkomstårets resultat af udlejningsvirksomhed opgøres således:
Resultat af udlejningsvirksomhed, jævnfør de fremsendte regnskaber 281.883 kr.
Sammentællingsfejl, jævnfør ovenstående, vedrørende ejendommen
[adresse2] -1 kr.
Sammentællingsfejl, jævnfør ovenstående, vedrørende ejendommen
[adresse1] -1 kr.
Yderligere huslejeindtægt vedrørende [person1]s
datters benyttelse af ejendommen [adresse1], jævnfør
Ovenstående 62.400 kr.
Ikke anerkendt yderligere fradrag for realkreditrenteudgifterne vedrørende
ejendommen [adresse2], jævnfør ovenstående 12.464 kr.
Ikke anerkendt yderligere fradrag for realkreditrenteudgifterne vedrørende
ejendommen [adresse1], jævnfør ovenstående 29.416 kr.
Ikke anerkendt fradrag for bygningsafskrivninger vedrørende ejendommen
[adresse2], jævnfør ovenstående 100.000 kr.
Ikke anerkendt fradrag for bygningsafskrivninger vedrørende ejendommen
[adresse1], jævnfør ovenstående 124.000 kr.
Overskud af udlejningsvirksomhed (resultat før renter) herefter 46.395 kr.
Resultatet før renter skal således tillægges den skattepligtige indkomst for indkomståret 2019, som yderligere personlig indkomst, idet denne indtægt ikke tidligere er selvangivet.
Der skal i forbindelse hermed henvises til bestemmelserne i statsskattelovens § 4, personskattelovens§§ 3 og 4, samt §§ 1 og 4 i lov om arbejdsmarkedsbidrag, hvori der anføres, at overskud af virksomhed er skattepligtigt som personlig indkomst og at der skal beregnes arbejdsmarkedsbidrag af det skattepligtige overskud.
Afslutningsvis skal det bemærkes, at der ikke skal foretages en ejendomsværdibeskatning for indkomståret 2019 af ejendommene [adresse2] og [adresse1], som følge af, at ejendommene benyttes som udlejningsejendomme.
Ejendomsværdiskatten for ejendommen [adresse2] og [adresse1] nedsættes herefter til O kr. for indkomståret 2019, idet det skal bemærkes at ejendomsværdiskatten for ejendommen [adresse1] allerede for indkomståret er ansat til O kr.
3.5. Endelig afgørelse
Ovennævnte reguleringer fastholdes, idet Skattestyrelsen ikke har modtaget nogen form for bemærkninger hertil.
(...)”
Skattestyrelsen har i udtalelsen af 22. februar 2022 til klagen bemærket følgende:
”(...)
Udlodning vedrørende ikke anerkendt fradrag for fremmed arbejde
Skattestyrelsens regulering af skatteansættelsen for indkomståret 2019 vedrører, som det fremgår af det fremsendte forslag og den tilhørende kendelse, beskatningen af en udlodning, som følge af, at selskabet ikke har dokumenteret selskabets udgifter til fremmed arbejde.
Det skal i forbindelse hermed bemærkes og fremhæves, at selskabet og skatteyderen, i medfør af bestemmelserne i retssikkerhedsloven om selvinkriminere, ikke har ønsket at dokumentere selskabets anførte udgifter vedrørende fremmede arbejder.
Selskabet har således, i modsætning til repræsentantens bemærkninger i klageskrivelsen herom, ikke dokumenteret udgifterne for indkomståret 2019.
Alene af den grund kan Skattestyrelsen fortsat hverken moms- eller skattemæssigt ikke anerkende fradragsret for udgifterne til fremmede arbejder, hvorfor det fortsat er Skattestyrelsens opfattelse, at der bør gennemføres en udlodningsbeskatning i forbindelse hermed.
De skatte- og momsmæssige reguleringer for indkomståret 2019 er således ikke et spørgsmål om, hvorvidt Skattestyrelsen kan eller ikke kan anerkende at det anførte fremmede arbejde reelt set er udført.
Repræsentantens bemærkninger, om Skattestyrelsens manglende dokumentation for og Underbygges af, at det anførte fremmede arbejde ikke er udført, er således ikke relevante for Skatteankestyrelsens behandling af klagesagen for indkomståret 2019.
I tilfælde af, at selskabet eller skatteyderen efterfølgende vælger at fremsende yderligere oplysninger om og dokumentation for de bogførte udgifter for fremmed arbejde, skal det bemærkes, at Skattestyrelsen ønsker at blive hørt i sagen.
Repræsentantens bemærkninger og domshenvisninger vedrører således udelukkende spørgsmålet om en eventuel fradragsret for indkomstårene/kalenderårene 2016, 2017 og 2018 og et tilhørende spørgsmål af udlodningsbeskatning for årene.
Disse bemærkninger har Skattestyrelsen allerede i forbindelse med udtalelsen vedrørende disse år taget stilling til, hvorfor der henvises til den tidligere fremsendte udtalelse vedrørende disse indkomstår.
Yderligere udlodning
For så vidt angår udlodningen vedrørende en konvertering af et tilgodehavende skal det bemærkes, at hverken selskabet eller repræsentanten har ønsket at dokumentere baggrunden for konverteringen.
Repræsentanten har heller ikke i forbindelse med fremsendelsen af klagen til Skatteankestyrelsen valgt at fremlægge dokumentation for konverteringen af tilgodehavendet.
Det er således fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at der skal gennemføres en beskatning.
I tilfælde af, at selskabet efterfølgende vælger at fremsende yderligere oplysninger om og dokumentation for konverteringen, skal det bemærkes, at Skattestyrelsen ønsker at blive hørt i sagen.
Beskatning af overskud af udlejningsejendomme
Det skal i forbindelse hermed bemærkes, at repræsentanten i klageskrivelsen anfører, at man efterfølgende vil fremsende yderligere dokumentation for en række ejendomsudgifter.
Klageskrivelsen indeholder således ikke nogen form for uddybende redegørelse for, hvorvidt Skattestyrelsens opgørelse af overskuddet vedrørende ejendomsudlejningen kan anerkendes.
På dette grundlag er det fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at Skattestyrelsens reguleringer bør fastholdes.
(...)”
Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at aktieindkomsten for indkomståret 2019 nedsættes til 0 kr. Videre er der nedlagt påstand om nedsættelse af overskud af udlejningsvirksomhed for indkomståret 2019 til 0 kr.
Klagerens repræsentant har til støtte for sine påstande anført følgende:
”(...)
Påstand
Skatteansættelsen for indkomståret 2019 godkendes med det selvangivne, herunder således at der ikke sker reguleringer som følge af ændringer i selskabet [virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...1] vedrørende manglende fradrag for driftsudgifter til underleverandører og udlodning af i størrelsesorden kr. 2.248.000. Endvidere omfatter klagen forhøjelse vedrørende min klients udlejningsvirksomhed, hvor det indledningsvist påstås, at ansættelsen på dette punkt reduceres skønsmæssigt.
Indledningsvis skal bemærkes, at denne klage indgives samtidig med, at der indgives klage over ansættelse af min klients 100 % ejede selskab, [virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...1]. Afgørelsen for [virksomhed1] ApS af 20. december 2021 vedrørende indkomståret 2019 samt klagen vedrørende indkomståret 2019 af 10. februar 2022 vedhæftes som sagens bilag 2 og sagens bilag 3.
Ansat overskud af udlejningsvirksomhed
For indkomståret 2019 er min klient ansat delvist på baggrund af egne oplysninger og forhøjet med kr. 80.107.
Min klient er i en proces med at fremfinde yderligere omkostninger, der eo. vil kunne bringes til fradrag i de ansatte overskud af udlejningsvirksomhed. Dette materiale eftersendes.
Øvrige klagepunkter
Der henvises indledningsvis til det anførte vedrørende [virksomhed1] ApS, sagens bilag 2 og 3.
Sagsfremstilling
Som repræsentant for hovedaktionær [person1] og [virksomhed1] ApS skal jeg henlede Styrelsens opmærksomhed på, at vi tidligere har påklaget skattemyndighedernes afgørelse af 13. november 2020 vedrørende indkomstårene 2016, 2017 og 2018, der er vedlagt som sagens bilag 4.
Nærværende sag kan med fordel behandles sammen sagerne: [sag1] ([virksomhed1] ApS, indkomst-sagen), [sag2] ([virksomhed1] ApS, moms-sagen) og [sag3] ([person1] personligt).
Skattestyrelsens ændringer for 2019
Aktieindkomst:
Ikke anerkendt fradrag for udgifter til fremmede arbejder, kr. 2.248.324.
Yderligere udlodning til anpartshaver, kr. 343.831.
Skattepligtig indkomst:
Ansat overskud af udlejningsvirksomhed, kr. 46.395.
Yderligere personlig indkomst vedrørende indsætninger på konto, kr. 80.107.
Moms
Som følge af myndighedens korrektion vedrørende fremmedarbejde følger også visse korrektioner, der også omfattes af klagen.
-o0o-
Selskabet har været ejet af anpartshaveren [person1] siden 1996. Selskabet har i hele perioden været drevet som en rengøringsvirksomhed med hoteller og restaurationer som de største kunder.
Selskabet har for indkomståret 2019 angivet en række regnskabsoplysninger i årsrapporterne og selvangivelserne, der er angivet i Skattestyrelsens afgørelse af 20. december 2022, hvortil jeg henviser.
Yderligere omsætning/underleverandører
Det gøres gældende, at [virksomhed1] ApS har bogført udgifter til underleverandører i henhold til bogføringslovens regler, og at der kan dokumenteres sædvanlige transaktionsspor samt kontrolspor. Det gøres gældende, at der ikke er grundlag for at foretage forhøjelsen.
I forhold til manglende anerkendelse af udgifter til fremmedarbejde gøres det overordnet gældende, at underleverandørerne har leveret/udført de rengøringsydelser, der er faktureret for.
På baggrund af det nu fremlagte materiale er det godtgjort, at min klient har haft sædvanlige driftsomkostninger til underleverandører, jf. SL § 6.
Landsskatteretten har i en afgørelse af 4. marts 2020, vedrørende fradrag for udgifter til fremmede arbejder, anført følgende begrundelse:
”...
’Udgifter afholdt i årets lob for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettiget i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger blandt andet af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.
I denne sag nægtede SKAT fradrag for udgifter til fremmed arbejde med 428.629 kr. ekskl. moms i indkomståret 2015 i henhold til selskabets bogføring af konto 2040 “Fremmed hjælp.
Selskabet havde fratrukket udgifter til 11 fakturaer fra underleverandørerne i indkomståret 2015, hvor [virksomheds] ApS og [virksomhed] ApS havde fremsendt henholdsvis fem og fire fakturaer. Disse 9 fakturaer var generelt uspecificerede, idet der kun fremgik, at der er tale om rengøring, angivelse af måneden og det samlede beløb. Der manglede oplysninger om antal timer og timepris, og fakturaerne var endvidere uden specifikation af opgaver og antal personer, og hvor arbejdet er udført. Det fremgik ikke af samarbejdsaftalerne, hvad timeprisen var.
Tre ud af de fire underleverandører havde umiddelbart ikke været i stand til at levere ydelserne til selskabet, da de enten ikke driver virksomhed inden for rengøringsbranchen eller har ansatte, som har kunnet levere ydelserne. [virksomhed] ApS, som er den eneste underleverandør, der er registreret med ansatte, har aflagt 0-regnskab for indkomståret 2015. Tilsvarende gælder i øvrigt for [virksomhed] ApS, og disse to underleverandører skulle angiveligt have levereret de fleste rengøringsydelser til selskabet.
Herudover har ingen af underleverandørerne angivet moms, A-skat eller AM-bidrag af de omhandlede fakturaer.
...”
Landsskatteretten fandt i den konkrete sag efter en samlet vurdering, at der er tale om så usædvanlige forhold, at det ud fra det foreliggende må lægges til grund, at der ikke forelå realiter bag de fremlagte fakturaer.
Landsskatteretten var derfor under disse helt ekstraordinære omstændigheder enig med SKAT i, at selskabet ikke havde løftet bevisbyrden for, at underleverandørerne reelt havde leveret de omhandlede ydelser i form af rengøring til selskabet.
Afgørelsen om, at der ikke kan anerkendes fradragsret for et selskabs udgifter til fremmede arbejder, tager udgangspunkt i, at den anførte virksomhed ikke havde dokumenteret eller sandsynliggjort, at underleverandørerne havde leveret de omhandlede rengøringsydelser til selskabet.
Dette ændrer ikke på at den altovervejende hovedregel er, at der skal indrømmes fradrag for omkostninger til underleverandører. Landsskatteretten lagde vægt på, at underleverandørerne umiddelbart ikke har været i stand til at levere ydelserne til selskabet, da de enten ikke drev virksomhed inden for rengøringsbranchen eller har angivet lønoplysninger til Skatteforvaltningen vedrørende ansatte, som har kunnet levere ydelserne.
Den omtalte sags faktiske forhold kan ikke sammenlignes med den foreliggende sag. Der er således ikke grundlag for at [virksomhed1] ApS ikke bør anerkendes fradragsret for selskabets udgifter til fremmede arbejder.
Det bør erindres, at [virksomhed1] ApS selv har bestemmelsesretten for, hvorledes virksomheden skal drives, herunder om en driftsomkostning skal afholdes på den ene eller anden måde. Om en given driftsomkostning derfor kunne være afholdt på en billigere og mere effektiv måde har således ingen indflydelse på fradragsretten. Driftsformen kan imidlertid blive så ekstravagant, ekstraordinær eller usædvanlig, at det undtagelsesvis kan komme på tale helt eller delvist at nægte fradrag for visse udgifter, selvom de isoleret set er anvendt til at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten. Alene i sådanne ekstraordinære situationer kan fradragsret nægtes, hvilket praksis også viser.
Driftsomkostninger kendetegnes som bekendt ved at udgøre udgifter, der er sædvanlige, normale og rimelige i forbindelse med den løbende indkomsterhvervelse. Fradragsretten omfatter udgifter til løn og andre personaleudgifter, herunder, når en virksomhed - i denne sag min klient - vælger at afholde udgifter til fremmedarbejde.
Til støtte for den nedlagte påstand gøres det derfor gældende, at der ikke er grundlag for at nægte [virksomhed1] ApS fradrag for udgifter til fremmedarbejde, idet betingelserne for at få godkendt fradrag for udgifterne i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, er opfyldt, og idet der ikke i øvrigt er grundlag for at rejse tvivl om fakturaernes realitet.
Det er ikke muligt at redegøre fyldestgørende for anbringenderne på nuværende tidspunkt, hvorfor der tages forbehold for at uddybe ovennævnte anbringender i et supplerende indlæg.
Det følger dog af statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a, at skatteyder ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrage de udgifter, der i indkomstårets løb er medgået til at vedligeholde og erhverve indkomsten. Fra beslægtet, relevant praksis skal henvises til Københavns Byrets dom af 30. maj 2016, der er offentliggjort i SKM2016.509.BR.
Denne sag vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt der, som hævdet af SKAT, var grundlag for at nægte den i sagen omhandlede virksomhed fradrag efter momslovens § 37 for brug af en underleverandør i 2010 og 2011, der på vegne af virksomheden havde foretaget aviskørsel for en større avisdistributør. Tvistepunktet i sagen var, hvorvidt virksomheden havde godtgjort, at underleverandøren reelt havde leveret en ydelse mod vederlag i momslovens forstand i overensstemmelse med de under sagen fremlagte fakturaer.
Skatteministeriet gjorde i sagen gældende, at virksomheden med rette var blevet nægtet fradrag for købsmoms på fakturaer, udstedt af underleverandøren, idet virksomheden efter Skatteministeriets opfattelse ikke havde godtgjort, at betingelserne for fradragsret var opfyldt.
Heroverfor gjorde virksomheden gældende, at virksomheden ved fremlæggelse af fakturaer fra underleverandøren, betalinger fra avisdistributøren og en erklæring fra underleverandøren havde godtgjort, at underleverandøren havde foretaget aviskørsel for virksomheden i 2010 og 2011.
Under hovedforhandlingen forklarede underleverandøren, at han havde leveret de omhandlede ydelser til virksomheden, men at han havde undladt at afregne momsen overfor SKAT.
Københavns Byret fandt, at virksomheden havde godtgjort, at de omhandlede ydelser var leveret af underleverandøren. (...) Således fandt byretten ikke, at det kunne komme virksomheden til skade, at de i sagen omhandlede underleverandører ikke på behørig vis afregnede moms og skatter.
Fra praksis skal endvidere henvises til Landsskatterettens afgørelse af 6. juni 2013 (j.nr. 12-0192115).
I sagen havde skattemyndighederne nægtet momsfradrag for 11 fakturaer, der var udstedt til en rengøringsvirksomhed af en af virksomhedens underleverandører.
De i sagen omhandlede fakturaer var efter SKATs opfattelse uden realitet. Skattemyndighederne gjorde gældende, at de penge, som rengøringsvirksomheden havde betalt underleverandøren i tilknytning til fakturaerne, var tilbageført af den pågældende underleverandør til rengøringsvirksomheden til betaling af sort arbejdskraft i rengøringsvirksomheden.
Som følge heraf pålagdes rengøringsvirksomheden hæftelse for manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag. Skattemyndighedernes opfattelse støttedes alene af en erklæring fra en mellemmand. Den påståede tilbagebetaling var imidlertid ikke bogført i rengøringsvirksomheden. Landsskatteretten op- hævede den pålagte hæftelse.
Det bemærkes endvidere, at det ikke kan komme [virksomhed1] ApS til skade, at skattemyndighederne ikke har været i stand til at kontrollere underleverandørernes fakturaer hos underleverandørerne, eller ikke har valgt at kontrollere underleverandørerne.
Det skal i den forbindelse fremhæves, at det endvidere ikke er nogen betingelse for fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, at skatteyder har ført kontrol med, om underleverandører opfylder deres forpligtelser til f.eks. at afregne skattebeløb m.v. til staten.
Det bemærkes særligt, at Skatteforvaltningens synspunkt om, at fakturaerne og betalingen heraf var uden realitet, i sagens natur bestrides. I overensstemmelse med almindelige bevisbyrderegler må det påhvile Skattemyndighederne at godtgøre en sådan tilbageførsel, hvilket Skattestyrelsen på ingen måde har godtgjort.
(...)”
Skatteankestyrelsen har den 4. august 2022 sendt sagsfremstilling og forslag til afgørelse, og klagerens repræsentant har herefter sendt følgende bemærkninger den 11. august 2022.
”(...)
For samtlige fire klagesager glæder, at sagerne efter vor opfattelse er oplyst jf. dog vedhæftede og supplerende oplysninger som mine klienter ønsker fremlagt. I sagerne ønskes ikke personligt fremmøde på et retsmøde.
Jeg vedhæfter kopi af mail af 27/6 2017 fra min klients tidligere revisor til belysning af det påståede “ulovlige aktionærlån”. Mailen giver ikke mening - men udtrykker med tydelighed den dårlige rådgivning mine klienter har modtaget og som også er årsagen til det af rådgiver ugennemtænkte forsøg på at etablere en hel sædvanlig holdingstruktur.
Endvidere vedhæfter jeg regnskabsopstillinger udarbejdet af min klients nye revisor for årene 2016-19, der angår [person1] to ejendomme [adresse2], [by2] og [adressen], [by1] og som min klient ønsker at fremlægge.
Jeg bemærker følgende:
Af regnskabet for [adressen] for året 2019 indgår en lejeindtægt fra min klients datter [person3].
Det forholder sig således, at min klients datter, der i 2019 var studerende havde lejet et værelse på ca. 8 kvm for en leje af 1300 kr. pr. måned.
Jeg beklager, at denne oplysning ikke har været fremme tidligere. På denne baggrund er det vor opfattelse, at der ikke er grundlag for at foretage den forhøjelse, der er foreslået side 8-10 vedrørende 2019 ([person1]).
Det gøres gældende, at den betalte leje for det lille værelse med adgang til køkken og bad udgør markedslejen i 2019.
(...)
Ejendomsregnskab 01.01 - 31.12 2019 for ejendomsnr. [...]
[adresse2]
[by2]
Lejeindtægt A - D (2.000 kr.*12 mdr.) | 24.000 | |
T - T & V B (3.000 kr.*12 mdr.) | 36.000 | |
A M (1.300 kr.* 12 mdr.) | 15.600 | |
M S (1.500 kr.* 6 mdr.) | 9.000 | |
S S & M M (4.000 kr.* 6mdr.) Bruttolejeindtægt | 24.000 | |
Udgifter Ejendomsskat | 30.086 | |
Vandafgift og Spildevand | 35.165 | |
Affaldsgebyr | 6.015 | |
Rottebekæmpelsesgebyr | 66 | |
EL regning | 6.199 | |
Husfarsikring | 5.797 | |
Varmeudgifter | 35.014 | |
Afskrivning 4 % Udgifter i alt | 100.000 | (218.341) |
Overskud af dansk ejendom. | (109.741) | |
Ejendomsværdi | 2.500.000 | |
Bundfradraget af ejendomsværdien | 1,33 % | 33.250 |
Ejendomsregnskab 01.01 - 31.12 2019
for ejendomsnr. [...]
[adresse1]
[by1]
Lejeindtægt | ||
L S (2.600 kr.*12 mdr.) | 31.200 | |
D E (1.500 kr.* 3mdr.) | 4.500 | |
M l (1.500 kr.* 9 mdr.) | 13.500 | |
l A-A & H A (2.000 kr.* 12mdr.) | 24.000 | |
G T (1.400 kr.* 12mdr.) | 16.800 | |
[person3] (1.300 kr. * 12mdr.) | 15.600 | |
Bruttolejeindtægt | 105.600 | |
Udgifter | ||
Ejendomsskat | 21.449 | |
Vandafgift | 9.920 | |
Spildevand | 14.388 | |
Affald | 9.533 | |
EL regning | 52.400 | |
Husforsikring | 5.072 | |
Vedligeholdelse | 2.475 | |
Afskrivning 4 % | 124.000 | |
Udgifter i alt | (239.236) | |
Overskud af dansk ejendom. | (133.636) | |
Ejendomsværdi | 3.100.000 | |
Bundfradraget af ejendomsværdien | 1,33 % | 41.230 |
(...)”
Landsskatterettens afgørelse
Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.
Udgifter, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Enhver skatteyder skal oplyse sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Det følger af gældende skattekontrollovs § 2, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 1535 af 19. december 2017).
Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort som SKM2004.162.HR.
Erhvervsdrivende skal ifølge skattekontrollovens § 6, stk. 2, nr. 1, indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat. Det fremgår af skattekontrollovens § 53, stk. 1 (lov nr. 1535 af 19. december 2017), at en erhvervsdrivende skal indsende sit regnskabsmateriale med bilag på begæring af skatteforvaltningen. Skatteforvaltningen er berettiget til at fastsætte indkomsten skønsmæssigt, såfremt begæringen ikke efterkommes. Det fremgår af skattekontrollovens § 74, stk. 1.
Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006), bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 323 af 11. april 2011).
Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1. Beløbet skal medregnes som aktieindkomst, jf. personskattelovens § 4 a, stk. 1.
Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det efter omstændighederne skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til Højesterets dom af 10. oktober 2008, offentliggjort i SKM2008.905H. Der lægges i denne forbindelse også vægt på, at klagerens forklaring skal underbygges af objektive kendsgerninger. Det fremgår af Højesterets dom af 7. marts 2011, offentliggjort i SKM2011.208.HR.
Punkt 1 – Maskeret udbytte
Der skal tages stilling til, om hævningerne på klagerens konto i [virksomhed1] ApS, som klageren er eneanpartshaver og direktør i, er en overførsel til klageren og derved er omfattet af bestemmelserne i ligningsloven § 16 A.
Landsskatteretten har ved afgørelse for selskabet [virksomhed1] ApS med sagsnummer [sag4] og den sammenhængende momssag med sagsnummer [sag5] stadfæstet Skattestyrelsens afgørelse, således at der for indkomståret 2019 ikke er godkendt fradrag med i alt 1.904.793 kr.
Landsskatteretten har fundet, at der ikke kan anses at være sket levering mod vederlag af ydelser i henhold til hævningerne på de indhentede bankkonti tilhørende [virksomhed1] ApS.
Der er ved afgørelsen heraf henset til, at selskabet ikke har fremlagt fakturaer eller anden dokumentation til støtte for, at der skulle være tale om fradragsberettigede udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, eller momslovens § 37.
Under disse omstændigheder har retten ligeledes fundet, at selskabet ikke har dokumenteret, at betingelserne for fradrag i henhold til momslovens § 37 er opfyldt. Selskabet har således ikke dokumenteret, at der er foretaget momspligtige leverancer i henhold til hævningerne på selskabets bankkonti.
Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer, medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1, og stk. 2, nr. 1.
Klageren har som eneanpartshaver og direktør haft rådighed over selskabets konti, hvorfor det lægges til grund, at hævningerne på kontiene er foretaget af klageren og har passeret dennes økonomi.
Det påhviler herefter klageren at godtgøre, at de hævede beløb ikke er tilgået ham eller er anvendt i hans personlige interesse.
Klageren har ikke fremlagt dokumentation for, at hævningerne på selskabets bankkonti er medgået til at betale selskabets udgifter. Hævningerne anses herefter at være tilgået klageren som maskeret udbytte.
Retten finder på dette grundlag, at klageren er skattepligtig i indkomstårene 2019 af 1.904.793 kr. som udbytte, jf. ligningslovens § 16 A, og stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse.
Punkt 2 - Beskatning af [virksomhed1] ApS’ tilgodehavende hos virksomhedsdeltagere og ledelse
Der skal stilling til, om selskabets tilgodehavende hos virksomhedsledelsen er omfattet af bestemmelserne i ligningsloven § 16 A.
Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer, medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1, og stk. 2, nr. 1.
Klageren har som eneanpartshaver og direktør haft rådighed over selskabets dispositioner, hvorfor det lægges til grund, at bogføringen og konverteringen af selskabets tilgodehavende er foretaget af klageren eller klagerens revisor på klagerens vegne.
Det påhviler herefter klageren at godtgøre, at den bogførte mellemregning ikke er tilgået ham.
Klageren har ikke fremlagt dokumentation for, at konverteringen af selskabets tilgodehavende i selskabets egenkapital er selvangivet som udlodning til klageren. Beløbet anses herefter at være tilgået klageren som maskeret udbytte.
Retten finder på dette grundlag, at klageren er skattepligtig i indkomståret 2019 af 343.831 kr. som udbytte, jf. ligningslovens § 16 A, og stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse vedrørende dette punkt.
Punkt 3 - Yderligere overskud af udlejningsvirksomhed
Det er udgangspunktet, at skatteyderen må fremlægge dokumentation for at have afholdt fradragsberettigede udgifter ved drift af virksomheden i henhold til statsskattelovens § 6, litra a. I mangel af en sådan dokumentation kan skattemyndighederne foretage et skøn over udgifterne.
Klageren har på trods af opfordring hertil ikke fremlagt yderligere dokumentation for udgifter afholdt i udlejningsvirksomheden i forbindelse med sagens behandling ved Skatteankestyrelsen.
Landsskatteretten finder, at klageren har haft mulighed for at bidrage med konkrete oplysninger om udlejningsvirksomhedens drift som grundlag for afholdte udgifter i forbindelse med driften af udlejningsvirksomheden. Dette har klageren undladt, og retten har ikke haft adgang til oplysningerne på anden vis.
Landsskatteretten kan tiltræde Skattestyrelsens opgørelse af resultatet for udlejningsvirksomheden, som er foretaget ud fra det fremlagte materiale.
Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse vedrørende dette punkt for indkomståret 2019 til et resultat på 46.395 kr.
Husleje
Hvis ejeren af en fast ejendom overlader benyttelsen af ejendommen til en slægtning eller anden nærtstående person enten vederlagsfrit eller for en ikke uvæsentlig lavere husleje end markedslejen, beskattes ejeren af den objektive udlejningsværdi. Der henvises i den forbindelse til Højesterets dom af 29. oktober 2002, offentliggjort i SKM2002.547.HR.
Klagerens datter er omfattet af den personkreds, for hvem der kan fastsættes en objektiv udlejningsværdi.
Ved skønnet over den objektive udlejningsværdi tages der udgangspunkt i den leje, som ejendommen skønsmæssigt kan indbringe ved udlejning til tredjemand, jf. statsskattelovens § 4, litra b, sidste punktum, og som lovligt kan opkræves efter lejelovgivningens regler. Der henvises til Vestre Landsrets dom af 1. februar 2005, offentliggjort i SKM2005.112.VLR.
[adresse1] er et enderækkehus opført i 1952. Det fremgår af oplysninger fra BBR, at boligen på matriklen er delt i 2 lejligheder, og at det samlede areal består af det bebyggede areal på 195 m2 i alt og en samlet kælder i alt på 140 m2. Grundarealet er på 555 m2. Ejendommens opvarmningsmiddel er flydende brændsel. Det er oplyst, at der er udlejet 6 værelser, og at det boligareal inkl. kælder, som klageren har haft rådighed over, herefter udgør ca. 250 m2 inkl. kælder. Boligen fremstår umiddelbart i middel til pæn stand.
Det er lagt til grund, at klagerens datter har haft den fri andel af boligen til sin rådighed.
Skattestyrelsen har skønnet klagerens datters husleje for indkomståret 2019 til 6.500 kr. om måneden inkl. varme og strømforbrug.
Klageren har ikke fremlagt oplysninger eller dokumentation, som kan tilsidesætte Skattestyrelsens skøn over huslejen.
Der er ved afgørelsen henset til markedslejen for boliger i [by1] Kommune, herunder huslejestatistikker i følge [...dk]
Landsskatteretten stadfæster på dette grundlag Skattestyrelsens afgørelse til en husleje på 6.500 kr. pr. måned.