|
|
Kendelse af 10-08-2022 - indlagt i TaxCons database den 04-09-2022
Journalnr. 22-0008358
Klagepunkt | Skattestyrelsens afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Indkomståret 2017 | |||
Genoptagelse af kontrollerede transaktioner vedrørende selskabet, jf. skfl. § 26, stk. 5 | - | - | Ja |
Genoptagelse vedrørende øvrige indsætninger, jf. skfl. § 26, stk. 1 | Ja | Nej | Ja |
Indsætninger – anset som skattepligtig indkomst | 1.340.097 kr. | 0 kr. | 1.340.097 kr. |
Udgifter afholdt af [virksomhed1] ApS – anset for udlodning | 458.754 kr. | 0 kr. | 458.754 kr. |
Indbetaling fra [virksomhed1] ApS – anset for udlodning | 180.000 kr. | 0 kr. | 180.000 kr. |
Indbetaling fra [virksomhed1] ApS – anset for udlodning | 150.000 kr. | 0 kr. | 150.000 kr. |
Indbetaling fra [virksomhed1] ApS – anset for udlodning | 37.500 kr. | 0 kr. | 37.500 kr. |
Yderligere løn | 105.000 kr. | 0 kr. | 105.000 kr. |
Faktiske oplysninger
Ifølge cvr.dk har klageren fra den 6. april 2011 og frem ejet 100 procent af anparterne i [virksomhed1] ApS, CVR nr. [...1]. Forud herfor var klageren indehaver enkeltmandsvirksomheden [virksomhed2], CVR nr. [...2] i perioden fra den 18. april 2006 til den 30. april 2011.
Det følger af klagerens personlige skatteoplysninger, at klageren var ansat i selskabet i indkomståret 2017 fra den 1. januar til den 31. august.
Klageren har ikke været registreret som erhvervsdrivende i indkomståret 2017.
Selskabet er registreret til at være beskæftiget med virksomhed med handel og service samt aktiviteter i tilknytning hertil. Ifølge Skattestyrelsens oplysninger driver selskabet transportvirksomhed som underleverandør til [virksomhed3].
Formelt
Skattestyrelsen har ændret klagerens skatteansættelse for indkomståret 2017.
Den 15. januar 2021 har klagerens daværende repræsentant [person1] v. [virksomhed4] oplyst Skattestyrelsen, at der ikke vil blive indsendt yderligere materiale, men at han vil afvente Skattestyrelsens forslag.
Skattestyrelsen har fremsendt forslag til afgørelse den 30. april 2021. Det fremgår af forslaget, at fristen til at komme med bemærkninger var den 25. maj 2021.
Den 27. maj 2021 har en ny repræsentant, [person2] v. [virksomhed5], anmodet om en fristudsættelse til den 20. august 2021.
Samme dato har Skattestyrelsen anmodet repræsentanten om at uddybe sin anmodning. Repræsentant [person2] har fremsendt følgende uddybning af sin anmodning om fristudsættelse:
”(...)
Grunden til jeg ikke har skrevet yderligere skyldes, at der ikke er nogle frister som der skal tages højde for.
Det skyldes bl.a. sommerferie, og sygdom på kontoret, som gør at vi arbejder hjemmefra lige pt.
Skattestyrelsen nye ansættelsesfrist rykkes til 1. november, og skatteyders bemærkningsfrist rykkes til 20. august 2021.
(...)”
Den 1. juni 2021 har Skattestyrelsen fremsendt et brev til klageren, hvori Skattestyrelsen oplyser klageren om, at Skattestyrelsen imødekommer repræsentantens anmodning om en fristudsættelse til at komme med bemærkninger. Det følger af brevet, at fristen blev udsat til den 1. november 2021,
samt at Skattestyrelsen bekræftede, at Skattestyrelsens ansættelsesfrist blev udsat til den 1. november 2021. Der blev i brevet henvist til, at udsættelsen blev imødekommet, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. Skattestyrelsen har efterfølgende korrigeret, at skatteyderens frist ikke var den 1. november 2021, men var den 20. august 2021, som repræsentanten havde anmodet om.
Repræsentant [person2] har anmodet om og rykket for sagens underliggende bilag henholdsvis den 2. juni 2021 og den 4. juni 2021.
Den 22. september 2021 har en ny repræsentant, [person3] v. [virksomhed6], anmodet om aktindsigt i sagen.
Skattestyrelsen har udsendt en afgørelse om aktindsigt den 26. september 2021, hvori Skattestyrelsen bemærkede, at den oprindelige frist til at komme med bemærkninger i sagen udløb den 20. august 2021. Det fremgår af afgørelsen, at Skattestyrelsen udsatte klagerens frist til at komme med bemærkninger til den 7. oktober 2021, jf. forvaltningslovens § 9 b, stk. 1.
Skattestyrelsen har fremsendt afgørelsen i sagen den 26. oktober 2021.
Materielt
Skattestyrelsen har ved afgørelse af 29. september 2020 ændret klagerens skattepligtige indkomst med følgende:
| • | Renteudgifter offentlig gæld 9.514 kr. |
| • | Rejseudgifter 7.500 kr. |
| • | Kørsel hjem – arbejde (befordring) - 6.060 kr. |
| • | Håndværkerfradrag (servicefradrag) 10.914 kr. |
| • | Fri telefon 2.700 kr. |
| • | Firmabil 15.082 kr. |
| • | Løn fra [virksomhed1] ApS (amb.pligtig løn) 45.000 kr. (omposteret) |
| • | Løn fra [virksomhed1] ApS (ikke amb.pligtig løn) - 45.000 kr. (omposteret) |
Skattestyrelsen bad den 22. juli 2020 klageren om at indsende bankkontoudtog for fire af klagerens konti.
Klagerens repræsentant fremsendte den 14. august 2020 kontoudtog fra [finans1] vedrørende konto [...86] for perioden fra den 1. januar 2017 til den 14. august 2017, hvor kontoen lukkes.
Skattestyrelsen har den 7. oktober 2020 anmodet klageren om oplysninger vedrørende en række indsætninger. Den 15. januar 2021 oplyste klagerens daværende repræsentant, at der ikke ville blive indsendt yderligere materiale. På den baggrund anmodede Skattestyrelsen [finans2] om at indsende kontoudtog for klagerens konto [...43] og for konto [...32] for indkomståret 2017.
Indsætninger svarende til i alt 1.340.097 kr.
Skattestyrelsens har i forbindelse med gennemgang af klagerens kontoudtog konstateret en række indsætninger, som Skattestyrelsen ikke har kunnet finde en forklaring på.
På konto [...86] fra [finans1] har Skattestyrelsen opgjort indsætninger for i alt 1.489.710 kr., hvoraf Skattestyrelsen har anset, at klageren ikke har dokumenteret eller i tilstrækkelig grad har sandsynliggjort, at 959.455 kr. stammer fra allerede beskattede eller skattefrie midler.
På konto [...43] fra [finans2] har Skattestyrelsen opgjort indsætninger for i alt 721.540 kr., hvoraf Skattestyrelsen har anset, at klageren ikke har dokumenteret eller i tilstrækkelig grad har sandsynliggjort, at 380.642 kr. stammer fra allerede beskattede eller skattefrie midler.
Skattestyrelsen har ved opgørelsen af nærværende forhold set bort fra indsætninger fra personer, hvor det fremgår, at klageren tidligere har ydet personen et lån, beløb som stammer fra klagerens egne konti, beløb der vedrører klagerens hushandel eller beløb, som Skattestyrelsen anser som løn eller udlodning til klageren.
Skattestyrelsen har opgjort følgende indsætninger, hvor Skattestyrelsen ikke har fundet, at klageren har dokumenteret eller i til strækkelig grad har sandsynliggjort, at beløbene stammer fra skattepligtige midler:
Indsætninger på [finans1] konto [...86] | |||||
Nr. | Dato | Måned | År | Kontotekst | Beløb |
2 | 16 | 1 | 2017 | Bgs [virksomhed7] IVS | 23.626,00 |
3 | 16 | 1 | 2017 | Bgs [virksomhed8] | 25.000,00 |
4 | 16 | 1 | 2017 | [virksomhed9] | 29.286,00 |
5 | 16 | 1 | 2017 | Bgs [virksomhed10] | 25.000,00 |
8 | 6 | 3 | 2017 | [person4]bad | 120.000,00 |
9 | 9 | 3 | 2017 | [person5] lån | 120.000,00 |
10 | 9 | 3 | 2017 | Fra [person4]... | 70.000,00 |
11 | 16 | 3 | 2017 | Mobilepay: [person6] | 4.000,00 |
12 | 20 | 3 | 2017 | Pengeautomat | 15.000,00 |
15 | 18 | 4 | 2017 | Overførsel | 25.000,00 |
17 | 27 | 4 | 2017 | Mobilepay: [person7] | 10.000,00 |
19 | 15 | 5 | 2017 | [virksomhed11] ApS | 46.473,00 |
20 | 17 | 5 | 2017 | [person8] | 3.000,00 |
21 | 22 | 5 | 2017 | Pengeautomat | 8.000,00 |
22 | 29 | 5 | 2017 | Mobilepay: [person9] | 8.000,00 |
23 | 6 | 6 | 2017 | Haveleje juni og juli | 2.306,50 |
24 | 9 | 6 | 2017 | Overførsel [virksomhed12] IVS | 272.582,00 |
25 | 19 | 6 | 2017 | Fakt 145 | 3.768,00 |
26 | 19 | 6 | 2017 | Pengeautomat | 5.600,00 |
27 | 21 | 7 | 2017 | [virksomhed1] | 20.000,00 |
28 | 7 | 2017 | Pengeautomat | 23.000,00 | |
48 | 8 | 3 | 2017 | Lån [person5] | 160.000,00 |
Indsætninger på [finans2] konto [...43] | |||||
Nr. | Dato | Måned | År | Kontotekst | Beløb |
27 | 21 | ||||
30 | 15 | 8 | 2017 | Aug. 2017 | 40.000,00 |
31 | 15 | 8 | 2017 | Overførsel | 20.000,00 |
32 | 17 | 8 | 2017 | [virksomhed1] | 20.000,00 |
34 | 21 | 8 | 2017 | [virksomhed13] ApS | 20.000,00 |
38 | 16 | 10 | 2017 | [virksomhed1] | 25.693,75 |
40 | 27 | 10 | 2017 | [virksomhed14] 156 | 175.000,00 |
42 | 15 | 11 | 2017 | Mobilepay: [person9] | 1.050,00 |
43 | 21 | 11 | 2017 | [virksomhed13] ApS | 20.000,00 |
Vedrørende indsætningerne nummereret som nr. 2, nr. 3, nr. 4, nr. 5, nr. 19, nr. 24, nr. 34, nr. 43, 40 fremgår der at være tale om indsætninger foretaget af virksomheder eller selskaber. Klageren har ikke fremlagt nærmere dokumentation for udlån til disse, ligesom der ikke er selvangivet renteindtægter for det forudgående eller indeværende indkomstår. Endvidere har klageren ikke fremlagt nærmere forklaring for indsætningerne.
Specifikt vedrørende indsætning nr. 4 på 29.286 kr., foretaget den 16. januar 2017. Skattestyrelsen har ved gennemgangen af klagerens konto, konstateret, at klageren den 12. september 2016 har udbetalt 1.100 kr. med teksten ”[virksomhed9]”. Skattestyrelsen har på den baggrund fratrukket 1.100 kr. Klageren har ikke fremlagt nærmere forklaring for indsætningen.
Specifikt vedrørende indsætning nr. 19 på 46.773 kr., foretaget den 15. maj 2017, med teksten [virksomhed11] ApS. Ved opslag på datacvr.virk.dk fremgår det, at selskabet, med CVR-nr. [...3], blev oprettet den 8. oktober 2013, blev registreret som under tvangsopløsning den 25. oktober 2017 og der blev afsagt konkursdekretet den 6. november 2017. Der ses ikke at være fremlagt regnskaber for selskabet for indkomståret 2016 og 2017. Klageren har ikke fremlagt nærmere dokumentation for indsætningen eller forklaring herfor.
Specifikt vedrørende indsætning nr. 24 på 272.580 kr., foretaget den 9. juni 2017, med teksten ”Overførslen [virksomhed12] IVS”. Ved opslag på datacvr.virk.dk fremgår det, at der frem til den 13. juni 2016 eksisterede en virksomhed med navnet [virksomhed12] IVS, CVR-nr. [...4]. Virksomheden ses registreret som under opløsning fra den 11. november 2015 og registreret som opløst v. konkurs den 13. juni 2016. Klageren har ikke fremlagt nærmere dokumentation for indsætningen eller forklaring herfor.
Specifikt vedrørende indsætning nr. 27, nr. 32 og nr. 38 på henholdsvis 20.000 kr., 20.000 kr. og 25.639 kr. Det fremgår af teksten på indsætningerne, at de vedrører selskabet ”[virksomhed1] ApS”. Ved gennemgang af selskabets kontoudtog og kontospecifikationer, kan beløbene ikke henføres direkte til selskabet. For så vidt angår beløbet på 25.693 kr., fremgår det, at der den 16. oktober 2017 er hævet et beløb på 25.396 kr. med teksten ”[virksomhed15] ApS”. Beløbet fremgår lig de to øvrige beløb ikke af selskabets kontospecifikationer. Skattestyrelsen har på den baggrund medtaget de tre beløb i forhøjelsen af klagerens indkomst.
Specifikt vedrørende indsætning nr. 40 på 175.000 kr., foretaget den 27. oktober 2017 med teksten ”[virksomhed14] 156”. Ved opslag på datacvr.virk.dk fremgår det, at der eksisterer et selskab ved navn ”[virksomhed14] ApS med CVR-nr. [...5]. Selskabet er registret med branchekode 771100 ”Udlejning og leasing af biler” samt bibrancekode 451120 ”Detailhandel med personbiler m.v.”. Det fremgår af klagerens personlige skatteoplysninger (R75), at klageren i perioden fra den 8. december 2016 og til den 19. oktober 2017 var registreret som ”primær ejer og bruger” af en Renault Laguna, årgang 2001, med registreringsnummer [reg.nr.1] og i perioden fra den 21. april 2016 til den 10. oktober 2019 var registreret som ”primær bruger, ej ejer” af en BMW 750 LI, årgang 2010, med registreringsnummer [reg.nr.2]. Der er ikke fremlagt nærmere oplysninger om, hvad indbetalingen vedrører.
Vedrørende indsætningerne nr. 8, nr. 10, nr. 9, nr. 48, nr. 11, nr. 12, nr. 21, nr. 26, indsætning den 28. juli 2017, nr. 15, nr. 31, nr. 17, nr. 20, nr. 22, nr. 42, nr. 23, nr. 25, nr. 30 fremgår der at være tale om indsætninger foretaget af navngivne personer, MobilePay overførsler, indsætninger via pengeautomat eller overførsler, der ikke stammer fra klagerens egne konti. Klageren har ikke fremlagt nærmere dokumentation for udlån, ligesom der ikke er selvangivet renteindtægter for det forudgående eller indeværende indkomstår. Endvidere har klageren ikke fremlagt nærmere forklaring for indsætningerne.
Specifikt vedrørende indsætning nr. 8 og 10 foretaget henholdsvis den 6. marts 2017 og den 9. marts 2017 med teksten ”[person4]” og ”Fra [person4]...”. Der er indsat henholdsvis 120.000 kr. og 70.000 kr. Klageren har ikke fremlagt nærmere begrundelse for indsætningerne. Det samme gør sig gældende for indsætning nr. 48 og nr. 9. Indsætningerne er fortaget den 8. marts 2017 og den 9. marts 2017 og udgør henholdsvis 160.000 kr. og 120.000 kr. med teksten ”[person5] lån”. Der er ikke fremlagt nærmere oplysninger om lånene, lånedokumenter, ligesom der ikke er selvangivet renteindtægter for det forudgående eller indeværende år.
Vedrørende indsætning nr. 23 på 2.305 kr., foretaget den 6. juni 2017, med teksten ”Haveleje juni og juli”. Klageren har ikke fremlagt nærmere oplysninger herom, ligesom klageren ikke har selvangivet lejeindtægt i indkomståret 2017.
Vedrørende indsætning nr. 25 på 3.768 kr., foretaget den 19. juni 2017, med teksten ”Fakt. 145”. Der er ikke fremlagt dokumentation for, hvilken faktura der er tale om, hvad den vedrører eller en forklaring på, at klageren har modtaget beløbet.
Udgifter afholdt af [virksomhed1] ApS på 458.754 kr .
Skattestyrelsen har ved gennemgang af selskabets regnskab og bogføring konstateret, at en række udgifter er afholdt af selskabet, og har fundet, at udgifterne er af privat karakter, og derfor er skattepligtige for klageren.
VVS-arbejde på [adresse1]
Det fremgår af selskabets bogføring, at der er bogført følgende udgifter:
Bilag 1074 vedrører faktura nummer 556, dateret den 26. august 2017, og ses at vedrøre ”Gennemføring af hovedinstallation fra huset til garagen” samt ”Ny vand, brugsvand, gulvvarme under beton”. Fakturaen ses at være udsted af [virksomhed16] ApS og udstedt til klageren samt med dennes private adresse ([adresse1], [by1]) som reference. Udgiften udgør 46.000 kr. eksklusiv moms og 57.500 kr. inklusiv moms.
Bilag 1076 vedrører faktura nummer 571, dateret den 3. oktober 207, og ses at vedrøre ”Unidrain monteret, dåser rillet i væg, afløb rillet i væg, fordeler arrangement samlet, 2 stk. geberit duofix monteret”. Fakturaen ses at være udsted af [virksomhed16] ApS og udstedt til klageren samt med dennes private adresse ([adresse1], [by1]) som reference. Udgiften udgør 20.000 kr. eksklusiv moms og 25.000 kr. inklusiv moms.
Ifølge selskabets kontospecifikation, er der under Konto 2030 bogført et beløb på 46.000 kr. den 26. august 2017, og hvor bilagsnummeret er 1074. Endvidere er der på samme konto, den 3. oktober 2017, bogført et beløb på 20.000 kr., og hvor bilagsnummeret er 1076.
Ifølge klagerens personlige skatteoplysninger (R75) købte han ejendommen på [adresse1], [by1], den 1. august 2017.
Følgende fremgår af mailkorrespondance, dateret den 27. oktober 2021, mellem Skattestyrelsen og selskabet [virksomhed16] ApS, der har udstedt de omhandlende fakturaer:
”(...)
Som aftalt en mail over udført opgave.
Vi kan bekræfte at arbejdet er udført på adressen
Som står på fakturaen. Vi vedhæfter også kontoudtog hvor du kan se betalingerne. Der er ikke andre faktura på denne opgave.
Da det er nogle år siden kan vi ikke huske flere detaljer omkring opgavens omfang og hvilke Andre virksomheder som var med på opgaven.
Håber dette info er nok, ellers må du endelig sige til.
(...)”
Selskabet [virksomhed16] ApS har i forlængelse af ovenstående mail fremsendt en arbejdsseddel. Kundeadressen og arbejdsstedet er angivet til ”[person8], [adresse1], [by1]”. Følgende bemærkninger fremgår af arbejdssedlen:
”(...)
Kundens opgavebeskrivelse:
Total renovering af etplans villa.
Nyt central varme af gulvvarme
Ny brugsvand installation
ny afløbs installation
(...)”
Ifølge klagerens repræsentant skulle udgifterne relatere sig til etablering af personaletoilet- og bad i selskabets lejemål på adressen [adresse2], [by2].
Det følger af mailkorrespondance mellem [virksomhed17] og [virksomhed18] ApS, dateret henholdsvis den 7. og 8. oktober 2021, at selskabet lejede et lokale, på adressen [adresse2], 1. sal, i perioden fra den 1. december 2017 til den 30. september 2019. [virksomhed18] ApS har fremsendt et kontoudtog, hvoraf det fremgår, at der først blev opkrævet betaling i januar 2018, og ifølge den fremlagte lejekontrakt overtog selskabet det lejede lokale den 1. januar 2018.
Udgifter til benzin
Skattestyrelsen har ved gennemgang af selskabets bogføring konstateret, at der er blevet indkøbt benzin og at selskabet ikke ejer benzindrevne køretøjer, lige såvel som at der ikke er fremlagt dokumentation for, at selskabet har lejet benzindrevne køretøjer.
Det fremgår af selskabets bogføring, at der er bogført udgifter til brændstof på konto 6020 Brændstof (gulplade). Den 31. december 2017 er der samlet bogført udgifter til brændstof for i alt 896.474 kr. Den sidst bogføring på kontoen er angivet som bilag 1445 og med en beskrivelse lig de øvrige bogføringer ”#Dielsel”.
Bilag 1445 er en faktura fra [virksomhed19], med fakturanummer [...17], referencenummer [...18] og dateret den 31. december 2017. Det fremgår, at der for det samlede indkomstår 2017 er indkøbt brændstof for i alt 894.638,68 kr., hvoraf benzin udgør 24.277,24 kr. eksklusiv moms, momsen ses at udgøre 6.069,30 kr. Dertil kommer øvrige udgifter på 1.712,06 kr., således den samlede udgift for indkomståret udgør 896.350,74 kr.
Ved gennemgang af de i sagen øvrige fremlagte fakturas fra [virksomhed19], dateret henholdsvis den 31. marts 2017, og den 30. september 2017, fremgår det, at der er indkøbt benzin i alle afregningsperioder. Således, at der i perioden frem til 31. marts 2017 er indkøbt benzin for i alt 6.729,35 kr., og for perioden frem til 30. september 2017 er der indkøbt benzin for i alt 18.972,35 kr.
Der ses endvidere at være fremlagt en specifikation til referencenummer [...18], for perioden 1. december 2017 til den 23. december 2017. Det fremgår, at der ved [virksomhed19] er købt benzin den 1. december 2017, den 11. december 2017 og den 20. december 2017 med henholdsvis 69,42l, 68,59l, og 70,59l. Der fremgår også at være købt diesel med i alt 280l.Der er i den forbindelse fremlagt en faktura vedrørende leje af et køretøj for december måned 2017. Det fremgår ved opslag på skat.dk., at det lejede køretøj, med registreringsnummer [reg.nr.3], er et dieseldrevet køretøj.
Det fremgår af klagerens personlige skatteoplysninger (R75), at klageren i perioden fra den 8. december 2016 og til den 19. oktober 2017 var registreret som ”primær ejer og bruger” af en Renault Laguna, årgang 2001, med registreringsnummer [reg.nr.1] og i perioden fra den 21. april 2016 til den 10. oktober 2019 var registreret som ”primær bruger, ej ejer” af en BMW 750 LI, årgang 2010, med registreringsnummer [reg.nr.2]. Ved opslag på skat.dk fremgår det, at køretøjet med registreringsnummer [reg.nr.1] er benzindrevet. Det er ikke muligt at foretage et opslag på køretøjet med registreringsnummer [reg.nr.2], da dette opslag blokeres. Ifølge skattestyrelsen oplysning, er dette køretøj også benzindrevet, hvilket er bekræftet i klagen for selskabet, hvor indkøbet af benzin forklares med, at selskabet har lejet klagerens private køretøj, i december måned, hvor selskabet har haft ekstra travlt.
Der er ikke fremlagt dokumentation for, at selskabet har lejet klagerens private køretøj eller dokumentation for i hvilket omfang, at køjetøjet skulle været lejet til selskabet.
Udgifter til reservedele
Skattestyrelsen har ved gennemgang af selskabets bogføring konstateret, at selskabet har afholdt udgifter til reservedele indkøbt hos [virksomhed20] ApS.
Der er i sagen fremlagt en faktura med fakturanummer [...01], fakturaen er udstedt af [virksomhed20] ApS og til [virksomhed1]. Fakturaen er dateret den 5. december 2017, med forfaldsdato den 13. december 2017. Udgiften vedrører ”Return hose” og ”Slange tilbageløb Cyl. 5-8” og udgør i alt 1.009,11 kr. eksklusiv moms, momsen ses at udgøre 252.28 kr.
Det følger af selskabets kontospecifikationer, at der den 5. december 2017 på konto 6040 Vedligehold af bil (gulplade) er bogført 1.009,11 kr. med teksten ”#Bilreparation”,og der på konto 64060 Købsmoms (indgående moms) er bogført 252,28 kr. med teksten ”#Bilreparation”. Bogføringen vedrører bilag 1345.
Der er i sagen fremlagt en faktura med fakturanummer [...68], fakturaen er udstedt af [virksomhed20] ApS og til [virksomhed1]. Fakturaen er dateret den 11. maj 2017, med forfaldsdato den 19. maj 2017. Der er på fakturaen anført at den vedrører en BMW med registreringsnummer [reg.nr.4]. Udgiften vedrører ”Rear lettering” og ”Lettering left” og udgør i alt 717,16 kr. eksklusiv moms, momsen ses at udgøre 179,29 kr.
Det følger af selskabets kontospecifikationer, at der den 11. maj 2017 på konto 6040 Vedligehold af bil (gulplade) er bogført 717,16 kr. med teksten ”#Bilreparation”, og der på konto 64060 Købsmoms (indgående moms) er bogført 179,29 kr. med teksten ”#Bilreparation”. Bogføringen vedrører bilag 387.
Det fremgår af klagerens personlige skatteoplysninger (R75), at han i perioden fra den 21. april 2016 til den 10. oktober 2019 var registreret som ”primær bruger, ej ejer” af en BMW 750 LI, årgang 2010, med registreringsnummer [reg.nr.2].
Selskabets repræsentant har forklaret følgende vedrørende udgifter til reservedele:
”(...)
Selskabet har i perioder været nødsaget til at leje Selskabets ejers bil, og det er i forbindelse med disse ture, at bilen har været nødsaget til at få skiftet reservedele.
(...)”
Udgifter til indkøb v. [virksomhed21] ApS
Skattestyrelsen har ved gennemgang af selskabets bogføring konstateret, at selskabet har afholdt udgifter til leje af mandskab og leje af mandskabsvogn.
Der er i sagen fremlagt en faktura med fakturanummer 128, fakturaen er udstedt af [virksomhed21] ApS og til [virksomhed1] ApS. Fakturaen er dateret den 17. august 2017, med forfaldsdato den 21. august 2017. Der er på fakturaen anført, at udgiften vedrører ”Leje af mandskab 1 stk.” og ”Leje af mandskabsvogn 1. stk.” og udgiften ses at udgøre i alt 175.000 kr. eksklusiv moms, momsen ses at udgøre 43.750 kr.
Det følger af selskabets kontospecifikationer, at der den 17. august 2017 på konto 2010Undervognmænd er bogført 175.000 kr. med teksten ”Kørsel”, og der på konto 64060 Købsmoms (indgående moms) er bogført 43.750 kr. med teksten ”Kørsel”. Bogføringen vedrører bilag 806.
Der er i sagen fremlagt en faktura med fakturanummer 140, fakturaen er udstedt af [virksomhed21] ApS og til [virksomhed1]. Fakturaen er dateret den 13. oktober 2017, med forfaldsdato den 13. oktober 2017. Der er på fakturaen anført, at udgiften vedrører ”Leje af mandskab i september 1 stk.” og udgiften ses at udgøre i alt 100.000 kr. eksklusiv moms, momsen ses at udgøre 25.000 kr.
Det følger af selskabets kontospecifikationer, at der den 13. oktober 2017 på konto 2010Undervognmænd er bogført 100.000 kr. med teksten ”Kørsel”, og der på konto 64060 Købsmoms (indgående moms) er bogført 25.000 kr. med teksten ”Kørsel”. Bogføringen vedrører bilag 1059.
Ved opslag på datacvr.virk.dk. fremgår det, at selskabet [virksomhed21] ApS, med CVR-nr. [...6], beskæftigede sig med at udføre byggeopgaver. Det fremgår endvidere, at selskabet blev registreret som under tvangsopløsning den 8. december 2021.
Klagerens repræsentant har i klagen anført følgende vedrørende leje af mandskab og leje af mandskabsvogn:
”(...)
Der er derimod tale om leje af lagermandskab til Selskabets lagerlokale. Selskabets ejer og [virksomhed21] ApS kom ved et tilfælde til at tale om Selskabets forretning, hvor Selskabets ejer udtrykte, at man manglede hænder. I samme periode havde der været mindre arbejde for [virksomhed21] ApS, hvorfor man aftalte at leje lagerarbejdere fra [virksomhed21] ApS, så sidstnævnte ikke behøvede at afskedige sine medarbejdere.
(...)
Mandskabslejen er foretaget i en periode, hvor der var behov for ekstra lagermedarbejdere. Det var aftalt mellem Selskabet og [virksomhed21] ApS, at man lejede mandskab herfra, idet [virksomhed21] ApS ikke havde nok arbejde til alle medarbejdere, hvorefter man kunne undgå at fyre disse.
Toiletvognen er lejet i forbindelse med renovering af personaletoilet.
(...)”
Ifølge hovedanpartshaverens personlige skatteoplysninger (R75) købte han ejendommen på [adresse1], [by1], den 1. august 2017. Der henvises til ovenfor under forholdet ”Fradrag for udgifter til VVS-arbejde [adresse1]”, hvor der er fremlagt to fakturaer, udstedt til hovedanpartshaveren og til dennes privatadresse, [adresse1], vedrørende vvs-arbejde. Selskabet, der har udført det pågældende vvs-arbejde, bekræfter, at arbejdet er udført på [adresse1].
Der henvises videre til ovenfor under forholdet ”Fradrag for udgifter til VVS-arbejde [adresse1]”, hvor det fremgår, at selskabet fra den 1. december 2017 lejede et lokale på adressen [adresse2], [by2]. Af den i sagen fremlagte lejekontrakt fremgår det, at selskabet først havde det lejede lokale til rådighed fra den 1. januar 2018.
Ifølge Skattestyrelsens oplysninger har Skattestyrelsen, ved gennemgang af selskabets balance, kontospecifikationer og øvrige bilag, ikke kunnet konstatere, at selskabet har haft udgifter til leje af lokaler i indkomståret 2017.
Indbetalinger fra [virksomhed1] ApS på 180.000 kr.
Det fremgår af klagerens konto, at der den 28. november 2017 er overført/indsat et beløb på 30.000 kr. med teksten ”[virksomhed1] APS”.
Det fremgår ikke af selskabets konto at være overført/hævet et beløb den 28. november 2017 med tilsvarende tekst. Der er imidlertid overført/hævet et tilsvarende beløb på tilsvarende dato, men med teksten ”Bgs [virksomhed15] ApS ApS”.
Ifølge selskabets kontospecifikationer, er der på konto 55000[finans1] hævet 30.000 kr. den 28. november 2017. Hævningen vedrører bilag 1252 og beskrivelsen er ”Betaling af Kørsel – Køb 1251”. Beløbet på 30.000 kr. ses modposteret den 28. november 2017 på konto 63000 Kreditorer, ubetalte regninger med beskrivelsen ”Betaling af Kørsel – Køb 1251”. Det fremgår endvidere af konto 63000 Kreditorer, ubetalte regninger, at der den 28. november 2017, vedrørende bilag 1251, er hævet 30.000 kr. med beskrivelsen ”Kørsel”. Dette beløb ses ikke modposteret på anden konto.
Det fremgår af klagerens konto, at der den 27. december 2017 er overført/indsat et beløb på 150.000 kr. med teksten ”[virksomhed1] APS”.
Det fremgår ikke af selskabets konto at være overført/hævet et beløb den 27. december 2017 med tilsvarende tekst. Der er imidlertid overført/hævet et tilsvarende beløb på tilsvarende dato, men med teksten ”Bgs Fejle tilbage betale”. Det fremgår endvidere, at der den 22. december 2017 er overført/indsat et beløb på 150.000 kr. med teksten ”Bgs lån tilbage”
Det fremgår ikke af klagerens kontoudtog, at der skulle være overført/hævet 150.000 kr. omkring den 22. december 2017 eller i resten af indkomståret 2017.
Beløbet på 150.000 kr. sammenholdt med datoerne 22. december 2017 og 27. december 2017 kan ikke identificeres ved gennemgang af selskabets kontospecifikationer.
Ifølge klagerens personlige skatteoplysninger (R75), har klageren været ansat i selskabet i perioden fra den 1. januar til den 31. august i indkomståret 2017.
Der er ikke fremlagt nærmere oplysninger eller nærmere dokumentation for indsætningerne på klagerens konto eller for selskabets bogføring og posteringer. Lige såvel som der ikke er fremlagt oplysninger om eventuelle låneforhold.
Indbetalinger fra [virksomhed1] ApS på 150.000 kr.
Det fremgår af klagerens konto, at der den 3. marts 2017 er overført/indsat et beløb på 150.000 kr. med teksten ”Bgs [virksomhed22] ApS ApS”.
Det fremgår, at selskabet den 3. marts 2017 har overført/hævet et beløb på 150.000 kr. med teksten ”Bgs [virksomhed22] ApS ApS”.
Ifølge selskabets kontospecifikationer, er der på konto 55000[finans1] hævet 150.000 kr. den 3. marts 2017. Hævningen vedrører bilag 160 og beskrivelsen er ”Betaling af Kørsel – Køb 159”. Beløbet på 150.000 kr. ses modposteret den 3. marts 2017 på konto 63000 Kreditorer, ubetalte regninger med beskrivelsen ”Betaling af Kørsel – Køb 159”. Det fremgår endvidere af konto 63000 Kreditorer, ubetalte regninger, at der den 3. marts 2017, vedrørende bilag 159, er hævet 150.000 kr. med beskrivelsen ”Kørsel”.
Det fremgår ved opslag på datacvr.virk.dk, at en [person10] var en del af direktionen i [virksomhed22] ApS (CVR-nr. [...7]) i perioden fra den 19. maj 2016 frem til den 3. juni 2016, hvor han fratrådte direktionen, han indtrådte igen i direktionen den 13. juli 2016 og fratrådte igen pr. 7. juni 2018, hvor selskabet begæres opløst. Ved gennemgangen af klagerens konto, har Skattestyrelsen konstateret, at klageren har udbetalt henholdsvis 6.500 kr. den 12. februar 2016, 3.000 kr. den 15. februar 2016 og 8.000 kr. den 2. maj 2016 til en [person10]. Disse udbetalinger er foretaget forud for, at [person10] indtrådte i direktionen i [virksomhed22] ApS.
Ifølge det af Skattestyrelsen oplyste, foreligger der en faktura med fakturanummer 18 fra [virksomhed22] ApS, der er udstedt den 2. marts 2017, og påført Bilagsnummer 87. Betalingsbetingelserne ifølge fakturaen er oplyst som ”Løbende måned + 14 dage”.
Der er ikke fremlagt nærmere oplysninger eller nærmere dokumentation for indsætningen på klagerens konto eller selskabets bogføring og posteringer.
Indbetaling fra [virksomhed1] ApS på 37.500 kr.
Det fremgår af klagerens konto, at der den 12. april 2017 er overført/indsat et beløb på 37.500 kr. med teksten ”Bgs [virksomhed8]”.
Det fremgår, at selskabet den 12. april 2017 har overført/hævet et beløb på 37.500 kr. med teksten ”Bgs [virksomhed8]”. Samme dato ses selskabet at have overført/hævet endnu et beløb på 36.532 kr. med tilsvarende tekst. Et tilsvarende beløb ses ikke at være overført/indsat på klagerens private konto, som er tilfældet for beløbet på 37.500 kr.
Ifølge selskabets kontospecifikationer, er der på konto 55000[finans1] hævet 37.500 kr. den 12. april 2017. Hævningen vedrører bilag 309 og beskrivelsen er ”Betaling af Kørsel – Køb 308”. Beløbet på 37.500 kr. ses modposteret den 12. april 2017 på konto 63000 Kreditorer, ubetalte regninger med beskrivelsen ”Betaling af Kørsel – Køb 308”. Det fremgår endvidere af konto 63000 Kreditorer, ubetalte regninger, at der den 31. marts 2017, vedrørende bilag 308, er hævet 37.500 kr. med beskrivelsen ”Kørsel”.
Ifølge det af Skattestyrelsen oplyste, foreligger der et afregningsbilag til [virksomhed8]. Efter det oplyste er dette afregningsbilag udstedt den 31. mats 2017 og det er anført at vedrøre bilagsnummer 165. Selve afregningen er angivet at vedrøre ”Ekstra Kørsel for Marts”.
Der er ikke fremlagt nærmere oplysninger eller nærmere dokumentation for indsætningen på hovedanpartshaverens konto eller selskabets bogføring og posteringer.
Yderligere løn på 105.000 kr.
Skattestyrelsen har ved gennemgang af klagerens kontoudtog konstateret, at selskabet den 12. april 2017 har overført 150.000 kr. til klageren – teksten på overførslen er ”Bgs [virksomhed1] ApS ApS”.
Samme dato fremgår det af selskabets kontoudtog, at selskabet har hævet/overført 150.000 kr. med teksten ”Bgs [virksomhed22] ApS ApS”.
Følgende fremgår af ansættelseskontrakten mellem klageren og selskabet, dateret den 1. december 2016:
”(...)
§ 5. Den fastsatte månedlige grundløn, der udbetales 12 gange årligt, er aftalt til kr. 45.000,00 og betales bagud hver måned, således at lønnen er til disposition hver d. 30.
(...)”
Ifølge Skattestyrelsens oplysninger, har selskabet indberettet løn til hovedanpartshaveren for januar måned 2017, april måned 2017 og for august måned 2017, hvor der er indeholdt A-skat og AM-bidrag. Ifølge Skattestyrelsens oplysninger har selskabet endvidere lønoplyst bidragsfri løn på 45.000 kr. i april måned.Beløbet ses ikke at være udbetalt via selskabets bankkonto, men er medtaget på klagerens selvangivelse for indkomståret 2017. Selskabet har ikke indberettet løn til klageren for februar og marts måned.
Ifølge klagerens personlige skatteoplysninger (R75), har klageren i indkomståret 2017 været ansat i selskabet i periode fra den 1. januar til den 31. august i indkomståret 2017.
Skattestyrelsen har på den baggrund opgjort yderligere løn til 105.000 kr. (150.000 kr. – 45.000 kr.).
Der er ikke fremlagt nærmere dokumentation for eller oplysninger om baggrunden for indsætningen og for den forskellige tekst på henholdsvis indsætningen på klagerens konto og hævningen på selskabets konto.
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har ændret klagerens indkomst med i alt 2.271.351 kr. for indkomståret 2017.
Skattestyrelsen har begrundet ændringen med følgende:
”(...)
1.Indsætninger år 2017
(...)
1.4.Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtigt. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Du skal selvangive din indkomst og kunne dokumentere dine indtægts- og formueforhold. Det følger af skattekontrollovens § 1, stk. 1.
Det betyder, at når du har modtaget indsætninger på din bankkonto, er disse som udgangspunkt skattepligtige, hvis du ikke kan dokumentere eller sandsynliggøre, at disse stammer fra allerede beskattede eller skattefrie midler.
Efter praksis er det den skattepligtige, der skal dokumentere sine formueforhold, herunder for indsætninger på bankkonti. Dette kan blandt andet udledes af SKM2013.274.BR, SKM2016.70.BR, SKM2018.424BR og SKM2020.249.ØLR.
Skattestyrelsen har i forbindelse med gennemgangen af dine bankkontoudtog konstateret en række indsætninger i indkomstår 2017, som vi ikke umiddelbart har kunnet finde en forklaring på, hvad vedrører.
Det drejer sig om indsætninger på din konto [...86] i [finans1] og din konto [...43] i [finans2].
[finans1] [...86] 1.489.710,86 kr.
[finans2] [...43] 721.540,10 kr.
Du blev spurgt ind til indsætningerne på [finans1] konto [...86] i brev af 7. oktober 2020.
Den 15. januar 2021 har din repræsentant oplyst, at der ikke vil blive indsendt yderligere materiale, men at der afventes forslag fra Skattestyrelsen.
Der er således kun indsendt bankkontoudtog for [finans1] konto [...86]. Kontoudtog for år 2017 er vedlagt som bilag.
Den 20. januar 2021 har Skattestyrelsen yderligere anmodet [finans2] om indsendelse af kontoudtog vedrørende [finans2] konto [...43] for år 2017. Kontoudtog er modtaget den 9. februar 2021. Kontoudtog for år 2017 er vedlagt som bilag.
Skattestyrelsen har derfor foretaget følgende vurderinger af indsætningerne.
År 2017:
Konto [...86]:
På [finans1] konto [...86] er der følgende indsætninger i år 2017:
Indsætninger på [finans1] konto [...86] | |||||
Nr. | Dato | Måned | År | Kontotekst | Beløb |
1 | 2 | 1 | 2017 | Bgs [virksomhed1] ApS | 17.081,08 |
2 | 16 | 1 | 2017 | Bgs [virksomhed7] IVS | 23.626,74 |
3 | 16 | 1 | 2017 | Bgs [virksomhed8] | 25.000,00 |
4 | 16 | 1 | 2017 | [virksomhed9] | 29.286,00 |
5 | 16 | 1 | 2017 | Bgs [virksomhed10] | 25.000,00 |
6 | 1 | 2 | 2017 | Bgs [virksomhed1] ApS | 26.743,33 |
7 | 3 | 3 | 2017 | [virksomhed22] ApS | 150.000,00 |
8 | 6 | 3 | 2017 | [person4] | 120.000,00 |
9 | 9 | 3 | 2017 | [person5] lån | 120.000,00 |
10 | 9 | 3 | 2017 | Fra [person4]... | 70.000,00 |
11 | 16 | 3 | 2017 | Mobilepay: [person6] | 4.000,00 |
12 | 20 | 3 | 2017 | Pengeautomat | 15.000,00 |
13 | 23 | 3 | 2017 | Bgs [person11] | 20.000,00 |
14 | 12 | 4 | 2017 | Bgs [virksomhed1] ApS | 150.000,00 |
15 | 18 | 4 | 2017 | Overførsel | 25.000,00 |
16 | 27 | 4 | 2017 | Tak for lån, [person12] | 12.000,00 |
17 | 27 | 4 | 2017 | Mobilepay: [person7] | 10.000,00 |
18 | 1 | 5 | 2017 | [virksomhed1] | 26.743,33 |
19 | 15 | 5 | 2017 | [virksomhed11] ApS | 46.473,13 |
20 | 17 | 5 | 2017 | [person8] | 3.000,00 |
21 | 22 | 5 | 2017 | Pengeautomat | 8.000,00 |
22 | 29 | 5 | 2017 | Mobilepay: [person9] | 8.000,00 |
23 | 6 | 6 | 2017 | Haveleje juni og juli | 2.306,50 |
24 | 9 | 6 | 2017 | Overførsel [virksomhed12] IVS | 272.582,00 |
25 | 19 | 6 | 2017 | Fakt 145 | 3.768,75 |
26 | 19 | 6 | 2017 | Pengeautomat | 5.600,00 |
27 | 21 | 7 | 2017 | [virksomhed1] | 20.000,00 |
28 | 26 | 7 | 2017 | Bgs [person11] | 25.000,00 |
28 | 7 | 2017 | Pengeautomat | 23.000,00 | |
1.287.210,86 | |||||
48 | 8 | 3 | 2017 | Lån [person5] | 160.000,00 |
49 | 12 | 4 | 2017 | Bgs [virksomhed8] | 37.500,00 |
50 | 31 | 7 | 2017 | Bgs [...] | 5.000,00 |
I alt indsat | 1.489.710,86 | ||||
Skattestyrelsen har i brev af 7. oktober 2020 anmodet dig om at redegøre for nr. 1 – 28 og indbetalingen den 28. juli 2017.
Idet din repræsentant den 15. januar 2021 har oplyst, at der ikke vil blive indsendt yderligere materiale, men at der afventes forslag fra Skattestyrelsen, har Skattestyrelsen ikke anmodet dig om en redegørelse for indsætninger nr. 48, 49 og 50.
Konto [...43]:
På [finans2] konto [...43] er der følgende indsætninger i år 2017:
Indsætninger på [finans2] konto [...43] | |||||
Nr. | Dato | Måned | År | Kontotekst | Beløb |
29 | 7 | 8 | 2017 | [person8] | 150.898,00 |
30 | 15 | 8 | 2017 | Aug. 2017 | 40.000,00 |
31 | 15 | 8 | 2017 | Overførsel | 20.000,00 |
32 | 17 | 8 | 2017 | [virksomhed1] ApS | 20.000,00 |
33 | 21 | 8 | 2017 | Refusion | 10.000,00 |
34 | 21 | 8 | 2017 | [virksomhed13] ApS | 20.000,00 |
35 | 31 | 8 | 2017 | Lønoverførsel | 18.898,35 |
36 | 15 | 9 | 2017 | Mobilepay: [person13] | 3.000,00 |
37 | 29 | 9 | 2017 | [person14] Moms | 5.000,00 |
38 | 16 | 10 | 2017 | [virksomhed1] ApS | 25.693,75 |
39 | 26 | 10 | 2017 | [person11] | 10.000,00 |
40 | 27 | 10 | 2017 | [virksomhed14] 156 | 175.000,00 |
41 | 31 | 10 | 2017 | Afdrag [person15] | 5.000,00 |
42 | 15 | 11 | 2017 | Mobilepay: [person9] | 1.050,00 |
43 | 21 | 11 | 2017 | [virksomhed13] ApS | 20.000,00 |
44 | 28 | 11 | 2017 | [virksomhed1] ApS | 30.000,00 |
45 | 22 | 12 | 2017 | [person11] | 8.500,00 |
46 | 27 | 12 | 2017 | [virksomhed1] ApS | 150.000,00 |
47 | 27 | 12 | 2017 | [person11] | 8.500,00 |
I alt indsat | 721.540,10 | ||||
Idet din repræsentant den 15. januar 2021 har oplyst, at der ikke vil blive indsendt yderligere materiale, men at der afventes forslag fra Skattestyrelsen, har Skattestyrelsen ikke anmodet dig om en redegørelse for disse indsætninger nr. 29 – 47 på konto [...43].
På [finans1] konto [...86] og [finans2] konto [...43] er der følgende udbetalinger i år 2017, hvor der er anført navn på modtager:
Nr. | Dato | Måned | År | Kontotekst | Beløb |
101 | 13 | 1 | 2017 | Bgs [person16] | 29.286,00 |
102 | 13 | 1 | 2017 | Bgs [person17] | 23.626,74 |
103 | 24 | 1 | 2017 | Bgs [person11] | 3.900,00 |
104 | 27 | 1 | 2017 | [person18] | 13.500,00 |
105 | 31 | 1 | 2017 | Bgs onkel [...] | 12.095,35 |
106 | 8 | 2 | 2017 | Bgs Lån [person12] | 12.000,00 |
107 | 27 | 2 | 2017 | Bgs [person11] | 3.900,00 |
108 | 3 | 3 | 2017 | Bgs [...] | 11.850,00 |
109 | 6 | 3 | 2017 | Bgs [person11] | 100.000,00 |
110 | 16 | 3 | 2017 | Bgs [person13] | 40.000,00 |
111 | 17 | 3 | 2017 | Bgs [person19] | 51.787,00 |
112 | 17 | 3 | 2017 | Bgs [person20] | 26.245,00 |
113 | 17 | 3 | 2017 | [virksomhed23] | 5.000,00 |
114 | 17 | 3 | 2017 | Bgs [person21] | 194.550,00 |
115 | 17 | 3 | 2017 | Bgs [person22] | 20.000,00 |
116 | 12 | 4 | 2017 | [person4] | 13.100,00 |
117 | 12 | 4 | 2017 | Bgs [person17] | 3.997,00 |
118 | 1 | 6 | 2017 | Bgs [person23] | 10.000,00 |
119 | 5 | 7 | 2017 | [finans3] / [Tyrkiet] | 4.110,95 |
120 | 7 | 8 | 2017 | Bgs [person8] | 150.898,00 |
Udbetalinger med navn fra [finans2] konto [...43] | |||||
121 | 30 | 10 | 2017 | [person4] | 130.000,00 |
122 | 2 | 11 | 2017 | [person24] | 9.100,00 |
123 | 21 | 12 | 2017 | Mob.Pay*[person25] | 4.000,00 |
124 | 21 | 12 | 2017 | Mob.Pay*[person25] | 1.000,00 |
Udbetalinger i alt | 873.946,04 | ||||
På [finans1] konto [...56] og [...86] er der følgende udbetalinger i år 2016, hvor der er anført navn på modtager:
Udbetalinger med navn fra [finans1] konto [...86] og [...56] | |||||
Nr. | Dato | Måned | År | Kontotekst | Beløb |
201 | 4 | 1 | 2016 | Bgs [virksomhed24] | 12.500,00 |
202 | 15 | 1 | 2016 | Bgs [virksomhed25] | 4.150,00 |
203 | 15 | 1 | 2016 | Bgs [person16] | 8.500,00 |
204 | 12 | 2 | 2016 | Bgs [virksomhed25] | 5.000,00 |
205 | 12 | 2 | 2016 | Bgs [person16] | 4.500,00 |
206 | 12 | 2 | 2016 | Bgs [person10] | 6.500,00 |
207 | 12 | 2 | 2016 | Bgs [person26] | 8.014,06 |
208 | 15 | 2 | 2016 | Bgs [person10] | 3.000,00 |
209 | 18 | 4 | 2016 | Bgs [person16] | 5.500,00 |
210 | 28 | 4 | 2016 | Bgs [adresse3] | 24.158,88 |
211 | 19 | 5 | 2016 | Bgs [by3] ES | 5.945,00 |
212 | 17 | 5 | 2016 | Bgs [person17] | 12.000,00 |
213 | 17 | 5 | 2016 | Bgs [person16] | 5.500,00 |
214 | 2 | 5 | 2016 | Bgs Leasing for [person27] | 7.000,00 |
215 | 2 | 5 | 2016 | Bgs [person10] | 8.000,00 |
216 | 25 | 5 | 2016 | Bgs [person11] | 4.000,00 |
217 | 15 | 6 | 2016 | Bgs [person16] | 17.759,50 |
218 | 28 | 7 | 2016 | Bgs [person11] | 4.000,00 |
219 | 1 | 8 | 2016 | Bgs h | 17.000,00 |
220 | 29 | 8 | 2016 | Bgs [person11] | 4.000,00 |
221 | 5 | 9 | 2016 | Bgs [virksomhed23] | 9.602,00 |
222 | 12 | 9 | 2016 | Bgs [virksomhed9] | 1.100,00 |
223 | 15 | 9 | 2016 | Bgs [person16] | 9.083,00 |
224 | 26 | 9 | 2016 | Bgs [person11] | 4.000,00 |
225 | 28 | 9 | 2016 | Bgs [person13] | 10.000,00 |
226 | 14 | 10 | 2016 | Bgs [person16] | 25.710,94 |
227 | 14 | 12 | 2016 | Bgs [person16] | 16.783,00 |
228 | 28 | 11 | 2016 | Bgs [person11] | 4.000,00 |
229 | 29 | 12 | 2016 | Bgs [person11] | 3.000,00 |
250.306,38 | |||||
Ad 1, 6, 14, 18, 27, 32, 35, 38, 44 og 46 Indsætning med teksten ”Bgs [virksomhed1] ApS ApS”, ”[virksomhed1]” eller ”Lønoverførsel”.
Der er følgende indbetalinger på dine bankkonti, hvor teksten er ”Bgs [virksomhed1] ApS ApS”, ”[virksomhed1]” eller ”Lønoverførsel:
Nr. | Dato | Måned | År | Kontotekst | Beløb |
1 | 2 | 1 | 2017 | Bgs [virksomhed1] ApS | 17.081,08 |
6 | 1 | 2 | 2017 | Bgs [virksomhed1] ApS | 26.743,33 |
14 | 12 | 4 | 2017 | Bgs [virksomhed1] ApS | 150.000,00 |
18 | 1 | 5 | 2017 | [virksomhed1] | 26.743,33 |
27 | 21 | 7 | 2017 | [virksomhed1] | 20.000,00 |
32 | 17 | 8 | 2017 | [virksomhed1] ApS | 20.000,00 |
35 | 31 | 8 | 2017 | Lønoverførsel | 18.898,35 |
38 | 16 | 10 | 2017 | [virksomhed1] ApS | 25.693,75 |
44 | 28 | 11 | 2017 | [virksomhed1] ApS | 30.000,00 |
46 | 27 | 12 | 2017 | [virksomhed1] ApS | 150.000,00 |
I alt indsat | 485.159,84 |
Lønindkomst:
Du har i år 2017 været ansat ved [virksomhed1] ApS i perioden 1. januar – 31. august 2017 og har haft følgende indkomst:
A-indkomst (bidragspligtig) kr. 119.905
A-indkomst (bidragsfri) kr. 45.000
Indeholdt A-skat - kr. 37.755
Indeholdt AM-bidrag - kr. 9.576
Til udbetaling kr. 117.574
I henhold til indberetning af løn til Skattestyrelsen består denne bidragspligtige løn af tre lønperioder. Der er fra [virksomhed1] ApS modtaget tre indberetninger (januar, april og august) og den årlige summerede indberetning af løn for skatteyder:
Januar 17 April 17 August 17
Bidragspligtig A-indkomst kr. 45.000 45.000 29.905 119.905 kr.
Indeholdt A-skat kr. - 14.570 14.570 8.615 37.755 kr.
Indeholdt AM-bidrag kr. - 3.592 3.592 2.392 9.576 kr.
kr. 26.838 26.838 18.898 72.574 kr.
Herudover er indberettet en udbetaling af bidragsfri løn på 45.000 kr.
Det bidragsfrie beløb 45.000 kr. er indberettet for april måned.
Dette bidragsfrie beløb fremgår ikke af lønsedlen for april måned 2017.
Der er ikke indberettet indeholdelse af A-skat i denne udbetaling.
Bilag nr. 1 (beløb 17.080,08 kr.), skønnes at vedrøre lønudbetaling for år 2016 (udbetalt 2. januar 2017). Beløbet figurerer ikke i [virksomhed1] ApS’ bogføring omkring løn år 2017 og må derfor anses for værende udbetaling for år 2016.
Bilag nr. 1 (beløb 17.08,08 kr.), 6 (beløb 26.743,33 kr.), 18 (beløb 26.743,33 kr.) og 35 (beløb 18.898,35 kr.) vedrører således lønudbetaling (udbetalt beløb set i forhold til indberettet løn). Bilag nr. 6 og 18 figurerer som bilag 31/32 og 367/368 i selskabets kontospecifikationer.
Øvrige bilag kan ikke relateres til bogføringen for [virksomhed1] ApS.
Det er dog Skattestyrelsens opfattelse, at lønudbetalingen er indeholdt i de på kontoen i [finans1] indsatte beløb. Lønudbetaling udgør således af de indsatte beløb:
kr. 17.081,08
kr. 72.574,35 (løn minus A-skat – AM-Bidrag)
kr. 89.655,43
Det bemærkes, at du fratræder pr. 31. august 2017.
Den 12. april 2017 overfører [virksomhed1] ApS 150.000 kr. til dig.
Du er ansat i selskabet på denne dato. Udbetalingen anses for værende yderligere løn til dig.
Af ansættelseskontrakt af 1. december 2016 mellem dig og [virksomhed1] ApS fremgår, at
§ 5. Den fastsatte månedlige grundløn, der udbetales 12 gange årligt, er aftalt til kr. 45.000,00 og betales bagud hver måned, således at lønnen er til disposition hver d. 30.
Det er indberettet til SKATs lønoplysningssystem år 2017, at du har modtaget 45.000 kr. i løn for januar 2017.
Det er ikke indberettet til SKATs lønoplysningssystem år 2017, at du skulle have modtaget 45.000 kr. i løn for februar og marts 2017.
Det er indberettet til SKATs lønoplysningssystem år 2017, at du har modtaget 45.000 kr. i løn for april 2017.
Det er indberettet til SKATs lønoplysningssystem år 2017, at du har modtaget 45.000 kr. i løn (bidragsfri løn). Beløbet ses ikke udbetalt via selskabets bankkonto, men du har medtaget beløbet på din selvangivelse for år 2017. Du er således enig i denne indberetning til SKATs lønangivelsessystem for år 2017. Beløbet er indberettet med lønindberetningen for april 2017.
Herved er der udbetalt 105.000 kr. (150.000 kr. - 45.000 kr.), som ikke er indberettet som værende løn til dig. Beløbet kan have med løn for februar og marts 2017 at gøre.
Kildeskattelovens § 43, stk. 1 bestemmer, at
Til A-indkomst henregnes enhver form for vederlag i penge ... for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision, drikkepenge og lignende ydelser.
Beløbet 105.000 kr. er skattepligtigt i henhold til statsskattelovens § 4 og beskattes som personlig indkomst ifølge personskattelovens § 3, stk. 1. Der skal betales arbejdsmarkedsbidrag ifølge arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 2.
Restbeløb 245.504,76 kr. (485.159,84 kr. - 89.655,43 kr. - 105.000 kr. - 45.000 kr.) af udbetalingen fra [virksomhed1] ApS vedrører således udbetalinger af andet end løn.
Maskeret udlodning
Den 28. november 2017 har [virksomhed1] ApS overført 30.000 kr. til din bankkonto.
Den 27. december 2017 har [virksomhed1] ApS overført 150.000 kr. til din bankkonto.
Du er ifølge lønindberetning fra [virksomhed1] ApS ansat på disse datoer:
Ansat periode 1/01 - 2017 – 31/08 - 2017
Du var således ikke ansat på udbetalingstidspunkterne.
Ligningslovens § 16 A bestemmer blandt andet:
Stk. 1. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, jf. dog stk. 4.
Stk. 2. Til udbytte henregnes:
| 3) | Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere, jf. dog stk. 3, og afståelsessummer omfattet af § 16 B, stk. 1. |
[virksomhed1] ApS har udbetalt 180.000 kr. til dig i den periode, hvor du ifølge selskabets indberetning af lønoplysninger for år 2017 ikke har været ansat.
Beløbet er skattepligtig udbytte (maskeret udlodning) fra [virksomhed1] ApS i henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2, nr. 1 og statsskattelovens § 4, stk. 1, litra e.
Restbeløbet udgøres af følgende indbetalinger:
Nr. | Dato | Måned | År | Kontotekst | Beløb |
27 | 21 | 7 | 2017 | [virksomhed1] | 20.000,00 |
32 | 17 | 8 | 2017 | [virksomhed1] ApS | 20.000,00 |
38 | 16 | 10 | 2017 | [virksomhed1] ApS | 25.693,75 |
I alt | 65.693,75 |
Du er hovedanpartshaver i selskabet [virksomhed1] ApS, Cvr [...1].
Ifølge [virksomhed1] ApS’ regnskab for år 2016 havde selskabet ikke optaget lån ultimo dette år.
Selskabet havde Anden gæld, som normalt er skyldige a-skatter m.v. for sidste måned og momstilsvar for sidste kvartal. Der er således ikke normalt lån medtaget i denne postering.
Selskabet havde endvidere gæld til leverandører. Du er ikke erhvervsdrivende i år 2016 eller år 2017.
Beløbene synes således ikke at vedrøre et udlån, du har haft til selskabet i år 2017.
Du har heller ikke selvangivet renteindtægter år 2016 eller 2017. Det er herudfra Skattestyrelsens opfattelse, at overførslerne ikke vedrører tilbagebetaling af et lån, du har haft til selskabet.
Beløbene er heller ikke lønindkomst fra [virksomhed1] ApS. Se ovenstående.
Der ses endvidere ikke at være en mellemregning mellem dig og selskabet, hverken i regnskab år 2016 eller 2017 eller i henhold til kontospecifikationerne for år 2017.
Beløbene fremgår ikke af bankkontoudtoget fra [virksomhed1] ApS.
Baggrund for indbetaling af disse beløb til dig er således ikke klarlagt.
Beløbene medtages derfor i ændring af din indkomst år 2017.
Ad 2 Indsætning med teksten ”Bgs [virksomhed7] IVS”.
Der er følgende indbetaling, hvor teksten er ”Bgs [virksomhed7] IVS”:
2 | 16 | 1 | 2017 | Bgs [virksomhed7] IVS | 23.626,74 |
Der findes en virksomhed, der hedder [virksomhed7] IVS (Cvr [...8]), i år 2016 og 2017. Selskabets formål har været Vognmandsforretning og dermed beslægtet virksomhed.
Det fremgår ikke af dine bankkonti år 2016 eller 2017, at du skulle have foretaget udlån på omkring 23.626,74 kr. til [virksomhed7] IVS. Du har heller ikke selvangivet renteindtægter år 2016 eller 2017. Det er herudfra Skattestyrelsens opfattelse, at overførslen ikke vedrører tilbagebetaling af et lån.
Baggrund for indbetaling af dette beløb til dig er således ikke klarlagt.
Beløbet medtages derfor i ændring af din indkomst år 2017.
Ad 3 Indsætning med teksten ”Bgs [virksomhed8]”.
Der er følgende indbetalinger, hvor teksten er ”Bgs [virksomhed8]”:
3 | 16 | 1 | 2017 | Bgs [virksomhed8] | 25.000,00 |
49 | 12 | 4 | 2017 | Bgs [virksomhed8] | 37.500,00 |
Der findes en virksomhed, der hedder [virksomhed8] (Cvr [...9]), i år 2016 og 2017 ejet af [person28]. Virksomhedens formål har været Vejgodstransport.
Det er konstateret, at
Den 12. april 2017 har [virksomhed1] ApS overført 37.500 kr. til din bankkonto.
Umiddelbart ser det ud til, at denne overførsel har relation til afregningsbilag til [virksomhed8]. Dette afregningsbilag er udstedt af [virksomhed1] ApS den 31. marts 2017. På afregningsbilaget er anført Bilagnr. 165 – formentlig anført at bogholder ved [virksomhed1] ApS.
Afregningsbilaget skulle vedrøre ”Ekstra Kørsel for Marts.
Beløbet udbetales ikke til [virksomhed8], men til dig.
Ligningslovens § 16 A bestemmer blandt andet:
Stk. 1. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, jf. dog stk. 4.
Stk. 2. Til udbytte henregnes:
| 4) | Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere, jf. dog stk. 3, og afståelsessummer omfattet af § 16 B, stk. 1. |
[virksomhed1] ApS har således udbetalt 37.500 kr. til dig. Om udbetalingen vedrører afregningsbilag til [virksomhed8] ApS kan ikke klarlægges. Men det er klarlagt, at du ikke har med [virksomhed8] at gøre. Baggrund for udbetalingen til dig er således ikke klarlagt.
Der henvises til ovenstående omkring lønudbetalinger til dig.
Beløbet 37.500 kr. er skattepligtig udbytte (maskeret udlodning) fra [virksomhed1] ApS i henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2, nr. 1 og statsskattelovens § 4, stk. 1, litra e.
Det fremgår ikke af dine bankkonti år 2016 eller 2017, at du skulle have foretaget udlån på omkring 25.000 kr. til [virksomhed8] eller til indehaver [person28]. Du har heller ikke selvangivet renteindtægter år 2016 eller 2017. Det er herudfra Skattestyrelsens opfattelse, at overførslen ikke vedrører tilbagebetaling af et lån.
Baggrund for indbetaling af 25.000 kr. til dig er ikke klarlagt.
Beløbet medtages derfor i ændring af din indkomst år 2017.
Ad 4 Indsætning med teksten ”[virksomhed9]”.
Der er følgende indbetaling, hvor teksten er ”[virksomhed9]”:
4 | 16 | 1 | 2017 | [virksomhed9] | 29.286,00 |
Der findes en virksomhed, der hedder [virksomhed9] (Cvr [...10]), i år 2016 og 2017 ejet af [person29]. Virksomhedens formål har været Andre post- og kurertjenester.
Du har den 12. september 2016 udbetalt kr. 1.100 til ”[virksomhed9]”.
Det fremgår ikke af dine bankkonti år 2016 eller 2017, at du skulle have foretaget udlån på omkring 29.286 kr. til [virksomhed9] eller til indehaver [person29]. Du har heller ikke selvangivet renteindtægter år 2016 eller 2017. Det er herudfra Skattestyrelsens opfattelse, at overførslen ikke vedrører tilbagebetaling af et lån.
Baggrund for indbetaling af dette beløb til dig er således ikke klarlagt.
Beløbet 28.186 kr. (29.286 kr. – 1.100 kr.) medtages derfor i ændring af din indkomst år 2017.
Ad 5 Indsætning med teksten ”Bgs [virksomhed10]”.
Der er følgende indbetaling, hvor teksten er ”Bgs [virksomhed10]”:
5 | 16 | 1 | 2017 | Bgs [virksomhed10] | 25.000,00 |
Der findes en virksomhed, der hedder [virksomhed10] (Cvr [...11]), i år 2016 og 2017 ejet af [person30]. Virksomhedens formål har været Andre post- og kurertjenester.
Det fremgår ikke af dine bankkonti år 2016 eller 2017, at du skulle have foretaget udlån på omkring 25.000 kr. til [virksomhed10] eller til indehaver [person30]. Du har heller ikke selvangivet renteindtægter år 2016 eller 2017. Det er herudfra Skattestyrelsens opfattelse, at overførslen ikke vedrører tilbagebetaling af et lån.
Baggrund for indbetaling af dette beløb til dig er således ikke klarlagt.
Beløbet medtages derfor i ændring af din indkomst år 2017.
Ad 7 Indsætning med teksten ”[virksomhed22] ApS”.
Der er følgende indbetaling, hvor teksten er ”[virksomhed22] ApS”:
7 | 3 | 3 | 2017 | [virksomhed22] ApS | 150.000,00 |
Der findes en virksomhed, der hedder [virksomhed22] ApS (Cvr [...7]), i år 2016 og 2017. Selskabets formål har været Autoreparationsværksteder i år 2015 og 2016. Formålet ændres til Andre post- og kurertjenester den 19. maj 2016, hvor [person10] indtræder i selskabets direktion, samtidig med at selskabet skifter navn til [virksomhed22] ApS. [person10] fratræder igen den 3. juni 2016, hvor [person31] indtræder i direktionen. [person10] indtræder igen i direktionen den 13. juli 2016. [person10] er registreret af selskabet som ejer (over 5 %) den 31. december 2016.
Du har den 12. februar 2016 udbetalt 6.500 kr. til ”[person10]”.
Du har den 15. februar 2016 udbetalt 3.000 kr. til ”[person10]”.
Du har den 2. maj 2016 udbetalt 8.000 kr. til ”[person10]”.
[person10] har intet med [virksomhed22] ApS at gøre på disse datoer.
Det fremgår ikke af dine bankkonti år 2016 eller 2017, at du skulle have foretaget udlån på omkring 150.000 kr. til [virksomhed22] ApS. Du har heller ikke selvangivet renteindtægter år 2016 eller 2017. Det er herudfra Skattestyrelsens opfattelse, at overførslen ikke vedrører tilbagebetaling af et lån til [virksomhed22] ApS.
Den 3. marts 2017 har [virksomhed1] ApS overført 150.000 kr. til din bankkonto.
Umiddelbart ser det ud til, at denne overførsel har relation til faktura 18 fra [virksomhed22] ApS. Denne faktura er udstedt den 2. marts 2017. På fakturaen er anført Bilagnr. 87 (bilagsnr. i [virksomhed1] ApS’ bogholderi).
Betalingsbetingelserne fra [virksomhed22] ApS er ”Løbende måned + 14 dage”. Alligevel udbetales beløbet allerede den 3. marts 2017 (1 dag efter fakturadato).
Beløbet udbetales endvidere ikke til [virksomhed22] ApS, men til dig.
Ligningslovens § 16 A bestemmer blandt andet:
Stk. 1. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, jf. dog stk. 4.
Stk. 2. Til udbytte henregnes:
| 5) | Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere, jf. dog stk. 3, og afståelsessummer omfattet af § 16 B, stk. 1. |
[virksomhed1] ApS har således udbetalt 150.000 kr. til dig. Om udbetalingen vedrører faktura fra [virksomhed22] ApS kan ikke klarlægges (selskabet er opløst efter konkurs). Men det er klarlagt, at du ikke har haft med [virksomhed22] ApS at gøre. Baggrund for udbetalingen til dig er således ikke klarlagt.
Du er ansat i selskabet på dette tidspunkt, hvor beløbet overføres til din bankkonto.
Der foreligger en direktørkontrakt med [virksomhed1] ApS. I henhold til denne modtager du 45.000 kr. i løn pr. måned (bagudbetalt).
I henhold til ovenstående har Skattestyrelsen henført yderligere 105.000 kr. til lønudgift til dig vedrørende en udbetaling på 150.000 kr., der er sket 12. april 2017.
Beløbet udbetalt den 12. april 2017, i alt 150.000 kr., anses for værende løn til dig for februar og marts, hvor der ikke er indberettet løn til dig og for den udbetaling af bidragsfri løn, som er indberettet for april 2017. I alt 135.000 kr. Difference 15.000 kr. er endvidere godkendt henført til yderligere løn til dig.
Herved er der som minimum henført den lønudgift på 45.000 kr., der ifølge direktørkontrakten skal henføres til løn til dig pr. mdr.
Beløbet udbetalt den 3. marts 2017 på 150.000 kr. har herved ikke med en lønudbetaling at gøre,
Beløbet er skattepligtig udbytte (maskeret udlodning) fra [virksomhed1] ApS i henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2, nr. 1 og statsskattelovens § 4, stk. 1, litra e.
Ad 8 og 10 Indsætning med teksten ” [person4]” eller ”[person4]”.
Der er følgende indbetalinger, hvor teksten er ”[person4]” eller ”[person4]”:
8 | 6 | 3 | 2017 | [person4] | 120.000,00 |
10 | 9 | 3 | 2017 | Fra [person4]... | 70.000,00 |
Det fremgår ikke af dine bankkonti år 2016 eller 2017, at du skulle have foretaget udlån på omkring 190.000 kr. til en [person4] / [person4] (eller til en [person4]). Du har heller ikke selvangivet renteindtægter år 2016 eller 2017. Det er herudfra Skattestyrelsens opfattelse, at overførslen ikke vedrører tilbagebetaling af et lån.
Baggrund for indbetaling af disse beløb til dig er således ikke klarlagt.
Beløbene medtages derfor i ændring af din indkomst år 2017.
Ad 9 Indsætning med teksten ”[person5] lån”.
Der er følgende indbetaling, hvor teksten er ”[person5] lån”:
Det fremgår ikke af dine bankkonti år 2016 eller 2017, at du skulle have foretaget udlån på omkring 280.000 kr. til en [person5]. Du har heller ikke selvangivet renteindtægter år 2016 eller 2017. Det er herudfra Skattestyrelsens opfattelse, at overførslen ikke vedrører tilbagebetaling af et lån.
Baggrund for indbetaling af dette beløb til dig er således ikke klarlagt.
Beløbet medtages derfor i ændring af din indkomst år 2017.
48 | 8 | 3 | 2017 | [person5] lån | 160.000,00 |
9 | 9 | 3 | 2017 | [person5] lån | 120.000,00 |
Ad 11 Indsætning med teksten ”Mobilepay: [person6]”.
Der er følgende indbetaling, hvor teksten er ”Mobilepay: [person6]”:
11 | 16 | 3 | 2017 | Mobilepay: [person6] | 4.000,00 |
Det fremgår ikke af dine bankkonti år 2016 eller 2017, at du skulle have foretaget udlån på omkring 4.000 kr. til en [person6]. Du har heller ikke selvangivet renteindtægter år 2016 eller 2017. Det er herudfra Skattestyrelsens opfattelse, at overførslen ikke vedrører tilbagebetaling af et lån.
Baggrund for indbetaling af dette beløb til dig er således ikke klarlagt.
Beløbet medtages derfor i ændring af din indkomst år 2017.
Ad 12, 21, 26 og - Indsætning med teksten ”Pengeautomat”.
Der er følgende indbetalinger, hvor teksten er ”Pengeautomat”:
12 | 20 | 3 | 2017 | Pengeautomat | 15.000,00 |
21 | 22 | 5 | 2017 | Pengeautomat | 8.000,00 |
26 | 19 | 6 | 2017 | Pengeautomat | 5.600,00 |
- | 28 | 7 | 2017 | Pengeautomat | 23.000,00 |
Der er via pengeautomat indsat 51.600 kr. på din bankkonto i [finans1]. Du har ikke ønsket at redegøre for, hvorfra disse indsatte beløb stammer fra.
Baggrund for indbetaling af disse beløb til dig er således ikke klarlagt.
Beløbene medtages derfor i ændring af din indkomst år 2017.
Ad 13 Indsætning med teksten ”Bgs [person11]” eller ”[person11]”.
Der er følgende indbetalinger, hvor teksten er ”Bgs [person11]” eller ”[person11]”:
13 | 23 | 3 | 2017 | Bgs [person11] | 20.000,00 |
28 | 26 | 7 | 2017 | Bgs [person11] | 25.000,00 |
39 | 26 | 10 | 2017 | [person11] | 10.000,00 |
45 | 22 | 12 | 2017 | [person11] | 8.500,00 |
47 | 27 | 12 | 2017 | [person11] | 8.500,00 |
Det fremgår ikke af dine bankkonti år 2016 eller 2017, at du skulle have foretaget udlån på omkring 72.000 kr. til en [person11]. Det fremgår dog, at
Du den 25. maj 2016 har udbetalt 4.000 kr. til ”[person11]”.
Du den 28. juli 2016 har udbetalt 4.000 kr. til ”[person11]”.
Du den 29. august 2016 har udbetalt 4.000 kr. til ”[person11]”.
Du den 26. september 2016 har udbetalt 4.000 kr. til ”[person11]”.
Du den 29. december 2016 har udbetalt 3.000 kr. til ”[person11]”.
Du den 24. januar 2017 har udbetalt 3.900 kr. til ”[person11]”.
Du den 27. februar 2017 har udbetalt 4.000 kr. til ”[person11]”.
Du den 6. marts 2017 har udbetalt 100.000 kr. til ”[person11]”.
I alt 126.900 kr.
Beløbet 72.000 kr. (20.000 kr. + 25.000 kr. + 10.000 kr. + 8.500 kr. + 8.500 kr.) medtages derfor ikke i ændring af din indkomst år 2017.
Ad 15 og 31 Indsætning med teksten ”Overførsel”.
Der er følgende indbetalinger, hvor teksten er ”Overførsel”:
15 | 18 | 4 | 2017 | Overførsel | 25.000,00 |
31 | 15 | 8 | 2017 | Overførsel | 20.000,00 |
Overførsel 25.000 kr. er ikke en overførsel fra egne konti.
Overførsel 20.000 kr. er ikke en overførsel fra egne konti.
Baggrund for indbetaling af disse beløb til dig er således ikke klarlagt.
Beløbene medtages derfor i ændring af din indkomst år 2017.
Ad 16 Indsætning med teksten ”Tak for lån, [person12]”.
Der er følgende indbetaling, hvor teksten er ”Tak for lån, [person12]”:
16 | 27 | 4 | 2017 | Tak for lån, [person12] | 12.000,00 |
Du har den 8. februar 2017 udbetalt 12.000 kr. til ”Lån [person12]”.
Beløbet 12.000 kr. medtages derfor ikke i ændring af din indkomst år 2017.
Ad 17 Indsætning med teksten ”Mobilepay: [person7]”.
Der er følgende indbetaling, hvor teksten er ”Mobilepay: [person7]”:
17 | 27 | 4 | 2017 | Mobilepay: [person7] | 10.000,00 |
Det fremgår ikke af dine bankkonti år 2016 eller 2017, at du skulle have foretaget udlån på omkring 10.000 kr. til en [person7].... Du har heller ikke selvangivet renteindtægter år 2016 eller 2017. Det er herudfra Skattestyrelsens opfattelse, at overførslen ikke vedrører tilbagebetaling af et lån.
Baggrund for indbetaling af dette beløb til dig er således ikke klarlagt.
Beløbet medtages derfor i ændring af din indkomst år 2017.
Ad 19 Indsætning med teksten ”[virksomhed11] ApS”.
Der er følgende indbetaling, hvor teksten er ”[virksomhed11] ApS”:
19 | 15 | 5 | 2017 | [virksomhed11] ApS | 46.473,13 |
Der findes ikke et selskab med navnet [virksomhed11] ApS
Det fremgår ikke af dine bankkonti år 2016 eller 2017, at du skulle have foretaget udlån på omkring 46.473,13 kr. til en [virksomhed11] ApS. Du har heller ikke selvangivet renteindtægter år 2016 eller 2017. Det er herudfra Skattestyrelsens opfattelse, at overførslen ikke vedrører tilbagebetaling af et lån.
Baggrund for indbetaling af dette beløb til dig er således ikke klarlagt.
Beløbet medtages derfor i ændring af din indkomst år 2017.
Ad 20 Indsætning med teksten ”[person8]”.
Der er følgende indbetaling, hvor teksten er ”[person8]”:
20 | 17 | 5 | 2017 | [person8] | 3.000,00 |
Denne indsætning på 3.000 kr. er ikke en overførsel fra egne konti.
Baggrund for indbetaling af dette beløb til dig er således ikke klarlagt.
Beløbet medtages derfor i ændring af din indkomst år 2017.
Ad 22 og 42 Indsætning med teksten ”Mobilepay: [person9]”.
Der er følgende indbetalinger, hvor teksten er ”Mobilepay: [person9]”:
22 | 29 | 5 | 2017 | Mobilepay: [person9] | 8.000,00 |
42 | 15 | 11 | 2017 | Mobilepay: [person9] | 1.050,00 |
Det fremgår ikke af dine bankkonti år 2016 eller 2017, at du skulle have foretaget udlån på omkring 9.050 kr. til en [person9]. Du har heller ikke selvangivet renteindtægter år 2016 eller 2017. Det er herudfra Skattestyrelsens opfattelse, at overførslen ikke vedrører tilbagebetaling af et lån.
Baggrund for indbetaling af disse beløb til dig er således ikke klarlagt.
Beløbene medtages derfor i ændring af din indkomst år 2017.
Ad 23 Indsætning med teksten ”Haveleje juni & juli”.
Der er følgende indbetaling, hvor teksten er ”Haveleje juni & juli”:
23 | 6 | 6 | 2017 | Haveleje juni & juli | 2.306,50 |
Du har ikke selvangivet lejeindtægt år 2017.
Baggrund for indbetaling af dette beløb til dig er således ikke klarlagt.
Beløbet medtages derfor i ændring af din indkomst år 2017.
Ad 24 Indsætning med teksten ” Overførsel [virksomhed12] IVS”.
Der er følgende indbetaling, hvor teksten er ” Overførsel [virksomhed12] IVS”:
24 | 9 | 6 | 2017 | Overførsel [virksomhed12] IVS | 272.582,00 |
Der fandtes en virksomhed, der hed [virksomhed12] IVS (Cvr [...4]), i år 2014 - 2016, men ikke i år 2017. Selskabets formål var at udøve virksomhed med import-, engross-og detailhandel med slik. Selskabet var under opløsning fra og med november 2015 og under tvangsopløsning siden februar 2016. Tvangsopløsningen blev afsluttet juni 2016.
Baggrund for indbetaling af dette beløb til dig i år 2017 er således ikke klarlagt.
Beløbet medtages derfor i ændring af din indkomst år 2017.
Ad 25 Indsætning med teksten ”Fakt 145”.
Der er følgende indbetaling, hvor teksten er ”Fakt 145”:
25 | 19 | 6 | 2017 | Fakt 145 | 3.768,75 |
Du har ikke været erhvervsdrivende i år 2017 (eller år 2015 – 2016) og har således ikke skullet udstede fakturaer.
Baggrund for indbetaling af dette beløb til dig er således ikke klarlagt.
Beløbet medtages derfor i ændring af din indkomst år 2017.
Ad 29 Indsætning med teksten ”[person8]”.
Der er følgende indbetaling, hvor teksten er ”[person8]”:
29 | 7 | 8 | 2017 | [person8] | 150.898,00 |
Denne indsætning på 150.898 kr. er en overførsel fra egen konto.
Beløbet medtages derfor ikke i ændring af din indkomst år 2017.
Ad 30 Indsætning med teksten ”Aug. 2017”.
Der er følgende indbetaling, hvor teksten er ”Aug. 2017”:
30 | 15 | 8 | 2017 | Aug. 2017 | 40.000,00 |
Denne indsætning på 40.000 kr. er ikke en overførsel fra egne konti.
Baggrund for indbetaling af dette beløb til dig er således ikke klarlagt.
Beløbet medtages derfor i ændring af din indkomst år 2017.
Ad 33 Indsætning med teksten ”Refusion”.
Der er følgende indbetaling, hvor teksten er ”Refusion”:
33 | 21 | 8 | 2017 | Refusion | 10.000,00 |
Du har købt ejendommen [adresse1] pr. 1. august 2017.
Den 18. august 2017 har du betalt 10.000 kr. til [virksomhed26] A/S.
Skattestyrelsen anser herudfra indbetalingen på 10.000 kr. værende en indbetaling i forbindelse med hushandlen.
Beløbet medtages derfor ikke i ændring af din indkomst år 2017.
Ad 34 og 43 Indsætning med teksten ”[virksomhed13] ApS”.
Der er følgende indbetalinger, hvor teksten er ”[virksomhed13] ApS”:
34 | 21 | 8 | 2017 | [virksomhed13] ApS | 20.000,00 |
43 | 21 | 11 | 2017 | [virksomhed13] ApS | 20.000,00 |
Der findes et selskab, der hedder [virksomhed13] ApS (Cvr [...12]), i år 2017. Selskabets formål er at drive virksomhed med vejgodstransport, samt enhver i forbindelse hermed stående virksomhed.
Det fremgår ikke af dine bankkonti år 2016 eller 2017, at du skulle have foretaget udlån på omkring 40.000 kr. til [virksomhed13] ApS. Du har heller ikke selvangivet renteindtægter år 2016 eller 2017. Det er herudfra Skattestyrelsens opfattelse, at overførslerne ikke vedrører tilbagebetaling af et lån.
Baggrund for indbetaling af disse beløb til dig er således ikke klarlagt.
Beløbene medtages derfor i ændring af din indkomst år 2017.
Ad 36 Indsætning med teksten ”Mobilepay: [person13]”.
Der er følgende indbetaling, hvor teksten er ”Mobilepay: [person13]”:
36 | 15 | 9 | 2017 | Mobilepay: [person13] | 3.000,00 |
Det fremgår ikke af dine bankkonti år 2016 eller 2017, at du skulle have foretaget udlån på omkring 3.000 kr. til en [person13]. Det fremgår dog, at
Du har den 28. september 2016 udbetalt 10.000 kr. til ”[person13]”.
Du har den 16. marts 2017 udbetalt 40.000 kr. til ”[person13]”.
Beløbet 3.000 kr. medtages derfor ikke i ændring af din indkomst år 2017.
Ad 37 Indsætning med teksten ”[person14] Moms”.
Der er følgende indbetaling, hvor teksten er ”[person14] Moms”:
37 | 29 | 9 | 2017 | [person14] Moms | 5.000,00 |
Det fremgår ikke af dine bankkonti år 2016 eller 2017, at du skulle have foretaget udlån på omkring 5.000 kr. til en [person14] Moms. Det fremgår dog, at
Du har den 12. april 2017 udbetalt 13.100 kr. til ”[person4]”.
I nr. 41 er der anført en [person15]. Skattestyrelsen anser [person14] og [person15]an for værende samme person.
Beløbet 5.000 kr. medtages derfor ikke i ændring af din indkomst år 2017.
Ad 40 Indsætning med teksten ”[virksomhed14] 156”.
Der er følgende indbetaling, hvor teksten er ”[virksomhed14] 156”:
40 | 27 | 10 | 2017 | [virksomhed14] 156 | 175.000,00 |
Der findes et selskab, der hedder [virksomhed14] ApS (Cvr [...13]), i år 2016 og 2017. Selskabets formål er at drive virksomhed med leasing samt udlejning af motorkøretøjer.
I år 2017 har du haft to biler:
[reg.nr.1] Renault Laguna årgang 2001 Ejer/Bruger Tilgang år 2016 Afgang 2017
[reg.nr.4] BMW 750 LI årgang 2010 Bruger Tilgang år 2016 Afgang 2019
Du har været ejer af Renault Laguna’en, mens du er bruger af BMW 750 (ikke ejer) ifølge Skattestyrelsens oplysninger vedrørende bilen.
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at [virksomhed14] ApS ikke har købt Renault Lagunaen (16 år gammel bil solgt i år 2017).
Baggrund for indbetaling af dette beløb til dig er således ikke klarlagt.
Beløbet medtages derfor i ændring af din indkomst år 2017.
Ad 41 Indsætning med teksten ”Afdrag [person15]”.
Der er følgende indbetaling, hvor teksten er ”Afdrag [person15]”:
41 | 31 | 10 | 2017 | Afdrag [person15] | 5.000,00 |
Det fremgår ikke af dine bankkonti år 2016 eller 2017, at du skulle have foretaget udlån på omkring 5.000 kr. til en [person15]. Det fremgår dog, at
Du har den 12. april 2017 udbetalt 13.100 kr. til ”[person4]”.
Du har den 30. oktober 2017 udbetalt 130.000 kr. til ”[person4]”.
Beløbet 5.000 kr. medtages derfor ikke i ændring af din indkomst år 2017.
Ad 50 Indsætning med teksten ”[person4]”.
Der er følgende indbetaling, hvor teksten er ”[person4]”:
50 | 31 | 7 | 2017 | [person4] | 5.000,00 |
Det fremgår ikke af dine bankkonti år 2016 eller 2017, at du skulle have foretaget udlån på omkring 5.000 kr. til en [person4]. Det fremgår dog, at
Du har den 12. april 2017 udbetalt 13.100 kr. til ”[person4]”.
Beløbet 5.000 kr. medtages derfor ikke i ændring af din indkomst år 2017.
Opsummering
I henhold til Skattestyrelsens oplysninger er du ikke i 2017 registeret med selvstændig virksomhed.
På [finans1] konto [...86] er der indsat 1.489.710 kr.
Det er godkendt, at 89.655 kr. af indsætningerne vedrører udbetaling af løn m.v. fra [virksomhed1] ApS til dig.
Det er godkendt, at 72.000 kr. af indsætningerne vedrører indbetaling fra [person11]a til dig.
Det er godkendt, at 1.100 kr. af indsætningerne vedrører indbetaling fra [virksomhed9] til dig.
Det er godkendt, at 12.000 kr. af indsætningerne vedrører indbetaling fra [person12] til dig.
Det er godkendt, at 3.000 kr. af indsætningerne vedrører indbetaling fra [person13] til dig.
Det er godkendt, at 15.000 kr. (3* 5.000 kr.) af indsætningerne vedrører indbetaling fra [person15] til dig.
Der er overført 105.000 kr. til yderligere løn til dig.
Der er overført 45.000 kr. til allerede indberettet løn til dig (og selvangivet).
Der er overført 150.000 kr. til maskeret udlodning til dig.
Der er overført 37.500 kr. til maskeret udlodning til dig.
Du har ikke dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at indsætningerne år 2017 for i alt 959.455 kr. (1.489.710 kr. - 89.655 kr. - 72.000 kr. - 1.100 kr. - 12.000 kr. - 3.000 kr. - 15.000 kr. - 105.000 kr. - 45.000 kr. - 150.000 kr. - 37.500 kr.) stammer fra allerede beskattede eller skattefrie midler.
På [finans2] konto [...43] er der indsat 721.540 kr.
Det er godkendt, at 150.898 kr. af indsætningerne vedrører overførsel fra din egen konto og
at 10.000 kr. vedrører en refusion, du har modtaget i forbindelse med
huskøbet i år 2017.
Der er overført 150.000 kr. til maskeret udlodning til dig.
Der er overført 30.000 kr. til maskeret udlodning til dig.
Du har ikke dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at indsætningerne år 2017 for i alt 380.642 kr. (721.540 kr. - 150.898 kr. - 10.000 kr. - 150.000 kr. - 30.000 kr.) stammer fra allerede beskattede eller skattefrie midler.
Vi forhøjer på denne baggrund din indkomst for indkomståret 2017 med i alt 1.340.097 kr. (959.455 kr. + 380.642 kr.).
Beløbene er skattepligtige efter statsskattelovens § 4 og beskattes som personlig indkomst i henhold til personskattelovens § 3.
Der skal betales arbejdsmarkedsbidrag ifølge arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 2.
[virksomhed1] ApS har udbetalt 150.000 kr., 37.500 kr., 30.000 kr. og 150.000 til dig, i alt 367.500 kr.
Beløbet 367.500 kr. er skattepligtig udlodning fra [virksomhed1] ApS i henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2, nr. 1 og statsskattelovens § 4, stk. 1, litra e.
[virksomhed1] ApS har udbetalt 150.000 til dig. Heraf er skønnet, at 45.000 kr. vedrører løn, der er indberettet til SKATs lønoplysningssystem og som du har selvangivet.
Herved er der udbetalt 105.000 kr., som der ikke er indberettet som værende løn til dig.
Beløbet er skattepligtigt i henhold til statsskattelovens § 4 og beskattes som personlig indkomst ifølge personskattelovens § 3, stk. 1. Der skal betales arbejdsmarkedsbidrag ifølge arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 2.
2.Udgift afholdt af [virksomhed1] ApS – VVS-arbejde på [adresse1]
(...)
2.4.Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
[virksomhed1] ApS har bogført to fakturaer - bilag nr. 1074 og 1076. Bilagene vedrører faktura 566 og 572 udstedt til [person8], [adresse1], [by1].
I alt er bogført og fradraget af [virksomhed1] ApS:
Bilag 1074 Fakt. 556 57.500 kr.
Bilag 1076 Fakt. 572 25.000 kr.
82.500 kr.
Fakturaerne vedrører VVS-arbejde udført af [virksomhed16] ApS, [adresse4], [by4].
På fakturaerne er anført som reference: [adresse1] [by1].
Du er hovedanpartshaver i [virksomhed1] ApS og er ejer af og bosiddende på denne adresse på fakturaernes udstedelsesdato 28.08.2017 og 03.10.2007.
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at arbejdet er udført på ejendom tilhørende dig beliggende på adressen [adresse1], [by1].
Beløbet 82.500 kr. anses for værende maskeret udlodning til dig i henhold til statsskattelovens § 4 og ligningslovens § 16A.
3.Udgift afholdt af [virksomhed1] ApS – indkøb af benzin
(...)
3.4.Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
[virksomhed1] ApS har bogført udgifter til indkøb af benzin
I alt er bogført og fradraget af [virksomhed1] ApS:
Benzin 30.346 kr.
Der er i henhold til faktura [...82] – tankkort [...90] - tanket benzin således:
01.12.17 Blyfri 95 69,42 liter
11.12.17 Miles 95 68,59 liter
20.12.17 Miles 95 70,59 liter
Underliggende faktura vedrørende tankkort [...90] er endvidere påhæftet fakturanr. 11477 fra [virksomhed27] A/S. Denne faktura vedrører Billeje december 2017 af MB Spr. 319 [reg.nr.3]. På denne underliggende faktura er der også indkøb af diesel.
Skattestyrelsen har ikke konstateret, at selskabet ejer / lejer en bil, der kører på benzin.
En tank på benzinbiler kan typisk ikke indeholde over 70 liter.
Din BMW 750 Li har en tankkapacitet på 82 l.
Øvrige tankninger opkrævet via denne faktura fra [virksomhed19] vedrører indkøb af diesel.
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at disse indkøb i år 2017 vedrører tankning af dine private biler, BMW eller Renault.
Beløbet 30.346 kr. anses for værende maskeret udlodning til dig i henhold til statsskattelovens § 4 og ligningslovens § 16A.
4.Udgift afholdt af [virksomhed1] ApS – Reservedele til BMW
(...)
4.4.Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
[virksomhed1] ApS har bogført og fradraget
Fakturanr. [...01] fra [virksomhed20] AS, aut. BMW forhandler, med i alt 1.261,69 kr.
Fakturanr. [...68] fra [virksomhed20] AS, aut. BMW forhandler, med i alt 896,45 kr. På fakturaen er anført reg.nr. [reg.nr.4].
Udgifterne vedrører reservedele til BMW.
Du er ejer af BMW, reg.nr. [reg.nr.4].
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at fakturaerne vedrører indkøb af reservedele til BMW ejet af dig
Beløbet 2.158 kr. anses for værende maskeret udlodning til dig i henhold til statsskattelovens § 4 og ligningslovens § 16A.
5.Udgift afholdt af [virksomhed1] ApS – Indkøb ved [virksomhed21] ApS
(...)
5.4.Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
[virksomhed21] ApS har udstedt to stk. fakturaer til [virksomhed1] ApS i år 2017.
Fakturanr. 128 vedrører Leje af mandskab og Leje af mandskabsvogn.
Fakturanr. 140 vedrører Leje af mandskab i september.
Begge fakturaer er bogført af selskabet med 175.000 kr. og med 100.000 kr. som udgift.
Begge fakturaer er bogført af selskabet med 43.750 kr. og med 25.000 kr. i købsmoms.
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at disse fakturaer ikke har med selskabets drift at gøre. [virksomhed21] ApS anfører på deres hjemmeside (24.04.2021), at
[virksomhed21] blev stiftet i 2013, og har i dag arbejdet på mange forskellige opgaver rundt omkring i landet.
[virksomhed21] leverer total entreprise i forskellige byggeprojekter. [virksomhed21] påtager sig alle bygge opgaver, alt fra at bygge et nyt hus, til renovering eller tilbygning af et ændre hus.
Intet arbejde er for stort eller småt til os
Selskabet er således et byggefirma.
Normalt vil man endvidere ikke leje en mandskabsvogn (se faktura 128) til et transportfirma.
Du er hovedanpartshaver i selskabet og du har pr. 1. august 2017 overtaget ejendommen [adresse1], [by1] (villa/beboelsesejendom). Hen over efterår 2017 er denne ejendom blevet istandsat af dig.
Der kan bl.a. henvises til fakturanr. 556 fra [virksomhed16] af 26. august 2017 – se Punkt 2.
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at fakturanr. 128 og 140 fra [virksomhed21] ApS har forbindelse med disse ombygninger.
Beløbet 343.750 kr. anses for værende maskeret udlodning til dig i henhold til statsskattelovens § 4 og ligningslovens § 16A.
(...)
Øvrige punkter
Frister
Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, bestemmer, at
Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Skatteministeren kan for grupper af skattepligtige fastsætte kortere frister end angivet i 1. og 2. pkt.
Ifølge skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, kan Skattestyrelsen således ikke afsende forslag til ændring af en indkomstansættelse senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb.
Dette betyder, at den ordinære frist for at sende forslag til ændring af din skatteansættelse for indkomstår 2017 var den 1. maj 2021, idet du var hovedanpartshaver i [virksomhed1] ApS i år 2017.
Forslag til afgørelse blev udsendt den 30. april 2021, og denne er således udsendt indenfor den ordinære frist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.
Det fremgår videre af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, at ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb.
Det fremgår dog også af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, at har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes.
Advokat [person2] har den 27. maj 2021 på dine vegne bedt om at få udsat ansættelsesfristen efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.
[person2] begrunder anmodningen om udsættelse således:
Det skyldes bl.a. sommerferie, og sygdom på kontoret, som gør at vi arbejder hjemmefra lige pt.
Skattestyrelsen nye ansættelsesfrist rykkes til 1. november 2021, og skatteyders bemærkningsfrist rykkes til 20. august 2021.
Skattestyrelsen udsatte derfor ansættelsesfristen til den 1. november 2021, medførende, at bemærkningsfristen blev forlænget til den 20. august 2021. Dette blev meddelt dig i brev af 1. juni 2021, hvori advokatens mail af 27. maj 2021 også blev anført.
Skattestyrelsen anførte dog i brev af 1. juni 2021, at (også) bemærkningsfristen blev udsat til den 1. november 2021. Denne dato var dog ikke korrekt, og advokat [person2] blev orienteret herom den 2. september 2021. Det blev aftalt med advokat [person2], at bemærkningerne skulle være modtaget senest den 27. september 2021.
Den 22. september 2021 modtages der anmodning om aktindsigt fra din nye advokat, [virksomhed6] ved [person3].
I forbindelse med denne anmodning blev bemærkningsfristen udsat til den 7. oktober 2021 i henhold til forvaltningslovens § 9 b, stk. 1.
Da denne afgørelse er sendt dags dato, foretages afgørelse inden for fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.
(...)”
Skattestyrelsen har den 2. marts 2022 fremsendt følgende kommentarer til klagen:
”(...)
Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:
Skatteyders primære påstand:
Skatteyder bestrider hele afgørelsen og anmoder Skatteankestyrelsen om at annullere hele
afgørelsen.
Skatteyders subsidiære påstand:
At afgørelsen nedsættes mest muligt efter et skøn foretaget af Landsskatteretten.
Skatteyders mere subsidiære påstand:
Af afgørelsen hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.
Skattestyrelsen har i afgørelse af 26. oktober 2021 foretaget følgende korrektioner:
Skattestyrelsen anser det ikke for dokumenteret eller sandsynliggjort,
at samtlige indsætninger på skatteyders bankkonti stammer fra allerede beskattede eller skattefrie midler.
Forhøjelse kr. 1.340.097
Skatteyders indkomst er forhøjet med baggrund i udgifter afholdt af
[virksomhed1] ApS på skatteyders vegne (maskeret udlodning).
Forhøjelse kr. 458.754
Skatteyders indkomst er forhøjet med baggrund i indbetalinger fra
[virksomhed1] ApS på skatteyders bankkonti (maskeret udlodning).
Forhøjelse kr. 180.000
Skatteyders indkomst er forhøjet med baggrund i indbetalinger fra
[virksomhed1] ApS på skatteyders bankkonti (maskeret udlodning).
Forhøjelse kr. 150.000
Skatteyders indkomst er forhøjet med baggrund i indbetalinger fra
[virksomhed1] ApS på skatteyders bankkonti (maskeret udlodning).
Forhøjelse kr. 37.500
[virksomhed1] ApS har indberettet for lidt i løn til skatteyder. Da skatteyder har selvangivet det beløb, som selskabet har indberettet, ændres skatteyder med differencen.
Forhøjelse kr. 105.000
Under Punkt 2. Sagsfremstilling, side 2, fremhæver skatteyders advokat Skattestyrelsens Brev af 13. oktober 2017 (se indsendt bilag 2). Dette brev har kun med indkomstår 2014 at gøre og har således ingen relevans for denne afgørelse, som vedrører indkomstår 2017.
Herudover redegør skatteyders advokat for indsendte bilag 3 – 6. Der henvises til side 9 – 10.
Under Punkt 3. Sagsfremstilling, side 2 – 4, opremser skatteyders advokat retsgrundlaget for afgørelsen. Skattestyrelsen har ingen bemærkninger hertil.
Under Punkt 4. Bevisbyrde, side 4 – 5, gennemgår skatteyders advokat tre domme. Skattestyrelsen har ingen bemærkninger hertil.
Under Punkt 5 – afsnit 1.1, side 6 - 11, gør skatteyders advokat gældende, at afgørelsen er ugyldig, idet Skattestyrelsen har afsagt afgørelse for år 2017 senere end den 1. august 2021.
Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 2 og 4. pkt. indeholder følgende bestemmelser:
2. pkt. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb.
4. pkt. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes.
Essensen i skatteyders advokats indlæg er, at Skattestyrelsen har udsendt/afsagt afgørelsen den 26. oktober 2021, og at denne derfor er udsendt for sent (således 86 dage for sent), jf. skatteforvaltningslovens § 26, da fristen for udsendelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 26 er 1. august 2021.
Ifølge skatteyders advokat er afgørelsen derfor ugyldig.
Skattestyrelsen har udsendt forslag til afgørelse den 30. april 2021 med bemærkningsfrist den 25. maj 2021.
Den 27. maj 2021 anmoder skatteyders tidligere advokat om udsættelse af bemærkningsfristen til den 20. august 2021.
Den 27. maj 2021 anmoder Skattestyrelsen pr. mail skatteyders tidligere advokat om, at skatteyders tidligere advokat skal
anfører baggrund for udsættelsen – og Skattestyrelsens nye ansættelsesfrist og heraf skatteyders bemærkningsfrist.
Skatteyders tidligere advokat svarer således:
Grunden til jeg ikke har skrevet yderligere skyldes, at der ikke er nogle frister som der skal tages højde for.
Det skyldes bl.a. sommerferie, og sygdom på kontoret, som gør at vi arbejder hjemmefra lige pt.
Skattestyrelsen nye ansættelsesfrist rykkes til 1. november 2021, og skatteyders bemærkningsfrist rykkes til 20. august 2021.
Her har skatteyders tidligere advokat specifikt anmodet om, at ansættelsesfristen udsættes til den 1. november 2021, hvilket Skattestyrelsen har bekræftet i brev af 27. maj 2021, hvoraf fremgår:
Advokatfuldmægtig [person2], [virksomhed5], har i mails af 27. maj 2021 anmodet om at få udsat ansættelsesfristen vedrørende Sagsid 351781682 efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.
[person2] begrunder anmodningen om udsættelse således:
Det skyldes bl.a. sommerferie, og sygdom på kontoret, som gør at vi arbejder hjemmefra lige pt.
Skattestyrelsen nye ansættelsesfrist rykkes til 1. november 2021, og skatteyders bemærkningsfrist rykkes til 20. august 2021.
Skattestyrelsen udsætter derfor ansættelsesfristen til den 1. november 2021.
Ny frist
Senest den 1. november 2021 skal vi have modtaget dine bemærkninger til Skattestyrelsens forslag af den 30. april 2021, så vi kan behandle og indarbejde bemærkningerne i afgørelsen.
Bemærk, at der i anden sidste linje er anført, at ”Senest den 1. november 2021 skal vi have modtaget dine bemærkninger ...”
Dette er en fejl. Der skulle have været anført 20. august 2021, som advokaten havde anmodet om. Da Skattestyrelsen konstaterer dette den 2. september 2021, kontaktede Skattestyrelsen skatteyders tidligere advokat herom, og advokaten oplyste, at han havde bemærket det. Med baggrund heri blev skatteyders frist for bemærkninger udsat til den 27. september 2021 uden at Skattestyrelsens frist for afgørelse blev forlænget (1. november 2021 blev fastholdt).
Fristerne er således fastsat ud fra skatteyders tidligere advokats anmodning, og det er herudfra Skattestyrelsens opfattelse, at afgørelse er afsagt indenfor fristerne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 4. punktum, hvoraf fremgår, at
Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes.
Skattestyrelsen har vurderet, at en yderligere bemærkningsfrist på 87 dage (26. maj – 20. august), set i forhold til en gennemgang af alle de forhold, der er medtaget i forslag til afgørelse af 30. april 2021, ville være en rimelig forlængelse.
At fristen ikke har været for lang kan bl.a. udledes af, at skatteyder endnu ikke har set sig i stand til at indsende yderligere dokumentation om forholdene i afgørelse af 26. oktober 2021 til Skatteankestyrelsen indenfor 3 måneders fristen, men samtidig forbeholder sig retten til at indkomme med yderligere bilag og bemærkninger til Skatteankestyrelsen. Skatteyder har således haft over ni måneder til at fremfinde materialer / udarbejde bemærkninger omkring de enkelte forhold i afgørelse af 26. oktober 2021, uden at der dags dato er fremlagt noget herom.
Skatteyders advokat anfører videre, at Skattestyrelsen den 15. januar 2021 fik oplyst af skatteyders tidligere repræsentant [virksomhed4] IVS ved [person1], at der ikke vil blive indsendt yderligere materiale, men at der afventes forslag.
Skatteyders advokat anfører, at dette har afgørende betydning for, at den indrømmede fristforlængelse ikke har haft den fornødne grundlag, idet dette burde have fået Skattestyrelsen til at indse, at der ikke ville blive indsendt yderligere materialer eller bemærkninger til forslag til afgørelse af 30. april 2021. Det er derfor skatteyders advokats opfattelse, at der ikke skulle have været indrømmet fristforlængelse.
Skattestyrelsen har i Skattestyrelsens interne sagsnotat om denne telefoniske oplysning af 15. januar 2021 anført, at
Repræsentant [virksomhed4] v/[person1] har telefonisk oplyst, at der ikke vil blive indsendt yderligere materiale, men at der afventes forslag.
Det i forslag til afgørelse (side 3) og i afgørelse (side 3) anførte om, at der ikke indsendes yderligere oplysninger, men at der afventes forslag, er således korrekt anført.
Det er dog Skattestyrelsens opfattelse, at denne bemærkning ikke vedrører materialer og bemærkninger til forslag til afgørelse, men kun vedrører perioden op til skatteyders modtagelse af Skattestyrelsens forslag til afgørelse.
Dette bekræftes da også af, at skatteyders tidligere advokat har anmodet om fristforlængelse, hvilket må formodes at have haft baggrund i den tidligere advokats, og dermed skatteyders, behov for yderligere tid til at fremskaffe dokumentation og udarbejde bemærkninger vedrørende de forhold, der er medtaget i forslag til afgørelse.
Det er således ikke korrekt, når skatteyders advokat blandt andet side 6, tredje afsnit, anfører, at
”Det stod klart for Skattestyrelsen den 15. januar 2021, at der ikke ville blive indsendt yderligere materiale.”
Skatteyders advokat har dog også umiddelbart før denne passus anført, at
”Skatteydere kan dog efter anmodning få udsat fristen. Udsættelse kan gives på borgerens direkte anmodning, når det må forventes, at der kan fremlægges nye oplysninger, der kan begrunde bortfald af den varslede forhøjelse, og disse oplysninger ikke kan fremskaffes før ansættelsesfristens udløb.”
I sagen har skatteyders tidligere advokat direkte anmodet om fristudsættelse.
Det var efter Skattestyrelsens opfattelse muligt, at skatteyder ville kunne fremskaffe materialer, der kunne dokumentere baggrunden for de ændringer, som Skattestyrelsen havde foreslået i forslag til afgørelse af 30. april 2021 for år 2017.
Det kan endvidere anføres, at skatteyders tidligere advokat den 2. juni 2021 anmoder om bilag udsendt med forslag til afgørelse og den 4. juni 2021 anmoder skatteyders tidligere advokat om forslag til afgørelse og bilag hertil. Skattestyrelsen havde ikke sendt forslag til afgørelse til skatteyders tidligere advokat, men kun til skatteyder og [virksomhed4] IVS. Dette viser, at skatteyders advokat ikke før den 4. juni 2021 har været orienteret om sagen og derfor først da kan begynde at få dannet sig et overblik over sagen for at kunne varetage skatteyders interesser.
Skatteyders advokat fremfører side 6 – 7 fire domme / afgørelser. Ingen af disse kan relateres til de forhold, der er i denne sag, selv om skatteyders advokat side 7, 3. afsnit, anfører, at
”I den konkrete sag er det ligeledes efter fristen for bemærkninger, at kendelsesfristen udsættes. På et tidspunkt, hvor Skattestyrelsen burde have iagttaget fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk.1.”
Ifølge forslag til afgørelse skulle skatteyder indkomme med bemærkninger senest den 25. maj 2021. Først den 27. maj 2021 anmoder skatteyders tidligere advokat om fristudsættelse. Dette var således efter fristen den 25. maj 2021.
Skatteyders advokat har side 9, anden sidste afsnit, anført, at
”Skattestyrelsen fastsatte fristen for bemærkninger til den 25. maj 2021, hvorfor der ikke ses at være saglige grunde for en forlængelse af fristen, som tilmed er sket efter den 25. maj 2021 .” (Skattestyrelsens understregning)
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at det ikke har nogen betydning, om anmodningen var indkommet den 25. maj eller den 27. maj 2021, idet Skattestyrelsen skal forholde sig til bemærkninger fra skatteyder og, ifølge skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 4. punktum, iagttage skatteyders mulighed for at varetage sine interesser inden der udsendes afgørelse. Skattestyrelsen har således ved i brev af 1. juni 2021 at godkende fristudsættelse iagttaget skatteyders mulighed for at varetage sine interesser.
Skatteyders advokat anfører side 7, tredje sidste afsnit, at
”Anmodningen fra klagers advokat bunder ikke i, at der kan fremsendes yderligere materiale og oplysninger, som ikke tidligere har været muligt at fremskaffe. Anmodningen om udsættelse er tværtimod begrundet i bl.a. sommerferie og hjemmearbejde hos advokaten. Det er derfor ikke den skattepligtiges interesser som varetages, idet den skattepligtige allerede har oplyst, at der ikke vil blive fremsendt yderligere, hvorfor klager på dette tidspunkt allerede havde varetaget egne interesser.”
Skatteyder har kontraheret med en advokat omkring forslag til afgørelse. Dette må være sket for, at denne advokat skal håndtere skatteyders interesser i sagen. Og hvis skatteyder allerede selv skulle have varetaget sine egne interesser via beskeden den 15. januar 2021 omkring, at der afventes forslag til afgørelse, havde det ikke været nødvendigt at kontrahere med den tidligere advokat, og det havde endvidere ikke været nødvendigt for den tidligere advokat at anmode om fristforlængelse. Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at idet skatteyder kontraherer med en advokat omkring forslag til afgørelse, så har skatteyder ikke allerede pr. 15. januar 2021 varetaget sine egne interesser.
Skatteyders advokat fremfører endvidere side 6, 2. afsnit, at
kendelsesfristen er absolut for myndigheden, som ikke af egen drift kan forlænge denne frist
Skattestyrelsen er enig i det anførte. Skattestyrelsen har da heller ikke af egen drift forlænget fristen, men har indrømmet fristforlængelsen ud fra skatteyders tidligere advokats anmodning. Skatteyders advokats yderligere bemærkninger herom side 10 har således ingen betydning.
Der skal afslutningsvis omkring frister henvises til skatteyders advokats brev af 25. januar 2022, side 6, 3. linje, hvor det anføres, at
”... udsættelse af kendelsesfristen alene har haft til formål at omgå fristen i § 26, stk. 1.”
Skattestyrelsen kan opfatte denne bemærkning på to måder:
- At Skattestyrelsen har haft brug for yderligere tid til at udarbejde en afgørelse.
- At det ifølge skatteyders advokat således har været skatteyders tidligere advokats intention med anmodning om udsættelse af ansættelsesdatoen at få Skattestyrelsen til at udsætte fristen uden berettiget grundlag herfor.
At Skattestyrelsen skulle have haft brug for yderligere tid til at udarbejde en afgørelse i en sag, hvor der ikke foreligger nye oplysninger (bemærkningsfristen var oprindelig 25. maj 2021), synes ikke plausibelt. Skattestyrelsen ville have haft over 2 måneder til at udarbejde denne afgørelse, som skulle afsiges senest 1. august 2021.
Bemærkningen må således gå på, at det har været skatteyders tidligere advokats intention med anmodning om udsættelse af ansættelsesdatoen at få Skattestyrelsen til at udsætte fristen uden berettiget grundlag herfor, hvorved afgørelse vil være ugyldig ved afsigelse efter den 1. august 2021.
Baggrunden for, at den tidligere advokat således skulle have forsøgt at få Skattestyrelsen til uberettiget at udsætte fristen, synes dog heller ikke plausibel.
Skattestyrelsen indstiller derfor til Skatteankestyrelsen, at det har været berettiget i henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk.1, 4. punktum, at forlænge fristen for ansættelse i henhold til skatteyders tidligere advokats anmodning.
Side 7, anden sidste afsnit, har skatteyders advokat anført, at han den 22. september 2021 anmodede om aktindsigt. Denne er bevilget, og med baggrund i, at skatteyders nye advokat skal have mulighed for at gøre sig bekendt med sagens forhold, gives der en yderligere frist for bemærkninger. I afgørelsen omkring aktindsigt er derfor anført:
Efter forvaltningslovens § 9 b, stk. 1, skal vi udsætte sagens afgørelse, indtil I har haft mulighed for at gøre jer bekendte med dokumenterne i aktindsigten. Vi udsætter derfor jeres frist for at komme med bemærkninger til selve sagen til den 7. oktober 2021. Det bemærkes dog, at det tidligere er aftalt, at bemærkningsfristen var udsat til den 20. august 2021, idet ansættelsesfristen var udsat til den 1. november 2021.
Fristudsættelsen er således lovbestemt og giver ikke Skattestyrelsen yderligere frist.
Side 9, linje 6 - 7, har skatteyders advokat anført, at
anmodningen om agtindsigt blev fremsendt med henblik på at klage over Skattestyrelsens afgørelse og ikke med henblik på at fremsætte bemærkninger til forslaget.
Baggrund for fremsendelse af anmodningen har ingen betydning for, om der skulle gives en yderligere frist til skatteyder til at indkomme med bemærkninger.
Under Punkt 1.2, første afsnit, anfører skatteyders advokat, at afgørelsen fremstår misvisende, idet der er medtaget dispositioner vedrørende andre år. Skatteyders advokat præciserer ikke hvilke medtagne dispositioner, som skulle vedrøre andre indkomstår, og Skattestyrelsen har ikke kunnet finde nogen.
Under Punkt 1.2, første afsnit, anfører skatteyders advokat endvidere, at afgørelsen fremstår misvisende, idet der er medtaget dispositioner, som Skattestyrelsen ikke anser for skattepligtige. Skatteyders advokat præciserer ikke hvilke medtagne dispositioner, som denne henvisning vedrører, og Skattestyrelsen har ikke kunnet finde nogen.
Endvidere anføres det, at Skattestyrelse ikke har spurgt ind til en række forhold, hvilket medfører, at Skattestyrelsen lægger forhold til grund, som ikke er korrekte. Skattestyrelsen skal anføre, at skatteyder repræsentant den 15. januar 2021 meddelte, at skatteyder ikke ønskede at indsende yderligere oplysninger, og at skatteyder afventede et forslag til afgørelse. Skatteyder er heller ikke indkommet med bemærkninger til forslag til afgørelse.
Side 11 anføres det, at der skulle forefindes et selskab ved navn [virksomhed11] ApS
Dette er ikke korrekt. Der var et selskab ved navn [virksomhed11] ApS
Dette selskab har ikke indgivet regnskab for år 2016 og 2017 og Skattestyrelsen har derfor ikke kunnet relatere indsætningen til dette selskabs regnskab.
Side 11, anden sidste afsnit og videre side 12, gennemgår skatteyders advokat diverse omkring låneforhold, herunder praksis.
Skattestyrelsen skal bemærke, at skatteyder ikke har indsendt dokumentation, som kan dokumentere, at nogle af indbetalingerne kunne vedrøre tilbagebetaling af udlån.
Skattestyrelsen skal bemærke, at skatteyders advokat har indsendt
Bilag 2: SØIK
Bilag 3: Materialeindkaldelse
Bilag 4: Mail fra,
Bilag 5: Yderligere
Bilag 6: Redegørelse til Skat
Disse materialer har ikke baggrund i denne sag/afgørelse, men i en anden sag, der vedrører år 2015 – 2017 (Bilag 3 - 6) og en sag vedrørende år 2015 (Bilag 2).
Skattestyrelsen skal dog fremhæve følgende svar anført i bilag 6:
Der har ikke siden indkomstår 2011 og 2012 været stillet firmabil til rådighed, denne er aleneblevet betalt via privatkonti.
Der foreligger ingen mellemregning mellem selskabet og [person8] for perioden
01.01.2016 – 31.12.2017, da der ikke har været nogen.
I.h.t. direktørkontrakten skulle lønnen have været på et gennemsnit på Kr. 45.000,00 pr. måned, men hvor vurderingen efterfølgende har været en perioden med nedsat løn, hvor der er taget højde for virksomhedens økonomi, derfor har dette ikke været som den fremsendte kontrakt.
Med hensyn til indkomståret 2017 er der arbejdsmarkedspligt A-indkomst med 3 perioder,
henholdsvis: Januar med Kr.45.000,00 (brutto), April med Kr. 45.000,00 (brutto) og August med Kr. 30.000,00 (brutto).
Derudover kan vi konstatere at der er indberettet Kr. 45.000,00 (brutto) som ikke Arbejdsmarkedsplitig A-indkomst – hvilket nok er en fejl. Det ser ud som om der er blevet indberettet forkert og som er foretaget i perioden mellem januar og april, da der fra 1 maj 2017, i denne periode har indberetningen af løn m.v. blevet foretaget manuelt via skat.dk – fra maj 2017 er alle lønningen m.v. blevet foretaget igennem Dataløn.
Af ovenstående fremgår, at der ikke har været stillet fri bil til rådighed i år 2017. Indkøb af benzin og reservedele til en hvidpladebil, som selskabet ikke ejer/lejer, har således intet med selskabet at gøre. Indkøbene er endvidere ikke bogført på en mellemregning mellem selskabet og anpartshaveren, da der ikke har eksisteret en mellemregning. Derfor er selskabets indkøb anset for værende maskeret udlodning til hovedanpartshaveren.
(...)”
Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har nedlagt en principal påstand om, at afgørelsen, hvor klagerens indkomst forhøjes med 2.271.531 kr., skal annulleres. Herefter har repræsentanten nedlagt en subsidiær påstand om, at forhøjelsen af klagerens indkomst skal nedsættes mest muligt efter et skøn, og sidst har repræsentanten nedlagt en mere subsidiær påstand om, at afgørelsen skal hjemvises til fornyet behandling.
Til støtte herfor har repræsentanten anført følgende:
”(...)
1. Indledende bemærkninger
I det der henvises til Skattestyrelsens afgørelse af 26. oktober 2021 (bilag 1), skal jeg på vegne af [person8] (herefter ”Klager”) klage over Skattestyrelsens afgørelse.
Det bemærkes i den forbindelse, at der er tale om et yderst skærpet forslag og klager bestrider Skattestyrelsens afgørelse i sin helhed, og klager nedlægger følgende:
PÅSTAND
Skattestyrelsens afgørelse vedrørende indkomståret 2017, hvorefter [person8]s indkomst forhøjes med henholdsvis 2.271.531 kr. annulleres.
SUBSIDIÆR PÅSTAND
Skattestyrelsens afgørelse vedrørende indkomståret 2017, hvorefter [person8]s indkomst forhøjes med 2.271.531 kr. nedsættes mest muligt alt efter Landsskatterettens skøn.
MERE SUBSIDIÆRE PÅSTAND
Skattestyrelsens afgørelse vedrørende indkomstårene 2017, hvorefter [person8]s indkomst forhøjes med 2.271.531 kr. hjemvises til fornyet behandling.
2. Sagsfremstilling
Den 13. oktober 2017 skrev SKAT til klager (bilag 2). I brevet fremgår en orientering til klager om, at SKAT har modtaget oplysninger fra Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet om (SØIK), om at der er atypiske transaktioner på klager bankkonto. Af brevet fremgår endvidere:
”Dette er blot en orientering.
Vi har registreret henvendelsen og oplysningerne vil indgå i en samlet vurdering af, om dine skatteforhold skal tages op til kontrol på et senere tidspunkt.”
Brevet udspringer af Skattestyrelsens pligt til at orientere skatteydere, når Skattestyrelsen modtager denne typer af oplysninger. Det fremgår af persondatalovens bestemmelser i §§ 28-29, 31 og 34.
Som bilag 3 fremlægges Skattestyrelsens skrivelse af 13. maj 2020, hvor Skattestyrelsen indkalder materiale til brug for behandling af indkomståret 2015-2017. Skattestyrelsen fastsatte fristen til Som bilag 4 fremlægges mail af 28. maj 2020, hvor klagers revisor fremsender bemærkninger og oplysninger til Skattestyrelsens materialeindkaldelse af 13. maj 2020. Klager fremsender i den forbindelse en redegørelse for de forskellige forhold og fremsender samtidig de dokumenter, Skattestyrelsen efterspørger.
Den 17. juni 2020 fremsendte Skattestyrelsen endnu en materialeindkaldelse til klager vedrørende indkomstårene 2015-2017 (bilag 5). I skrivelsen specificerede Skattestyrelsen nogle yderligere oplysninger relateret til spørgsmålet om fri bil, fri telefon samt mellemregningskonto. Den 7. august 2020 fremsender klager svar på Skattestyrelsens anmodning om yderligere oplysninger (bilag 6). Klager besvarer Skattestyrelsens anmodning, hvor der ligeledes redegøres for de forskellige konkrete forhold Skattestyrelsen efterspørger.
Den 15. januar 2021 oplyser klagers rådgiver, at der ikke vil blive fremsendt yderligere og at der afventes forslag. Skattestyrelsen fremsendte forslag til afgørelse af 30. april 2021 (bilag 7). Det bemærkes i den forbindelse, at klager ikke er blevet hørt i forbindelse hermed, idet klager havde oplyst, at der ikke vil blive fremsendt yderligere.
3. Retsgrundlag
Statsskattelovens § 4, stk. 1 litra a-f har følgende ordlyd:
”Som skattepligtig indkomst 1 betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter,4 hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, således f eks:
| a) | af agerbrug, skovbrug, industri, handel, håndværk, fabrikdrift, søfart, fiskeri, eller hvilken som helst anden næring eller virksomhed, så og alt, hvad der er oppebåret for eller at anse som vederlag for videnskabelig, kunstnerisk eller litterær virksomhed eller for arbejde, tjeneste eller bistandsydelse af hvilken som helst art; |
| b) | af bortforpagtning, bortfæstning eller udleje af rørligt og urørligt gods, såvel som af vederlagsfri benyttelse af andres rørlige eller urørlige gods. Lejeværdien af bolig i den skattepligtiges egen ejendom beregnes som indtægt for ham, hvad enten han har gjort brug af sin beboelsesret eller ej; værdien ansættes til det beløb som ved udleje kunne opnås i leje af vedkommende ejendom eller lejlighed, dog af den, når særlige forhold måtte gøre denne målestok mindre egnet, kan ansættes skønsmæssigt; |
| c) | af et embede eller en bestilling, såsom fast lønning, sportler, embedsbolig, naturalydelser, emolumenter, kontorholdsgodtgørelse (med hensyn til kontorudgifter jf. § 6 |
b ), samt pension, ventepenge, gaver (jf. dog herved bestemmelsen i § 5 b), understøttelser, klosterhævning, livrente, overlevelsesrente, aftægt og deslige;
| d) | af tiender; |
| e) | af rente eller udbytte af alle slags obligationer, aktier og andre inden- eller udenlandske pengeeffekter, så og af udestående fordringer og af kapitaler, udlånte her i landet eller i udlandet, med eller uden pant, mod eller uden forskrivning. Som udbyttet af aktier og andelsbeviser skal anses alt, hvad der af vedkommende selskab er udbetalt aktionærer eller andelshavere som en del af det af selskabet i sidste eller i tidligere regnskabsår indtjente overskud, hvad enten udbetalingen finder sted som dividende, som udlodning ved selskabets likvidation eller lignende eller ved udstedelse af friaktier. Friaktier, der tildeles et selskabs aktionærer, bliver at henregne til modtagerens indkomst med et beløb, svarende til deres pålydende, og i tilfælde, hvor aktier udstedes mod vederlag, som dog er mindre end deres pålydende, skal et beløb, svarende til forskellen mellem tegningskursen og aktiernes pålydende, ligeledes medregnes til modtagerens skattepligtige indkomst. |
| f) | af lotterispil, samt andet spil og væddemål.” |
Personskattelovens § 3, stk. 1 har følgende ordlyd:
”Personlig indkomst omfatter alle de indkomster, der indgår i den skattepligtige indkomst, og som ikke er kapitalindkomst.”
Skattekontrollovens § 2, stk. 1 har følgende ordlyd:
”Enhver, der er skattepligtig her til landet, jf. dog §§ 3 og 4, skal årligt oplyse told- og skatteforvaltningen om sin indkomst, hvad enten den er positiv eller negativ, og give oplysninger om sin ejerbolig, jf. dog stk. 2. Dette gælder, selv om den pågældende ikke er registreret med adresse eller har hjemsted her i landet”
Skattekontrollovens § 2, stk. 2 har følgende ordlyd:
”Den skattepligtige skal ikke give oplysninger til told- og skatteforvaltningen efter stk. 1, hvis oplysningerne er eller burde være indberettet efter skatteindberetningsloven af tredjemand, som er uafhængig af den skattepligtige, og oplysningerne skal anvendes i årsopgørelsen, jf. § 8, eller låses i oplysningsskemaet, jf. § 15.”
Forvaltningslovens § 24, stk. 1 har følgende ordlyd:
”En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.”
Skatteforvaltningslovens § 20, stk. 1 og 2 har følgende ordlyd:
” Agter told- og skatteforvaltningen at træffe en afgørelse om ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat på et andet grundlag end det, der er oplyst til told- og skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2, skal den skattepligtige nævnt i skattekontrollovens § 2 og eventuelt andre parter underrettes om den påtænkte afgørelse. Det samme gælder, i det omfang en skattepligtig nævnt i skattekontrollovens § 2 har undladt at give told- og skatteforvaltningen oplysninger efter skattekontrollovens § 2 og ansættelsen som følge deraf skal ske skønsmæssigt. Underretningen skal opfylde de krav til begrundelsen af en forvaltningsafgørelse, der følger af forvaltningsloven.
Stk. 2. Den skattepligtige m.v. nævnt i skattekontrollovens § 2 sk al samtidig underrettes om, at afgørelsen vil blive truffet som varslet, medmindre den pågældende over for told- og skatteforvaltningen fremkommer med en begrundet skriftlig eller mundtlig udtalelse imod afgørelsen inden for en nærmere angivet frist , der ikke uden den pågældendes samtykke kan være på mindre end 15 dage regnet fra skrivelsens datering, medmindre en anden frist er bestemt i lovgivningen. Har den skattepligtige m.v. nævnt i skattekontrollovens § 2 ikke udtalt sig inden fristens udløb, kan afgørelsen træffes som varslet uden yderligere underretning.” [min understregning]
Skatteforvaltningslovens § 26 stk. 1 har følgende ordlyd:
” Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Skatteministeren kan for grupper af skattepligtige fastsætte kortere frister end angivet i 1. og 2. pkt.”
4. Bevisbyrde
Det bemærkes, at skatteydere som udgangspunkt har bevisbyrden i skattesager. Dette er fastslået af Højesteret i SKM2004.162HR, hvor Højesteret udtaler sig om rækkevidden og omfanget af bevisbyrdereglerne. Dommen omhandler befordringsfradrag og derfor inden for et andet område af skatteretten. Alligevel er dommen yderst relevant, da Højesteret for første gang udtaler sig generelt om bevisbyrden i skattesager. Det har betydning for den måde skattemyndighederne skal afgøre sagerne.
I sagen havde skatteyderen ved opgørelsen af sit befordringsfradrag lagt til grund at have daglig kørsel mellem hjemmet i Vestjylland og arbejdsstederne i [by5] og Vestsjælland, i alt 698 km, og i en senere periode daglig
kørsel mellem hjemmet på [ø1] og de samme arbejdssteder, i alt 409 km.
Hertil bemærkede Højesteret, at ikke alene skatteyderens selvangivne fradrag mellem den angivne bopæl i Vestjylland og arbejdsstederne i [by5] og Vestsjælland, men også den selvangivne befordring mellem den angivne senere bopæl på [ø1] og de samme arbejdssteder klart oversteg det sædvanlige, og at det måtte påhvile skatteyderen at dokumentere, eller i hvert fald sandsynliggøre, at den selvangivne befordring faktisk havde fundet sted. Denne bevisbyrde var ikke løftet alene med de lejekontrakter og erklæringer fra arbejdsgiverne, som skatteyderen havde fremlagt. Trods skattemyndighedernes opfordring var det heller ikke sandsynliggjort, at han havde kørt mellem arbejdsstederne i [by5] og Vestsjælland i det selvangivne omfang.
I henhold til Højesterets praksis er det derfor tilstrækkeligt, at skatteydere kan sandsynliggøre, at den fradragsberettigede foranstaltning har fundet sted. Dette princip har Østre Landsret ligeledes lagt til grund i SKM2009.325Ø.
Til yderligere illustration kan der henvises til SKM2014.616.BR, der bl.a. drejede sig om, hvorvidt to nærmere specificerede beløb blev anvendt til køb af aktiver, som senere blev solgt med skattepligtig avance til følge. Efter en konkret bevisvurdering fandt retten ikke, at beløbene blev anvendt til køb af aktiver, som senere blev solgt med en skattepligtig avance, hvorfor skatteyderens indkomst og momstilsvar følgelig blev nedsat. Retten udtalte i den forbindelse:
”Retten finder derfor ikke, at det alene på grundlag af disse oplysninger kan lægges til grund, at de omtvistede beløb blev anvendt til køb af træpiller og værktøj, som senere blev solgt med skattepligtig avance til følge. Uanset den atypiske karakter af pengetransaktionerne mellem T og S, finder retten herefter ikke, at der er fornødent grundlag for at lægge til grund, at de to beløb blev anvendt til køb af aktiver, som senere blev solgt med skattepligtig avance til følge. ” [min understregning]
Der kan ligeledes henvises til Landsskatterettens kendelse af 7. januar 2014 (j.nr. 13-0095164). Landsskatteretten fandt ikke, at bevisbyrden var løftet fra SKATs side. I den pågældende sag forelå° der en anmeldelse om sort arbejde, og SKAT havde ved en stikprøvekontrol i en uge observeret, at skatteyderen befandt sig på privatadresser på tidspunkter, der var i overensstemmelse med de i anmeldelsen angivne tider og steder. Dette var imidlertid ikke tilstrækkelig til at gennemføre en skønsmæssig indkomstforhøjelse ifølge Landsskatteretten, der bl.a. anførte følgende:
”Der foreligger en anmeldelse om sort arbejde vedrørende klageren i februar 2012. SKAT har ved en stikprøvekontrol observeret, at klageren har befundet sig på privatadresser på tidspunkter, der er i overensstemmelse med de i anmeldelsen angivne tider og steder. Ud fra en opgørelse af klagerens selvangivne indtægter og afholdte udgifter kan det desuden fastslås, at klageren har haft 56.986 kr. i 2010, svarende til 4.749 kr. pr. måned, til rådighed efter afholdelse af faste udgifter. SKAT har forhøjet klageren med 30.000 kr. i yderligere lønindtægt. Dette svarer til, at klageren har haft ca. 7.000 kr. om måneden til dækning af ikke faste udgifter. SKATs stikprøvekontrol har alene omfattet én uge, og SKAT har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med halvdelen af det beløb, som er angivet i anmeldelsen. Der er herefter ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at der foretages sort arbejde hver uge, svarende til en yderligere lønindtægt for klageren på 30.000 kr. Det kan desuden ikke afvises, at klageren har levet for ca. 4.700 kr. om måneden. Landsskatteretten nedsætter derfor klagerens skattepligtige indkomst med 30.000 kr.” [min understregning]
5. Klagers bemærkninger til Skattestyrelsens afgørelse
1.1 Fristoverskridelse
Klager gør i nærværende sag gældende, at skattemyndighedens frist den 1. august 2021 er overskredet. Som følge heraf er afgørelsen ugyldig. Klager gør ligeledes gældende, at Skattestyrelsen burde have truffet afgørelse senest den 1. august 2021, da udsættelse af kendelsesfristen alene har haft til formål at omgå fristen i § 26, stk. 1. Henset til, at klager har indleveret samtlige materiale vedrørende indkomståret 2017 og samtidig oplyst pr. 15. januar 2021, at der ikke vil blive fremsendt yderligere, har udsættelse af kendelsesfristen været uden realitet.
Det fremgår af bemærkningerne til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, at kendelsesfristen er absolut for myndigheden, som ikke af egen drift kan forlænge denne frist.
Skatteydere kan dog efter anmodning få udsat fristen. Udsættelse kan gives på borgerens direkte anmodning, når det må forventes, at der kan fremlægges nye oplysninger, der kan begrunde bortfald af den varslede forhøjelse, og disse oplysninger ikke kan fremskaffes før ansættelsesfristens udløb. Det stod klart for Skattestyrelsen den 15. januar 2021, at der ikke vil blive fremsendt yderligere materiale.
Det fremgår ligeledes af bemærkningerne til § 26, tk. 1, at der ved stillingtagen til, om fristforlængelse skal imødekommes, skal foretages en konkret vurdering af sagens kompleksitet karakteren af de oplysninger, der kan forventes fremlagt, sammenholdt med begrundelsen for, at oplysningerne ikke kunne fremskaffes før fristens udløb.
En sådan vurdering i den konkrete sag, ville have medført at Skattestyrelsen havde overholdt fristen i § 26, stk. 1.
Det centrale i § 26, stk. 1 i henhold til bemærkningerne er, at fristforlængelse gives med det formål, at klager får bedre tid til at varetage sine interesser. Til illustration kan der henvises til afgørelsen SKM2002.584LSR hvor skattemyndighederne havde imødekommet en anmodning om udsættelse af ansættelsesfristen til den 1. oktober. Uanset at en herefter følgende indsigelse fra klageren indgik til myndighederne få dage inden den 1. oktober, fandt Landsskatteretten ikke, at den forlængede frist kunne fraviges, og myndighedens afgørelse, der blev truffet den 25. oktober, blev kendt ugyldig.
Det fremgår yderligere af bemærkningerne, at der ikke for myndigheden kan antages at løbe "3 måneder ekstra" fra borgeren indleverer sit materiale. Hvis myndigheden blot agerer ud fra en forventning om yderligere frist eller på baggrund af en mundtlig drøftelse, og borgeren afviser at der måtte være en sådan yderligere frist for myndigheden, bliver ansættelsen ugyldig grundet manglende hjemmel. Der gælder heller ikke et krav om fastsættelse af nøjagtig frist for udsættelse jf. TfS200.430 LSR. Landsskatteretten fandt endvidere, at såvel anmodningen om udsættelse som besvarelsen om fristforlængelse var uklare med hensyn til det aftalte.
Østre Landsret har i SKM2007.50 ØLD anset en ansættelse for ugyldig, da en aftale om indsendelse af yderligere materiale ikke samtidig kunne anses for en anmodning om yderligere udsættelse af fristen for skatteansættelse. Der havde før et møde med skatteforvaltningen den 17. august været en række udsættelser af borgerens frist for at fremsætte bemærkninger. På mødet den 17. august blev det aftalt, at der skulle fremsendes yderligere materiale. Uanset, at der var kort tid til ansættelsesfristens udløb, kunne denne aftale ikke anses for en konkret anmodning om yderligere fristforlængelse. Der blev henvist til, at det af motiverne til den tidligere gældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 1, fremgår, at en aftale om udskydelse af fristen for skatteansættelse har til formål at give den skattepligtige bedre tid til at varetage sine interesser. I den konkrete situation har hensynet til at klager
I SKM2013.281 BR fik borgeren medhold i, at skatteforvaltningen ikke kunne argumentere for at “udvide fristen” ved at fortolke revisors anmodning om et møde, som lå efter fristen som en samtidig konkret anmodning om forlængelse af kendelsesfristen. Kendelse var dermed afsendt efter 1. august i det 4. år og dermed for sent.
I den konkrete sag er det ligeledes efter fristen for bemærkninger, at kendelsesfristen udsættes. På et tidspunkt, hvor Skattestyrelsen burde have iagttaget fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.
Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 4. pkt., giver som det ses ofte anledning til problemer i praksis. Det skyldes, at fristforlængelsen sker efter helt konkret ønske fra borgeren/virksomheden, der således skal nå at fremskaffe yderligere oplysninger inden den forlængede frists udløb. Skatteforvaltningen skal samtidig nå at modtage og indarbejde oplysningerne i ansættelsen, inden for samme forlængede frist. Der er ikke noget krav om, at oplysningerne skal fremsendes i så god tid, at forvaltningen har en passende tid til bearbejdning af oplysningerne.
I den konkrete sag er den ordinære frist for at sende forslag til ændring af klagers skatteansættelse for indkomståret 2017 den 1. maj 2021. Forslag til afgørelse blev udsendt den 30. april 2021. Kendelse er dog først truffet den 26. oktober 2021 tre måneder efter fristudløb den 1. august 2021.
Spørgsmålet er herefter om der gyldigt er indgået aftale om forlængelse i overensstemmelse med principperne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. Skattestyrelsen henviser i den forbindelse til at klagers tidligere advokat den 27. maj 2021, bad om udsættelse til den 1. november 2021.
Dette blev i første omgang accepteret af Skattestyrelsen den 1. juni 2021. Den 2. september 2021 ændrer Skattestyrelsen bemærkningsfristen til den 27. september 2021 og fastholder kendelsesfristen til den 1. november 2021.
Anmodningen fra klagers advokat bunder ikke i, at der kan fremsendes yderligere materiale og oplysninger, som ikke tidligere har været muligt at fremskaffe. Anmodningen om udsættelse er tværtimod begrundet i bl.a. sommerferie og hjemmearbejde hos advokaten. Det er derfor ikke den skattepligtiges interesser som varetages, idet den skattepligtige allerede har oplyst, at der ikke vil blive fremsendt yderligere, hvorfor klager på dette tidspunkt allerede havde varetaget egne interesser.
Den 22. september 2021 anmoder klagers nye rådgiver om aktindsigt med henblik på udarbejdelse af klage til Skatteankestyrelsen. Bemærkningsfristen udsættes herefter til den 7. oktober 2021 jf. forvaltningslovens § 9 b, stk. 1.
Det er klagers opfattelse, at betingelsen om at klager skal varetage egne interesser ikke er opfyldt. Dette bekræftes af Skattestyrelsens afgørelse, hvor det på side 3 er anført:
”Skattestyrelsen har i forbindelse med gennemgangen af bankkontoudtogene for år 2015, 2016 og 2017 konstateret en række indsætninger i indkomstår 2017 , som vi ikke umiddelbart har kunne finde en forklaring på, hvad vedrører.
Du blev spurgt ind til indsætningerne på [finans1] konto [...86] i brev af 7. oktober 2020 .
Din repræsentant [virksomhed4] v/[person1] har den 15. januar 2021 oplyst, at der ikke vil blive indsendt yderligere materiale.
Skattestyrelsen har derfor den 20. januar 2021 anmodet [finans2] om indsendelse af kontoudtog for år 2017 vedrørende konto [...43] og [...32]. Kontoudtog er modtaget 9. februar 2021.
Skattestyrelsen har i forbindelse med gennemgangen af bankkontoudtogene konstateret en række indsætninger i indkomstår 2017, som vi ikke umiddelbart har kunne finde en forklaring på, hvad vedrører.
Da din repræsentant [virksomhed4] v/[person1] den 15. januar 2021 oplyste, at der ikke vil blive indsendt yderligere materiale, har Skattestyrelsen ikke anmodet dig om at redegøre for disse indsætninger .” [min understregning]
Videre anføres det:
”1.2. Dine bemærkninger
Den 15. januar 2021 har din repræsentant [virksomhed4] v/[person1] oplyst, at der ikke vil blive indsendt yderligere materiale, men at der afventes forslag.
Der er ikke modtaget bemærkninger til forslag til afgørelse af 30. april 2021 .”
Det fremgår således utvetydigt, at Skattestyrelsen ikke har anmodet klager om at redegøre for indsætninger, da Skattestyrelsen den 15. januar 2021 blev oplyst, at der ikke vil blive sendt yderligere. Klagers tidligere rådgivers anmodning om udsættelse er i overensstemmelse hermed, idet udsættelsen ikke vedrører forhold omkring klagers varetagelse af egne interesser, idet klager på dette tidspunkt dels havde oplyst, at der ikke vil blive sendt yderligere, ligesom klager heller ikke er fremkommet med bemærkninger til forslaget.
Det bemærkes, at det centrale i § 26, stk. 1 er, at fristforlængelse gives med det formål, at borgeren/virksomheden får bedre tid til at varetage sine interesser. Henset til at klager alllerede i januar 2021 oplyste, at der ikke vil blive sendt yderligere, ses betingelserne for udsættelse ikke at være opfyldt. Det bemærkes i denne sammenhæng, at det på tidspunktet for anmodningen om udsættelsen, den 27. maj 2021 må have stået klart for Skattestyrelsen, at klager ikke fremsender nye oplysninger, idet dette blev oplyst Skattestyrelsen den 15. januar 2021. Af bemærkningerne til bestemmelsen fremgår det også, at udsættelse alene gives når det må forventes, at den skattepligtige kan fremlægge nye oplysninger, der kan begrunde bortfald af varslede forhøjelse og disse oplysninger ikke kan fremskaffes før ansættelsesfristens udløb.
Der ses ikke at være nogen saglig begrundelse for at udsætte ansættelsesfristen til den 1. november 2021, fire måneder efter fristen. Det bemærkes i denne sammenhæng, at Skattestyrelsen modtog samtlige oplysninger fra klager og at klagers rådgiver den 15. januar 2021 oplyste, at der ikke vil blive sendt yderligere. På tidspunktet for anmodningen, som i øvrigt heller ikke er begrundet med fremsendelse af yderligere materiale, stod det klart for Skattestyrelsen, at klager ikke agtede at fremsende yderligere. Dette bekræftes ligeledes ved Skattestyrelsens forslag, som klager ikke har fremsendt bemærkninger til. Anmodningen om aktindsigt den 22. september 2021 kan heller ikke medføre at betingelserne for at fravige ansættelsesfristen for opfyldt. Det bemærkes i den sammenhæng, at anmodningen om aktindsigt blev fremsendt med henblik på at klage over Skattestyrelsens afgørelse og ikke med henblik på at fremsætte bemærkninger til forslaget.
Skattestyrelsens har anført:
Da denne afgørelse er sendt dags dato, foretages afgørelse inden for fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.
Dette er således ikke korrekt, da afgørelsen er foretaget den 26. oktober 2021 på baggrund af oplysninger modtaget i 2020. I hele 2021 har Skattestyrelsen således ikke modtaget nyt materiale idet det samtidig er oplyst til Skattestyrelsen, at der ikke vil blive fremsendt yderligere. Ved indførelse af skattemappen, anses ansættelsen i tilfælde, hvor klagere ikke har gjort indsigelser over forslaget, for foretaget senest på det tidspunkt, hvor årsopgørelsen digitalt er dannet i skattemappen og herved er tilgængelig for borgeren. På dette tidspunkt er ansættelsen således beviseligt truffet.
Det fremgår yderligere af skatteforvaltningslovens § 20, stk. 2, sidste pkt., at såfremt der er udsendt varsling og den selvangivelsespligtige m.v. ikke har udtalt sig inden fristens udløb, kan afgørelsen træffes som varslet uden yderligere underretning. Bestemmelsen betyder, at det alene er meddelelsen om ansættelsen, der i disse tilfælde kan undlades, hvorimod der i alle tilfælde skal træffes en afgørelse inden ansættelsesfristens udløb. Landsskatteretten fastslog, at det var i overensstemmelse med § 20, at myndigheden efter udsendelse af varsel, som den skattepligtige ikke reagerede på, traf afgørelse i overensstemmelse hermed, hvilket skete ved årsopgørelsen og uden yderligere underretning, jf. således SKM 2014 437LSR. Af bemærkningerne til skatteforvaltningslovens § 20, stk. 2, sidste pkt. fremgår det:
”Fristen til kontradiktionen (partshøringen) er efter SFL § 20, stk. 2 sat til mindst 15 dage regnet fra dateringen . I skatteforvaltningsloven er sat en mulighed for at borgeren kan samtykke i en kortere frist. En kortere frist kan kun begrundes i et påviseligt initiativ fra borgerens side sådan som reglen er formuleret, og told- og skatteforvaltningen må derfor ikke selv påvirke til accept af kortere frist. Som anført i tidligere lovmotiver til agterreglen i skattestyrelsesloven er høringsfristen en minimumsfrist og tilsidesættelse heraf vil som udgangspunkt medføre afgørelsens ugyldighed. Skattemyndighederne kan i sagens natur give længere frist som følge af den konkrete sags karakter .” [min understregning]
Skattestyrelsen fastsatte fristen for bemærkninger til den 25. maj 2021, hvorfor der ikke ses at være saglige grunde for en forlængelse af fristen, som tilmed er sket efter den 25. maj 2021. En sådan forlængelse har været formålsløs, da Skattestyrelsen siden 15. januar 2021 har været bekendt med, at der ikke vil blive fremsendt yderligere.
Det bemærkes, at Skattestyrelsen ikke kan sende varsling medmindre sagen forinden, efter Skattestyrelsens opfattelse er fuldt oplyst, at Skattestyrelsen har løftet sin bevisbyrde, at det klart og tydeligt fremgår, hvad der ændres og at der en klar og tilstrækkelig begrundelse for ændringen. Skattestyrelsen fremsendte varslingsbrev den 30. april 2021, på et tidspunkt, hvor sagen således efter Skattestyrelsens opfattelse var klar til at blive afgjort, hvilket bekræftes af, at Skattestyrelsen har modtaget oplysninger om, at der ikke vil blive fremsendt yderligere fra klager. Det bemærkes, at det af bemærkningerne til Skatteforvaltningsloven. 2. udgave med kommentarer af Hans Henrik Bonde Eriksen, Poul Bostrup og Susanne Dahl er anført:
”Der kan heller ikke indgås aftale om fravigelse af fristerne i skatteforvaltningslovens § 26 og § 27, og dette betyder, at fristreglerne objektivt gør udtømmende op med de tidsmæssige grænser for varsling, foretagelse og ændring af skatteansættelser.”
Hvis der er risiko for, at årsopgørelsen ikke kan nå at blive sendt ud inden den 1. august i det 4. år efter indkomstårets udløb, skal myndigheden udsende en kendelse med henblik på at undgå overskridelse af ansættelsesfristen. I SKM2007.50 fandt Landsretten under henvisning til forklaringer fra skatteyderen og dennes repræsentant, at det ikke kunne anses for godtgjort, at en aftale om forlængelse af fristen var indgået. Skatteansættelsen var derfor ugyldig. Det kan i denne sammenhæng bemærkes, skatteforvaltningslovens § 20, stk. 2, sidste pkt. bestemmer, at såfremt der er udsendt varsling og den selvangivelsespligtige m.v. ikke har udtalt sig inden fristens udløb, kan afgørelsen træffes som varslet uden yderligere underretning. Bestemmelsen betyder, at det alene er meddelelsen om ansættelsen, der i disse tilfælde kan undlades, hvorimod der i alle tilfælde skal træffes en afgørelse inden ansættelsesfristens udløb. Landsskatteretten fastslog, at det var i overensstemmelse med § 20, at myndigheden efter udsendelse af varsel, som den skattepligtige ikke reagerede på, traf afgørelse i overensstemmelse hermed jf. SKM2014.637LSR.
Skattestyrelsen har på trods af, at det blev oplyst den 15. januar 2021, at klager ikke har yderligere oplysninger, eller bemærkninger i øvrigt, som kan ændre varslingens materielle indhold, forlænget fristen for bemærkninger. Forlængelsen er sågar sket efter bemærkningsfristens udløb den 25. maj 2021, for derved samtidig at forlænge kendelsesfristen. Skattestyrelsen har da også selv anført, at der er en række forhold som Skattestyrelsen ikke vil spørge klager ind til, netop som følge af, at der ikke vil blive fremsendt yderligere.
Forlængelsen af fristen kan således ikke være sket med henblik på at klager får mulighed for at varetage egne interesser, og forlængelse af fristen har således alene tjent til, at kendelsesfristen udskydes, hvorved skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 omgås. Det bemærkes, at anmodningen om udsættelsen den 27. maj 2021 som der er henvist til er sket som følge af sygdom/ferie hos rådgiveren.
Det har således stået klart for Skattestyrelsen, at anmodningen om udsættelse ikke kan have haft nogen betydning for klagers mulighed for at varetage egne interesser. Dels har klager eksplicit oplyst, at der ikke vil blive fremsendt yderligere og dels har Skattestyrelsen, som følge heraf, undladt at indhente klagers bemærkninger til en række forhold i sagen. Fristforlængelsen har således ikke haft nogen realitet, udover at udskyde kendelsesfristen. Dette bekræftes af bemærkningerne til § 26, stk. 1, hvor det fremgår:
”Ved stillingtagen til, om fristforlængelse skal imødekommes, skal der foretages en konkret vurdering af sagens kompleksitet og karakteren af de oplysninger, der kan forventes fremlagt, sammenholdt med begrundelsen for, at oplysningerne ikke kunne fremskaffes før fristens udløb. Det centrale i bestemmelsen er, at fristforlængelse gives med det formål, at borgeren/virksomheden får bedre tid til at varetage sine interesser. Dette fremgår af bemærkningerne til den tidligere gældende og næsten enslydende bestemmelse i skattestyrelsesloven.” [min understregning]
Henset til at forlængelsen af kendelsesfristen ikke er sket i overensstemmelse med reglernes formål bestrides det, at afgørelsen er foretaget indenfor fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. Det bemærkes, at der gælder en helt særlig formål med fristreglernes vedtagelse og det har således været åbenbart for Skattestyrelsen, at en udsættelse på det konkrete tidspunkt alene vil sikre at kendelsesfristen overholdes hvorved § 26, stk. 1. reelt set omgås.
På baggrund af ovenstående gør klager gældende, at kendelsesfristen i den konkrete sag er overskredet, idet Skattestyrelsen burde have foretaget afgørelse senest den 1. august 2021 jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.
Som følge heraf gør, klager gældende, at Skattestyrelsens afgørelse er ugyldig.
1.2 Bemærkninger i øvrigt
Skattestyrelsens afgørelse fremstår i misvisende idet Skattestyrelsen i sin afgørelse dels medtager dispositioner vedrørende andre indkomstår og dels medtager beløb, som Skattestyrelsen ikke anser for skattepligtige. Skattestyrelsen medtager en række beløb
Det bevirker at afgørelsen bliver uforholdsmæssig og unødvendig lang, idet en række forhold ikke bør medtages.
Dertil kommer, at Skattestyrelsen ikke har spurgt klager ind til en række forhold, hvilket medfører, at Skattestyrelsen lægger forhold til grund, som ikke er korrekte. Skattestyrelsen har eksempelvis anført:
”Der findes ikke et selskab med navnet [virksomhed11] ApS”
Ved et opslag på CVR kan det imidlertid konstateres at [virksomhed11] ApS CVR-nr. [...3] eksisterede indtil den 1. november 2018, hvor selskabet, som følge af konkurs ophørte med at eksistere. Det kan ligeledes konstateres i statstidende, at Sø-og Handelsrettens skifteret har taget [virksomhed11] ApS under konkursbehandling den 6. november 2017.
Det er uvist, på hvilken bagrund Skattestyrelsen afviser, at [virksomhed11] ApS har eksisteret. Det kan dog konstateres, at dette ikke er korrekt, hvilket illustrerer den vilkårlige tilgang til de faktiske forhold der er i sagen.
Det kan ligeledes oplyses, at som skattepligtig indkomst betragtes som udgangspunkt den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, jf. statsskattelovens § 4. Af statsskattelovens § 5 fremgår der imidlertid en negativ afgrænsning af indtægtsbegrebet, hvorefter nærmere angivne formueforskydninger er indkomstopgørelsen uvedkommende.
Af statsskattelovens § 5, stk. 1, litra c fremgår det, at "til indkomst henregnes ikke: de indtægter, der hidrører fra kapitalforbrug eller optagelse af lån." Det er således i statsskattelovens § 5, stk. 1, litra c eksplicit tilkendegivet, at der til den skattepligtiges samlede årsindtægter ikke skal henregnes indtægter, der hidrører fra optagelse af lån.
Det følger endvidere, at en skatteyder ikke har pligt til at oplyse om de indtægter, der hidrører fra kapitalforbrug eller optagelse af lån.
For god ordens skyld redegøres nærmere for praksis på området, idet Skattestyrelsen i sit forslag til afgørelse af 7. juli 2021 ubetinget har lagt til grund, at alle indbetalinger på klagers konto er skattepligtig indkomst.
Fra praksis på området kan der henvises til Højesterets dom offentliggjort i TfS1999.404.H. Sagen vedrørte spørgsmålet om dokumentation for gældsposter i form af lån, som skatteyderen havde optaget hos sin far. Der var således tale om lån ydet mellem interesseforbundne parter. Højesteret nåede frem til, at der ikke var grundlag for at fravige skatteyders forklaring som følge af, at der var fremlagt kontoudtog med de pågældende posteringer. Højesteret gav - i modsætning til Landsretten - herefter skatteyderen medhold.
Der kan videre henvises til Østre Landsrets dom offentliggjort i TfS1998.46.0L. I sagen førte en samlet vurdering af de i sagen foreliggende omstændigheder til, at beløb, der var overført vederlagsfrit, blev anset for lån frem for skattepligtig indkomst.
Den foreliggende sag vedrørte en skatteyder, der havde modtaget et beløb på kr. 388.339 i forbindelse med et huskøb. Skatteyderen købte i februar 1993 en ejendom for kr. 621.000, hvoraf kr. 403.070 blev betalt kontant. Skatteyderen havde fra navngivne, ikke-beslægtede personer modtaget en række kontante beløb, som blev angivet til at være lån. Der var ingen skriftlige lånedokumenter og ingen aftale om forrentning m.v. Skattemyndighederne fandt, at der var tale om et gavebeløb, som var skattepligtigt efter statsskattelovens § 4, litra c, og forhøjede skatteyderens indkomst med kr. 388.339. Landsretten fandt imidlertid på grundlag af vidneforklaringerne, at der var tale om lån og tog skatteyderens påstand til følge, således at beløbet på kr. 388.339 ikke var en skattepligtig gave omfattet af statsskattelovens § 4, litra c.
Landsretten har bl.a. angivet følgende i sine præmisser:
"Efter de angivne forklaringer må det lægges til grund, at de kontante forstrækninger til købet af ejendommen [adresse1] blev ydet som lån meden endelig ubetinget forpligtelse til tilbagebetaling. Dette bestyrkes af de nu foreliggende oplysninger om delvis indfrielse af lånene sammenholdt med den mulighed for finansiering, der blev opnået ved afhændelsen af ejendommen [adresse2]. Det findes derfor godtgjort, at de beløb sagsøgeren modtog i forbindelse med sit huskøb ikke kan anses som omfattet af statsskattelovens § 4, litra c."
Det fremgår af sagen, at Landsskatteretten oprindeligt havde bemærket, at der ikke i forbindelse med det omhandlede beløbs udbetaling var oprettet en skriftlig låneaftaler. Landsskatteretten havde endvidere tillagt det betydning, at der ikke var aftalt en forrentning af beløbet, ligesom der ikke var fastsat en dato for afvikling af det påståede lån. På trods af disse forhold anså Landsretten det for dokumenteret, at der forelå et reelt låneforhold. Landsretten tillagde det således ikke afgørende betydning, at beløbet ikke blev forrentet, og at der ikke var aftalt en eksakt dato for tilbagebetaling.
Der kan endvidere henvises til SKM2011.81.BR. De nærmere omstændigheder i sagen var, at SKAT havde anset en række bankoverførsler fra udlandet for skattepligtig indkomst for en skatteyder, der havde påstået, at der var tale om et låneforhold. SKAT havde anført, at der var tale om et fiktivt lån, og at det fremlagte lånedokument var fremskaffet til lejligheden, efter at politiet havde sigtet skatteyderen for skatteunddragelse.
Lånevilkårene var usædvanlige, idet lånet på kr. 900.000 havde en løbetid på 75 år med en rente på 4 % p.a. Byretten fandt imidlertid, at der var tale om et låneforhold. Retten tillagde det afgørende betydning, at der var oprettet et egentligt lånedokument, samt at skatteyderen regelmæssigt havde overført beløb til långiveren. Uanset de usædvanlige vilkår, som lånet var ydet på, fandt retten det dokumenteret, at der var indgået en reel retlig forpligtende låneaftale. Henset hertil fandt byretten ikke, at de overførte beløb skulle medregnes til skatteyders skattepligtige indkomst.
Derudover kan der henvises til den ikke-offentliggjorte landsskatteretskendelse af den 9. marts 2006, jf. j.nr. 2-3- 1926-1645. Sagen vedrørte en skatteyder der havde optaget private lån fra fem personer i Tyrkiet for i alt kr. 230.000 til opstart af sin virksomhed i Danmark. Skatteankenævnet havde tilsidesat lånene og forhøjet skatteyderens indkomst, idet de ikke fandt det dokumenteret eller sandsynliggjort, at der var sket pengeoverførsel til skatteyderen, og idet de fremlagte gældsbreve ikke var selvstændigt daterede eller oprettet i forbindelse med lånoptagelsen.
Skatteyderen henledte særligt Landsskatterettens opmærksom på det forhold, at det i Tyrkiet var helt normalt, at der ikke blev oprettet lånedokumenter eller andre dokumenter til sikkerhed for indgåelse af låneaftaler. Landsskatteretten udtalte, at de efter en konkret vurdering af tilstedeværelsen af private lån for i alt kr. 230.000 godkendte disse og nedsatte forhøjelsen af skatteyderens indkomst.
En samlet vurdering af de i sagen foreliggende forhold førte således til, at Landsskatteretten anså det for sandsynliggjort, at skatteyderen havde optaget private lån i Tyrkiet.
Fra Landsskatterettens praksis kan der videre henvises til en afgørelse fra den 4. september 2014, jf. j.nr. 13- 0210094, hvor en skatteyder havde modtaget en række kontante beløb fra familiemedlemmer, som var indsat på virksomhedens konto. Der var i alt modtaget kr. 425.000. SKAT var af den opfattelse, at der var tale om skattepligtige indtægter i henhold til statsskattelovens § 4. Landsskatteretten fastslog imidlertid, at der var tale om lån og henså i den forbindelse til, at der efterfølgende var udarbejdet lånedokumenter, at tilbagebetalingen var påbegyndt samt at lånet til en niece var indfriet.
Endelig kan der fra Landsskatterettens praksis henvises til afgørelser afsagt henholdsvis den 19. december 2013, jf. j.nr. 13-0179659, den 8. oktober 2014, jf. j.nr. 14-0676972 og den 17. marts 2016, jf. j.nr. 13-0249504. I de netop anførte afgørelser var SKAT af den opfattelse, at skatteyderne var skattepligtige af indsættelser på deres respektive bankkonti, jf. statsskattelovens § 4.
Det kan på baggrund af retsanvendelsen i de ovennævnte domme og afgørelser konkluderes, at det ikke skal tillægges afgørende betydning, hvorvidt der på udbetalingstidspunktet foreligger en skriftlig låneaftale eller ej, ligesom det forhold at der ikke er aftalt en eksakt afviklingsdato, eller at fordringen ikke forrentes, ikke tillægges afgørende betydning.
(...)”
Landsskatterettens afgørelse
Formelt
Genoptagelse af udgifter afholdt af selskabet og indbetalinger fra selskabet
Til skatteforvaltningslovens ordinære frist for genoptagelse, jf. § 26, stk. 1 og stk. 2, følger der en udvidet frist i lovens § 26, stk. 5, hvor fristen for genoptagelse først udløber i det sjette år efter indkomstårets udløb.
Den udvidede ligningsfrist gælder for skattepligtige, der er omfattet af dagældende skattekontrollovs § 3 B (nugældende § 37) i de tilfælde, hvor skatteansættelsen angår en kontrolleret transaktion. Omfattet er blandt andet skattepligtige, der udøver en bestemmende indflydelse over juridiske personer. Ved bestemmende indflydelse forstås blandt andet direkte eller indirekte ejerskab af mere end 50 procent af aktiekapitalen. Ved bedømmelsen af, om den skattepligtige anses for at have bestemmende indflydelse på en juridisk person, medregnes aktier, som indehaves af personlige aktionærer og deres nærtstående. Dette fremgår af den dagældende skattekontrollov § 3 B, stk. 1 og 2 (nugældende § 37).
Ifølge cvr.dk har klageren fra den 6. april 2011 og frem ejet 100 procent af anparterne i [virksomhed1] ApS.
Klageren havde således bestemmende indflydelse i selskabet i indkomståret 2017, jf. skattekontrollovens § 3 B, stk. 1 og stk. 2.
Landsskatteretten finder, at der er tale om kontrollerede transaktioner mellem en hovedanpartshaver og et selskab, når selskabet afholder udgifter på vegne af hovedanpartshaveren og når selskabet indsætter beløb på hovedanpartshaverens private konto.
Skattestyrelsen har genoptaget indkomståret 2017. Den 30. april 2021 har Skattestyrelsen udsendt forslag til afgørelse og afgørelsen er udsendt den 26. oktober 2021.
Allerede af den årsag finder Landsskatteretten, at Skattestyrelsen har kunnet genoptage de forhold, der vedrører kontrollerede transaktioner, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens § 3 B, stk. 1 og stk. 2 (nugældende § 37).
Genoptagelse af øvrige indsætninger
Efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, kan Told- og skatteforvaltningen ikke afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt. Ansættelsen skal af skattemyndigheden foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb.
Efter lovens § 26, stk. 1, 4. pkt., skal Skatteforvaltningen imødekomme en anmodning om en rimelig fristforlængelse, hvis det har betydning for skatteyderens mulighed for at varetage sine interesser.
Det følger af bemærkningerne til den tidligere gældende skattestyrelseslov, at formålet med bestemmelsen er et hensyn til skatteyderen, således denne kan varetage sine interesser.
Ifølge praksis administreres bestemmelsen lempeligt, men det skal kunne dokumenteres, at fristforlængelsen er sket på skatteyderens initiativ. Dette følger blandt andet af Østre Landsrets dom af 20. december 2007, offentliggjort i SKM2007.50.ØLR, hvor Østre Landsret fandt, at en anmodning om at indsende materiale ikke kunne anses som en anmodning om fristudsættelse, ansættelsen var derfor ugyldig. Ved Østre Landsrets dom af 12. februar 2019, offentliggjort i SKM2019.159.ØLR, fandt Østre Landsret på baggrund af korrespondancen mellem skatteyderens repræsentant og Skattestyrelsen, at der forelå en anmodning om forlængelse af ansættelsesfristen samt at denne anmodning var imødekommet af hensyn til klageren.
Skattestyrelsen har forhøjet klagerens indkomst for indkomståret 2017 og har den 30. april 2021 udsendt forslag til afgørelse. Klagerens repræsentant anmodede den 27. maj 2021 om en fristudsættelse af klagerens indsigelsesfrist til den 20. august 2021, og angav i forlængelse heraf en fristudsættelse af Skattestyrelsens ansættelsesfrist til den 1. november 2021. Skattestyrelsen imødekom repræsentantens anmodning og udsendte afgørelsen den 26. oktober 2021.
Landsskatteretten finder, at Skattestyrelsens fristudsættelse af indsigelses- og ansættelsesfrist er inden for rammerne af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 4. pkt. På den baggrund finder Landsskatteretten ikke, at afgørelsen er ugyldig.
Ved vurderingen har Landsskatteretten blandt andet lagt vægt på, at det er klagerens repræsentant, der den 27. maj 2021 anmoder om, at fristen til at komme med bemærkninger til Skattestyrelsens forslag udsættes til den 20. august 2021. Endvidere har Landsskatteretten lagt vægt på, at Skattestyrelsen aktivt anmoder repræsentanten om at specificere, hvorfor han anmoder om en fristudsættelse samt at han anfører Skattestyrelsens nye ansættelsesfrist. I sit svar til Skattestyrelsen oplyser repræsentanten, at anmodningen beror på sommerferie og sygdom på kontoret, samt præciserer, at klagerens indsigelsesfrist ønskes udsat til den 20. august 2021, hvorefter Skattestyrelsens ansættelsesfrist udsættes til den 1. november. Det følger af Skattestyrelsen brev til klageren, at repræsentantens anmodning imødekommes, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.
Fristudsættelsen er således foretaget på skatteyderens initiativ. Det forhold, at anmodningen sker to dage efter den egentlige frist til at komme med bemærkninger, finder Landsskatteretten ikke i sig selv begrunder, at anmodningen ikke kan imødekommes. Der er herved blandt andet henset til, at klageren ses at have fået en ny repræsentant og det er på den baggrund Landsskatterettens opfattelse, at udsættelsen er i klagerens interesse, således den nye repræsentant får mulighed for at gennemgå sagens akter. Landsskatteretten bemærker hertil, at repræsentanten den 2. juni 2021 anmodede om sagens underliggende akter.
Det forhold, at klagerens første repræsentant oplyste, at der ikke ville blive fremlagt yderligere materiale og denne derfor ville afvente Skattestyrelsens forslag til afgørelse, finder Landsskatteretten ikke er ensbetydende med, at der ikke senere i forløbet vil kunne blive fremlagt materiale eller indkomme bemærkninger til forslaget. Landsskatteretten bemærker hertil, at der under Skattestyrelsens sagsbehandling i periode fra januar og til oktober måned har været tre repræsentanter inde over sagen, og hvor den tredje repræsentant anmodede om aktindsigt den 22. september 2021.
På den baggrund finder Landsskatteretten ikke, at Skattestyrelsens afgørelse er ugyldig.
Materielt
Indsætninger svarende til i alt 1.340.097 kr.
Til den skattepligtige indkomst skal medregnes den skattepligtiges samlede årsindtægter efter bestemmelsen i statsskattelovens § 4.
Enhver skatteyder har pligt til at selvangive sin indkomst, uanset om den er positiv eller negativ, jf. skattekontrollovens § 1(dagældende lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 med efterfølgende ændringer). I selvangivelseskravet ligger også, at den skattepligtige efter anmodning skal gøre rede for grundlaget for de selvangivne oplysninger, hvilket fremgår af bemærkningerne til § 1, stk. 1 i forarbejderne til den dagældende skattekontrollov (LFF 1995-12-01 nr. 104).
Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, kan indkomsten forhøjes. Det følger af fast praksis, og kan udledes af Højesteretsdom af 7. marts 2011 offentliggjort i SKM2011.208.HR.
Det påhviler i disse tilfælde skatteyderen at godtgøre, at indtægterne stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Dette kan udledes af Højesteretsdom af 10. oktober 2008 offentliggjort i SKM2008.905.HR. Der lægges i denne forbindelse vægt på, om klagerens forklaringer kan underbygges af objektive kendsgerninger. Dette kan udledes af Østre Landsrets dom af 29. april 2013 offentliggjort i SKM2013.389.ØLR og byrettens dom af 28. februar 2017 offentliggjort i SKM2017.233.BR.
Efter praksis skal forklaring om optagelse af lån kunne bestyrkes ved objektive kendsgerninger. Dette kan eksempelvis ske ved fremlæggelse af lånedokumenter, aftaler om forrentning og afvikling af lån, påvising af pengestrømme eller tilsvarende. Denne bevisbyrde gælder også private lån, herunder familielån, jf. SKM2009.37.HR og U.2011.1599 H.
Skattestyrelsen har forhøjet klagerens indkomstansættelse for indkomståret 2017 med 1.340.097 kr. for så vidt angår indsætningerne på klagerens konti.
Klageren har i indkomståret 2017 modtaget en række indsætninger på sine konti. Det følger af praksis, at klageren har bevisbyrden for, at de modtagne beløb er undtaget fra beskatning. Klageren har ikke over for Skattestyrelsen eller over for Skatteankestyrelsen fremlagt dokumentation, ligesom klageren ikke er fremkommet med nærmere forklaringer på rækken af indsætninger. Klagerens repræsentanten har henvist til praksis og heraf udledt, at det ikke skal tillægges afgørende betydning, hvorvidt der på udbetalingstidspunktet foreligger en skriftlig låneaftale eller ej, ligesom det forhold at der ikke er aftalt en eksakt afviklingsdato, eller at fordringen ikke forrentes, ikke tillægges afgørende betydning.
Der er tale om mange beløb, og beløbene er i størrelsesordenen fra 2.306 kr. til 272.582 kr. Det fremgår, at beløbene stammer fra virksomheder, selskaber, privatpersoner og indsætninger, hvor det ikke er muligt at se, hvem der har indsat beløbet.
Landsskatteretten finder ikke anledning til at ændre Skattestyrelsens opgørelser og finder, at det er med rette, at Skattestyrelsen har anset klageren som skattepligtig af de opgjorte indsætninger.
Ved vurderingen har Landsskatteretten lagt vægt på, at klageren ikke har fremlagt nærmere dokumentation og ikke er fremkommet med nærmere forklaringer på de mange indsætninger. Landsskatteretten finder ikke, at det er muligt at følge pengestrømmen.
På den baggrund finder Landsskatteretten ikke, at klageren har dokumenteret eller i tilstrækkelig grad har godtgjort, at der er tale om beløb, der er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning.
På den baggrund stadfæster Landsskatteretten Skattestyrelsens afgørelse.
Udgifter afholdt af [virksomhed1] ApS på 458.754 kr.
Som skattepligtig indkomst betragtes med undtagelse af særligt fastsatte begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi. Det fremgår af statsskattelovens § 4, stk. 1.
Udgifter anvendt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Det følger desuden af ligningslovens § 16 A, stk. 1, at et selskabs udokumenterede udgifter eller udgifter, der må anses som selskabet uvedkommende normalt anses som maskeret udlodning til hovedanpartshaveren, og beskattes hos denne. Maskeret udlodning statueres således, hvis udgiften ikke kan anses for at være en driftsomkostning for selskabet, men i stedet er afholdt i anpartshaverens interesse.
VVS-arbejde på [adresse1]
Landsskatteretten har ved afgørelse af dags dato afgjort, at selskabet ikke har løftet bevisbyrden for, at de pågældende udgifter for VVS-arbejde er fradragsberettiget driftsomkostninger, og derved ikke afholdt i selskabets interesse.
Landsskatteretten finder således, at de pågældende udgifter har været afholdt i klagerens interesse og derfor betragtes som maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2.
Landsskatteretten stadfæster således Skattestyrelsen afgørelse på dette punkt.
Udgifter til benzin
Landsskatteretten har ved afgørelse af dags dato afgjort, at selskabet ikke har løftet bevisbyrden for, at de pågældende udgifter til benzin er fradragsberettiget driftsomkostninger, og derved ikke afholdt i selskabets interesse.
Landsskatteretten finder således, at de pågældende udgifter har været afholdt i klagerens interesse og derfor betragtes som maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2.
Landsskatteretten stadfæster således Skattestyrelsen afgørelse på dette punkt.
Udgifter til reservedele
Landsskatteretten har ved afgørelse af dags dato afgjort, at selskabet ikke har løftet bevisbyrden for, at de pågældende udgifter til reservedele til klagerens private køretøj er fradragsberettiget driftsomkostninger, og derved ikke afholdt i selskabets interesse.
Landsskatteretten finder således, at de pågældende udgifter har været afholdt i klagerens interesse og derfor betragtes som maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2.
Landsskatteretten stadfæster således Skattestyrelsen afgørelse på dette punkt.
Udgifter til indkøb v. [virksomhed21] ApS
Landsskatteretten har ved afgørelse af dags dato afgjort, at selskabet ikke har løftet bevisbyrden for, at de pågældende udgifter til leje af mandskab og leje af mandskabsvogn er fradragsberettiget driftsomkostninger, og derved ikke afholdt i selskabets interesse.
Landsskatteretten finder således, at de pågældende udgifter har været afholdt i klagerens interesse og derfor betragtes som maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2.
Landsskatteretten stadfæster således Skattestyrelsen afgørelse på dette punkt.
Indbetalinger fra [virksomhed1] ApS på 180.000 kr.
Som skattepligtig indkomst betragtes med undtagelse af særligt fastsatte begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi. Det fremgår af statsskattelovens § 4, stk. 1.
Udgifter anvendt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Det følger desuden af ligningslovens § 16 A, stk. 1, at et selskabs udokumenterede udgifter eller udgifter, der må anses som selskabet uvedkommende normalt anses som maskeret udlodning til hovedanpartshaveren, og beskattes hos denne. Endvidere følger det af bestemmelsen, at anpartshavere som udgangspunkt er skattepligtige af enhver form for udlodning uanset, hvorledes denne er betegnet.
Landsskatteretten finder ikke, at klageren har dokumenteret eller i tilstrækkelig grad har sandsynliggjort, at indsætningerne på henholdsvis 30.000 kr. og 150.000 kr. er undtaget fra beskatning, stammer fra allerede beskattede midler eller udgør tilbagebetaling af lån. Endvidere finder Landsskatteretten, at der er en til strækkelig formodning for, at beløbene er overført fra selskabet til klageren.
Ved vurderingen har Landsskatteretten lagt vægt på de faktiske oplysninger i form af, at beløbet er identisk, datoen for overførsel og hævning er identisk, og beskrivelsen på overførslen ”[virksomhed1] APS”. Endvidere har Landsskatteretten lagt vægt på, at klageren i indkomståret 2017 var ansat i selskabet fra den 1. januar til den 31. august 2017. Klageren var derfor ikke ansat i selskabet på tidspunktet for de to overførsler og der kan således ikke være tale om udbetaling af løn.
Landsskatteretten anser herefter beløbet som overført til klageren fra selskabet, og anser derfor beløbet for maskeret udlodning til klageren, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2.
Landsskatteretten stadfæster således Skattestyrelsen afgørelse på dette punkt.
Indbetalinger fra [virksomhed1] ApS på 150.000 kr.
Som skattepligtig indkomst betragtes med undtagelse af særligt fastsatte begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi. Det fremgår af statsskattelovens § 4, stk. 1.
Udgifter anvendt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Det følger desuden af ligningslovens § 16 A, stk. 1, at et selskabs udokumenterede udgifter eller udgifter, der må anses som selskabet uvedkommende normalt anses som maskeret udlodning til hovedanpartshaveren, og beskattes hos denne. Endvidere følger det af bestemmelsen, at anpartshavere som udgangspunkt er skattepligtige af enhver form for udlodning uanset, hvorledes denne er betegnet.
Landsskatteretten finder ikke, at klageren har dokumenteret eller i tilstrækkelig grad har sandsynliggjort, at indsætningen på 150.000 kr. er undtaget fra beskatning, stammer fra allerede beskattede midler eller udgør tilbagebetaling af et lån. Endvidere finder Landsskatteretten, at der er en til strækkelig formodning for, at beløbet er overført fra selskabet til klageren.
Ved vurderingen har Landsskatteretten lagt vægt på de faktiske oplysninger i form af, at beløbet er identisk, datoen for overførsel og hævning er identisk, og beskrivelsen er identisk. Endvidere har Landsskatteretten lagt vægt på, at klageren i det pågældende indkomstår ikke var selvstændig erhvervsdrivende og der derved ikke har været grundlag for, at selskabet [virksomhed22] ApS har skulle overføre penge til klagerens private konto.
Landsskatteretten anser herefter beløbet som overført til klageren fra selskabet, og anser derfor beløbet for maskeret udlodning til klageren, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2.
Landsskatteretten stadfæster således Skattestyrelsen afgørelse på dette punkt.
Indbetaling fra [virksomhed1] ApS på 37.500 kr.
Som skattepligtig indkomst betragtes med undtagelse af særligt fastsatte begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi. Det fremgår af statsskattelovens § 4, stk. 1.
Udgifter anvendt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Det følger desuden af ligningslovens § 16 A, stk. 1, at et selskabs udokumenterede udgifter eller udgifter, der må anses som selskabet uvedkommende normalt anses som maskeret udlodning til hovedanpartshaveren, og beskattes hos denne. Endvidere følger det af bestemmelsen, at anpartshavere som udgangspunkt er skattepligtige af enhver form for udlodning uanset, hvorledes denne er betegnet.
Landsskatteretten finder ikke, at klageren har dokumenteret eller i tilstrækkelig grad har sandsynliggjort, at indsætningen på 37.500 kr. er undtaget fra beskatning, stammer fra allerede beskattede midler eller udgør tilbagebetaling af et lån. Endvidere finder Landsskatteretten, at der er en til strækkelig formodning for, at beløbet er overført fra selskabet til klageren.
Ved vurderingen har Landsskatteretten lagt vægt på de faktiske oplysninger i form af, at beløbet er identisk, datoen for overførsel og hævning er identisk, og beskrivelsen er identisk. Endvidere har Landsskatteretten lagt vægt på, at klageren i det pågældende indkomstår ikke var selvstændig erhvervsdrivende og der derved ikke har været grundlag for, at virksomheden [virksomhed8] har skulle overføre penge til klagerens private konto.
Landsskatteretten anser herefter beløbet som overført til klageren fra selskabet, og anser derfor beløbet for maskeret udlodning til klageren, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2.
Landsskatteretten stadfæster således Skattestyrelsen afgørelse på dette punkt.
Yderligere løn på 105.000 kr.
Som skattepligtig indkomst betragtes med undtagelse af særligt fastsatte begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi. Det fremgår af statsskattelovens § 4, stk. 1.
Ved indsætninger på den skattepligtiges private konto, påhviler det den skattepligtige at godtgøre, at der ikke er tale om skattepligtig indkomst. Der kan henvises til Højesterets dom af 10. oktober 2008, offentliggjort som SKM2008.905.HR, og Østre Landsrets dom af 22. september 2015, offentliggjort
som SKM2015.633.ØLR.
Landsskatteretten finder, at indsætningen på 150.000 er at anse som yderligere løn til klageren fra selskabet. Skattestyrelsen har anerkendt, at 45.000 kr. heraf er indberettet af selskabet og beskattet hos klageren.
Ved vurderingen har Landsskatteretten blandt andet lagt vægt på, at der ikke er indberettet løn til klageren for februar og marts måned, hvor klageren har været ansat i selskabet. Der er således ikke indberettet løn i henhold til ansættelseskontrakten.
Landsskatteretten bemærker endvidere, at der ikke er fremlagt nærmere oplysninger eller dokumentation for, at der skulle være tale om beløb, der allerede er beskattet eller af anden årsag er undtaget for beskatning.
Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.