Kendelse af 06-06-2023 - indlagt i TaxCons database den 29-06-2023

Journalnr. 22-0007895

Indkomståret 2018

Skattestyrelsen har ikke anset udgifter på 33.721.370 kr. afholdt af selskabet for omfattet af ligningslovens § 8 B, stk. 1, og har som følge deraf ikke fundet grundlag for at godkende fradrag efter ligningslovens § 8 B, stk. 4.

Indkomståret 2019

Skattestyrelsen har ikke anset udgifter på 28.607.888 kr. afholdt af selskabet for omfattet af ligningslovens § 8 B, stk. 1, og har som følge deraf ikke fundet grundlag for at godkende fradrag efter ligningslovens § 8 B, stk. 4.

Landsskatteretten stadfæster den påklagede afgørelse.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] A/S (herefter selskabet), CVR-nr. [...1], blev startet den 1. december 1988, og er registreret under branchekoden ”711220 Rådgivende ingeniørvirksomhed inden for produktions- og maskinteknik” med formålet at drive handel, fabrikation, finansiering og anden hermed beslægtet virksomhed. Af årsrapporten for 2018 fremgår, at selskabet blandt andet producerer bagage- og pakkesortering.

Selskabet har i indkomstårene 2018 og 2019 afholdt udgifter til udvikling på henholdsvis 62.533.000 kr. og 81.997.000 kr.

Det fremgår af selskabets skattespecifikationer for indkomstårene 2018 og 2019, at de afholdte udviklingsudgifter er opgjort således:

Udviklingsomkostninger	2018	2019

Udviklingsomkostninger i henhold til resultatopgørelsen i Årsrapport	62.533.000 kr.	81.997.000 kr.
- omkostninger i Test og Demo Center	-6.275.271 kr.	-6.938.000 kr.
Regnskabsmæssige afskrivninger på Udviklingsprojekter	-10.848.231 kr.	-13.650.310 kr.
+ Udviklingsprojekter straksfradraget skattemæssigt	4.028.621 kr.	0 kr.
I alt	49.438.119 kr.	61.408.690 kr.
Tillæg, LL § 8 B, stk. 4: 1,5 %	741.572 kr.	921.130 kr.

Selskabet har forklaret følgende om udviklingsarbejdet i selskabet:

”Vi afholder væsentlige R & D omkostninger for at opretholde og styrke vores position på markedet.

Herudover, foregår der et meget betydeligt ingeniør/udviklings- arbejde, som vi anser for at indgå i de enkelte salgsprojekter og som behandles som almindelige driftsomkostninger. Her har vi indgået aftale med en kunde om levering af et projekt, som er baseret på kendte komponenter og som skal opfylde en række specificerede krav. Her tilpasses de kendte komponenter og software således til dette unikke projekt, men sådant arbejde anser vi ikke som R & D arbejde. dvs. det behandler vi begrebsmæssigt ikke som en del af vores R & D arbejde, men derimod for softwaredelens vedkommende som en del af vores software produktion som udføres i vores softwareafdeling, som er en del af divisionen "operations". Her bliver omkostninger på de enkelte salgsprojekters SW-del udgiftsført og disse udgifter fratrækkes som driftsudgifter og behandles som direkte omkostninger og indgår i opgørelsen af færdiggørelsesgraden og derved i indtægtsførelsen af avancen for det enkelte projekt. Her tilpasser og anvender vi vores eksisterende software og her mener vi, at vi oftest anvender allerede kendt viden. Denne del af vores softwareudvikling mener vi således begrebsmæssigt er den i bemærkningerne til LL § 8 X nævnte "rutinemæssige udvikling af software".

Vores R & D afdeling udfører udviklingsarbejde, som i virksomheden er opdelt i henholdsvis R & D projekter og såkaldt sustaining engineering (bevarende ingeniørarbejde). Der er ikke en skarp linje mellem de to grupper. Begge gruppers udgifter behandles regnskabsmæssigt som udviklingsomkostninger og udgifterne henføres dermed ikke til de enkelte salgsprojekter som direkte omkostninger. Udgifterne behandles også skattemæssigt som udviklingsomkostninger.

Helt overordnet omfatter vores R & D arbejdet med at finde en løsning på et givent problem, for derved at kunne tilbyde vores kunder et nyt eller forbedret produkt og derved opnå en konkurrencemæssig fordel. Vores tilbud på systemer til kunder består af løsninger, hvor systemets ydelse er en vigtig parameter. F.eks. i forhold til "nedetid" og kapacitet per time. Også energiforbrug er en meget betydelig faktor for kundernes beslutning. Det betyder at når vi forbedrer et produkt, så giver det mulighed for at give tilbud på et system med forbedret ydelse. Dette er et helt afgørende konkurrence- parameter fordi tilbuddene bl.a. bliver bedømt på systemets ydelse. Sikkerhed i forhold til f.eks. hacking er ligeledes blevet en betydelig faktor.

Det virker indlysende at vores R & D afdelings udvikling af ny materielle produkter sigter mod at opnå teknologiske fremskridt, og vi mener også at vores R & D afdelings udvikling af software sigter mod at opnå teknologiske fremskridt. Når et nyt software gør det muligt at et sorteringsanlæg kan øge sin kapacitet eller mindske sit energiforbrug, så er der tale om udvikling og et fremskridt.

Vores software-programmer er beskyttet af ophavsretten. Her er der et krav om originalitet. Dette indebærer at der er truffet nogle kreative valg samt at programmet er et resultat af ophavsmandens personlige skabende indsats. Det forhold at software vanskeligt kan beskyttes af patent bør ikke føre til at udviklingen heraf ikke anerkendes på lige fod med udviklingen af materielle produkter, som nemmere lader sig beskrive.

Vores software-udviklingsprojekter indeholder usikkerhedsmomenter. Det ligger allerede heri at der altid er tale om at opgaven går ud på at udarbejde et nyt eller ændret software program, brugergrænseflade eller algoritme, som ikke allerede findes og som er en relevant forbedring af et eventuelt eksisterende software. [virksomhed1] er en af de ledende aktører i branchen og der er ikke tale om efterlignende arbejde. Vores udviklingsprojekter resulterer i at der kan markedsføres nye produkter. Det kan f.eks. være at kunder som tidligere har købt et komplet sorteringssystem bliver tilbudt en udskiftning af den eksisterende software med en nyudviklet løsning, som øger anlæggets effektivitet. Vi mener at når en kunde anerkender et nyt software som så forbedret at denne ønsker at betale for udskiftningen, så bør udviklingen heraf også anses som opnåelsen af et teknologisk fremskridt.”

Selskabet har oplyst, at udgifterne til udviklingsarbejdet fordeler sig på 21 udgiftsposter.

Skattestyrelsen har i afgørelse af 27. oktober 2021 ikke anset 14 af udgiftsposterne for at være omfattet af ligningslovens § 8 B, svarende til 36.390.592 kr. til indkomståret 2018 og 30.696.067 kr. i indkomståret 2019.

Selskabet har oplyst, at de anerkender, at udgiftsposten vedrørende patentansøgninger i indkomstårene 2018 og 2019 ikke er omfattet ligningslovens § 8 B, stk. 1, svarende til 2.669.222 kr. og 2.088.179 kr.

Selskabet har fremlagt følgende beskrivelse af de resterende 13 udgiftsposter, som Skattestyrelsen ikke har anset for at være omfattet af omfattet af ligningslovens § 8 B:

”R & D projekter

Generelt er vores R & D projekter større projekter. For Software delens vedkommende udvikles der typisk et helt nyt software eller en ny generation af software, hvor der startes fra bunden.

1. [x1] Technology Upgrade - 6.563.545 kr. (2018) / 5.630.733 kr. (2019)

Det er tale om udvikling af en ny platform som indgår i vores [x1] system ([x1] er et bagagehåndteringssystem til lufthavne). Der er blevet sat et større udviklingsprojekt i gang for at forbedre den eksisterende. Det består af både en hardware og en software del. Målet var at reducere omkostninger ved at mindske tiden til idriftsættelsen af det enkelte anlæg i lufthavnen, at øge oppetiden dvs. gøre driften mere stabil, øge fleksibiliteten og som noget nyt et betydeligt fokus på sikkerhed ift. f.eks. hacking.

Det betyder at vi nu kan tilbyde et [x1] produkt, som har bedre ydelse og højere grad af sikkerhed.

4. [x2] – 1.571.086 kr. (2019)

Her er tale om nye dele som kan indgå i de såkaldte [x1] systemer.

Der er udviklet en (teknisk) løsning med store bakker til håndtering af store emner (f.eks. ski). Udviklingen er teknisk vanskelig fordi sådanne store bakker ikke blot kan sættes ind i det eksisterende system. Vi kender ikke til at produktet har fandtes før.

6. New generation [x3] – 3.407.420 kr. (2018) / 1.440.188 kr. (2019)

Virksomheden har i de senere år udviklet sine egne transportbånd. Tidligere blev transportbånd indkøbet fra underleverandører, men ved udviklingen af vores egne bånd har vi dels kunne udvide vores produktportefølje og dels kunnet levere et totalt anlæg, hvor de enkelte dele er bedre integrerede, fordi de er udviklet som en samlet løsning.

Her er udviklet en ny generation af vores produkt [x3] (et transportbånd til pakker), som fungerer bedre, idet det ikke så nemt sætter sig fast. Det betyder at vi kan tilbyde et system, som har en bedre ydeevne – dvs. vores tekniske specifikationer nu kan øges således at vi kan garantere kunden et mere effektivt produkt.

7. [x4] Replacement 2.751.109 kr. (2018).

Der var tale om udvikling af en ny software baseret platform som er den brugerflade som kunden har til vores anlæg. Det er på denne brugerflade kunden på skærme i kontrolrummet ser hvordan systemet fungerer og kan kommunikere med systemet.

Skattestyrelsen har anført at produktet har erstattet et eksisterende produkt som vi tidligere købte fra en ekstern leverandør og derfor mangler nyhedselement. Det er dog vores opfattelse der ikke er tale om efterligning af et eksisterende produkt, men derimod om udvikling af en ny og forbedret platform. Der er anvendt et betydeligt antal ingeniørtimer på udviklingen af vores egen platform og der er ikke tale om en efterligning af, hvad der ellers måtte findes på markedet, men derimod om vores egen løsning som passer optimalt til vores anlæg.

Sustaining engineering (SE)

Generelt består de nedenstående punkter af vores såkaldte sustaining engineering (SE) af mange små projekter. For softwares vedkommende kan der f.eks. være tale om udvikling af en ny version af et eksisterende software.

Der er både tale om ny eller videreudvikling, hvor der f.eks. tilføjes funktionalitet og om såkaldt fejl retning, hvor der er fundet uhensigtsmæssigheder i systemerne, som rapporteres til R & D afdelingen for at finde løsninger. Det skal dog bemærkes at der jo ikke er tale om opståede fejl, der skal repareres, men derimod om at systemet fra starten har haft denne uhensigtsmæssighed, som nu ændres via videreudvikling.

11. SE SW 18 – 7.316.646 kr. (2018) / 8.893.831 kr. (2019)

Nyudvikling i denne gruppe kan f.eks. være at et software bliver tilpasset, så det kan anvendes på kinesisk. Hensigten er at gøre det muligt at tilbyde og sælge produktet med det tilhørende software på det kinesiske marked.

Der er tale om mange små projekter/opgaver, som typisk vedrører et af vores produkter f.eks. SAC'en som er en software pakke til produktionsstyring af bagage håndteringssystem. Hvert projekt er defineret ift. opgaven og de anvendte timer er registreret per opgave.

Vi mener ikke der er tale rutinemæssig softwareudvikling. Derimod er det meste arbejde baseret på at der er en specifik problemstilling, der ønskes løst uden at løsningsmåden allerede er kendt.

Samtidig er arbejdet udført at højt specialiserede software ingeniører.

13. SE Intern Support 18 – 2.974.985 kr. (2018) / 2.888.981 kr. (2019)

Her er tale om R & D afdelingens tidsforbrug på udarbejdelse af vejledninger og anden støtte til projektafdelingernes brug af de nye eller ændrede produkter. Dette bør efter vores vurdering anses som en del af udviklingsarbejdet, idet det gør udvikling brugbart i virksomhedens egentlige produktion.

14. [x5] Implementation - 2.893.524 kr. (2018)

Der er tale om udvikling af en ny generation af et relativt nyt produkt [x5].

Der er udviklet nye og forbedret features som forbedrer produktet overfor kunden og desuden optimerer arbejdsgangen i projektudførelsen. Det er vores vurdering at hhv. den første udvikling af et nyt produkt og så som her de forbedringer, der sker herefter bør vurderes ens i relation til LL 8B. Karakteren af og hensigten med udviklingsarbejdet er jo ikke forskelligt, uanset om det skete i det første store udviklingsprojekt indtil produktet kom i produktion eller om der sker på et senere tidspunkt for at forbedre produktet.

15. SE [x6] – 2.652.467 kr. (2018) / 2.338.823 kr. (2019)

Her kan være tale om udvikling af egne nye komponenter til erstatning af udgående komponenter, som ikke længere kan købes. Det er vores opfattelse at der er tale om udvikling af komponenter som virksomheden ikke tidligere har produceret. Det betyder derfor at vi kan øge vores egenproduktion. Vi har ikke lov til at kopiere andres komponenter, så derfor er der nødvendigvis et nyhedselement. Desuden vil der ofte blive udviklet en ny måde at udføre funktionen på.

Skattestyrelsen har anført at der vurderes at være tale om software. Vi er ikke enige i denne vurdering.

16. SE [x1] – 2.252.561 kr. (2018) / 2.074.977 kr. (2019)

Her har været tale om at det eksisterende produkt [x1]'en i visse tilfælde oplevede at et bånd knækkede. R & D afdelingen fik derfor som opgave at søge at løse dette specifikke problem. Denne R & D opgave var naturligvis kreativ idet der skulle findes en løsning, som ikke allerede var kendt, der var usikkerhed fordi det var uvist om det ville lykkes. Vi mener også at der er nyhedselement, idet selve [x1] produktet er patenteret af [virksomhed1] og denne videreudvikling netop øger funktionaliteten/kvaliteten.

Skattestyrelsen har anført at der vurderes at være tale om software. Vi er ikke enige i denne vurdering.

17. SE SAP -1.164.727 kr. (2018) / 1.117.755 kr. (2019)

Vi er i gang med at udvikle og implementere SAP og den her posterede udgift vedrører hovedsagelig den konvertering af tegninger fra 2D til 3D, der bruges i SAP. Det er vores opfattelse at dette er udvikling af software som led i forbedring af de interne processer.

18. SE [x3] – 1.416.040 kr. (2019)

Her er udviklet nye og forbedrede funktioner på vores nye produkter [x1] og [x3], som forbedrer produkterne. Det er vores vurdering at hhv. den første udvikling af et nyt produkt og så som her de forbedringer, der sker herefter, bør vurderes ens i relation til LL 8B. Karakteren af og hensigten med udviklingsarbejdet er jo ens, uanset om det skete i det første store projekt indtil produktet kom i produktion eller om der sker på et senere tidspunkt for at forbedre produktet.

19. SE Automation prod/tools 18 – 892.071 kr. (2018) / 1.235.474 kr. (2019)

Software tools bruges i de maskiner/værktøj som anvendes af ingeniørerne i forbindelse med deres udvikling/udførelse af kundeprojekter. Her er tale om opdatering og vedligeholdelse af softwaren til disse værktøjer.

Det er vores opfattelse at det forhold at software tools ikke sælges, men derimod anvendes internt i forbindelse med selve produktionen ikke skal forhindre fradrag jf. LL 8B. Desuden finder vi at tilføjelse af funktioner på disse tools svarende til tilføjelse af funktioner på det solgte software bør

anses som udvikling jf. LL B.

20. SE Dokumentation 18 – 852.315 kr. (2018)

Vi mener at udvikling af et 3D tool (software) til udvælgelse af komponenter må anses som udvikling jf. LL § 8B. At værktøjet ikke sælges, men anvendes i kommunikationen med kunderne skal ikke hindre fradrag efter denne regel.”

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ikke anset 33.721.370 kr. og 28.607.888 kr. af de af selskabet afholdte udviklingsomkostninger i indkomstårene 2018 og 2019 for omfattet af ligningslovens § 8 B, stk. 1, og har som følge deraf ikke fundet grundlag for at godkende forhøjet fradrag herfor efter ligningslovens § 8 B, stk. 4.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”3.Forskning og udvikling- Ligningslovens § 8 B

(...)

3.4 Skattestyrelsen bemærkninger og begrundelse

Skattestyrelsen har gennemgået den fremsendte indsigelse af 20. august 2021 – indsigelsen er i sin helhed indsat under afsnit 3.2.

Det fremgår af ligningslovens § 8 B, stk. 1, at ” ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan udgifter, som afholdes til forsøgs- og forskningsvirksomhed i tilknytning til den skattepligtiges erhverv bortset fra udgifter til efterforskning efter råstoffer, jf. stk. 2, efter den skattepligtiges valg enten fradrages fuldt ud i det indkomstår, hvori de er afholdt, eller afskrives med lige store årlige beløb over dette og de følgende 4 indkomstår.”

Af bemærkningerne til indførelsen af ligningslovens § 8 B, stk. 1, jf. L 95 1972/73 fremgår det, at der ved udviklingsarbejde skal forstås: “anvendelsen af videnskabelig eller teknisk viden til at frem- bringe nye eller væsentlige forbedrede materialer, mekanismer og produkter, processer, systemer eller tjenesteydelser. Fradragsretten vil desuden omfatte den såkaldte anvendte forskning, dvs. originale undersøgelser med sigte på at opnå videnskabelig eller teknisk viden og forståelse, primært rettet mod praktiske mål og anvendelser.”

Vurderingen af om de enkelte projekter er omfattet af LL § 8 B foretages med baggrund til de tre punkter nævnt i Juridisk Vejledning, afsnit C.C.2.2.2.20:

•

Projektet skal indeholde et nyhedselement. Nyhedselementet skal vurderes i forhold til det aktuelle vidensniveau inden for branchen (dvs. kredsen af virksomheder beskæftiget med samme aktivitet). Det skyldes, at aktiviteten skal resultere i viden/erkendelser, der ikke allerede er i anvendelse inden for den pågældende branche. Dermed er projekter, der opnår viden ved at kopiere, imitere eller ved “reverse engineering” eksempelvis ikke omfattet. Årsagen er, at opnåelse af ny viden er central for al forsøgs- og forskningsaktivitet.

•

Projektet skal indeholde et element af kreativitet. Baggrunden herfor er, at projektet skal basere sig på nye koncepter/idéer, der ligger ud over det eksisterende vidensniveau. Rutinemæssig aktivitet er derfor ikke omfattet, mens nye metoder til at udføre gængse opgaver, på basis af tilgængelig viden, efter en konkret vurdering kan være omfattet.

•	Projektet skal indeholde et usikkerhedsmoment. Det er en betingelse, at der i projektet er usikkerhed omkring omkostningerne, tidshorisonten, eller om det forventede resultat kan opnås

Skattestyrelsens har lagt til grund, at mange af punkterne angår software. Synspunktet har været bekræftet fra selskabets side. Dog indeholder flere af punkterne tillige hardware.

Vedrørende softwareudvikling gælder overordnet, at udviklingsopgaven må afhænge af et videnskabeligt eller teknologisk fremskridt, jf. Juridisk Vejledning, afsnit C.C.2.2.2.20.

Omfattet er ikke:

•	Udvikling af software af rutinepræget natur (rutinemæssig udvikling af software). Dette omfatter bl.a. fremskridt, som var alment kendt før påbegyndelsen af udviklingen. Tekniske problemstillinger, som allerede er løst ved tidligere udviklingsprojekter, er desuden ikke omfattet.
•	Rutinemæssige softwareopdateringer.
•	Udviklingen af software under anvendelse af kendte metoder og eksisterende softwareværktøjer.
•	Tilføjelsen af brugerfunktionaliteter til eksisterende programmer.
•	Udviklingen af websites under anvendelse af eksisterende softwareværktøjer.
•	Tilpasningen af software til en specifik anvendelse, medmindre der under denne proces oparbejdes erfaring/viden, der væsentligt forbedrer det grundlæggende program, og hvorved kravet om nyhedsværdi opfyldes

Skattestyrelsen har på baggrund af det fremsendte materiale og bemærkninger af 20. august 2021 foretaget en vurdering af hvorvidt de enkelte projekter er omfattet af ligningslovens § 8 B.

1. [x1] Technology Upgrade - 6.563.545 kr. (2018) / 5.630.733 kr. (2019)

Omkostningerne angår både software og hardware. Der er udarbejdet en ny platform. Udskiftning af gammelt system til nyt. Systemet er mere robust og har flere funktioner end tidligere. Udviklingen øger robustheden i produktionen, som ikke var så robust tidligere.

Selskabet har i indsigelse af 20. august 2021 anført følgende:

”Der er blevet sat et udviklingsprojekt i gang for at forbedre den eksisterende. Det består af både en hardware og en software del. Målet var at reducere omkostninger, øge fleksibiliteten og som noget nyt et betydeligt fokus på sikkerhed ift. f.eks. hacking.

Det betyder at vi kan tilbyde et produkt, som har bedre ydelse og højere grad af sikkerhed.”

På baggrund af de fremlagte oplysninger er det fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at udgifterne har været afholdt med henblik på en opdatering af et ældre system til et nyere mere robust system, samt tilføjet funktionalitet til eksisterende programmer.

Det er herfor fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at der er tale om en opdatering af et kendt produkt. Et fornødent nyhedselement anses ikke for at være tilstede, hvorfor Skattestyrelsen ikke finder at de afholdte udgifter kan anses for omfattet af ligningslovens § 8 B.

4. [x2] – 1.571.086 kr. (2019)

Systemet angår håndtering af store pakker. Der arbejdes med et bakkesystem. Der er ikke kendskab til at produktet har været udviklet før.

Selskabet har i indsigelse af 20. august 2021 anført følgende:

”Der er udviklet en (teknisk) løsning med store bakker til håndtering af store emner (f.eks. ski). Udviklingen er teknisk vanskelig fordi sådanne store bakker ikke blot kan sættes ind i det eksisterende system.”

Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at der er tale om en opdatering af tidligere kendte produkter – herunder en sammenkædning af kendt viden. Det fornødne nyhedselement anses herved ikke at være tilstede. Skattestyrelsen finder ikke at de afholdte udgifter kan anses for omfattet af ligningslovens § 8 B.

6. New Generation [x3] – 3.407.420 kr. (2018) / 1.440.188 kr. (2019)

Det er oplyst, at der er arbejdet med en standardisering af selskabets procedurer. Det enkelte produkt er ikke set tidligere, men er et produkt af og en opsummering af tidligere produkter. Produktet er ifølge det oplyste udarbejdet for to år siden og er betydeligt mere cost effektivt end tidligere. Der er tale om en videreudvikling af transportbåndet. Der er udviklet et [x3] som ikke sætter sig fast.

Selskabet har i indsigelse af 20. august 2021 anført følgende:

”Her er udviklet en ny generation af vores produkt [x3] (et transportbånd til pakker), som fungerer bedre, idet det ikke så nemt sætter sig fast. Det betyder at vi kan tilbyde et system, som har en bedre ydeevne - dvs. vores tekniske specifikationer nu kan øges.”

Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at der er tale om en opdatering af et kendt produkt. Et fornødent nyhedselement anses ikke for at være tilstede, hvorfor Skattestyrelsen ikke finder at de afholdte udgifter kan anses for omfattet af ligningslovens § 8 B.

7. [x4] Replacement – 2.751.109 kr. (2018)

Selskabet har oplyst, at produktet er udarbejdet som en erstatning for et udgået produkt, henset til at leverandøren er stoppet. Selskabet har forestået en egen udvikling plus en forbedring af produktet.

Selskabet har i indsigelse af 20. august 2021 anført følgende:

”Skattestyrelsen anfører at produktet har erstattet et eksisterende produkt som vi tidligere købte fra en ekstern leverandør og derfor mangler nyhedselement. Vi mener ikke at der er tale om efterligning af et eksisterende produkt, men derimod om udvikling af en ny og forbedret platform, dvs. her den brugerflade som vises på skærmene i kontrolrummet. Der er anvendt et betydeligt antal ingeniørtimer på udviklingen af vores egen platform og der er ikke tale om en efterligning af, hvad der ellers måtte findes på markedet, men derimod om vores egen løsning som passer optimalt til vores anlæg.”

Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at produktet erstatter et kendt produkt, hvormed det fornødne nyhedselement ikke kan anses for at være tilstede uagtet det er tilpasset til selskabets behov. Skattestyrelsen finder ikke at de afholdte udgifter kan anses for omfattet af ligningslovens § 8 B.

11. SE SW 18 – 7.316.646 kr. (2018) / 8.893.831 kr. (2019)

Det er oplyst, at der er tale om et såkaldt ”Rodex system”.

Omkostningerne har været afholdt med henblik på videreudvikling af et styresystem, hertil videreudvikling af features, såvel nuværende som nye. Der arbejdes videre på en platform, med nye og forbedrede funktioner.

Selskabet har i indsigelse af 20. august 2021 anført følgende:

”Der findes ikke noget Rodex system, som anført i sagsfremstillingen.

Nyudvikling i denne gruppe kan f.eks. være at et software bliver tilpasset, således at det kan anvendes på kinesisk. Hensigten er så at gøre det muligt at sælge produktet med det tilhørende software på det kinesiske marked. Der er tale om mange små projekter/opgaver, som typisk vedrører et af vores produkter f.eks. SAC'en. Hvert projekt er defineret ift. opgaven og de anvendte timer er registreret per opgave.

Vi har som et eksempel i bilag 1 vedlagt den interne rapport for opgaver ved opgradering af softwaret til en ny version af vores produkt SAC'en. Som det fremgår, indeholder den nye version både retning af fejl kaldet BUGS og TASK samt IMPROVEMENTS, som vi begge anser som egentlige forbedringer. Vi mener ikke der er tale rutinemæssig softwareudvikling. Derimod er det meste arbejde baseret på at der er en specifik problemstilling, der ønskes løst uden at løsningsmåden allerede er kendt. Samtidig er arbejdet udført at højt specialiserede software ingeniører.”

13. SE Intern Support 18 – 2.974.985 kr. (2018) / 2.888.981 kr. (2019)

Der er ifølge det oplyste tale om samme som punkt som SE sw18, men hertil en optimering. Selskabet har i indsigelse af 20. august 2021 anført følgende:

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der er tale om en opdatering af et kendt produkt. Et fornødent nyhedselement anses ikke for at være tilstede, hvorfor Skattestyrelsen ikke finder at de afholdte udgifter kan anses for omfattet af ligningslovens § 8 B.

14. [x5] Implementation – 2.893.524 kr. (2018)

Produktet er designet til at få pakker ind på loopet og pakker af andre steder. Findes forskellige løsninger på markedet. Det kendes dog ikke på dette niveau. Der arbejdes med en meget robust løsning.

Selskabet har i indsigelse af 20. august 2021 anført følgende:

”Her er udviklet nye og forbedret features på vores nye produkt [x5], som forbedrer produktet overfor kunden og desuden optimerer arbejdsgangen i projektudføreisen. Det er vores vurdering at hhv. den første udvikling af et nyt produkt og så som her de forbedringer, der sker efterfølgende bør vurderes ens i relation til LL 8B. Karakteren af og hensigten med udviklingsarbejdet er jo ikke forskelligt, uanset om det skete i det første store projekt indtil produktet kom i produktion eller om det sker på et senere tidspunkt for at forbedre produktet.”

Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at der er tale om en ajourføring af et kendt produkt. Et fornødent nyhedselement anses ikke for at være tilstede, hvorfor Skattestyrelsen ikke finder at de afholdte udgifter kan anses for omfattet af ligningslovens § 8 B.

15. SE [x6] – 2.652.467 kr. (2018) / 2.338.823 kr. (2019)

Produktet angår små udviklingsprojekter til erstatningskomponenter for at undgå at produkterne ikke længere kan produceres, hvis tidligere komponenter ikke længere kan skaffes eller forældes. Erstatter hidtidige funktioner, men laver ikke nye. Udfører funktionen på ny måde som er egen udviklet.

Selskabet har i indsigelse af 20. august 2021 anført følgende:

Det er Skattestyrelsens opfattelse at produktet udarbejdes til erstatning af udgåede produkter, hvor- med det fornødne nyhedselement ikke kan anses for at være tilstede.

Nyhedselementet skal vurderes på branchebasis og ikke i forhold til en enkelte virksomhed.

Skattestyrelsen finder ikke at de afholdte udgifter kan anses for omfattet af ligningslovens § 8 B. Der vurderes at være tale om software, som er omfattet af AL § 6, stk. 1, nr. 4.

16. SE [x1] – 2.252.561 kr. (2018) / 2.074.977 kr. (2019)

Der arbejdes med små udviklingsprojekter til erstatningskomponenter for at undgå at produkterne ikke længere kan produceres. Erstatter hidtidige funktioner, men resulterer ikke i nye. Funktionen udføres på en ny måde.

Selskabet har i indsigelse af 20. august 2021 anført følgende:

”Her har været tale om at det eksisterende produkt i visse tilfælde oplevede at en bånd knækkede. R & D afdelingen fik derfor som opgave at søge at løse dette specifikke problem. Denne R & D opgave var naturligvis kreativ idet der skulle findes en løsning, som ikke allerede var kendt, der var usikkerhed fordi det var uvist om det ville lykkes. Vi mener også at der er nyhedselement, idet selve [x1] produktet er patenteret af [virksomhed1] og denne videreudvikling netop øger funktionaliteten/kvaliteten.”

Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse at produktet erstatter et udgået produkt, hvormed det fornødne nyhedselement ikke kan anses for at være tilstede. Skattestyrelsen finder ikke at de afholdte udgifter kan anses for omfattet af ligningslovens § 8 B. Der vurderes at være tale om software, som er omfattet af AL § 6, stk. 1, nr. 4.

17. SE SAP – 1.164.727 kr. (2018) / 1.117.755 kr. (2019)

Ifølge det oplyste angår udgifterne opdatering og vedligeholdelse, samt 3D håndtering i SAP og tegninger i SAP.

Selskabet har i indsigelse af 20. august 2021 anført følgende:

”Vi er i gang med at udvikle og implementere SAP og den her posterede udgift vedrører hovedsagelig den konvertering af tegninger fra 2D til 3D, der bruges i SAP. Det er vores opfattelse at dette er et led i forbedring af de interne processer.”

Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse at aktiviteterne - herunder opdatering og vedligeholdelse samt dokumentation - ikke omfattes af ligningslovens § 8 B. Der vurderes at være tale om software, som er omfattet af AL § 6, stk. 1, nr. 4.

18. SE [x3] – 1.416.040 kr. (2019)

Ifølge det oplyste er der tale om forbedring features på [x1]/[x3] samt supplering af udgåede komponenter.

Selskabet har i indsigelse af 20. august 2021 anført følgende:

”Her er udviklet nye og forbedret features på vores nye produkter [x1] og [x3], som forbedrer produkterne. Det er vores vurdering at hhv. den første udvikling af et nyt produkt og så som her de forbedringer, der sker herefter, bør vurderes ens i relation til LL 8B. Karakteren af og hensigten med udviklingsarbejdet er jo ikke forskelligt, uanset om det skete i det første store projekt indtil produktet kom i produktion eller om der sker på et senere tidspunkt for at forbedre produktet.”

Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse at produktet erstatter et udgået produkt, samt ajourføring af eksisterende produkt, hvormed det fornødne nyhedselement ikke kan anses for at være tilstede. Skattestyrelsen finder ikke at de afholdte udgifter kan anses for omfattet af ligningslovens § 8 B.”

19. SE Automation prod/tools 18 – 892.071 kr. (2018) / 1.235.474 kr. (2019)

SW tools er de maskiner/værktøjer som anvendes af ingeniørerne i forbindelse med deres udvikling af kundeprojekter. Der er tale om opdatering og vedligeholdelse af maskiner/værktøjer.

Selskabet har i indsigelse af 20. august 2021 anført følgende:

”Det er vores opfattelse at det forhold at software tools ikke sælges, men derimod anvendes internt ikke skal forhindre fradrag jf. LL 8B. Desuden finder vi at tilføjelse af funktioner på disse tools svarende til tilføjelse af funktioner på det solgte software bør anses som udvikling jf. LL 8B.”

Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at produkterne ikke udvikles med henblik på salg, men alene med henblik på internt brug. Det fornødne nyhedselement anses heller ikke for at være tilstede. Skattestyrelsen finder ikke at de afholdte udgifter kan anses for omfattet af ligningslovens § 8 B.

20. SE Documentation 18 – 852.315 kr. (2018)

Der er ifølge det oplyste, tale om bl.a. udvikling af 3D tools til udvælgelse af komponenter. Dvs. en ny måde at beskrive et system på. (3D tegning giver bedre kommunikation til/med kunden end en 2D tegning). Opdatering af produktinformation ifm. nye features.

Selskabet har i indsigelse af 20. august 2021 anført følgende:

Vi mener at udvikling af et 3D tool til udvælgelse af komponenter må anses som udvikling jf. LL § 8B. At værktøjet ikke sælges, men anvendes i kommunikationen med kunderne skal ikke hindre fradrag efter denne regel.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at produkterne ikke er udviklet med henblik på salg, men alene med henblik på internt brug. Endvidere er det Skattestyrelsens opfattelse at aktiviteten - i form af udarbejdelse af dokumentationsmateriale - ikke omfattes af ligningslovens § 8 B.

Skattestyrelsen finder herefter ikke, at de afholdte udgifter kan anses for omfattet af ligningslovens § 8 B. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der er tale om en driftsomkostning omfattet af SL § 6, stk. 1, litra a.

21. Patents – 2.669.222 kr. (2018) / 2.088.179 kr. (2019)

Udgiften angår ansøgning om patenter herunder (vedligehold og ansøgning af patenter, fees til myndigheder, interne timer, Advokater og Konsulenter).

Ifølge ligningslovens § 8X, stk. 1 kan selskaber m.v. anmode told- og skatteforvaltningen om at få udbetalt skatteværdien af underskud, der stammer fra udgifter, der straks afskrives som forsøgs- og forskningsudgifter efter § 8 B, stk. 1, jf. SKM2019.13.LSR.

Af forarbejderne til ligningslovens § 8X (L29 af 21. november 2011) fremgår bl.a.:

“Som eksempler på aktiviteter, som ikke er omfattet af forslaget, kan nævnes undervisning, personaleuddannelse, dokumentations- og informationsarbejde, bibliotekstjeneste, rutinemæssig indsamling af data, service til kunder eller andre afdelinger i organisationen, produktionsplanlægning, arbejdsstudier, salgs- og markedsanalyser, patent- og licensarbejde samt rutinemæssig udvikling af software.”

Ifølge det oplyste angår udgifterne patentarbejde, som efter forarbejderne til ligningslovens § 8X ikke er omfattet af bestemmelsen, og hermed ifølge sammenspillet mellem bestemmelserne heller ikke af Ligningslovens § 8 B.

Selskabet har i brev af 20. august 2021 anført, at: ”Dog er vi enige i at udgifter til patenter i 2018 og 2019 på henholdsvis 2.669.222 kr. og 2.088.179 kr. ikke skal indgå i beregningen af øget fradrag.”

Skattestyrelsen har herved fastholdt det udsendte forslag for punktet.

Henvisning til SKM2021.367.LSR

Selskabet har i indsigelse af 20. august 2021 anført følgende:

”I den seneste praksis offentliggjort i SKM2021.367.LSR afviser LSR de krav, som Skattestyrelsen har opstillet om at udvikling af software skal udgøre et teknologisk fremskridt m.v. LSR finder derefter at der må skelnes til, om udgifterne vedrørende software vedrører selve udviklingen og videreudvikling af applikationer og digitale løsninger eller om udgifterne vedrører den løbende og efterfølgende brug af applikationerne og altså ikke selve udviklingen.

Det er vores opfattelse at denne afgørelse viser at Skattestyrelsens krav ikke har haft basis i lovgivningen og vi beder derfor om at vores sag revurderes i lyset heraf.”

Skattestyrelsen skal i forhold til SKM2021.367.LSR bemærke, at afgørelsen er indbragt for dom- stolene da Skattestyrelsen er uenig i Landsskatterettens afgørelse. Skattestyrelsen anser herved praksis for uændret frem til domstolenes endelige stillingtagen i sagen.

Vedr. de omtalte software-projekter er der ikke på det foreliggende indikationer for, at der er tale om et forsøgs- og forskningsprojekt:

Det er Skattestyrelsens vurdering, at de afholdte udgifter til software vedrører opdatering og videreudvikling af allerede eksisterende software, så det bliver i overensstemmelse med tidens krav og muligheder. Udgifterne vil kunne straks afskrives efter reglerne i afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 4. Skattestyrelsen ændr herved udgifter til forskning og udvikling i henhold til ligningslovens § 8 B med følgende beløb:

Nr.	Tekst	2018	2019

1	[x1] Technology Upgrade	6.563.545	5.630.733
4	[x2]		1.571.086
6	New Generation [x3]	3.407.420	1.440.188
7	[x4] Replacement	2.751.109
11	SE SW 18	7.316.646	8.893.831
13	SE Intern Support 18	2.974.985	2.888.981
14	[x5] Implementation	2.893.524
15	SE [x6]	2.652.467	2.338.823
16	SE [x1]	2.252.561	2.074.977
17	SE SAP	1.164.727	1.117.755
18	SE [x3]		1.416.040
19	SE Automation prod/tools 18	892.071	1.235.474
20	SE Documentation 18	852.315
21	Patents	2.669.222	2.088.179

	Summeret	36.390.592	30.696.067

Udviklingsomkostninger	2018	2019

Skattespecifikationen
Tilgang aktiveret	0	0
Tilgang udgiftsført i henhold til Resultatopgørelsen i Årsrapport	62.533.000	81.997.000
Skattestyrelsens korrektion	-36.390.592	-30.696.067
-omkostninger i Test og Demo Center	-6.275.271	-6.938.000
Regnskabsmæssige afskrivninger på Udviklingsprojekter	-10.848.231	-13.650.310
+Udviklingsprojekter straksfradraget skattemæssigt	4.028.621	0
I alt	13.047.527	30.712.623
Tillæg. LL § 8 B, stk. 4: 1,5 %	195.713	460.689

For indkomståret 2018 ændres det selvangivne tillæg fra 741.572 kr. til 195.713 kr. svarende til en forhøjelse af indkomsten med 545.859 kr. For indkomståret 2019 ændres det selvangivne tillæg fra 921.130 kr. til 460.689 kr. svarende til en forhøjelse af indkomsten på 460.411 kr.

(...)”

Skattestyrelsen er den 4. februar 2022 kommet med følgende udtalelse til klagen:

”(...)

Med henvisning til Landsskatterettens afgørelse gengivet i SKM2021.367.LSR, så anfører selskabet bl.a., at Skattestyrelsen i sin afgørelse ikke har lagt gældende retspraksis til grund afgørelsen. Landsskatterettens afgørelse er indbragt for domstolen, hvorfor det er Skattestyrelsens opfattelse, at denne afgørelse ikke på nuværende tidspunkt kan tages som udtryk for gældende praksis. Der skal henvises til side 39 i Skattestyrelsens afgørelse.

Endvidere er det Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke mindst i sager vedrørende udviklingsomkostninger, vil vurderingen af, om de afholdte omkostninger er omfattet af Ligningslovens § 8, bero på en individuel konkret vurdering.

For så vidt angår selskabets henvisning til Skatterådets bindende svar gengivet i SKM2016.199.SR, så fremgår det af begrundelsen, at der alene tages stilling til, ”... at spørger har afholdt omkostninger til udviklingsarbejde, der vil kunne gøres til genstand for fradrag efter ligningslovens § 8 B, stk. 1 ...”. Det er følgelig ikke Skattestyrelsens opfattelse, at der konkret tages stilling til, hvorvidt de afholdte omkostninger til videreudvikling vil kunne gøres til genstand for fradrag efter ligningslovens § 8 B, stk. 1.

Med hensyn til det i klagen anførte vedrørende de enkelte udgifter/punkter, kan Skattestyrelsen bekræfte, at for så vidt angår punkt ”15. SE [x6]” og punkt ”16. SE [x1]”, så er der ikke tale om software, men komponenter m.m., hvor de afholdte udgifter anses for driftsomkostninger, og dermed fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Dette ændrer således ikke grundlæggende ved Skattestyrelsens vurderingen af, om udgifterne anses for omfattet af ligningslovens § 8 B, samt ville kunne berettige til forhøjet fradrag efter reglerne i ligningslovens § 8 B, stk. 4.

Skattestyrelsen skal i øvrigt fastholde begrundelsen for sin afgørelse på de øvrige punkter i afgørelsen.

Afslutningsvis skal det bemærkes, at der til grund for Skattestyrelsens afgørelse ligger en vurdering af de fremlagte oplysninger omkring de største/væsentligste emner/projekter, så afviger indholdet i klagen ikke væsentligt, fra selskabets anbringender som anførte i indsigelserne af 20/8 2021 til Skattestyrelsens forslag til ændringer af 23/4 2021, hvorfor der skal henvises til det i afgørelsen anførte. Skattestyrelsen vurderer ikke, at selskabet er fremkommet med nye oplysninger.

(...)”

Klagerens opfattelse

Selskabet har fremsat påstand om, at 33.721.370 kr. og 28.607.888 kr. af de af selskabet afholdte udviklingsomkostninger i indkomstårene 2018 og 2019 er omfattet af ligningslovens § 8 B, stk. 1, og at der derfor er grundlag for fradrag efter ligningslovens § 8 B, stk. 4.

Selskabet har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”Klagen vedrører indkomstårene 2018 og 2019 og for begge år den ændrede opgørelse af øget fradrag for udviklingsomkostninger jf. LL § B.

For 2018 er fradraget reduceret med 545.859 kr. Heraf anerkender vi at der ikke skal være forhøjet fradrag med 1,5 % for udgifter vedrørende patentansøgninger på 2.669.222 kr. svarende til 40.038 kr. Det påklagede beløb udgør derfor 505.821 kr.

For 2019 er fradraget reduceret med 460.411 kr. Heraf anerkender vi at der ikke skal være forhøjet fradrag med 1,5 % for udgifter vedrørende patentansøgninger på 2.088.179 kr. svarende til 31.323 kr. Det påklagede beløb udgør derfor kr. 429.088 kr.

Vi mener ikke at Skattestyrelsen har lagt den gældende retspraksis til grund ved afgørelsen. Vi henviste således til SKM2021.367. LSR, som omhandler udviklingsomkostninger til en softwarebaseret handelsplatform. I denne sag vurderer LSR at udgifter til både egen udvikling og til eksternt programmeringsarbejde skulle anses som udviklingsomkostninger i skattemæssig forstand.

LSR finder ikke at de krav som Skattestyrelsen opstiller har støtte i loven eller dens forarbejder. Det gælder bl.a. kravet om at udvikling af software skal føre til teknologiske fremskridt eller en landvinding indenfor softwareudvikling.

LSR har desuden ikke krævet at der skal være tale om udvikling af nye produkter, men har her godkendt at omkostninger til udvikling af et system som skal anvendes til driften af virksomheden også skal anses som udviklingsomkostninger i skattemæssig forstand.

Herefter mener vi at vurderingen også i relation til LL 8 B, stk. 4 skal baseres på forarbejderne til LL § 8 B, stk. 1 hvor det fremgår at fradragsretten "i første række omfatter det udviklingsarbejde, som er knyttet til erhvervsvirksomheden, hvorved forstås anvendelsen af videnskabelig eller teknisk viden til at frembringe nye eller væsentligt forbedrede materialer, mekanismer og produkter, processer, systemer eller tjenesteydelser".

Desuden mener vi at SKM 2016.199.SR viser at også videreudvikling af produkter skal anses som omfattet af LL § 8 B. Heri anerkendes at omkostninger til udvikling og videreudvikling af en applikation til brug for online lektiehjælp. Der godkendes dermed fradrag til udvikling af software efter regler om forskning og udvikling uanset at det må antages at applikationen er baseret på kendte metoder. Desuden fremgår det at der også vil være fradrag for omkostninger til videreudvikling af applikationen.

Skattestyrelsen har begrundet sin afgørelse med at der ikke er indikationer for at software-projekterne er forsøgs- og forskningsprojekter. For andre projekter er nægtelse af fradrag begrundet med at der er tale om opdatering af kendte produkter eller udvikling af produkter til erstatning af produkter som er udgået af markedet.

Vi afholder væsentlige R & D omkostninger for at opretholde og styrke vores position på markedet.

Skattestyrelsen har anført som kriterium for om der er tale om rutinemæssig softwareudvikling, om arbejdet uden videre kan udføres af en trænet IT -professionel. Vores R & D afdeling er bemandet med software ingeniører, som er mere specialiserede end de software- ingeniører, som arbejder på vores kundeprojekter. Ofte kan en R & D ingeniør have en baggrund i kundeprojekterne, men har så gennem yderligere specialisering kvalificeret sig til R & D arbejdet. Der er som nævnt ikke er en skarp grænse mellem de to grupper: R & D projekter og sustaining engineering i R & D afdelingen, men generelt er de ingeniører, som arbejder med såkaldte R & D projekter de højest specialiserede, herefter kommer de som arbejder med såkaldt sustaining engineering. Hele R & D afdelingen er desuden kendetegnet ved at der er skabt rammer for at kunne udføre udvikling dvs. f.eks. en kvalificeret R & D ledelse har afsat mål og har budgetteret således at medarbejderne kan udføre udviklingen.

Vores R & D arbejde er netop kendetegnet ved at der arbejdes på at fremstille et produkt (materielt eller immaterielt) som endnu ikke er solgt dvs. der er ikke sikret nogen indtægt. Der er derfor betydelig økonomisk usikkerhed forbundet med om opgaven løses. Både fordi det måske ikke lykkes at nå målet – løse udviklingsopgaven, men derefter også ift. om det i fremtiden vil lykkes at generere (nok) salgsindtægter.

Skattestyrelsen henviser til at der ikke foreligger indikationer for at vores Softwareudvikling udgør forsknings- og udviklingsprojekter. Det skyldes måske er det er relativt svært at beskrive software for lægmand, hvilket jo ikke i sig selv hindrer at der sker stor udvikling. Muligvis er der en mere kontinuerlig videreudvikling af software end det ses på materielle tekniske produkter. Det bør dog ikke føre til at udviklingsomkostningerne ikke anerkendes på lige fod med de mere tekniske. Der bør desuden skelnes til den regnskabsmæssige behandling, hvor udgifter til SW- udvikling behandles på lige fod med mere teknisk udvikling.

SKAT har anført at der skal være tale om at frembringe ny viden indenfor evt. allerede kendt teknik og for SW skal der være et teknologisk eller videnskabelig fremskridt. Da udviklingen indenfor SW netop sker mere kontinuerlig er det formentlig vanskeligere at beskrive et fremskridt. Dette også i lyset af at der ikke er praksis på patentområdet. Der er dog intet sted i lovgivningen krævet at udviklingen skal føre til en opfindelse, som kan patenteres.

Software kan være svært at beskrive entydig, hvorfor det kan være svært at undersøge om et tilsvarende software allerede findes. Ligeledes kan det være særdeles vanskeligt for en virksomhed at beskrive og bevise overfor skattemyndigheden at et bestemt software er et fremskridt i forhold til et allerede eksisterende, fordi der ikke findes et register over den allerede eksisterende teknologi.

Dette er dog naturligvis ikke det samme som at der ikke sker teknologiske fremskridt inden for software. Der ses ikke i lovgivningen at være undtaget udvikling indenfor software, bortset fra rutinemæssig udvikling. Vi mener at der bør lægges vægt på at virksomheden har afholdt udgifterne som led i R & D afdelingens arbejde, og at det ses at resultaterne fører til forbedringer at de produkter der markedsføres.

Herunder har vi til de punkter (nr. referer til de tidligere oversigter), tilføjet yderligere beskrivelser fordelt på de to hovedgrupper "R & D projekter" og "sustaining engineering":

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Udgifter som afholdes til forsøgs- og forskningsvirksomhed i tilknytning til den skattepligtiges erhverv, kan efter den skattepligtiges valg enten fradrages fuldt ud i det indkomstår, hvori de er afholdt, eller afskrives med lige store årlige beløb over dette og de følgende 4 indkomstår i henhold til ligningslovens § 8 B, stk. 1.

I henhold til ligningslovens § 8 B, stk. 4, kan fradrag eller afskrivninger efter stk. 1 for udgifter afholdt i indkomstårene 2018 og 2019 foretages med et beløb svarende til 101,5 pct. af den afholdte udgift, for indkomståret 2020 med 103 pct., for indkomstårene 2021 og 2022 med 105 pct., for indkomstårene 2023-2025 med 108 pct. og fra og med indkomståret 2026 med 110 pct. af den afholdte udgift.

Bestemmelsen i ligningslovens § 8 B blev indført i 1973 ved lov nr. 184 af 30. marts 1973. Af lovforslaget til 1973-loven (L95 1972-1973) fremgår det af de almindelige bemærkninger, at fradragsretten omfatter følgende:

”Fradragsretten omfatter som nævnt kun udgifter til forsøgs- eller forskningsvirksomhed, som afholdes i forbindelse med den skattepligtiges erhverv. Forsøgene eller forskningen skal således knytte sig til en erhvervsvirksomhed, som den skattepligtige enten allerede har igang på det tidspunkt, udgifterne afholdes, eller har planer om senere at starte.

Fradragsretten vil i første række omfatte det udviklingsarbejde, som er knyttet til erhvervsvirksomheden. Herved forstås anvendelsen af videnskabelig eller teknisk viden til at frembringe nye eller væsentligt forbedrede materialer, mekanismer og produkter, processer, systemer eller tjenesteydelser. Fradragsretten vil desuden omfatte den såkaldte anvendte forskning, dvs. originale undersøgelser med sigte på at opnå ny videnskabelig eller teknisk viden og forståelse, primært rettet mod praktiske mål og anvendelser. I princippet vil fradragsretten derimod ikke omfatte den såkaldte grundforskning. Herved forstås originale undersøgelser med sigte på at opnå ny videnskabelig viden og forståelse, uden at undersøgelserne primært er rettet mod praktiske mål og anvendelser. Da grænserne til den anvendte forskning imidlertid er flydende, vil det ofte ikke være muligt at adskille de to former for originale undersøgelser.

(...)

De mest almindelige udgifter, som falder ind under § 8 B, stk. 1, vil formentlig være lønudgifter,

udgifter til råstoffer og udgifter til leje af lokaler, maskiner, inventar og lignende driftsmidler. Også betaling for forsøgs- eller forskningsvirksomhed, udført hos andre, vil falde ind under disse bestemmelser.”

Det er en betingelse for retten til fradrag efter ligningslovens § 8 B, stk. 1, at forsøgs- og forskningsudgifterne bliver afholdt i tilknytning til den skattepligtiges erhverv, således at forsøgene og forskningen og de hermed forbundne udgifter har et kommercielt formål.

Selskabet har i indkomstårene 2018 og 2019 bl.a. afholdt udgifter til udvikling af projekter, som fordeler sig på 13 udgiftsposter på henholdsvis 33.721.370 kr. og 28.607.888 kr. Selskabet har herefter selvangivet forhøjet fradrag for udgifterne efter ligningslovens § 8 B, stk. 4. Skattestyrelsen har efterfølgende ved afgørelsen af den 27. oktober 2021 ikke anset de afholdte udgifter til de 13 projekter for omfattet af ligningslovens § 8 B, stk. 1, og har som følge deraf ikke fundet grundlag for at godkende forhøjet fradrag efter ligningslovens § 8 B, stk. 4.

Udgifterne er primært anvendt til betaling af løn til selskabets ansatte og er således i overensstemmelse med lovens forarbejder, efter deres art omfattet af ligningslovens § 8 B, stk. 1.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at forsøgs- og forskningsudgifter ikke omfatter enhver form for udvikling. Udgifter, der afholdes som led i en almindelig løbende udvikling/tilpasning, må således anses som almindelige driftsomkostninger.

Landsskatteretten finder efter en samlet vurdering, at det ikke er dokumenteret, at selskabet har udviklet nye eller væsentligt forbedrede produkter på basis af ny tilstrækkelig viden i forhold til allerede kendte produkter på udviklingstidspunktet. Der er ved vurderingen lagt vægt på, at selskabets egen forklaring ikke alene kan anses som tilstrækkelig dokumentation for ny viden og teknologi. Der henvises til Landsskatterettens afgørelse af 12. november 2020, offentliggjort i SKM2020.501.LSR, hvor Landsskatteretten fandt, at det ikke var godtgjort, at der ved udviklingen af en webbaseret kundeplatform var tale om en sådan ny viden i forhold til eksisterende viden, teknik m.v., som måtte kræves for at være omfattet af ligningslovens § 8 B, stk. 1.

Landsskatteretten finder derfor, at selskabet ikke har dokumenteret, at selskabet opfylder betingelserne for fradrag i henhold til ligningslovens § 8 B, stk. 1, og stk. 4.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.