Kendelse af 25-04-2022 - indlagt i TaxCons database den 12-06-2022

Journalnr. 22-0006789

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Selskabets opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2016
Skattemæssigt fradrag for nægtet købsmomsfradrag	0 kr.	455.815 kr.	0 kr.
Indkomståret 2017
Skattemæssigt fradrag for nægtet købsmomsfradrag	0 kr.	357.277 kr.	0 kr.

Faktiske oplysninger

[...] (herefter benævnt selskabet) blev stiftet den 27. november 2014. Selskabet er registreret under branchekode 412000 ”Opførelse af bygninger”. Selskabets formål er energioptimering og bygningsrenovering samt opførelse af bygninger. Selskabets stifter og direktør er [person1].

Skattestyrelsen har i henhold til selskabets angivelse af udgående moms opgjort omsætningen til 24.877.072 kr. i 2016 og 26.042.644 kr. i 2017.

Skattestyrelsen har forhøjet selskabets momstilsvar med 876.091 kr. som følge af, at der er nægtet fradrag for købsmoms for udgifter til underleverandører.

Skattestyrelsen har nægtet fradrag for følgende fakturaer:

Dato	Faktura nr.	Underleverandør	Tekst	Beløb kr. ekskl. moms	Moms kr.
06.04.2016	1816	[virksomhed1] ApS	[virksomhed1] fk. 1816- ØF	252.000	63.000
27.04.2016	3068	[virksomhed1] ApS	Opsætning af gipsplader	52.750	13.187,50
10.05.2016	3106	[virksomhed1] ApS	Indeljning af mandskab	53.125	13.281,25
31.05.2016	3156	[virksomhed1] ApS	Maler arb. [adresse1].	154.789	38.697,25
20.06.2016	3209	[virksomhed1] ApS	Levering og isætning af vinduer [adresse2]. Fast tilbud	200.000	50.000
12.07.2016	900	[virksomhed2] IVS	Gulv konstruktion samt lægning af gulvvarme & støbning af badeværelse samt gang & køkken.	135.000	33.750
19.07.2016	950	[virksomhed2] IVS	Opsætning af Fundablokke.	53.395	13.348,75
27.07.2016	2024	[virksomhed2] IVS	Støbning af rande fundament, opretning af bund, udlægning af rande spærer, isolering & støbning af gulv.	210.000	52.500
29.08.2016	2816	[virksomhed2] IVS	Grave arbejde til dræn lægning af grus & sten over rør. Pudsning af beton. Ifølge tilbud.	164.000	41.000
03.10.2016	3811	[virksomhed1] ApS	Opsætning af terasse vinduer og gulv pudsning af facade	100.000	25.000
04.10.2016	4097	[virksomhed1] ApS	Nedtagning af tapet, spartel, maling og filt. 2 x grunder og 2 x maling. Nye gips lofter i gang. Opmuring af væge efter El.	165.000	41.250
01.11.2016	2854	[virksomhed3] IVS	Tilbuds sag Opbankning af kælder Nedtagning af trapper Opgravning af jord Udkørsel af jord til vognmand Udstøbning af fundament (Alle materialer leveres af [virksomhed4]) [adresse3], [by1].	135.000	33.750
02.11.2016	2855	[virksomhed3] IVS	Tilbuds sag Opbankning af beton Opgravning af jord Understøbning af fundament (Alle materialer leveres af [virksomhed4]) [adresse4], [by2].	105.000	26.250
12.12.2016	3000	[virksomhed5]	Opsætning af blokke [...], Opsætning af etage dæk, Opsætning af spær.	195.000	48.750
16.12.2016	3020	[virksomhed5]	Isætning af vinduer samt fuge og sål bænke. Opsætning af væge og forskalling af loft, samt lukning af væge med gibs.	100.200	25.050
02.01.2017	3108	[virksomhed5]	Udlejning af personale Sept 2016 – Dec 2016	142.500	35.625
02.02.2017	3134	[virksomhed5]	Nedrivning, opbankning af beton, nedtagning af lofter, opgravning af jord, rilling af riller til gulv, varme på 1 sal, nedtagning af tapet samt lægning af isolering. (Fast pris)	90.000	22.500
01.03.2017	3243	[virksomhed5]	FAST TILBUD Støbning af beton gulv opsætning af gibs på alle vægge. Lukning af hulder efter elektrikkeren. Opsætning af væge. Opsætning af nye lofter i stue og gang.	93.200	23.300
01.03.2017	3244	[virksomhed5]	Malerarbejde. Fuld spartling af væge og lofter. Slibning og filt på alle væge og lofter. 1 gang grunding. 2 gang maling.	95.000	23.750
02.06.2017	3676	[virksomhed5]	Nedrivning af væge og toiletter. Bort kørsel af affald. Opbygning af vægge. Opbygning af toiletter, støbning af gulv membrand og fliser. Alt malerarbejde filt og maling. Fast pris	175.000	43.750
05.07.2017	3691	[virksomhed5]	Nedrivning af indvendige væge og lofter. Opbygning af væge og lofter med gibs. Lukning af huller efter elekriker. Støbning af gulv til badeværelse 4 styk. Oplægning af jern over badeværelses dør.	185.750	46.437,50
06.07.2017	3662	[virksomhed5]	Fast pris [adresse5] Aconto 1	80.000	20.000
10.07.2017	3692	[virksomhed5]	Fast pris [adresse5] Aconto 2	100.000	25.000
16.08.2017	5721	[virksomhed6] ApS	Opsætning af facade system skelflex. [virksomhed4] lever materialer.	105.000	26.250
04.09.2017	5880	[virksomhed6] ApS	Efter aftale lægning af tag og tagsten. Opsætning af indvendig vægge.	128.000	32.000
14.09.2017	5985	[virksomhed6] ApS	Opsætning af sten samt udlejning af murer.	234.656	58.664
			I alt	3.504.365	876.091

I relation til transaktionsspor vedrørende betaling af de fremlagte fakturaer, er der til sagen ikke fremlagt kontoudtog eller lignende. Skattestyrelsen har i sin udtalelse af 7. januar 2021 tilkendegivet, at de pågældende fakturaer er betalt ved bankoverførsel.

Faktura med nr. 1816 fra underleverandøren [virksomhed1] ApS er bogført, men ikke fremlagt, hvorfor den anførte moms på 63.000 kr. holdes uden for repræsentantens påstand om skattemæssigt fradrag for det nægtede momsfradrag.

Daværende SKAT har i forbindelse med et kontrolbesøg hos selskabet den 12. oktober 2017 foretaget kontrol af selskabets brug af underleverandører. SKAT godkendte selskabets momsangivelser for perioden 1. januar 2015 til 30. juni 2017 med forbehold for at genoptage behandlingen, såfremt SKAT modtog nye oplysninger.

Skattestyrelsen har efterfølgende den 4. december 2019 modtaget materiale fra politiet - Særlig Efterforskning Øst ([...]) indeholdende oplysning om, at de pågældende underleverandører er en del af sagskomplekset ”Operation Greed”. På baggrund heraf indledte Skattestyrelsen på ny kontrol af selskabet og udsendte den 26. maj 2020 forslag til afgørelse med efterfølgende afgørelse den 10. september 2020.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har nægtet selskabet et samlet købsmomsfradrag for perioden 1. januar 2016 – 31. december 2017 på 876.091 kr. Skattestyrelsen har samtidig nægtet at indrømme selskabet skattemæssigt fradrag for det nægtede købsmomsfradrag.

Som begrundelse herfor har Skattestyrelsen anført følgende:

”(...)

1.5. Skattestyrelsens endelige afgørelse

(...)

Skattemæssigt fradrag for ikke godkendt købsmoms (indgående moms).

Selskabets anbringender:

[virksomhed4] ApS’ repræsentant forespurgte på afholdt møde hvorvidt der kunne indrømmes skattemæssigt fradrag for den af Skattestyrelsen nægtede købsmoms.

Skattestyrelsens konklusion:

Skattestyrelsen har foretaget en vurdering af, hvorvidt der eventuelt skal godkendes skattemæssigt fradrag for den ikke godkendte købsmoms (indgående moms).

Udgangspunktet er, at fradraget for købsmoms er nægtet hos [virksomhed4] ApS, idet der er rejst tvivl om fakturaernes realitet, herunder at fakturaerne fra underleverandørerne på baggrund af politiets og Skattestyrelsens kontrol anses for fiktive. Spørgsmålet er så, hvorvidt denne moms skattemæssigt kan fratrækkes som en driftsudgift hos [virksomhed4] ApS.

Af Juridisk Vejledning afsnit C.C.2.2.2.14 fremgår: ”Moms er som udgangspunkt en afgift, der ikke vedrører indkomstopgørelsen, fordi den er en neutral meromsætningsafgift.”

Den relevante lovhjemmel for ekstraordinært skattemæssigt fradrag findes i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, som har følgende ordlyd:

” Ved Beregningen af den skattepligtige Indkomst bliver at fradrage:

a. Driftsomkostninger, dvs. de Udgifter, som i Aarets Løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde Indkomsten, derunder ordinære Afskrivninger; ”

Det afgørende heri er, hvorvidt udgiften er ”anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten”.

Skattestyrelsen har i styresignal af 16. marts 2009 (SKM2009.181.SKAT) udtalt følgende: ”Der er tale om et tab, der er lidt som følge af en adfærd, der ikke er udslag af almindelig driftsrisiko, hvorfor tabet ikke anses for en fradragsberettiget udgift efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Da der ikke i øvrigt ses at være hjemmel til fradrag i en situation som den foreliggende, finder Skattestyrelsen konkluderende, at der er tale om en udgift (tab), som ikke berettiger til fradrag.”

Skattestyrelsen lægger her vægt på, at den adfærd en virksomhed udviser i forbindelse med afholdelse af udgiften, sammen med andre forhold, er afgørende for vurderingen af, hvorvidt der er tale om almindelig driftsrisiko.

Det er på grundlag af en samlet vurdering Skattestyrelsens opfattelse, at den købsmoms der nægtes på grund af de pågældende fakturaer er anset for fiktive, ikke kan anses for afholdt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Der kan derfor ikke godkendes skattemæssigt fradrag for købsmomsen.

Der er ved vurderingen lagt vægt på følgende:

•	Moms er en meromsætningsafgift og som udgangspunkt indkomstopgørelsen uvedkommende.
•	Der foreligger ikke en separat hjemmel til fradragsret.
•	Udgiften til indgående moms er ikke afholdt til, at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.
•	Det er virksomhedens ansvar, at de fakturaer der ligger til grund for en driftsudgift opfylder bestemmelsen i momsbekendtgørelsen § 58, og at der ikke kan rejses tvivl om fakturaernes realitet. Det er således virksomhedens egen adfærd der er skyld i, at formalia ikke er opfyldt. Ligesom i SKM2009.181.SKAT kunne ”tabet” være undgået såfremt virksomhedens adfærd havde været anderledes.

Det er samtidig Skattestyrelsens opfattelse, at fradragsnægtelse for købsmoms har en pønal effekt, som svækkes, hvis der tildeles skattemæssigt fradrag for den samme moms. Der skal i den forbindelse henvises til, at fartbøder og lignende opstået under udøvelse af erhverv af samme grund ikke er fradragsberettiget.

(...)”

Skattestyrelsen har den 7. januar 2021 afgivet følgende bemærkninger til selskabets endelige klage af 10. december 2020:

”(...)

Bemærkning til afsnit 2.3 Skattepligtig indkomst.

Skattestyrelsen kan ikke tilslutte sig rådgivers påstand omkring nedsættelse af den skattepligtige indkomst for selskabet for så vidt angår fradrag for det manglende momsfradrag for 2016 og 2017 der ønskes fradraget skattemæssigt.

(...)

Bemærkning til 4.1.3 Den subsidiære påstand – skattemæssigt fradrag

(...)

Skattestyrelsens bemærkninger hertil:

Skattestyrelsen skal fastholde sin påstand herom i henhold til begrundelsen i afgørelsen. At der ikke er foretaget ændring af den skattepligtige indkomst skal ikke tages som udtryk for, at fakturabeløbene ekskl. moms anerkendes som fradragsberettigede driftsomkostninger, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Ændring i Skattepligtig indkomst er ikke foretaget idet der allerede er efteropkrævet 25 % af fakturabeløbet i moms samt 8 % i AM-bidrag og 55 % i A-skat svarende til 88 %. Såfremt Skattestyrelsen ligeledes opkrævede selskabsskat på 23,5 % for indkomståret 2015 og 22 % for indkomstårene 2016 og 2017 ville efteropkrævning af de tilsidesatte fakturabeløb udgøre henholdsvis 111,5 % og 110 %

Skattestyrelsen skal til fastholde sin påstand omkring den pønale karakter svækkes såfremt en ikke godkendt købsmoms kan fratrækkes i stedet i den skattepligtige indkomst.

(...)”

Skattestyrelsen er i høringssvar den 18. marts 2022 fremkommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling:

”(...)

Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens indstilling i sagen, hvorefter Skattestyrelsens afgørelse indstilles til stadfæstelse.

Som anført af Skatteankestyrelsen i indstillingen handler sagen om, hvorvidt det er med rette, at Skattestyrelsen ikke har imødekommet selskabets subsidiære påstand om nedsættelse af selskabets skattepligtige indkomst med 455.815 kr. i indkomståret 2016 og med 357.277 kr. i indkomståret 2017 som følge af nægtet købsmomsfradrag for selskabets udgifter til underleverandører.

Skattestyrelsen fastholder, at det er med rette, at selskabet ikke er indrømmet skattemæssigt fradrag for det nægtede købsmomsfradrag, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Udgifter til moms er som udgangspunkt indkomstopgørelsen uvedkommende, idet momsen er en neutral meromsætningsafgift.

Skattestyrelsen er endvidere enig i Skatteankestyrelsens bemærkning i indstillingen om, at der heller ikke er tale om et sådan særligt tilfælde, som kan give et skattemæssigt fradrag for moms, henset til, at det er muligt at opnå fradrag for købsmoms for udgifter til underleverandører, såfremt der er sket levering mod vederlag fra en afgiftspligtig person, og at dette er dokumenteret.

Skattestyrelsen henviser også til den begrundelse der fremgår af Skattestyrelsens afgørelsen dateret den 10. september 2020. I afgørelsen fremgår det af punktet på side 46 og frem at der ikke er godkendt skattemæssigt fradrag for den ikke godkendte købsmoms (indgående moms).

Af begrundelsen i afgørelsen fremgår, at Skattestyrelsen på grundlag af en samlet vurdering er af den opfattelse, at den købsmoms der nægtes fradrag for på grund af at de pågældende fakturaer er anset for fiktive, ikke kan anses for afholdt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Der kan derfor ikke godkendes skattemæssigt fradrag for købsmomsen, da udgiften hertil ikke opfylder betingelserne for fradrag i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Ved vurderingen har Skattestyrelsen lagt vægt på følgende:

•	Moms er en meromsætningsafgift og som udgangspunkt indkomstopgørelsen uvedkommende.
•	Der foreligger ikke en separat hjemmel til fradragsret.
•	Udgiften til indgående moms er ikke afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.
•	Det er selskabets ansvar, at de fakturaer der ligger til grund for en driftsudgift opfylder bestemmelsen i momsbekendtgørelsen § 58, og at der ikke kan rejses tvivl om fakturaernes realitet. Det er således selskabets egen adfærd der har forårsaget, at formalia ikke er opfyldt.

(...)”

Selskabets opfattelse

Selskabets repræsentant har fremsat påstand om nedsættelse af selskabets skattepligtige indkomst for indkomstårene 2016 og 2017 med i alt 813.092 kr.

Repræsentanten har som begrundelse anført følgende:

”(...)

2. Påstand

(...)

2.3 Skattepligtig indkomst – materielt

Hvis Landsskatteretten ikke måtte give Klager medhold i påstandene nedlagt under punkt 2.1 og 2.2, nedlægges der påstand om, at Klagers skattepligtige indkomst nedsættes med følgende beløb, idet Skattestyrelsen ikke har taget højde for, at de manglende momsfradrag skal fradrages skatteretligt:

Indkomstår Nedsættelsesbeløb i kr.

2016 455.815

2017 357.277

Ved opgørelsen af nedsættelsesbeløbene er der taget udgangspunkt i den subsidiære påstand under punkt 2.1.2.

(...)

4. Anbringender

(...)

4.1.3 Den subsidiære påstand – skattemæssigt fradrag

Hvis Landsskatteretten måtte konkludere, at Klager ikke skal have medhold i påstandene nedlagt under punkt 2.1 og 2.2, gøres det gældende, at Klager skal have skattemæssigt fradrag for de beløb, hvor Skattestyrelsen har nægtet momsfradrag.

Skattestyrelsens synspunkt i afgørelsen af 10. september 2020 er, at de fra Klager til de pågældende underleverandører overførte beløb ikke er udtryk for betaling for momspligtige leverancer, men derimod betaling for lønomkostninger, som Klager selv har afholdt.

Skattestyrelsen har på den baggrund truffet afgørelse om, at Klager skulle have indeholdt AM-bidrag og A-skat af fakturabeløbene ekskl. moms. De samme beløb er skattemæssigt anerkendt som fradragsberettigede udgifter, idet Skattestyrelsen med sin afgørelse af 10. september 2020 ikke har ændret Klagers skattepligtige indkomst.

Det af Skattestyrelsen anførte vedr. SKM2009.181 bestrides. Situationen var den, at en dansk virksomhed havde købt varer eller tjenesteydelser i et andet EU-land, men havde undladt at gøre brug af retten til tilbagesøgning i det pågældende EU-land, fordi det var for besværligt og tidskrævende. Forholdet var derfor, at der var sket en momspligtig leverance. Hvis Landsskatteretten ikke giver Klager medhold i de under punkt 2.1 og 2.2 nedlagte påstande, er forholdet imidlertid et helt andet – nemlig at der ikke er foretaget en momspligtig leverance fra de pågældende underleverandører til Klager.

I den situation bliver det derfor misvisende og fejlagtigt, når Skattestyrelsen henviser til SKM2009.181, når Skattestyrelsen selv er af den opfattelse, at der er tale om, at Klager ikke har fået leveret momspligtige ydelser. Det er derfor også irrelevant, når Skattestyrelsen henviser til Juridisk Vejlednings afsnit C.C.2.2.2.14., da Skattestyrelsen selv er af den opfattelse, at der ikke er tale om momspligtige leverancer.

Det gøres derfor gældende, at de betalinger, som Klager har foretaget til underleverandørerne under et skal betragtes som fradragsberettigede driftsomkostninger, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, da Skattestyrelsen selv er af den opfattelse, at de pågældende beløb skal betragtes som lønudgifter, der utvivlsomt er fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Dette har Skattestyrelsen selv anerkendt, idet der ikke er foretaget ændringer af Klagers skattepligtige indkomst i de pågældende år, hvilket netop må tages som udtryk for, at fakturabeløbene ekskl. moms anerkendes som fradragsberettigede driftsomkostninger, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Det anførte om, at fradragsnægtelse for købsmoms er af en pønal karakter, som svækkes, hvis der tillades skattemæssigt fradrag for det samme beløb, er en irrelevant observation, da der netop ikke er tale om merværdiafgift – altså levering af en ydelse mod vederlag, hvoraf der skal betales afgift – men derimod en lønudgift, hvilket Skattestyrelsen selv argumenterer for. Klager har imidlertid alene fradraget 80 pct. af denne lønudgift og mangler således skattemæssigt fradrag for de resterende 20 pct.

(...)”

Selskabets repræsentant er den 4. februar 2021 fremkommet med følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse af 7. januar 2021:

”(...)

Til det anførte på side 2 og 3 i Skattestyrelsens udtalelse om opgørelse af den skattepligtige indkomst for Klager henvises der generelt til det anførte i klagen af 10. december 2020, som fastholdes. Det fastholdes herunder, at henvisninger til juridisk vejlednings afsnit C.C.2.2.2.14 og SKM2009.181 er irrelevante, da Skattestyrelsens synspunkt netop er, at der ikke er tale om levering af momspligtige ydelser. De anførte passager har netop den forudsætning, at der er tale om levering af momspligtige ydelser.

Der er ikke tale om, at der skal gives et ”ekstraordinært” fradrag, som Skattestyrelsen anfører. Der skal blot gives fradrag for driftsomkostninger, der er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomst, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Da Skattestyrelsen heller ikke har anfægtet det skattemæssige fradrag ekskl. moms, er der derfor heller intet grundlag for Skattestyrelsens synspunkt om at nægte fradrag for en udgift, som Skattestyrelsen ikke anser som en momsbetaling.

Det af Skattestyrelsen anførte om pønal karakter og sammenligning med fartbøder bestrides. Skattestyrelsen har netop ikke betvivlet, at der er udført arbejde, hvilket f.eks. fremgår af side 11 og 23 i Skattestyrelsens udtalelse. Anfægtelsen går således på, om der er tale om en momspligtig ydelse. Skattestyrelsen mener netop, at der ikke er tale om en momspligtig ydelse, hvorefter konsekvensen må være, at der er tale om en personlig arbejdsydelse, hvilket da også er Skattestyrelsens opfattelse, jf. at der er opkrævet AM-bidrag og A-skat. Hvis Landsskatteretten måtte komme frem til, at der ikke er tale om en momspligtig ydelse, men derimod en personlig arbejdsydelse, er der intet belæg for, at denne arbejdsydelse ikke skulle behandles skattemæssigt som enhver anden arbejdsydelse – altså som løn, som der notorisk er fradragsret for efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

(...)”

Selskabets repræsentant er den 4. april 2022 fremkommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse til indstillingen:

”(...)

Indledningsvis skal jeg fastholde anmodningen om afholdelse af retsmøde i sagen. Det er således ikke min opfattelse, at et retsmøde i sagen er overflødigt. Tværtimod. Det er væsentligt for min klient at fremføre sine synspunkter for Landsskatteretten.

(...)

Selskabsskat – Skatteankestyrelsens j.nr. 22-0006789

Skatteankestyrelsens indstilling om, at der ikke kan gives fradragsret i den skattepligtige indkomst for beløb på kr. 455.815 i indkomståret 2016 og kr. 357.277 i indkomståret 2017, er meget selvmodsigende, når der henses til, at Skatteankestyrelsen i j.nr. 20-0081258 og 20-0081619 netop indstiller, at Klager har haft udgifter til løn udover det oplyste. Når det konstateres, at der er udgifter til løn, skal dette forhold i sagens natur følges konsekvent, hvilket det ikke bliver, når der ikke imødekommes fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Skatteankestyrelsens indstilling er inkonsistent, når det i j.nr. 20-0081258 og 20-0081619 konstateres, at der ikke er tale om en momspligtig ydelse, så må det i sagens natur også gælde i j.nr. 22-000678. Men her synes Skatteankestyrelsen at omkvalificere forholdet tilbage til det, som Klager mener, er det rette forhold – nemlig at der er blevet leveret momspligtige ydelser – uanset at Skatteankestyrelsen i de to foregående j.nr. har kvalificeret forholdet til ikke at være momspligtige ydelser.

Den skattemæssigt inkonsistente behandling accentueres af det forhold, at der i første omgang er givet skattemæssigt fradrag for 80 pct. af beløbene, hvilket på intet tidspunkt er anfægtet af Skattestyrelsen. Tværtimod er både Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsen af den opfattelse, at Klager har haft udgifter til løn. Hvis Klager har haft udgifter til løn, sådan som Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsen påstår, men som Klager bestrider, så skal Klager have fradragsret for det fulde beløb til løn og ikke alene 80 pct. af lønnen.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, hvorvidt det er med rette, at Skattestyrelsen ikke har imødekommet selskabets påstand om nedsættelse af selskabet skattepligtige indkomst med 455.815 kr. i indkomståret 2016 og 357.277 kr. i indkomståret 2017 som følge af nægtet købsmomsfradrag for selskabets udgifter til underleverandører.

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten, herunder skal udgiftsafholdelsen ligge inden for de naturlige rammer af virksomheden.

Retten bemærker, at udgifter til moms som udgangspunkt er indkomstopgørelsen uvedkommende, idet momsen er en neutral meromsætningsafgift. I særlige tilfælde, hvor momsloven hindrer, at der kan gives fradrag for købsmoms af en afholdt udgift, kan den fulde udgift inkl. moms fradrages i den skattepligtige indkomst på samme måde som andre udgifter, som har været afholdt til at erhverve, sikre eller vedligeholde virksomhedens indkomst efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Landsskatteretten finder, at der ikke er tale om et sådant særligt tilfælde, som kan give et skattemæssigt fradrag for moms. Der er herved lagt vægt på, at det er muligt at opnå fradrag for købsmoms for udgifter til underleverandører, såfremt der er sket levering mod vederlag fra en afgiftspligtig person, og at dette er dokumenteret.

Retten finder på den baggrund, at det er med rette, at Skattestyrelsen ikke har indrømmet selskabet skattemæssigt fradrag for det nægtede købsmomsfradrag, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse.